Kapitel 1: Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1: Indledning"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning 1.1 Forord Vi gik ind til dette projekt med en forforståelse af lobbyisme som et lyssky og tvivlsomt foretagende, der ikke rigtigt stemte overens med demokratiske idealer. På trods af, at vi efter mange diskussioner er kommet frem til et komplet andet billede af lobbyisme som politisk praksis, er denne forforståelse blevet bekræftet i vores søgen efter informanter, der har vist sig at være en besværlig opgave, idet vi har oplevet at mange simpelthen ikke havde lov til at tale med os. Dog positionerer vi os, efter at have gennemlæst teori, artikler og den case, vi i projektet beskæftiger os med, nu helt anderledes i forhold til lobbyisme. Samtidig har samtaler med vores to informanter givet os en fornyet og mere nuanceret forståelse af lobbyisme og de konsekvenser, det medfører for det repræsentative demokrati i Danmark. 1

2 1.2 Problemformulering Hvordan påvirker fænomenet lobbyisme den politiske beslutningsproces? Gennem en case, der behandler lovforslaget om ændring af lov om elforsyning, vil vi undersøge, om lobbyisme er problematisk for den demokratiske proces i Danmark. 1.3 Motivation Vores undren omkring dette projekt ligger i den problemstilling, at den politiske beslutningsproces efter sigende i høj grad influeres af lobbyister fra diverse virksomheder og organisationer. Vi undrer os således over, hvorvidt det danske repræsentative demokrati indgår i samspil med dette fænomen, og hvilke konsekvenser lobbyarbejdet har for den demokratiske beslutningsproces. Vi er af den opfattelse, at lobbyisme som politisk disciplin på mange måder er et lukket land for almindelige borgere i Danmark. Dette undrer os, idet der i et såkaldt åbent og repræsentativt demokrati, som det danske, burde eksistere en større oplysning og viden omkring et arbejde, der har indflydelse på den demokratiske beslutningsproces. Dermed vedrører det os alle, hvad enten man vil det eller ej. Vores udgangspunkt for dette projekt er således at klarlægge og diskutere de eventuelle problemstillinger, der kan opstå i forhold til lobbyarbejde. Dette udgangspunkt skal dog ikke forstås som udelukkende negativt, da vi også er af den overbevisning, at lobbyisme kan styrke og facettere netop demokratiet og den demokratiske proces. Dette forholdsvist tvetydige forhold omkring lobbyister og deres rolle i forhold til et repræsentativt ønsker vi at undersøge og diskutere. Vi vil således forsøge at nå til en konklusion, som vedrører lobbyismens fremtidige plads i demokratiet. 2

3 1.4 Problemfelt Dette projekt omhandler det danske politiske system, og hvordan lobbyisme influerer og er en del af dette. Det sker via en række politologiske og samfundsvidenskabelige analyseredskaber, der vil være med til at vise, hvordan lobbyarbejde tager sig ud i et politisk system. For at være i stand til dette vil der først redegøres for lobbyismens historie. Herefter vil lobbyistens redskaber og genstandsfelt kortlægges for at kunne gå videre i dybden med lobbyistens job. Derudover vil vi anvende en case, for at skabe forståelse for nogle af de fordele og problematikker, der opstår, når lobbyisme bliver en del af den demokratiske proces. Valget er faldet på en case, hvor der både eksplicit og implicit bliver gjort opmærksom på aktiv lobbyisme fra modstandere og DONG selv. Teorier om samfund og politik vil blive brugt i en analyse af denne case, hvor begreber såsom magt, demokrati og en række andre samfundsopfattelser vil blive udforsket og bearbejdet. 1.5 Afgrænsning Fordi lobbyisme er en del af samfundet i alt fra EU til USA og ses i interaktion med flere politiske systemer i forskellige samfund, har vi valgt hovedsagligt at afgrænse os til det danske postmoderne samfund. Dette valg er taget for at undgå, at vores projekt bliver for overfladisk, da en dybdegående undersøgelse af fænomenets betydning indenfor alle områder ville være både for tidskrævende og tvetydigt. Vi anser vores eget samfund for at være det mest relevante både for os selv som afsendere og for modtageren, der skal læse det. Vi har valgt at beskæftige os med en enkelt case, som grundlæggende har til opgave at belyse to centrale, men dog forskellige former for lobbyarbejde: på den ene side findes DONG Energy, som hovedsageligt arbejder igennem netværk. På den anden side Greenpeace, som hovedsageligt arbejder igennem medierne. Arbejdet gennem medierne begrundes ud fra det faktum, at nutidens postmoderne samfund domineres af medierne og medieret kommunikation, igennem hvilket virkeligheden dannes for 3

4 individet. Den anden form, altså den netværksbaserede, betyder, at man arbejder tættere på og med beslutningstagerne. Fremstillingen af de to aktører og deres kamp for at opnå indflydelse på hver deres måde skal derfor belyse to metoder indenfor lobbyisme, som vi anser for at være centrale i det postmoderne danske samfund. Lobbyisme er et virkemiddel, som kan anvendes af en public affairs agent. Vi er opmærksomme på, at public affairs indeholder flere elementer end blot lobbyisme, dog har vi valgt at fokusere mest på lobbyisme, da det har den største indflydelse på den demokratiske proces. 1.6 Valg af teori og metode I vores projekt vil vi undersøge, hvordan lobbyisme påvirker den politiske beslutningsproces, og ligeledes om dette kan være et problem i forhold til det danske demokrati. Vi har valgt en todeling af problemformuleringen, hvor den første del er meget teoretisk anlagt. Det er her, vi belyser lobbyisme som fænomen og redegør for, hvordan en lobbyist fungerer i praksis. Ligeledes omhandler denne del, hvordan lobbyismen kommer til udtryk i samfundet. Dette sker gennem en demokratisk og politologisk forståelse af, hvordan samfundet ser ud i dag. Vi vil i projektets anden del behandle en case, hvor vi, ud fra en redegørelse af casen, vil prøve at belyse de problemer, der opstår i forhold til lobbyismen i praksis. Projektet vil derfor slutteligt føre til en diskussion om, hvorvidt lobbyisme er givende eller skadende for den demokratiske proces, og hvorledes lobbyisme er et nødvendigt onde eller ej. I vores teoretiske afsnit har vi blandt andet benyttet os af Mads Christian Esbensens bog om public affairs. Esbensen er en af de første, der herhjemme er selverklæret lobbyist og har udgivet en bog om faget. Bogen er med til at belyse lobbyisme i praksis og mulige problemer derved. Ydermere har den været gavnlig i forsøget på at forstå lobbyistens dagligdag og har med dens syv faser i et godt public affairs program været med til at give et nuanceret og brugbart billede af faget, som vi senere 4

5 har kunnet anvende i analysen. Derudover vil vores forståelser af lobbyisme som fag samtidigt bygges på vores interviewpersoners erfaringer med dette. For at belyse vores demokratiske overvejelser, har vi valgt en række politologiske teorier om demokrati. Meningen med disse har været, at de skulle synliggøre, hvordan lobbyismen er blevet så integreret i samfundet, og hvorledes det har fået så central en plads i den politiske beslutningsproces. Det er altså en række teorier, der har demokrati som sit spændingsfelt og har givet os nogle virkemidler til at forstå lobbyisme som fænomen og samtidig nogle redskaber til at analysere vores valgte case. Vi arbejder ud fra bestemte politologiske teorier, som bevæger sig omkring den politiske arena, som lobbyisme efter alt at bedømme er en del af. Politologien dækker nemlig over alt fra forskellige former for politik herunder både politisk indflydelse og sociologi, som vil være væsentlige omdrejningspunkter i projektet. Lobbyisme handler jo kort fortalt om at få politisk indflydelse i beslutningsprocessen, og ydermere kan vi bedømme validiteten af lobbyisme som praksis ved hjælp af sociologiske overvejelser i en postmoderne verden. Vores valg af Esbensens teori kan kritiseres på et par punkter. For det første er hans bog, som han selv skriver, den første på dansk om public affairs. Public affairs er blot lobbyisme i et bredere perspektiv, så det kan diskuteres hvorvidt dette er helt sandt. I bogen vælger Esbensen til sidst at beskrive en række negative situationer indeholdende lobbyisme, som fører til hans argumentation for at der mangler regulering og registrering af lobbyisterne. Eftersom han selv fungerer som lobbyist eller public affairs agent til daglig, så har han det med at favorisere og legitimere sit fag, og næsten opfordre danske virksomheder til at nedsætte et public affairs program og dermed undgå situationer, beskrevet i hans eksempler. Det ville dog have været nyttigt for bogen at beskrive nogle situationer, hvor lobbyismen har fungeret, f.eks. ved at lokalisere den syv fasede model i praksis. Dermed kunne han også have forklaret, hvorfor faget lobbyisme er i så hastig vækst. 5

6 1.6 Videnskabsteoretiske tanker Inden for den videnskabsteoretiske forskning findes der groft sagt 2 hovedretninger: den empirisk-analytiske tradition (den positivistiske) og den fortolkningsvidenskabelige tradition (den hermeneutiske). Den positivistiske tradition udspringer af den naturvidenskabelige, hvor problemet/fænomenet udelukkende betragtes intellektuelt udefra, og aktørernes livsverden tages ikke med i de videnskabelige overvejelser (Thüren 1996). Derimod er hermeneutikken meget humanistisk orienteret. Her spiller aktørens egen baggrund og beskrivelse af sig selv og det aktuelle problem/fænomen en stor rolle. Positivister bliver kritiseret for kun at tro på hårde fakta, mens hermeneutikere kritiseres for at deres resultater ofte bygger på livsverden-bestemte iagttagelser (ibid.) Interview som forskning Interview betyder i bogstavelig forstand en udveksling af synspunkter mellem to personer, der samtaler om et tema af fælles interesse. (Kvale 1997: 27). Et interview er en samtale, hvor resultatet er interviewerens og den interviewedes fælles produkt. Samtalen er en grundlæggende interaktionsform for mennesket, da det er gennem samtale, at vi lærer andre mennesker at kende (ibid.:19). I dagliglivet, litteraturen og en masse andre fagområder foregår der mange forskellige former for samtaler. En særlig form for samtale er det kvalitative forskningsinterview en professionel samtale som baseres på dagliglivets samtaler. I vores projekt vil vi beskæftige os med den form for kvalitativt forskningsinterview, som Kvale betegner det halvstrukturerede livsverdeninterview (ibid.). Det er en form for interview, som Kvale definerer som [ ] et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (ibid.). Sådan en form for samtale er struktureret og benyttes både udspørgende og lyttende. Forskningsinterviewet kan ikke betegnes som en almindelig 6

7 hverdagssamtale mellem to ligestillede personer, fordi det er intervieweren, som sætter dagsordenen ved at introducere interviewemnet, stille spørgsmål og derefter kritisk vurderer den interviewedes svar på disse spørgsmål Det kvalitative interview Det kvalitative forskningsinterview kendetegnes ved, at intervieweren søger at forstå den interviewedes livsverden inden for et problemkompleks udvalgt af intervieweren. I nærværende tilfælde hvordan den interviewede forholder sig til lobbyismen og dens virkemidler. I interviewet fokuseres der på nuancerede beskrivelser af specifikke situationer og ikke generelle opfattelser (ibid.: 41). Intervieweren bør gå til interviewet med en bevidst naivitet og reel interesse for den interviewedes livsverden-bestemte opfattelse af emnet. Dette gør, at der er plads til nye dimensioner af emnet, og at det ikke er nødvendigt med på forhånd formulerede spørgsmål (ibid.: 44). Det skal dog ikke forståes sådan, at der ikke bør være en rettesnor for interviewet, men den skal bruges som et værktøj til at holde interviewet flydende, hvis interviewpersonen skulle gå i stå. Det er væsentligt, at intervieweren bevarer en kritisk bevidsthed om egne forudsætninger og hypoteser. Kun ved at intervieweren indtager en forudsætningsløs position, kan interviewet få lov at udfolde sig på egen hånd (ibid.). Et paradoks ved betydningen af den forudsætningløse position for interviewet er kravet om sensitivitet i et interview. Intervieweren er oftest nødt til at have en forhåndsviden om emnet for at forstå den interviewedes tilgang til det aktuelle problem. Om dette understreger Kvale betydningen af den bevidste naivitet. Et eksempel kan være: En interviewer, der ikke har øre for musik, kan således have svært ved at få nuancerede beskrivelser af musikoplevelser fra sine interviewpersoner, og trænge dybere ind i musikkens betydning. (ibid.: 15). Det er derfor op til intervieweren at balancere mellem disse to væsentlige aspekter ved interviewet. 7

8 Som det heraf fremgår har intervieweren stor indflydelse på hvilke betydninger, der fremkommer i det endelige interview. Men fordi det kvalitative interview er et fælles produkt, hvor både interviewer og interviewede gensidigt afhænger af og påvirker hinanden, og derfor er de begge lige vigtige for processen. Kvale udtrykker det således: Forskningsinterviewet er et inter view, en interaktion mellem to mennesker. Intervieweren og den interviewede agerer i forhold til hinanden og påvirker gensidigt hinanden. (ibid.: 46). Skabelsen af viden i et kvalitativt forskningsinterview sker derfor i fællesskab mellem de samtalende Det kvalitative forskningsinterview som videnskab Gennem tiden har flere kritiseret det kvalitative forskningsinterview for ikke at være videnskabeligt. Disse kritikere mener, at det kan fremkalde nogle interessante resultater, men at interviewet i sig selv ikke kan danne grundlag for en videnskabelig undersøgelse (ibid: 68). Som modsvar på denne kritik siger Kvale: Hverken lærebøger i samfundsvidenskabelig metodologi eller almindelige ordbøger giver nogen entydig og alment accepteret definition af videnskab. (ibid.: 67). Definitionen af videnskab kan, ifølge Kvale, altså være flertydig, og karakteristikken af det kvalitative interviews videnskabelige eller uvidenskabelige status afhænger derfor af, hvilken definition af videnskab der vælges. Men den automatiske afvisning af det kvalitative interview som videnskabeligt, mener Kvale, afspejler en klar afstumpet opfattelse af videnskab som konstant eksakt modsat et syn på videnskab som en genstand for kontinuerlig afklaring og diskussion. (ibid.: 69). Positivistiske tænkere har altid afvist det kvalitative interview som videnskabelig metode, da sandhed, ifølge positivismen, altid kun kan og skal findes gennem brug af nogle generelle metoderegler, som er helt uafhængige af undersøgelsens indhold og 8

9 kontekst. Også enhver form for indflydelse fra forskerens person skal minimeres og allerhelst elimineres. For denne tankegang, der tager udgangspunkt i elimineringen af den menneskelige faktor, kan det kvalitative interview med sin mellemmenneskelige interaktion selvfølgelig ikke anses for at være uvidenskabeligt. Ifølge positivismen kan kun viden, der kan kvantificeres, og som er fremkommet helt uden menneskelig indblanding og interaktion kaldes for objektiv og videnskabelig (ibid.). Som den positivistiske tankegang påpeger, vil objektiviteten ofte være savnet i det kvalitative forskningsinterview til forskel fra den af positivisterne fortrukne kvantitative forskningsmetode. Ifølge Kvale er begrebet objektivitet offer for samme skæbne som det førdiskuterede videnskab der findes ikke en entydig definition som alle retninger vil tilslutte sig (ibid.: 72). Begrebet defineres ofte, som den ene side af en polaritet: Objektiv/subjektiv; upartisk/fordomsfuld; offentlig/privat; inter-subjektiv/personlig osv.. Næsten alle retninger har forskellige anskuelser af, hvad begrebet objektivitet kan betyde, og Kvale mener derfor, at man på grund af de mange forskellige opfattelser ikke kan: [ ] entydigt kategorisere det kvalitative interview som enten en objektiv eller en subjektiv metode. Objektiviteten af den viden, der produceres gennem interviewinteraktionen, må diskuteres med særlig hensyn til de forskellige opfattelser af objektivitet og emnet for den konkrete undersøgelse. (ibid.: 72). 1.7 Interviewmetode For at skabe grundlag for dette projekt besluttede vi tidligt i forløbet at tage udgangspunkt i en case. Denne case vil blive beskrevet senere i projektet. For at vide mest muligt om problemstillingen i casen valgte vi at lave et interview med Greenpeace en af hovedaktørerne. Vi tog kontakt til Tarjei Haaland som er ansat som klima- og energimearbejder hos Greenpeace. 9

10 Udover et interview til at hjælpe os bedre ind i casen, ønskede vi også at gennemføre flere interviews med personer med professionel erfaring med lobbyisme. Derfor arrangerede vi et interview med en professor fra Århus Universitet, som igennem længere tid havde skrevet kritisk litteratur om emnet lobbyisme. Dette blev dog ikke til noget, da vores interviewperson aflyste med kort varsel. Vi forsøgte at arrangere et nyt interview, men interviewpersonen kunne ikke finde tid og foreslog i stedet et telefoninterview. Efter flere overvejelser valgte vi at takke nej til dette. Vores oprindelige tanke med interviewet var, at informationerne derfra skulle fylde en stor plads i vores projekt og vi betvivlede derfor om kvaliteten i et telefoninterview ville leve op til vores ambitioner. Derfor besluttede vi i fællesskab at finde alternative interviewpersoner. Det viste sig dog at være mere besværligt end forventet. Vi tog kontakt til flere personer, som egentlig viste interesse for at deltage i interview, men som, selv efter længervarende korrespondence, endte med at trække deres interesse tilbage. En argumenterede sit afslag med at have fået besked fra overordnede om ikke at deltage, hvilket til dels statuerer en pointe, som har givet os en større forståelse af begrebet lobbyisme og de konsekvenser, det har for åbenheden i det danske demokati. Efter flere mislykkede forsøg, fik vi til sidst kontakt til Henrik Kroos som gennem hans arbejde i fagforeningen PROSA havde fireårs praktisk erfaring med lobbyisme. Oprindeligt var vores ide, at disse interviews skulle danne grundlag for vores forståelse af lobbyisme. Men på grund af besvær med at finde interviewpersoner nåede vi, gennem læst litteratur, at sætte os grundigt ind i lobbyistens arbejde, inden vi fik mulighed for at gennemføre interviewet Metodeovervejelser i forbindelse med interview Grundet tidligere erfaring med interviews besluttede vi os hurtigt for en interviewmodel med en hovedinterviewer og en assistent. 10

11 Hovedintervieweren havde det overordnede ansvar og skulle som sådan styre interviewet. Assistenten skulle imidlertid have lov til at stille uddybende spørgsmål mm. Assistenten skulle fungere som hovedinterviewerens højre hånd, hvilket der lå en vis tryghed i. Der var med denne model en risiko for, at hovedintervieweren ville blive forstyrret i sin tankerække, når og hvis assistenten brød ind. Der var samtidig en chance for, at samtaleformen ville blive nedbrudt, da det ikke ville være en samtale mellem to men tre. Derfor valgte vi at omforme modellen en smule. Vi beholdte som sådan modellen med en hovedinterviewer og en assistent, men assistenten havde ikke længere lov til at bryde ind under interviewet. I stedet blev det assistentens ansvar at notere sig, hvis nogle emner ikke blev fulgt op, spørgsmål gik tabt mm.. Når interviewet så var slut, kunne assistenten stille opfølgende spørgsmål hvis denne fandt det nødvendigt. Vi valgte bevidst at det kun var de to med rollen som henholdsvis hovedinterviwer og assistent der skulle være til stede under interviewene. Dette gjorde vi for at samtalen og situationen skulle føles så naturlig som mulig for vores interviewperson. Derudover lod vi interviewpersonen bestemme hvor interviewet skulle foregå igen for at skabe en så tryg og naturlig situation som mulig. Fordi vi først fik mulighed for at gennemføre vores interviews så sent i processen og derfor allerede havde tilegnet os en del viden om emnet, valgte vi at begge interviews skulle være eksplorative. Det eksplorerende interview er åbent og kun lidt struktureret (Kvale 1997: 104). I denne form for interview fremlægger intervieweren et problemkompleks, som ønskes afdækket. Efterfølgende holder intervieweren sig relativt passiv, men følger op på den interviewedes svar og søger nye vinkler på emnet (ibid.). Netop fordi vi allerede inden interviewene havde sat os grundigt ind i emnet, havde vi en vis forhåndsviden og var derfor nødt til gennem hele interviewet at opretholde den bevidste naivitet. Vores forhåndsviden kombineret med nysgerrighed gjorde, at vi fik megen viden ud af vores interviews. Hvis vi havde udført vores interviews først i 11

12 projektet ville vi sandsynligvis have transkriberet begge interviews og lavet en ad hoc analyse. Dette kunne ikke lade sig gøre, da vores interviews først blev gennemført sent i processen. Fordi vi, som tidligere beskrevet, havde sat os grundigt ind i emnet inden, valgte vi at lave meningskondensering af de båndede interviews og bruge disse som baggrundsmateriale. Derfor er vores interviews ikke blevet genstand for metodisk analyse, men virker som baggrund for vor teoretiske arbejde og som illustration af det emne som er omdrejningspunkt i vores projekt (ibid.: 105). 1.8 Begrebsafklaring Når man behandler et politisk emne som lobbyisme, vil der automatisk opstå forvirring og misforståelser i forhold til tolkningen af visse begreber. En række af begrebernes rammer er i deres natur udefinerede, idet mange forskellige teoretikere alle har været med til at sætte deres præg på dem. Vi har derfor valgt at afklare begreberne i forhold til den måde, vi bruger dem på i dette projekt. Lobbyisme er det mest centrale begreb, vi benytter os af, og kan rumme forskellige definitioner alt afhængig om den adspurgte er positivt eller negativt indstillet. En lobbyist forklarer: Begrebet udløser ofte associationer om virksomheder, som bag lukkede døre udøver deres rå magt og på den måde er med til at underminere grundtanken i det danske repræsentative demokrati (Esbensen 2007: 11). Denne anskuelse er måske den bredest repræsenterede i befolkningen, dog mener vi ikke, at den er gyldig, da vi ikke ønsker at skrive et udelukkende kritisk projekt, der kun diskuterer problemstillingen ved de store virksomheders magt. I stedet ønsker vi at beskrive lobbyisme som en del af disciplinen public affairs, som jo handler om virksomheder og organisationers øgede indflydelse på den politiske scene en indflydelse som eksisterer helt reelt og derfor må tages seriøst. Lobbyisme er således i vores opfattelse også den kommunikation, der foregår imellem interesserepræsentanter og folketingsmedlemmer. Denne kommunikation er et vigtigt 12

13 værktøj for politikerne, da lobbyisterne kan bruges som eksperter, der med deres viden kan mangfoldiggøre en given diskussion. Public affairs handler om at varetage en virksomhed eller organisations interesser, i forhold til en politisk dagsorden og beslutningsproces, hvor den end måtte opstå. (ibid.). Endvidere beskæftiger vi os med en demokratiopfattelse, der med sit afsæt i det græske system betyder folkets styre. Med dette afsæt søger vi at forklare, hvordan det repræsentative demokrati tager sig ud i et neokorporatistisk system i Danmark. Den redegørende del af projektet tager således udgangspunkt i dette, mens vi især i analysen og diskussionen behandler den demokratiske proces som en relativ uhåndgribelig størrelse, da der er mange forskellige idéer og holdninger om dette. I projektet forholder vi os til demokrati fra mange vinkler. I projektgruppen har vi dog en grundlæggende tilgang til demokrati som værende en retfærdig demokratisk proces. Vi mener, at menneskets retfærdighedssans først vil være tilfredsstillet, når det bliver hørt og anerkendt. Vi er således af den opfattelse, at ethvert menneske skal have mulighed for at deltage, have indflydelse eller kunne påvirke den politiske debat og de dertilhørende demokratiske processer, hvad enten det sker ved stemmeret, politisk aktivitet eller lignende. Der må derfor ikke være særrettigheder for bestemte personer eller befolkningsgrupper etc. Demokrati er i vores forståelse en styreform af et samfund, der bygger på lige muligheder for alle. Denne forståelse er til dels bygget på Francis Fukuyama og hans demokratiske filosofi, som han beskriver i The End of History and the Last Man (1992). Endvidere diskuterer dette projekt forholdet mellem det eventuelle lobbyarbejde, der foregår i en politisk beslutningsproces, og den åbenhed, der efter vores mening burde præge denne proces. Denne åbenhed karakteriseres ved, at alle aspekter af en politisk proces er tilgængelige for offentligheden, hvis denne måtte ønske at være en del af det politiske system. Den politiske proces er således den proces, der har sit udgangspunkt i et lovforslag og ender med vedtagelsen af et lovforslag i Folketinget. 13

14 Kapitel 2: Lobbyisme 2.1 Lobbyismens opståen Ordet lobbyisme stammer fra det engelske ord lobby, der i traditionel forstand refererer til det engelske parlament, hvor lobbyen var stedet menigmand ventede for at tale med sit parlamentsmedlem (Viemose 1990: 8). Disse ventende personer blev kaldt lobbyister, da deres hensigt udelukkende var politisk indflydelse. Omvendt var disse lobbyisters indflydelse ikke kun til gavn for dem selv, da parlamentsmedlemmerne i høj grad brugte lobbyisternes opinion for egen vindings skyld. Det var således tilladt at bede om pause i et møde, for at opsøge de ventende personer i lobbyen, og konferere det aktuelle emne med dem. Herefter ville parlamentsmedlemmerne så genoptage mødet med nyerhvervet viden. Begrebet har siden hen udviklet sig, og lobbyisme refererer i dag primært til privat påvirkning af de lovgivende instanser i samfundet fra enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer. Lobbyisme opstod som praksis i slutningen af 1800-tallet, hvor især amerikanske virksomheder blev opmærksomme på, at mange af de beslutninger, der vedrørte virksomhedernes arbejde blev taget i politiske instanser i Washington. Dog fik lobbyisterne i USA ikke helt frit spil, da der sideløbende med lobbyismens udbredelse fra 1870 erne frem til 1920 erne blev udviklet en række antimonopollove, som rullede igennem USA s erhvervsliv, og i 1960 erne begyndte en række magtfulde græsrodsorganisationer, interesseorganisationer og fagforeninger at kræve øget lovgivning indenfor flere områder (Esbensen 2007: 19). Dette krav om nye spilleregler for virksomhederne kom som en reaktion på virksomhedernes absolutte frihed til at påvirke det politiske system. Denne frihed blev af nogle politiske forbrugere kritiseret, idet de satte fokus på virksomhedens etiske og moralske ageren, i stedet for virksomhedens overholdelse af regler og love (ibid.: 20). Virksomhederne forsøgte at positionere sig selv som politiske samfundsaktører, hvilket medførte at 14

15 lobbyister strømmede til Østkysten for at varetage disses interesser i det politiske system. Især med industrialiseringens indtog i 1930 erne gjorde en stigende regulering af industrien sig gældende, idet der her blev stillet nye krav til arbejdsforhold samt miljø- og produktionsmæssige forhold. Virksomhedernes muligheder for at agere frit blev nu for alvor udfordret, og de forsøgte således at skabe relationer til Washington for at bibeholde deres indflydelse (ibid.: 19ff). 2.2 Lobbyismes ståsted i Danmark Det danske erhvervsliv er i dag præget af virksomheder, der alle i højere eller mindre grad gør brug af public affairs hjælpemidler i deres daglige arbejde. Public affairs defineres som værende det arbejde, der handler om at pleje og påvirke de politisk regulerede rammebetingelser, der berører en given virksomhed 1. Lobbyisme tager sig i dag ud i mange forskellige former fælles for dem alle er dog, at enkeltpersoner, virksomheder eller interesseorganisationer søger at fremme deres respektive egeninteresser. Der har siden lobbyismens udbredelse været forsøg på at gøre faget mere gennemsigtigt, idet et af hovedkritikpunkterne har været, at det ressourcestærke bureaukrati har betydeligt flere muligheder for at blive hørt i forhold til de mindre ressourcestærke forbrugere/borgere (Svendsen 2008: 95). Således har Grønbogen European Transparancy Initiative fra 2005 forsøgt at skabe mere gennemsigtighed, idet alle lobbyister, der arbejder professionelt i Bruxelles for at påvirke beslutningstagerne i Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet, blev opfordret til at registrere sig i denne offentligt tilgængelig grønbog, så alle interesserede kunne holde styr på, hvem lobbyisterne var, og hvem de arbejdede for. Dette initiativ blev dog ikke en succes som forventet, da en meget lille procentdel rent faktisk valgte at registrere sig, da det ikke var obligatorisk. En løsning på dette kan ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er lektor i staskundskab ved Århus 1 UIw3godT124qQ 15/3/09. 15

16 Universitet, være, at der opstilles direkte krav om åbenhed og offentlig tilgængelighed, ligesom det ses i USA. Denne pointe med øget regulering og mere åbenhed vil blive diskuteret senere hen, når spørgsmålet omkring demokratiets rolle i forhold til lobbyisme behandles. Erfaringer med kommerciel lobbyisme er yderst begrænsede i Danmark i forhold til EU og især USA (Esbensen 2007: 20). Derfor er den gængse opfattelse af begrebet lobbyisme også meget præget af en negativ opfattelse af at købe sig vej til indflydelse. Denne holdning ses dog primært repræsenteret hos menigmand, da mange, især virksomheder, er af den opfattelse, at lobbyisme øger muligheden for at få forskellige meninger tilkendegivet omkring et givent emne. Endvidere kan lobbyisternes ekspertviden give nye dimensioner og få sagen til at fremstå i et andet lys. På trods af, at lobbyisme som praksis endnu ikke er ligeså udviklet i Danmark som i EU og USA, er mange både fortalere og skeptikere af den opfattelse, at det danske demokrati i høj grad præges af lobbyisme (ibid.: 12). Det kan således diskuteres hvorvidt dette lobbykrati, som Henning Bregnsbo fra CBS allerede betegnede det danske system 1990 erne (Viemose 1991: 9), medvirker til, at beslutningsprocessen i Folketinget bliver mere alsidig og med flere perspektiver, eller om det blot manifesterer, hvordan det ressourcestærke og magtfulde erhvervsliv får deres meninger igennem på den politiske scene. 2.3 Introduktion til public affairs I det følgende afsnit vil vi beskrive lobbyistens værktøjer ved hjælp af Mads Christian Esbensens bog Public affairs lobbyisme i praksis, som er udgivet i år Esbensen er en af de første danske teoretikere, der beskæftiger sig med public affairs teori og har i sit virke som public affairs rådgiver for nogle af Danmarks største virksomheder en bestemt viden omkring de virkemidler og konsekvenser lobbyisme som politisk disciplin fordrer. Følgende vil de syv faser i et public affairsprogram blive beskrevet. 16

17 2.3.1 De syv faser Issues og issue-styring handler om, hvordan virksomheder forsøger at forstå hvordan forskellige emner og temaer, der eksisterer i samfundet udenfor virksomheden, påvirker rammerne og handlemulighederne for den givne virksomhed (Esbensen 2007: 41). Esbensen konstaterer, at enten styrer virksomhederne sine issues eller også styrer de virksomheden (ibid.). Issues og issue-styring kan således være en meget afgørende del af en virksomheds public affairs program og kan medvirke til virksomhedens succes med hensyn til at influere og påvirke erhvervslivet omkring virksomheden. Issue-styring er således udviklet som en konsekvens af virksomhedernes nye rolle som store økonomiske enheder i erhvervslivet, som havde sin begyndelse i kølvandet på den amerikanske borgerkrig grundet det nye økonomiske klima med den erhvervsøkonomiske gunstige situation (ibid.: 42). Virksomhedernes dialog og samspil med det politiske system udviklede sig i denne periode meget hurtigt, hvilket betød, at der nu eksisterede et øget behov for virksomhedernes kendskab og relation til erhvervslivet. Dette er således hovedargumentet bag ethvert public affairs program at virksomhederne har brug for at handle proaktivt på de politiske forandringer, der omgiver en virksomhed. Herved bliver kompleksiteten og usikkerheden i samfundet sat i fokus, hvilket kan medføre at virksomheden kan holde sig ajour og tage de eventuelle konflikter, der måtte opstå i forkøbet. Dette opståede behov for at handle offensivt skal ses i forhold til det samfund, som er blevet døbt det postmoderne samfund. Denne samfundsudvikling har betydning for virksomhedernes nye rolle, idet dennes værdi nu karakteriseres ved dens evne til omstille sig til forandringer med hensyn til kunderne og markedets konstante forandring og ændrede behov (ibid.: 46). Herunder hører også til, at virksomhederne opbygger en evne til at influere og påvirke den politiske dagsorden, da denne i høj grad er med til at danne befolkningens mening og opfattelse af en given virksomhed. 17

18 Issue-styring er således et værktøj, hvorved virksomhederne kan få mulighed for at opnå overensstemmelse med deres egne og samfundets politiske interesser. Dette sker ved at skabe dialog og tage udgangspunkt i de givne issues, der eksisterer i samfundet og ikke udelukkende i dem selv (ibid.). Interessenter: Esbensen beskriver, hvordan en virksomhed eller organisation aldrig kan eksistere alene i nutidens samfund, da virksomheden indgår i kontekst med massemedier, interesseorganisationer, politikere og myndigheder (Esbensen 2007: 67). Det er således ikke længere kunderne, der er virksomhedens eneste betydningsfulde gruppe, men også alle disse forskellige instanser og det er således vigtigt for en virksomhed at have styr på de interessenter, der er vigtige i en organisations forsøg på at influere og påvirke den politiske proces (ibid.). Esbensen argumenterer endvidere for, at ingen af disse forskellige grupper af interessenter må tages for givet eller ignoreres, da det er afgørende at en virksomhed bruger gunstige tider på at udvikle programmer til at varetage og skabe gode relationer til interessenter og personer i omverden (ibid.: 70). Det er i denne proces vigtigt at identificere interessenten og afgøre, om denne forholder sig positivt eller negativt til virksomheden. Når en beskrivelse, kategorisering og analyse af interessenterne er lavet, er det ifølge Esbensen vigtigt at fastlægge hvordan man kommer i kontakt med dem, med henblik på at påvirke dem og få virksomhedens politiske vilje igennem (ibid.: 72). Det er nødvendigt at udvikle en strategi for, hvordan man vil gå i dialog med sine interessenter. Selvom disse kan manifestere sig som grupper og organisationer, vil dialogen altid være rettet mod konkrete individer, og en af de helt afgørende forskelle på en virksomheds succes eller fiasko i forhold til at opnå politisk indflydelse er dens evne til at få de eksterne aktører til at lytte. Det er vigtigt at udgangspunktet for virksomhedens kommunikation med omverden netop er dialog og ikke monolog. Virksomheden skal forstå interessentens logik og sprog og handle herefter. Da en virksomhed som oftest ikke kan gå i dialog med alle interessent- 18

19 grupper, vil en interessentanalyse hjælpe med at afgøre de vigtigste interessenter for virksomhedens vej til politisk indflydelse. Esbensen argumenterer for, at virksomheden og dens interessenter ikke altid taler det samme sprog, hvorfor det er nødvendigt for virksomheden at forstå de forskellige typer sprog, som forskellige interessentgrupper forstår og benytter sig af. En aktivistorganisation ser f.eks. ikke verden på samme måde som en etableret organisation som DONG. Dette kan medføre at forskellige interessenter ikke forstår hinanden og ikke kan kommunikere med hinanden. Denne mangel på forståelse medfører, at virksomheden må gå i dialog med interessenterne, og finde frem til deres standpunkter og forstå deres beslutningsprocesser (ibid.: 84). Virksomhedens strategi for dannelsen af et public affairs program er central, da det influerer dennes evne til at analysere sig frem til de issues, der har betydning for virksomhedens samspil med omverden. Det centrale i et public affairs program er således at bygge bro mellem de trusler og muligheder, en virksomhed står overfor (ibid.: 93). Strategien skal således indeholde råd om, hvordan virksomheden får indflydelse på lovgivning og regulering og vinkle dette til at varetage virksomhedens egeninteresser (ibid.). Esbensen argumenterer for, at enhver public affairs strategi bør indeholde en issueanalyse, issuevurdering, prioritering af forskellige issues, en budskabsplatform, opstilling af scenarier, en aktivitetsliste og værktøjer til implementering. En strategi skal således indeholde en beskrivelse af hvordan de vigtigste issues adresseres og hvilke kompetencer der kræves både internt og eksternt (ibid.: 95). Samtidig skal det vurderes, hvordan omkostningerne og ressourcerne i forhold til at påvirke de givne issues tager sig ud. Esbensen behandler spørgsmålet omkring omverdenens syn på virksomheden som meget centralt i public affairs strategien. Han præsenterer således forventningskløften (ibid.: 96), som betegnes som den forskel, der eksisterer mellem omverdenens syn på, hvordan virksomheden bør handle og dens syn på hvordan virksomheden rent faktisk handler. 19

20 Disse to opfattelser kan sagtens stemme overens, dog er dette ifølge Esbensen langt fra altid tilfældet (ibid.: 96). Det er derfor nødvendigt med en analytisk public affairs strategi, der ved hjælp af en såkaldt drejebog implementeres i virksomhedens arbejde. Denne implementering er således det praktiske i et public affairs program og er afgørende for hvordan virksomhedens medarbejdere tager imod programmet. Det er vigtigt at bygge en bro mellem det analytiske program og den praktiske implementering. Dette gøres ifølge Esbensen bedst vha. en manual, der præsenterer og beskriver programmet overfor medarbejderne. I implementeringsfasen ligger også kontaktprogrammet, der behandler etableringen af kontakt til beslutningstagere og rådgivere. Først skal de involverede parter identificeres, og herefter skal der besluttes en måde, hvorpå kontakten formidles. Ifølge Esbensen findes der nogle trin, hvorpå implementeringen og kontakten til de forskellige interessenter skal bygges: Miljøet hvori de involverede interessenter findes skal identificeres. De forandringer, man ønsker at lave skal sættes i forhold til den nutidige politiske situation, den givne magtbalance og organisering og samtidig skal det overvejes om et kompromis er en mulighed. Tilgangen til det specifikke issue skal klarlægges, da det viser, at man forsøger at overbevise interessenter om, at der er behov for forandring eller ikke. Budskabet skal være fuldstændigt klart, og det skal overvejes, hvordan det argumenteres og leveres i forhold til de givne interessenter. Efter denne implementering af et public affairs program er det nødvendigt med en evaluering, der ud fra en komparativ analyse undersøger resultaterne af programmet. I denne analyse kigges der på, hvordan virksomhedens situation ville se ud ift. det politiske system, hvis et public affairs program ikke havde været gennemført i forhold til, hvis det blev gennemført. Hvilke elementer i programmet har virket til fordel for virksomheden, og hvilke har ikke? 20

21 I monitoreringsfasen forsøges der at skabe forudsigelighed omkring de fremtidige issues, der kan dukke op. Her kan virksomheden gå tilbage og trække på programmets erfaringer for at være på forkant med nye issues Politisk kommunikation For interesseorganisationer kan det også være nødvendigt at have et udarbejdet et program, hvis der er issues som den givne interesseorganisation har behov for at kontrollere. En interesseorganisation har dog sjældent de samme økonomiske midler som en stor virksomhed og er derfor ofte nødt til at finde alternative kanaler til issuestyring. En væsentlig, og for nogle den eneste kanal, som interesseorganisationer kan benytte sig af er politisk kommunikation. Heywood fokuserer på flere forskellige former for gruppeteori, som beskriver hvorledes grupper, herunder interesseorganisationer, er opbygget. For os er det mest interessant at fokusere på teorien omkring associational groups, da disse grupper består af mennesker, som hver i sær er fælles om at forsvare et bestemt issue. Her nævner Heywood blandt andet, det han betegner som sectional groups, som skabes med det formål at varetage sine indmeldte medlemmers interesser. Dette kan f.eks. være en fagforening. Ydermere findes der grupper, som arbejder for at promovere et givent issue, som denne mener, er i hele fællesskabets interesse. Denne arbejder ikke for medlemmer men for kollektivet. Det kan f.eks. være det, vi kender som en græsrodsorganisation. Denne form for gruppe kaldes en promotional group. En associational group kan ifølge Edie Goldenberg defineres som ressource poor (McNair 1995: 142). De har ikke store økonomiske midler til at promovere deres issues, men er i stedet nødt til at skabe mediedækning for færrest mulige midler. For at opnå denne mediedækning, er det ofte nødvendigt at gruppen selv forbereder og gennemarbejder al materiale inden der etableres kontakt med et nyhedsmedie. Sådanne grupper, som ikke kan tage mediedækningen for givet, er nødt til selv at 21

22 generere den ved altid at skrive faglige, saglige og retoriske artikler som nyhedsmedierne kan publicere uden at skulle gøre andet end at læse det inden. hvis der så alligevel er spalteplads, vil redaktøren ofte vælge at trykke det. Derfor er det også væsentligt at associational groups ved hvornår de forskellige nyhedsmedier har deadline, så de kan udnytte den resterende spalteplads (McNair 1995: 141). Forskellen på disse to associational groups, er at den ene form, sectional groups, oftest vil have nemmest ved at opnå mediedækning, fordi de som regel har flere økonomiske midler end promotional groups, og derved har mulighed for at ansætte fagkyndige til de forskellige opgaver. Hvis det er en journalist, der står bag artikler og debatindlæg det ene sted og en autodidakt, der forsøger at gøre det samme det andet sted, vil journalistens indlæg sandsynligvis blive taget mest seriøst. En promotional group må derfor forsøge at vække opsigt omkring et issue, ved også at lave saglige debatter og faglige foredrag, men de giver ofte kun lidt eller ligefrem ingen mediedækning fordi news journalism tends to trivialise and simplify activities of subordinate groups, and to focus on the spectalur demonstrations at the expense of explanation and argument (ibid.: 143). Derfor er en anden og ofte mere effektiv måde at opnå den ønskede mediedækning af et issue på gennem aktioner, som er på kanten af loven. Næsten hele befolkningen har en holdning til disse, men om denne holdning er negativ eller positiv er ikke afgørende for effekten. Nyhedsmedier vil som regel vælge at køre historien ligegyldig hvad, simplthen på grund af underholdningsværdien. Begge parter vinder ofte på dette gruppen får massiv mediedækning af deres issue og nyhedsmediet får sandsynligvis højere læsertal. Når nyhedsmedier sender live-reportager fra en aktion, som er på kanten af loven, finder læseren hele situationen interessant, og derfor behøver nyhedsmediet ikke at tilsætte subjektive holdninger til historien. Derved er det gruppen og derigennem gruppens issue, der er i centrum. Selvom nogle finder disse, til tider ret så farlige, aktioner forkastelige opnår gruppen en stor portion 22

23 mediedækning, og fra en promotional gruppes synspunkt er negativ pr bedre end ingen pr. 2.4 Lobbyisme i Folketinget En af de måder hvorpå man kan skabe sig en forestilling om, hvordan niveauet af lobbyisme i Danmark ligger, er ved at tage antallet af deputationer. En deputation er når repræsentanter fra en interesseorganisation, virksomhed eller lignende får lov til at stille sig op foran et udvalg, f.eks. miljøudvalget og forklare deres synspunkter på sager. Figur 1: Undersøgelsen er baseret på erhvervsudvalget, trafikudvalget, sundhedsudvalget og energiudvalget. I perioden 2004 til 2008 er der i alt undersøgt 445 møder med 483 deputationer. Et udvalg har cirka 25 møder om året, men antallet kan variere meget, ligesom antallet af deputationer kan være svingende i folketinget.pdf. 30/3/09. 23

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere