REVOLUTIONÆR ANTIFASCISME, EN SELVMODSIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVOLUTIONÆR ANTIFASCISME, EN SELVMODSIGELSE"

Transkript

1 Rapport fra international anarkistisk konference i Schweiz Skifergas Nej Tak om frakcing og skifergas i den jyske underjord Side 3 Side 31 REVOLUTIONÆR ANTIFASCISME, EN SELVMODSIGELSE af Gilles Dauvé oversættelse af Oscar Larsen Kan proletariatet forhindre at et kapitalistisk samfund i perioder forvandles til et diktatur? Nej. Klassekonflikter styrer det moderne samfund, hvilket kredser omkring arbejderklassens under-ordning og/eller modstand og oprør... Men det betyder desværre ikke, at arbejderne kan undgå, at deres egne forsøg på at afvende historiens gang nogle gange har uheldige følger. En aktiv klassekamp ledte for eksempel til fødslen og oprettelsen af Weimarrepublikken. Efter 1. Verdenskrig blev revolutionen i Tyskland kvalt igennem en fæl blanding af demokrati og fascisme (De Freikorps som blev brugt af den... (Forts. side 29)

2 Ingen leder Så er Direkte Aktion tilbage igen. Med nyt layout, nyt koncept og en ny-gammel redaktion. Fremover vil Direkte Aktion fokusere mere på teori og dybdegående artikler. Vor ambition er at være et forum for debat og diskussion for en revolutionær venstrefløj. Det betyder, at indholdet i Direkte Aktion tit og ofte vil være provokerende og kontroversielt. Og det betyder, at vi hellere end gerne hører fra dig, kære læser, om dine holdninger til artiklerne. Er du enig? Uenig? Glad, sur, lettet, forvirret? Skriv til os og deltag i debatten! Vi kan selvfølgelig ikke love, at alle indlæg kommer med, men vi vil gøre vores bedste for at skabe og rumme en kvalificeret, spændende og konstruktiv debat. For en arbejderbevægelse i konstant udvikling! Direkte Aktion s redaktion Direkte Aktion # 2 Adrien W / Oscar Larsen International anarkist-konference i St. Imier... 3 Janus Balleby Rønbach Syndikalismens genkomst... 8 Emil Bæk Demokrati og økonomiske interesser No Borders CPH Asylsystemet er ikke for mennesker Gilles Dauvé / Oscar Larsen Revolutionær antifascisme, en selvmodsigelse Oscar Larsen Skifergas? -Nej Tak! Tim Højbjerg Ruskultur og venstrefløjen DIREKTE AKTION udgives af føderationen Libertære Socialister. De holdninger, som kommer til udtryk i bladets artikler og interviews er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Libertære Socialisters holdninger. Redaktionen er alene ansvarlig overfor føderationen Libertære Socialister. Tryk Print24.com Distribueret oplag 1000 stk Mail Web 2

3 . Rapport fra St-Imier International anarkistisk konference. For 140 år siden organiserede urmagere i den schweiziske by St-Imier den første anarkistiske internationale, også kendt som den sorte internationale. I år inviterede en international arbejdsgruppe til en international konference i selvsamme by. 3 Interessen var stor. Det er svært at vurdere hvor mange der kom, men der var formentligt mindst to tusind der tog turen til den lille bjergby for at deltage i flere dage med møder, workshops, udstillinger, seminarer, kongresser, koncerter, bogmarked, byvandringer og meget mere. Aktivister kom fra alle verdens kontinenter, med undtagelse af Oceanien. Dette

4 betød selvsagt at der var en gylden mulighed for at lære ligesindede anarkister fra andre situationer i verden at kende. Det libertærsocialistiske norske Motmakt deltog med fire medlemmer. Organisatorisk har det været en kæmpe kraftanstrengelse fra de lokale aktivister, der følte sig ret overvældede, og som med fordel kunne have delegeret nogle af opgaverne ud til de frivillige besøgende. Oversættelser, tider og information var organiseret med vekslende kvalitet. Men der skal nævnes at det meste blev bedre efter hånden som konferencen skred frem, og ikke mindst at infrastrukturen omkring maden fungerede upåklageligt. En imponerende præstation når man skal lave mad til over tusind mennesker! Der var sågar et dedikeret madtelt for besøgende med allergier. Derudover var det positivt, at besøgende havde initiativ nok til at selv organisere ting de ønskede at se på konferencen. Der var eksempelvis nogle aktivister som organiserede såkaldte safe spaces med antisexistisk litteratur, hvor man kunne henvende sig hvis man følte at man blev chikaneret. Temaerne var mange og varierende. Konferencen tog udgangspunkt i at man var en klassekampsfokuseret massebevægelsesanarkist. Med andre ord at man var antikapitalist og arbejdede indenfor sociale bevægelser, og ikke beskæftigede sig med terror og dådspropaganda. Dette syntes Motmakt selvfølgelig var positivt. Indenfor disse rammer var der rigeligt med temaer: Økologisk krise, energi, krig, studenteroprør, antifascisme, globalisering og meget andet. Kim fra Motmakt holdt et foredrag om Ada og Simen fra Anarchosyndikalistisches Jugend Berlin 4

5 . Warran fra afrikanske Zabalaza Anarchist Communist Front sexisme og antisexisme, og et andet om direktedemokratisk organisationspraksis. I tillæg til møder og workshops var der også koncerter om aftenen, og et stort anarkistisk bogmarked med radikal litteratur på et utal af forskellige sprog. For Motmakt var det specielt givende at møde kammerater fra Anarkismo-netværket, som Motmakt er tilsluttet. Der var flere møder dedikeret til at knytte netværket tættere sammen og knytte ansigter til navne, som indtil da kun havde været digitale. Det er svært at sætte en grænse på hvor vigtig og givende det var at knytte disse personlige kontakter, og hvor meget man kan lære af at udveksle erfaringer på tværs af landegrænser. Konferencen gav også en følelse af at være en del af en voksende bevægelse, i en kontekst hvor både reformistisk og revolutionær statssocialisme er i en permanent krise, og hvor libertærsocialismen har en historisk mulighed. Her følger et udvalg af spørgsmål fra norske Motmakts repræsentant ved konferencen til nogle af de andre deltagere ved konferencen. Vi møder Ada og Simen fra Anarchosyndikalistisches Jugend i Berlin og Warren fra Zabalaza Anarchist Communist Front i Sydafrika. For de samlede interviews og andre interviews, se: Motmakt: ASJ i Berlin hvad laver I mest af når det kommer til politiske aktiviteter? Ada: Vi har en avis som udkommer hver anden måned, og lige nu så kører vi en kampagne for rettigheder for folk der har et mini-job, altså et arbejde hvor du tjener op til 400 per måned. Det er vores syndikalistiske projekt lige nu at fokusere mere på hvilke problemer særligt unge mennesker støder ind i, hvordan de kan organisere sig, og hvordan de kan 5

6 dele erfaringer med hinanden. Simen: Til det formål har vi en hjemmeside, hvor folk kan få nogle interessante tips og tricks at vide om netop dette. Vi prøver at organisere folk på deres første arbejdsplads, så fokus er mest på unge mennesker, for vi er en ungdomsgruppe. For rigtig mange mennesker er det virkelig svært at kende sine rettigheder, fordi det er deres første arbejdsplads, og de er måske bare glade for at de kan tjene lidt penge, og så tier de stille når chefen koster rundt med dem. De ved ikke, hvordan de skal kæmpe imod. Motmakt: Hvordan ville du beskrive den generelle politiske situation for anarkister i Tyskland? Simen: Jeg tror at vi må tænke over at landene er kommet tættere på hinanden, i og med den Europæiske Union. Vi hører om Europæisk Anarkisme, og grænse- politiet i Europa holder øje med anarkistiske kampe og anarkistiske bevægelser. Det kan man se ved forskellige kongresser, eller ved noget som det her, ved forskellige møder som for eksempel No Border Camp eller den slags, at det europæiske politi har en stor interesse i anarkistiske og libertære socialistiske bevægelser. Situationen i Tyskland er på samme måde, politiet interesserer sig meget for at få mere at vide om disse bevægelser. Ved demonstrationer og aktioner er der helt klart repression, men det tror jeg er mere eller mindre det samme for alle europæiske lande. Ada: Den måde, folk opfatter anarkister og anarkisme på, er nok stadigvæk noget vi må Den måde folk opfatter anarkister og anarkisme på, er nok stadigvæk noget vi må arbejde med. Folk associerer os med kriminalitet og kaos. Vores ry er ikke særligt godt. arbejde med. Folk associerer os med kriminalitet og kaos. Vores ry er ikke særligt godt, folk kommer ikke i tanke om nogle aktioner eller lignende når anarkisme kommer på tale. Det er et ret abstrakt begreb for de fleste. Motmakt: I Norge, som vel er ca. så langt fra Afrika som man kan komme, har vi ikke hørt så meget om anarkisme i Afrika. Hvad kan du fortælle os om anarkisme i Afrika, og hvordan ser situationen for anarkister ud? Warren: Det er en ret lang historie da syndikalistiske eller anarkistiske fagforbund udvikler sig i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, spredte disse ideer sig også igennem nogle bestemte immigrantarbejdere og anarkistiske aktivister i Nordafrika, særligt Ægypten, og senere ned til det sydlige Afrika gennem spanske immigrantarbejdere. Faktum er at nogle af de første fagforbund og politiske organisationer som prøvede at -Ada, ASJ Berlin mobilisere og organisere sorte arbejdere, og med sorte mener jeg afrikanske farvede eller af blandet herkomst, så vel som indiske arbejdere i det sydlige Afrika, var under indflydelse af anarkisme og syndikalisme. Men det forsvandt for en længere periode. For nylig er anarkismen så dukket op igen, efter omkring 80 år med marxistisk og leninistisk dominans i Sydafrika. Selvom vi stadig er en lille bevægelse, er vi en voksende bevægelse, og en som arbejder aktivt med og i fattige arbejderbevægelser i Sydafrika. Der hvor vi finder desperat fattigdom, og hvor der findes masser af mennesker, der på daglig basis kæmper for adgang til rindende vand, elektricitet, bolig og land. Det er over- 6

7 . En af mange forsamlinger til den internationale anarkistiske konference. ordnet set meget af vores arbejde. Derudover deltager vi i særlige programmer af intens politisk skoling, for at udvikle en anarkistisk forståelse, gennem de sociale bevægelser, gennem de uafhængige fagforbund i lokalsamfundene, så at vi kan sprede anarkisme. Ligeledes spreder vi anarkisme ved hjælp af aktivister, som forstår kulturen og sproget i de pågældende lokalsamfund og organisationer. Som forstår hvordan disse samfund fungerer, og hvad essensen af livet er i de forskellige lokalsamfund. Det er noget af det vigtige arbejde vi udfører. Artikel og interview af Adrien W fra norske Motmakt. Oversættelse af Oscar Larsen. Billeder fra bl.a. 7 Da Direkte Aktion # 2 går i trykken, stod der ikke helt klart hvad næste skridt ville være for arrangørerne af konferencen i St-Imier. Hvis du gerne vil vide mere om konferencen, og hvad der vil ske fremadrettet, kan du se mere på

8 Generalstrejke i Spanien d. 14. november Her ses den syndikalistiske blok. Syndikalismens genkomst Af Janus Balleby Rønbach Syndikalismen har en lang historie. Den har gennemgået en både historisk og teoretisk forvandling og står i dag som et seriøst svar på arbejderbevægelsens problemer. Syndikalisme kommer af det franske ord syndicat, som betyder fagforening. Syndikalisme er ikke en ideologi, men en revolutionær strategi, som dog indeholder en bestemt analyse af samfundet. For syndikalister ligger hovedfokus på samfundsforandringerne ikke i et fjernt parlament, men i den daglige kamp på arbejdspladserne og i hverdagen. Det betyder at man som syndikalist ikke blot overlader politik til politikkerne, men tager ansvaret for samfundet i egne hænder. Derfor benytter syndikalister sig ikke blot af en stemme hvert fjerde år, men prøver ved forskellige værktøjer at påvirke deres egen hverdag, og vores fælles samfund. Dette værktøj kaldes direkte aktion. De værktøjer som kan benyttes med direkte aktion, kan spænde lige fra demonstrationer 8

9 . Syndikalismens teoretiske udvikling Syndikalismen bygger på klasseteorien som den deler med andre socialistiske retninger, men klasseteorien har udviklet sig meget siden syndikalismen første gang blev formuleret. Dette betyder at moderne syndikalister må revurdere deres analyser, på baggrund af den udvikling som klasseteorien har gennemgået. og organiseret ineffektivitet til blokader og sabotage. Syndikalismen indeholder også en magtkritik. Dette betyder at syndikalister tilstræber at organisere sig så decentralt og ubureaukratisk som muligt. Man ønsker ikke at kampen skal stivne i hierarkiske strukturer og pamperi, men at alle arbejdere kan få så meget indflydelse som muligt, i deres hverdag, deres kamp, og deres fagforening. Målet for syndikalister er ikke en veldefineret utopi, men at de arbejderorganer (fagforeninger, kooperativer, fristeder m.m.) som opbygges, skal bekæmpe, og til sidst fortrænge kapitalismens hierarkiske og undertrykkende samfund. Hvad dette samfund bliver, må defineres af de arbejderorganer som skabes før revolutionen, gennemfører revolutionen, og står sejrrige tilbage på historiens slagmark. Den oprindelige klasseteori havde et meget ensidigt fokus på de industrielle arbejdere som det revolutionære subjekt der skulle skabe samfundsforandringerne. Det er dog blevet klart at den teori ikke holder, da antallet af oprør og revolutionære omvæltninger historisk set hovedsageligt er udgjort af bondebevægelser. Dette skete både i Rusland i 1917, i Kina og i Sydamerika både før og nu. Dette betyder ikke at den industrielle arbejder ikke er afgørende, men blot at bonden også kan være det, da han også er i et modsætningsforhold til den besiddende, hvad enten denne er kapitalist eller aristokrat. Denne udvidelse af klassebegrebet er dog af ældre dato. En mere moderne udvidelse af klasseteorien er inddragelsen af begrebet hegemoni. Dette begreb prøver at gøre op Den moderne syndikalisme er altså ikke kun en antikapitalistisk arbejderkamp, men også kvindekamp, rettighedskamp. med klasseteoriens overfokusering på den økonomisk strukturelle kamp, som det eneste emne for ægte revolutionær forandring. Alle andre forandringer er underordnet i forhold til denne kamp. Ideen om hegemoniet forsøger at tydelig- 9

10 gøre, at det uretfærdige samfunds magt ikke kun udgøres af kapitalismens økonomiske uligheder, bundet i egendomsretten, men også et kulturelt værdi/norm-hierarki. Dette hierarki udgøres af hvad der i samfundet betragtes som normalt hegemoniet. For klasseteorien betyder dette at det ikke kun er arbejderen som er i et undertrykkende og udbyttende forhold (arbejderen i forhold til kapitalisten). Det er også den homoseksuelle eller kvinden, som udgør en modsætning i forhold til det herskende værdi/norm-hegemoni, og derved opstår der et modsætningsforhold som udgør en politisk kamp, tilsvarende arbejderkampen. Den moderne syndikalisme er altså ikke kun en antikapitalistisk arbejderkamp, men også kvindekamp, rettighedskamp osv. Dette betyder konkret at en syndikalistisk strategi ikke kun skal kæmpe mod forringelser eller overtagelse af produktionsmidlerne på arbejdspladsen, men benytte direkte aktion mod den undertrykkelse vi finder både på arbejdspladsen, i hjemmet, i byen og over alt hvor hegemoniet undertrykker. Syndikalismens historie Den syndikalistiske strategi opstod i midten af 1800-tallet som en syntese mellem Karl Marxs klasseteori, og anarkisternes stats og magtkritik. Syndikalismen blev dog først en selvstændig bevægelse i starten af 1900-tallet. På den ene side adskilte den sig fra de reformistiske og parlamentsfikserede socialdemokrater, og på den anden side fra de autoritære centralistiske kommunister. Syndikalismen stod for alvor stærkt i Sydeuropa og USA. I Spanien var den syndikalistiske fagforening CNT oppe på at have 1,5 millioner medlemmer under den spanske borgerkrig, og var reelt i gang med at omorganisere store dele af Spanien efter anarkistiske principper. I USA opstod IWW (Industrial Workers of the World), og selv i Danmark var der syndikalister organiseret i Barcelonas børs, dekoreret af folket i marts i år. 10

11 . Syndikalistisk 1. maj 2012 i København med parolen Uanset Regering - Arbejderkamp!. Fagoppositionens Sammenslutning. Mange af disse var alle en del af IAA (Den Internationale Arbejderassociation), som organiserede syndikalister i lande over hele verden. CNT i Spanien og mange andre syndikalistiske organisationer led desværre nederlag. I Sydeuropa hvor syndikalismen var stærkest, undertrykte og dræbte fascisterne alle som prøvede at organisere sig. I Nordeuropa var det socialdemokratismen som stod stærkest i fagbevægelsen, og i øst var der en voksende autoritær kommunisme. I 60 erne og 70 erne startede der dog en udvikling som har gjort at syndikalister er begyndt at organisere sig igen. I Spanien er CNT genopstået efter Francos diktatur og har omtrent medlemmer. IAA er genopstået og organiserer igen syndikalister på tværs af lande i hele Europa. Syndikalisme i dag I dag står syndikalismen stærkere end den har gjort i mange år. Selv i Danmark er der så småt ved at opstå organiserede netværk med en syndikalistisk tilgang til kampen for bedre arbejdsvilkår. FremtidsFighters, OK-klubben, Libertære Socialister, stilladsarbejderne, PROSA og mange flere har deltaget i arbejdskonflikter med gejst, solidaritet, og noget så sjældent som en sejr for arbejderbevægelsen. Det har ganske vist kun været i det små, men det virker. Dette, set i forhold til den almindelige del af af arbejderbevægelsen, hvis medlemstal har været faldende i over to årtier, og hvor kamplysten ser ud til at være frosset i et stort bureaukrati, betyder måske, at syndikalismen som strategi ville være en velkommen fornyelse af arbejderbevægelsen. 11

12 Demokrati og økon Af Emil Bæk Fem ud af folketingets partier modtager støtte fra erhverslivets top. De rige betaler sig til indflydelse med millioner, som udhuler det demokratiske i det repræsentative demokrati. Vi har alle fået fortalt, at vi i Danmark lever i et repræsentativt demokrati, altså vi vælger nogle politikere til at varetage vores interesser. Vi vælger vores politikere ved folkeafstemninger, som bliver holdt (ca.) engang hvert fjerde år. Vi får at vide, at det er sådan man har indflydelse på den førte politik og at det er demokrati. Men der er også en anden måde at få indflydelse på, nemlig ved at støtte partier økonomisk. Hvis du er lige så rig som mig, så er der ikke mange penge til overs til donationer. 12 Men hvis du er en af de store virksomheder/ foreninger, såtsom A.P. Møller, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening osv., så har du råd til at støtte med millioner. Lad os starte med at se på A.P.Møller, bedre kendt som Mærsk, som støtter fem forskellige partier med millioner af kroner. Pengene går til Dansk Folkeparti, de Konservative, Venstre, Liberal Alliance og de Radikale. Sagt på en anden måde, af de 179 valgte folketingsmedlemmer, kommer 103 af dem fra et parti der støttes økonomisk af Mærsk, eller, at der ud af de otte partier i Folketinget, er fem som modtager støtte fra Mærsk. Det er ingen hemmelighed at virksomheder ikke bare giver penge væk, uden at regne med at kunne score en profit på det. Mærskkoncernens kommunikationsafdeling siger det faktisk selv, i en af Informations artikler: DF løfter sløret for partistøtte, fra d. 26. januar Her siger Michael Storgaard fra Mærsk-koncernens kommunikations-

13 . omiske interesser afdeling: Vores grundlæggende indstilling er, at vi støtter de partier, som har samme grundlæggende positive indstilling til erhvervslivet, som vi har. Hvis de ikke skulle have de samme grundlæggende positive indstilling til erhvervslivet som virksomhederne, så forsvinder støtten. Så hvis nu et af partierne som modtager støtte fra Mærsk, skulle begynde at lave politik som var imod Mærsks interesser, så ville Mærsk stoppe med at støtte dét parti. Partierne ved da også udmærket godt, at støtten forsvinder hvis de ikke opfører sig pænt. Det betyder at partierne befinder sig på et økonomisk grundlag der kun eksisterer så længe de makker ret og gør hvad der er i storkapitalens interesser. Den dag de stopper med at arbejde for storkapitalens interesser, forsvinder deres økonomiske fundament. Alle de partier, der modtager støtte fra erhvervslivet, er da også de største fortalere for privatisering, nedskæringer i offentlige ydelser, ligesom de af flere omgange har 13 Partierne befinder sig på et økonomisk grundlag der kun eksisterer så længe de makker ret, og gør hvad der er i storkapitalens interesser givet erhvervslivet og de rigeste i Danmark skattelettelser for millioner. Når vi ser på, hvem der støtter Venstre og de Konservative, er det første der springer én i øjnene, at de deler mange af de samme støtter, for eksempel støttes begge af A.P.Møller, TEKNIQ - Installatørernes organisation, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og Industriens Arbejdsgivere i København. Tilsammen får de to partier omkring kr. fra erhvervslivet til at føre politik for. Kravet for at de kan modtage pengene, er selvfølgelig at den førte politik har samme grundlæggende

14 positive indstilling til erhvervslivet som virksomhederne der giver pengene. Erhvervslivets fem partier, der de facto fungerer som erhvervslivets talerør i Folketinget, får smidt millioner efter sig. Med det resultat at politikerne taler erhvervslivets sag, som om at det skulle gavne dit liv personligt. Ikke nok med at virksomhederne kan regne med, at deres politik bliver ført, når deres partier udgør regeringen. Så kan de også regne med, at deres politik bliver ført af en rød regering. Det beviste den nye regering jo selv, da den indgik en aftale med Venstre, de Konservative og det Radikale, der gav de rigeste endnu en skattelettelse. Er det ikke et demokratisk problem, at næsten 60% af politikerne modtager penge fra stort set de samme personer og virksomheder? Du kan som borger stemme en gang hvert fjerde år, mens en virksomhed kan betale fem partier hvert år, så de taler erhvervslivets sag. Er det et problem der kan undgås i et repræsentativt demokrati, eller er det en nødvendig del af det repræsentative demokrati? Hvis vi kigger ud i verden, kan vi se det samme foregå i andre vestlige lande. For eksempel i USA, hvor lobbyisme før, under og efter valget, er en helt naturlig del af det repræsentative system. Under valgkampagnerne bliver større summer penge smidt efter politikerne, så erhvervslivet kan være sikre på at opnå den størst mulige repræsentation. Det er svært at finde et land Der er noget helt galt i et samfund hvor de neoliberale er så glade! 14

15 . i Vesten, der ikke har samme fremgangsmåde til det repræsentative demokrati. Der er mange reformister, der ønsker at reformere systemet, fordi de mener at det stadig kan reddes, hvis bare de rette love og reformer tages i brug. Men lige meget hvilke love der bliver lavet, har overklassen kunnet omgå lovene og reformerne. For at tage et eksempel: I Danmark har vi en grænse på partistøtte som der må ydes anonymt, den er på kr. Alt over den grænse må ikke gives anonymt. Der gik ikke længe før, hullerne i reformen blev fundet og udnyttet. For det viste sig, at man kan støtte hver lokalafdeling i et parti med kr. og stadig være anonym. En anden måde at omgå sådanne love på, er at starte en forening som Finansrådet (Finansrådet er en interesseorganisation for pengeinstitutter i Danmark) gjorde. De startede i 2007 foreningen Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Banker kan være medlem af sådan en forening, og gennem foreningen kan de støtte partier, uden at de behøver at optræde med navn. absurd store formuer. Igennem dem kan de købe sig til indflydelse på den førte politik; en indflydelse der er mange gange større end hvad studerende, tømrere, bankassistenter, sygeplejere eller arbejdsløse tilsammen kan opnå gennem donationer. Det repræsentative demokrati repræsenterer de rige mere end nogen andre, da de uden tvivl har den største økonomiske magt, som kan bruges til at yde indflydelse på dansk politik. Dog er arbejderklassen uden tvivl mange gange større end de rige, og sammen kan den udrette mere end de rige kan købe sig til, hvis den forener sine kræfter. Stemmer har også en vis effekt, men når alternativet til højrefløjspartier, er partier der påstår at tilhøre den socialistiske tradition, men som fører en asocial politik, der er på niveau med de sidste ti-års VKOpolitik, så er det svært at se venstrefløjspartierne som et reelt alternativ, hvis man ønsker at forbedre vores nuværende samfund, til fordel for de mange. Kan den økonomiske bias fjernes fra det repræsentative demokrati, som nogle af reformisterne mener, eller er det en nødvendig del af det repræsentative demokrati? Hvis vi ser tilbage på danmarkshistorien er det ikke et nyt fænomen. Heller ikke for vores nordiske naboer, eller nogen af de andre lande i Europa, eller for den sags skyld, i nogen af de andre lande som vi sammenligner vores styreform med. Problemet kan heller ikke løses ved at forbyde partistøtte, for der vil altid være smuthuller som kan udnyttes. Problemet er den økonomiske ulighed vi har i Danmark. De rige er ikke mange mennesker og har derfor ikke mange stemmer, men de har 15

16 RUSKULTUREN & VENSTREFLØJEN 16

17 . Af Tim Højbjerg Hvordan harmonerer målet om arbejderklassens frigørelse og selvstyre med druk- og misbrugskulturens individualistiske og fængslende virkning? Hvorfor lammes arbejderklassen af den eskapistiske adfærd som historisk og i dag har fungeret som en hæmsko for et bedre samfund? Arbejderklassens historiske fremmedgørelse Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium. Således skrev Karl Marx i 1844 efter at have studeret den omfattende og fremmedgørende effekt, religionen havde på arbejderklassen. Religionen som opium fungerede som en forhindring for proletariatets kollektive frigørelse. Religionen splittede befolkningen og efterlod et håb om retfærdighed i det hinsides, som aldrig kom. Folkets opium har i dag gennemgået en sekularisering og Gud er død, men er den arbejdende klasse tættere på socialismen? Under 1960 ernes velfærdsboom inviterede man alkoholen ind i stuen hos den almindelige arbejder, som i modsætning til tidligere nu kunne nyde dyre rødvine og lignende rusfremkaldende stimulanser før, til og efter maden. Alkoholforbruget er således 17 fordoblet siden 1960, og den selvdestruktive tendens blandt befolkningen har været kontinuerlig siden. Hvor man før i arbejderbevægelsen havde aktive og hårdtarbejdende afholdsforeninger, der arbejdede og kæmpede for et afholdent miljø, samt en misbrugsfri kultur, har man socialt set i dag legaliseret, accepteret og endog adopteret druk og misbrugskulturen i arbejderbevægelsen. Danmarks afholdsforening havde under 1. verdenskrig et medlemsantal på medlemmer og fik i 1918 indsamlet underskrifter for et totalt forbud mod alkohol, som blev overleveret til daværende indenrigsminister Ove Rode. I dag ærgrer det mig at konkludere, at politikken og den faglige kamp er tilsløret og umulig at finde i barkulturens sfære. Arbejderklassen i dag tilbringer sin kostbare tid fængslet af et overforbrug af flydende stimulanser, i et selvdestruktivt og apolitisk miljø. Men parallelt med 60 ernes velfærdsboom og grådighedens materialistiske tag-selvbord voksede en bevægelse i kontrast til de borgerlige normer frem under boomet. Som en lænke om benet, bliver vi forhindret, når vores bevægelse og ideologi bliver synonym med hashrygning, druk og dovenskab. Beatniks, hippier og andre afvigere så nu dagens lys og vendte i praksis borgerlivet ryggen. Da ideen om et ejendomsfrit og til tider socialistisk samfund nu måtte udleves og praktiseres i dagligdagen. De borgerlige normer, traditioner og værdier resulterede i langhårede, potrygende og antiautoritære grupperinger, som igennem en mental og livsstilsmæssig ændring, ville forlade det autoritære og firkantede samlebåndsliv og skabe det sociale paradis på jorden. Hippiernes sociale

18 revolution endte i en individualistisk og euforiseret tåge, hvor den enkelte igennem psykedeliske stoffer, skulle løsrive og udvide sig mentalt, hvorefter verdensfreden angiveligt snart ville banke på døren. Hippiebevægelsen og deres oprør fejlede totalt ved at erstatte kapitalismens fysiske fængsel med et nyt frivilligt og vanedannende psykisk fængsel, som paralyserede hele bevægelsen. Ideen om at indtagelsen af rusmidler er revolutionært sidder ved i dag og bygger til dels på myten om at man igennem rusmidler udvider sig mentalt, som en religiøs under en åbenbaring, som ser lyset i form af det socialistiske/religiøse paradis. Eller fordi man mener at druk og indtagelse af ulovlige stoffer skulle udgøre en faretruende finger til systemet. Denne eskapistiske adfærd overtog dele af den organiserede venstrefløj, hvilket medførte en legitimering af denne adfærd. Bagsiden af medaljen fungerer således, at så længe disse rusmidler ses og bruges som et oprør mod det etablerede system, graver vi som klasse vores egen grav og dermed revolutionen dybere og hurtigere ned. Rusmidlerne er historisk set en forhindring for mental udvidelse, imod nye værdier. Rusmidler er historisk set en kilde Rusmidler er historisk set en kilde til vold, splittelse og konflikter hos den arbejdende klasse. til vold, splittelse og konflikter hos den arbejdende klasse. Rusmidler og ruskulturen hører af gode erfaringsmæssige grunde ikke hjemme på en revolutionær arbejdsplads og må bekæmpes via et kulturelt og socialt opgør, internt og eksternt i arbejderbevægelsen. Ligeledes skal den også bekæmpes i det venstreradikale miljø 18 og samfundet for at fremme en positiv, fremadrettet og målbevidst bevægelse. Nutidens sekulariserede opium I dag skønnes det at over danskere retmæssigt kan kalde sig alkoholikere og i en artikel i Berlingske fra 2012 viser nye undersøgelser at danske unge stadig holder verdensrekorden i misbruget af alkoholiske drikke. Som det lyder: I 30 år har danske unge skilt sig ud i forhold til resten af verden ved at være de, der drikker tidligst og mest. Alkoholen er således en integreret del af vores kultur, uafhængig af politisk og ideologisk præference. Men humlen og problematikken ligger i relationen mellem fattigdom og misbrug. For arbejderklassens udsatte, er chancen for opbygningen af et solidt misbrug, grundet dårlige socioøkonomiske forhold, større, sammenlignet med overklassen og deres ressourcestærke baggrund. Det nationale institut for stofmisbrugere i USA fandt frem til en tydelig sammenhæng, ikke kun mellem fattigdom og misbrug, men også mellem fattigdom og fejlernæring, sygdom og lignende usunde tilstande. Herfra starter lavinen, da netop alkoholmisbrug i familier og hjem igen fører vold, usikkerhed og misbrug med sig. Det realistiske i, at der i dag eksisterer en større chance for at dit barn ender som alkoholiker, frem for at engagere sig politisk, f.eks. på den radikale venstrefløj, er skræmmende og sigende. Der eksisterer en farlig legitimering og accept af drukkulturen og unges drukvaner, således at denne ungdomsadfærd, som objektivt kan betegnes som selvdestruktiv og skadende for ungdommen og samfundet, bliver forherliget, forstået og accepteret, fordi ungdommen og deres drukvaner har ændret sig imod nye standarder.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT.

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, rev. 10.11.16 MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere