Feasibility studie af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feasibility studie af:"

Transkript

1 Feasibility studie af: Rekrutteringsprojekt for ledige nydanskere med højere eller akademisk uddannelse. Rapporten er udarbejdet af: 100 mand til 100 virksomheder Hundige, 2003.

2 1. Resume. Denne feasibility rapport afdækker en række forhold omkring etableringen af et rekrutteringsprojekt for nydanskere med højere eller akademisk uddannelse, som er baseret på en konkurrencepræget kampagne overfor erhvervslivet, kaldet 100 mand til 100 virksomheder. Der redegøres for beskæftigelsesgraden for nydanske højtuddannede og akademikere, deres ledighed, jobsøgningserfaringer og kompetencer. Ligesom der ses på de private og offentlige arbejdsgiveres forventninger til nydanskernes kompetencer og kvalifikationer. Endeligt indgår der en SWOT analyse af projektets ide på basis af en gennemgang af lignende initiativer for rekruttering af nydanske højtuddannede og akademikere. På basis af dette feasibility studie kan forfatterne konkluderer, at rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder vil ligge i en niche på det kommende privatiserede arbejdsformidlings- marked. Det skønnes at rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder har gode muligheder for både, at få den nødvendige gennemslagskraft i forhold til sit mål, om at formidle 100 mand til 100 virksomheder, gennem en intensiv rekrutteringskampagne, samt på sigt, at blive underleverandør og medspiller til a-kassernes og erhvervslivets initiativer på området. Der kan ligeledes på grundlag af regeringens plan Flere i arbejde være samarbejdsmuligheder med de af beskæftigelsesministeren foreslåede videnscentre. De skal hjælpe AF, kommunale bistandskontorer og integrationsarbejdet med at afklare indvandrere og nydanskeres kompetencer og erhvervede kvalifikationer, således at de lettere kan tilpasses det danske arbejdsmarkeds behov. 2

3 Indhold: Side Kapitel s.2 1 Resume s.4 2 Baggrundsinformation for feasibility-rapporten. s.6 3 a 1 Baggrunden for rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder. s.12 3 a 2 Centrale begreber i rapporten for rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder. s.13 3 b 1 Veluddannede nydanskere: uddannelse og faglige kompetencer. s.17 3 b 2 Arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets behov. s.20 3 b 3 Erhvervslivets egen personalepolitik. s.25 3 b 4 De ledige nydanskeres erfaring med jobsøgning s.27 3 b 5 Nydanskere der har fået job s.30 3 b 6 Arbejdsformidlingens erfaringer med rekruttering af nydanskere. s.32 3 b 7 Erhvervslivets og de faglige organisationers jobklub erfaringer med rekruttering af nydanskere. s.36 3 b 8 Eksempler på udenlandske erfaringer med rekruttering af indvandrere. s.38 4 a Beskrivelse af rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder s.43 4 b SWOT analyse s.48 4 c SWOT af rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder s.51 5 Anbefalinger s.52 Reference liste s.53 Internet resurser s.54 Referencepersoner Bilag: s.56 Indbydelse til samarbejde s.57 Spørgeskema til svar s.58 Spørgeskema til kvalitative interviews 3

4 2. Baggrundsinformation for feasibility-rapporten Indledning Denne rapport over Feasibilitystudiet af rekrutteringsprojekt for ledige nydanskere med højere eller akademisk uddannelse, er gennemført af Torben Estermann (Cand. Phil. & MA-EID), Abram Mahmoodi (Cand. scient. soc.) og Farrokh Nassehi (MBA, revisor og etableringsrådgiver). Målet med rapporten er at afprøve forudsætningerne for projekt ideen 100 mand til 100 virksomheder, samt identificere og definere centrale begreber og interessenter for projektet iværksættelse. Ud fra den periode som har været til rådighed for rapporten, har vi lavet visse indholdsmæssige begrænsninger. Vi har dog søgt at bevare bredden af relevante emner, for at give et overblik over den samlede projektidé. De fem uger der var til vores rådighed har været anvendt på følgende måde: 1 uges afklaring af disposition over feasibility studiet. 3 ugers field- og deskstudies, med spørgeskema og kvalitative interviews. 1 uges opsamling og redigering. Geografisk har vi valgt 5 amter i Danmark som område for informationssøgning: Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt. De væsentligste kilder til feasibility studiet har været: Arbejdsformidlingen, A-kasser for akademikere og højtuddannede, Dansk Arbejdsgiverforening, Amternes Arbejdsmarkedsudvalg, samt; Faglige indvandrernetværk i Danmark og individuelle etniske akademikere. Vi har også benyttet en lang række hjemmesider på Internettet og set på internationale erfaringer fra lignende projekter i UK og Sverige. 4

5 Tak til civilingeniør Bjarne Kousholt, og til Erhvervs- og Boligstyrelsen for velvillig støtte. Samt et stort tak til Dem der svarede på vore mange spørgsmål og deltog i interviews med os. Torben Estermann, Abram Mahmoodi og Farrokh Nassehi Hundige, 12. januar

6 3 a 1 Baggrunden for rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder. Integration & Beskæftigelse Politisk, samfundsøkonomisk, kulturelt og menneskeligt er integration og beskæftigelse sammenhængende elementer. Danmark har via nye etniske befolkningsgrupper fået tilført ressourcer som skaber samfundsmæssig værdi og bidrager til fortsat vækst. Men mange nydanskere oplever, at det danske arbejdsmarked er lukket. Dette er for dem, præget af manglende gensidigt kendskab og fortrolighed. Det må ændres, så højt uddannede nydanskere bliver et positivt element på det danske arbejdsmarked. Rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder vil synliggøre kvalifikationsniveauet blandt højtuddannede nydanskere overfor erhvervslivet. Dette gøres gennem et til lejligheden oprettet sekretariat der fungerer som; En selvstændig rekrutteringsenhed der står for at indsamle informationer om erhvervslivets behov for højtuddannet arbejdskraft og om ledige nydanskeres højere og akademiske kompetencer. Koordinator af rekrutteringskampagnen overfor arbejdsgivere og højtuddannede og akademikere blandt nydanske jobsøgere. Denne bygges op som en konkurrence mellem virksomhederne om at komme med blandt de første 100 virksomheder der når at ansætte en højtuddannet nydansker. Hvor hurtigt kan det nåes? Hvilken virksomhed bliver nr. 100? På Internettet kan virksomhederne og andre interesserede følge med i hvor langt projektet er fra målet med de 100 mand til de 100 virksomheder? Hvorfor 100 mand til 100 virksomheder? Konceptet er hentet fra idrætslivet, hvor man i svømning har en konkurrence der hedder 100 mand 100 meter. Når 100 mand kommer i arbejde på 100 virksomheder, er der startet en ny bevægelse til fordel for det danske arbejdsmarked og integrationen. Projektet fokuserer ikke på mænd alene, men retter sig naturligvis mod højt uddannede nydanskere af begge køn. 6

7 Statistik for udviklingen blandt i de etniske mindretal og arbejdsmarkedet Tabel: Udviklingen i årige nydanskere fra tredjelandes arbejdsmarkeds tilknytning pr. 1. januar 1995, 2001 og Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsmarkedet I alt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik (Kilde: Regeringens vision og strategier for bedre integration, Juni 2003) Det fremgår ikke af disse tal eller af regerings politikpapir (juni 2003) i øvrigt, hvor mange nydanskere der er højt uddannet eller har en akademisk uddannelse. Danmarks Statistik har ligeledes offentliggjort tal for nydanskeres erhvervsfrekvens og deres erhvervskompetencegivende uddannelse, ud fra enkelte udvalgte lande. Men redegøre ikke for akademisk uddannede nydanskere. Men nedenstående billede af erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere generelt, siger i det mindste noget om tre væsentlige faktorer for vellykket arbejdsmarkeds integration; Erhvervsfrekvensen (forstået som erhvervs kompetencen), Beskæftigelsesfrekvensen (forstået som faktiske beskæftigelse), samt hvor lang tid integrationsprocessen har taget for udvalgte grupper af nydanskere på arbejdsmarkedet. Danmark statistik skriver i Nyt fra Danmarks Statistik (Nr. 188, 5. maj 2003) at: Erhvervsfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande er 29 pct. point lavere end for personer med dansk oprindelse (..). Forskellene i nydanskernes erhvervsdeltagelse kan bl.a. skyldes forskelle i andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. (..) Længden af opholdstiden i Danmark er ligeledes en faktor, der har betydning for erhvervsdeltagelsen. 7

8 (Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 188, 5. maj 2003) Et eksempel på fordelingen af erhvervskompetencegivende uddannelse (2002) blandt udvalgte grupper af nydanskere: (Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 188, 5. maj 2003). Arbejdsmarkedet Antallet af personer med en anden etnisk baggrund i beskæftigelse steg i perioden 1994 til I alt er flere nydanskere kommet i arbejde, svarende til en vækst på 48 %. Alligevel er arbejdsløsheden for nydanskere flere gange højere end for den øvrige danske befolkning. 8

9 Ifølge Danmarks Statistik var antallet af nydanskere i arbejdsstyrken pr. 1. januar , hvoraf (88, 9 %) var i beskæftigelse og (11, 1 %) var arbejdsløse. Ser man på de unge nydanskere, var i arbejdsstyrken hvoraf (95 %) var beskæftigede, mens kun 719 (5 %) var arbejdsløse. For den øvrige danske befolkning gælder det at 96, 2 % af arbejdsstyrken var i beskæftigelse og 3, 2 % var arbejdsløse, dog er ledigheden på vej op igen og nærmer sig de 5 %. Udenfor arbejdsstyrken Hertil kommer, at lidt under halvdelen af nydanskerne ikke figurerer i tal for arbejdsstyrken, d. v. s. at de hverken er beskæftigede eller registrerede ledige. Aldersforskydninger i den danske befolkning trækker i retning af et markant fald i arbejdsstyrken, som kan medføre negative påvirkninger på vækst og velstand. Derfor er det også, udover hensynet til den enkeltes livsperspektiv, af stigende samfundsøkonomisk interesse at få disse borgere bedst muligt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at jo længere tid nydanskere og flygtninge har opholdt sig i Danmark, des flere er i arbejdsstyrken og i beskæftigelse. Arbejdsstilling Blandt alle nydanskere der er beskæftigede som lønmodtagere, er (1, 2 %) topledere, (11 %) lønmodtagere på højeste niveau, (10 %) på mellemniveau, mens (34 %) er beskæftiget på grundniveau som omfatter både ufaglærte og faglærte arbejdere og (33 %) som ufaglærte. Blandt beskæftigede nydanskere var i alt (34 %) ansat i den offentlige sektor, mens (66 %) var ansat i den private sektor. Ud af ansatte i staten er (1, 2 %) nydanskere. I kommunerne udgør nydanskerne 1, 7 % af de ansatte. Undersøgelser foretaget af Teknologisk Institut viste at nydanskere i et betydeligt omfang er underrepræsenteret på de offentlige arbejdspladser. 9

10 Barrierer Nydanskere er en sammensat gruppe bestående af personer med vidt forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde. Barriererne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet er derfor lige så forskellige. Barriererne kan bestå af mangel på sproglige, arbejds- og uddannelsesmæssige kvalifikationer hos den enkelte nydansker. Ligeledes kan der være tale om holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgivere og kollegaer som fører til diskrimination i ansættelsessituationen. Der findes en relativ stor gruppe af ufaglærte blandt nydanskerne, mens andelen af ufaglærte job på det danske arbejdsmarked er aftagende. Dette forklarer en del af overledigheden for denne gruppe. Mens manglen på kvalifikationer forhindrer den enkelte i at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, rammer diskriminationen på arbejdsmarkedet hele gruppen af nydanskere, uanset individuelle forskelle. Der findes ifølge Beskæftigelsesministeriet ca ledige højtuddannede nydanskere, hvoraf 2/3 dele af dem er kontanthjælpsmodtagere. Dertil kommer, at en del højtuddannede arbejder som taxachauffører og som ufaglærte indenfor hotel- og restaurationsbranchen. De er svære at se i statistikkerne, da de ikke længere er beskæftiget på grundlag af deres faglige kvalifikationer, eller er registreret som ledige på grundlag af deres højere uddannelse. 10

11 Danmarks Statistiks socioøkonomiske opgørelse over nydanskeres status og placering på arbejdsmarkedet (2001), viser for projektets målgruppes vedkommende, at der er hhv beskæftiget på højeste niveau og beskæftiget på mellemniveau.: Indvandrere og efterkommere fordelt efter køn og socioøkonomisk status, 1. januar 2000 Mænd Kvinder I alt Selvstændige i alt Medarbejdende ægtefælle i alt Beskæftigede lønmodtagere i alt Topleder Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere uden nærmere angivelse Beskæftigede i alt Heraf på arbejdsmarkedsorlov Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Heraf uddannelsessøgende børn Uden for arbejdsstyrken i alt Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensionister Andre uden for arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarked, 2001:22, 1. Maj 2001 Dette feasibility studie afprøver og forsøger at validerer projekt ideen overfor lignende initiativer, på Internettet, i Amterne, A-kasserne og hos AF. 11

12 3 a 2 Centrale begreber i rapporten for rekrutteringsprojektet 100 mand til 100 virksomheder. I rapporten definerer vi Højere uddannelse som; - et uddannelsesniveau der forudsætter en studenter-eksamen som adgangskriterium og som er erhvervet på en højere uddannelses-institution i form af en universitetsgrad eller lignende. I rapporten definerer vi Kompetence som; - en erhvervet evne til at udføre en given opgave. Kompetence begrebet har de seneste år været under opblødning, således at man nu også kan tale om hårde og bløde kompetencer. F.eks. er en hård kompetence en evne som retter sig mod afgrænsede handlinger, hvorimod en blød kompetence er en evne til at overskue og kombinere, forskellige handlinger og deres indbyrdes betydning. I rapporten definerer vi Nydansker som; - en person der har familiemæssig tilknytning udenfor Danmark og EU, enten gennem forældre eller bedsteforældre. (1. eller anden 2. generations indvandrere). I rapporten definerer vi Etnisk mindretal / Etnisk minoritet som; - en befolkningsgruppe hvis traditioner, vaner, religion og sprog adskiller sig fra andre befolkningsgrupper indenfor samme samfund. Etnisk, refererer til etnicitet, det kulturelt særegne ved et menneskes normer etc. I rapporten definerer vi Integration som; - en proces, hvor nydanskere møder det danske samfund, og samtidigt påvirker dette gennem en dialog med det omgivne samfund. F. eks. er god eller dårlig integration er afhængigt af hvordan, og under hvilke forhold, dette møde foregår samt, af de muligheder der findes for at påvirke samfundet i øvrigt. 12

13 3 b 1 Veluddannede nydanskere: uddannelse og faglige kompetencer Det er i de seneste år blevet tydeligere, at Danmark har fået et betydeligt uddannelsesmæssigt efterslæb. Dette har konsekvenser for hvorvidt Danmark i fremtiden vil være i stand til at fastholde og tiltrække nye videntunge arbejdspladser. Derfor bliver det afgørende at hæve uddannelsesniveauet blandt unge nydanskere væsentligt, samt øge rekrutteringen af arbejdskraft udefra. Det vil være et stort ansvar, som både staten og virksomhederne skal påtage sig.. Ansættelse af højtuddannede nydanskere kan også være et led i en virksomheds generelle personalepolitik, ligesom prioriteringen af interkulturelle kompetencer m.v. I nogle virksomheder betragtes det som nødvendigt at have nydanske medarbejdere. Det gælder for eksempel virksomheder, der opererer på det internationale marked, som derfor er afhængige af medarbejdere med interkulturelle kompetencer. (Se kapitel 3 b 2. for en nærmere definition af interkulturelle kompetencer.) Nydanskeres faglige kompetenceniveau i sammenligning med andre danskere Generelt kan man i en sammenligning mellem danskeres og nydanskeres færdigheder og kundskaber sige, at 66 % af de danske mænd og 61 % af de danske kvinder i alderen år har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt nydanskere med var de tilsvarende tal henholdsvis 40 % og 45 %. Heraf havde blot 12 % af mændene og 9 % af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. (Højere eller universitets uddannelse) Der er dog store udsving indenfor de enkelte grupper af nydanskere. Af de seneste analyser, fra Danmarks Statistik fremgår det, at hver tredje nydansker faktisk har en faglig eller videregående uddannelse. Andelen varierer fra 67 %. blandt Polakker til 15 %. blandt Somaliere. Integrationsministeriets Årbog om udlændinge 2002: Status og Udvikling viser, at nydanskere ikke fuldt ud kan udnytte deres medbragte uddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er således kun 50 %. af de nydanskere fra tredjelande, der har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse i udlandet, som er i arbejde. Blandt danskere og nydanskere med en dansk uddannelse på samme niveau, er det tilsvarende tal omkring 80 % der er i arbejde. 13

14 Den medbragte uddannelse og den dansk erhvervede uddannelse Af tabellen nedenfor fremgår det, at der er forskel på mænd og kvinders uddannelsesbaggrund, idet de mandlige nydanskere generelt har opnået et højere uddannelsesniveau i oprindelseslandet end kvinderne. Blandt de mandlige nydanskere har 19 % af mændene en videregående uddannelse fra hjemlandet, mens det samme tal for kvinder er 15 %. Samlet set udgør højere uddannede og akademikere kun 17 % af nydanskerne. Højeste medbragte uddannelse1 for årige nydanskere fra tredjelande pr. 1. januar 2002 Mænd Kvinder I alt Ingen uddannelse/uoplyst 18% 20% 19% Grundskole 2 27% 33% 30% Gymnasial uddannelse 12% 12% 12% Erhvervsfaglig uddannelse 24% 19% 22% Videregående uddannelse 19% 15% 17% I alt 100% 100% 100% Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d. 1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af årige nydanskere fra tredjelande. 2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10 års skolegang. En dansk højere eller akademisk uddannelse Forskellen mellem voksne nydanskere og deres børn og unges uddannelsesniveau skal bl.a. ses i sammenhæng med, at man enten er født i Danmark og dermed er vokset op i det danske uddannelsessystem, eller at man ikke har levet hele livet i Danmark og derfor ikke har haft mulighed for at følge et almindeligt dansk skoleforløb. Det skal bemærkes, at skønt de voksne kvindelige nydanskere generelt har et lavere dansk uddannelsesniveau end de voksne mandlige nydanskere, er gruppen af unge nydanske kvinder, der er vokset op i Danmark generelt bedre uddannet end gruppen af unge mandlige nydanskere der er vokset op i Danmark. 14

15 Højeste fuldførte danske uddannelse for årige nydanskere og efterkommere fra tredjelande samt danskere pr. 1. januar 2002 Indvandrede nydanskere Efterkommere af nydanskere Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ingen uddannelse/uoplyst 1 79% 84% 6% 6% 2% 2% Grundskole 8% 5% 37% 30% 26% 30% Gymnasial uddannelse 1% 1% 17% 18% 6% 6% Erhvervsfaglig uddannelse 6% 5% 21% 24% 43% 35% Videregående uddannelse 6% 5% 19% 20% 23% 27% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Hfu2. 1 Personer i denne kategori kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse. Indenfor hvilke fagområder befinder de højtuddannede nydanskere sig? I skoleåret 2001/2002 var 12 %. af de årige nydanskere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 33 % af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Både blandt unge nydanskere og danskere var en større del af kvinder end mænd, i gang med at tage en lang videregående uddannelse. Forskellen mellem kønnene gør sig imidlertid særligt gældende blandt nydanskerne. Således er 16 % af kvinderne i gang med en lang videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 11 %. Hvor studerer de fleste nydanskere? Her topper de tekniske og pædagogiske uddannelser, efterfulgt af sundhedsuddannelserne. Størstedelen af de unge nydanskere vælger tekniske uddannelser. Af samme grund er der i mindre udstrækning nydanskere inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske studier på universiteterne. Fordelingen af unge nydanske mænd og kvinders valg af studium viser samme tendens. På de mellemlange videregående uddannelser findes 41 % af mændene på ingeniørstudiet mod kun 5 % af kvinderne. På pædagog- og sundhedsuddannelserne findes 69 % af kvinderne mod 35 % af mændene. På de lange videregående uddannelser findes 37 % af mændene på naturvidenskab 15

16 eller teknik mod 19 % af kvinderne, 14 % af mændene er på humaniora mod 30 % af kvinderne, mens mænd og kvinder i nogenlunde samme udstrækning vælger uddannelser under samfundsvidenskab og sundhed Det multietniske Danmark: (POLITIKEN 12. december 2003.) Fra 1985 til 2002 steg andelen af udenlandske statsborgere i Danmark fra 2,1 til 5 procent. Ca. tre fjerdedele kommer fra lande uden for EU og Norden, fortrinsvist Mellemøsten, Asien og Afrika. Billedet er nogenlunde ens i hele EU. I Danmark udgør indvandrere og deres børn ca. 8 %. af befolkningen. Trods en mere restriktiv indvandrerpolitik, vil den andel stige med to procentpoint de næste ti år, forudser Instituttet for Fremtidsforskning. 16

17 3 b 2 Arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets behov. Dette kapitel er baseret på et udsendt spørgeskema og kvalitative interviews, samt på noter fra Erhvervs- og Boligstyrelsens konference om rekruttering af højtuddannede fra udlandet, afholdt i København den 27. november Globalisering Det danske erhvervsliv er i stigende grad blevet opmærksomt på, at Globaliseringen stiller nye krav til dets overlevelse. I denne sammenhæng blev det anslået på ovennævnte konference i Erhvervs- og Boligstyrelsen, at der mangler mellem 800 og 1300 højtuddannede i de danske virksomheder. Hvorfor dette er interessant, kan ses af tallene for hvor stor en del af den samlede danske produktion der går til eksport; det er anslået til at udgøre næsten 80 % af den samlede produktion. Til dette knytter der sig krav og behov for udvikling og udveksling af viden i bred forstand. Det er i denne Globale økonomi, at det danske erhvervsliv har brug for nydanskere med højere eller akademisk uddannelse. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og nydanskerne Ud fra dette mener DA, at jobmulighederne for de nydanske højtuddannede og akademikere, vil findes de samme steder som for akademikere i almindelighed. I hvert fald for de akademikere, der har sprogforudsætninger i dansk. Ingen kompetence at være Nydansker I spørgsmålet om nydanske jobsøgere har de rette kompetencer, vurderer DA ikke at nydanske akademikere har særlige kompetencer i. f. t. andre akademikere. DA ser mere på den enkeltes personlige og uddannelsesmæssige kompetencer som virksomheden kan anvende - end de etnisk afhængige kompetencer, som for eksempel sprog, kulturforståelse etc. Derfor skelnes der almindeligvis ikke mellem nydanske kompetencer og andre kompetencer. Nydanskere med en 17

18 dansk akademisk uddannelse har efter DA s opfattelse samme stærke tilknytning til arbejdsmarkedet som danske akademikere. Og de har de samme jobfunktioner som danskere. Derudover viser DA's analyser på udlændingeområdet, som findes på DA's hjemmeside (www.da.dk), at nydanskere med en dansk uddannelse, heller ikke udvandrer i stor stil. Aktivering af nydanskere Med hensyn til den kommunale aktivering af nydanskere, er DA ikke tilfreds med at der er så stor forskel fra kommune til kommune. For eksempel nævnes det, at 42 % af dem, der ankom i 1999, er i job i Roskilde ved udgangen af 2001, mens kun 16 % i job i Fredericia og Aalborg. (Her skelnes der ikke mellem uddannelsesniveauet blandt nydanskere i aktivering.) Hvis integrationspolitikken i fremtiden skal være en succes, er det afgørende at kommunernes indsats bliver mere arbejdsmarkedsrettet, og der bliver større fokus på selvforsørgelse frem for forsørgelse. I den forbindelse er det afgørende, at indsatsen i højere grad sker i samspil med arbejdspladserne. Kulturel eller Interkulturel kompetence? Til slut vil vi kort vende tilbage til kompetence spørgsmålet. Vi har erfaret at Kulturel kompetence er blevet et plus-ord blandt erhvervsledere. Det sammenfatter forskelligartede dimensioner, såsom kulturel udfoldelse, kulturel viden, æstetik, kreativitet, interkulturel forståelse og medier. På Erhvervs- og Boligstyrelsens konference i november måned 2003, var en af pointerne, at dansk erhvervsliv bør sætte mere fokus på begrebet interkulturel kompetence, og ikke på blot kulturel kompetence, som imidlertid i høj grad er forudsætning for førstnævnte. Interkulturel kompetence forstås grundlæggende som: En overordnet bevidsthed om, hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind på menneskers handlen. I forhold til arbejdslivet drejer det sig om at have en faglig indsigt der også dækker kultur, etnicitet, globalisering, etnisk ligestilling og sammenhænge mellem sprog, identitet og magt. 18

19 Interkulturel kompetence kan beskrives gennem fire dimensioner: 1) At respektere andre menneskers erfaringer som ligeværdige, selv om de strider med ens eget syn på virkeligheden. 2) At se kultur som et fagområde, der rummer viden om globalisering, kulturbegreber, sprog, identitet, medier og magt. 3) At arbejde med anti-diskrimination og etnisk ligestilling som grundlæggende værdi på arbejdspladsen. 4) At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation. (Den første dimension ses som grundlæggende og indgår i de øvrige dimensioner.) Interkulturel kompetence er altså ikke nødvendigvis en kompetence som specielt nydanskere har men en kompetence som udvikles gennem studier og i praksis, og kan læres af alle. Ofte forveksles de to begreber: kulturel kompetence og interkulturel kompetence, men forskellen er, at kulturel kompetence er at kende én kulturs omgangsformer og de dertil knyttede uskrevne regler. Mens interkulturel kompetence er, at kunne analysere bagvedliggende kulturelt bestemte bevæggrunde for en bestemt adfærd, eller opfattelse i flere forskellige kulturer. 19

20 3 b 3 Erhvervslivets egen personalepolitik. Personalepolitik er et vigtigt instrument til sikringen af en mangfoldig personalesammensætning, især hvis den også indeholder intentioner og praktiske handlingsforslag for virksomheden. Målsætninger En personalepolitik er derfor ofte formuleret som et sæt af målsætninger; - om at ville fremme de etniske minoriteters lige mulighed for ansættelse, - om at sikre medarbejdernes uddannelse, - om at styrke tilhørsforholdet gennem forfremmelser. Disse er med til at gøre arbejdspladsen mere åben overfor samfundets mange grupper af jobsøgende. Ligeledes kan det være et konkret mål, at personalesammensætningen afspejler det omgivende samfunds etniske befolkningssammensætning. I nogle tilfælde er det tillige et vigtigt konkurrence parameter. Personalepolitikken har også betydning for hvorledes erhvervslivets virksomheder fremtræder i annoncering af ledige jobs, hvor der evt. kan være direkte opfordringer til både personer med dansk og anden etnisk baggrund om at søge. Endeligt er det også af betydning at erhvervslivets virksomheder gennemtænker hvordan den enkelte arbejdsplads kan drage fordel af forskellige sproglige og kulturelle kompetencer og hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme et godt arbejdsmiljø for alle. Etnisk ligestilling handler derfor ikke kun om at give alle en fair chance, men også om at sikre en gunstig social og økonomisk udvikling for alle, gennem en mangfoldig personalepolitik 20

21 Virksomhedernes mangfoldigheds aktør Foreningen til integration af Nydanskere på arbejdsmarkedet peger på, at integration og forholdende omkring medarbejdere med andre religioner og kulturbaggrunde end de traditionelt danske, i stigende grad er kommet i fokus i virksomhedernes personalepolitikker. Den danske lovgivning mod diskrimination, stiller desuden virksomheder der har forholdt sig til ligebehandling og mangfoldighed i deres personalepolitiske grundlag bedre, end de virksomheder der ikke har gjort en indsats. Før vi ser nærmere på personalepolitikkens betydning, vil vi her summere de væsentligste indikatorer for nydansk akademisk arbejdskraft integration i virksomhederne. a. Rekruttering og fastholdelse. b. Kompetenceudvikling og omstilling; Hårde og bløde kompetencers er af lige stor betydning. c. Socialt ansvar; Omsorg og trivsel, og personalesociale aktiviteter d. Arbejdsmiljø; Alkohol og rusmidler, samt rygepolitik. e. Lønpolitik; herunder afskedigelse og Seniorpolitik Det er langt fra alle virksomheder der har en personalepolitik hvor der indgår spørgsmål og emner der vedrører nydanskernes problemstillinger. Men når det er sagt, kan vi også finde gode eksempler på personalepolitik som tager højde for den ændrede demografiske sammensætning af arbejdskraften herunder den højt uddannede og akademiske arbejdskraft. Mange af disse gode kræfter er samlet i Foreningen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Mangfoldighed De fem førnævnte punkter har alle en mangfoldigheds dimension som det er værd at forholde sig til, hvis arbejdspladsen skal kunne drage nytte af den højt uddannet og akademisk arbejdskraft blandt de etniske mindretal. 21

22 a) Rekruttering og fastholdelse. - Her gælder det for virksomheden om at definerer kulturelle eller mellemmenneskelige omgangsformer med respekt for forskelligheden. Således at der bliver plads til alle. b) Kompetenceudvikling og omstilling. - Lige muligheder for opkvalificering og idé udvikling for virksomhedens kerneområde. c) Socialt ansvar. - Interesse for det hele menneske den ansattes samlede livssituation, hvilket i sidste ende er med til at sikre en fastholdelse af kompetencer i virksomheden. d) Arbejdsmiljø. - Her er det særligt Ryge- og Alkohol-politikken som kan afgøre om arbejdsmiljøet er rummeligt nok til alle på arbejdspladsen. e) Lønpolitik, afskedigelse og Seniorpolitik. - Udover de i overenskomsten fastsatte rammer for aflønning, betyder ordnede fratrædelsesforhold og en Seniorpolitik meget for den nydanske arbejdskraft. Alene ud fra det forhold at en stor del af nydanskerne har familie udenfor landets grænser som man fortsat gerne vil kunne hjælpe. Derfor er en god pensionsordning og mulighed for løsere tilknytning til arbejdspladsen, en vigtig del af Seniorpolitikken for nydanskere. 22

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Fastholdelse af udenlandske studerende

Fastholdelse af udenlandske studerende Fastholdelse af udenlandske studerende EXECUTIVE REPORT AUGUST 2013 Formål Denne evaluering undersøger fastholdelsen af udenlandske studerende og dimittender fra Teknisk- Merkantil Højskole, VIA University

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere