nr april Der kræses allermest for maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice. Side 14

Transkript

1 nr april KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Mere i maven Der kræses allermest for maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice. Side 14 Gi r I en pizza? Udviklingshæmmedes sundhed halter - der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer vinderen af forårets bachelorpris. Side 7 Fyret på stedet Nastasja fik hjælp i Kost & Ernæringsforbundet, da chefen fyrede hende for ikke at ville arbejde i fritiden. Side 20

2 Færre syge af salmonella. Langt færre i både Danmark og resten af EU bliver lagt ned med opkast og diarre på grund af salmonella. Det viser nye tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. Og tallet er faldet jævnt siden I Danmark er faldet på markante 41,7 procent mod godt 17 procent på EU-plan. Foreløbige tal fra Statens Serum Institut viser, at tendensen fortsætter. Og vinderne er Ni butikker løb med sejren som Årets Nøglehulsbutik - otte Kvickly-butikker samt én SuperBrugs. De har ifølge de forbrugere, som deltog i Nøglehulsafstemningen, udmærket sig i vejledningen til kunderne og i at markedsføre det grønne Nøglehul. 1 Grøn og rød, sund og usund En app til smartphones med en madplan for hele ugen, som også fortæller, hvad der er på tilbud i supermarkedet. Sådan lød blot et af mange bud på sundhed og Ny Nordisk Hverdagsmad fra 150 gymnasieelever fra hele landet, som deltog i et seminar om Ny Nordisk Hverdagsmad på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Debatten førte til mange andre forslag, blandt andet sund-usund farveskala, kål i babymos, madlavning på skemaet som kreativt fag og spis sundest -konkurrencer på gymnasierne. Formålet var netop at få ideer til, hvordan danske unge udvikler en sundere madkultur og får støre lyst til nordiske råvarer. 1 Grøntsagerne i bunden af pyramiden Den kendte madpyramide fra FDB er blevet relanceret i en 2011-udgave. Grøntsagerne er rykket ned til bunden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten af pyramiden. Kartofler, rugbrød og havregryn er stadig nederst, og alle kornprodukter er nu fuldkornsprodukter. Madpyramiden har også fået et klimablik. For når man spiser sundt og følger pyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt. Og i Fødevarestyrelsen er man glade for den opdaterede pyramide: Vi synes, det er godt, at grønsagerne ligger nederst i pyramiden, for vi ved fra kostundersøgelser, at danskerne i gennemsnit ikke er så gode til at få spist de 300 gram grønsager, som anbefales. Samtidig er de grove grønsager som kål og rodfrugter fremhævet, det er også dem, som danskerne kunne trænge til at spise flere af, skriver de bl.a. på deres hjemmeside. FDB har stået for Madpyramiden siden køkken liv foto: colourbox siden hen Mere mad i maven Hos Københavns Madservice kræses der allermest for maden til de småtspisende ældre. Og den er sjovest at lave. Sød, sukker, sødest nr april KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET foto: henrik frydkjær Hver fjerde af alle voksne og mere end halvdelen af alle børn får alt for meget sukker. Selv om det samlede sukkerforbrug hos børn og unge er faldende, fik de i i snit 12 procent af deres energi fra sukker. Hele 80 procent af det sukker, vi får, kommer fra sodavand, slik, kager og chokolade. Saft og sodavand er den største enkeltkilde til sukker. Børn får mest sukker fra mellemmåltiderne særligt slik, chokolade, kiks og kager. Men hvis man skifter f.eks. en halv liter saft eller sodavand ud med vand om ugen, sparer man 50 g sukker. På et år bliver det til 2,6 kg sukker. 1 MERE I MavEN Der kræses allermest for maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice. Side 14 GI R I EN pizza? Udviklingshæmmedes sundhed halter - der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer vinderen af forårets bachelorpris. Side 7 FyRET på STEDET Nastasja fik hjælp i Kost & Ernæringsforbundet, da chefen fyrede hende for ikke at ville arbejde i fritiden. Side 20 Økologi nu også på Facebook I skolen, børnehaven og på caféen. I sporthallen, sygehuset eller jobbet økologi alle vegne. Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening opfordrer alle til at slå et slag for mere økologi udenfor hjemmets fire vægge. Og Facebook er med i kampen. Her kan man udfylde en såkaldt Ø klæring - krydse initiativer af, der styrker økologien, og som man kunne tænke sig at gå i gang med. Man kan også selv foreslå ideer til mere økologi på jobbet, på spisestedet eller i skolen og børnehaven. Sidst på året trækkes lod blandt alle udfyldte Ø klæringer om en middag for to på restaurant Geranium, der drives af verdens bedste kok, Rasmus Kofoed. 1 Få erstatninger for dårligt arbejdsmiljø Kun én ud af hver 14. ansøger fik sidste år erstatning, da de endte med psykiske problemer på grund af jobbet, skriver FTF. En ny opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring viser godt nok, at antallet af erstatninger som følge af dårligt arbejdsmiljø er mere end fordoblet fra 2006 til Men mange bliver stadig afvist. I 2010 blev der kun givet erstatning til syv procent af ansøgerne. Det bekymrer Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Vi kan se, at når det gælder de fysiske sygdomme, får mange flere erstatning. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der kan være ligeså skadeligt for helbredet som de fysiske skader. 1 Telefonerne åbner kl Det er især om morgenen, at telefonerne kimer hos FTF-A. Derfor har man udvidet åbningstiden, så du kan ringe til din a-kasse allerede fra kl. 8 om morgenen. Det er sket fra 1. april og den er god nok! 1 foto: colourbox 2 3 Tekst: Tina Juul Rasmusen

3 foto: sif meincke Høj standard i vinderopgave Der var lovord fra alle sider til Lotte Køhler, der vandt Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris for sin opgave om vejen til bedre sundhed for udviklingshæmmede. Det er anden gang, prisen uddeles. net og jobsøgende og samtidig sætte fokus på den gruppe, som opgaven omhandler, nemlig landets udviklingshæmmede: Jeg er taknemmelig, glad, stolt, overrasket og håber, at det her kan skubbe ikke bare mig over rampen men også bidrage til at fremme sundheden blandt udviklingshæmmede, sagde prisvinderen. Der blev underskrevet en kæmpecheck, som det sig hør og bør, da Lotte Ren Tivoli på den gode måde Køhler, nybagt professionsbachelor i En jury, bestående af tre kostfagligt ernæring og sundhed, ved en priscere- uddannede har sammen med to kon- moni hos Kost & Ernæringsforbundet sulenter fra Kost & Ernæringsforbun- fik overrakt forbundets bachelorpris, som blev uddelt for anden gang. Checken på kroner blev ledsaget af mange rosende ord om vin- det vurderet de mange bacheloropgaver, der deltog i konkurrencen om forårets Bachelorpris Og afgørelsen var svær, for der var mange gode og rejser en nødvendig diskussion om en gruppe mennesker, der mangler Den glade vinder, Lotte Køhler (i midten) med check og blomster, flankeret af Kost & Ernæringsforbundets mad og måltidskonsulent Karen Leth (yderst tv.), mad og måltidskonsulent Camilla Blicher Lærke (tv.), chef for kostfaglig afdeling, Judi Olsen (th.) samt konkurrencens nummer to, Line Thøgersen Dahl (yderst th.). derprojektet Gi r I ikke en pizza?, der anviser veje til bedre sundhed for udviklingshæmmede (læs interviewet opgaver, fortalte Judi Olsen: At læse opgaverne har været ren Tivoli på den gode måde. Kvaliteten er kostfaglig støtte og derfor har svært ved at tage ansvar for egen sundhed. Blandt de indsendte opgaver skilte Drømmejob som sundhedskonsulent havde også taget turen fra skolen i Sorø til København for at overvære For Line Thøgersen Dahl er drømmejobbet at få lov at arbejde med foran- med Lotte Køhler på side 7). fantastisk høj. en anden sig også klart ud, mente Line Thøgersen Dahls projekt sætter prisoverrækkelsen: dringsledelse i køkkener. Lotte Køhler Det er en glædelig dag, og jeg bli- Opgaverne, der deltog i konkurren- juryen. Nemlig en opgave af Line Thø- fokus på køkkenernes økonomiske ud- Det er en fornøjelse at have så drømmer om at blive sundhedskon- ver lidt høj over, at vi har bachelorer, cen, dækkede et bredt spektrum af gersen Dahl om, hvordan madvogne fordringer og på, hvordan de ved at ind- dygtige og engagerede studerende, sulent i en kommune og bindeled til der kan bidrage til vores fag med så emner, blandet andet. Fra kommuni- kan pakkes mere effektivt i køkkenet drage konkrete ledelsesmæssige meto- der kan gå ud i verden og gøre en for- bosteder for udviklingshæmmede, så stor viden og professionalisme, sagde kationsstrategi for overvægtige gra- på Århus Sygehus. For opgaven mod- der kan implementere en ændring, skel ved at bidrage til større professio- de sikres rådgivning om kost, ernæ- Judi Olsen, leder af Kost & Ernærings- vide, værdibaseret ledelse, udfasning tog Line Thøgersen Dahl en hæderfuld sagde mad og måltidskonsulent i Kost nalisme og sundhedsfremme blandt ring og motion. forbundet kostfaglige afdeling. af smagsforstærkere m.m. andenplads. Ved prisoverrækkelsen & Ernæringsforbundet, Karen Leth. svage grupper, sagde hun. Præcis den type job anbefaler jeg i Lotte Køhler kvitterede med et stort At Lotte Køhlers opgave løb af med blev hendes projekt fremhævet som er Både Lotte Køhler og Line Thøger- De to finalister er begge jobsø- opgaven kommunerne at oprette, og smil og et ønske om, at pristildelingen kan være et kærkomment skub sejren, begrundede juryen blandt andet med, at den behandler et meget et konkret eksempel på en stærk trend i branchen, implementering af Lean- sen Dahl er uddannet på University College Sjælland, Ankerhus. Og gende og drømmer om at få mulighed for at arbejde videre med de emner, for mig ville det simpelthen være ønskejobbet. 1 fremad for hende selv som nyuddan- relevant samfundsmæssigt problem baserede værktøjer og arbejdsgange. uddannelsesleder Ida Husby herfra de har skrevet bachelorprojekt om: 4 Tekst: Marie Preisler køkkenliv

4 Krav på bedre ernæring foto: sif meincke Ansvaret for udviklingshæmmedes sundhed flyder, og der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer Lotte Køhler i sin prisvindende bacheloropgave. Sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen opfordrer kommunerne til at sikre viden om ernæring hos personalet. Solsikke Sandwich M/ork Fuldkornstrekant Landets udviklingshæmmede lider i endnu højere grad end resten af befolkningen af livsstilssygdomme. Mange er overvægtige. En del er undervægtige, og diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk er udbredt. Og udviklingen går den forkerte vej måske fordi stat og kommune har overladt ansvaret for udviklings- Lyst Fuldkornsstykke med havsalt hæmmedes sundhed til bosteder, hvor det socialpædagogiske personale ikke er klædt på til at løfte opgaven. Det er den barske konklusion på bacheloropgaven, Gi r I ikke en pizza?, som er dette års vinder af Solsikke Sandwich Vægt pr. stk. 130 g Stk. pr. krt. 40 Fuldkornstrekant, skåret Vægt pr. stk. 125 g Stk. pr. krt. 30 Fuldkornsstykke m/havsalt, skåret Vægt pr. stk. 130 g Stk. pr. krt. 35 Læs mere på bureaufrydensberg.dk Lotte Køhlers vinderopgave belyser, at udviklingshæmmedes sundhed er klemt, fordi der mangler kost- og ernæringsmæssig ekspertise på bostederne, hvor de udviklingshæmmede stort set får lov at spise, hvad de har lyst til. Tekst: Marie Preisler køkkenliv fortsættes næste side t

5 Kost- og Ernæringsforbundets Bachelorpris på kroner. Forfatteren er nybagt professionsbachelor i ernæring og sundhed, Lotte Køhler. Den socialpædagogiske verden har kæmpet for individets ret til at bestemme over eget Det er min oplevelse, at bostederne, som det er nu, kan fralægge sig ansvaret ved at henvise til, at institutionsbegrebet er afskaffet, og at de Hendes opgave belyser, hvordan udviklingshæmmedes muligheder for et sundere liv er klemt, fordi bostedernes socialpædagogiske personale mangler viden om ernæring og væg- liv, men når det gælder mad, kan det have negative konsekvenser, siger Lotte Køhler. udviklingshæmmede er borgere i eget hjem. Andre grupper har samme behov En klar ansvarsfordeling og kommu- ter den enkeltes ret til selvbestem- nale sundhedskonsulenter vil ikke melse så højt, at personalet tøver med alene være til gavn for udviklings- at blande sig i, hvad og hvor meget at droppe mælk, hvilket var unødven- hæmmede. Det vil også gavne den den enkelte udviklingshæmmede spi- digt og sundhedsmæssigt uheldigt for sundhedsfremmende indsats over for ser. resten af beboerne. andre udsatte grupper, forudser Lotte Den socialpædagogiske verden har Diætistens anbefaling var klar og Køhler. kæmpet for individets ret til at slet ikke så drastisk, men personalet Udviklingshæmmede er en lille bestemme over eget liv, men når det forstod den ikke, fortæller Lotte Køh- gruppe, men mange andre grupper af gælder mad, kan det have negative ler. borgere er lige så afhængige af, at konsekvenser. Mange udviklingshæmmede har eksempelvis reduceret Kommunen har ansvaret omsorgspersonerne omkring dem er fagligt rustet til at sikre dem sund mæthedsfornemmelse, så de spiser og Ansvaret er dog på ingen måde kun kost, siger hun. spiser, indtil der ikke er mere. Jeg har bostedernes, og problemerne kan kun Bente Klarlund Pedersen, professor set beboere smøre en halv pakke løses i samspil med stat og kommu- og overlæge på Rigshospitalet og leverpostej på et enkelt stykke brød, ner, fastslår Lotte Køhler, som kalder medlem af Forebyggelseskommissio- siger Lotte Køhler. det ansvarsforflygtigelse, at hele nen i , er enig i, at det er et Slut med mælk til alle sundheds- og forebyggelsesindsatsen er placeret i bostederne som en pæda- vigtigt samfundsansvar at sikre, at svage grupper får sund mad. Hendes opgave bygger blandt andet gogisk opgave, når det er kommu- Institutioner og samfund har på feltarbejde på et større bosted for udviklingshæmmede. Her bor beboerne i mindre enheder med egne lejligheder og fælles køkken, hvor de selv laver mad sammen med personalet. Ingen i personalegruppen har en kostfaglig uddannelse. Og det er problematisk, for uden ernæringsfagligt personale mangler bostedet kompetence til at vejlede og sammensætte nerne, der som udgangspunkt er ansvarlige. Jeg vil anbefale, at kommunernes social- og sundhedsforvaltninger får pligt til at ansætte ernæringsfaglige medarbejdere, for eksempel professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som sundhedskonsulenter og bindeled mellem forvaltning, bosteder og aktivitetstilbud, siger hun. ansvar for at sikre sund mad og fysisk aktivitet til befolkningsgrupper som udviklingshæmmede, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres livsstilsvalg og ikke selv og ikke selv kan tage vare på egen sundhed. Om det kræver ansættelse af flere professionsbachelorer på bosteder, vil Bente Klarlund Pedersen ikke forholde sig til. Men personalet skal have Pålæg med fokus på smag Tulip Foodservice har fokus på kvalitet og smag. Vores pålæg er lavet af de bedste råvarer og fremstillet efter gode håndværksmæssige traditioner. Smag selv! en afbalanceret kost, der tilgodeser Hun anbefaler også, at kommu- forstand på ernæring, understreger alle, fortæller Lotte Køhler. nerne bliver pålagt at stille krav om hun. Som eksempel på, hvor skidt det kan gå, nævner hun, at et par beboere på et tidspunkt blev sendt til en diætist på grund af mistanke om laktoseallergi. De fik en skriftlig diætplan med hjem, som fik personalet til helt og føre tilsyn med, at bostederne forholder sig til kommunens principper for mad og måltider og formulerer lokale principper eller retningslinjer for maden og fødevarekvaliteten i bostederne. Der er brug for personale med ernæringsuddannelse eller kommunale sundhedskonsulenter, der er uddannet og certificeret i at arbejde med KRAM-faktorer, siger Bente Klarlund. 1 Den Grønne Slagter l Stor smag i produkterne l Lav fedtprocent mellem 2-6% l Magert kød med grøntsagsfibre, vand og naturlig stivelse i stedet for fedt l Er ikke tilsat hverken gluten, mælk, æg eller soyaprotein Tulip Foodservice Premium l Gode kvalitetsråvarer l Højt kødindhold l Ikke tilsat fosfater l Et godt og bredt traditionelt sortiment Tulip Foodservice Classic l Klassisk pålæg fremstillet af gode gedigne råvarer Se flere oplysninger og hele vores sortiment på Tulip Food Company. Tulipvej Randers SV 8 Annonce Køkkenliv 0511.indd :35:13

6 Mit BAUTA Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig. mine sider - mine muligheder Du kan: ændre dækning på dine forsikringer få et tilbud på nye forsikringer anmelde skader se skader fra de sidste fem år se din forsikringsoversigt se dækningsoplysninger se prisoplysninger læse dine forsikringsvilkår tilmelde Betalingsservice Du kan også bestille: rødt og grønt kort rejsekort nyt girokort kopi af policer Log ind på Mit BAUTA på BAUTA FORSIKRING A/S Lettere hjælp til underernærede ældre Der er ros fra alle sider til et nyt redskab, der gør det let at opdage og behandle underernærede ældre. At løfte indsatsen for de småtspisende kan endda spare samfundet for milliarder, men kræver, at kommunerne styrer sparekniven og ikke overlader maden til ikke-kostfagligt personale. Seks ud af ti ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene spiser for lidt. Det er ingen nyhed. Men med et nyudviklet redskab til at ernæringsvurdere de ældre kan personalet hurtigt spotte de mange borgere i farezonen, og redskabet anviser også, hvad der skal til for at hjælpe. Redskabet er døbt Ernæringsvurdering og er udviklet som led i Servicestyrelsens projekt God mad godt liv af to forskere på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet. Diætist og post. doc. Anne Marie Beck har sammen med diætist Stine Kjær testet en række metoder til at screene ældre for underernæring. Og ved at forbedre og forenkle en eksisterende metode fra den Nationale Kosthåndbog har de udviklet et enkelt redskab, baseret på et spørgeskema. Den ældres kontaktperson udfylder skemaet, og ud fra svarene kan den ældres ernæringstilstand kategoriseres som uden risiko for dårlig ernæringstil- stand (0 point), i risiko (1 point) eller i dårlig ernæringstilstand (2 point). Redskabet dikterer også handling, når den ældre borger scorer et eller to point. Det kræver nemlig en individuel handlingsplan, typisk med flere punkter: Kontakt til læge og anden behandling, tjek af den ældres medicindosis, træning og en kostplan, som skal evalueres regelmæssigt og justeres, hvis den ældre ikke begynder at tage på i vægt. Køkkenet har nøglerolle At anvende redskabet er nemt, men kræver forstand på ernæring. Der er oprettet et særligt AMU-kursus i at bruge redskabet. Når nøglepersoner er uddannet, kan de uddanne resten foto: henrik frydkjær Bauta_Køkkenliv_229x184.indd 1 29/03/11 12:43:53 Tekst: Marie Preisler køkkenliv fortsættes næste side t

7 Ernæringsteknolog går det ikke, fastslår Anne Marie Beck. ringsscreenes og får en individuel Der er nemlig mange grunde til, at så ernæringsplan med opfølgning, når foto: henrik frydkjær mange ældre spiser for lidt. En del har fysiske problemer med at tygge og synke maden, en del er afhængige af hjælp til at spise, og måden, personalet serverer maden for den ældre, har stor betydning for appetitten. Hidtil har en stor del af ansvaret påhvilet køkkenerne. Jeg har endda oplevet, at køkkenet tog sig af at veje de ældre. Plejehjemmet og kommunen skal også løfte deres ansvar, hvis det skal lykkes, siger Anne Marie Beck. Kan spare milliarder At det lønner sig at nedbringe antallet af underernærede ældre, er der ingen screeningen viser, at de er undervægtige. Jens Kondrup efterlyser også mere fysisk træning, da det giver appetit og styrket tværfagligt samarbejde om at skabe en god spisesituation. Ældre Sagen er enig med Jens Kondrup i, at gode rammer om måltidet har vital betydning for, om ældre uden appetit orker at spise. Mad er medicin, og alle initiativerne i projekt God mad godt liv falder på et tørt sted, men det kræver økonomisk opbakning fra politikerne i kommunerne. Og vi ser med bekymring, at mange kommuner sparer netop her, siger seniorkonsulent i Ernæringsteknologen er fremtidens kompetente mellemleder eller leder af institutionskøkkener, og dermed den ansvarlige for udvikling og produktion af velsmagende, sunde og ernæringsrigtige måltider til bl.a. skolebørnene, de syge og vore ældre. Det er et inspirerende og praksisorienteret 2 årigt studie incl. 3 måneders praktik i en virksomhed. Studiet omhandler emner som: sundhed, ernæring, menu sammensætning, måltidsproduktion, -sikkerhed og -kvalitet, personaleledelse, administration og økonomi. af personalet, fastslår Anne Marie Beck. Redskabet er udviklet og afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire tvivl om hos Jens Kondrup, professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Han skønner, at det hvert år koster samfundet milliarder, at Ældre Sagen, Maj Vingum Jensen. Kost- og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, deler Ældre Sagens bekymring: Alle er enige om, at det her er vig- Adgang til uddannelsen har bl.a. køkkenassistenter, ernæringsassistenter, kokke, slagtere og studenter. af projektkommunerne i God mad godt liv, hvor køkkenerne har deltaget. Testen bestod i at uddanne nøglepersoner, der også fik bistand fra en ekstern klinisk diætist, og både de ældres nedsatte trivsel og større sygelighed øger deres behov for pleje. Der findes ikke gode, danske data, men sammenlignelige tal fra England tyder på, at alene sygdomsbehandling tigt, og alligevel nedlægger kommuner plejehjemskøkkener og overlader ansvaret for kost og ernæring til ikkekostfagligt personale. Der er behov for en national strategi, siger Ghita Parry, Tag uddannelsen til Ernæringsteknolog på ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde ældre og personalet var positive. af underernærede danske ældre hvert som også foreslår at ansætte mad- og Anne Marie Beck, der i dag arbejder år koster over ti milliarder kroner, måltidschefer i alle landets kommu- på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, ser også en stor og positiv udvikling af indsatsen for de småtspisende ældre, men det kan blive endnu bedre. Problemet har været kendt i mange år, men er svært at løse, fordi siger han men understreger, at det er et forsigtigt skøn. Underernærede ældre får kroniske sygdomme og er dobbelt så hyppigt indlagt, og indlæggelserne koster en halv gang mere end normalt, fordi de ældre er indlagt i længere tid og er ner. Det er et succeskriterium, at vi opnår bedre tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale. Og vi må sikre, at der er kost- og ernæringsfagligt uddannede, som ved, hvad de ældre har brug for. En mad og Læs mere på eller ernaeringsteknolog.ucr.dk Studiestart mandag den 29. august 2011 faggrupperne ikke samarbejder om mere behandlings- og plejekrævende, måltidschef skal sikre, at disse succes- det, og ansvaret ikke er klart placeret. Så der er et enormt forbedringspoten- siger Jens Kondrup og tilføjer, at hertil skal lægges merudgiften på plejehjem kriterier bliver opfyldt i hver kommune, fastslår hun. 1 tiale, og redskaberne i projekt God og hjemmepleje, hvor undernærede mad godt liv kan på sigt gøre en ældre også behøver ekstra pleje. Læs mere om redskabet Ernærings- stor forskel, fordi de tænker ernæring ind i alle led i plejen, siger hun. Behov for national plan vurdering på: godmadgodtliv Og her spiller køkkenerne en nøgle- Han vurderer, at denne udgift kan hal- rolle. Men uden en tværfaglig indsats veres, hvis de ældre systematisk ernæ- ErhvervsAkademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårdvej 8, 4000 Roskilde, tlf , easj@ucr.dk 12 køkkenliv

8 Mellemmåltider lokker mere i maven foto: henrik frydkjær Der kræses allermest om maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice og At lokke en kop varm kakao med flødeskum eller et lille stykke kage med råcreme i en ældre beboer med nedsat appetit og dårlig ernæringstilstand sen, køkkenleder i diætafdelingen i Københavns Madservice. Køkkenets cirka 70 ansatte har de seneste syv år arbejdet målrettet med den er også sjovest at lave. Men føles godt. Så godt, at maden til de kost til småtspisende ældre, der har man skal kende sine brugere nogle spiser ikke søde sager, men vil gerne have salte mellem- ældre småtspisende er den foretrukne opgave i Københavns Madservice, der leverer mad til hjemmeboende pensionister og en lang række plejecentre i en særlig menuplan. Hver dag får den ældre en hovedret og skal derudover udvælge to ud af de tre mellemmåltider. måltider, er erfaringen fra projekt God mad godt liv. Københavns Kommune. Det er den mad, vi alle sammen elsker at lave. Det er vildt spændende, Afprøvede bunker af opskrifter Hovedretten er på bare 300 gram, og og vi nurser mere om den, fordi vi ved, at det kan hjælpe ældre, underernærede på ret kurs, hvis de kan undgå et mellemmåltids volumen er ofte kun to-tre spiseskefulde, anslår Hanne Christensen. Københavns Madservice har i syv år arbejdet med kosten til de småtspisende. - Det er den mad, vi alle sammen elsker at lave. Det er vildt spændende, og vi nurser mere om den, fordi vi ved, at det kan hjælpe ældre underernærede på ret kurs, siger Hanne Christensen (tv.), køkkenleder i diætafdelingen. at tabe sig, fortæller Hanne Christen- For raske mennesker ser vores mellemmåltider ikke ud af meget, Det er nemmere at nøde og friste, gevel lyst til en portion. Og da en kakao med flødeskum på en kold vin- men de er komprimerede. Kunsten er når den ældre kan se udbuddet og anden beboer så, at der var nybagte terdag. at lokke lidt mere energi indenbords, vælge på stedet. For køkkenet har det kanelsnegle til formiddagskaffen, Til gengæld kræver det flere ressour- uden at det bliver så mættende, at den fordel, at mere kan genbruges, ombestemte hun sig og ville gerne cer. For selvom portionerne er små, den ældre har brugt hele sin spar- eksempelvis kræmmerhuse og nødde- have sådan én. koster de flere penge og kræver flere somme appetit før hovedmåltidet, og chokoladedrys. En anden lære er ifølge Hanne Chri- hænder. Præcis hvor mange flere, har siger hun. At deltage i fristebords-projektet var stensen, at det er vigtigt at kende og Hanne Christensen svært ved at sætte Den lange og gode tradition for for Hanne Christensen også en kær- tage hensyn til sine brugere. Ikke alle tal på, for der er sket mange andre mellemmåltider betød, at køkkenet kommen lejlighed til at komme ind ældre spiser søde sager. En del finder omlægninger i køkkenet samtidig. I som led i Servicestyrelsens projekt på plejehjemmet og i direkte dialog det søde kvalmt. Derfor tænker køkke- dag udgør de småtspisende kun 10 God mad godt liv blev bedt om med beboere. net i også at lave salte mellemmåltider. procent af de brugere, køkkenet at afprøve en række opskrifter på mellemmåltider. Hanne Chri- Rom? Ja tak! At lave mellemmåltider til småtspisende er ikke svært, mener Hanne laver mad til. Men antallet stiger, og på sigt skal retter til samtlige ældre være i stensen og hendes medarbejdere Det var rart for en gangs skyld at Christensen. portioner til småtspisende. Det frem- har også været med til at teste komme ud af køkkenet, og det skær- Det handler mest om at tænke på, går af de nye anbefalinger for den dan- såkaldte fristeborde, hvor et udvalg pede vores opmærksomheden om, at hvor der kan tilføjes lidt mere energi ske institutionskost. af lækkerier køres rundt og bliver de små ting kan gøre en forskel. Én til maden. Fløde i sovsen, at servere Så at prioritere maden til denne præsenteret for de ældre i forsøget på beboer sagde konsekvent nej til søde råcreme eller fløde til kagen, triflien gruppe er samtidig en fremtidssikring at lokke lidt ekstra ned. Og det virker, er Hanne Christensens erfaring: sager, men da hun så romfromagen og hørte, at der var rom i, fik hun alli- og fromagen, som de fleste ældre elsker. Og at huske at tilbyde varm af køkkenet, fastslår Hanne Christensen Tekst: Marie Preisler køkkenliv

9 foto: hanne loop Jeg skal give dem mere lyst til maden snakke den fra gryderne ned på deres tallerken. For når maden er dagens højdepunkt for mange, skal den også være i orden, siger Annette Olsen. foto: hanne loop da det lukkede i 2007, fik hun job på vi handler der, hvor vi får bedst ser- Skal vi gøre lidt ved det?, spørger kontoret hos Guldborgsund Madser- vice. Det samme gælder vores kunder. jeg så og kan f.eks. tilbyde dem en vice. Annette Olsen oplever, at de fleste energidrik i en periode, berige sovsen Annette Olsen er her hjemme hos Inger Antonsen, som gerne ville have flere løg på sin bøf, og som har taget fem kilo på, siden Annette Olsens første besøg. Men jeg savnede kontakten med de ældre, så den nye funktion som servicemedarbejder lå lige til højrebenet for mig. Så kan jeg samtidig bruge min faglige baggrundsviden om mad. er godt tilfredse med maden, selvom mange siger, at den aldrig bliver, som da de selv lavede den. Så siger jeg, at det ved jeg godt, men vi vil så gerne være de næstbed- med ekstra fløde eller tilbyde dem at købe noget ekstra mad, hvis de er trætte af at spise rugbrød om aftenen. Hvis jeg vurderer, at der er brug for en egentlig diæt, kontakter jeg plejen i Glæder sig til snakken ste. Og så får vi en snak om løst og fast om maden. Nogle vil måske have kommunen. På den måde kan man sige, at jeg Ét er, at Annette Olsen sandsynligvis mere salat til, andre synes kødet er også har en forebyggende funktion, er den første og eneste af sin art i lan- svært at skære ud, eller at kartoflerne konstaterer Annette Olsen, som vur- Et ansigt på maden det - noget andet, at de ældre borgere tager rigtig godt imod hende. Hun kommer altid med hjemmebagt kage, er lidt kedelige. Så tilbyder jeg, at vi kan levere kødet skåret i tern, eller at de kan få kartoffelmos i stedet for kar- derer, at hun omkring hver anden uge møder en borger, som har tabt sig voldsomt og har brug for, at plejen for det er de ikke vant til længere, tofler. På den måde retter vi lidt til, og kommer på banen. som hun bemærker. Og selvom nogle gange er det helt små ting, som - Min oplevelse er, at mine besøg bety- Annette Olsen aldrig helt ved, hvad gør en stor forskel. der, at de ældre føler sig værdsatte, Ernæringsassistent Annette Olsen besøger ældre, som får mad fra Guldborgsund Madservice, i deres hjem, taler om Annette Olsen har set flere private hjem i Guldborgsund Kommune, end de fleste. Hendes arbejde som ernæringsassistent er nemlig fra 1. februar i år skiftet ud med et besøg hjemme ældre en god service blandt andet ved at høre, om de er tilfredse med maden eller har ønsker til ændringer. Hun ser også efter, om de i det hele taget ser ud til at trives og får nok at spise. der gemmer sig bag døren en dement, en kørestolsbruger, en sengeliggende eller et nydækket kaffebord - glæder hun sig altid til snakken med borgeren. Har en forebyggende effekt Annette Olsen har også et vågent øje på de ældres almene tilstand. Hvis jeg lægger mærke til, at tøjet fordi de bliver spurgt, og der bliver lyttet til dem. Det er de ikke altid vant til. Og det er troværdigt, at jeg går direkte hjem i køkkenet og følger op på de ændringer, vi har aftalt. For jeg maden og mulighederne og har et vågent øje på de ældres trivsel og ernæringstilstand. hos de kunder, der hver dag får mad fra Guldborgsund Madservice i Nykøbing F. Det bliver til fem-seks besøg om dagen og mange kilome- Jeg skal give dem mere lyst til maden snakke den fra gryderne ned på deres tallerken. For når maden er dagens højdepunkt for mange, skal Jeg bliver taget godt imod, og fordi vi har aftalt besøget, har mange forberedt spørgsmål til mig. Og jeg spørger dem, om de er tilfredse med maden, hænger lidt på dem, spørger jeg: Er det din natur at være slank? Og jeg spørger ind til, hvad de ellers spiser i løbet af dagen for at se, om de får kender jo maden og måden, den bliver tilberedt på, så jeg ved, hvad der kan lade sig gøre i forhold til deres ønsker, og det fortæller jeg dem. ters kørsel på landevejene, fordi hun den også være i orden, siger Annette med sammensætningen og valgmu- næring nok. Så viser det sig måske, at Når de får en positiv oplevelse af skal nå alle i Med titel af servicemedarbejder er Olsen. I mange år ledede hun køkkenet på lighederne. Jo, selvfølgelig gør jeg det for at fremme vores køkkenbutik, de har været indlagt i en periode og har tabt sig lidt. Eller at de bare ikke maden, fortæller de det også videre til andre, siger Annette Olsen. 1 det Annette Olsens opgave at give de et mindre plejehjem i kommunen, og men vi andre har det jo også sådan, at har den store appetit længere. 16 Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv

10 ghita:visse vasse Vi præsenterer: Det ny Rynkeby Foodservice Det er nu blevet meget nemmere at være kunde hos Rynkeby Foodservice. Vi har nemlig optimeret, redesignet og ryddet op i sortimentet. Hvor der før var 117 forskellige produktlinjer (sådan ca.), er der nu kun to produktserier, du skal forholde dig til: Rynkeby serien og Basic serien. Begge er i et design, du kan være bekendt at stille på bordet, og begge har smarte detaljer, der gør det nemt at kende forskel på produkterne og holde øje med holdbarheden. Så er der blot tilbage at vælge. Skal det være det bedste af det bedste eller bedst til prisen? Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale Faglig overblik styrker indsatsen NYT DESIGN? Vi har hørt om ældre underernærede på plejecentre i årevis - problemet ser ud til at være umuligt at løse. Hvorfor ikke bare erkende, at en gruppe af ældre ikke vil spise, og sådan vil det altid være? Ældre menneskers mangel på trivsel i hverdagen koster samfundet mange penge: Dårlig trivsel foranlediger mere sygdom, længere hospitalsindlæggel- store fremskridt for de ældre. Det viser jo netop, at det nytter noget at gøre en indsats sammen med og for den ældre.? Du foreslår en national strategi og opfordrer kommunerne til at ansætte mad og måltidschefer. Men hvad skal det hjælpe, hvis vedkommende sidder på et kontor på rådhuset?? Nu hører vi også, at de udviklingshæmmede er dårligt ernærede, og at kommunerne ikke prioriterer kostfagligt personale på institutionerne. Men det er vel ikke Kost & Ernæringsforbundets problem? Udviklingshæmmede er officielt beskyttet af Serviceloven, men al lovgivning skal tolkes! Almen trivsel handler i mange tilfælde om, hvad vi ser og øget vægttab, bare for at nævne spiser, hvordan vi spiser, og hvem vi nogle eksempler. Jeg oplever heldigvis, Kost- og ernæringsfagligt uddannede spiser sammen med. Desværre overla- at problemet er til at løse, men det mad- og måltidschefer kan med deres des for mange udviklingshæmmede kræver engagement, samarbejde og en faglige overblik bidrage professionelt til - uden vejledning - at træffe valg god portion stædighed at hjælpe de ca. til at koordinere og styrke kommuner- om deres egen sundhed og kost. Det 60 procent ældre med et BMI på under nes sundhedsfremmende indsats. Men problem skal vi selvfølgelig være med 18,5 til en bedre livskvalitet. for at det kan ske, skal kommunen til at løse. Jeg er overbevist om, at Jeg anerkender, at der kan være en vedtage en politik for sundhed, mad og kost- og ernæringsfagligt personale lille gruppe ældre, som hele livet har måltider og omsætte den til realiser- kan bidrage til at styrke kompeten- være spinkle, og at det derfor er ureali- bare mål og handlingsplaner. Mad- og cerne i det tværfaglige team, som stisk at øge deres BMI. Dem, vi har måltidschefens indsats vil ske i et bistår udviklingshæmmede i deres RYNKEBY serien er baseret på udvalgte råvarer af højeste kvalitet. Her finder du markedets bredeste sortiment af juice, saft, grød, marmelade osv. alt sammen med et højt frugtindhold og fokus på den gode smag. BASIC serien er danskproduceret juice, saft, grød, marmelade m.m. til en særdeles fornuftig pris. Her får du kort sagt value for money. Se hele sortimentet og læs mere på fokus på, er de mange, som af forskellige grunde simpelthen ikke spiser eller spiser nok, og som derfor mister funktionsevnen og dermed også muligheden for at leve et aktivt og værdigt liv uden for mange følgesygdomme. Heldigvis ser jeg flere steder, at man tager fat i problemet og skaber stærkt forgrenet tværfagligt netværk, hvor vedkommendes kost- og ernæringsfaglige ekspertise kan koordinere blandt andet daglig ledelse, drift og udvikling. Om vedkommende fysisk er placeret på rådhuset eller et andet sted i kommunen, ændrer ikke ved hovedopgaven eller formålet. hverdagsliv og dermed sikre en langt højere trivsel for den enkelte. Udviklingshæmmede har som alle andre borgere i vores samfund ret til værdighed og sundhed og det omfatter også den daglige kost. Rynkeby Foods A/S Tlf: info@rynkeby.dk køkkenliv

11 Fyret da hun nægtede at arbejde i fritiden illustration: gitte skov Nastasja Mottlau, professionsbachelor i ernæring og sundhed, blev fyret efter uoverensstemmelser med sin chef. Selvforskyldt ledighed og derfor karantæne, sagde a-kassen. Men Nastasja fik sine dagpenge, da Kost & Ernæringsforbundet kom ind i sagen. Kost & Ernæringsforbundet hjælper, hvis du bliver fyret fra din arbejdsplads, står overfor forandringer, der ændrer din funktion, dit arbejdssted, din løn osv. Forbundets konsulenter forhandler med din arbejdsgiver, yder juridisk bistand og undersøger, om alle formelle regler er overholdt. De kan også gennemgå din kontrakt eller ansættelsesbrev, inden du skriver under. - Jeg vil klart anbefale alle kostfaglige Men jeg ville gerne arbejde der, at melde sig ind i fagforeningen og få selvom det også indebar tre timers tjekket, at deres kontrakt er i orden. transport om dagen. Jeg syntes, at ejeren var meget dygtig, det var en virk- Opfordringen kommer fra 24 årige Nastasja Mottlau, som taler af en vis somhed under udvikling, og jeg fik et bitter erfaring. stort ansvar, som udover den daglige Efter en uoverensstemmelse med produktion også omfattede menuplanlægning, indkøb, oplæring af personale sin arbejdsgiver i en privat, økologisk take-away virksomhed i Nordsjælland, blev Nastasja fyret på stedet og Menuplanlægningen foregår dog i osv., husker hun. stod til tre ugers karantæne. Men da fritiden, da arbejdsdagen går med at Kost & Ernæringsforbundet producere de daglige to-tre retter vegetarmad til kunder, dagens suppe kom ind i sagen, tog den en drejning til Nastasjas fordel. til 80 personer samt dagens humus. Så der var ikke rigtig tid til pauser, Ikke tid til pauser men jeg kunne godt lide at arbejde på Historien tegner ellers lyst i efteråret så højt et energiniveau Nastasja er nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed Alene med chefen med speciale i human ernæring. Hun I køkkenet får Nastasja hjælp af en er kommet i virksomhedspraktik hos praktikant og senere også en elev. Det take away-virksomheden, som ejes af betyder, at hun nu kan planlægge en driftig, autodidakt kok. Her kan menuen i arbejdstiden. Men i januar Nastasja få lov at udfolde sin passion må både praktikant og elev forlade inden for det kulinariske vegetarmaden. som praktikplads. Tilbage er Nastasja køkkenet, der ikke bliver godkendt Efter praktikperioden bliver hun 1. og hendes chef. december fastansat i en 25 timers stilling. Mere var der ikke råd til, hed det mandagen, som jeg bliver fyret tors- Så jeg får endnu mere at lave. Om sig, selvom Nastasja skal lave det dag, er der så travlt, at jeg ikke når på samme, som da hun var i praktik på toilettet hele dagen. Og jeg må blive fuld tid. en halv time længere for ikke at efterlade køkkenet i et syndigt rod. Den knude, jeg har i maven på vej hjem, duer bare ikke, husker Nastasja. Næste dag siger hun til chefen, at det ikke holder han er nødt til at ansætte mere personale. Men det vil han ikke. Han mener bare, at jeg skal blive bedre til at bede om hjælp eller slække på kvaliteten. Det tager jeg til efterretning, selvom jeg ikke har lyst til at sende noget ud af døren, som ikke er i orden. Men han er jo chefen. Fyret på stedet Sådan går de næste dage. Torsdag morgen spørger chefen, om hun har set den mail, han har sendt aftenen før. Det har hun ikke. Jeg har besluttet ikke længere at hænge over min mail i fritiden og stå til rådighed 24/7. Det viser sig, at vi har fået en klage fra en kunde, som går direkte på mit vegetarkoncept. Vi bliver enige om, at jeg skal svare hende og jeg beder om lov til at svare i arbejdstiden. Kan du ikke bare lave det i aften, spørger han. Men det vil jeg ikke og så taler han ikke til mig resten af dagen. Dagen ender med et skænderi. Chefen er vred over, at Nastasja ikke vil 20 Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv fortsættes næste side t

12 Kontakt din tillidsrepræsentant, din regionsformand eller sekretariatet. De arbejder tæt sammen for at give dig og dine kolleger den bedst mulige støtte og service. Og få din kollega til at melde sig ind, hvis hun ikke allerede er medlem før hjælpen måske bliver nødvendig. Se Køkkenliv 2 og 3, 2011 samt søg under køkkenet svare på klagen efter arbejde, men hun står fast. Og så taber han helt tråden, nedgør mig verbalt og ender med at fyre mig på stedet. Jeg gør opmærksom på mit opsigelsesvarsel på en måned, som han nægter mig, fordi han mener, jeg har begået kontraktbrud. Fået god behandling Allerede næste dag går Nastasja til sin a-kasse. A-kassen vurderer, at hun er selvforskyldt ledig og derfor står til tre ugers karantæne. Jeg kunne se, at det var en sag for fagforeningen, så jeg ringede til Kost & Ernæringsforbundet, husker Nastasja. Her taler hun med en jurist, som skriver et brev til a-kassen og påpeger, at fyringen er uberettiget. Og på trods af et par svipsere i sagsbehandlingen hos a-kassen, får hun sine dagpenge med tilbagevirkende kraft fra fyringen den 27. januar. Jeg oplever, at Kost & Ernæringsforbundet har forklaret sagen godt fra min side. Jeg har fået en god og hurtig behandling, selvom jeg har kimet dem ned dag ud og dag ind, og de har bestemt levet op til mine forventninger, siger Nastasja, som nu er jobsøgende. 1 urafstemningen. Sundhedskartellet og arbejdsgiverne skriver nu overenskomstaftalerne helt færdige et arbejde, der slutter engang efter sommerferien. Det drejer sig blandt andet om to lønstigninger på 2,65 procent til sammen i Resten af 2011 bliver brugt til at betale den gæld, der er til arbejdsgiverne på grund af reguleringsordningen. På den måde har forbundet sørget for, at der bliver lønstigninger til alle medlemmer. I overenskomsten er der ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger, men du har stadig ret til at få forhandlet din løn en gang om året. Overenskomsten giver mulighed for, at løn, der er for- Mere i løn til alle Overenskomsten for var til lønstigninger. Dem, der var, 2013 med arbejdsgiverne i skulle bruges på lokalløn. Sådan endte det ikke. Igennem staten giver mere i løn til alle centralorganisationerne CO10 og og afværger hovedkravet CFU fik Kost & Ernæringsforbundet forhandlet en ny overens- om længere arbejdstid. komst hjem. I den er der lønstigninger til alle medlemmer i staten Forbundet har også sikret sig retten til at forhandle i vilkår for professionsbachelorer i ernæring og sundhed verne på grund af reguleringsord- I år bliver gælden til arbejdsginingen afviklet. I 2012 vil der så på professionshøjskoler og være en lønstigning på 1,7 procent. På den måde er det sikret, ernæringsteknologerne på at handlet hjem til dig, kan sættes ind på din pensionsopsparing i stedet for at visse områder. lønstigningerne er generelle og gives til alle. Derudover er der blive udbetalt som løn her og nu. Finansminister Claus Hjort Frede- mulighed for yderligere lønudvik- Overbevisende ja til overenskomsten Eftertragtet seniorordning fortsætter For økonomaer og kliniske diætister, der er ansat i en kommune, stiger pensionen fra 13,05 til 13,40 procent. riksen lagde hårdt ud, da forhandlingerne om en ny overenskomst med arbejdsgiverne i staten gik i gang op til jul sidste år. Udmeldingen var, at arbejdstiden skulle sættes op til 48 timer om ugen, og ling til ansatte i staten igennem lokale forhandlinger. CO10 og Kost & Ernæringsforbundet fik også afværget, at arbejdstiden blev forlænget til 48 timer - arbejdstiden er stadig Den eftertragtede seniorordning fort- at der så godt som ingen penge højst 37 timer om ugen. 96 procent af de afgivne Tirsdag den 29. marts blev stemmerne sætter i både kommuner og regioner. Med overenskomsten bliver fortsættes t stemmer fra Kost og Ernæringsforbundets medlemmer var ved urafstemningen et ja til efter urafstemningen om overenskomsten på det kommunale og regionale område talt op. Resultatet blev et massivt ja til overenskomsten OK-arbejdet fortsætter Overenskomsten med Kom- ordningen fast og gælder for medarbejdere, der fylder 60 år eller er ældre. Ordningen giver den enkelte mulighed for enten seniordage, bonus eller den kommunale og regionale overenskomst for Et vigtigt resultat er, at forbundet har sikret sig retten til at forhandle for alle kost- og ernæringsfaglige. fra Kost & Ernæringsforbundets medlemmer i regioner og kommuner. 52,7 procent af medlemmerne benyttede sig af retten til at stemme, og 96,5 procent af dem stemte ja. 2,6 procent stemte nej, og 0,9 procent stemte blankt. Jeg er glad for resultatet, og det viser, at Kost & Ernæringsforbundets medlemmer er fremsynede, realistiske og engagerede i deres forhold på arbejdsmarkedet, siger formanden for Kost & munernes Landsforening (KL) og Danske Regioner er forhandlet på plads gennem forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af. Urafstemningsresultatet for hele Sundhedskartellet blev også et klart ja fra medlemmerne i alle organisationerne i forhandlingsfællesskabet med 90,8 procent ja-stemmer. Arbejdet med overenskomsten pension. For regionalt ansatte er det også muligt at bruge seniorordningen til kompetenceudvikling. For Kost & Ernæringsforbundet er det desuden et vigtigt resultat, at man har forhandlet sig frem til at kunne overenskomstdække alle kost- og ernæringsfaglige på arbejdsmarkedet. Forbundet har forhandlings- og aftaleretten for professionsbachelorer, der arbejder med udvikling af målti- arkivfoto: stig stasig Ernæringsforbundet, Ghita Parry er imidlertid langt fra slut med der og fødevarer, og diætister på alle fortsættes næste side t 22 Tekst: Bo Aagaard Simonsen køkkenliv

13 kort arkivfoto: lars skaaning t Forhandlingsret og faglig udvikling Kost & Ernæringsforbundet kæmper konstant for at styrke det kostfaglige arbejdsmarked. Det har forbundet også gjort i staten igennem den nye overenskomst ved at sikre sig retten til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der bliver ansat som lærere ved en professionshøjskole samt for ernæringsteknologer, der bliver ansat som køkkenledere. De første ernæringsteknologer bliver færdiguddannet til sommer. Et solidt ståsted på arbejdsmarkedet kræver konstant faglig Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET Også på statens område er overenskomsten for på plads. udvikling. Den udvikling har forbundet sikret sine medlemmer i staten igennem overenskomsten med omkring 120 millioner kroner afsat til kompetenceudvikling for alle faglige grupper i staten, 80 millioner til individuel kompetenceudvikling, og knap 41 millioner til udvikling af statens arbejdspladser. Urafstemningen om overenskomsten med arbejdsgiverne i staten sluttede den 8. april. Den 15. april blev det samlede urafstemnings-resultat for alle faglige grupper i staten offentliggjort, men det lå efter bladets deadline. Du kan finde resultatet på forbundet hjemmeside Sms * kost til 1969 og hør mere! Kun 409 kr/md (274 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. områder. Forbundet har sørget for overenskomstdækning af kliniske diætister i kommunerne. Hvis professionsbacheloren er ansat til at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, kan hun selv bestemme, om det skal være Kost & Ernæringsforbundet eller Danmarks Lærerforening, der forhandler med arbejdsgiveren om løn og arbejdsforhold. I dag har Kost & Ernæringsforbundet overenskomst for ernæringshjælpere og ernæringshjælperelever med Danske Regioner. Med overenskomsten har forbundet også en overenskomst for de to grupper med KL. Derudover har forbundet sikret sig aftale- og forhandlingsretten for ernæringsteknologerne. Der er på nuværende tidspunkt ingen færdiguddannede ernæringsteknologer. Derfor har Kost & Ernæringsforbundet aftalt med KL og Danske Regioner, at de venter med at lave en aftale for dem, indtil de i løbet af 2011 kommer ud på de kost- og ernæringsfaglige arbejdspladser. En fornuftig overenskomst - Samlet set, synes jeg, at overenskomsten er fornuftig. Især når jeg tænker på, at arbejdsgiverne spillede ud med, at der ingen penge var til løn, og at arbejdstiden skulle sættes op til for eksempel 45 timer, siger Ghita Parry. 1 Frihed eller arbejde i Påsken? Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal planlægge arbejdet og betale medarbejdere, der skal på arbejde i påskens søgnehelligdage - der er skærtorsdag, langfredag og 2. Påskedag - kan du finde reglerne på hjemmesiden. De er beskrevet for både regioner, kommuner og stat søg: Oversigt over særlige (fri)dage på det offentlige arbejdsmarked. Velfærdspengene skal bruges godt Hvad er velfærdssamfundets største udfordringer, og hvordan løser vi de økonomiske problemer? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i velfærden - og ordentlig kost og ernæring til alle? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Kost & Ernæringsforbundet har stillet sig selv og fire fremtrædende politikere: Anny Winther fra Kommunernes Landsforening, Bent Hansen fra Danske Regioner, Bente Sorgenfrey fra FTF og Kent Petersen fra Finansforbundet og formand for FTF-A. Fokus varierer meget hos de enkelte. For eksempel har Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i sit indlæg lagt vægt på, at ordentlig kost og ernæring er vigtigt for borgernes livskvalitet og sundhed. - Det er alfa og omega, at hver en velfærdskrone, vi bruger på kost og ernæring i det offentlige, opnår den ønskede effekt. Maden har et formål, og det skal vi være pinligt bevidste omkring, siger hun. Anny Winther fokuserer blandt andet på vores brug af teknologi til at skabe bedre velfærd, mens Bente Sorgenfrey lægger hovedvægten på et bedre samarbejde mellem det offentlige og private. Bent Hansen mener, vi skal tænker ud af kasserne, og Kent Petersen lægger op til decideret nytænkning af arbejdslivet. Du kan læse alle fem indlæg i deres fulde længde på 1 Eksklusiv lederkonference Den 22. juni inviterer Kost & Ernæringsforbundet til lederkonference om Professionel mad- og måltidsservice og forandringsledelse. Det bliver en faglig, spændende og innovativ dag og i et eksklusivt forum for ledere, der står i spidsen for strategiske og komplekse forandringsprojekter. På dagsordenen er: Hvordan kan du som leder identificere og håndtere de vigtigste strategiske udfordringer inden for dit eget kost- og ernæringsfaglige felt? Bliv inspireret til at omsætte udfordringerne til konkrete forandringer og projekter. Få viden og metoder til at lede forandringer og sikre succesfulde resultater. På konferencen vil du blive præsenteret for konkrete cases og sammen med andre kolleger reflektere over ledelsesdimensionen i forbindelse med forandringer. Du vil således kunne få mere indsigt i temaer som Nyorientering af mad- og måltidsservice i forhold til nye markedsbetingelser og øget konkurrencepres Optimering af produkt og koncepter Branding af mad og måltider Lederrollen ift. forandringer. Praktiske oplysninger Konferencen afholdes på Severin Kursuscenter i Middelfart den 22. juni fra kl Tilmeld dig på kost.dk senest den 23. maj 2011 det er efter først til mølle -princippet. Prisen for at deltage er kr. Program og nærmere information følger. Kontakt Judi Olsen på tlf eller Morten Seerup på tlf , hvis du har spørgsmål. 1 INVIT ATIO NKO NFER ENCE Professionel mad- og måltidsservice og forandringsledelse 22.juni 2011 Deltag i en faglig, spændende og innovativ dag på Severin Kursuscenter, Middelfart kl , hvor vi sætter fokus på professionel mad- og måltidsservice og forandringsledelse. Konferencen er et eksklusivt forum for ledere, som står i spidsen for strategiske og komplekse forandringsprojekter. Hvordan kan du som leder identificere og håndtere de vigtigste strategiske udfordringer inden for dit eget kost- og ernæringsfaglige felt? Bliv inspireret til at omsætte udfordringerne til konkrete forandringer og projekter. Få viden og metoder til at lede forandringer og sikre succesfulde resultater. På konferencen vil du blive præsenteret for konkrete cases og sammen med andre kolleger reflektere over ledelsesdimensionen i forbindelse med forandringer. Du vil således kunne få mere indsigt i temaer som Nyorientering af mad- og måltidsservice i.f.t. ændrede markedsbetingelser og øget konkurrencepres Optimering af produkt og koncepter Branding af mad og måltider Lederrollen ift. forandringer Der vil blive mulighed for at diskutere og reflektere over ledelsesudfordringer som ledelse og organisering af forandringsprocesser, motivation og medarbejderinvolvering, implementering og forankring af resultater, læring i køkkenorganisationen, tværfagligt samarbejde, succesfuld kommunikation, netværksledelse og meget andet. Tilmeld dig på kost.dk senest den 23. maj Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Pris for deltagelse er kr. Program og nærmere information følger. Kontakt Judi Olsen på tlf eller Morten Seerup på tlf , hvis du har spørgsmål. 24 køkkenliv

14 hovedstaden sjælland region hovedstaden Temadag for tillidsvalgte ons 11. maj, kl FTF-A, Snorresgade 15, 7. sal, region hovedstaden Forstå din fisk - Royal Greenland Fiskeskole ons 25. maj, kl region hovedstaden Hvordan minimerer vi madspild tir 7. juni, kl region hovedstaden Find nærværet frem - Lær at styre konflikterne ons 15. juni, kl region hovedstaden, sjælland 1. maj arrangement søn 1. maj, kl. 9.30, region sjælland Lær at ramme målgruppen ons 11. maj, kl region sjælland Vær med til at styrke netværket i Sundhedskartellet region sjælland Den gode hverdagsmad - i praksis tor 16. juni, kl Konferencelokalet, Køben- BC Catering Roskilde A/S, Omsorgscentret Tingbjerg Heldagsskole, Fælledparken, København Næstved Madservice, tor 26. maj, kl Holbæk eller Slagelse havn S. Langebjerg 17, Roskilde Hjortespring, Sennepshaven Kantinen, Skolesiden 2, kantinen, Tommerupvej 7, EUC Sjælland, Haslev 4-6, Herlev Brønshøj Morgenbord, hygge og fed Næstved Afdeling, Skolegade 21 Reserver datoen og se mere Tillidsrepræsentanter, Fisk er en uundværlig del af musik. på regionens hjemmeside. arbejdsmiljørepræsentan- en sund kost: Som syge- og Birgitte Escherich, gastronom Arrangementet er overve- Vi markerer fortsat kamp Mad- og måltidskonsulent Har du som tillidsrepræ- ter, suppleanter og kon- plejekost og forebyggende og kreativ direktør fra Kost- jende for dig, der i hverda- for ligeløn og stop for ned- Karen Leth fra Kost & Ernæ- sentant opgaver, som kan Oplysning: Karin Jørgensen, taktpersoner inviteres til kost i den offentlige sektor kompagniet og kendt fra gen arbejder med børn og skæringer i sundhedsvæse- ringsforbundet fortæller være svære at løfte selv? Er kajo@ringsted.dk temadag. og som forebyggende og DR1-programmet Ha det unge på daginstitutioner, net med taler af: om Den gode hverdags- der uudnyttede ressourcer, Konsulent Morten Seerup sundhedsfremmende kost i godt samt forfatter til bogen folkeskoler, høj-, fri- og Kristina Robins, DSR mad og udviklingsarbejde. som kan være med til at fra forbundet fortæller kantinerne. Fisk smager Køkkenkræs og kloge kon- efterskoler. kredsnæstformand, I professionel mad- og støtte dig? om akkreditering med godt, er nemt og hurtigt at tanter fortæller om madspild. Om positiv kommunika- Ninna Thomsen, Sund- måltidsservice og sundheds- Netværk er en uundvær- efterfølgende debat. tilberede, trendy og smart - Fakta om madspild: tion og løsning af konflikter: hedsborgmester, fremmende arbejde er det lig måde at få viden og Beredskabsmøde ved luk- og super sundt. Tal og statistik Konflikter er en naturlig Karen Helwig-Larsen, afgørende, at der kommuni- informationer, plante ideer ninger af arbejdspladser Formålet med fiskesko- Udvikling del af hverdagen Regionsrådet keres forståeligt og målrettet og få sat handlinger i spil. v/ftf-a. len er at sætte fisk i fokus. Konsekvenser af madspild Hvad plejer din rolle at Öslem Cekic, Medlem af med både brugere, kolleger Netværk er med til at skabe Situationen i forhold til Der bliver øst ud af faglig Konkrete ideer til at være i en konflikt? Folketinget og samarbejdspartnere. og udvikle relationer og pension, hvis arbejds- viden om fisketyper, fangst- mindske madspild Lær at styre konflikter Sophie Hæstorp Ander- Hør om forbundets per- giver adgang til gode res- pladsen lukker og man metoder, udskæringer og De sanselige og uigennem- Hvad skaber konflikter? sen, Medlem af Folketin- sontyper og brugerhistorier sourcer. mister sit arbejde v/pka. sundhedsmæssige aspek- sigtige sider af madspild: Hvad optrapper konflik- get i kommunikationsværktø- Ved at stille skarpt på for- Efterløn v/ftf-a. ter. Og der gives gode fif til, Smagens betydning for ter? Vibeke Westh, DSR kreds- jet Kostfaglige personas, delene og ved at opbygge hvordan man tilbereder madspild Hvad løser konflikter? formand. som styrker arbejdet med og vedligeholde et netværk Pris: Gratis fisk ud fra de sensoriske Respekten for råvarer Du får redskaber med Vi går til Fælledparken i menu- og måltidsplanlæg- via Sundhedskartellet, Oplysning: Lene Skytte, principper - alt sammen, så Udløbsdatoer hjem til at gøre din kom- samlet trop med Prosa fra ning og kommunikation. håber vi, at I kan blive medlem af TRAM-udvalget, I lettere kan sætte fisk på Kvalitet munikation mere positiv. Rømersgade. I Fælledpar- inspirerede til at gå hjem , ky92@suf.kk.dk menuen. Økologi Til at hjælpe os med disse ken venter fælles telt og Pris: Medlemmer: 70 kr. og styrke jeres fælles vare- Konkrete ideer til at mind- redskaber har vi inviteret ølvogn. Medbring mad- Elever og studerende: 35 kr. tagelse af medlemmernes Oplysning: Regionsformand ske madspild med de san- Jens Velsboe, NLP konsulent. kurv, familie og kolleger til Betales på dagen. interesser. Frist: 4. maj. Alice Linning, all@kost.dk, selige og uigennemsigtige fælles hygge og fejring af 1. Oplysning: Lene Kaas Vi opfordrer til samkør sider af madspild. Pris: Medlemmer: 150 kr. maj. Jespersen, sel, hvis der køres i privat Tilmelding: Mette Behrentz Ikke-Medlemmer: 300 kr. bil. Søg tjenestefri som Jensen, Pris: Medlemmer: 250 kr. Elever og studerende: 40 kr. Oplysning: Regionsformand vanlig. meje@royalgreenland.com Elever og studerende: 125 kr. Husk at oplyse EAN- Alice Linning, all@kost.dk, Frist: 2. maj. Frist: 13. maj. Kun for medlemmer. nummer, hvis faktura skal Oplysning: Regionsformand Husk at oplyse EAN- sendes elektronisk. Rikke Kristensen, nummer, hvis faktura skal Antal: højst 30 rik@kost.dk, sendes elektronisk Oplysning: Regionsformand Tilmelding: Oplysning: Susanne Alice Linning, all@kost.dk, ingelisethomsen@dsr.dk Nørregaard, Frist: 12. maj. susa@fredensborg.dk Frist: 6. jun. Frist: 16. maj. 26 køkkenliv

15 syddanmark midtjylland nordjylland region syddanmark Besøg på Bov Mejeri Feta i lange baner ons 25. maj, kl Arla Foods Bov Mejeri, Aabenraavej 2A, Kruså region syddanmark Stormøde Fyn og øerne, hvor FTF-A deltager ons 25. maj, kl Kold College, gæstekantinen, region syddanmark Stormøde område Syd FTF-A deltager tir 7. juni, kl Othello Plejecenter, Herfordparken 1, Fredericia region syddanmark Besøg hos Naturmælk ons 8. juni, kl Naturmælk, Gerrebækvej 24, Broderup, Tinglev region syddanmark, midtjylland Netværksmøde for repræsentanter i Lokale Uddannelsesudvalg på erhvervsskoler region midtjylland Tag initiativ til mere arbejdsglæde man 16. maj, kl Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, region nordjylland Besøg hos Hounø ons 4. maj, kl Hounö, Alsvej1, Randers Vi sætter fokus på, hvor- region nordjylland Diabetes - få et fagligt løft om ernæring til ældre med type 2-diabetes tor 5. maj, kl (indkørsel fra Landbrugsvej 55, Odense Vil du vide mere om økologi? tor 26. maj, kl , Silkeborg dan ovntilberedning kan Regionskontoret, Sønderborgvej) Vi begynder mødet med en Rundvisning på mejeriet, Regionskontoret i Region lette hverdagen i køkkenet. Sofiendalsvej 3, Aalborg SV Stormøde med FTF-A, så rundvisning på Othello. smagsprøver og viden om Midtjylland, Marienlystvej Temaeftermiddag i samar- Efter en kort rundvisning Få indblik i alt, hvad der er punkt 7 i dagsorden - nyt Velkomst. økologi: 14, Virklund, Silkeborg bejde med med FTF-A om vil HOUNÖs kok Rasmus danskere har fået værd at vide om feta! fra arbejdspladserne - Valg af referent. Økologiske køer giver de nyeste A-kasseregler. Larsen, som tidligere har konstateret type 2-diabe- Feta er betegnelsen på en erstattes med FTF-A. Flere ønsker til dags- mælk med flere vitami- Orientering fra DM i Foredrag med Thomas arbejdet på bl.a. Molskroen tes, og tallet vokser. hvid, græsk ost af fåre- Velkomst ordenen. ner og sunde fedtstoffer Skills. Grønnemark: Tag initiativ og Restaurant Koch, demon- Det kan mærkes også i mælk, sjældnere af fåre- Valg af referent Orientering om OK11 end køer, der ikke komme Drøftelse af tre til mere arbejdsglæde. strere, hvordan du nemt til- køkkenerne, der udfordres i og gedemælk (næsten Flere ønsker til dagsorde- Nyt fra regionen. på græs. månedersregel Læs mere om Thomas bereder velsmagende og at fremstille mad, der både aldrig af ren gedemælk) nen Arbejdsmiljøarbejdet. Når du drikker én liter (bekendtgørelse). Grønnemark på regionens alsidige ovnretter. Du vil lever op til de ernærings- med halvfast til fast kon- Orientering om OK11 Nyt fra arbejdspladserne. øko-mælk, skåner du sam- Nye uddannelsesplaner hjemmeside. bl.a. få gode råd og tips om: mæssige krav og borgerens sistens, og let til skarp, Nyt fra regionen Forslag til arrangementer tidig 200 liter grundvand som følge af nye uddan- Tilberedning af sunde og forventninger. salt smag. Osten anven- Arbejdsmiljøarbejdet i regionen. for mødet med pesticider. nelsesordninger. Pris: Gratis velsmagende ovnretter. Fakta om diabetes en des i Danmark især på FTF-A om A-kasseregler Stormøde for hele regio- Økologisk landbrug sikrer Statistik - hvor mange vil Antal: højst 80 Reduktion af fedtstof sygdom i vækst. eller i salater, og i Græ- m.v. nen. en giftfri og mangfoldig være ernæringsassistent? Oplysning: Regionsformand med op til 90 procent. Diabetesmad anno 2011: kenland spises den ofte Forslag til arrangementer Næste lokale møde. natur. Der er i gennem- Bordet rundt - hvad arbej- Jette Nielsen, jni@kost.dk, Reduktion af stegesvind Formål, principper, prak- med olie på eller på i regionen Kørselsafregning. snit 30 procent flere vilde der I med? med op til 27 procent. tiske aspekter. tomatsalat. Stormøde for hele regio- Område Syd dækker plante- og dyrearter på Forbedringer i køkkenets Myter og fakta om mad Der er rundvisning på nen arbejdspladser i følgende økologisk dyrkede arealer Pris: Gratis arbejdsflow. og diabetes. mejeriet, og vi skal natur- Næste lokale møde kommuner: end på ikke-økologiske. Oplysning og tilmelding: Frist: 12. maj. Efterfølgende er der fæl- Den søde tand. ligvis også smage på Kørselsafregning Fredericia-Haderslev-Kol- En liter økologisk mælk Ulla Rosenfeldt, , lesspisning og mulighed for Diabetesmad relateret til fetaen. Eventuelt. ding-sønderborg-tønder- giver 10 procent mindre uro@kost.dk at få opskrifter med hjem. over- og underernæring. Vejle-Aabenraa. CO2-udledning end en Frist: 19. maj. Højst to deltagere pr. Diabetes og ernæring Pris: Medlemmer: 25 kr. Oplysning: Ulla Rosenfeldt, ikke-økologisk. arbejdsplads! Samkørsel til Kurset giver en faglig opdate- Ikke-Medlemmer: 50 kr , uro@kost.dk Oplysning: Ulla Rosenfeldt, Randers koordineres efter ring om kostforplejningen til Gratis for elever og , uro@kost.dk Pris: Medlemmer: 25 kr. tilmeldingsfristens udløb. ældre med diabetes, og du får studerende, der er medlem. Ikke-Medlemmer: 50 kr. Læs mere om HOUNÖ på en kursusmappe med mate- Beløbet opkræves på dagen. Frist: 18. maj. Gratis for elever/ rialer samt et kursusbevis. Antal: højst 20 Frist: 1. jun. studerende, som er medlem. Underviseren er klinisk diæ- Oplysning: Anna Lajer, Betales på dagen. Pris: Gratis - transport for tist med speciale i diabetes , ana-lajer@youmail.dk Oplysning: Yelva egen regning Hummelmose, , Antal: højst 35 Pris: Medlemmer: 500 kr. yelvahummelmose@ Tilmelding: Marian Aagaard, Ikke-Medlemmer: 750 kr. Frist: 18. maj. hotmail.com , maa@kost.dk Elever og stud.: 250 kr. Frist: 27. apr. Antal: mindst 15 Tilmelding: Regionsformand Frist: 1. jun. Marian Aagaard, maa@kost. dk, Frist: 28. apr. 28 køkkenliv

16 nordjylland region nordjylland Stormøde for arbejdsmiljørepræsentanter man 9. maj, kl Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV region nordjylland Arbejder du med mad til unge mennesker på skoler tor 12. maj, kl Regionskontoret, Sofienlundsvej 3, Aalborg SV. Mød kolleger med samme region nordjylland Stormøde for tillidsrepræsentanter ons 15. juni, kl Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV Indbydelse og program fra region nordjylland Kostfaglig netværkscafé for ledige mf. tir 21. juni, kl Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV Cafeén er for dig, der 1kost&ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K. Tlf mandag til torsdag kl fredag kl Fax eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for post. Netværksdag for arbejdsmiljørepræsentanter - jer, der før hed sikkerhedsrepræsentanter. Reserver dagen. Program følger senere. Oplysning og tilmelding: Marian Aagaard, , maa@kost.dk Frist: 4. maj. målgruppe som dig. Få faglig inspiration, en snak om løn og mulighed for at danne netværk. Smag og Sanser. Oplæg v/ Karina Kyhn Andersen, mad- og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet: Løn. Jette Kieffer, arbejdsmarkedskonsulent i forbundet. Ulla Rishøj fra ftf-a. Netværk: Hvad er netværk, og hvordan kan vi som forbund hjælpe med at danne netværk? Se mere på regionens hjemmeside. Pris: Gratis Tilmelding: Regionsformand Marian Aagaard, maa@kost.dk, Frist: 6. maj. dagen kommer senere, men reserver dagen allerede nu. Oplysning og tilmelding: Mette Brogaard Lohse, , m.lohse@rnl.dk Frist: 10. jun. Regionens aktiviteter er kun for medlemmer Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kostfaglig uddannelse) du er kost og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job. Kurser på skoler Du kan se kurser, og tilmelde dig, på Uddannelsesguiden er ledig måske bliver ledig tænker på at skfte job har lyst til at mødes for at snakke med andre. Kostfagligt nyt, tips af jobrådgiveren og en snak med A-kassen. Giv gerne en uforpligtende melding af hensyn til kaffe og brød. Pris: Gratis - kun for medlemmer Tilmelding: Marian Aagaard, , maa@kost.dk Frist: 15. jun. formand Ghita Parry [gp] formand sekretariatets ledelse Lars Pram [lpr] direktør Charlotte Knudsen [ck] forhandlingschef Judi Olsen [jo] chef for kostfaglig afdeling Morten Andersson [ma] økonomichef forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen [ck] forhandlingschef Christina Wilken [cwi] sekretær Dorte Bjørn [db] sekretær Elnaz Khodabandeh [ekh] jurist Jette Kieffer [jki] konsulent Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Juel [jj] jurist Lykke Palmberg [lyp] sekretær Marina Zaar [mz] sekretær Mette B. Mathiassen [mbu] arbejdsmarkedskonsulent Monica J. Hovgaard [mjh] konsulent regionsformænd & kontorer kostfaglig afdeling Judi Olsen [jo] chef for kostfaglig afdeling Berith Lundborg [bl] sekretær Camilla Blicher Lærke [cbl] mad- og måltidskonsulent Dorte Nordal [dn] sekretær Gerda K. Thomassen [gkt] uddannelseskonsulent Holger Pedersen [hp] arbejdsmiljøkonsulent Kamilla Gehrt Eriksen [kge] studentermedhjælper Karen Leth [kdl] mad- og måltidskonsulent Karina Kyhn Andersen [kka] mad- og måltidskonsulent Morten Seerup [ms] arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent kommunikationsafdelingen Lars Pram [lpr] direktør Birgit Hansen [bh] sekretær for direktør og formand Bo Simonsen [bs] presse og kommunikationskonsulent Lars Vestergaard [lv] analyse- og dokumentation Mette Jensen [mj] redaktør. Køkkenliv Stella Bangsbo [sb] sekretær Toke Helmø [th] studentermedhjælper økonomiafdelingen Morten Andersson [ma] økonomichef Gitte Borup Hansen [gb] sekretær Vibeke Pedersen [vp] regnskabsassistent Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, , region-hovedstaden@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, , region-sjaelland@kost.dk regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, , uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen, Hinnerup, , jni@kost.dk regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, , maa@kost.dk regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) , bente.kjaer@hotmail.com, Plejehjemmet Lagargardur, (00298) regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) Grønland Birgitte Nathanielsen, Box Nuuk, (00299) , birgitte@nathanielsen.gl, (00299) stillinger Sidste frist for indlevering af stillingsannoncer: Nr. 5 er 2. maj (udk. 24. maj) Prisen for stillingsannoncer er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sorthvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms. Annoncesalg: Stibo Zone, Saturnvej 65, 8700 Horsens Lars Junker, laju@stibo.com Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Køkkenliv, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmeside, pris kr. ex. moms. Se mere på 30 køkkenliv

17 køkkenliv Høj standard i vinderopgaven Der var ros til Lotte Køhler, som vandt Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris for sin opgave om bedre sundhed for udviklings hæmmede. 7 Krav på bedre ernæring Ansvaret for udvikling shæmmedes sundhed flyder, og der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer Lotte Køhler i sin bacheloropgave. 16 Et ansigt på maden Ernæringsassistent Annette Olsen besøger ældre hjemme og taler om den kommunale mad, illustration: gitte skov 2013 ved urafstemningen. muligheder, trivsel og ernæ- 11 Lettere at spotte undervægt Ros til nyt redskab, der gør det ringstilstand. 19 Visse Vasse: Prolemet med ældres undervægt Afsender: PJS Portoservice Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup let at opdage og behandle underernærede ældre. På sigt kan samfundet spare milliarder af kroner, vurderer ekspert. 14 Mere i maven Der kræses mest om maden til de småtspisende ældre hos er til at løse, men kræver engagement og stædighed. 20 Du er fyret! Nastasja Mottlau blev fyret efter uoverensstemmelser med sin chef og kunne ikke få dagpenge, men fik hjælp af Kost & Ernæringsforbundet. Al henvendelse til: Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90, 1358 København K Tlf , Fax redaktion@kost.dk Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Mediegruppen Københavns Madservice, men man skal vide, hvad brugerne kan lide. 22 OK11: Overbevisende ja 96 procent af de afgivne stem- Næste nummer udkommer: 24. maj (nr 5) Næste frist for indlæg: 2. maj (nr 5) Annoncer: StiboZone, mer var et ja til overenskomsten for issn Oplag: Medlem af Dansk Fagpresse Tryk: Laursen Grafisk Afleveret til postvæsenet den 18. april