Nordisk Lys. Et forprojekt om nordisk ledelse og ledelse i Norden. Af Henrik Holt Larsen og Ulla Bruun de Neergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Lys. Et forprojekt om nordisk ledelse og ledelse i Norden. Af Henrik Holt Larsen og Ulla Bruun de Neergaard"

Transkript

1 Nordisk Lys Et forprojekt om nordisk ledelse og ledelse i Norden Af Henrik Holt Larsen og Ulla Bruun de Neergaard

2 Nordisk Lys: Et forprojekt om nordisk ledelse og ledelse i Norden foranalyse og kvalitativ interviewundersøgelse (case study) i kommuner og/eller regioner i Danmark, Finland, Norge og Sverige Af Henrik Holt Larsen og Ulla Bruun de Neergaard Et forprojekt igangsat og finansieret af de nordiske kommunale arbejdsgiverorganisationer Maj

3 Forord Der er historisk tradition for, at virksomheder, institutioner og organisationer i Norden ofte mødes og gør sig tanker om indbyrdes ligheder og forskelle, samt hvad vi kan lære af hinanden. Måske kan vi hermed finde genveje måske endda opnå en fælles synergieffekt? De nordiske, kommunale arbejdsgiverorganisationer anvender systematisk samarbejdsfora og netværk til at drøfte spørgsmål, som relaterer sig til den nordiske kontekst. Der er en række eksempler på, at politikere, ledere og medarbejdere bruger hinanden som sparringspartnere i forbindelse med de særlige udfordringer, som kommuner og regioner står overfor i det enkelte land. I 2003 dukkede et nyt initiativ op blandt nogle deltagere i denne kreds. Netværket kaldte sig Nordisk Lys. Deltagerne var ledere og konsulenter fra de kommunale arbejdsgiverorganisationer i Danmark, Finland, Norge og Sverige en flok ildsjæle, som var optaget af strategiske ledelsesudfordringer i kommuner og regioner efter årtusindeskiftet. Hvad kunne fx ændringer i det demografiske mønster og generationsudskiftningen i landende komme til at betyde for rekrutteringsmulighederne på arbejdsmarkedet? Hvad kunne gøres for at mindske sygefraværet på de kommunale/regionale arbejdspladser? Det var blot et par af de spørgsmål, som deltagerne søgte et fælles, nordiske svar på. Nordisk Lys formulerede også en vision (her i svensk version): I år 2015 ska arbetslivet i kommunal sektor kännetecknas av medskapande, effektivitet och arbetsglädje. I efteråret 2006 gav de fire, kommunale arbejdsgiverorganisationer grønt lys til et forprojekt om nordisk ledelse og ledelse i Norden. Formålet med projektet har primært været at belyse ligheder og forskelligheder i den måde, som kommunale ledelse udøves på i de forskellige lande. Styregruppen bad et dansk forsker hold: Professor Henrik Holt Larsen og forskningsassistent Ulla Bruun de Neergaard om at kortlægge eksisterende forskning og undersøgelser inden for området. Forskerne har desuden gennemført en interviewundersøgelse i de involverede lande. Forskertemaet understreger, at et forprojekt må have sine begrænsninger, herunder at interviewudsagnene ikke kan påstås at være repræsentative, og at Del 1 i rapporten udtrykker et stemningsbillede mere end en videnskabelig undersøgelse. (Se også indledningen i rapporten). Resultaterne af dette arbejde foreligger dels i denne rapport og dels snart i en mindre formidlingspublikation (pjece). Rapporten sendes ud til de fire landes interesseorganisationer. Andre interesserede kan hente rapporten på de respektive hjemmesider, eller hos styregruppens medlemmer. Den mindre formidlingspublikation udsendes i et større oplag til kommuner og regioner, og kan fra efteråret 2007 hentes på de omtalte hjemmesider. Styregruppen mener, at forprojektet har bibragt en række centrale pointer, som giver nogle spændende indikationer på, hvad der er henholdsvis fællestræk og specifikke, nationale ledelsestræk. Det er styregruppens håb, at disse pointer og forskernes bud på nye spørgsmål og udfordringer også kan anspore til overvejelser og drøftelser om, i hvilke retninger vi ønsker, at ledelsesindsatsen fremover skal bevæge sig i Norden og i det enkelte, nordiske land

4 Juni 2007 Styregruppen Fra Danmark: Turid Eikeland og Anders Christian Dyhr ) Fra Finland: Bjarne Andersson Fra Norge: Olepetter Roald ( ) Fra Sverige: Ned Carter ( ) og Lena Lindgren ( ) - 3 -

5 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 6 Baggrund 6 Rapportens formål og opbygning 6 Rapportens fokus/bredde og afgrænsning Del I: Interviewundersøgelse i nordiske kommuner 8 Metode 9 Interviewundersøgelsens gennemførelse 9 Den samfundsmæssige kontekst for kommuner og regioner 11 Indledning 11 Aktuelle krav og forventninger 11 Hvad skal man så gøre? 17 Nordisk Ledelse: Ligheder på tværs af landegrænserne 19 Indledning 19 De nordiske værdier 19 Udfordringer for nordisk ledelse 27 Er nordisk ledelse truet af nordisk ledelse 27 Ledelse i Norden: Det specifikt nationale 29 Indledning 29 Finland 29 Norge 30 Sverige 33 Danmark 34 Sammenhæng mellem arbejdsglæde, effektivitet og medskapande/indflydelse 36 Indledning 36 Arbejdsglæde giver effektivitet 37 Effektivitet giver arbejdsglæde 38 Det går begge veje 38 Hvordan spiller nordisk ledelse ind? 38 Perspektiver

6 Del II: Generelle perspektiver på nordisk ledelse 42 Indledning: Hvorfor er ledelse i nordiske kommuner interessant? 43 Den fælles fortid åbner døre til en fælles fremtid 45 Nøglebegreberne fastlægges: Hvad er det, vi taler om? 51 Taler vi om landegrænser eller kultur? 51 Hvad er overhovedet kultur? 52 De nationale kulturer set indefra og udefra 56 Hvad er ledelse overhovedet? 57-6 Sammenhængen mellem arbejdsglæde, effektivitet og medskapande/indflydelse 67 Indledning 67 Effektivitet som resultat 68 Effektivitet som årsag 69 En vigtig model 69 Teamwork, effektivitet og arbejdsglæde 72 Afrunding 73 Profil af nordisk ledelse 74 Nogle af de klassiske undersøgelser 74 Perspektiver: Og hvor bevæger vi os herfra? 85 Best practice: Er noget bedre end andet? 85 - Ubesvarede forskningsspørgsmål 96 Afrunding 98 Litteratur 100 Bilag Bilag 1: Læsevejledning til rapporten 105 Bilag 2: Interviewguide

7 Indledning Baggrund Denne rapport er resultatet af en foranalyse af ledelsesforhold i den nordiske, kommunale sektor. Analysen er foretaget af et forskerteam i samarbejde med en styregruppe, bestående af repræsentanter for de nordiske kommunale arbejdsgiverorganisationer. Projektet indledtes i efteråret 2006 og har omfattet dels en kortlægning af eksisterende forskning og undersøgelser inden for emneområdet, dels en interviewundersøgelse i Sverige, Norge, Finland og Danmark. De interviewede har været top- og mellemledere, HR-chefer og tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner samt forskere med en særlig indsigt i den kommunale sektor. De fleste interviews er gennemført i kommuner, og i det følgende vil kommuner blive brugt som fællesbetegnelse for både kommuner og regioner. Rapporten handler om nordisk ledelse og ledelse i Norden. Kort fortalt for det vil blive uddybet i det følgende opfatter vi nordisk ledelse som de fællestræk på tværs af nationale grænser i Norden, der kendetegner ledelse. Ledelse i Norden opfatter vi derimod som de specifikke og ofte forskellige karakteristika ved ledelse i det enkelte nordiske land. Perspektivet i ledelse i Norden er dermed forskellighederne og ikke lighederne. Også her vil fokus være på den kommunale sektor. Fællesbetegnelsen Nordisk Lys dækker over både ledelse i Norden og nordisk ledelse. Vi ser primært på ledelse i den kommunale sektor, men refererer lejlighedsvis også til den private og statslige sektor. Forprojektet er primært afgrænset til aktuelle karakteristika ved ledelse i nordiske kommuner og ser kun i mindre grad på baggrunden for og konsekvenserne af ledelse. Den eneste vigtige undtagelse herfra er samspillet mellem arbejdsglæde, effektivitet og medskapande/indflydelse. Dette tema er indgået i interviewundersøgelsen og vil derfor også blive behandlet i rapporten. Rapportens formål og opbygning Det har i forløbet været diskuteret med styregruppen, hvordan rapporten kan bruges, på hvilket tidspunkt, i forhold til hvem og på hvilken måde. Det er aftalt med styregruppe, at rapporten skal kunne læses selvstændig og give overblik over centrale emner inden for nordisk ledelse og ledelse i Norden. Rapporten skal på samme tid give svar på de områder, hvor der synes at være dokumenteret viden, og pege på de spørgsmål og temaer, hvor der i fremtiden må forskes yderligere for at få indsigt i ledelse i nordiske kommuner. Rapporten består af to dele. I Del I præsenteres resultaterne af interviewundersøgelsen. Vi forsøger her at gengive så loyalt som muligt, hvad interviewpersonerne har sagt. Konkrete interviewudsagn er skrevet med indryk, så det klar fremgår, hvornår interviewpersoner taler

8 Del II rummer en kortfattet oversigt over eksisterende forskning og undersøgelser om ledelse i de nordiske lande med hovedvægt på, hvorvidt denne afspejler specifikke, forskellige nationale, kulturelle træk eller fællesnordiske træk. Citater fra forskningspublikationer er skrevet med indryk, så det klart fremgår, hvornår der trækkes på andre kilder. Endvidere er der indsat et antal tekstvignetter, der ikke er en integreret del af den generelle tekst, men illustrerer vigtige pointer i denne. Disse tekstvignetter er skrevet med mindre bogstavstørrelse, så det tydeligt fremgår, at der her er tale om et fremmed citat. Læsevejledningen til rapporten er gengivet i bilag 1. Før interviewene blev påbegyndt, blev der udarbejdet en overbliksrapport om nationalkultur og ledelse. Denne rapport var en stor hjælp i forbindelse med udformningen af spørgeguiden, bl.a. fordi det sikrede konsistens mellem den generelle rapport og de foretagne interviews. Der er også udarbejdet en pixi-udgave af nærværende rapport. Den omfatter primært et koncentrat af Del I, dvs. de specifikke undersøgelsesresultater i projektet

9 Del I: Interviewundersøgelse i nordiske kommuner - 8 -

10 Metode Interviewundersøgelsens gennemførelse Som nævnt tidligere er begrebet Nordisk Lys en fællesbetegnelse for, hvad der er fælles (= nordisk ledelse), og hvad der er forskelligt landene imellem (= ledelse i Norden). Den sektor, som projektet vedrører, er kommuner og regioner (landsting, fylke osv.). Som nævnt tidligere vil vi i det følgende primært bruge betegnelsen kommuner. Såfremt andet ikke eksplicit nævnes, menes med kommuner både kommuner og regioner. Hvor der er forskelle mellem de to områder, vil der blive gjort tydeligt opmærksom herpå. Det blev på et meget tidligt tidspunkt i projektet aftalt, at der skulle gennemføres en interviewrunde i de fire lande (Sverige, Norge, Finland og Danmark). Interviewpersoner var top- og mellemledere, HR-chefer, tillidsvalgte og forskere. De blev udpeget af det nationale medlem af styregruppen. Fordelingen af interviewpersoner er som følger: Kategori Danmark Finland Norge Sverige I alt Topchef/direktion Funktions-/mellemleder HR-chef Tillidsvalgt Forsker 5 5 Organisationsrepræsentant Andet 1 1 I alt Der blev udarbejdet en interviewguide, som rummede: a. 10 spørgsmål om samfundsmæssige baggrundsfaktorer i Norden b. 16 spørgsmål om konkret national (landespecifik) og nordisk ledelse c. 1 spørgsmål om hovedprojektet d. 1 spørgsmål om evt. Interviewguiden blev brugt ved de første interviews, men viste sig (af bl.a. sprogmæssige grunde) at være for omfattende. Interviewguiden blev herefter forkortet, så den især prioriterede spørgsmålene om ledelse i egen kommune, national ledelse i det respektive lands kommunale sektor, nordisk ledelse samt samspillet mellem arbejdsglæde, effektivitet og medskapande/indflydelse. I alt gennemførtes 45 interviews. Ved så godt som alle interviews medvirkede en interviewer, en referent samt det nationale medlem af styregruppen. Der er i alt blevet skrevet 105 sider noter på - 9 -

11 basis af interviewene. Efterfølgende er interviewnotaterne blevet gennemgået. Vigtige sentenser er blevet trukket ud og samlet i en database, ud fra hvilken data er blevet analyseret, sorteret og efterfølgende brugt som input til de enkelte afsnit i rapportens Del I. Interviewene rummer et meget righoldigt og værdifuldt datamateriale. Det er kvalitativt, eksplorativt og narrativt og har stor illustrationseffekt. Der er mange markante synspunkter imellem, og det giver tilsammen et meget farverigt billede af ledelsesforhold i Norden. Det kan selvsagt ikke udelukkes, at interviewpersonerne er ofre for retorik og stereotypier om ledelse og nationale kulturer. En medvirkende årsag hertil er, at ingen af de 45 interviewpersoner rent faktisk har boet eller arbejdet i et andet nordisk land. Deres opfattelse af andre nationale kulturer og deres ledelsesmæssige karakteristika bygger derfor på andenhånds viden. Ikke desto mindre har vi valgt at lade interviewpersonerne komme til orde. Hele Del I er et så autentisk billeder som overhovedet muligt af, hvad der er blevet sagt. Vi skelner i teksten mellem formuleringer af typen mange sagde, nogle sagde og en enkelt sagde, men kan ikke postulere, at interviewmaterialet er repræsentativt. Del I viser farverigdommen og variationen i opfattelsen af nordisk ledelse og ledelse i Norden og forsøger ikke at drage universelle middle of the road konklusioner. I det hele taget foretages der ingen fortolkninger eller vurderinger i Del I. Vi præsenterer, hvad hvem har sagt hvordan, men sætter ikke vores fingeraftryk på det udover den uundgåelige, men begrænsede påvirkning, der ligger i at redigere et interviewmateriale. Denne påvirkning er søgt begrænset ved at give lige ret til alle markante interviewudsagn, uanset hvem der sagde det, hvor logiske eller konsistente de er, og om de harmonerer med andre interviewpersoners opfattelse. Interviewguiden er gengivet i bilag 2. Den overordnede struktur i Del I beskrives løbende. Den generelle tekst er en redaktionel sammenfatning af de synspunkter, der er fremsat under interviewene og gengiver disse så autentisk som muligt. Desuden er en række konkrete interviewudsagn gengivet i deres autentiske form som citater. Det sker med indryk for netop tydeligt at vise, at der er tale om et konkret citat

12 Den samfundsmæssige kontekst for kommuner Indledning Det er en generel opfattelse blandt interviewpersonerne, at det er utroligt komplekst at være leder i et politisk ledet miljø. Selv om det er komplekst, er det dog ikke nødvendigvis kompliceret, som det blev fremhævet af en interviewperson. Kompleks betyder, at der er mange aktører, lange beslutningsprocesser, og at beslutninger skal træffes eller afstemmes politisk. Når først der imidlertid er truffet en beslutning, og den er politisk sanktioneret, kan man som leder skubbe politikerne og deres beslutning foran sig og det gør det lettere. Derfor er det ikke nødvendigvis kompliceret at være leder, som den pågældende sagde. Som eksempel på kompleksitet nævnes under et norsk interview, at den kommunale sektor i Norge omfatter ca ansatte, og at der årligt foretages ansættelser i 400 forskellige jobtyper. Aktuelle krav og forventninger En del interviewpersoner påpeger, at for 20 år siden var borgerne tilfredse med, hvad de fik fra det offentlige. I takt med den stigende velstand og velfærd øges både standarden af og forventningerne til de ydelser, som borgerne modtager både fra det offentlige og fra private virksomheder. Det lægger et pres på kommuner og regioner. Hvorvidt dette opfattes som forventninger eller krav fra borgerne, gør en forskel, idet forventninger rummer større mulighed for dialog med borgeren, end krav gør. I det følgende gennemgås kort de områder, inden for hvilke den stigende kompleksitet kan ses. Overskrifterne er følgende: - Højere kvalitet og mere individualiserede ydelser - Centralt fastsatte ydelser og standarder for disse - Mere komplicerede krav fra det politiske til det administrative system - Værdibaseret ledelse - Rettigheder frem for tilbud og lav tærskel for at klage - Forventning om service for alle - Forventning om større åbenhed, tættere kommunikation og evaluering - Ydelser leveres i stigende grad i konkurrence med andre leverandører - Flere ofte konflikterende krav til lederne - Udøve ledelse i samspil med tillidsvalgte. Lad os herefter gå til de enkelte krav og forventninger. Højere kvalitet og mere individualiserede ydelser Der er mange der gør opmærksom på, at der inden for de fleste kommunale serviceområder er forventninger om høj kvalitet. Man skal med færre medarbejdere lave mere af en højere kvalitet ofte inden for et reduceret budget. Dette stiller i sig selv krav om effektivisering og rationalisering

13 Det er et grundtræk ved kommunal service i Norden, at folk forventer at blive behandlet ens. Det kaldes retfærdighed, konsistens og ligebehandling. I de senere år har der dog bredt sig en opfattelse af, at hvis borgere skal behandles ens, skal de behandles forskelligt. Hertil kommer, at god service i stigende grad defineres som service, der er tilpasset den enkeltes specifikke behov, fremhæver mange. De individualiserede servicekrav, der stilles, er typisk relateret til borgernes egne (personlige) behov, subsidiært deres børns eller forældres behov. Centralt fastsatte ydelser og standarder for disse Presset om individuelt tilpasset service er i modstrid med, at lovgiverne på den anden side igennem national rettighedslovgivning og brug af tilsynsmyndigheder fastlægger fælles og meget detailstyrede rettigheder, fremhæver flere. Ydelserne er blevet mere lov- og forskriftsregulerede end tidligere, hvad der ikke blot lægger et pres på kommunerne, men også gør det vanskeligere for dem at imødekomme de modsatrettede, stigende forventninger om individuel service. Mere komplicerede krav fra det politiske til det administrative system Samspillet mellem det politiske og administrative niveau er blevet meget mere komplekst i de senere år, jf. ovenfor. Eftersom det er blevet så komplekst at udøve lokalpolitik, er det vigtigt, at politikerne forbliver på det generelle niveau og ikke dykker for langt ned i enkeltsager, som en del interviewpersoner udtrykker det. Herved har politikerne bedre mulighed for at prioritere langsigtede og overordnede politiske målsætninger på denne måde. Værdibaseret ledelse De fleste kommuner er i dag er præget af en kraftig, overordnet holdnings- og værdimæssig ledelse, pointerer mange interviewpersoner. Den hænger i gardinerne og er et resultat af et tæt socialt miljø, en stærk kultur osv. Konkrete beslutninger bliver truffet i dette stærkt værdimæssige miljø og løfter sig dermed (indirekte) op over enkeltsagsniveauet. De er ikke blot enkeltstående, molekylære sager, men levendegjorte eksempler på værdier og kultur i kommunen. Rettigheder frem for tilbud og lav tærskel for at klage Offentlig service opfattes i stigende grad som en naturlig rettighed, frem for som et tilbud, man skal være glad for. Borgerne kender deres rettigheder på godt og ondt. De spørger ikke længere: Hvad kan jeg få? eller Hvad har jeg brug for?, men i stedet: Hvad har jeg ret til?. De offentlige ydelser tages for givet. Det er først, når det ikke virker, at man ser det. Dette harmonerer med, at lovværket bliver mere og mere rettighedspræget. Borgerrettigheder er mere fremtrædende, fremhæver flere interviewpersoner. Det offentlige møder oftere og oftere en bruger med en advokat ved sin side, som det udtrykkes. Samtidig er tærsklen for at klage blevet lavere, og man bruger nye sanktionsmidler, hvis man er utilfreds med en sag eller

14 service. Især bruges medierne mere som klageorgan og bruges i stedet for de autoriserede organer. Klageren vil gerne have opmærksomhed på sin klage, og det får man jo ikke ved blot at klage til systemet. I rubrikken nedenfor er givet et eksempel, baseret på et interviewudsagn: En mand havde sin far boende på et plejehjem. Sønnen besøgte kun meget sjældent faderen, men da han efter ikke at have set ham i et halvt år kom på julebesøg, konstaterede han, at faderens negle var beskidte, og at den hygiejniske standard i det hele taget var for lav. Han gik umiddelbart til pressen, og historien blev forsidestof med et stort billede af faderen. Det kom imidlertid ikke frem i avisen, at faderen ikke ville vaske sig. Det kunne plejepersonalet ikke gøre noget ved, fordi man ikke måtte tvinge en person i denne situation. Da faderen efter denne historie skulle ned i spisesalen og spise med de 50 andre beboere, blev der peget fingere af ham, fordi han havde tilladt sig at kritisere plejehjemmet. Faderen blev så skamfuld og fortvivlet, at han låste sig inde på værelset i mange uger. Forventning om service for alle Det bliver fra flere sider fremhævet, at borgerne i stigende grad har en forventning om, at kommunen skal servicere hele samfundet, frem for kun de trængende. Kommunen har ansvar i forhold til alle, også overfor erhvervslivet og de stærke borgere. Det lægger uundgåeligt et stor pres på kommunernes kapacitet og ressourcer. Som eksempel kan nævnes: En kommune i Oslos opland var tidligere i udpræget grad en landkommune med mange bønder og en høj gennemsnitsalder. På grund af nærheden til Oslo skete der en voldsom tilflytning af yngre borgere, der pendlede til Oslo. Denne nye gruppe stillede nogle helt nye og skærpede krav, og det skabte en militant atmosfære i kommunen, samtidig med at de ældre bønder tænkte: Hvor er her dog blevet forfærdeligt. Der var ingen fakkeltog, når det handlede om ældreomsorg, for de unge havde deres forældre boende andre steder i landet. Der var ikke meget støj og decibel over ældreplejen! Derimod blev der formuleret meget skrappe krav inden for områder som pasning af børn i børnehaver eller indeklima i skolen. Her blev der råbt op! Forventning om større åbenhed, tættere kommunikation og evaluering Det stigende pres fra borgerne om fleksibilitet og individualisering går hånd i hånd med, at borgerne er bevidste om og gerne vil blande sig i brugen af kommunens ressourcer. Det kan de kun opnå, hvis der er åbenhed og kommunikation fra kommunens side. Viden er magt, og derfor ønsker borgerne mere information. Borgerne forventer at få svar på alt, når de ringer, som det udtrykkes, og det skal være let at kontakte kommunen. Én kommune har således nedlagt omstillingsborde og erstattet dem med ét servicenummer, hvorfra man kan stilles videre til rette vedkommende. En anden måde at skabe gennemsigtighed på er ved kvalitetsmålinger. Dem oplever kommunerne en kraftig stigning i, fremhæves det af flere interviewpersoner. Mål og resultater måles jævnligt, og hvis det politiske niveau pludselig bliver interesseret i et nyt og specielt område, kommer der også målinger her

15 Kravet om dokumentation vokser, og et væsentligt motiv herfor kan være at have ryggen fri, hvis der skulle komme fokus på eller kritik af et område. Det er imidlertid særdeles ressourcekrævende at leve op til disse stigende evaluerings- og dokumentationskrav. Det efterlader lederne i et vanskeligt dilemma: Når man skal fordele ledelsesopmærksomhed, skal det så være på kontrol eller delegering og kompetencehævning? Staten forventer fuld dokumentation, og individet forventer fuld tilpasning., som det udtrykkes af en interviewperson. Ydelser leveres i stigende grad i konkurrence med andre leverandører Det er et grundlæggende træk ved forvaltning i Norden, at ydelser fordeles efter et lighedsprincip. Heri har der traditionelt ligget en distance til markedsstyring, siger flere interviewpersoner. De senere år er imidlertid i de nordiske lande præget af, at markedstænkning får stigende indpas. Der foretages markedsanalyser, og flere og flere ydelser konkurrenceudsættes. I Sverige øges fx privatiseringstrykket. Denne generelle udvikling er efter flere interviewpersoners opfattelse i stigende grad på kollisionskurs med det grundlæggende princip om, at man ikke kan købe sig til bedre tjenester end andre, blot fordi man har penge til det. Som det formuleres af en interviewperson: Lighedsidealet er stærkt forankret, frem for amerikaniserede private løsninger, hvor man køber sig til service. Markedstænkningen stopper op, når den møder den kulturelle, nordiske mur. Lighedsidealet er fortsat det bærende princip i Norden, men privatiseringstrykket har været stort i en periode, fx i Sverige, men er nu faldet lidt tilbage. At det har været forholdsvis svært at skabe mere markedslignende vilkår, end tilfældet er, kan måske skyldes den dybt forankrede modstand mod det værdimæssige fundament, de hviler på, siges det. En af de interviewede giver et meget aktuelt eksempel på de mekanismer, der er på spil, når man konkurrenceudsætter offentlige ydelser: Jeg har hidtil været chef for fire helsecentraler, men netop i går blev én af disse helsecentraler udliciteret til en privat entreprenør. Dette var begrundet i de senere års underskud. Derfor blev der taget initiativ til udlicitering af i alt otte helsecentraler. Før dette blev fuldført, kom valget, og privatiseringen blev stillet i bero. Processen med at privatisere en enkelt helsecentral var dog så langt, at dette blev gennemført. Der var tale om en ideologisk begrundet privatisering, som dog også forventedes at ville medføre en besparelse. Denne ser dog nu ud til at blive marginal, idet mange af medarbejderne har valgt ikke at følge med til den nye entreprenør. De skal nu afvikles af den hidtidige arbejdsgiver (= landstinget), hvad der forventes at blive meget omkostningstungt. Flere ofte konflikterende krav til lederne De ovenfor beskrevne udviklingstendenser slår naturligvis igennem som skærpede, ofte modsætningsfyldte krav til lederne. Især er der en forventning om, at ledere på samme tid skal

16 udøve faglig ledelse, personaleledelse, generel økonomisk ledelse og ofte endda specialistarbejde, fx overlægen der selv opererer (og måske er den bedste til det). Lad os runde dette afsnit af med et citat, der sammenfatter, hvad en administrativ topchef beskriver som den nye kommunale virkelighed, idet det samtidig opsummerer det foregående: Der er et øget krav om og øget forventning til skræddersyning af offentlige tjenester, svarende til andre servicefunktioner. Individets behov skal tilgodeses i højere grad og på en ny måde. Der er ikke længere accept af standardløsninger. Borgeren vil ses på som et individ. Det er fx meget typisk inden for helseomsorg. De pårørende bor spredt, og derfor er store forventninger til, at far og mor bliver taget hånd om af kommunen. Samtidig er borgerne meget bevidste om de krav, der kan stilles. De er ikke tilfredse med dét, de får, med mindre der er taget individuelle hensyn. Borgerne stiller altså store krav til den offentlige tjeneste. Det er et stort problem, når vi har haft ti år med besparelser. Velfærd og forventninger er øget, men det har skabt et forventningsgab. Udøve ledelse i samspil med tillidsvalgte Et grundlæggende ledelsesvilkår i Norden er samspillet med de faglige organisationer, fremhæver mange interviewpersoner. Som en direktør i en kommune udtrykker det: Vi er tæt integrerede med de faglige organisationer på godt og ondt. Det er svært andet, når op imod 90 % af de kommunalt ansatte er organiserede, siges det. Det er meget markant i interviewene, at ledere er opmærksomme på og afhængige af partssamarbejdet. Fx erkender en topchef, at politiske processer kan blive stoppet, hvis de faglige organisationer går imod. Som en interviewperson udtrykker det: Hvis fagforeningen ikke vil, kan du godt glemme det. Man kan ikke bruge magt, og derfor må man lægge strategien og taktikken om. På tilsvarende vis har de tillidsvalgte også den opfattelse, at de har et medansvar for helheden og ikke blot skal varetage bestemte medarbejdergruppers specifikke interesse. Som en tillidsvalgt udtrykte det: Man bidrager til værdiskabning 11 måneder om året, og så slås man om løn i den 12. måned!. Det er dog ikke nødvendigvis let for tillidsvalgte at spille denne rolle, siges det. Idealet er når det bringer ledelse og medarbejdere sammen i en konstruktiv dialog. Dette kan godt i selve situationen give de tillidsvalgte en lidt tilbagetrukket rolle. Som en tillidsvalgt udtrykker det: Hvis jeg kan få den ansatte og lederen til at tale bedre sammen, har jeg gjort et godt job. I den rolle spiller jeg en lidt tilbagetrukken rolle, hvor jeg hører hos lederen, hvad der er galt, og derefter tager en uformel snak med den ansatte. Jeg har en vældig klar strategi over for kommunaldirektøren og ledelsen ved at være synlig for dem og stille op, når der er behov for det, men i det daglige kan jeg godt være lidt usynlig. Nogle tillidsvalgte og også nogle af de menige medlemmer kan opleve dette som for tilbagetrukket, siges det. Derfor mener nogle tillidsvalgte, at de bør være en mere aktiv, operativ

17 støtte til medlemmerne og stille sig på deres side. Denne mere klassiske rolle som tillidsvalgt tager flere af interviewpersonerne aktivt og bevidst afstand fra. Argumenterne herfor formuleres fx således af en repræsentant for den mere konsensus-søgende fløj blandt de tillidsvalgte: Jeg er fundamentalt uenig, idet jeg mener, at jeg repræsenterer helheden. Derfor er jeg med i strategiudviklingen, og her er jeg referenceperson for samtlige medarbejdere, så ledelsen kan træffe kompetente valg. Denne tillidsvalgte supplerer ved at sige, at selv i ekstreme situationer forsøger han at bevare den gode samarbejdsrelation til ledelsen: Fx går jeg aldrig i protesttog, fordi jeg mener, at det er uladsiggørligt bagefter at blive taget alvorligt. Jeg er dermed ikke enig med, hvad mange af mine kolleger som hovedtillidsvalgte mener og gør. Det tætte samarbejde med ledelsen gør, at tillidsvalgte kan blive opfattet som ledelsens forlængede arm. Det fremhæves dog i flere interviews, at (top)ledelser i kommuner har været gode til give medarbejderne sejre. Parallelt hermed fremhæves de tillidsvalgte for i situationer med besparelser eller nedskæringer at gå konstruktivt ind i drøftelser og beslutninger af, hvordan besparelserne bedst kan gennemføres. Som en topleder siger: De samarbejder med os, fordi de har set besparelsesmulighederne, og hellere vil gå konstruktivt ind i det, frem for at stå med ryggen mod muren. (If you can t beat them, join them). Tilliden fra topledelsens side kan være så stor, at de tillidsvalgte de facto har mulighed for at få fjernet en leder, som medarbejderne massivt er utilfreds med. Som en tillidsvalgt udtrykker det: Det kan lade sig gøre, om end det er meget sjældent. Men kommunaldirektøren har den tillid til mig, at hvis det er lederen eller os, vil den tillidsvalgte og medarbejderne ofte på medhold. Omstillingstakten er stigende, og det nødvendiggør partssamarbejde. Legitimitet er vigtig, og de tillidsvalgte er i den rolle, at de skal omsætte dét, som ledelsen siger, til noget, som medarbejderne synes er en god idé også efter 4. omstillingsproces, hvor det ellers kan være svært at finde begejstringen. En forsker peger på et mere grundlæggende problem: Der har indtil nu været stor korrelation mellem medarbejdernes vurdering af egen indflydelse og den indflydelse, som den tillidsvalgte har. Med andre ord ses den tillidsvalgte som døråbner af den menige medarbejder. Spørgsmålet er, om dette vil fortsætte, eller om der kommer et knækpunkt. Hermed menes, at den tillidsvalgtes indflydelse er vigtig indtil et vist niveau, men derefter kan være forstyrrende, fx pga. egen uddannelse og kompetence. Hvis man som enkeltperson er meget stærk, konkurrencedygtig og kompetent, kan der måske opnås mere ved at gå direkte til ledelsen, frem for via den tillidsvalgte

18 Dette dilemma har afgørende betydning for nordisk ledelse, fordi denne er så forankret i partssamarbejdet. Hvad kan man så gøre? Til slut skal gives nogle eksempler på, hvad udvalgte kommuner konkret har gjort for at leve op til de skærpede krav. Det skal erindres, at de bygger på eksempler fra de enkelte interviewpersoner: Interaktivt samspil med borgerne: Mange kommuner har satset radikalt på at styrke det interaktive samspil med borgerne. Det sker for at imødekomme kravet om forbedret tilgængelighed og service. I en bestemt kommune kalder man det fx interaktive tjenester, og det omfatter områder som fx elektroniske ansøgninger, procedure for optagelse i børnehaver mv. Brugen af disse services er eksploderet fra 10 til 70 pct. i løbet af et par år. Ændret organisationsstruktur: Frem for, at forskellige organisatoriske enheder arbejder med hver deres professionelle, afgrænsede arbejdsopgaver, hvor det kan være svært at skabe helhedsforståelse, bliver tjenester nu grupperet ud fra borgernes livscyklus: barndom, ungdom osv. På den måde har borgerne kun ét sted at skulle gå hen. Når det tilrettelægges på denne måde, får man samtidig lettere tag i de svage. Elektronisk kontakt: Som nævnt tidligere, har en kommune valgt at nedlægge centralborde og i stedet overgå til ét femcifret nummer, som borgerne kan benytte uanset ærinde. Denne centralisering var der ganske vist noget intern modstand imod, men det har gjort det meget lettere og mere overskueligt for borgerne og har gennemtrumfet bestræbelser på at gøre kommunen mere gennemsigtig. Et tilsvarende eksempel ses på en sygehusafdeling, som har effektiviseret/rationaliseret og skabt serviceforbedring på samme tid. Afdelingen modtog tidligere telefonopkald pr. dag, hvilket var forstyrrende og stressende. Derfor valgte man, at ingen opkald blev stillet direkte igennem. Til gengæld ville man ringe tilbage hurtigt. Målet var, at borgeren ville blive ringet op inden for 5-10 min. På en hel uge var den længste ventetid 26 min. Dette var en kulturel omvæltning for medarbejderne, som skulle vænne sig til, at telefonpatienter kom til før de patienter, der dukkede op i venteværelset. Involvering af politikere med mere åben dagsorden: Traditionelt har der i mange kommuner været en oplevelse af, at man helst skulle holde politisk ledelse på afstand ja, måske helst ligefrem afmontere eller afvæbne den. Flere argumenterer for, at dette er en ukonstruktiv holdning: Det er tværtimod vigtigt at inddrage politikerne, men kun på de rigtige områder. Det kan komme igen som en boomerang, hvis man ikke gør det fra starten, og der så dukker en følsom sag op, som har været kørt uden om politikerne. Et eksempel er således en kommune, der skal i gang med en IKT-strategi. Traditionelt køres dette ofte af bureaukrater, men i den pågældende kommune anser man det tværtimod for vigtigt at få politikerne involveret i at få fastlagt præmisserne, før bureaukraterne tager fat. Nye lederroller: Der ses flere og flere eksempler på teamledere med et fagligt, men ikke et personalemæssigt ansvar. Det skyldes en erkendelse af, at nogle ikke vil eller kan udøve

19 personaleledelse. Andre protesterer mod denne model ud fra devisen: jeg kan ikke styre, når jeg ikke har det personalemæssige ansvar. Værdibaseret ledelse: En kommune har arbejdet massivt med at skabe fælles værdier, fælles forståelse, helhedstænkning og gennemsigtighed i organisationen. Således har man formuleret et værdisæt, kaldt ROMSLEG. Dette står for: Respekt Omsorg Modig Samarbeid Loysingsorienteret Engageret Godt humør Som det udtrykkes: Med omsorg, tillit og respekt, finn me loysingar og har da kjekt Dette bruges i dagligdagen, kan findes på hjemmesiden og trækkes ind, hvis der er en vanskelig forhandlingsposition. På den måde bliver det et aktivt ledelsesværktøj i dagligdagen

20 Nordisk Ledelse: Ligheder på tværs af landegrænserne Indledning I dette afsnit refereres, hvad interviewpersonerne typisk siger, når de bliver spurgt om det fælles i nordisk ledelse. Det er meget karakteristisk for alle interviewpersoner, at alle har en klar forestilling om, at der er noget specifikt nordisk ved ledelse (eller skandinavisk i hvert fald, jf. nedenfor). Det er straks noget sværere at sige præcis, hvad det specifikt nordiske så er. Derimod er det noget nemmere at sige, hvad nordisk ledelse ikke er, og her bliver tit refereret til ledelse i især USA, men også om end i mindre grad Sydeuropa og i enkelte tilfælde England. De nordiske værdier Lidt frit fortolket er der mange fællestræk mellem beskrivelsen af nordisk ledelse og de gamle frihedsidealer om lighed, frihed og broderskab. Interviewpersonerne henviser hele tiden til velfærdsstaten som det fundament, som nordisk ledelse hviler på. Den er noget specielt, og den udspringer af en demokratisk tankegang, som skaber et unikt værdigrundlag for ledelse i Norden. Det er en fast overbevisning hos interviewpersonerne, at ledelse har udviklet sig på en særlig måde i Norden, og at dette bevirker, at nordisk ledelse adskiller sig fra ledelse andre steder i Europa eller fx i USA. Et eksempel er udsagnet: Nordisk ledelse er mere pragmatisk. Det skyldes den nordiske kultur. Nordiske bønder kører ikke ind i traktor til storbyerne for at protestere,. I Norden sættes der hverken spørgsmål ved velfærd eller den offentlige sektors kompetence, og dette gælder både den offentlige og private sektor, siges det af flere. Det har til følge, at den offentlige sektor er meget stor i Norden sammenlignet med andre lande. Og dette faktum nævnes af flere som en væsentlig grund til, at nordisk ledelse bliver et særskilt begreb. I det følgende gennemgår vi kort de karakteristika, der fremhæves som grundpillerne i nordisk ledelse: Lav magtdistance Ledelse bygges op ud fra en tro på lighed og respekt for hinanden, siges det af flere. Det betyder, at strukturen i organisationerne er flad. Leder og medarbejdere er tæt på hinanden, hierarkiet er lavt, omgangstonen er uformel og er præget af naturlig respekt ikke kun stillingsmæssig autoritet. Er man uenig med sin leder, kan man give udtryk for det. Der er mindre symbolik og ceremoniel til at understrege stillingsautoritet, og lederen bruger meget tid ude blandt medarbejderne. En oversygeplejerske giver som eksempel, at da hun overtog sit nuværende job, satsede hun meget intenst på at skabe samarbejde fra grunden, dvs. i forhold til de enkelte teams. Tidligere var

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Sæt rammer for det grænseløse arbejde Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere