Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår Institution KTS Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Anne Louise Bøggild 3D Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Procesorienteret skrivning Sprogligt forløb Nyere litteratur : 1990 erne / Værklæsning: Vandmærket Freud og det litterære gys Medieforløb dokumentaren Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Tema: Fremskridtet Det moderne gennembrud i litteraturhistorisk sammenhæng Den upålidelige fortæller Den ikke- lineære fortælling Aspekter af Danmark i 1930erne Billedanalyse HC Andersens eventyr & analysemetoder Side 1 af 11

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Procesorienteret skrivning 7-menneskets skriveproces E. Krogh m.fl. i Skrivebogen Begreber og metoder i processkrivning fra Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet Livet mellem spejlene af Peter Thielst fra Begreber og metoder i processkrivningen, Gymnasieafdelingen Narcissisme og spejle, Do. Narcissos og Ekko, Ovid, Do. Livets hastighed, Michael Strunge, Do. Elsk mig, Vita Andersen, Do. En punkers bekendelser, interview fra avis Forbrug, Ib Lucas, Do. De skrigende halse, (film) 15 timer Skriftlig fremstilling og dens faser: Hvordan kommer jeg i gang med at skrive (metodiske tilgange til de forskellige skrivefaser) At give og modtage respons Klasseundervisning/ Procesorienteret gruppearbejde Skriftligt arbejde Elevoplæg Retur til forside Side 2 af 11

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Sprogligt forløb Kernestof Sætninger og sætningsled, sætningsled og ordklasser, kasus, Sætninger (s ), Perleporten, A.M. Heltoft et al., Systime 2006 Supplerende stof Øvelsesmateriale til Perleporten 30 timer Øge elevernes bevidsthed omkring sprog og sprogets funktion Indlæring af grammatiske grundbegreber Indlæring og brug af grammatikkens terminologi Anvendelse af teorien i praksis Gruppearbejde, individuelt arbejde, klasseforum, Eksperimentelt gruppearbejde ud fra begrebet Cooperative Learning Retur til forside Titel 3 Nyere litteratur : 1990 erne/ Værklæsning: Vandmærket Vandmærket, Naja Maria Aidt (værklæsning) Artikel om Naja Marie Aidt fra: Snit 90 ernes litteratur, s Interview af Carsten René Nielsen med Naja Marie Aidt, fra: Solvej Balle: 1 fra Ifølge Loven fire beretninger om mennesket Artikel om Solvej Balle, fra Litteraturens stemmer, Systime 2009 At læse romaner og noveller (fra Danskbogen, s ) Genre hvad er en novelle, af Janni Bendsen, 2001, fra Film: Festen et eksempel på dansk postmodernisme i film Essay om Festen, fra Filmmagasinet Ekko 18, maj 2003 Side 3 af 11

4 Artikel m.m. fra Festen et undervisningsmatariale fra Det danske Filminstitut, fra Fra modernisme til postmodernisne, fra Litteraturens veje, Systime, lektioner Intertekstualitet Tendenser i helt ny litteratur (sammenligning 90 erne og 10 år senere) Tekstanalyse målrettet også i forhold til skriftlighed Opstilling af analysemodeller Postmodernitet Novellen som genre Gruppearbejde Mundtlige fremlæggelser Informationssøgning på internettet Skriftlig analyse Titel 4 Freud og det litterære gys Eleverne introduceres til visse grundbegreber i Freuds teori. Diskussion i klassen om anvendelsen i tekstanalyse. Freuds analysebegreber anvendes i forbindelse med temaer som selvransagelse og horror. Sekundærtekster: Freud, psykoanalyse og det litterære gys, Gys splat og Freud s Psykoanalytisk læsning, fra: Litteraturens veje, Systime, 2009 Primærtekster: Tema: Gys og Horror - Oprindelsen Eventyret om en, der drog ud for at lære frygten at kende, Brødrene Grimm Glasskabet, B.S. Ingemann Dværgen Springfrø, E.A.Poe Tema: Det victorianske gys Uddrag af Dr. Jekyll ogmr. Hyde, R.L. Stevenson Uddrag af Dracula, Bram Stoker Den krybende mand, Sir Arthur Conan Doyle Tema: Selvransagelse Vinternat, J.V. Jensen Et brodermord, F. Kafka De forsvundne ansigter, Tom Kristensen Side 4 af 11

5 Tema: Det moderne gys En rose til Emily, William Faulkner Enoch, Robert Bloch Uddrag af Carrie, Stephen King Tema: Det postmodernistiske gys Uddrag af American Psyco, Bret Easton Ellis Uddrag af Nani, Jens-Martin Eriksen Uddrag af Statslegemet, Clive Barker Uddrag af Kadavermarch, Dennis Jürgensne Film: klip fra Pcycho Udleveret stiloplæg: Psykoanalytisk læsning af J.P. Jacobsen: Et Skud i Taagen 20 timer Forløbet skal ses som en videreudvikling af elevernes kompetencer i tekstanalysen, især med henblik på At kunne arbejde grundigt og kritisk med tekstanalyse Bevidsthed om og kritisk syn på anvendelighed af freudianske begreber i tekstanalysen Projektarbejde Elevoplæg Samarbejde med engelsk Titel 5 Medieforløb dokumentaren Tekster Den audiovisuelle kultur, uddrag s , af Grundbogen, Sprog-Litteratur- Medier, H. Poulsen, Systime 2007 Featuren underholder, uddrag s af Journalistik i Dansk, A. Dybris et al., Systime 2004 Dokumentar, uddrag s af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den Postmoderne virkelighed, uddrag s af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den fortællende faktafilm, uddrag s af Litteraturens film, H. Poulsen, Gyldendal 2007 Film set og/eller arbejdet med i undervisningen Side 5 af 11

6 Pigen med minkpelsen Skatteakrobaterne 15 lektioner Ifølge målbeskrivelsen for danskfaget skal vi også beskæftige os med medier i faget dansk. Ved at vælge dokumentargenren kommer man uvilkårligt ind på skismaet mellem fakta og fiktion, som er en af grundpillerne i den danskfaglige metodiske analyse. Genrekendskab og definition hører med til disciplinen litterær analyse ligesom evnen til at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Når vi ser spillefilm, lader vi os frit manipulere med. Når vi ser nyheder, læner vi os ligeledes oftest roligt tilbage i troen på, at det, der efter sigende forestiller virkeligheden, også er det. Hvor går grænsen for det ene og det andet? Hvornår manipuleres vi med, hvornår ønsker vi at blive manipuleret med, og hvornår ønsker vi det ikke? At blive bedre til at finde grænsedragningerne inden for dette felt bliver øvelsen i dette forløb. Ligeledes håber vi også på at blive bedre til at kunne gennemskue de anvendte virkemidler inden for dokumentargenren og på denne måde blive bedre til at beskytte os selv i et liv med en daglig påvirkning af medierne. Samtidig dækker vi mål inden for SO2-faget, idet vi arbejder med forskellige retoriske virkemidler (logos, etos og patos). Væsentligste arbejdsformer Klasse og pararbejde Titel 6 Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Kernestof Erasmus Montanus, Dansklærerforeningen, 1992 Supplerende stof Erasmus handlinger med ord, do. s Erasmus Montanus i 1700-tallet, do s lektioner Oplysningstiden At læse drama At arbejde med svært sprogligt materiale Sproghandlinger Syllogismer Personkarakteristik Arven fra Aristoteles Oplysningstidens videnskabelige habitus Side 6 af 11

7 Titel 7 Tema: Fremskridtet Kernestof: Uddrag af Aladdin eller den forunderlige lampe, (1805), Adam Oehlenschläger Nutidens fremskridt (1846), Adam Oehlenschläger Oplysning (1839), N.F.S Grundtvig Om årtusinder, H.C.Andersen Hjertesorg (1853), H.C. Andersen Maskinerne (1900) Johs. V. Jensen Århundredet (1918) Emil Bønnelycke Uddrag af Lykke-Per ( ), Henrik Pontoppidan Uddrag af Maskinerne (1900), J.V. Jensen Det futuristiske manifest (1910) F. Marinetti Indtryk fra New York, Hans Scherfig Århundredet, (1918), Emil Bønnelycke Maskinens sang (1933), Oskar Hansen Byens lys (1937), Poul Henningsen Teknik (1960), Klaus Rifbjerg Patienten (1962), Peter Seeberg Output (1967), Hans Jørgen Nielsen Arvingen (1972), Thorkild Bjørnvig Dine hænder (1983), Birgith Heintze Den nye tid (1983), Sebastian Greetings From Silicon Valley, Klavs Bondebjerg Børn er de fødte forbrydere (1985), Carsten Jensen Supplerende stof: Berlin (1919) Ånden i dampen, Fuld damp frem, Røg i ånden, Letter tågen. Alle fire afsnit indleder kapitler i antologien Fremskridtet, Lars Jensen et al., Dansklærerforeningen 1988 Diverse billeder Stiloplæg: Fremtidens teknologi. Besøg på Brede Værk (udstillingerne Industrisamfundet, Maskinen og Fabrikken ) 6 uger Afklaring af analysekundskaber inden for lyrik og epik Perspektivering af udviklingen af teknologi i det 20. århundredes litteratur International påvirkning af dansk litteratur Processkrivning (fokus på indledninger i forb. med stileskrivning) Klasseundervisning, arbejde i grupper, eksperimentelt gruppearbejde (co operative learning), mundtlige fremlæggelser m. inddragelse af power point Side 7 af 11

8 Titel 8 Tema: Det moderne gennembrud Kernestof: Uddrag af Litterære ismer, N. Martinov, Systime 1996 Knokkelmanden, Rotter, Henrik Pontoppidan Foran Alteret, Herman Bang Engelske Socialister, H. Drachman Uddrag af Forraadt, Amalie Skram Værklæsning: Niels Lyhne, J.P. Jacobsen Supplerende stof: Dokumentar om Det moderne gennembrud 4 uger Se tekster i litteraturhistorisk perspektiv Se tekster i tidshistorisk perspektiv Opbrud i kompositionsformer Pararbejde Gruppearbejde Skriftligt arbejde Titel 9 Tema: Den upålidelige fortæller Primære tekster: Skytten fra Aunsbjerg, Steen Steensen Blicher Drømmerne, Karen Blixen Uddrag af Det store eventyr, Jan Kjærstad Uddrag af Forførerens dagbog (1843), Søren Kierkegaard Uddrag af Løgneren (1950), Martin A. Hansen Sekundære tekster: Fortælleren og Synsvinkel, fra Kell Gall Jørgensen: Litterær analyse Prosa og lyrik 4 uger Fortællertyper, den upålidelige fortæller Kanonlæsning Individuelt, grupper, mundtlige fremlæggelser Side 8 af 11

9 Titel 10 Den ikke-lineære fortælling Primære tekster: Uddrag af Jan Kjærstad: Rand Uddrag af Christina Hesselholdt: Køkkenet, gravkammeret og landskabet Uddrag af Sven Åge Madsen: Dage med Diam eller livet om natten Uddrag af Itali Calvino: Hvis en vinternat en rejsende Sekundære tekster: Kristin Veel: Kort og godt om computeren og romanen Film: Pulp Fiction Derudover inddragelse af diverse computerspil 3 uger Afklaring af begreber som hypertekst, cypertekst, den ikkelineære fortælling, narrativitet, plot, interaktivitet Fortællingen som genre Læserens rolle Gruppearbejde, it-søgning (herunder kildekritik), klassediskussioner Titel 11 Aspekter af Danmark i 30 erne Dramaet Anna Sophie Hedvig læses primært med fokus på dramalæsning. Værket ses samtidig i tidshistorisk perspektiv. Primærtekster Anna Sophie Hedvig, Keld Abell Kærlighed, seksualitet, moderskab, Jo Jacobsen Kvinder i Nød Breve til en Læge, J.H.Leunbach For barnets skyld, Tove Ditlevsen Sekundærtekster uddrag af Mellemkrigstiden s , C.S. Paldam et al., Systime 2006 uddrag af Tilbageblik på 30 erne Diverse hjemmesider: Side 9 af 11

10 Danskernes Sexvaner radioudsendelse på P1 4 uger Væsentligste arbejdsformer læsning af drama fokus på dramatiske effekter fokus på tiden perspektiveret gennem litteratur fokus på at tage noter i timerne periodelæsning Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser Titel 12 Tema: Billedanalyse Uddrag fra Billedanalyse i dansk, HS.Andersen og O. Laursen, Systime 2004 (s. 9-61; 90-98) Besøg på den Hirschprungske Samling 4 lektioner At analysere fortrinsvis kunstneriske billeder. Vi skal primært arbejde med billeder fra Det moderne gennembrud Individuelt, grupper, Titel 13 H. C. Andersens eventyr H. C. Andersen: (værk, fra 1800-tallet) Side 10 af 11

11 Fyrtøjet (1835) Kejserens nye klæder (1837) Den grimme ælling (1844) Kjærestefolkene (1844) Det gamle hus (1844) Grantræet (1845 ) Det er ganske vist (1852) Klods-Hans (1855) Bragt i H. C. Andersen en eventyrlig digter. I Dansk litteratur fra runer til graffiti s I Faglige forbindelser i dansk, side 84-85, 89. Psykologisk tolkning og biografisk tolkning af eventyr Aktantmodellen. 12 lektioner At kunne bestemme eventyrgenrens genretræk i et eventyr. At kunne perspektivere H: C. Andersens eventyr i sammenhæng med litteraturhistorien og samfundet. Forskellige analysemetoder, herunder psykologisk, biografisk og strukturalistisk tolkning af eventyr Aktantmodellen. Væsentlige arbejdsformer Klasseundervisning og gruppearbejde. Side 11 af 11