Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke.
|
|
- Jesper Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feltnoter fra studiegruppe i Gaderummet, onsdag d.8/ Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke. Præsentation af brugere: Gaderummet skal have plads til alle, men specielt dem der ikke er plads til andre steder. I det gamle Gaderum, gamle fordi det var andre lokaler, var det overvejende en aktivistisk gruppe der brugte stedet meget, gruppen havde visse tilknytninger til det autonome miljø. I det nye Gaderum, nye lokaliteter, er der flere grupper Nogle af de nye grupper, er af anden etnisk herkomst end dansk, Groft grupperet er der en afrikansk talende gruppe, en vest europæisk gruppe portugisere, franskmænd, tyskere mv., og en østeuropæisk gruppe polakker, hviderussere, rumænere, ligesom der også er en arabisk talende gruppe. De var der også i det gamle gaderum, men mere som gæster/turister. Kort diskussion i studiekredsen, Nikolaj siger at det var den aktivistiske gruppe der skabte Gaderummet, og den er ligesom svundet ind, nu er det mere østeuropæere og afrikanere der er mest repræsenteret, og de har ikke de samme værdier som den aktivistiske gruppe, der så Gaderummet som deres mulighed. Fatima: det er også etniske danskere der har nogle helt andre værdier end aktivisterne, der er brugere i dag. Maja: ja jeg kan godt huske i det gamle Gaderum, når man arbejdede med de unge var det larmende punkere, man sad og snakkede med. Kalle: Den aktivistiske gruppe svinder ind i 2000, det sker i forbindelse med at finansieringen af Gaderummet fra staten træder i kraft. Oplæg fortsætter I det nye har flere og flere af dem et ønske om at blive i Danmark. Typiske problemer for brugere i gaderummet, er knas i familieforholdet. Det er ikke de mest velfungerende familier de unge der kommer i Gaderummet kommer fra, Alkohol stoffer og misbrug har oftest været en del af familieforetagendet, hvilket har givet nogle anderledes betingelser for selvudvikling hos de unge, de har oftest stået i rollen som forældre for deres far eller mor, og skulle få dagligdagen til at hænge sammen, da deres forældre, ikke havde tid til det. Meget tidligt i livet har de skulle træffe beslutninger både for dem selv men også deres familie. For en stor del har det betydet at de er blevet fjernet hjemmefra. Og haft en itutionskarriere.
2 Det vil sige de måske er blevet placeret i en plejefamilie, eller en døgnitution, oftest har de ikke kunnet eller villet være der, og er stukket af hjem til forældrene, eller til andre steder, for derefter igen at blive placeret i en ny itution eller plejefamilie. I den tid hvor de hverken har været på en itution eller hjemme, enten hos deres forældre eller plejeforældre, har de været rundt omkring. En itution kan også være psykiatrien, fængsel eller ungdomsfængsel. Et ophold i fængsel eller i psykiatrien har oftest efter løsladelse eller udskrivning ført til en tilværelse rundt omkring. Rundt omkring har givet en fornemmelse af frihed, den synes fundet på gaden i mange tilfælde uden stabile relationer og kontinuitet i bekendtskaber. Systemets interesser har i flere tilfælde præget de unges livsforløb fra deres fødsel og op igennem livet, der er ikke så tit blevet hørt på hvad de gerne ville. Det har ført de unge til at gøre oprør, på deres egen måde, et oprør fra Marginale livsbetingelser fører ofte til et liv på gaden. De unge har ikke så lange uddannelsesforløb, og skolen er oftest ikke gjort færdig. Det at færdiggøre noget som skolen kræver evnen til at have et langt perspektiv på noget der kan synes abstrakt når det foreslås. Når de unge ender på gaden har de udviklet en selvbestemmelse, de kan selv og vil selv og er trætte af at andre skal bestemme hvad de skal. Deres adfærds strategier er ikke anerkendte af systemet, men de har dog stadig et stort potentiale, hvis man skal overleve på gaden. De unges sociale netværk er blandt andre marginaliserede grupper på gaden når de kommer til gaderummet, men den gruppe er ikke en man går til med personlige problemer, som familieforhold og lignende. Set i forhold til systemet benytter de marginaliserede sociale netværk sig af nogle løsningsstrategier der ses som risikable. Så både personligt og systemisk blokerer de unges marginale position for selvudvikling. Min egen model over de unges itutionskarriere hjemme Rundt omkring psykiatrien n fængsel
3 Gaderummet består af en tredeling En bofunktion en væresteds funktion og en psykologisk rådgivningsfunktion. De tre funktioner sammen ses som en modsætning til den i dag fragmenterede systemiske socialhjælps verden. Den er fragmenteret på to niveauer, et menneskeligt niveau og et lokalitets niveau. Den menneskelige, er at sagsbehandlingen er delt ind i områder, som beskæftigelse, bolig, økonomi, osv. Og for hvert område er der en sagsbehandler tilknyttet. Lokalitetsmæssigt, så foregår sagsbehandlingen ikke ét sted, men er splittet op i forskellige lokaliteter, der skal opsøges hvis man ønsker hjælp. Gaderummet forsøger at se det hele menneske. Bofunktionen I gaderummet er der sovesale, hvor en plads kræver en fælles beslutning på et søndagsmøde. En plads giver den unge en mulighed for at kunne få samling på sig selv, og i et længere perspektiv, få et fremtidsperspektiv i sin tilværelse. 1.salen giver lidt mere privat liv og der er enkeltværelser og et karlekammer. Her kan man kun få plads hvis man har en funktion uden for gaderummet, såsom skole, uddannelse eller i nogle tilfælde arbejde. Og det sorte et sted hvor man kan være og hvor man kan sove på sofaer, her er man henvist til vis man stadig freaker out og ikke forsøger at, eller kan finde et fremtidsperspektiv i sit liv. Der er også amokrummet. Det var tænkt som et rum hvor man kunne placere en der gik amok for at få den person til at falde ned igen. Kort diskussion om amokrummet. Kalle siger den holdt ikke, det måtte vi erfare. Nikolaj det kan måske have noget at gøre med at det var en ide der opstod i det gamle gaderum, for der tror jeg godt det kunne have lykkedes, men nu er der jop sket en stor udskiftning, som vi har været lidt inde på, Kalle : ja det kan måske godt være. Fatima, rum har i dag fået andre funktioner end det de vsr tænkt til, også i tv-stuen, der i dag er lidt en sovesal. Oplæg fortsætter Det er ikke kun et boligproblem der er grunden til at de unge har brug for hjælp. De unge har lille eller ingen erfaring med det at bo i egen lejlighed, hvilket gør at de pligter såsom husleje el regning mv. der er i forbindelse med en lejlighed er fremmede for dem og syntes uoverskuelige. Set i lyset af hvad en billig lejlighed i dag koster, omkring 3000kr og det de unge under 25 får i kontanthjælp 46oo kr. er det for den unge at se en svær situation. Mange unge kommer tilbage til gaderummet, efter at have mistet deres lejlighed. Der mangler et mellemled mellem gaderummet og lejlighed, et fysisk sted der kan huse de unge, indtil de kommer i en sådan situation at de kan varetage de pligter en lejlighed medfører. Kollegieværelser kræver et studie, og de unges overvejende dårlige erfaringer med skole, ansporer dem ikke til at begynde på et studie, og det syntes uoverskueligt for dem at opretholde et studie, som giver muligheden for et kollegieværelse. Gaderummet benytter sig af et åbn dørs princip.
4 Døren er åben 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage hele året rundt. Det medfører et stort ansvar både for brugerne og beboerne, døgnet rundt er det dem der skal håndtere konflikter på en fornuftig måde, og på en måde holde en husorden. Der er to ting der påvirker hvor godt bofunktionen i Gaderummet virker. Den ene er overskud, huset har kun plads til så og så mange psykoser, men man kan ikke vide hvor mange der er plads til antalsmæssigt, det afhænger af folks psykoser og deres adfærd i Gaderummet. Det andet er sammensætningen af beboere. Der er i Gaderummet nogle der betragtes som fremtidige beboere og nogle der betragtes som tidligere beboere. Mere om denne senere. Værestedsfunktionen i gaderummet fordrer at man søger at acceptere forskelligheder og og have respekt for hinanden. Det giver blandt dem der kommer her og bor her en primær følelse af at det er et rart sted at være, at man passer ind. Der er en lang række aktiviteter forbundet med værestedsfunktionen. Der er computer med internetadgang, spillecomputere, musikcomputere, der er videokamera der kan lånes, der er et malerværksted og et bibliotek, man kan se tv, man kan styrke træne, der er en gård, der kan benyttes, til boldspil. Mv. og der bliver røget hash som den helt store fællesaktivitet, der bliver også hygget og samtalet, og drukket(dog er druk, kun tilladt i weekenderne), der er en kælder hvor der bla. Er et altmuligmands rum, der er musikrumenter i et øvelokale og så er der hvad folk selv finder på. Nogle af aktiviteterne har dog ligget under et vist pres i den sidste tid, biblioteket/malerværkstedet og musikkælderen er blevet brugt som sovested da der har været store pladsproblemer. Så er der den psykologiske rådgivning. Den samme fragmentering der opleves i social hjælpen opleves også i psykiatrien. Det betyder at individet skal vide hvad det fejler for at kunne finde vej til den rette hjælp. Og oftest ved individer i en marginaliseret position ikke hvad de fejler, og er oftest blevet visiteret af kommunen. I gadrummet er der en selvvisitation, det er optil brugerne selv at opsøge hjælpen, men den er der, og den gives på brugerens præmisser. Gaderummet benytter sig af ikke psykologiseren, dvs. andre steder bliver man tit vurderet på ens journaler og diagnoser. I gaderummet dømmer man ikke gennem gamle diagnoser, journaler mv. de benyttes tværtimod som et konstruktivt intersubjektivt redskab i forløbet mellem medarbejder og bruger. Gaderummet har ens tor rumlighed, der visiteres ikke videre, først efter at et forløb er afsluttet, og erfaringen viser at det tager meget lang tid, da det først er til allersidst i forløbet at det virkelige problem øjnes af brugeren og erfares af psykologen. Forløbene defineres af brugerne, dvs. aftale om tid mv. det sker dog i et samspil med psykologen. Fatima det giver psykologen ret frie rammer og brugeren ligeså. Funktionernes betydning. Gaderummet som kollektiv, opleves som meget svært at få øje på som ny, der kræves en afitutionalisering af individet.
5 Åbenhed er en illusion der holdes i hævd, det gør den primært fordi den åbne dør, og de mange brugere ikke kan trækkes med skjulte dagsordener. Men der er skjulte dagsordener, derfor er åbenheden en illusion, de skjulte dagsordener foregår i lukkede brugerrum hvor der laves aftaler og lægges strategier i grupperinger. Gaderummet har en udpræget grad af forskelsbehandling og meget få regler, det handler om at få den enkelte til at forholde sig til indholdet i stedet for rammer udtrykt i regler. Der er adskillige eksempler, der er f.eks. nogle der må drikke og andre der ikke må, de kan simpelthen ikke styrer det, og bliver en belastning for hele huset. Nu vender vi tilbage til de tidligere og de fremtidige brugere. De nye(det som de fremtidige brugere i talesættes som) står i en position hvor de skal stikke fingeren i jorden og mærke hvor og hvad det er for et sted de er kommet til, oftest har de ikke de store ressourcer de føler de kan give af. De gamle(det som de gamle brugere i talesættes som) står i en position hvor de bliver betragtet som ressourcer for huset. De gamle står overfor en opgave der indebærer en videregivelse af kultur. De gamle ved hvordan tingene foregår og de har opnået en vis position i gaderumsregi. De er på en måde bærere af den gamle kultur, de har nogle værdier de har opnået gennem deres ophold i gaderummet, de føler de er forpligtede til at videregive. Det indebærer at de gamle ser sig selv som en slags mentorer for de nye. Hvis nye der har været i gaderummet i relativ kort tid( 1-5 måneder nogle gange længere tid alt afhængig af individets udviklingsforløb i Gaderummet, man bliver først en af de gamle når man har fået øje på fællesskabet og er blevet en aktiv del af det) forsøger at indtræde i en position som bærere af gaderumskulturen bliver de sat på plads hvis og såfremt der er en stor nok repræsentation af brugere i en ægte/legitim position som bærer af den gamle gaderumskultur. En del af de Gamle bor ikke længere i Gaderummet, og dukker kun op engang imellem for at se hvordan det går og blande sig, hvis de søger medindflydelse dukker de op på søndagsmøderne. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at de gamle dukker op på søndagsmøderne og blander sig. Godt nok kan de komme med indfaldsvinkler der rummer den gamle gaderumskultur, men ofte har de ikke været der resten af ugen og blander sig i ting hvor de ikke helt har fanget sammenhængen. Det sker også nogle gange at de gamle misbruger deres position og går imod gaderummet. Der har været eksempler på at gamle brugere har taget stoffer med i Gaderummet, selvom de godt ved det ikke accepteres, de har så også fået nogle af de nye ti at tage stofferne, hvilket ikke har været særligt smart. I gaderummet afholdes der mange møder, hvoraf de fleste afholdes i det sorte, hvilket gør at alle kan blande sig, de betragtes som de åbne møder, og her diskuteres alt mellem himmel og jord, praktiske ting, konflikter, hvad der er sket af interessante ting. Alt muligt. Og så er der to møder der holdes på 1.sal i medarbejder kontorerne det er supervisionsmøderne og de er lukkede, det er kun medarbejderne der deltager i disse, her diskuteres ting der er personlige for de enkeltes sager, og der vurderes om det er nødvendigt for fællesskabet at blive informeret om nogle af disse. Der holdes også offentlige møder i Gaderummet der søger at belyse sociale problemstillinger blandt marginaliserede grupper. Hertil inviteres ofte oplægsholdere udefra, ligesom der også vises film. Gaderummet afholder også fester disse besluttes på søndagsmøderne, hvor der bliver nedsat fest planlægningsgrupper og uddeles ansvarsområder.
6 Af alle møderne er det meningen at søndagsmødet skal betragtes som det vigtigste. Der er et krav til alle beboere om deltagelse i søndagsmødet, ellers skal man have en god undskyldning. Det er på søndagsmødet hvor man kan blive frataget en plads i sovesalen eller flyttes et andet sted, hen, det sker kun vis man ikke spiller gaderummets regler, eller opleves som havende en ubehagelig adfærd overfor stort set alle andre i huset. Erfaringen viser at der oftest er stoffer indblandet i sådanne sager, og personer anklages da også for at have brugt stoffer vis de fremstår afskåret gennem aggresion fra de andre i huset. Hvis en person ikke indrømmer, hvilket kan føre til bortvisning, har gaderummet i de sidste fire år benytte sig af en urinprøve til at afklare sagen. Det er en samtidig kontrol og en ydmygelse. De andre der er repræsenteret snakker om udfaldet af urinprøven, der i de fleste tilfælde nægtes med en undskyldning, a la jeg kan ikke tisse på kommando. Snakken kan være meget grov, og nogle gange bliver der sågar væddet om udfaldet. Det er også på søndagsmøderne at den praktiske dagligdag for beboerne i Gaderummet planlægges, der udfærdiges en tjanseliste, der fortæller hvor man skal hjælpe til med at gøre rent i den kommende uge. Hvert individ for så et ansvarsområde, dog ofte i grupper, hvor det er dem der skal stå for rengøringen så det kan være tåleligt for alle at være i Gaderummet. I forbindelse med de praktiske aspekter som tjanselisten udgør, er der også nogle sociale aspekter i at indgå i et fællesskab. En del af positioneringen foregår igennem tjanselisten, hvor det er okay at punke hinanden til at tage sin tjans. Andre sociale aspekter er mere personlige, og bunder i ens egen interesser og hvordan man gerne vil ses, de handler mere om adfærdskorrektion i forhold til resten af dem der opholder sig i Gaderummet. Egen hygiejne betyder her en del.
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereKia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev
Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mere1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq
1. Rejsebrev Angerlarsimaffik Uulineq Studerendes navn: Emma Bertelsen Studienummer: HV12005 E-mail.: 1016356@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.08.2014-31.01-2015
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereTILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ
TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereEksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19
Eksempel Beboerdemokrati Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Er du 47,37 42,11 Mand Kvinde 2 Hvor gammel er du? 27,78 11,11 5,56 11,11 11,11 11,11 22,22 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59
Læs mereInterview med afdelingsøkonoma
Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAnmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereBeboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej
Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereLeder: Trille Nikolajsen trille@teamravning.dk
Kære forældre Velkommen til Team Ravning. Team Ravning ønsker at skabe et godt samarbejde til den unges hjem. Derfor har vi lavet dette materiale, som indeholder følgende: En pjece med nogle praktiske
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereOrdensregler for Marie Kruses Skoles GYMNASIUM
Ordensregler for Marie Kruses Skoles GYMNASIUM Ordensreglerne gælder med virkning fra 1. maj 2005. De har deres baggrund i gældende love og bekendtgørelser for gymnasiet, herunder 3 i Bekendtgørelse om
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereFLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE
FLERE FORFATTERE Stress BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Arbejde glæde og sved af Ellen Esmarch Pedersen 11 2. samling: Gør jeg det godt nok? af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereHuset I Tveje Merløse
Huset I Tveje Merløse Rapport over Uanmeldt tilsyn 2011 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer,
Læs mereJeg glæder mig til at bo på Sedenhuse
Jeg glæder mig til at bo på Sedenhuse Interview med seks af de unge der skal flytte på Sedenhuse i november. Af Ole Dan Jensen og Stig Sørensen, fagkonsulenter i H&P, juni 2009. Gitte Nø., David, Nynne,
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBofællesskabet Langkærgård
FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog og instruks for beboere og personale Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2-4, 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon:
Læs mereBilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan
Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereGilleballehus får hjælp fra Affectum Trivselsundersøgelsen for Gilleballehus var fyldt med røde tal
Gilleballehus får hjælp fra Affectum Trivselsundersøgelsen for Gilleballehus var fyldt med røde tal Gilleballehus får hjælp udefra Trivselsundersøgelsen for Gilleballehus var fyldt med røde tal. Resultatet
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereUngdomspsykiatrisk Afsnit U1
Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Patientinformation www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Vi vil gerne byde dig og din familie
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereTilsynsrapporten set ud fra et medarbejderperspektiv
6. december 2006 Tilsynsrapporten set ud fra et medarbejderperspektiv Indledende vil vi begynde med vores indtryk af tilsynsbesøgene, som flere af os har deltaget i. Vi oplevede besøgene som en konstruktiv
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereProfessionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereStudienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt.
Studerendes navn: Ditte Rosenberg Hansen Studienummer: 12309 E-mail.: Ditterosenberghansen@gmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013 Institutionens
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE
Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereProjektet KLAP i Danmark
Projektet KLAP i Danmark Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmel, Landsforeningen LEV, Danmark e-post: drs@lev.dk Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse.
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBeskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150
Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette
Læs mere1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit
1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit navn er hvad dit kunstner navn er, som det kaldes? 2.
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereVejledning og introduktion til dialogguiden
Vejledning og introduktion til dialogguiden Dialogguiden er udviklet til dig, der skal interviewe et menneske med ADHD om jobmuligheder og jobønsker. Dialogguiden kan, når den anvendes korrekt, give dig
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mere2. Rejsebrev. Pernille Gram
2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mere