Vurdering af hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Transkript

1 JUN Vurdering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. I det efterfølgende er opremset forskellige typer (de mest almindelige) af hastigheds-dæmpende foranstaltninger (fartdæmpere) og der er redegjort for fordele og ulemper. Vi har i Guldborgsund kommune gennem årende haft varierende succes med de forskellige typer fartdæmpere. Hovedtyperne er: Bump Indsnævringer 2-1 veje (to minus en veje) Bump kan opdeles i flere typer, såsom sinusformede bump, hævede flader og pudebump. Indsnævringer kan udformes med kantsten, alene ved opstribning eller med steler. Det er muligt at kombinere bump og indsnævringer.

2 Traditionelle bump (sinusformede) Traditionelle bump er korte bump med kurvet top. Hvor, hvornår og erfaringer Nykøbingvej og Alslevvej i Stubbekøbing; etableret af Storstrøms Amt. Særslevvej i Særslev; etableret af Stubbekøbing Kommune. Egetvej i Eget; etableret af Stubbekøbing Kommune. Grønsundsvej i Horbelev; etableret af Stubbekøbing Kommune. Vestensborg Allé i Nykøbing; etableret af Nykøbing Kommune. Disse bump er relativt billige at etablere, hvis der ikke samtidigt skal ændres på afvandingsforholdene. Bump er den mest effektive hastighedsdæmpning. Pris Bumpene kan medføre gener for bus- og lastvognschauffører. Der vil ofte være udgifter til at ændre på afvandingsforholdene. Bump kan give støjgener omkring den nærmeste bebyggelse, især ved passage med (tomme) trailere samt i forbindelse med bremsende og accelererende lastbiler. Et bump vil typisk koste omkring kr. at etablere (prisen varierer selvfølgelig i forhold til vejbredden); prisen er excl. ændring af afvandingsforhold.

3 Hævede flader Hævede flader er langstrakte bump, som ofte er plane i toppen. Hvor, hvornår og erfaringer Grønsundsvej i Sdr. Kirkeby; etableret i 2017 til erstatning for chikaner, som var etableret i Opfølgende målinger har dokumenteret en god effekt. Guldborgvej i Sundby L; etableret i Opfølgende målinger har dokumenteret en god effekt. Vestensborg Allé og Nørre Boulevard i Nykøbing; etableret i Stødstrupvej I Eskilstrup; etableret i Stubbekøbingvej i Systofte; etableret af Storstrøms Amt. Maribovej i Våbensted (i kombination med traditionelle bump); etableret af Storstrøms Amt. Hævede flader er relativt dyre at etablere; typisk skal der samtidigt ændres på afvandingsforholdene. Hævede flader er en effektiv hastighedsdæmpning, men er dog ikke helt så effektive som bump. De hævede flader kan medføre gener for bus- og lastvognschauffører, men dog ikke i samme omfang som bump. Der vil ofte være udgifter til at ændre på afvandingsforholdene. Pris En hævet flade vil typisk koste kr. at etablere (prisen varierer selvfølgelig i forhold til vejbredden).

4 Pudebump Hvor, hvornår og erfaringer Pudebump er smalle bump, som udlægges parvis med ét i hver vognbane; busser og lastbiler kan passere med et hjulsæt på hver side af bumpet, men disse køretøjer skal alligevel ned i fart for at ramme præcist. Grønsundsvej i Karleby F; etableret i 2018 og fjernet igen efter 3 uger. Disse gummibump var typegodkendt af Vejdirektoratet til passage med 50 km/t, men det konstateredes hurtigt, at denne godkendelse aldrig burde være givet, da disse bump havde en voldsom virkning på de fleste biler selv ved lave hastigheder. Pudebumpene er relativt billige og det vil ikke være nødvendigt at ændre på afvandingsforholdene ved etablering af pudebump. Pudebump er en forholdsvis effektiv hastighedsdæmpning, men de er ikke helt så effektive som traditionelle bump. Pudebumpene kan være svære at udføre korrekt. Pris Pudebump vil typisk koste omkring kr. pr. sæt (2 stk.) at etablere.

5 Indsnævringer / chikaner Hvor, hvornår og erfaringer Indsnævringer og chikaner har til formål at reducere vejens bredde, således at 2 køretøjer ikke eller kun svært kan passere hinanden og således (forhåbentligt) tvinges ned i fart. Maribovej i Sakskøbing (chausséstensøer begrænset af kantsten); etableret af Sakskøbing Kommune. Østerbrogade i Nykøbing (bede med steler); etableret af nykøbing Kommune. Norgesvej, Finlandsvej og Grønlandsvej i Nykøbing (flytbare steler), etableret af nykøbing Kommune / starten af Guldborgsund Kommune. Peter Hviidsvej og Skerrisvej i Nørre Alslev (flytbare steler), etableret af Guldborgsund Kommune i hhhv og 2017; opfølgende målinger har dokumenteret fantastiske effekter. Og flere andre steder Chikaner kan etableres billigt (præfabrikerede). Chikaner (ikke præfabrikerede) kan indgå i forskønnelse af et byområde. Chikaner kan være en effektiv hastighedsdæmpning, hvis de ikke er for åbne. Chikaner egner sig bedst til villaveje og ikke så meget til veje med tung og bred trafik; chikaner kan ikke optimeres, hvor der er landbrugstrafik og særtransporter. Chikaner kan give støjgener omkring den nærmeste bebyggelse i forbindelse med bremsende og accelererende lastbiler. Pris Chikaner vil typisk koste kr. pr. sæt (2 stk. à 2 steler) at etablere

6 2-1 veje Kørebanen indsnævres visuelt med en stiplet bred kantbane i begge sider til et fælles kørespor. Herved skal trafikanterne i begge retninger i princippet deles om et kørespor og skal når der ikke er modkørende trafik placere sig midt på vejen inden for afstribningen. Kantbanen er stiplet og kan og skal overskrides når der er modkørende færdsel. Vejtypen kan således signalere mere plads til de lette trafikanter og skal sikre en afstand mellem lette trafikanter og medkørende trafik. Dette kræver naturligvis et andet køremønster og hastighedsbegrænsninger er derfor nedsat. En vejstrækning, der ændres til en 2-1 Vej skal have en lav trafikintensitet og Vejdirektoratet anbefaler derfor at løsningen kun benyttes på veje med en maksimal timetrafik på 300 biler, svarende til en årsdøgsntrafik op mod 3750 biler. Veje, som indgår i det rutenummererede vejnet må ikke laves til 2-1 veje Hvor, hvornår og erfaringer Man startede i beskedent omfang med denne vejtype tilbage i Nørre Alslev og Stubbekøbing kommuner og i løbet af Guldborgsund Kommunes levetid er der efterhånden kommet mange til; vi har nu 2-1 veje følgende steder: Alstrupvej, Alstrup - Blichersvej, Gundslev - Torkilstrupvej, Torkilstrup - Egetvej, Horreby - Bangsebrovej, Bangsebro - Hasseløvej, Hasselø - Hasseløvej, Hasselø Plantage - Grænge Skovvej, Grænge - Præstestræde, Majbølle Hamborgskovvej, Sundby - Sundby Allé, Sundby Bøtø Møllevej, Marielyst - Bøtøvej, Marielyst - Holmegårdsvej, Marielyst - Humlevænget, Marielyst - Lupinvej, Marielyst - Marielyst Strandvej, Marielyst - Mælkebøttevej, Marielyst Sildestrup Strandvej, Marielyst - Stovby Ringvej, Marielyst Wiesesmindevej, Marielyst Erfaringerne viser, at der generelt kommer færre borgerklager fra områder, hvor vi har lavet 2-1 veje, efter at disse er etableret og tryghedsfornemmelsen synes derved øget i disse områder.

7 2-1 veje (fortsat fra forrige side) Det drejer sig om en prisbillig løsning. Der skabes mere plads til de bløde trafikanter. 2-1 veje er den billigste hastighedsdæmpende foranstaltning. 2-1 veje har en tryghedsfremmende effekt i forhold til bløde trafikanter. Der ses en vis effekt på hastigheden i forhold til de fleste bilister. 2-1 veje kan i nogle tilfælde give de bløde trafikanter en falsk tryghed, hvis de opfatter kant-arealet som værende cykelsti. 2-1 veje har ikke den helt store effekt på Brian. Løsningen er prisbillig, men også den mindst effektive hastighedsdæmpende foranstaltning. 2-1 veje egner sig ikke til et kurvet vejforløb (der skal være fri oversigt) Pris Etablering af 2-1 vej langs 1 km vej vil beløbe sig til kr., alt efter hvor mange skilte, der skal bruges.

8 Skiltning Skiltning (hastighedsbegrænsning) er i sig selv ingen hastighedsdæmpende foranstaltning, men er alligevel medtaget her. Erfaringer Hvis hastighedsbegrænsningen er rimelig vil de fleste bilister som oftest respektere denne; man skal passe meget på ikke at overdrive brugen af hastighedsbegrænsning; trafikanterne skal gerne kunne se fornuften i det. Skiltning kan etableres billigt. Skiltning giver ikke gener i form af rygskader og lignende hos lastvognsog buschauffører. Ikke alle vil respektere en hastighedsbegrænsning, som alene er skiltet; Brian vil i hvert fald ikke. Pris Et skilt incl. stander og montering vil typisk koste kr. pr. stk. at etablere (der vil altid skulle anvendes min. 2 stk.)

9 Vejtyper Hastighedsdæmpning eller ej. Det kommunale vejnet kan overordnet opdeles i følgende vejtyper: Trafikvej i by Lokalvej / fordelingsvej i by Boligvej Gennemfartsvej på landet Fordelingsvej på landet Lokalvej på landet En mere differentieret opdeling m.h.t. trafiksikkerhed kunne være følgende vejgrupper Det er forudset, at der er bebygget langs alle de nævnte veje / vejstrækninger: 1. Tidligere hovedlandevej (statsvej) eller landevej (amtsvej) eller anden større vej gennem by. 2. Tidligere hovedlandevej eller landevej eller anden større vej gennem landsby. 3. Tidligere hovedlandevej eller landevej eller anden større forbi relativ spredt bebyggelse på landet. 4. Vej som indgår i det strategiske vejnet*. 5. Fordelingsvej i by facadeløs. 6. Fordelingsvej i landsby facadeløs. 7. Fordelingsvej i by med indkørsler. 8. Fordelingsvej i landsby med indkørsler. 9. Villaveje i by eller landsby. Man kan evt. fastsætte mere generelt hvilke af ovenstående vejtyper, som det kan komme på tale at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på og hvilke, hvor det ikke kan komme på tale. På det strategiske vejnet (gruppe 4) må der ikke etableres chikaner og bump. Man kan evt. også beslutte, at man ikke ønsker hastighedsdæmpende foranstaltninger i vejgrupperne 2 og 3 samt evt. 1; begrundelsen for dette kan være et ønske om fremkommelighed (afvikling af trafikken). Ved vurdering af behov for hastighedsdæmpende foranstaltninger har vi hidtil kigget på gennemsnitshastigheden og 85 procent fraktilen (den hastighed, som 85 % af trafikanterne holder sig under) og vi har set på, hvor mange, der overholder hastighedsbegrænsningen og hvor mange, der kører op til 10 og 20 km for stærkt og endnu stærkere. Vi har holdt ovenstående tal op mod den målte trafikmængde; det siger sig selv, at man næppe laver hastighedsdæmpende foranstaltninger, selvom den relative fartoverskridelse er høj, hvis trafikmængden er minimal. Kriterierne for vurdering af, om hastighedsdæmpende foranstaltninger vil kunne komme på tale på en given vejstrækning kan evt. være følgende: Mindst 15 procent af bilisterne skal overskride hastighedsbegrænsningen med mere end 10 km/t. Årsdøgntrafikken i begge retninger skal sammenlagt være større end 600 køretøjer Ofte er krav om hastighedsdæmpende foranstaltninger opstået, når yngre par får børn og man har glemt at tage denne mulighed i betragtning, da man i sin tid valgte sin bolig; generelt set må borgere, som bosætter sig ved en vej vel kunne forvente en vis mængde trafik alt efter vejens type. Det sker af og til, at en borger eller en gruppe borgere ikke vil acceptere et afslag på deres ansøgning om hastighedsdæmpende foranstaltninger og evt. inddrager Pressen i sagen; sådanne sager kan køre i årevis. Der er behov for retningslinier for, hvordan administrationen skal handle i sådanne tilfælde.

10 Vejtyper Hastighedsdæmpning eller ej (fortsat fra forrige side). * Det strategiske vejnet, som er oprettet i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Politiet og kommunerne, er et vejnet, hvor fremkommeligheden skal være så høj som muligt og trafikanterne skal opleve et sammenhængende vejnet. Udpegningen af det strategiske vejnet har taget udgangspunkt i vejenes trafikbelastning, deres trafikale betydning og dermed også deres samfundsøkonomiske værdi. Følgende kommuneveje indgår i det strategiske vejnet: Landevejen mellem Storstrømsbroen og motorvejstilslutningen ved Sakskøbing (via Guldborg). Landevejen mellem Orehoved og motorvejstilslutningen ved Ønslev (via Nørre Alslev). Landevejen mellem Øster Kippinge og motorvejstilslutningen ved Gundslev (via Nørre Alslev). Disse veje er alternative ruter ved uheld og lignende på motorvejen.

11 Primære kommuneveje (landeveje).