Projektbeskrivelse. Adgang til egne data
|
|
- Hedvig Jepsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Adgang til egne data 1. Formål og baggrund 2.1 Baggrund Målsætningen i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at digitalisering styrker og underbygger nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne. Et naturligt skridt i retningen af dette er at give borgerne adgang til egne data. Initiativ 1.2 adgang til egne data indgår derfor som del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Side 1 af 14 Første fase, der er modnings- og analysefasen, er ved at være gennemført. Der er her vedtaget en fælleskommunal vision for adgang til egen data og udarbejdet en plan for, hvordan visionens målsætninger kan realiseres. Visionen er udarbejdet bl.a. gennem borgerinddragelse og i samarbejde med en række kommuner, Udbetaling Danmark og KOM- BIT. (Se bilag 1. for mere detaljeret afrapportering). Denne projektbeskrivelse beskriver derfor projektets anden fase vedr. gennemførsel og implementering for at påbegynde de konkrete aktiviteter i handlingsplanen. Ved at give borgere adgang til deres egne data er ønsket, at borgerne oplever en større grad af tryghed og handlerum i deres interaktion med kommunerne. Kommunernes vision for borgerens adgang til egne data lyder derfor således: "Borgerens adgang til egne data skal give borgeren tryghed og handlerum." Med tryghed menes, at borgerne via overblikket over egne data har tillid til, at kommunens oplysninger belyser borgernes sager og henvendelser ordentligt og tilstrækkeligt, så de kan indgå i en korrekt sagsbehandling og øvrig dialog. Med handlerum menes, at borgerne får et overblik, således at de, om nødvendigt, kan handle på baggrund af de data, som kommunerne har registreret om dem.
2 For at operationalisere visionen om tryghed og handlerum er dette konkretiseret i tre bærende principper, som sætter retning for kommunernes videre arbejde med visionen. De tre principper er, at: "Borgerne skal kunne forstå og overskue samt kunne bidrage med og anvende egne data." Projektet udgør sammen med projekterne Sammenhængende digital borgerservice og Nem adgang til hverdagsinformationer fokusområdet Borgerbetjening 3.0 i den fælleskommunale digitale handlingsplan. Tilsvarende er projektet tæt knyttet til initiativ 1.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om at give borgere og virksomheder overblik over sag og ydelse. Side 2 af 14 Med dette projekt, søger KL derfor også at håndtere de fælleskommunale forpligtelser, der følger af aftaler i det der er vedtaget eller vedtages i fællesoffentligt regi, om udstilling af data om ydelser og sager. 2.2 Formål Projektets gennemførelses- og implementeringsfase har til formål, at understøtte realisering af den fælleskommunale vision gennem etablering og udvikling af en generisk og fælleskommunal model for udstilling af borgerens data for borgeren selv Der vil i første omgang blive udstillet et udsnit af de data om borgeren, som kommunen ligger inde med. De data vil i projektperioden blive testet på borgere, og gennem en agil design- og udviklingsproces vil projektet kunne udvikle sig løbende afhængig af resultaterne. Derved søges det sikret, at projektet udvikler det, der giver mest værdi. Der anlægges således en eksplorativ tilgang til projektet Samtidig er det også et særskilt formål at afklare, hvordan det teknisk er muligt at udstille borgerens data således, at det lever op til den fælleskommunale rammearkitektur og dermed kan interagere med eksisterende løsninger i den fælleskommunale infrastruktur og er skalerbart til samtlige kommuner. Projektet skal danne grundlag for at kunne træffe en politisk beslutning om, hvorvidt en evt. fælleskommunal model for udstilling af borgerens data skal skaleres op til samtlige kommuner. Flere kommuner arbejder allerede med at udstille borgernes data. Derfor skal den politiske beslutning også tage højde for at en skalering til 98 kommuner,
3 kan give udfordringer for disse kommuner, hvis der laves aftaler om anden form for udstilling. 2.3 Gevinster En realisering af den fælleskommunale vision vil bidrage til en række hovedgevinster (HG). Herunder er beskrevet de primære gevinster, som bl.a. er udarbejdet på baggrund af borgerinddragelse ved udvikling af visionen: Side 3 af 14 HG1:Borgeren oplever højere transperens og service HG2: Borgeren opnår tryghed ved, at de forstår deres data Borgerens adgang til egne data skal give borgeren tryghed og handlerum HG3: Borgeren oplever, det er nemt at indhente data fra det offentlige Borgerne skal kunne forstå og overskue samt kunne bidrage med og anvende egne data HG4: Borgeren oplever tryghed og sikkerhed ved at vide, hvem der behandler deres data HG5: Borgeren oplever større indflydelse og ejerskab på sin sagsbehandling En sekundær gevinst ved realisering af visionen kan formentlig på længere sigt være en reduktion af kommunernes administrative omkostninger ved, at der kommer færre henvendelser fra borgere om fx status på borgerens sag, eller hvornår borgeren får en given ydelse. Dertil kan det også potentielt give en reduktion i omfanget af klager. Men kan formentlig også, særligt i en overgangsperiode give flere henvendelser om spørgsmål til de oplysninger, der er givet adgang til, hvis disse ikke er selvforklarende. En positiv effekt i forhold til administrative omkostninger må derfor forventes at forudsætte, at kommunikationen om borgerens data og sagsstatus er så klar og tydelig, at indsigten i egne sager ikke i sig selv giver anledning til nye spørgsmål og dermed henvendelser. Om end det næppe kan vurderes på kort sigt, da man åbner for ny data. Dette er derfor et vigtigt fokuspunkt i udviklingen af en fælleskommunal model for adgang til egne data. Der
4 vil gennem pilotprojekterne være behov for yderligere kvalificering af evt. gevinster ved udstilling af borgernes data. 2.4 Resultatmål Resultatmål Der igangsættes pilotprojekter for at afprøve mulighederne for at udstille borgerens data ved brug af den fælleskommunale infrastruktur (støttesystemer, serviceplatformen etc.) At borgerne inddrages løbende således, at borgeren og kommunen oplever at den data, der udstilles, er værdifuld. At der sker en afklaring af, om der i pilotprojekterne er et bidrag til digital understøttet aktindsigt. At gode resultater i pilotprojektet bliver anvendelige for øvrige kommuner og kan skaleres op til samtlige kommuner. At der løbende sker en opsamling og udbredelse af gode erfaringer fra kommuner, der har igangsat forskellige projekter om at udstille borgerens egne data. At afklare muligheder for at understøtte kommuners arbejde med at igangsætte egne pilotprojekter samt kobling af disse til den fælleskommunale infrastruktur. Side 4 af Leverancer og succeskriterier 2.1 Modnings- og analysefasen Modnings- og analysefasen forventes gennemført i I denne fase har projektet haft fokus på sammen med udvalgte borgergrupper og kommuner at undersøge borgernes behov for at få adgang til egne data. Dette har resulteret i den fælleskommunale vision for adgang til egne data. På baggrund af visionen er der konkretiseret en plan for det videre forløb, som nærværende projektbeskrivelse er udmøntningen af, der udestår fortsat delanalyser, som yderligere konkretiserer den videre plan. Derudover har der i perioden også været fokus på koblingen til det fællesoffentlige initiativ 1.3 overblik over sag og ydelse, hvor der bl.a. arbejdes på at udarbejde en referencearkitektur for sags- og ydelsesoverblik. KL følger dette arbejde tæt for at sikre, at den arkitektur, som udarbejdes fællesoffentligt, er kompatibelt med den fælleskommunale rammearkitektur. Det vil fortsat være relevant at koordinere det fællesoffentlige arbejde i gennemførelses- og implementeringsfasen.
5 2.2 Gennemførelses- og implementeringsfasen Gennemførelses- og implementeringsfasen vil indeholde tre spor; spor 1 - pilotprojekter, spor 2 - referencearkitektur og spor 3 - kommunikation. Særligt spor 1 vil danne grundlag for de to sidste spor og er derfor også væsentlig mere omfattende end de to sidste. Spor 1. Pilotprojekter Formålet med dette spor er at afprøve, hvordan man konkret kan give borgere adgang til egne data på en måde, der giver en oplevelse af tryghed og handlerum for borgeren. Pilotprojekterne skal derfor afprøve, bl.a. hvordan kommuner kan udstille borgerdata på en forståelig og overskuelig måde, hvor borgeren kan bidrage med enkelte dataelementer og, at borgeren skal kunne trække data i standardiseret format, de kan bruge i andre sammenhænge om ønsket. Side 5 af 14 For kommunerne er det ikke en ny tanke at give borgere adgang til egne data. Der har imidlertid været en række teknologiske og økonomiske barrierer forbundet med at give adgang til egne data. Derfor har det kun været få udvalgte data, der har været gjort tilgængelige for borgerne og i varierende grad fra kommune til kommune. KOMBITs arbejde med udvikling af en fælleskommunal infrastruktur som fx støttesystemer og service-platformen, betyder imidlertid, at kommunerne inden for den nærmeste fremtid systematisk kan opsamle og udstille udvalgte data. Pilotprojektet vil tage afsæt i de muligheder, som den fælleskommunale infrastruktur giver og derigennem sikre, at man i projektet udnytter de investeringer, der allerede er foretaget. Derfor vil pilotprojekterne tilsvarende udvikles i tæt samarbejde med KOMBIT. Spor 1 vedr. pilotprojekter vil ligeledes indgå i samarbejdet med de fællesoffentlige parter i initiativ 1.3 den fælles offentlige digitaliseringsstrategi om sags- og ydelsesoverblik. Opbygning af pilotprojekt I pilotprojekterne er det forventningen, at der inddrages 3-4 pilotkommuner, som ønsker at afprøve det at give borgere adgang til egne data. Nedenstående pilotprojekt forventes at løbe fra ultimo 2017 og frem til ultimo 2018
6 Indledningsvist vil der ske en udvælgelse og prioritering af, hvilke dataområder der skal udstilles overfor borgeren i pilotfasen. Udvælgelsen kommer til at foregå i samarbejde med KL og pilotkommunerne og bl.a. ved at undersøge nytteværdien for borger, samt hvilke data, der forholdsvis nemt at kan gives adgang til. Sideløbende med denne prioriteringsøvelse indsamles viden om de juridiske udfordringer ved at udstille borgernes data. Dertil skal ske en afklaring af, hvilke eksisterende selvbetjeningsløsninger der er på udvalgte områder, som pilotprojekterne skal stå på. Der kan være behov for at sikre en kobling mellem udstilling af borgerens sager og evt. selvbetjeningsløsninger. Såfremt eksisterende løsninger allerede udstiller nogle relevante informationer om borgerens sag, er det væsentligt at genbruge disse data, såfremt dette er muligt. Side 6 af 14 I piloterne skal de mulige data, der gives adgang til, suppleres med en nærmere afklaring af, hvilke informationer, borgerne efterspørger, og hvordan det kan udstilles på en forståelig og overskuelig måde. Dette vil ske gennem inddragelse af borgere og pilotkommunerne. Formålet er at præcisere, hvad pilotprojekterne skal indeholde for at udstille relevante data på en forståelig og overskuelig måde for borgeren samt at afklare, hvad der er muligt indenfor rammerne af den fælleskommunale infrastruktur. Baseret på resultaterne vil der blive udviklet prototyper, som gennem projektet løbende vil blive kvalificeret af brugerne, fx gennem forskellige brugertest for at verificere anvendeligheden af den skitserede løsning. Processen skal bidrage til at konkretisere et løsningskoncept, som beskriver et konkret pilotprojekt for udstilling af borgernes informationer, herunder struktur og navigation særligt ift. sammenhæng til eksisterende selvbetjeningsløsninger. På baggrund heraf udarbejdes en mere detaljeret klikbar prototype, som igen kan testes blandt borgere og pilotkommuner. Når den detaljerede prototype og tilhørende tekniske og designmæssig specifikation er klar, skal piloten udvikles og afprøves med reelle borgerdata og baseret på den fælleskommunale infrastruktur. KOMBIT skal stå for afprøvningen. Udviklingen af piloten vil ske ved at aktivere en option i SAPA projektet, som er en del af KOMBIT's monopolbrud.
7 Når SAPA-projektet er klar til at igangsætte udviklingen, overdrages specifikationsmaterialet derfor til SAPAs udviklingsteam, og den endelige ændringsanmodning i forhold til SAPAs option godkendes og igangsættes. SAPA-optionen Som del af den fælleskommunale infrastruktur, der udvikles i regi af KOMBIT som led i monopolbruddet, er der igangsat et projekt for at udvikle et sags- og partsoverblik (SAPA). SAPA, som skal afløses monopolsystemet KMD Sag, det muligt at udstille relevant data til kommunale sagsbehandlere vedr. borgerens sager, ydelser og dokumenter. I kontrakten med leverandøren af SAPA er der indeholdt en option, der gør det muligt at udstille kommunale data til borgeren, f.eks. på Borger.dk. De informationer, der udstilles til borgeren, vil blive hentet via den fælleskommunale infrastruktur. Side 7 af 14 SAPA-optionen indeholder muligheden for, at alle 98 kommuner kan udstille sags-, dokument- og ydelsesoplysninger overfor deres borgere. Derudover forventes det at være muligt, at UDK's ydelser og evt. også sagsdata kan udstilles for borgeren igennem samme løsning. Koblingen mellem den fælleskommunale infrastruktur og udstilling af borgernes adgang til egne data fremgår af nedenstående figur. De informationer som bliver udstillet i SAPA, vil tilsvarende kunne stilles til rådighed i borgernes adgang til egne data. Ved at benytte optionen, vil det yderligere være muligt at benytte funktionalitet, som er udviklet i forbindelse med SAPA, såsom brugerrettighedsstyring mv. Som det fremgår af figuren, vil udstillingen af borgernes data ske i en særskilt brugergrænseflade, der er separat fra SAPA, men som baseres sig på den samme infrastruktur og ved brug af mange af de samme data og integrationer som anvendes i SAPA.
8 Side 8 af 14 Ved at gå denne vej får man bl.a.: - En løsning, som baserer sig på den fælleskommunale infrastruktur - En løsning, der er yderst omkostningseffektiv 1, da projektet bl.a. kan stå på de snitflader, som SAPA allerede er integreret til mv. - Mulighed for at arbejde videre i et etableret projekt med team, kontrakt og leverandør - Ingen behov for udbud - Eksisterende viden om sags- og ydelsesdata i indekserne - En løsning, der gør det muligt at skalere projektet op til samtlige kommuner Optionen i SAPA har også begrænsninger, og derfor vil der løbende ske en afklaring af hvilke tilpasninger, der er behov for. Der er bl.a. behov for at sikre, at borgeren kan tilgå data via mobile devices som tablets og smartphones mv., og for at sikre, at brugergrænsefladen tilpasses et mere nutidigt design, end det der er angivet i det oprindelige tilbud fra leverandøren af SAPA mv. 1 Når vi taler om den specifikke option i SAPA vil det være afgørende for prisen, om pilotprojektet begrænser sig til at anvende de snitflader, som SAPA allerede er integreret til, eller om der skal etableres nye snitflader.
9 Der er afsat midler til nogle ændringer af optionen i budgettet, men for at sikre, at den udarbejdede prototype både teknisk og omfangsmæssigt kan implementeres inden for projektets rammer, vil projektet løbende være i dialog med leverandøren af SAPA-løsningen. Ud over de tekniske begrænsninger i optionen, er pilotprojekterne tilsvarende afhængige af udviklingen af SAPA-projektet. I SAPA-projektet igangsættes en interimsløsning, som tilsvarende vil være den løsning som pilotprojekterne i adgang til egne data vil basere sig på. Derfor vil projektet løbende være i tæt dialog med SAPA-projektet for løbende at følge udviklingen af SAPA. Side 9 af 14 I spor 1 kan der i løbet af gennemførsels- og implementeringsfasen ( ) ydermere blive udarbejdet en foranalyse og evt. igangsat yderligere pilotprojekter inden for rammen af den fælleskommunale infrastruktur, fx for at afprøve at borgeren kan bidrage med data eller anvende data. Organisering af evt. yderligere pilotprojekter, vil blive afklaret i foranalysen. Afklaring af understøttelse af kommunale pilotprojekter Sideløbende med igangsættelsen af ovenstående pilotprojekter, som er knyttet til den fælleskommunale infrastruktur, påbegyndes en afklaringsproces for at få undersøgt behovet for yderligere initiativer i spor 1. Som led i dette arbejde gennemføres en proces med de kommuner, som ønsker at igangsætte egne initiativer, for at undersøge om det er muligt indenfor projektets rammer at understøtte kommunens arbejde med at igangsætte egne pilotprojekter med at udstille borgerens data. Spor 2. Referencearkitektur Udstilling af borgernes data skal tage afsæt i den fælleskommunale infrastruktur, og skal ske i overensstemmelse med den fælleskommunale rammearkitektur. I spor 2 vil der derfor være tre fokusområder, der på forskellig vis skal bidrage til denne målsætning. Ved at igangsætte pilotprojekter, som står på den fælleskommunale infrastruktur, vil projektet naturligt følge principperne i den fælleskommunale rammearkitektur. Men der vil fortsat være behov for, at de resultater, der genereres i pilotprojekterne, også på lang sigt bliver forankret i udviklingen af nye kommunale it-systemer. Derfor vil der som del af spor 2 være fokus på at opsamle de behov, der løbende identificeres i projektet til brug for at stille krav, når der skal bygges
10 nye it-systemer og udarbejdes indkøbsaftaler. Projektet vil derfor løbende opsamle viden, som fx kan indgå i dialog med SKI. Ud over de pilotprojekter, som igangsættes som del af dette projekt, vil projektet også indsamle viden om øvrige kommunale projekter, herunder den tekniske del af løsninger, der bidrager til at udstille borgerens data. I spor 2 vil der derfor være fokus på, i hvilken grad disse øvrige kommunale projekter spiller sammen med KL's pilotprojekt. Såfremt der opstår behov herfor, vil der ske en konkretisering af, hvilke muligheder der er ift. at sikre nødvendigt sammenspil mellem KL's projekt og øvrige projekter. Side 10 af 14 Endelig er der i projektet en tæt kobling til det fællesoffentlige arbejde, hvor der udvikles en referencearkitektur for et sags- og ydelsesoverblik. Det sidste fokus i spor to er således at følge det fællesoffentlige arbejde for at sikre en koordination til det fælleskommunale projekt. Spor 3. Erfaringsopsamling, udbredelse og kommunikation Spor 3 har til opgave at opsamle og udbrede erfaringer på tværs af kommunerne. Erfaringsopsamlingen vil bl.a. ske gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge det arbejde, der allerede er i gang (herunder de tekniske løsninger til brug for spor 2). Dertil vil leverandører, blive inddraget i en undersøgelse af hvilke nye tiltag, der er på markedet for at udstille data. Derudover skal der løbende kommunikeres om projektets aktiviteter samt planlægges, hvordan resultaterne fra de forskellige piloter bliver opsamlet og udbredt på en måde, der er anvendelig for kommunerne og vil således indgå i projektets kommunikationsstrategi. Dertil vil KL bidrage til pilotkommunernes arbejde med kommunikation til borgerne omkring deres nye muligheder for at tilgå deres egne data. Udvalgte kommuner vil blive inddraget til at afklare, hvordan kommunikationen skal ske. Leverancer Der udvælges 2-4 kommuner som pilotkommuner
11 Der afklares, hvilken data der skal udstilles og, hvordan det udstilles på en forståelig og overskuelig måde for borgeren Projektet sikrer borgerinddragelse og brugertest gennem processen med positive tilbagemeldinger Delresultater, aktiviteter og erfaringer kommunikeres løbende til kommunerne Afprøvning af om sags- og ydelsesindekser samt dokumenter dækker det nødvendige data til at udstille på en forståelig og overskuelig måde Kortlægge gode kommunale erfaringer ift. at kunne udstille data til borgeren At kigge på muligheden for digital aktindsigt Identificere områder, hvor borgeren skal kunne bidrage med data, som borgere og kommuner peger på At de risici, som der er ved at udstille data (fx jf. afsnit 5) afdækkes og håndteres i projektet. Side 11 af 14 Succeskriterier Pilotprojekterne er igangsat i 2-4 kommuner Der sker en løbende kommunikation til kommunerne om projektet At principper i visionen afprøves herunder at udstille data, der er forståeligt og overskueligt for borgeren, at borger kan bidrage med data og, at borgeren kan anvende data At der sker en opsamling af resultater for pilotprojekterne, både kvalitative og kvantitative At det bliver muligt for kommunerne at anvende resultalerne fra pilotprojekterne og kan igangsætte udstilling af adgang til egen data. 2.3 Gevinstrealiseringsfasen Gennem projektet skal der løbende identificeres en generisk fælleskommunal metode for, hvordan kommunerne kan give borgerne adgang til egne data ved brug af den fælleskommunale infrastruktur (bl.a. gennem pilotprojekterne). Gennem projektet skal de resultater, der måtte vise sig gennem pilotprojekterne, kommunikeres til kommunerne således, at de får mulighed for at inddrage de gode erfaringer i deres arbejde. Dertil skal der baseret på resultaterne træffes en politisk beslutning om, i hvilket omfang denne model skal udbredes til samtlige kommuner. Afhængig af den politiske beslutning vil der udarbejdes en nærmere udrulningsplan med mål for gevinstrealiseringsfasen. Leverancer
12 En samlet leverance hvor kommunerne kan indhente værktøjer til at kunne give borgeren adgang til egne data på en måde, der er brugbar for borgeren og som samtidig er lovmedholdelig. Succeskriterier Kommunerne har redskaber til at give borgerne adgang til egne data, til rådighed Borgeren oplever en større tryghed og handlerum i deres interaktion med kommunen Kommunen ved, hvordan de bedst muligt kan udstille relevante data for borgeren og oplever en effektiv kommunikation til borgeren Større tilfredshed med samarbejdet mellem borger og kommune. Side 12 af Tidshorisont Projektet løber i strategiperioden fra Modnings- og analysefasen forventes afsluttet ultimo Gennemførsels- og implementeringsfasen, hvor der udvikles og testes pilotprojekter, vil løbe frem til ultimo Derefter vil der ske en udbredelse i gevinstrealiseringsfase. Da projektet vil kunne udvikle sig løbende afhængig af borgernes behov og resultaterne af pilotprojekterne, vil tidsplanen tilsvarende kunne ændre sig. Dertil er projektet organiseret således, at der kan igangsættes yderligere pilotprojekter gennem hele projektperioden. Derfor vil gennemførsel- og implementeringsfasen kunne strække sig yderligere end blot til ultimo Herunder fremgår den forventede tidsplan for strategiperioden. Det er forventningen at der primo 2018 vil være udarbejdet en funktionel specifikation, som er brugertestet og kan videregives til SAPA projektet, således at de kan igangsætte udviklingen af piloten. Da de øvrige piloter er afhængige af dette resultat, er en nærmere tidsplan fortsat uafklaret:
13 Side 13 af Interessentvurdering Den vigtigste interessent i dette projekt er borgere og kommunerne, derfor er det helt afgørende, at de indgår løbende i projektet ift. at forme produkterne. Da udstilling af data på sigt vil ske på tværs af fagområder, er det væsentligt i projektet at sikre en bred inddragelse af forskellige forvaltningsområder. Dertil arbejder mange offentlige instanser med at udstille data for borgeren, derfor er der også meget sammenhænge og afhængigheder til de fællesoffentligt projekter og tilsvarende projekter hos regionerne. 5. Organisering Initiativet forankres i KL som et fælleskommunalt projekt med repræsentanter fra både KOMBIT og KL. Der er stor sammenhæng til programmet for Sammenhængende Digital Selvbetjening i den fælleskommunale digitale handlingsplan, hvorfor projektet referer til styregruppen for Sammenhængende Digital Selvbetjening (borgerbetjening 3.0).
14 Det samlede projekt refererer til Styregruppen for Borgerbetjening 3.0. Men samtidig vil det være vigtig med et tæt koordination til styregruppen for SAPA-projektet. I forhold til ansvarsfordelingen mellem de to styregrupper så vil styregruppen for Borgerbetjening 3.0 tage stilling til formål, scope og budget for pilotprojektet for adgang til egen data, som involverer SAPA, og dermed aflevere en defineret opgave til SAPA-projektet. SAPAs styregruppe vil herefter have beslutningskompetencen til at afgøre, hvornår pilotprojektet kan igangsættes, og hvorledes arbejdet bør prioriteres i forhold til SAPAs egne idriftsættelses- og videreudviklingsplaner. Side 14 af 14 Koblingen mellem de forskellige styregrupper illustreres herunder. Grundet de store sammenfaldende interesser mellem ATP/UDK om brugen af støttesystemerne vil de løbende inddrages i udviklingsarbejdet. Der samarbejdes i projektet med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og leverandører samt ATP/UDK og SKAT m.fl. som led i initiativet vedrørende Overblik over egne sager og ydelser i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund
Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele
Læs mereDIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING
BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereKL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN!
KL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! 2 GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! Borgerne skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereProjektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:
Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående
Læs mereADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017
ADGANG TIL EGNE DATA Den 17.maj 2017 1 Drøftelse Drøfter den fælleskommunale vision for adgang til egen data Drøfter udvælgelsen af type af pilotprojekt samt evt. ønsker til det videre arbejde med handleplanen
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereProjektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der
Læs mereBilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)
Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK Ver. 0.8 i offentlig høring Ver. 1.0 godkendt Anvendes på prototype på flytteguide (Forventet) egne piloter til
Læs mereProjektbeskrivelse Kommunernes onboarding til nyt inddrivelsessystem
Projektbeskrivelse Kommunernes onboarding til nyt inddrivelsessystem Formål og baggrund Side 1 af 10 2.0 Resume SKAT har siden suspenderingen af EFI i efteråret 2015 arbejdet på at udvikle et nyt inddrivelsessystem.
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereBORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi
BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN
Læs mereSAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereKrav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereKommunernes Itarkitekturråd. 26. September 2018
Kommunernes Itarkitekturråd 26. September 2018 Emner Prioritering af arkitekturaktiviteter i næste del af strategiperioden (2018-2020) v. Michael Bang Kjeldgaard Status på arbejdet med 'Adgang til sag
Læs mereKommissorium for Digital Robust Arkitektur
Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.
Læs mereProgram for Velfærdsteknologi
Program for Velfærdsteknologi 2017-2020 Delprojekt a: Understøttelse af gevinstrealisering Side 1 af 6 1. Formål og baggrund 1.1 Baggrund og overordnet formål Dette delprojekt orienterer sig primært mod
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereProgram for Velfærdsteknologi
Program for Velfærdsteknologi 2017-2020 Delprojekt c: Videndeling, udvikling og koordinering af området Side 1 af 7 1. Formål og baggrund 1.1 Baggrund og overordnet formål Dette delprojekt orienterer sig
Læs mereDigitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)
R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,
Læs mereVision for borgernes adgang til egne data
Bilag 4 til pkt. 7 Vision for borgernes adgang til egne data Samfundet er midt i en kraftig digitalisering, hvor relationer, der før blev håndteret i fysiske møder og via analoge kanaler, nu foregår i
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereEvaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering
Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereProgram for Velfærdsteknologi
Program for Velfærdsteknologi 2017-2020 Delprojekt b: Understøttelse af implementering Side 1 af 7 1. Formål og baggrund 1.1 Baggrund og overordnet formål Dette delprojekt orienterer sig primært mod opfyldelsen
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereProgrambeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereStrategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden
Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret
Læs mereTillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes
Tillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes kontrolindsats Baggrund Som en del af økonomiaftalen for 2016 blev det mellem KL og regeringen aftalt, at kommunerne fremadrettet skulle opgøre
Læs mereSAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere
SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige
Læs mereBORGERSERVICEKONFERENCEN BORGERBLIKKET 6. MAJ 2019 BORGERNES OVERBLIK OVER SAGER OG YDELSER
BORGERBLIKKET BORGERNES OVERBLIK OVER SAGER OG YDELSER Agenda Borgerblikket kort fortalt De første erfaringer med Borgerblikket Fremtiden for Borgerblikket Hvad skal der til hos jer Tak for nu Tobias Østergaard
Læs mereData og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereOverblik over egne sager og ydelser
1 Overblik over egne sager og ydelser Mathilde Illum Aastrøm, Digitaliseringsstyrelsen og Steen Andersen, OptimumIT September 2017 INITIATIVETS FORMÅL Nemmere at få klaret sine ærinder Servicen bliver
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs mereProjektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg
Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale
Læs mereArbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital
Læs mereProgrambeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner
Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereHandlingsplan for program 1: Monopolbrud
Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereBrugerportalinitiativet
Brugerportalinitiativet Konference om digital læringsplatform og samarbejdsplatform d. 23. april 2015 Afdelingschef Ralf Klitgaard og projektchef Kit Roesen Agenda 1. Brugerportalinitiativet den politiske
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereDigitaliseringsstrategi Odder Kommune
Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle
Læs mereKanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017
Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner
Læs mereMin digitale Byggesag (MDB)
R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereSAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereBilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for
Læs mereAftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ
Læs merewww.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger
www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereKANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1
KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereSERVICEPLATFORMEN. v. Stephanie Pause
SERVICEPLATFORMEN v. Stephanie Pause spa@kombit.dk Agenda En introduktion til den fælleskommunale Serviceplatform 1) Formålet med Serviceplatformen 2) Hvor er vi? 3) Afregningsmodel 4) Hvordan gør man?
Læs mereGIV BORGEREN OVERBLIK OVER DERES DATA FRA KOMMUNEN
GIV BORGEREN OVERBLIK OVER DERES DATA FRA KOMMUNEN Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 Pia Færch, kontorchef Center for Digitalisering og Teknologi, KL Henrik Brix, it-chef, Favrskov Kommune HVAD ER BORGERBLIKKET?
Læs mereRammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereSAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015
SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet
Læs mereBilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.
HLA 11. juli 2012 Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. Dette notat indeholder kravspecifikationen til offentligt udbud vedrørende Fuldt Digitale Planer og udgør således bilag
Læs mereD e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi
D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereSPOR 4: SAG-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS
SPOR 4: SAG-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS v. Klaus Rasmussen og Kim Rosendal Orbe Data- og infrastrukturdage 16. og 19. september 2019 Agenda SPOR 4 SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS Hvorfor er sag-/dokumentindekset
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereAUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mere