Naturplan for Råhavnen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturplan for Råhavnen"

Transkript

1 Naturplan for Råhavnen Rekvirent: Hvidovre Kommune Dato: 11. oktober 2006 Feltarbejde: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge Tekst: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge, Martin Hesselsøe

2 Indhold: 1. INDLEDNING METODER BESKRIVELSE AF OMRÅDET...3 Laguneområdet (delområde 1)...3 Stenindustriområdet (delområde 2)...6 Havområdet (delområde 3)...6 Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre Holme (delområde 4 og 5) SAMMENFATNING AF NATURBESKYTTELSESINTERESSER...8 Internationale naturbeskyttelsesområder...8 Naturbeskyttelseslovens Habitatdirektivets Artikel BIOLOGISKE REGISTRERINGER...10 Botanik...10 Padder...11 Fugle PLEJEMÅLSÆTNINGER OG METODER...13 Overordnede plejemålsætninger...13 Plejeforslag...13 BILAG 1. NATURELEMENT NUMMERERING...18 BILAG 2. NATURBESKYTTELSESUDPEGNINGER...19 BILAG 3. PLEJEMÅLSÆTNINGER...20 BILAG 4. FLORA ARTSLISTE...21 BILAG 5. HABITATDIREKTIVETS BILAG IV...27 Forsidefoto: Egernehale-Byg i Råhavnen (Poul Evald Hansen, AMPHI) AMPHI Consult v/martin Hesselsøe er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor mange fagområder (biologer, agronomer, forstkandidater, ingeniører, landskabsarkitekter m.fl.). Læs mere om vores arbejde på

3 1. Indledning AMPHI Consult (AMPHI) har i foråret og sommeren 2006 gennemført biologiske registreringer af hele Råhavnen for Hvidovre Kommune. Området er omfattet af den eksisterende lokalplan 405. Inderfor undersøgelsesområdet findes levesteder for dyrearter omfattet af Habitatdirektivets artikel 12, og et område som er beskyttet mod tilstandsændringer af Naturbeskyttelseslovens 3. Derudover er området nabo til et internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse forhold forpligtiger kommunen til at undersøge og tage hensyn til naturværdierne i forbindelse med den fremtidige planlægning af arealet. 2. Metoder Floraen er undersøgt ved besøg 25/6, 5/7, 24/7, 26/7 og 12/8. Gentagne besøg er nødvendige for at registrere de forskellige arter pga. forskelle i blomstringstidspunkt. Fuglelivet er undersøgt ved gennemgang af området i morgen- og formiddagstimerne 11/6 og 18/6. Besøgene foregik ved svag vind (ca. 3 m/s). Der er desuden foretaget en gennemgang af den nordlige del om natten 11/5. Resultaterne er suppleret med observationer fra området fra de senere år, gjort af samme observatør (John Frisenvænge). Forekomsten af padder er undersøgt ved eftersøgning om natten 11/5 og 29/8. Besøgene foregik ved mildt vejr (13-14 C) og let vind (ca. 5 m/s). Besøget i august skete i regnfuldt vejr. Oplysningerne er suppleret med observationer fra området fra de senere år, gjort af samme observatør (John Frisenvænge). Den 5/8 er der desuden foretaget en grundig besigtigelse som led i arbejdet med målsætninger for de enkelte delområder. 3. Beskrivelse af området Undersøgelsesområdet er på ca. 15 ha (Bilag 1). Råhavnen er opstået ved inddæmning af havbund i området syd for Amagermotorvejens landanlæg og øst for Avedøre Holme. Begge disse områder er i øvrigt også skabt ved opfyldning og inddæmning. Hele området er meget nyt. Området er stærkt præget af menneskelig aktivitet. Den sydlige halvdel af området anvendes til bearbejdning af sten- og grusmaterialer fra stenfiskerfartøjer, mens en mindre del af den nordlige halvdel anvendes til deponering af byggematerialer mv. Der er foretaget en overordnet opdeling af området i delområder på baggrund af bl.a. anvendelse og en underopdeling i naturelementer med udgangspunkt i geografiske og botaniske forhold (se Bilag 1). Placeringen af naturbeskyttede områder fremgår af Bilag 2. Naturkarakteristika er beskrevet for hvert naturelement herunder. Laguneområdet (delområde 1) Lokalitetsnummereringen fremgår af Bilag En lagunesø der blev adskilt fra havet ved etablering af dæmningen (1.2) mod Kalveboderne. Lokaliteten er af Københavns Amt udpeget som beskyttet sø iht. Naturbeskyt- 3

4 telseslovens 3. Det er her de væsentligste naturværdier findes. Dybden er højst 1 m, og den følger pga. rørforbindelse vandstanden i Kalveboderne. Ved lavvande dannes mudderbanker, hvor måger og vadefugle kan søge efter føde. Ved højvande er hele arealet oversvømmet. Da overfladevandet i Kalveboderne er brakvand med ca. 0,7-1,2% saltholdighed, er vandet i lagunen også brakt. Ude i vandet vokser Børstebladet Vandaks. I kanten er der meget Strand-Kogleaks, der mod vest er udviklet til egentlig rørsump. Der er dog også en zonering med fine tilløb til strandeng med Harril, Almindelig Salturt, Fladstrået Siv, Udspilet Star, Strand-Asters m.v. 1.2 Dæmningen der skiller 1.1. fra Kalveboderne. På dæmningen vokser bl.a. Strand-Kvan, Pile-Alant og en række vedplanter, bl.a. forskellige roser. Floraen er ganske interessant, men ikke unik. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området. 1.3 Et tørt, opfyldt areal med spredt vegetation, tilsyneladende ret næringsfattigt. Her vokser bl.a. den ruderale Egernhale-Byg, der er halvsjælden. Blød Kvast-Høgeurt (sjælden) er også set. 1.4 Området mellem muren omkring stenindustriarealet (delområde 2) og lagunen (1.1). Lagunens sydbred består af en ret nyetableret stenskråning, der endnu er sparsomt bevokset. Ovenfor stensætningen løber en sti langs muren. Langs muren er plantet en smal bræmme af træer. Botanisk er området ret uinteressant. På stenskråningen raster ofte viber. Figur 1, Naturelement 1.1, 1.2 og 1.3 set fra nordøst. 4

5 Figur 2. Naturelement 1.1 og 1.4 set fra vest. 1.5 Område er domineret af opfyld. Størsteparten af området er dog sparsomt bevokset. I randen mod syd og øst findes tættere græsvegetation med buske. Her er en ganske rig flora som er typisk for fyldpladser ( ruderater ). Blød Kvasthøgeurt kan findes her. På undersøgelsestidspunktet fandtes der flere bunker af oplagret materiale, hvor bl.a. padder kan skjule sig. Figur 3. Naturelement

6 1.6. Et indhegnet område der bruges som oplagsplads for byggematerialer og skurvogne. Det er mindre botanisk varieret end 1.5. Stenindustriområdet (delområde 2) 2.1. Området udgør størsteparten af den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet. Området anvendes til indskibning og sortering af grus, og der er ofte aktivitet døgnet rundt. Det er foruden enkelte bygninger præget af sten- og grusbunker, stensorteringsanlæg, grusvaskeanlæg osv. Botanisk er det uinteressant, da det er næsten vegetationsløst. Figur 4, Område Dæmningen mellem 2.1. og havet. Den er forholdsvis botanisk interessant og minder om dæmningsdelen 1.2. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området Industrihavn til pålæsning af sand og grus. Den er vegetationsløs og uden botanisk interesse. Vanddybden er ret stor og afgrænsningen mod land udgøres på to sider af høje spunsvægge. I delområdet inkluderes også strandzonen Molen syd for industrianlægget. I østenden er molen udvidet, og der er plads til en parkeringsplads med et par skure. Intet af større botanisk interesse. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området. Havområdet (delområde 3) 3.1. Et marint forland til dæmningen opstået ved pålejring af sand. Interessant område med bl.a. en stor bestand af Farve-Vajd. Delområde 3.1 er del af de internationale naturbeskyt- 6

7 telsesområder. Området anvendes rekreativt der ligger gerne en eller flere joller trukket op på land. Tilgroning med Rynket Rose (Rosa rogusa) er en trussel mod strandengsvegetationen, da arten spreder sig hurtigt og danner et dominerende vegetationsdække. Figur 5. Naturelement 3.1 set fra vest Kalveboerne ud for Råhavnen. Området er ikke nærmere undersøgt. Der er formentlig kun Ålegræs og Blæretang og få andre tangarter. Der raster til tider andefugle i området, og det bruges til lystfiskeri med garn eller ruse. Under motorvejsbroen fiskes der med snøre. Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre Holme (delområde 4 og 5) 4.1. Den sydvendte skråning mod Amagermotorvejen. I kanten forneden vokser bl.a. Blød Kvast-Høgeurt. Skråningen er delvis tilplantet Dæmning og dæmningsskråning, der afgrænser området mod vest. Dæmningen er asfalteret foroven og på havsiden og beklædt fliser ind mod land. Intet af større botanisk interesse Dels fortsættelsen af dæmningen (5.1) mod syd og dels en gruset forplads til industriområdet 2.1. Her er ikke meget vegetation, men dog lidt ruderat-arter. 7

8 4. Sammenfatning af naturbeskyttelsesinteresser Omfanget af nationale og internationale naturbeskyttelsesområder i og omkring undersøgelsesområdet fremgår af Bilag 2. Betydningen af disse udpegninger fremgår af det følgende. Internationale naturbeskyttelsesområder I henhold til EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv har den danske stat udpeget en række områder overalt i landet, hvor beskyttelsen af naturen skal prioriteres særligt højt. Disse områder kaldes henholdsvis Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, og som en fællesbetegnelse kaldes de Natura2000 områder. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder består af en række arter og naturtyper, som skal nyde særlig beskyttelse og aktiv fremme indenfor de udpegede arealer. I nogle tilfælde er Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder sammenfaldende. Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet fastslår, at myndighederne ikke kan give tilladelse til planer og projekter, som vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Det gælder også projekter på nærliggende arealer, der direkte eller indirekte kan skade udpegningsgrundlaget. Derfor skal de biologiske konsekvenser af projekter og planer i og nær Natura2000 områder altid vurderes. Det marine forland i områdets SV-hjørne (delområde 3.1) og havområdet udfor Råhavnen indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Vestamager og havet syd for (EF- Fuglebeskyttelsesområde 111 og EF-Habitatområde 127). Beskyttelsen indebærer, at aktiviteter ikke må forringe vilkårene for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget (se Tabel 1 og Tabel 2). Figur 6 viser det samlede omfang af Fuglebeskyttelsesområde 111 og Habitatområde 127, og det fremgår at de to områder i dette tilfælde er 100% sammenfaldende. Bilag 2 viser grænsen af disse områder omkring Råhavnen. Figur 6. Vestamager og havet syd for med Fuglebeskyttelsesområde 111 (tv) og Habitatområde 127 (th). Områderne er sammenfaldende, og grænser op til Råhavnen som det fremgår af Bilag 2 (Kilde: Skov- og Naturstyrelsen). 8

9 Tabel 1. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde 111. Y=Ynglende art, T=Trækgæst der opholder sig i området i internationalt betydende antal, Tn=trækfugle der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Lille skallesluger Rørhøg Plettet rørvagtel Klyde Almindelig ryle Havterne Dværgterne Mosehornugle Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Knopsvane Troldand Stor skallesluger Ynglende i.h.t. DMU s database Y Y Y Y Y Y Y Trækkende i.h.t. DMU s database Tn T T T Tabel 2. Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde 127. Naturtyper med * er prioriterede naturtyper iflg. EU-systemet. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. Nr Beskrivelse af naturtype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2120 Hvide klitter og vandremiler Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 fastlægger et generelt forbud mod tilstandsændringer af søer, moser, strandenge, heder og overdrev, hvis de overstiger en række forskellige arealkrav. Således er søer beskyttet, hvis vandspejlet inklusiv den omkringliggende vegetation overstiger 100 m 2. Det eneste 3 område i Råhavnen er lagunesøen (delområde 1.1), som er udpeget som beskyttet sø. Udpegningen indebærer, at lagunens tilstand ikke må ændres uden dispensation fra Københavns Amt (fra 1/1-07 overlades denne kompetence til kommunen). Habitatdirektivets Artikel 12 Størstedelen af EF-Habitatdirektivet vedrører bestemmelser, som har betydning i de udpegede Habitatområder (se afsnit vedrørende Internationale naturbeskyttelsesområder side 8). Bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12 har dog betydning overalt i unionen, også udenfor Habitatområderne. Artikel 12 definerer en række beskyttelseskrav rettet mod bestemte arter af dyr og planter. De relevante arter er opført på direktivets bilag IV som gengives bagerst i denne rapport (Bilag 5). Bestemmelserne i Artikel 12 forbyder følgende for de angivne dyrearter: 9

10 Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen. Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Hertil kommer for disse dyrearter forbud mod opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem der lovligt er indsamlet inden direktivets ikrafttræden (1994). Blandt de arter som er omfattet af bestemmelserne i artikel 12 findes med sikkerhed grønbroget tudse i området. Arten har dog ingen ynglesteder indenfor arealet. Praksis i Naturklagenævnet har vist, at lokalplanmyndigheden er forpligtet til at inddrage hensyn til Habitatdirektivets Artikel 12, uanset at direktivets bestemmelser ikke er fuldt implementeret i dansk lovgivning. Direktivets bestemmelser har således direkte virkning i forhold til alle myndigheders administration. 5. Biologiske registreringer Botanik Floraen i de enkelte delområder er beskrevet i Afsnit 3. Delområdespecifik planteartsliste fremgår af Bilag 4. Den største botaniske interesse knytter sig til området ved lagunen (1.1). Dog bemærkes også fund af den sjældne Blød Kvast-Høgeurt i området nær motorvejen (1.3, 1.5, 1.7 og 4.1) og den halvsjældne Egernhale-Byg i naturelement 1.5 (se forsiden). Blød Kvast-Høgeurt kendes også fra den tilstødende del af Avedøre Holme, mens Egernhale-Byg findes spredt i nogle af kommunens parkområder (bl.a. Mågeparken). Det marine forland syd for stenbehandlingsanlægget (3.1) er botanisk interessant med bl.a. en stor bestand af Farve-Vajd. Figur 7. Blød Kvast-Høgeurt 10

11 Figur 8. Farve-Vajd Padder Der er ikke ynglesteder for padder på arealet. Dertil er vandet i lagunen for salt. To arter er fundet på land. Skrubtudse er fundet i delområde 1.5 og er desuden set vandrende på dæmningen (5.1, 5.2). Grønbroget tudse er fundet på cykelstien mod Amager (4.1) og på kystdæmningen (1.2, 2.2 og 2.4). Kystdæmningerne rummer særlig gode forhold for grønbroget tudse, fx skjulesteder i stensætningerne. Dæmningerne 1.2 og 2.2 er helt ubefærdede om natten, mens vejen på 2.4 benyttes af lystfiskere og arbejdere ved havneanlægget. Delområderne 1.3, 1.4, 1.5 og 1.7 rummer egnede fødesøgningsområder, men der er ikke fundet fouragerende grønbrogede tudser. Delområde 1.6 er ikke undersøgt, men det adskiller sig ikke væsentligt fra 1.5. Delområde 3.1 rummer egnede fødesøgningsområder i en smal bræmme sandstrand og langs stenmolen ind mod 2.4, men er ellers for tæt bevokset for arten. Delområde 2.1 er ikke undersøgt detaljeret om natten, men den stadige udskiftning i grusbunkerne gør det vanskeligt for tudserne at finde sikre skjulesteder i disse. Det er formentlig muligt for tudserne at skjule sig under andet deponeret materiale, men det totale fravær af vegetation betyder at fødegrundlaget er ringere end i randområderne (2.2 og 2.4). Figur 9. Grønbroget tudse 11

12 Fugle Der er ikke fundet ynglende arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Forekomsten af rastende fugle er ikke grundigt undersøgt, men en af denne rapports forfattere (John Frisenvænge) har tidligere år observeret bl.a. rastende dværgterne og klyde, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde. Yngleforekomsten af almindelige fuglearter er ikke totalt kortlagt, idet undersøgelserne har været målrettet arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister. Undersøgelsen er dog tilstrækkelig til at karakterisere fuglefaunaen i de enkelte naturtyper. Ynglefuglene afspejler de tilstedeværende natur- og landskabstyper: lagune med rørskov, levende hegn, græsarealer med spredte buske, bare arealer med stenbunker. Råhavnen domineres arealmæssigt af åben lagune og sten-og grusbehandlingsanlæg. Det samlede areal af de øvrige natur- og landskabselementer er lille, og der er kun fundet få (1-3) ynglepar af de enkelte arter. Ynglefuglene er fundet i tilknytning til flg. naturtyper: Vandflade og rørsump (1.1): Blishøne, Rørspurv. Buske og træer (1.4, 1.5, 3.1): Tornsanger, Tornirisk, Husskade, Solsort, Bare arealer med stenbunker (2.1): Husrødstjert, stenpikker, hvid vipstjert. Desuden er set gul vipstjert, men det er uvist om arten yngler indenfor området. Hvid vipstjert, stenpikker og husrødstjert har ynglet i delområde 2.1 igennem en årrække. Avedøre Holme er kendt for en stor bestand af de sidstnævnte to arter, der i høj grad er kulturfølgere med præference for industri- og havneområder. I havområdet ud for Råhavnen raster lejlighedsvis ænder og svaner, og i de lavvandede områder ud for 3.1 ses vadefugle så som rødben. Dyndfladerne i lagunen (1.1) benyttes til fødesøgning af måger, terner og vadefugle. I sommerhalvåret ses voksne og unger af strandskade, klyde, dværgterne, havterne, rødben og hættemåge, der yngler i nærområderne udenfor Råhavnen. Dertil kommer i træktiden rastende vadefugle, der bl.a. omfatter rødben, hvidklire og (undertiden ret store) flokke af rastende viber. I forhold til udpegningsgrundlaget for den nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde er de relevante rasteforekomster klyde, havterne og dværgterne (se Tabel 1). Udenfor yngletiden ses på land forskellige spurvefugle, især grønirisk, der tiltrækkes af rosenbuskene. 12

13 6. Plejemålsætninger og metoder Overordnede plejemålsætninger Følgende overordnede målsætninger for området kan opstilles: 1. Udvikling af hele området inklusiv erhvervsområdet i den sydlige del, som et grønt område. 2. Udvikling af naturtyperne kystlaguner og strandsøer og strandenge. Plejen af områder på land målrettes udvikling og bevarelse af åbne kystnære naturtyper som strandeng og strandoverdrev (uden tilplantning). 3. Sikring af levemuligheder for grønbroget tudse. Råhavnen er levested for grønbroget tudse, som er omfattet af Habitatdirektivets Artikel 12. Arten er gået kraftigt tilbage på Avedøre Holme, bl.a. pga. forringede ynglemuligheder. Det bør sikres at levesteder på land for denne art bibeholdes samt forbedres. Desuden anbefales det at give arten mulighed for at yngle indenfor området. 4. Bevarelse af laguneområdet som rasteplads for måge- og vadefugle 5. Etablering af rekreative aktiviteter i bedst mulig samspil med de biologiske interesser i området. Virkningen af naturplejen bør løbende vurderes ved at sammenligne med målsætningerne, og plejeplanen må om nødvendigt justeres. Træplantning vil generelt være i modsætning til målsætningerne og bør derfor undgås. Enkelte udvalgte steder kan selvsåede træer og buske bevares af æstetiske årsager. Der bør ikke foregå nogen sprøjtning eller gødskning af området. En del affald, så som plasticposer, krus, pap o.lign. ligger på arealet og bør af æstetiske grunde fjernes. Plejeforslag Som hovedregel skal udvikling af naturværdierne ske gennem naturlig vegetationsudvikling kombineret med vegetationspleje for at undgå tilgroning. Dette vil dels sikre udvikling af en interessant og varieret flora og dels bevare området som fødesøgningsareal for grønbroget tudse. Derimod vil påførsel af jord og tilsåning eller tilplantning resultere i en mindre varieret flora, og området vil hurtigere blive for tilgroet for tudserne. Som udgangspunkt rummer området en meget interessant naturtype, kystlagunen (1.1). Denne er et værdifuldt levested for fuglelivet og bør ikke gennemgå ændringer der vil forringe dens status som rasteplads for flere fuglearter. I det følgende fremlægges en række plejeforslag. Forslagene er især rettet mod at støtte udpegningsgrundlaget for det nærliggende Habitat og Fuglebeskyttelsesområde, samt at forbedre levevilkårene for grønbroget tudse som er beskyttet af Habitatdirektivets Artikel 12. Derudover er forslagene rettet mod at opfylde de overordnede plejemålsætninger. Den geografiske fordeling af plejemålsætninger fremgår af Bilag 3. De plejemetoder som skal anvendes i de enkelte delområder fremgår af det følgende. 13

14 Pleje af strandengsvegetation og lagune Omfanget af strandengs- og kystnatur kan øges ved at introducere en pleje af landområderne omkring lagunen. Disse områder har potentiale til at udvikle strandengsvegetation gennem naturlig vegetationsudvikling. Dvs der ikke er behov for anlæg eller udsåning for at fremme strandengsvegetationen. Etablering af mindre niveauvariationer ved afskrabning og opfyldning vil fremme etablering af fugtkrævende strandengsvegetation i lavningerne, mens de mere tørre arealer kan udvikles til strandoverdrev. Pleje af strandengsvegetationen vil både være til gavn for de sjældne typiske strandengsplanter, og for grønbroget tudse som kræver åbne arealer til fourageringsformål. På længere sigt skal vegetationen plejes for at bevare den lysåbne strandeng. Det kan gøres på to måder: 1. Græsning af få køer, kalve eller får. Græsning vil være optimalt for floraen i området, og vil bidrage til at skabe et meget interessant overdrevslignende miljø med blandt andet den sjældne Blød Kvasthøgeurt og Egernhale-Byg, som begge er registreret på området. Afgræsning kræver naturligvis hegning, som vil reducere områdets rekreative tilgængelighed. De helt bare områder bør ikke afgræsses før om ca 5 år, da de skal have tid til at udvikle et vegetationsdække. Antallet af græssende kreaturer må bero på en konkret vurdering umiddelbart inden afgræsning igangsættes. Det er dog vigtigt at understrege, at dyrene skal tilbydes mindst muligt tilskudsfoder, og gødskning af områderne for at fremme græsproduktionen ikke kan accepteres. 2. Mekanisk slåning hvert 3. år og fjernelse af afslået vegetation. De helt bare områder bør ikke slås i mindst 5 år. Derefter bør de også indgå i et treårigt slåningsrul. Udpining af vegetationen vil gå hurtigere ved afhøstning end ved afgræsning, da det afhøstede materiale løbende fjerner næringstoffer fra arealet. Dermed skabes der sandsynligvis hurtigt en overdrevslignende vegetation med denne plejeform. Til gengæld kan arealet få et mere ensartet udseende. For at bevare den lysåbne naturtype bør der ikke foretages tilplantning med buske og træer. Hvor buskads breder sig på bekostning af lavere vegetation bør dette nedskæres med mellemrum. Eksempelvis er dele af område 3.1 i kraftig tilgroning med Rynket Rose, der er et aggressivt landskabsukrudt i kystnære områder. Enkelte udvalgte steder kan selvsåede buske og træer bevares af æstetiske årsager. Fremme af grønbroget tudse ved etablering af skjulesteder og ynglesteder Artens muligheder for at overvintre i området kan sikres dels ved at bevare stenbunker o.lign. der fungerer som skjule- og overvintringssteder i dag, og dels ved at etablere nye stenbunker. Der kan f.eks. laves 2 til 3 overvintringssteder i den sydvendte skråning som ligger i den østligste del af område 4.1. Overvintringsstedet laves ved at udgrave et 1-1 ½ m dybt hul i skrænten og fylde det med sten. Områder egnet til etablering af nye skjulesteder for grønbroget tudse er markeret på Bilag 3. Artens muligheder for at yngle i området kan forbedres ved at anlægge en lavvandet (<1 m dyb) ynglesø af brak- eller ferskvand med meget svagt hældende bredder (ca 1:10) og uden tilstedeværelsen af fisk. Søen bør kunne holde et tilstrækkeligt vandniveau gennem nedbør indtil haletudserne er gået på land i slutningen af juli. Det gør ikke noget at søen tørrer ud i august måned. Det er vigtigt at ynglesøen ikke kommer til at stå i direkte forbindelse med Kalveboderne (3.2), da høj saltholdighed og større fisk ellers vil tage livet 14

15 af paddeynglen. Søen må ikke være skygget af træer, og tilgroning skal om nødvendigt begrænses ved bortskrabning af rørsump og/eller afhøstning. Der er flere muligheder for at etablere ynglesteder for grønbroget tudse indenfor området (se Bilag 3): 1. Der kan udgraves et vandhul på de opfyldte arealer (f.eks. 1.5). Pga. den stenede undergrund kan det være nødvendigt med lerforing. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb som fores med ler normalt mindst 4 gange søens areal. 2. I tilfælde af at den industrielle aktivitet i 2.1 ophører, kan et sedimentationsbassin tæt på lagunen formentlig bruges som ynglested for arten. 3. Det er muligt at etablere et nyt lavvandet vandhul i kanten af strandlagunen i delområde 3.1. Pga. den stenede undergrund kan det være nødvendigt med lerforing. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb som fores med ler normalt mindst 4 gange søens areal. 4. Etablering af en strandsø uden direkte forbindelse med havet i kanten af lagunen. Dette kan gøres ved at etablere en lav dæmning så et hjørne af lagunen afsnøres. Materialet i dæmningen skal være groft og gruset, så der fortsat kan være omtrent samme vandstand på begge sider af dæmningen. Dæmningen vil forhindre indvandring af fisk. Eksisterende fisk forsvinder ved første udtørring af afsnøringen. Med mellemrum vil det være nødvendigt at rydde den afsnørede strandsø for rørsump. Forslag 4 vil kræve 3-dispensation til indgrebet. Da indgreb 4 entydigt vil forbedre naturtilstanden af hensyn til grønbroget tudse, kan den relevante myndighed sandsynligvis bevilge dispensation uden problemer. Forslagene 1-4 kan gennemføres uafhængigt af hinanden, dog skal forslag 3 og 4 ses som alternativer. Alle forslag vil gavne grønbroget tudse væsentligt sammenlignet med situationen i dag, hvor der ikke findes egnede ynglesteder indenfor området. Jo flere nye ynglesteder der etableres, des bedre betingelser kan der skabes for grønbroget tudse på længere sigt. Rekreative anlæg Den rekreative brug af området begrænser sig i dag til spadsereture og lystfiskeri fra kysten, samt jollesejlads fra 3.1. Lokalisering af nye rekreative anlæg giver de færreste konflikter med naturinteresserne, hvis de placeres i områder der har en ringe naturværdi i dag. Pladskrævende rekreative anlæg (boldbane eller lignende) bør derfor placeres i område 2.1. I fremtiden ønskes aktiviteter i hele planområdet, der ikke er i konflikt med naturinteresserne på naboarealerne. Derfor bør de rekreative anlæg primært rettes mod den stille naturnyder, mens støjende aktiviteter, og faciliteter som skaber meget trafik bør undgås. Opholdsarealer med bænke og borde kan i et mindre omfang etableres i området nord for lagunen uden konflikt med biologiske interesser. Dette område er allerede i dag det mest tilgængelige, da det ligger tæt på cykelstien til Amager. Rekreativ adgang (stier) Området er i dag ikke særligt indbydende for besøgende, da det ligger gemt bag volde og dæmninger, og store dele af området er utilgængeligt bag indhegninger. Til gengæld er 15

16 der gode udsigtsmuligheder over lagunen fra cykelstierne mod nord og vest. Den rekreative brug af området kan fremmes ved at øge adgangsmulighederne til området fx i form af nye stier. På nuværende tidspunkt foregår adgang til den nordlige del af området ad cykelstien langs motorvejen og stien langs dæmningen vest for området. I den sydlige del er der adgang via stien på sydmolen. På sigt vil det være oplagt at etablere et sammenhængende stinet. Det er i dag muligt at gå rundt om lagunen via de eksisterende cykelstier, den asfalterede kystdæmning (1.2) og en trampesti langs muren ind til industriområdet (1.4). Dette stiforløb medfører imidlertid risiko for forstyrrelse af rastende fugle i lagunen, specielt hvis færdslen øges. Asfaltbelægningens dårlige tilstand på dæmningen (1.2) begrænser færdslen ad denne sti i dag, men en øget anvendelse af stien vil forringe laguneområdet som rastested for fugle. Dette gælder i særlig grad hvis et sammenhængende stisystem anvendes til cykeltrafik. Færdsel i området syd for lagunen vil derimod kunne ske uden forstyrrelse af fuglelivet, hvis den foregår syd for muren, der adskiller delområde 1 og 2. Figur 10, Figur 11 og Figur 12 illustrerer mulighederne for at etablere stier i og omkring laguneområdet, med større (Figur 10) eller mindre (Figur 12) negative konsekvenser for fuglelivet. De negative konsekvenser af forslag som ses på Figur 10 og Figur 12 begrænses væsentligt, hvis muren mellem lagunen og det eksisterende industriområde bevares. Muren kan sikre adskillelse mellem rekreativ færdsel, og de rastende fugle i lagunen. Hvis muren bevares, kan lagunens funktion opretholdes samtidig med øget rekreativ færdsel på de skitserede stier som er vist på Figur 12. Stiforløb gennem det eksisterende industriområde (delområde 2) kan etableres overalt uden væsentlige konsekvenser for naturen -dog under forudsætning af, at den eksisterende mur bevares, hvis der etableres stier nær lagunen. Placering af stierne i delområde 2 er derfor ikke vist på Figur 10, Figur 11 og Figur 12. Hvis man af hensyn til fuglelivet undlader at etablere stiforbindelse over dæmningen mod øst vil denne genvej nok blive benyttet alligevel i mindre omfang. Men brugen vil være mindre intensiv hvis den ikke har status som officiel sti og ikke vedligeholdes. Uanset valg af stiføring bør cykling og motorkørsel på dæmningen øst for området forhindres. Samlet set anbefales det af hensyn til fuglelivet, at den eksisterende mur bevares for at reducere forstyrrelser fra fremtidige rekreative aktiviteter i delområde 2. Muren kan uden problemer skjules med slørende beplantning, som allerede delvist er etableret langs nordsiden. Muren kan eventuelt erstattes af et kraftigt ugennemsigtigt flethegn (minimum 2 m højt), kombineret med slørende beplantning. Murens funktion kan på sigt også erstattes af et tæt trerækket løvtræs læhegn med hjemmehørende træer og buske. Et trerækket læhegn kan normalt vokse op i tilstrækkelig højde på 7-10 år, og bør således etableres i god tid inden opstart af rekreative aktiviteter i delområde 2. 16

17 Figur 10 Figur 11 Figur 12 17

18 Bilag 1. Naturelement nummerering Undersøgelsesområdet med angivelse af naturelementnumre som anvendes i teksten. (Matrikelgrænser ophavsret KMS; Luftfoto DDO Land2004, COWI). 18

19 Bilag 2. Naturbeskyttelsesudpegninger Områder som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens (NBL) 3 og arealer udlagt til internationalt Habitat og fuglebeskyttelsesområde (Matrikelgrænser ophavsret KMS; Luftfoto DDO Land2004, COWI). 19

20 Bilag 3. Plejemålsætninger Målsætninger for de enkelte dele af området. Nummerering af delområder fremgår af bilag 1. Plejemetoderne fremgår af tekst. (Matrikelgrænser ophavsret KMS). 20

21 Bilag 4. Flora artsliste I floraliste angiver B efter det danske artsnavn "bemærkelsesværdig" og S betyder sjælden. Blød Kvasthøgeurt er dog meget sjælden, og har en af sine få forekomster i landet ved Kalvebodsbroen og på Avedøre Holme. Flora artsliste 21

22 22 Flora artsliste

23 Flora artsliste 23

24 24 Flora artsliste

25 Flora artsliste 25

26 26 Flora artsliste

27 Bilag 5. Habitatdirektivets Bilag IV Herunder fremgår de dyre- og plantearter som er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og som dermed er omfattet af bestemmelserne i direktivets artikel 12. Habitatdirektivets Bilag IV 27

28 28 Habitatdirektivets Bilag IV

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013 Sendes pr. mail: mmo@horten.dk Tidsbegrænset dispensation til opstilling

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 143 0 Sandbanker med lavvandet vedvarende Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status dække af havvand Næringsstofbelastning

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd

Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd BilagKB_120131_pkt13_07 Københavns Energi Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd Teknisk rapport Februar 2011 BilagKB_120131_pkt13_07 Københavns Energi Natura 2000 konsekvensvurdering

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken Andelshaveforeningen Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby ATT. Fredningsnævnet Fremsendt via mail til: kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af en sø

Landzonetilladelse til etablering af en sø Mogens Mugge Weje Harck Lauridsen Teglværksvej 12 Starreklinte 4534 Hørve Sendt til e-mail: mugges@hotmail.dk Den 13. november 2014 Natur, Miljø og Trafik Landzonetilladelse til etablering af en sø Odsherred

Læs mere

Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Ærø Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Ærø Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder. «Navn» Att.: «Attention» «Adresse» «Postnr» «By» «Land» Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Christian.Vinther@svendborg.dk www.svendborg.dk VVM-screening

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for Boligejendom ApS v. Procasa Nørre Voldgade 22, 1. sal 1358 København K Att.: Steen Fischer Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af bro ud i sø

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af bro ud i sø Center for Teknik Miljø og Klima Søren Pedersen Kildegårdsvej 19 3100 Hornbæk Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 20.06.2016 Sagsnr. 16/11529 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. november 2009 J.nr. NKN-131-00343 NKN-1322-00095 AUP Afgørelse i sagen om opfyldning

Læs mere

Ejby Mose lokal og bynær natur

Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er

Læs mere

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst. Vindtestcenter Kappel A/S Att.: Andreas von Rosen Diplomvej 377 2800 Lyngby Mail: avr@ewf-dk.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-360-00085 Ref. Kajra Den 22. maj 2013 Dispensation til opstilling af forsøgsvindmøller

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til delvis oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til delvis oprensning af sø Jan Løhndorf Haderslevvej 80 6760 Ribe Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 08-02-2016 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Sagsid 16/264 Dispensation

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere