Høringssvar på VVM-redegørelsen for Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart

Transkript

1 Dato: Arkivnummer: Vejdirektoratet Planlægningsafdelingen Høringssvar på VVM-redegørelsen for Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart Danmarks Naturfredningsforening takker for opfordringen til at afgive høringssvar på VVMredegørelsen. Foreningens hovedsynspunkter sammenfattes umiddelbart herunder. Dernæst følger en række afsnit med mere detaljerede refleksioner. Foreningens tre berørte lokalafdelinger i henholdsvis Odense, Assens og Middelfart Kommuner har samarbejdet med sekretariatet om foreningens samlede høringssvar. Hovedsynspunkter Vejdirektoratet og de involverede konsulentfirmaer fortjener stor ros for det omfattede arbejde, der tydeligvis ligger bag VVM-redegørelsen. Rapporterne er generelt grundige og velstrukturerede og tyder på en seriøs proces, bl.a. i kraft af de supplerende padderegistreringer. Det er særdeles positivt, at projektet med konkrete tiltag stræber efter at forbedre spredningsmulighederne for områdets dyreliv og mindske antallet trafikdræbte dyr sammenlignet med den nuværende situation samt mindske vejvandets negative påvirkning af omgivelserne. Vi opfatter, at det samlede forslag om faunapassager omfatter seks forskellige passager, dvs. også den senest tilkomne paddepassage ved Spedsbjerg (som forbindelse mellem lokaliteterne 176 og 178). Denne fremgår ikke tydeligt af diverse sammenfatninger. Vejdirektoratet opfordres til at udforme den såkaldte paddepassage som en fuldgyldig faunapassage, også for andre dyrearter, eftersom motorvejen her blokerer en større spredningskorridor, hvor det er vurderet som vigtigt at forbedre passagemulighederne (se figur 7.8 i miljøvurderingen). Danmarks Naturfredningsforening finder det uacceptabelt, at rapporten lægger op til en løsning, hvor vejvandet der udledes til vandløbene vil overskride grænseværdien for kobber i samtlige vandløb undtagen et. Vi beder også Vejdirektoratet genoverveje løsningsmodellen med opholdsbassiner i stedet for nedsivning af vejvand for at tage hensyn til vandets fysiske kvalitet (søvandskarakter) og de store udsving i vandmængder. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler desuden, at alle vandløbsskæringer bygges til at kunne overholde Vandrammedirektivets nye og strengere krav til bl.a. fysisk udformning. Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over den meget kortfattede konsekvensvurdering af en eventuel påvirkning på Natura 2000-områderne. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Fax dn@dn.dk

2 Kapitel 7 Plante og dyreliv Natura 2000 Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over den meget kortfattede konsekvensvurdering af en eventuel påvirkning på Natura 2000-områderne. For at projektet skal kunne vedtages, skal myndigheden have vished for, at projektet ikke kan skade de pågældende Natura områder. Det er, ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen, tilfældet når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Der er altså tale om en meget høj prioritering af et sikkert fagligt grundlag. I miljøvurderingen står der på side 48 at Det vurderes på ovennævnte baggrund, at projektet ikke vil få nævneværdige negative effekter på omliggende Natura 2000-områder. Det ovennævnte består af en meget kortfattet opremsning af de pågældende Natura 2000-områder og arter (uden vurdering af tilstand og følsomhed) og syv linjers konstatering af, at der er en lille risiko for påvirkning fra afledt vejvand samt for udslip i forbindelse med ulykker med større spild af miljøfremmede stoffer på motorvejen. Disse beskrivelser viser ikke, hvorvidt der er foretaget en faglig vurdering af eventuelle konsekvenser. I kapitel 10 om overfladevand er der en nærmere beskrivelse af de problematiske stoffer i vejvandet, men heller ikke her er der nogen specifik risikovurdering af skadevirkninger på flora og fauna ved den løbende afledning eller ved de overløb der forventes at ske relativt ofte. Vi går ud fra, at der findes mere baggrundsmateriale for konsekvensbedømmelsen i forhold til Natura 2000? Vi understreger, at vi ikke umiddelbart har anledning til at betvivle konklusionen, men blot sætter spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for konklusionen. Faunapassager Umiddelbart er det ikke særlig ambitiøst at nøjes med én faunapassage for rådyr på en strækning af 34 km. Men ellers virker de planlagte faunapassager logiske. En undtagelse er dog den senest tilkomne paddepassage ved Spedsbjerg (som forbindelse mellem lokaliteterne 176 og 178). Vi anbefaler at denne passage udvides til at fungere for flere dyrearter. Den er placeret i et område, hvor motorvejen ifølge Direktoratets egne undersøgelser gennemskærer en større spredningskorridor og det bedømmes som vigtigt at forbedre passagemulighederne i dette område. Passagen står i øvrigt lidt for sig selv i den sammenfattende rapport og er ikke med i diverse sammenfatninger i miljøvurderingen, hvilket nok skyldes at den er tilkommet sent i processen. Vi opfatter denne sjette passage som en vigtig del af det samlede forslag om afværgeforanstaltninger med hensyn til barriereeffekt. Etableringen af ledelinjer og paddehegn skal ifølge VVM-redegørelsen ske i nødvendigt omfang. Vi kunne godt have ønsket os en specificering af nødvendigt omfang så dette vigtige emne ikke helt overlades til detailprojekteringen. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at der etableres paddehegn på betydeligt flere kritiske steder end ved den foreslåede paddepassage. Sådanne lave, blokerende hegn har vist sig at være en meget effektiv og billig afværgeforanstaltning, som redder livet på rigtig mange individer af fredede dyrearter, der er særdeles udsatte for trafikdrab i dag. Kapitel 10 Overfladevand Danmark Naturfredningsforening vil gerne henlede opmærksomheden på det forhold, at den indirekte vandafledning til forskellige følsomme Natura 2000-områder gør det ekstra nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet, når vandrensningssystemerne planlægges og bygges. Bassiner fordele og ulemper Vi glæder os over ambitionerne og planerne om at forbedre kvaliteten af vejvandet inden det afledes til omliggende vandløb, sammenlignet med den nuværende situation. For at sikre at systemet er tilpasset en fremtid med kraftigere nedbør (såkaldt monsterregn) anbefaler vi at Variant A gennemføres. Så vidt vi kan regne ud, må en større dimensionering også lede til 2

3 færre overløb og længere opholdstid i bassinerne og dermed umiddelbart bedre vandrensning. Der er dog også problemer forbundet med bassinsystemet: Alt vand tænkes ledt til bassiner med en opholdstid på over tre døgn. For det meste vil opholdstiden være meget længere. Vandet får hermed søkarakter med betydelig algevækst, høj temperatur, lavt iltindhold osv. Det er ikke godt for et lille øvre vandløb og den hertil knyttede fauna, som oftest er tilpasset præcist de modsatte miljøbetingelser. Det forholder VVM-redegørelsen sig overhovedet ikke til. Vi savner derfor overvejelser om, hvorvidt tilløb til vandløb via bassin virkelig at foretrække frem for tilløb til vandløb "via grundvand". En satsning på mere nedsivning så vandet går gennem det øvre grundvandsmagasin så langt som muligt er at foretrække ud fra et vandløbssynspunkt, både på grund af forsinkelseseffekten og for at undgå søkarakter. Samtidig skal der naturligvis tages de nødvendige hensyn til drikkevandsressourcerne. Vejdirektoratet bedes også overveje om bassinerne skal placeres så tæt på kilden (vejen) som muligt eller så tæt på vandløbet som muligt. Ud fra et vandløbssynspunkt vil det antageligt være en fordel at lægge bassinet tæt på vejen, så afløbet fra bassinet løber i grøft/nyt vandløb så langt som muligt før tilløbet til vandløbet. Det vil give vejvandet maksimalt vandløbspræg/minimalt søpræg før det tilledes vandløbet. Til sidst savner vi også en vurdering af, hvor store hydrauliske belastninger vandløbene vil få og hvad dette betyder for kvaliteten. Miljøfremmede stoffer Miljøvurderingen viser på betydelige usikkerheder med hensyn til vejvandets indhold af miljøfremmede stoffer og disses biologiske effekter, f.eks. kobber, MTBE og nedbrydningsstoffer fra kaliumferrocyanid. Det er særdeles positivt at konstruktionen af bassinerne gør det muligt at forhindre udslip til recipienterne ved uheld på vejen. Men den øgede mængde vejvand gør det vigtigt at overvåge de løbende udledninger af problematiske stoffer til vandløbene nøje. Som det fremgår af rapporten er Hovedparten af vandløbene er højt målsat, og mange af vandløbene opfylder i dag ikke målsætningen. Udledningen af vejvand forbedrer ikke denne situation. Det er en alvorlig mangel ved VVM-redegørelsen, at kobberproblemet ikke skitseres løst, for det skal det. Fortyndingsløsningen rækker ikke. Det er helt uacceptabelt at forurene samtlige åer, med undtagelse af en, udover grænseværdierne på grund af en vej. Vejunderføringer af vandløb Det er et problem, at Vejdirektoratet i sin beskrivelse af hvad man tænker at gøre omkring vejunderføringerne tager udgangspunkt i de gamle/hidtidige målsætninger (eks. Baghaveafløbet) når der meget snart kommer nye målsætninger i kraft af Vandrammedirektivet og ikke mindst tilhørende krav om at gøre den fysiske tilstand så god som muligt. Alle rørlagte strækninger bør i forbindelse med vejprojektet forberedes til åbning eftersom det er en forudsætning for at bedre kvaliteten helt generelt. Rørlægninger vil næppe blive fastholdt fremover med mindre det kan påvises, at de tjener et overordentligt vigtigt samfundsmæssigt formål. Med hensyn til passagemuligheder for vandlevende dyr er det positivt at forholdene forbedres ved Møllebækken og Gremmeløkke Å. Det er lidt uklart om forholdene ved de andre vandløb blot sikres (eventuelt i en dårlig tilstand) eller konstrueres så passage kan ske uhindret. Vi håber at ambitionerne rækker til at sikre at vandlevende dyr kan passere motorvejen uhindret ved alle de relevante vandløb. Kapitel 13 - Støj Vi glæder os over planerne om at anvende støjreducerende asfalt for at opnå en støjneutral løsning for motorvejsudvidelsen eftersom trafikstøj også forringer den rekreative værdi af de åbne landskaber og naturområder som motorvejen passerer igennem. 3

4 Kapitel 15 Råstoffer og affald Danmarks Naturfredningsforening fraråder kraftigt at overskudsjord bruges til terrænmodellering af landbrugsjord, eftersom der er høj risiko for at geologisk værdifulde landskaber, potentielle vådområder og marginaljord med højt naturindhold derved forsvinder. Øvrige kommentarer til miljøvurderingsrapporten I de indledende afsnit samt i konklusionerne kunne miljøvurderingen godt henvise til relevante miljømål, bl.a. for klimapåvirkning, vandløbskvalitet og biodiversitet og beskrive hvordan projektet forventes at påvirke mulighederne for at opnå målene. De indsatte naturbilleder er fine, men landskabsbilleder fra strækningen eller illustrationer af de berørte naturlokaliteter (med billedtekster) ville være mere interessante og brugbare. Det er svært at læse visse af kortene, f.eks. figur 7.8 på side 52. Det ville have været en stor hjælp med markering af nogle bynavne. Det er svært at finde rundt i de undersøgte naturlokaliteter (kort 13), logikken i nummereringen er ikke gået op for os endnu. Øvrige kommentarer til projektet Samlet naturplan for projektet Vejdirektoratet har med dette projekt muligheden for at vise, at en moderne motorvejsudvidelse kan blive en fordel for naturen i området. Danmarks Naturfredningsforening foreslår en at der udarbejdes en samlet naturplan for projektet forud for detailprojekteringen. Formålet skal være at sikre, at naturnytten af de nye vandhuller, skovrejsningen, faunapassager og andre naturrelevante afværgeforanstaltninger bliver så stor som mulig. Derudover kan en samlet naturplan give overblik og samordningseffekter i forbindelse med anlægsarbejdet og driften. I en naturplan kan der f.eks. opstilles mål og retningslinjer for implementeringen. En naturfølgegruppe kan eventuelt nedsættes, Danmarks Naturfredningsforening melder sig gerne som deltager. Hvis naturprojekterne i forbindelse med motorvejsprojektet desuden følges op løbende vil det resultere i gavnlige erfaringer for kommende infrastrukturprojekter. Vejdirektoratet kunne som en del af anlægsarbejdet også vise sit engagement for naturen i vejenes nærhed ved at iværksætte naturpleje af lokaliteterne 032 (overdrevsskrænt) og 095, hvor undersøgelserne har vist at tilgroning truer de gullistede arter Engblomme og Vårærenpris. Derudover gør motorvejsudvidelsen indgreb i en række mindre naturlokaliteter, som derved forringes. Denne forringelse kunne nok i mange tilfælde opvejes af at der blev igangsat pleje af områderne. Vejdirektoratet kunne være en drivende kraft i et sådant arbejde og derved påtage sig en førerrolle for grønne veje med grønne omgivelser. Trafikpolitik Danmarks Naturfredningsforening mener generelt ikke at fremtidens trafikløsninger er flere eller større motorveje. Bredere veje er ikke en langsigtet løsning på trængselsproblemerne, eftersom de i sagens natur opmuntrer til mere bil- og lastbiltrafik. Vejsektoren kan ikke ses isoleret og der er behov for samlede trafikløsninger, herunder bedre og hurtigere person- og godstogsforbindelser mellem landsdelene, så belastningen på vejene mindskes. Investeringer i vejanlæg, der skal holde i mange år fremover understøtter ikke en udvikling i retning af et bæredygtigt transportnet. Vejtrafikken skal ned af hensyn til blandt andet klima og luftforurening. Risikoen / chancen (alt efter hvordan man ser det) for at trafikken på vejene falder som følge af klimabevidsthed, stigende oliepriser og for langsom overgang til nye drivmidler er, så vidt vi kan se, ikke behandlet i rapportens forudsigelser om trafikmængder. 4

5 Med venlig hilsen Nora Skjernaa Hansen, , Natur- og planmedarbejder i samarbejde med lokalafdelingerne i Middelfart, Assens og Odense 5