Børn og Unge August 2013

Transkript

1 Sverigesprogrammet Børn og Unge August

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Indledning Formål og mål Organisering Tidsplan Indhold Økonomi Evaluering Afgrænsning og risici

3 1. Baggrund Hvorfor kigger vi til Sverige? Der er sat en svensk kurs med de seneste reformer, både Barnets Reform, Anbringelsesreformen og senest med Tilsynsreformen. Udgifterne til foranstaltningerne til udsatte børn og unge er væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Samtidig er der ikke noget i forskningen, der tyder på, at den svenske model er af dårligere kvalitet snarere tværtimod. En rapport fra KREVI (nu KORA) 1 beskriver, hvordan de svenske myndigheder håndterer indsatsen for udsatte børn og unge. Rapporten bygger på et studiebesøg i Borås Kommune og viser blandt andet, at sagsbehandlerne arbejder med, at foranstaltningerne til de udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, hvor det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller andet, mindre indgribende, tilbud. Endvidere kan Borås Kommune vælge fra et bredt udbud af tilbud på børneområdet. Udbuddet omfatter både offentlige og private leverandører, og en særlig svensk konstruktion med tilbud fra et fælleskommunalt aktieselskab, Gryning Vård. Socialrådgivere i den svenske kommune Borås følger oftere op på børnesagerne, end der typisk gøres i Danmark. Som konsekvens af kravet om den tætte opfølgning har de svenske socialrådgivere kun 15 børnesager hvor socialrådgivere i Herning i gennemsnit har ansvar for børn. Der er ansat en enhedschef, som følger op på lovgivningsdelen med henblik på ajourføring og information til rådgiverne. Det giver tydelighed omkring lovgivningen og bevillingskompetencen. Når et barn fra Borås Kommune er blevet anbragt eksempelvis i en plejefamilie, skal forvaltningen følge op inden for to uger, hvor handleplanen også skal være klar. Herefter følges der op én gang om måneden i det første år og efterfølgende fire gange om året. For anbringelser på institutioner følges der op hver sjette til ottende uge. For hjemmebaserede indsatser følges der op efter 4 uger, 3 måneder, 5 måneder, og ved 6 måneder besluttes videres forløb. I Danmark er kravet i lovgivningen, at der følges op på foranstaltninger efter 3 måneder og herefter hvert halve år. Sammenlignet med Danmark har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge. De har kortere anbringelser og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, som tyder på, at det går ud over kvaliteten. I Borås Kommune er anbringelserne på især institutioner kortvarige, og de varer sjældent mere end et år. De korte anbringelser skal også ses i sammenhæng med den høje prioritering af forebyggelse. 44 procent af Borås Kommunes udgifter på området går til forebyggelse. De anvender en bred palet af forebyggende foranstaltninger med udgangspunkt i et normaliseringsperspektiv, der indebærer, at man ønsker at fastholde den unge i så normal en tilværelse som muligt. Derfor bliver forebyggelse og tænkning i forebyggelse vigtigt. Udgangspunktet er nedenstående model. 1 KREVI marts 2012: Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. 3

4 Modellen viser Borås Kommunes indsatstrappe, hvor fokus altid er på, hvad der skal til, for at komme ned ad trappen til mindre indgribende foranstaltninger. Ud over at udgiften på det specialiserede børne- og ungeområde i Sverige er lavere end i Danmark, så er antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse i Sverige også større (67 % af unge, der er placeret, før de er 10 år i Sverige mod tilsvarende 57 % i Danmark). Alle foranstaltninger skal være afprøvet, inden der tales om anbringelse, og netværket kortlægges altid. Når et barn bliver anbragt, sker det med tæt opfølgning i sagerne, og efter 6 mdr. skal der ske en genovervejning af muligheden for, at barnet kan komme hjem til sin biologiske familie, eller om andre tiltag skal iværksættes. Samtidig med at barnet er anbragt, arbejdes der om muligt med forældrenes kompetencer med henblik på hjemgivelse, hvilket kan medføre korte anbringelsesforløb. Der opstilles konkrete, målbare, realistiske mål for den enkelte indsats, og sagerne følges tæt fra forvaltningens side. Ifølge KREVI-rapporten er ca. 75 % af de anbragte børn og unge i Borås Kommune placeret i plejefamilier mens kun 25 % af anbringelserne er på institution. I Danmark er fordelingen nærmere 50/50. De nyeste tal fra Herning Kommune viser, at der allerede er sket rigtig meget indenfor anbringelsesmønstret, siden KREVI udkom med sin rapport: Pr. 31. oktober 2012 er 63 % af de anbragte børn og unge i Herning Kommune anbragt i plejefamilier, og 37 % er anbragt på institution (inkl. handicapinstitutionerne). I Knæk kurven -projektet har Herning Kommune gjort nogle gode erfaringer med at betragte børne- og ungeområdet som et område, hvor man kan lave investeringer og regne med et afkast. Det er også princippet her, velvidende at Knæk Kurven byggede delvist på egne erfaringer samt andre danske erfaringer. Her er der tale om et projekt, hvor der ikke er danske erfaringer, men hvor ideen alene bygger på, hvad evalueringsinstitutioner som KREVI/KORA peger på som interessant fremtidig praksis, samt erfaringer Herning Kommune har fra de evidensbaserede metoder med at arbejde med familier, tidsbegrænset og normal-miljøorienteret. 4

5 2. Indledning Vi musta jobba langsigtet var dette projekts første titel. Det var nemlig den mest brugte begrundelse hos medarbejdere i Borås Kommune, når de skulle forklare de strategier og tiltag, de benytter på det specialiserede socialområde for børn og unge. Det handler ikke alene om at give de børn og unge, som det offentlige skal hjælpe, en god og tryg barndom. Nej, det handler om agere på en måde, så børnene og de unges muligheder for senere selv at kunne ernære sig og kunne leve i et fællesskab, bliver så store som muligt. Svaret på de spørgsmål bliver ikke fundet, som vi ofte gør i Danmark, i, hvad der er tradition for, eller hvilke erfaringer den enkelte medarbejder selv har, men i, hvad den nyeste forskning fortæller. I Sverige og Norge er der en helt anden tradition for at arbejde vidensbaseret. Der er en helt anden tradition for, at der er et tæt samspil mellem forskning og praksis, og der er en helt anden tradition for, at de ydelser, som de mest sårbare børn, unge og familier tilbydes, ikke som i Danmark er baseret på plejer og den gode fornemmelse, men er baseret på dokumenterede effekter og fælles viden. Det betyder også, at ophold på institutioner o. lign. kan være gode træningsbaner, men man lærer kun at cykle ved at cykle. Man lærer kun at begå sig i et normalt socialt fællesskab ved at leve sit liv dér. Derfor handler det om at være tæt på normalmiljøet i skoler og institutioner, og dér, hvor der skal bygges bærende relationer, er ikke til professionelle medarbejdere, men til familie og netværk. Ikke for at spare penge på den korte bane, men med det udgangspunkt, at det er dét, som holder på den lange bane. At der er et stort økonomisk potentiale i at tænke på den måde, er der ingen tvivl om, men hvad vigtigere er: Der er et endnu større menneskeligt potentiale for de berørte børn og unge. Deres familie og netværk er der nemlig også den dag, hvor den offentlige indsats stopper, og de professionelle medarbejdere er gået hjem. Sverigesprogrammet handler dybest set om at tænke på en anden måde, end der er tradition for i Danmark. Derfor er der heller ingen garanti for, at det bliver en succes. Vi har i Herning Kommune tradition for at turde gå nye veje. At lade innovative strategier og tilgange få lov at folde sig ud. Derfor vil projektet under hele forløbet være dynamisk og levende. Nye delprojekter vil komme til, og gode ideer vil sikkert vise sig ikke at holde. Derfor bliver projektets evaluering også helt central, hvorfor vi har valgt at indgå partnerskaber med KORA og Metodecentret i Århus. Partnerskaber, der skal sikre, at evalueringen bliver baseret på dokumenteret viden og ikke fornemmelser og tilfældige nedslag. 5

6 3. Formål og mål Dette projekt Sverigesprogrammet tager udgangspunkt i Byrådets børne- og familiesyn, som lyder: Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Alle familier og alle børn/unge besidder ressourcer, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. Formål (Vision) Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, og dermed bidrage til opfyldelse af Børn og Unges to målspor (95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse samt øget inklusion segregeringsandelen fra skolerne er max 4 % i 2015). Det giver bl.a. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Mål På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for Sverigesprogrammet i Herning Kommune: 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. 2. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. 6

7 3. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. 4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. 2 Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på specielle steder til specielle planer, når det handler om børn og unge med særlige behov. 5. Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte. 6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. 7. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. 8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. 9. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 2 Målet er max. 3 % s eksklusion til specialklasser og specialskoler i

8 4. Organisering Organiseringen i Sverigesprogrammet består af en styregruppe, et implementeringsteam, et kommunikationsteam, 5 projekter: Projekt Sverigesteam på myndighedssiden, Projekt Inklusion, Projekt Sundhedsfremme og 2 selvstændige projekter på leverandørsiden samt økonomiske følgegrupper. Styregruppen består af chefen for Center for Børn og Forebyggelse (projektejer), programleder, teamleder for Sverigesteamet (projektleder Projekt Sverigesteam), lederne af Børne- og Familierådgivningen, PPR og Sundhedsplejen, teamleder for psykologerne i PPR, leder af dagtilbudsområdet i Center for Børn og Læring, pædagogisk leder i CBL, en planlægger, en udviklingskonsulent, en forretningsudvikler samt institutionsledere (ad hoc). Sverigesprogrammet vedrører (i varierende grad) hele Børn og Unge, ikke mindst pga. projektets fokus på forebyggende arbejde og inklusion. Dette betyder også, at Center for Børn og Læring er helt afgørende i forhold til projektets arbejde på skoler og dagtilbud og derfor også er repræsenteret i styregruppen. De berørte skole- og institutionsledere i de tre sveriges-skoledistrikter samt de faglige organisationer informeres og inddrages løbende. Implementeringsteamet har ansvar for den overordnede projektstyring og implementering og består af programlederen, en udviklingskonsulent, en planlægger, en forretningsudvikler, en økonomimedarbejder, samt projektlederne for projekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme. Kommunikationsteamet har ansvar for den eksterne kommunikation af Sverigesprogrammet og består af programlederen, en planlægger, teamleder for PPR-psykologerne, projektlederen for Projekt Sverigesteam, forstanderne for hhv. Hedebocentret og Børne- og Ungecentret TOFTEN samt en sekretær. Projekt Sverigesteams projektgruppe består af projektleder samt de to koordinatorer i Sverigesteamet: koordinator for de tre PPR-psykologer og koordinator for de tre sundhedsplejersker. De to projekter om inklusion og sundhedsfremme ledes af hhv. teamleder for psykologerne i PPR og lederen af Sundhedsplejen. Se også bilag 1 for detaljeret organisering. De 16 medarbejdere i Sverigesteamet placeres samlet, for at få mest muligt ud af den intensiverede, tværfaglige indsats i de tre skoledistrikter. Samlet set sker forankring og medarbejderindflydelse i Sverigesprogrammet via SektorMEDudvalg i Center for Børn og Forebyggelse og Center for Børn og Læring samt de enkelte arbejdspladsmed. 8

9 Organisering i Sverigesprogrammet: Styregruppe Implementeringsteam Kommunikationsteam Projekt Tidsbegrænsede anbringelser Hedebocentret Projekt Tidsbegrænsede anbringelser TOFTEN Projekt Sverigesteamet Projekt Inklusion Projekt Sundhedsfremme Økonomisk følgegruppe Økonomisk følgegruppe Økonomisk følgegruppe 9

10 5. Tidsplan Sverigesprogrammet løber over fire år fra januar 2013 til og med Det første halve år indtil sommer 2013 er brugt på at forberede projektets start, herunder at inddrage skoler og institutioner, planlægning samt kompetenceudvikling af projektdeltagerne. August 2013 går selve implementeringen af projektet i gang. Dette vil endvidere være tidspunktet, hvor der laves en baseline-måling på relevante kvantitative økonomiske og sagsmæssige indikatorer, til brug for den senere evaluering af Sverigesprogrammet, som KORA og Metodecentret vil stå for. Dagplejen i de involverede distrikter inddrages fra januar Der holdes temamøde med de tre distrikters skoler og dagtilbud én gang om året. Efter halvandet års arbejde med implementeringen af Sverigesprogrammet vil det blive midtvejsevalueret i slutningen af På baggrund af denne midtvejsevaluering vil projektet evt. blive udvidet til flere skoledistrikter fra Efter endnu 2 års arbejde med implementering slutevalueres Sverigesprogrammet i efteråret To gange om året orienteres der i henholdsvis SektorMED-udvalgene i Børn og Unge samt Børne- og Familieudvalget (BFU) om status på projektet. Der udarbejdes en deltaljeret implementeringsplan for projektet med udgangspunkt i projektets forandringsteori til overordnet styring af projekt. Se nedenstående tidslinje og tidsplan. I de enkelte delprojekter, aktiviteteter og processer vil der være en række iterationer, hvorfor der inden for disse vil være selvstændige faser samt tilbageløb afhængigt af opnåede erfaringer. Tidslinje: Baselinemåling Slutevaluering Stopop/intern evaluering Midtvejsevaluering Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Or. BFU Temamøde Temamøde Temamøde Temamøde Fase 1 Forberedelse Fase 2 Opstart Beskrivelse, opstart og konsolidering af valgte pilotprojekter Fase 3 Opstart af nye pilotprojekter Tilretning iht. midtvejseval. Fase 4 Forberedelse og opstart af nye distrikter Overgang fra projekt til drift for de 3 oprindelige distrikter 10

11 Tidsplan: Fase 1 afklaring og planlægning Januar 2013 august 2013 Fase 2 - gennemførelse August 2013 december 2014 Fase 3 gennemførelse August 2014 december 2015 Fase 4 gennemførelse og afslutning August 2015 december 2016 Forberedelse af projektet: - Udarbejdelse af forandringsteori, endelig projektbeskrivelse, implementeringsplan, tidsplan og evalueringsplan - Kompetenceudvikling af medarbejdere - Studietur til Borås, Sverige - Teamopbygning - Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter - Orientering af BFU aug Igangsættelse af projektet: - Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte pilotprojekter (se forandringsteori). - Inddragelse af dagplejen - Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter - Orientering af BFU jan. + aug Midtvejsevaluering v/ KORA ultimo Evaluering af 50-undersøgelser v/ Metodecentret ultimo Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte pilotprojekter (se forandringsteori) - Justering og tilretning af projekt iht. Midtvejsevaluering. - Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter - Orientering af BFU jan. + aug Stop-op/intern evaluering ultimo Overgang fra projekt til drift for de 3 involverede distrikter. - Forberedelse og opstart af nye sverigesdistrikter. - Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter - Orientering af BFU jan. + aug Slutevaluering af KORA ultimo Orientering af BFU jan Se beskrivelse af færdiggjorte aktiviteter i Procesbeskrivelsen, bilag 2. 11

12 6. Indhold Sverigesprogrammet løber over 4 år, fra 2013 til Der er tale om et udviklingsprojekt, der kører som en del af den daglige drift. I 3 udvalgte projektdistrikter (skoledistrikterne Brændgård, Gjellerup og Sønder Felding/Skarrild) opnormeres antallet af sagsbehandlere i Børne- og Familierådgivningen. I de tre distrikter, der indtil da var dækket af 4 rådgivere, ansættes yderligere 4 rådgivere og 1 teamleder. Sagsbehandlerne organiseres i et selvstændigt tværfagligt team ( Sverigesteamet ) sammen med 3 psykologer fra PPR (heraf en ekstra i forhold til den eksisterende normering) samt 3 sundhedsplejersker, svarende til de 3 skoledistrikter. Hver rådgiver får færre sager og kan dermed følge barnet/den unge tættere. Indsatsen kan således løbende tilpasses, med henblik på at sikre den til en hver tid mindst muligt indgribende indsats. Samtidig kan barnets familie og netværk, herunder skoler og institutioner følges tættere og inddrages mere. Netværksmøder skal bruges intensivt; familiebehandling skal altid indgå, og indsatsen skal tage udgangspunkt i viden og forskning. PPR-psykologernes arbejdsopgaver vil som nu være at arbejde for at understøtte lærernes, pædagogernes og forældrenes bestræbelser på at skabe trivsel for det enkelte barn i de arenaer, som barnet agerer i. Dette gøres gennem en konsulterende tilgang til opgaven, hvor det er psykologens funktion at sætte en forandringsproces i gang, der kan munde ud i handlinger i netværket, der kan medvirke til, at barnet igen kommer i gang med at lære og trives. I forhold til projektet muliggøres en mere insisterende tilgang i forhold til de tiltag, der sættes i gang, ved at der gennem den tilførte medarbejderressource, og den dermed mindre sagsmængde pr. medarbejder, gives tid til tættere opfølgning og evaluering på de igangsatte tiltag. Herved sikres, at der løbende og hurtigt kan sættes andre initiativer i gang, hvis det første ikke har den ønskede effekt. Der igangsættes et projekt vedrørende øget inklusion (se bilag 3). Projektets mål er at eksplorere hvilke mulige veje, der kan være at gå i forhold til nye samarbejdsformer internt på forvaltningen, samt eksternt med de decentrale aktører på kommunens dagtilbud og folkeskoler. Der skal afprøves og udforskes nye måder og metoder for projektets psykologer at agere på, således at projektets målgruppe, de sårbare børn og unge, samt deres familier og de professionelle omkring barnet/den unge/familien oplever, at psykologen er tilgængelig, samarbejdende/inddragende de centrale aktører og opfølgende på de igangsatte initiativer. I arbejdet med at øge inklusionen i kommunen kan der ses på, hvorledes indsatstrappens forståelse kan indtænkes, når der laves handleplaner og placeringer af børn i specialklasse, specialtilbud eller specialskole, således at der arbejdes med at lave specielle planer i nærmiljøet frem for specielle pladser i segregerede tilbud. Så der i specialundervisningen er fokus på, hvad eleven skal mestre eller lære for at kunne komme ned ad trappen til et mindre ekskluderende tilbud. Endelig vil det være et mål for projektet, at flere truede børn og unge gennemfører folkeskolen. Sundhedsplejerskerne i teamet skal bidrage med opsporing i forhold til sårbare familier, behovsbesøg i sårbare familier med udgangspunkt i det tværfaglige arbejde samt deltagelse i nye tiltag på tværs, f.eks. undervisning, gruppetiltag mv. Fokus er på forebyggelse, og også sundhedsplejerskerne skal i højere grad end tidligere arbejde med inddragelse af netværk for at styrke og støtte børnene, de unge og deres familier. Der igangsættes et projekt vedrørende sundhedsfremme. Projektets nærmere indhold er under udarbejdelse. Samtidig er institutionerne Hedebocentret, afdeling Claudisvej, og Børne- og Ungecentret TOFTEN, afdeling Knasten, ved at udvikle kortere og mere intensive anbringelsesforløb. Projekterne er baseret på den nyeste viden om effekten af institutionsanbringelser, som taler for 12

13 kortere institutionsophold, inddragelse af og arbejde med den anbragtes familie, tæt målopfølgning og kontinuitet i efterværnsindsatsen. Det bliver et særligt fokuspunkt i anbringelsesindsatsen at sikre, at der er etableret et stabilt støttesystem for den unge ved udskrivning fra døgninstitutionen. Af samme grund bliver overgangen fra anbringelse til opfølgende kommunal indsats tildelt en særlig opmærksomhed, som ikke kendetegner traditionelle anbringelser. Et helt centralt element i døgninstitutionernes arbejde for at sikre, at behandlingen kan fortsættes i et stabilt støttesystem for den unge efter udskrivning, er en tæt inddragelse af den unges sagsbehandler i kommunen fra indskrivningens start. F.eks. er det centralt, at sagsbehandleren så hurtigt som muligt får skabt klarhed over, hvor den unge skal bo efter udskrivning, for derved at kunne påbegynde den unges integration i lokalmiljøet, og over, hvilke aktører, der skal overtage behandlingen. Inddragelsen af disse aktører er centrale for at skabe den nødvendige behandlingskontinuitet. Se de selvstændige projektbeskrivelser for projekterne på Hedebocentret og Børne- og Ungecentret TOFTEN i henholdsvis bilag 4 og 5. Mange af Herning Kommunes øvrige tilbud spiller fint sammen med Sverigesprogrammet, bl.a. de evidensbaserede programmer samt tilbuddene indenfor familiebehandling og forebyggelse. Tilbuddene kan indplaceres på indsatstrappen: 13

14 14

15 Forandringsteori Der er udarbejdet en forandringsteori for de projekter i Sverigesprogrammet, der involverer Børne- og Familierådgivningen, PPR og Sundhedsplejen (for forandringsteorier for projekterne vedr. tidsbegrænsede anbringelser, se bilag 4 og 5). Den er blevet til på baggrund af en proces over 2 dage i marts 2013, faciliteret af Metodecentret, med deltagelse af Sverigesteamet. Resultatet heraf blev en brutto-forandringsteori. Der blev midt i maj afholdt internat med skole- og dagstilbudsledere fra de involverede distrikter samt styregruppe og Sverigesteamet. Herefter var Sverigesteamet på studietur til Borås, Sverige, hvorefter der i juni var et 2 dages forløb, faciliteret af KORA og Metodecentret, der mundede ud i den endelige forandringsteori. Nedenfor ses forandringsteorien, der viser projekternes aktiviteter/pilotprojekter, de forventede kortsigtede effekter, og hvordan de bidrager til opfyldelse af de langsigtede mål for Sverigesprogrammet. Den fase, hvori aktiviteten igangsættes, er noteret ved den pågældende aktivitet. 15

16 16

17 17

18 18

19 7. Økonomi Der anvendes yderligere 2 mio. kr. på ansættelse af 4 sagsbehandlere samt 1 teamleder i Børneog Familierådgivningen i 2013 og frem (SO 20). Som følge heraf forventes en besparelse på anbringelser (SO 16) på hhv. 1 mio. kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016, hvilket giver en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Tabel: Nettobesparelse, beløb i kr Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) 4 sagsbehandlere + 1 teamleder i BOF (SO 20) Nettobesparelse

20 8. Evaluering Sverigesprogrammet følges og evalueres i samarbejde med Metodecentret og KORA. Målene vil blive målt på følgende vis: 1. Tilknytning til nærmiljø, 2. Færre anbragte og 3. Ændret fordeling af anbragte (flere i familiepleje, herunder flere i slægts- /netværkspleje, og færre på institution): Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser, antal børn/unge og forbrug i kr. pr. år adskilt i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter: Anbringelser Plejefamilier Slægts- og netværksplejefamilier Kommunale plejefamilier MTFC Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner for børn og unge, social adfærd, herunder tidsbegrænsede anbringelser Anbringelse på eget værelse Anbringelse på kost- eller efterskole (kun ved anbringelse, ikke forebyggende) Forebyggende Broen, Børne- og Ungecentret TOFTEN FFT MST MST-CM Aflastning Følgende opgøres i samlet forbrug i kr. i hele Børne- og Familierådgivningen samt aktuelt antal, der modtager foranstaltningen i Sverigesdistrikterne: Familiebehandlingen Herning (herunder PMT-O) Støttekontaktperson, herunder ambulante tilbud på Hedebocentret 4. Nye samarbejdsformer mhp. inklusion: Inklusionsprocent opgøres på distriktsniveau. Desuden laves kvalitativ måling vedr. samarbejdsformer, og der ses på, om der ligger planer om, hvordan man vil arbejde for at nå en maksimal udskillelsesprocent på 3 %. 5. Ungdomsuddannelse/beskæftigelse: Skoleplacering/ungdomsuddannelse/beskæftigelse vil blive registreret i sagslister og opgjort. 6. Tænkning i indsatstrappen: Der ses på foranstaltningsfordeling og -flow opfølgningspraksis samt trin på indsatstrappen noteres i sagslister. KORA forventes at udarbejde kvalitativ evaluering af opfølgningspraksis/handleplaner. 7. Udvikle måder at tænke sundhedsfremme ind i indsatser: Der ses på, om der foreligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA). 8. Metodeudvikling ift. at være sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske: Der ses på, om der ligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA), inddragende 20

21 netværksmøder (forventes evalueret af KORA) og 50-undersøgelser (evalueres af Metodecentret). 9. Besparelse på 4,5 mio. kr. i 2016: Økonomiske indikatorer følges løbende gennem hele projektperioden. Se desuden mål 2 og 3. Der laves en baseline-måling pr. 1. august 2013, hvor kvantitative indikatorer nævnt ovenfor (mål 1-4, 6 og 9) samt antal sager pr. sagsbehandler (Sverige og Danmark) indgår. KORA udarbejder en detaljeret evalueringsplan i efteråret Alle aktiviteter og pilotprojekter, der sættes i gang, vil blive løbende internt evalueret i teamet, så man ved, at man er på rette vej i forhold til Sverigesprogrammets overordnede mål. Forventede effekter, og hvordan der evalueres, vil blive beskrevet for hver aktivitet/pilotprojekt. Udviklingen i kvantitative indikatorer (mål 2, 3 og 9) vil blive fulgt løbende i den økonomiske følgegruppe gennem hele projektperioden. Der vil være effekter, der ikke når at vise sig i løbet af Sverigesprogrammets levetid. Især vil eventuelle effekter af aktiviteter, der omhandler tidlige, forebyggende indsatser, ofte først vise sig på længere sigt, og hermed ikke nødvendigvis inden for projektets 3 ½-årige forløb. 21

22 9. Afgrænsning og risici I Sverigesprogrammet er der som udgangspunkt alene taget udgangspunkt i medarbejdere fra Sundhedsplejen, PPR (psykologer) og Børne- og Familierådgivningen (sagsbehandlere på det almene område). Andre medarbejdergrupper i Center for Børn og Forebyggelse kunne også være relevante at inddrage, men er som udgangspunkt ikke med. Tilsvarende gælder medarbejdere fra andre forvaltninger og andre offentlige institutioner. De tre faggrupper i projektet arbejder ud fra forskellig lovgivning (serviceloven og sundhedsloven), hvilket kan give nogle udfordringer i udarbejdelse af nye samarbejdsformer, da der er begrænsninger omkring, hvilke informationer medarbejderne må udveksle med hinanden. Ligeledes er det alene dagtilbud og skoler i Brændgård, Sdr. Felding og Gjellerup skoledistrikter, der inddrages i projektet, i en tro på, at de tre områder i et eller andet omfang tilsammen er repræsentative for hele Herning Kommune. En forudsætning, der ikke er vidensmæssigt underbygget. En eventuel udrulning til andre skoledistrikter eller til hele Herning Kommune kan derfor nødvendigvis ikke bare ske efter samme skabelon, som det er sket i de tre valgte distrikter. Projektet er firårigt, hvilket kræver en vis tålmodighed (frem til 2015), inden det vil være seriøst at sige noget om projektets resultater. Det er vigtigt at holde sig for øje i en tid, hvor vi gerne vil se hurtige resultater på komplicerede problemstillinger. Projektet er udviklet i en bestemt økonomisk, politisk og lovgivningsmæssig kontekst. Meget vil kunne ændre sig i løbet af projektets løbetid. Ændringer, der også vil kunne påvirke såvel projektets forudsætninger som resultater. Ændringer omkring lovgivning, skolestrukturer, borgernes flyttevaner, den ledelsesmæssige opbakning, indføring af IT-systemer som DUBU mm. vil alle sammen kunne spille ind på projektet. Det er grundvilkår i et projekt som Sverigesprogrammet, hvor målet er at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. Det er med til at give projektet liv og dynamik. 22