University College Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University College Lillebælt"

Transkript

1 University College Lillebælt

2 Antal anslag: Antal anslag i begrebsdefinitioner: 652 Antal anslag i alt: Antal anslag i bilag: I opgaven henvises der til transskriptioner og materiale, som grundet anonymitet og etiske årsager vil blive destrueret efter eksamen. Vi vil gerne takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med bacheloropgaven: De fire deltagere, der havde lyst til at blive filmet. Lene Lønnerup - Fysioterapeut, Cand. scient. san. og intern vejleder ved University College Lillebælt Thomas Ahler Fysioterapeut, Lektor, Master i Idræt og Velfærd samt ekstern vejleder ved University College Lillebælt Michael Vaad Kristensen - Fysioterapeut og master i rehabilitering Caspar Frausing - Fysioterapeut som korrekturlæser Center for Rehabilitering og Specialrådgivning for lån af stålift og lokaler Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi for at have medvirket i idéudviklingsfasen. Venner og familie for korrekturlæsning af opgaven. Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter. Rikke Bork Andersen Louise Schmidt Side 2 af 66

3 Begrebsdefinitioner Stigmatisering: Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Peak: Betegnelse for et maksimalt opnået udsving i et led målt i grader. Forskningsparadigme: En videnskabelig metode som eksempelvis er humanistisk eller naturvidenskabelig. Self-efficacy: Individets vurdering af egne evner. Normalisering: At det, der gøres inden for et område, er mere normalt end tidligere. Propulsion: Fremdrift. Konsensus: At komme til enighed i en gruppe eller et fællesskab. Forkortelser COM: Center of Mass BOS: Base of Support ML: Med lift UL: Uden lift Side 3 af 66

4 Resume Titel: Forfattere: Skole: Intern vejleder: Ekstern vejleder: Kontakt: En fysioterapeutisk analyse af rejse-sig funktionen - Et kvalitativt studie til udvikling af en ny stålift Louise Schmidt & Rikke Bork Andersen University College Lillebælt Lene Lønnerup - Thomas Ahler - Louise Schmidt - Baggrund: Ståliften bliver brugt hver eneste dag af mennesker med funktionsnedsættelser, der ikke selv kan komme fra siddende til stående stilling. Den bruges mest i sundhedssektoren, hvor den hjælper personalet med tunge løft og forflytninger ofte fra stol til toilet. Ved forflytning skal man udnytte borgerens fysiske og mentale ressourcer kombineret med viden om menneskets naturlige bevægemønster. Borgerne skal i dag være selvhjulpne, og skal deltage så aktivt som muligt i personforflytninger. Formål: Metode: Konklusion: Perspektivering: Nøgleord: At undersøge om den nuværende stålift hjælper, støtter og udnytter vores naturlige bevægemønster, så optimalt som muligt under funktionen at komme fra siddende til stående stilling. Studiet er et kvalitativt observationsstudie, der ud fra en hermeneutisk tilgang belyser det naturlige bevægemønster ved en rejse-sig funktion og ståliftens funktion. Via fire videooptagelser, der bearbejdes ved en observationsguide og analyser, vurderes sammenhængen mellem det naturlige bevægemønster og ståliftens funktion. Ståliftens funktion stemmer på nuværende tidspunkt ikke overens med det naturlige bevægemønster. Mange faktorer gør sig gældende for denne konklusion såsom strategier, det kvalitative bevægemønster og ledbevægelighed. Som fysioterapeuter ser vi vigtigheden i at påpege, at ståliften skal bevæge sig så naturligt som muligt, for bevare og evt. fremme det tidligere funktionsmønster som brugeren kan have haft. Vores studie kan være med til at skabe nysgerrighed og fokus på fremtidig forskning i udviklingen af hjælpemidler generelt og specielt ved videreudvikling af ståliften. Rejse-sig, stålift, strategier, self-efficacy Side 4 af 66

5 Abstract Title: Authors: School: Internal supervisor: External supervisor: Contact: Background: Purpose: Methods: Conclusion: Perspective: Keywords: A physiotherapeutic analysis of the sit-to-stand movement - A qualitative study for developing a new stand-aid Louise Schmidt & Rikke Bork Andersen University College Lillebælt Lene Lønnerup - Thomas Ahler - Louise Schmidt - The stand-aid is used every day by people with functional disabilities, who are unable to get from sitting to standing position. It is most commonly used in the healthcare system, where it helps the staff during heavy lifting and personnel transfers frequently from chair to toilet. In personnel transfers you should take advantage of the citizen's physical and mental resources combined with the knowledge of man's natural movement pattern. Today citizens must be self-reliant and participate as actively as possible in personnel transfers. To investigate whether the current stand-aid helps, supports and leverages our natural movement pattern best way possible, during the function of getting from sitting to standing position. The study is a qualitative observational study based on a hermeneutic approach which highlights the natural movement pattern at a sit-to-stand movement and a stand-aids function. Four movies have been processed through an observation guide and then analyzed, to assess the relationship between the natural movement pattern and the stand-aids function. The stand-aids function does not match the natural movement pattern at this present time. Many factors apply to this conclusion such as strategies, the qualitative patterns of movement and range of motion. As physiotherapists, we promote the importance for the stand-aid to move as close to the natural patterns of movement as possible, to preserve and possibly promote the former movement pattern which the user may have had. Our study may help to create curiosity and focus on future research in the development of assistive technology in general and the further development of the stand-aid. Sit-to-stand, stand-aid, strategies, self-efficacy. Side 5 af 66

6 Indholdsfortegnelse Begrebsdefinitioner... 3 Forkortelser... 3 Indledning... 8 Problembaggrund... 9 Ståliftens baggrund... 9 Hjælpemiddelområdet i et samfundsmæssigt perspektiv Hjælpemiddelområdet i et økonomisk perspektiv Forflytningskundskab Forforståelse Kroppens aldringsproces Musklerne Led Balance og aldring Formål Problemformulering Motorisk & Postural kontrol De 4 faser Strategier Metode Idealdesign og inklusionskriterier Etiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Metodisk fremgang af video uden stålift Metodisk fremgang af video med stålift Litteratursøgning Triangulering Databearbejdning Bearbejdning af videomaterialet Observationsguide som transskription Analysemodel Resultater Side 6 af 66

7 Diskussion Teori Metode Resultater BIAS Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Samtykkeerklæring for deltagelse i video uden stålift Bilag 2 Samtykkeerklæring for deltagelse i video med stålift Bilag 3 Observationsguide for K Bilag 4 Observationsguide for S" Bilag 5 Observationsguide for P Bilag 6 Sammenligning af observationsguides uden stålift Bilag 7 Observationsguide for L Bilag 8 Artikel Side 7 af 66

8 Indledning Dette studie er et kvalitativt studie, der beror på en kvalitativ databearbejdningsmetode og en kombination af kvalitative og kvantitative resultater. I studiet undersøger vi om ståliftens bevægemønster stemmer overens med bevægelsesmønstret ved en naturlig rejse-sig funktion. Dog vil der ikke være fokus på rejse-sætte-sig funktionen som helhed eller Rejse-sætte-sig testen. Studiet henvender sig til forskning inden for hjælpemiddelområdet med fokus på udvikling, men også som hjælp til fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personale, som arbejder med folk med funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til forflytning fra siddende til stående stilling. Der findes ingen registreringer af, hvor mange mennesker med bevægelseshandicap, der er i Danmark, da mennesker med handicap ikke registreres samlet. Betegnelsen bevægelseshandicap dækker over en meget bred gruppe af diverse funktionsnedsættelser(1). Dette gør det svært at få et konkret overblik over, hvor mange mennesker i Danmark, som har behov for hjælp til rejse-sig forflytning. Denne manglende konkretisering, kan opfattes som tegn på manglende forskning inden for området. Vi har valgt at betegnelsen funktionsnedsættelse i vores studie dækker over personer med nedsat kraft og bevægelighed i UE + OE, som samtidigt er mentalt i stand til at modtage instruktioner. Betegnelsen dækker ikke over personer, der ingen kraft, følelse eller bevægelighed har i disse ekstremiteter. Vi har valgt emnet på baggrund af interesse set ift. et fysioterapeutisk perspektiv. Rejse-sig funktionen er en funktion, som benyttes hver eneste dag af mennesker verden over. Vigtigheden af funktionen bliver nemt overset, da det blot er en dagligdags funktion. Netop derfor har vi valgt at fokusere på funktionen, da denne er afgørende for, at man kan komme rundt og bedre interagere i hverdagen. Derudover ønsker vi fokus på dette emne, for at der i fremtiden kan forskes mere i udvikling af optimale hjælpemidler baseret på det naturlige bevægemønster. Side 8 af 66

9 Problembaggrund De fleste mennesker ønsker at leve et aktivt selvstændigt liv, uden at være afhængige af andre menneskers hjælp. Mennesket har kendt til og brugt hjælpemidler til forflytninger gennem årtier. Med årerne er forflytningsteknikkerne blevet udviklet fra passive forflytningsteknikker til aktive forflytningsteknikker for at medinddrage borgeren. I dag er der fokus på at borgerne skal være selvhjulpne og dermed sagt, at de skal deltage så aktivt som muligt i personforflytninger. Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi (TI) søgte hjælp til videreudvikling og optimering af eksisterende hjælpemidler, hvilket fangede vores interesse. I fællesskab med TI fik vi udarbejdet emnet til vores studie, der lød på at lave en behovsafdækning for en optimering af den nuværende stålift ud fra et fysioterapeutisk perspektiv. Ståliften skal udvikles i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige personer og TI. Dog er de nærmere rammer omkring, hvem der skal deltage i projektet og hvordan forflytningsredskabet skal udvikles endnu ikke fastlagt. Vi valgte dog undervejs at frakoble os og stoppe samarbejdet med TI pga. uoverensstemmelser. Vi vil med dette studie, belyse nogle problemstillinger ved den nuværende stålift ud fra vores erfaring og refleksioner omkring denne. Ståliften som vi tager udgangspunkt i gennem hele studiet, er model Sabina II Comfort, da det var denne lift vi fik stillet til rådighed. Der findes mange forskellige stålifte, men som udgangspunkt løfter de på samme måde. Fysioterapeuter bruger i dag stålifte til passive forflytninger, hvilket strider imod grundlaget for fysioterapien, hvor vi ønsker at borgeren selv skal være aktiv og udnytte egen kraft så meget som muligt. Vi vil gerne undersøge muligheden for at borgeren kan få hjælp og støtte til at rejse sig op, men samtidigt udnytte egen muskelkraft og stabilitetsevne i det omfang borgeren mestrer det. Vores refleksioner omkring ståliften lyder på: - Liften passiviserer borgeren under forflytningen. - Den udnytter ikke kroppens naturlige bevægemønster. - Sejlet er svært at placerer korrekt og støtter ikke borgeren optimalt, når denne forflyttes. - Liften arbejder mest med at løfte brugeren vertikalt end med at forflytte brugeren horisontalt. Fokusområdet i studiet vil primært være på en fysioterapeutisk analyse af rejse-sig funktionen ud fra flere videooptagelser, samt en gennemgang af de normale bevægelsesstrategier, der ligger bag funktionen. Ståliftens baggrund Fra 1990 erne og fremefter er der sket meget i udviklingen af personløftere. I kategorien personløftere, hvor ståliften hører til, har udviklingen primært gjort anvendelsen lettere for både borger og personale(2, s. 7). Side 9 af 66

10 Ståliften bruges mest i sundhedssektoren og den hjælper personalet med tunge løft og forflytninger ofte fra stol til toilet. Ståliften er en mobil personløfter med fodplade, knæpude, håndtag og løftebøjle. Ståliften fungerer således, at man kan løfte borgere fra siddende til stående eller halvt stående stilling ved hjælp af et bredt sejl, som kan placeres flere steder på kroppen. Disse sejl er forsynet med stropper til montering på ståliften. For at kunne bruge ståliften er det vigtigt at klarlægge borgerens funktionsniveau og mentale niveau, da borgeren skal kunne samarbejde og forstå en instruktion. Som hovedregel skal borgerne kunne støtte let på benene, primært for at undgå skulderskader og overbelastning af knæled. Derudover skal de have en hvis truncusstabilitet for at holde sig oprejst(2, s. 33). Ståliften kan være uhensigtsmæssigt for nogle brugere, da den kun giver støtte omkring øvre ryg og underben. Dette forudsætter at personen kan medvirke aktivt i forflytningen samtidig med at det kræver en god truncusstabilitet for ikke at glide ud af sejlet. Den er derfor ikke hensigtsmæssig at bruge til borgere, der skal løftes fra liggende stilling(3, s.392, ). Kategorien af borgere med forskellige former af funktionsnedsættelser rummer et stort antal og man skal derfor også gøre sig nogle tanker om, hvilken type borger man vælger at forflytte med ståliften. Den er fx ikke egnet til konfuse og urolige borgere, som kunne risikere en ubehagelig oplevelse med at blive løftet. Derudover anbefales det bl.a. ikke at bruge ståliften til borgere med osteoporose, hjertelungelidelser, kolostomi samt til mindre børn, primært grundet dimensionerne i ståliftens konstruktion(2, s. 34). Hjælpemiddelområdet i et samfundsmæssigt perspektiv Hvis man kigger på udviklingen og brugen af generelle hjælpemidler i samfundet op gennem tiden, er der sket store forandringer siden hjælpemidlerne for første gang blev nævnt som en social ydelse i Danmark i På dette tidspunkt var det svært at være bruger af hjælpemidler, både på grund af mangel på udvikling af redskaberne, men også på grund af den sociale stigmatisering man fik som bruger. Men i 1960 erne ændredes synet på mennesker med funktionsnedsættelser fra at være meget stigmatiserende til at være mere accepteret i samfundet pga. en ny politisk ideologi. Dette var med til at forbedre vilkårene for brugerne af hjælpemidlerne, og de blev langsomt bedre integreret i samfundet(3, s.66). I slutningen af 1900-tallet udviklede hjælpemidlerne sig fra at være medicinske behandlingsredskaber som korsetter, briller, kørestole etc., der blev brugt på institutioner til at være redskaber, der kunne bruges i hjemmet i hverdagen. Denne udvikling skete med stort fokus på funktionalitet, antallet af redskaber samt typen og design. Disse nye hjælpemidler skulle kunne tilpasses forskellige miljøer, aktiviteter og de forskellige typer af funktionsnedsættelser(3, s.64-65). Med udviklingen af hjælpemidlerne i slutningen af 1900-tallet fulgte en kritik af hjælpemidlerne, som gjorde brugerne afhængige af hjælp i stedet for at gøre dem selvstændige og aktive deltagere. Side 10 af 66

11 Derfor vedtog man i 1998 en ny lov på socialområdet, der lagde stor vægt på borgernes medindflydelse vedrørende de sociale ydelser. Med den nye lov blev de teknologiske hjælpemidler virkelig taget i brug. Hertil kom også en endnu større forandring i stigmatiseringen, da hjælpemidlerne begyndte at få pænere designs og var mere praktiske i hverdagen og dermed ikke var så pinlige at benytte i offentlighed. I dag ser man flere og flere teknologiske hjælpemidler i almindelige hjem fx i form af robotstøvsugeren, græsslåmaskine og følelsesmæssig stimulering og der er i samfundet kommet status i at benytte disse moderne hjælpemidler. Set i forhold til personforflytning er der også sket en stor udvikling. Her er man gået fra personløft til personforflytning i takt med at årene er gået. Dette kan bl.a. ses ved at borgerne bliver inddraget og er mere aktive under forflytningerne, som både gavner borger og personale(4, s. 8-9). Hjælpemiddelområdet i et økonomisk perspektiv I 2006 brugte hjælpemiddelområdet 3,5 mia. kr. i Danmark. Fra 1999 til 2006 er de offentlige udgifter til området steget med 41 %. Denne store stigning er svær at forklare, men den kan formentlig relateres til den normalisering, vi har af handicapområdet i dag. Desuden bor flere ældre i dag i eget hjem frem for plejehjem som de gjorde tidligere, hvilket alt i alt er billigere for vores samfund, men dyrere hvad angår hjælpemidler. Sammenligner man hjælpemiddelområdet med de samlede offentlige sociale udgifter i 2006, som udgjorde hele 197 mia. kr., så udgør hjælpemiddelområdet kun små 1,8 %. Et mindre antal af økonomiske evalueringer viser at hjælpemidler er en billig og effektiv intervention set overfor alternative sundhedsindsatser(3, s.71-72). Forflytningskundskab Vi har som studerende været i klinisk praktik på både sygehus og i kommunen og her har vi set og brugt forflytningsredskaber med vores borgere. Vores erfaring med ståliften er ikke så stor, men vi ved fra undervisningen på fysioterapeutuddannelsen, at disse hjælpemidler til forflytning er en stor hjælp for bl.a. sundhedsfagligt personale som os og for borgerne, der bliver medinddraget i selve forflytningen. Forflytningskundskab eller som det tidligere hed forflytningsteknik bygger på elementer som gode bevægelses- og arbejdsstillinger for både borger og personale. Forflytning er nødvendigt i mange borgeres hverdag og det gælder om at finde en metode, hvor der er balance mellem det at hjælpe, stimulere og træne borgerne samtidig med at personalet ikke udsættes for unødige fysiske belastninger(4, s. 7). Forflytning handler grundlæggende om at udnytte borgerens fysiske og mentale ressourcer kombineret med viden om menneskets naturlige bevægemønster. Der skelnes mellem løfteteknik som primært foregår i den vertikale retning og forflytningsteknik, som er en bevægelse primært i den horisontale retning(4, s. 9). Side 11 af 66

12 Der beskrives to grundprincipper inden for forflytningskundskaben som lyder på: at aktivere patienterne ved at kopiere det raske naturlige bevægemønster og at vælge forflytninger i det vandrette plan ved at nedsætte friktionen mellem patient og underlag (4, s. 10). Selve grundprincipperne, som består i at mindske friktionen i en forflytning, har vi brugt i mange år til at transportere og flytte ting, men det er først i løbet af de sidste 30 år, at der er sket en udvikling inden for det menneskelige område. Begge principper bør bruges i enhver forflytning for at opnå den optimale forflytning for både borgere og personale. Det står klart at robotteknologien kommer til at fylde mere og mere i udviklingen af nye hjælpemidler. Herved vil der også kunne opnås en bedre integrering i samfundet for borgerne med nedsat funktionsevne, da der med robotteknologi ikke på samme måde er behov for hjælp fra plejepersonale eller familie. Borgerne er derfor mere fritstillede til at klare sig selv og til bedre at deltage i samfundet. Forforståelse Med den fysioterapeutiske baggrund vi har dannet os ud fra undervisning og klinisk praktik, har vi udviklet en forståelse af, hvordan en stålift fungerer og hvordan den bruges i en borgers hverdag. Vi har derfor en ide om, at det naturlige bevægemønster ikke stemmer overens med måden ståliften forflytter borgeren på. Vi har set, at borgerne i ståliften er tilbagelænet i sejlet og ikke har mulighed for at hjælpe til selv. Som vi ser det, udnytter ståliften ikke den tilbageværende muskelkraft hos de funktionsnedsatte borgere samtidig med at den passiviserer den enkelte borger. Da vores målgruppe er meget bred med personer i flere aldersgrupper, har vi også en forestilling om at den naturlige aldring kan have en betydning for vores resultater. Kroppens aldringsproces Der er stor forskel på aldringsprocessen fra menneske til menneske, da vi lever meget forskellige liv. Der findes dog tre elementer, som spiller ind på denne proces og de beskrives som de sociale rammer, de psykiske ressourcer og helbred/funktionsevne(5, s. 29). Set i forhold til vores studie vil vi udelukkende tage højde for helbred/funktionsevne. Musklerne Muskelstyrke defineres som et udtryk for en muskels evne til at skabe en kraft og skabe et moment over et led (6, s ). En muskel er opbygget af muskelfibre, der går fra sene til sene. Muskelfibrene er opbygget af bundter af myofibriller, som igen består af små proteintråde kaldet myofilamenter. De tykke filamenter består af proteinet myosin, mens de tynde består af actin(7, s. 165) For at musklen kan arbejde sker der en tværbrodannelse mellem myosinhovedet og actin, som resulterer i en mekanisk reaktion. Den mekaniske reaktion kan have tre forløb i form af isometrisk kontraktion, koncentrisk kontraktion og excentrisk kontraktion(7, s. 175). Side 12 af 66

13 Muskler bygges op og brydes ned kontinuerligt, men når man ældes er nedbrydningen større end opbygningen. Fra 50 års alderen reduceres muskelmassen med ca. 1 % årligt. I alt vil kroppen derfor have mistet op til 50 % af sin muskelmasse i en alder af 80 år(8, s. 29). Led Med alderen bliver leddene i kroppen stivere og der forekommer mindsket bevægeudslag. Ledbrusk, som er statisk væv, ændres ikke længere når mennesket er fuldt udviklet. Det vil sige at den ledbrusk man har som 20-årig skal holde resten af livet. Brusken bliver mindre modstandsdygtig og mindre eftergiveligt med alderen. Der opstår sprækker, revner og tykkelsen aftager, hvilket betegnes som artrose. Det vurderes at mindst 10 % af befolkningen over 60 år har funktionsnedsættelser alene betinget af symptomer som ved artrose. Det klassiske billede er ledømhed og nedsat ledbevægelighed(6, s. 251). Balance og aldring Når man bliver ældre reagerer kroppen langsommere på stimuli og evnen til at holde kroppen i balance bliver reduceret, da man ikke kan sende og modtage sensoriske og motoriske impulser hurtigt nok. For at holde balancen er det nødvendigt kontinuerligt at justere muskeltonus så COM kan holdes inden for BOS(5, s. 169). Som tidligere beskrevet bliver musklerne også svagere og langsommere med alderen, hvilket kan resultere i større posturale svingninger. De forskellige sanser svækkes også med alderen, hvoraf antallet af hårceller og sanseceller i det vestibulære system reduceres. Det vestibulære system er et af de vigtigste komponenter, når man skal holde balancen. Dog spiller andre komponenter som det visuelle, det auditive, smags- og lugtesansen også en stor rolle. Sanseindtrykkene er medvirkende i de betingelser, der skal til for at opretholde balancen. De nedsatte sanser kan få betydning for de ældres funktionsevne og bør derfor dagligt stimuleres ved fysisk aktivitet(5, s ). Side 13 af 66

14 Formål Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi (TI) ønsker hjælp til at udvikle en ny stålift til forflytning af borgere med fysiske funktionsnedsættelser, men mangler en fysioterapeutisk vurdering af hvilke krav, der bør stilles til en ny stålift. Formålet med projektet er derfor at undersøge om den nuværende stålift hjælper, støtter og udnytter vores naturlige bevægemønster, så optimalt som muligt, under funktionen at komme fra siddende til stående stilling. Undervejs valgte vi at frakoble os fra projektet og samarbejdet med TI pga. uoverensstemmelser - studiets formål var dog stadig det samme. Problemformulering Hvilke elementer i den naturlige rejse-sig funktion er relevante for udviklingen af en stålift set ud fra en fysioterapeutisk funktionsanalyse. Problemstillinger: - Hvilket vidensgrundlag kan føre til en afdækning af det naturlige bevægemønster ved en rejse-sig funktion til brug i en stålift? - Hvordan er sammenligningen mellem en videoanalyse af henholdsvis rejse-sig funktionen og ståliftens funktion? - Hvilke fysiske og psykiske forudsætninger skal man have for at kunne benytte ståliften? Side 14 af 66

15 Motorisk & Postural kontrol Når man skal rejse sig fra en stol er der flere elementer, der gør sig gældende for at opgaven skal kunne lykkes. Man skal bl.a. kunne kontrollere sine bevægelser(motorisk kontrol) og kunne holde balancen(postural kontrol). Der er derfor mange motoriske og sensoriske elementer, der skal kunne interagere med hinanden på samme tid. Motorisk kontrol(mk) bygger på en teori om tre elementer: Individet, Omgivelserne og Opgaven. Disse elementer er i kombinationen med hinanden nødvendige for at man kan løse en motorisk opgave. En motorisk opgave omfatter også et krav om postural kontrol(stabilitet) og postural bevægelse. Postural kontrol(pk) er den sansemotoriske aktivitet, der er afgørende for at man kan holde balancen under bevægelse og i ro(9, s. 15). PK defineres af Pollock et. al som:.. the act of maintaining, achieving or restoring a state of balance during any posture or activity (9, s. 25). Den kan yderligere inddeles i postural orientering(evnen til at holde et hensigtsmæssigt forhold mellem kropssegmenterne) og postural stabilitet(evnen til at holde lodlinjen/massemidtpunktet(com) inden for understøttelsesfladen(bos)(10, kap. 7) Vi har i studiet primært fokus på den posturale stabilitet. Det kræver en arbejdsindsats fra hjernen og kroppen at opretholde balancen. Dette sker ved at justere på forskellige kropslige elementer. Shumway-cook og Woolacott belyser at cirkelmodellen for MK også er gældende for PK og at der også her findes i et samspil mellem de tre elementer: Individet, opgaven og omgivelserne. Det er disse tre elementer, der definere balancekravet. Skal man vurdere balancen yderligere må elementerne deles yderligere op(9, s ). Side 15 af 66

16 Muskoloskeletal komponent Indre repræsentationer Neuromuskulær komponent Individuelle sensoriske system Postural kontrol Anticipatorisk komponent Sensoriske strategier Adaptivt komponent Shumway-Cook og Woolacott beskriver PK ud fra en systemisk forståelsesmodel, der viser syv subsystemer, der i interaktion med hinanden er nødvendige for at kunne opretholde PK. Deler man dem groft op, kan man sige, at der er 3½ motoriske komponenter og 3½ sensoriske komponenter. De motoriske komponenter består af et muskuloskeletalt komponent, et neuromuskulært komponent, et anticipatoriske komponent og et adaptivt komponent(også sensorisk komponent). De sensoriske komponenter består af de sensoriske strategier, det individuelle sensoriske system og de indre repræsentationer. Alle subsystemer gør sig gældende i mere eller mindre grad, alt efter individet, opgaven og omgivelserne. Hvis ikke alle subsystemer fungerer, kan man have svært ved at opretholde den posturale kontrol og dermed balancen. Hvis man fx ikke har et optimalt fungerende muskel/skelet-system, kan det være svært at opretholde PK. Har man ændret ledbevægelighed(hyper- eller hypomobilitet) vil det have indflydelse på, hvordan man bevæger sig og derfor også have indflydelse på PK. Samtidigt vil det også have indflydelse om muskulaturen kan udvikle nok kraft til den givne opgave. Jo mindre kraft, jo mindre stabilitet og desto større er risikoen for at falde. Musklerne skal være stærke, og de skal kunne generere kraft hurtigt, hvis man skal lave afværgereaktioner eller hurtig ligevægtsfordeling(9, s. 88). Det er derfor vigtigt at tage højde for alle syv elementer, for at have en forståelse af hvordan balancen opretholdes. De 4 faser Rejse-sætte-sig funktionen er en funktion, der stiller store krav til både muskelstyrke og balance. Det kan derfor være en udfordring for personer med nedsat funktionsevne at udføre denne funktion. Side 16 af 66

17 I teorien kan man dele rejse-sætte-sig funktionen i to dele, at rejse-sig og at sætte-sig. Rejse-sig funktionen er den, der er bedst beskrevet i teorien og den ses ofte inddelt i 3 eller 4 faser. Vi har i dette studie valgt kun at fokusere på rejse-sig delen. Schenkman et al har opdelt rejse-sig funktionen i 4 faser(11), der gør det nemmere at lokalisere, hvor i funktionen at den pågældende person har nedsat funktionsevne. Hver fase har sit eget bevægelses- og stabilitetskrav. Når man analyserer de forskellige faser fokuserer man på stabilitetskravet samt på de involverede muskler og led(7, s. 175; 6, s.45). Det er denne teori, vi baserer de kvalitative beskrivelser i studiet ud fra(10, s. 324). Til at beskrive muskelaktiviteten i hver fase tager vi udgangspunkt i en artikel af Millington et al (12). I denne artikel står funktionen dog kun beskrevet i 3 faser. Fase 4 er fravalgt, da dette er stabiliseringsfasen og den i artiklen ikke betegnes som relevant for selve rejse-sig funktionen. Ledbevægeligheden under en rejse-sig funktion kan ikke beskrives teoretisk, da det ikke er muligt at finde specifikt materiale omkring ledbevægelighed målt i grader. Nedenstående beskrivelse af faserne tager udgangspunkt i en stol med normal højde(45 cm) og uden armlæn. Fase 1 Denne fase kaldes vægtoverføringsfasen eller fleksion-momentum stadiet. I denne fase påbegyndes rejse-sig funktionen fra siddende stilling. Kroppen føres fremad i horisontalplanet ved en fleksion af truncus. Fødderne føres bagud og placeres bag en imaginær linje bagved knæene. Fasen afsluttes lige før numsen forlader sædet. Stabilitet I denne fase er kroppen stabil. Center of mass(com) bevæges fremad, mens base of support(bos) er uændret og man derfor stadig er i balance. Muskelarbejde Fase 1 er karakteriseret af et koncentrisk fleksionsmønster af truncus og pelvis, som resulterer i en fremadføring af tyngdepunktet. Erector spinae aktiveres som den første muskel og den arbejder excentrisk for at kontrollere fremføring af truncus. Samtidigt sker der en excentrisk rygekstension for at stoppe fremføringen af truncus. Truncus fremføring giver energi og propulsion, samtidig med at der opbygges en forspænding i ekstensorerne over knæ- og hofteleddet, for at gøre klar til næste fase. I slutningen af denne fase bliver quadriceps muskulaturen aktiv og gør klar til løft fra sædet. Fase 2 Denne fase betegnes som første løftefase eller momentum-transfer fasen. Her løftes numsen fra sædet og hele kroppen løftes i både en horisontal og vertikal retning. Side 17 af 66

18 Kroppen har allerede fra fase 1 opbygget momentum og den kan derfor løftes vertikalt med relativt lidt muskelkraft fra underekstremiteten(ue). Mange vigtige elementer finder sted i denne fase. Fasen afsluttes, når der opnås maksimal dorsal fleksion i anklen. Stabilitet Kroppen er i denne fase ustabil, da COM er langt fra center of force, hvor kraften bliver udviklet. Under denne fase skal tyngdepunktet kontrolleres, mens forflytningen ændrer sig fra horisontal til vertikal retning. Muskelarbejde Det koncentriske muskelarbejde i quadriceps bliver tæt efterfulgt af excentrisk aktivitet i hamstrings og glutealmuskulaturen i begyndelsen af fase 2. Muskelaktiviteten for de nævnte muskelgrupper fortsætter gennem hele rejse-sig bevægelsen, dog mindskes deres aktivitet efter fase 2. Peak muskel aktivitet for alle muskelgrupper sker i fase 2, bortset fra rectus abdominis. Det er svært at måle et klart aktiveringsmønster i rectus abdominis, da muskelaktiviteten er minimal. Der ses dog størst aktivitet i rectus abdominis i slutningen af fase 2. Fase 3 Denne fase kaldes anden løftefase eller ekstensionsfasen. Fasen starter når maksimal dorsalfleksion i anklen er opnået og herfra bevæges kroppen primært i vertikal retning mod stående stilling. Fasen slutter når hoften er ekstenderet til 0 grader(11). Stabilitet Stabilitetskravet i denne fase er mindre end i fase 2. Her er COM igen placeret inden for BOS og man har derved genfundet stabiliteten. Muskelarbejde Under fase 3 påbegyndes ekstension af truncus, mens knæekstensionen fortsættes indtil oprejst stilling er opnået. Den maksimale vertikale kraft sker efter løftet fra sædet. Dette sker lige efter at truncus og knæekstension aktiveres. Muskelaktiviteten mindskes fortsat under denne fase indtil vertikal stilling er opnået. Fase 4 Denne fase kaldes også stabiliseringsfasen. Den begynder når ekstension til 0 grader er opnået i hofteleddet. Denne fase handler mest om stabilitet og postural kontrol. Fasen slutter når al bevægelse forbundet med stabilitet er afsluttet, og kroppen er stabil i vertikal position(11). Stabilitet Det er individuelt, hvornår man opnår stabilitet i stående stilling, da hver enkelt individ har posturale svingninger fra naturens side ved standfunktion. Side 18 af 66

19 Muskelarbejde Muskelaktiviteten mindskes fortsat mens der påbegyndes stabiliserende muskelarbejde, for at kontrollere de posturale svingninger. De 4 ovenstående faser vil vi også benytte i vores videoanalyse af rejse-sætte-sig funktionen, så vi kan sammenligne med den beskrevne teori. Strategier Udover at kunne inddele rejse-sig funktionen i 4 faser, ses der også se på de strategier, der ligger bag bevægelsen, når man rejser sig op. Der findes flere typer strategier, men de mest brugte er momentum-transfer-strategien, zero-momentum-strategien og force-control-strategien. Når man skal rejse sig er det den horisontale fremdrift, der bevæger COM uden for BOS. Den horisontale forskydning af COM er den samme uanset tempo under bevægelsen fra siddende til stående stilling. Denne fremdrift må stoppes af en vertikal opdrift, for at man ikke får overbalance. Vores krop er forprogrammeret til at styre forholdet mellem generering af kraften og bremsning af kraften automatisk. Har man ikke dette forhold automatisk, kan man nemt få overbalance. Det er svært at sige præcist, hvad der gør sig gældende for valget af hver enkel strategi, men overordnet kan det siges, at muskelstyrke og balanceevne spiller en stor rolle i valget af strategi(10, s ). Momentum-transfer-strategien er den mest brugte strategi for det raske individ og også denne strategi, som 4 fasemodellen er beskrevet ud fra. Ved denne strategi udføres funktionen fra siddende til stående stilling i én bevægelse, hvilket vil sige, at man i raskt tempo udnytter momentet og kommer fra siddende til stående stilling. Her bliver den horisontale bane af COM kontrolleret og sikrer derved stabilitet, og at COM holdes inden for BOS, når man rejser sig op. Denne strategi kræver tilstrækkelig koordination og styrke, for at kunne generere kraft og bevægelse af truncus, så man kan sætte af fra stolen. Her skal man samtidigt kunne ekstendere i truncus for at kunne bremse den producerede fremdrift, mens knæ- og hofte-muskulaturen arbejder koncentrisk for at skabe vertikal opdrift, så kroppen løftes opad. Samspillet mellem kraft og stabilitet er altafgørende ved valget af denne strategi. Har man problemer med balancen kan Zero-momentum-strategien være et valg. Denne strategi sikrer en større stabilitet, men den kræver til gengæld mere muskelkraft. Ved denne strategi rykker man sig ud på kanten af stolesædet og laver en stor fleksion af truncus, hvorved COM rykkes inden for BOS før afsættet fra sædet. Når man vælger denne strategi, er der ikke opbygget noget momentum til vertikal opdrift, hvorfor der stilles større krav til muskelstyrke i UE. Denne strategi er god, hvis man har behov for styring af stabiliteten og er stærk i UE. Den sidste strategi, som beskrives er Force-control-strategien. Ved denne strategi bevæger man sig langsomt og kontrolleret gennem de 4 faser. Der er mange små stop i bevægelsen set ift. Momentum-transferstrategien. Strategien, der bliver brugt her, er meget lig Zero-momentumstrategien, hvor man rykker sig ud på kanten af stolen for at flytte COM inden for BOS inden man rejser sig op. Side 19 af 66

20 Forskellen er, at man i denne strategi foretager alle bevægelser i små bidder og at truncusfleksionen er så stor, at man får næsen udover tæerne inden at man rejser sig op. Det er heller ikke unormalt at man vælger at koble en form for ekstern støtte på denne strategi fx i form af armlæn. Brug af armlæn eller anden ekstern støtte hjælper med at øge stabiliteten, da understøttelsesfladen bliver større og man kan også bruge muskelkraft fra OE til at sætte af med fra armlænet. Denne strategi ses ofte brugt af ældre mennesker eller hos personer med neurologiske skader, der har behov for ekstra stabilitet og kraftudvikling. Disse beskrevne strategier er som sagt de mest brugte. Ofte ser man kombinationer af de forskellige strategier eller at personer har udviklet specifikke strategier, der passer til deres eget funktionsniveau. Faser og strategier er meget relevante for udviklingen af en ny stålift, da den skal imødekomme muligheden for at bruge vores eget naturlige bevægemønster, så meget som muligt. Side 20 af 66

Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi

Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi Teknologisk Institut, Robotteknologi o Etableret i 1906 o Non-profit, selvejende o GTS-Institut o Udbrede kendskab

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer Appendiks 1 Undersøgelse af Truncus Testpersonens navn: Ref #: Testerens navn: Dato: Niveau for manuel støtte Bækken-/lår- Sele benyttes undtagen som angivet Funktionsniveau Arme og hænder løftet undtagen

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier - Ordforklaring 030 ORDFORKLARING Armlæn Beklædning Bækkenets neutralstilling På kørestolen kan bruges til at aflaste op til 10 % af kroppens vægt. Skal understøtte armene, når disse ikke bruges, og må

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 SystemRoMedic TM Manual - Danske Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 anvendes indendørs ved kortere forflytning af en bruger mellem seng og kørestol, kørestol og toilet /mobil toiletstol /kørestol

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.2. Vejledning i forflytningsteknik (Nedenstående er delvist materiale udarbejdet af BST, Århus kommune og hentet fra pjecen Forflytningsguide,udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed) Som

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

09-11-2015. Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen. Velkommen. Bliv stærk i forflytning

09-11-2015. Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen. Velkommen. Bliv stærk i forflytning Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen Velkommen Præsentation af underviser, navnerunde, funktion og hvilken arbejdsplads I kommer fra. Vi skal have jeres

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Forskningsprojekt deltagerinformation: Forskningsprojekt deltagerinformation: Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Hvordan påvirkes balance, koordination, muskelstyrke og kondition hos kvinder, der oplever

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Bedre arbejdsergonomi

Bedre arbejdsergonomi Bure Gangbord Nye muligheder for patienten. Nye forudsætninger for dig, der hjælper til. Bure Gangbord Gangbordet har en central funktion i plejen, men har alligevel levet et liv i skyggen. Nu har GATE

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Bliv stærk i forflytning

Bliv stærk i forflytning Bliv stærk i forflytning Hvad indgår i forflytningstanken? Fagligt perspektiv: den faglige viden, der skal til for at kunne tage særlige hensyn til borgerens /beboerens sygdoms-tilstand Etisk perspektiv:

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen...

Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen... Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen... LINEAR ACTUATOR TECHNOLOGY I det moderne arbejdsmiljø er kontoret ikke blot et sted, hvor man arbejder det er også et

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant, til en eller flere selv? Kan sidde sikkert på sengekant?, til alt - Guide til selv at sætte sig op på sengekant - Tag udgangspunkt i det naturlige

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Aktivt frem for passivt!

Aktivt frem for passivt! Vejledning til håndtering af personer med apopleksi Aktivt frem for passivt! Side 1 af 18 Udarbejdet af: TJA Godkendt af: MAM Dato for udarbejdelse: 01/05-2014 Sidst revideret 01/05-2014 Sekretariat +45

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Fysioterapiteori og metode 3. semester Michael M. Hansen F04A

Fysioterapiteori og metode 3. semester Michael M. Hansen F04A 1. Indledning...2 2. Problembaggrund...2 3. Problemformulering...4 3.1 Problemstilling 1...4 3.2 Problemstilling 2...4 3.3 Problemstilling 3...4 4. Metode...5 5. Definitioner...5 5.1 Definering af aldring...5

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Forflytningsundervisning

Forflytningsundervisning Forflytningsundervisning Præsentation Steen og Peter Kursister 3 Baggrunden for undervisningen Ønske om at nedsætte antallet af arbejdsskader/nedslidning Øget medarbejder trivsel Øget patient sikkerhed

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,

Læs mere

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM + Risikovurdering af forflytninger 5 FILM Fysioterapeut: Sana Thoft-Nielsen + Disposition Præsentation Baggrund Film tid Diskussion + Hvordan risikovurderer I - På arbejdet? (5 minutter med sidemanden)

Læs mere

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb.

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb. Bilag 1 Holdnavn Parkinsonhold Lovgrundlag Serviceloven 86.2 Målgruppe Ny diagnosticerede Parkinsonborgere i Ballerup Kommune Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

HulaHop. Sjove øvelser til pauser i undervisningen

HulaHop. Sjove øvelser til pauser i undervisningen HulaHop Sjove øvelser til pauser i undervisningen HulaHop: hvad er det? Øvelserne beskrevet i denne bog er aktiviteter, som varer ca. 5 minutter. Deres formål er at forbedre børns koncentrationsevne, udvikling

Læs mere

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi 44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller

Læs mere

Invacare Universal Low

Invacare Universal Low Invacare Universal Low User's Manual (GB) Brugermanual (DK) Bruksanvisning (SE) Brukerveiledning (NO) Bedienungsanleitung (DE) Gebruiksaanwijzing (NL) Manual d utilisation (FR) Manual del usuario (ES)

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Heron. Nye standarder for brugere med særlige behov for positionering i baderummet

Heron. Nye standarder for brugere med særlige behov for positionering i baderummet Heron Nye standarder for brugere med særlige behov for positionering i baderummet Heron - ny bade/toiletstol Heron er en af de mest funktionelle bade/toiletstole på markedet. Bag det rene og enkle design

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel DGI Skydning Hjælp på banen Riffel Indhold Det rigtige aftræk 3 Det rigtige sigte 4 Det rigtige ringkorn 5 Godstykkelse på ringkorn 6 Nulpunktet 7 Fokuspunkter - BK indendørs 8 Fokuspunkter - stående med

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere