University College Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University College Lillebælt"

Transkript

1 University College Lillebælt

2 Antal anslag: Antal anslag i begrebsdefinitioner: 652 Antal anslag i alt: Antal anslag i bilag: I opgaven henvises der til transskriptioner og materiale, som grundet anonymitet og etiske årsager vil blive destrueret efter eksamen. Vi vil gerne takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med bacheloropgaven: De fire deltagere, der havde lyst til at blive filmet. Lene Lønnerup - Fysioterapeut, Cand. scient. san. og intern vejleder ved University College Lillebælt Thomas Ahler Fysioterapeut, Lektor, Master i Idræt og Velfærd samt ekstern vejleder ved University College Lillebælt Michael Vaad Kristensen - Fysioterapeut og master i rehabilitering Caspar Frausing - Fysioterapeut som korrekturlæser Center for Rehabilitering og Specialrådgivning for lån af stålift og lokaler Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi for at have medvirket i idéudviklingsfasen. Venner og familie for korrekturlæsning af opgaven. Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter. Rikke Bork Andersen Louise Schmidt Side 2 af 66

3 Begrebsdefinitioner Stigmatisering: Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Peak: Betegnelse for et maksimalt opnået udsving i et led målt i grader. Forskningsparadigme: En videnskabelig metode som eksempelvis er humanistisk eller naturvidenskabelig. Self-efficacy: Individets vurdering af egne evner. Normalisering: At det, der gøres inden for et område, er mere normalt end tidligere. Propulsion: Fremdrift. Konsensus: At komme til enighed i en gruppe eller et fællesskab. Forkortelser COM: Center of Mass BOS: Base of Support ML: Med lift UL: Uden lift Side 3 af 66

4 Resume Titel: Forfattere: Skole: Intern vejleder: Ekstern vejleder: Kontakt: En fysioterapeutisk analyse af rejse-sig funktionen - Et kvalitativt studie til udvikling af en ny stålift Louise Schmidt & Rikke Bork Andersen University College Lillebælt Lene Lønnerup - Thomas Ahler - Louise Schmidt - Baggrund: Ståliften bliver brugt hver eneste dag af mennesker med funktionsnedsættelser, der ikke selv kan komme fra siddende til stående stilling. Den bruges mest i sundhedssektoren, hvor den hjælper personalet med tunge løft og forflytninger ofte fra stol til toilet. Ved forflytning skal man udnytte borgerens fysiske og mentale ressourcer kombineret med viden om menneskets naturlige bevægemønster. Borgerne skal i dag være selvhjulpne, og skal deltage så aktivt som muligt i personforflytninger. Formål: Metode: Konklusion: Perspektivering: Nøgleord: At undersøge om den nuværende stålift hjælper, støtter og udnytter vores naturlige bevægemønster, så optimalt som muligt under funktionen at komme fra siddende til stående stilling. Studiet er et kvalitativt observationsstudie, der ud fra en hermeneutisk tilgang belyser det naturlige bevægemønster ved en rejse-sig funktion og ståliftens funktion. Via fire videooptagelser, der bearbejdes ved en observationsguide og analyser, vurderes sammenhængen mellem det naturlige bevægemønster og ståliftens funktion. Ståliftens funktion stemmer på nuværende tidspunkt ikke overens med det naturlige bevægemønster. Mange faktorer gør sig gældende for denne konklusion såsom strategier, det kvalitative bevægemønster og ledbevægelighed. Som fysioterapeuter ser vi vigtigheden i at påpege, at ståliften skal bevæge sig så naturligt som muligt, for bevare og evt. fremme det tidligere funktionsmønster som brugeren kan have haft. Vores studie kan være med til at skabe nysgerrighed og fokus på fremtidig forskning i udviklingen af hjælpemidler generelt og specielt ved videreudvikling af ståliften. Rejse-sig, stålift, strategier, self-efficacy Side 4 af 66

5 Abstract Title: Authors: School: Internal supervisor: External supervisor: Contact: Background: Purpose: Methods: Conclusion: Perspective: Keywords: A physiotherapeutic analysis of the sit-to-stand movement - A qualitative study for developing a new stand-aid Louise Schmidt & Rikke Bork Andersen University College Lillebælt Lene Lønnerup - Thomas Ahler - Louise Schmidt - The stand-aid is used every day by people with functional disabilities, who are unable to get from sitting to standing position. It is most commonly used in the healthcare system, where it helps the staff during heavy lifting and personnel transfers frequently from chair to toilet. In personnel transfers you should take advantage of the citizen's physical and mental resources combined with the knowledge of man's natural movement pattern. Today citizens must be self-reliant and participate as actively as possible in personnel transfers. To investigate whether the current stand-aid helps, supports and leverages our natural movement pattern best way possible, during the function of getting from sitting to standing position. The study is a qualitative observational study based on a hermeneutic approach which highlights the natural movement pattern at a sit-to-stand movement and a stand-aids function. Four movies have been processed through an observation guide and then analyzed, to assess the relationship between the natural movement pattern and the stand-aids function. The stand-aids function does not match the natural movement pattern at this present time. Many factors apply to this conclusion such as strategies, the qualitative patterns of movement and range of motion. As physiotherapists, we promote the importance for the stand-aid to move as close to the natural patterns of movement as possible, to preserve and possibly promote the former movement pattern which the user may have had. Our study may help to create curiosity and focus on future research in the development of assistive technology in general and the further development of the stand-aid. Sit-to-stand, stand-aid, strategies, self-efficacy. Side 5 af 66

6 Indholdsfortegnelse Begrebsdefinitioner... 3 Forkortelser... 3 Indledning... 8 Problembaggrund... 9 Ståliftens baggrund... 9 Hjælpemiddelområdet i et samfundsmæssigt perspektiv Hjælpemiddelområdet i et økonomisk perspektiv Forflytningskundskab Forforståelse Kroppens aldringsproces Musklerne Led Balance og aldring Formål Problemformulering Motorisk & Postural kontrol De 4 faser Strategier Metode Idealdesign og inklusionskriterier Etiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Metodisk fremgang af video uden stålift Metodisk fremgang af video med stålift Litteratursøgning Triangulering Databearbejdning Bearbejdning af videomaterialet Observationsguide som transskription Analysemodel Resultater Side 6 af 66

7 Diskussion Teori Metode Resultater BIAS Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Samtykkeerklæring for deltagelse i video uden stålift Bilag 2 Samtykkeerklæring for deltagelse i video med stålift Bilag 3 Observationsguide for K Bilag 4 Observationsguide for S" Bilag 5 Observationsguide for P Bilag 6 Sammenligning af observationsguides uden stålift Bilag 7 Observationsguide for L Bilag 8 Artikel Side 7 af 66

8 Indledning Dette studie er et kvalitativt studie, der beror på en kvalitativ databearbejdningsmetode og en kombination af kvalitative og kvantitative resultater. I studiet undersøger vi om ståliftens bevægemønster stemmer overens med bevægelsesmønstret ved en naturlig rejse-sig funktion. Dog vil der ikke være fokus på rejse-sætte-sig funktionen som helhed eller Rejse-sætte-sig testen. Studiet henvender sig til forskning inden for hjælpemiddelområdet med fokus på udvikling, men også som hjælp til fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personale, som arbejder med folk med funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til forflytning fra siddende til stående stilling. Der findes ingen registreringer af, hvor mange mennesker med bevægelseshandicap, der er i Danmark, da mennesker med handicap ikke registreres samlet. Betegnelsen bevægelseshandicap dækker over en meget bred gruppe af diverse funktionsnedsættelser(1). Dette gør det svært at få et konkret overblik over, hvor mange mennesker i Danmark, som har behov for hjælp til rejse-sig forflytning. Denne manglende konkretisering, kan opfattes som tegn på manglende forskning inden for området. Vi har valgt at betegnelsen funktionsnedsættelse i vores studie dækker over personer med nedsat kraft og bevægelighed i UE + OE, som samtidigt er mentalt i stand til at modtage instruktioner. Betegnelsen dækker ikke over personer, der ingen kraft, følelse eller bevægelighed har i disse ekstremiteter. Vi har valgt emnet på baggrund af interesse set ift. et fysioterapeutisk perspektiv. Rejse-sig funktionen er en funktion, som benyttes hver eneste dag af mennesker verden over. Vigtigheden af funktionen bliver nemt overset, da det blot er en dagligdags funktion. Netop derfor har vi valgt at fokusere på funktionen, da denne er afgørende for, at man kan komme rundt og bedre interagere i hverdagen. Derudover ønsker vi fokus på dette emne, for at der i fremtiden kan forskes mere i udvikling af optimale hjælpemidler baseret på det naturlige bevægemønster. Side 8 af 66

9 Problembaggrund De fleste mennesker ønsker at leve et aktivt selvstændigt liv, uden at være afhængige af andre menneskers hjælp. Mennesket har kendt til og brugt hjælpemidler til forflytninger gennem årtier. Med årerne er forflytningsteknikkerne blevet udviklet fra passive forflytningsteknikker til aktive forflytningsteknikker for at medinddrage borgeren. I dag er der fokus på at borgerne skal være selvhjulpne og dermed sagt, at de skal deltage så aktivt som muligt i personforflytninger. Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi (TI) søgte hjælp til videreudvikling og optimering af eksisterende hjælpemidler, hvilket fangede vores interesse. I fællesskab med TI fik vi udarbejdet emnet til vores studie, der lød på at lave en behovsafdækning for en optimering af den nuværende stålift ud fra et fysioterapeutisk perspektiv. Ståliften skal udvikles i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige personer og TI. Dog er de nærmere rammer omkring, hvem der skal deltage i projektet og hvordan forflytningsredskabet skal udvikles endnu ikke fastlagt. Vi valgte dog undervejs at frakoble os og stoppe samarbejdet med TI pga. uoverensstemmelser. Vi vil med dette studie, belyse nogle problemstillinger ved den nuværende stålift ud fra vores erfaring og refleksioner omkring denne. Ståliften som vi tager udgangspunkt i gennem hele studiet, er model Sabina II Comfort, da det var denne lift vi fik stillet til rådighed. Der findes mange forskellige stålifte, men som udgangspunkt løfter de på samme måde. Fysioterapeuter bruger i dag stålifte til passive forflytninger, hvilket strider imod grundlaget for fysioterapien, hvor vi ønsker at borgeren selv skal være aktiv og udnytte egen kraft så meget som muligt. Vi vil gerne undersøge muligheden for at borgeren kan få hjælp og støtte til at rejse sig op, men samtidigt udnytte egen muskelkraft og stabilitetsevne i det omfang borgeren mestrer det. Vores refleksioner omkring ståliften lyder på: - Liften passiviserer borgeren under forflytningen. - Den udnytter ikke kroppens naturlige bevægemønster. - Sejlet er svært at placerer korrekt og støtter ikke borgeren optimalt, når denne forflyttes. - Liften arbejder mest med at løfte brugeren vertikalt end med at forflytte brugeren horisontalt. Fokusområdet i studiet vil primært være på en fysioterapeutisk analyse af rejse-sig funktionen ud fra flere videooptagelser, samt en gennemgang af de normale bevægelsesstrategier, der ligger bag funktionen. Ståliftens baggrund Fra 1990 erne og fremefter er der sket meget i udviklingen af personløftere. I kategorien personløftere, hvor ståliften hører til, har udviklingen primært gjort anvendelsen lettere for både borger og personale(2, s. 7). Side 9 af 66

10 Ståliften bruges mest i sundhedssektoren og den hjælper personalet med tunge løft og forflytninger ofte fra stol til toilet. Ståliften er en mobil personløfter med fodplade, knæpude, håndtag og løftebøjle. Ståliften fungerer således, at man kan løfte borgere fra siddende til stående eller halvt stående stilling ved hjælp af et bredt sejl, som kan placeres flere steder på kroppen. Disse sejl er forsynet med stropper til montering på ståliften. For at kunne bruge ståliften er det vigtigt at klarlægge borgerens funktionsniveau og mentale niveau, da borgeren skal kunne samarbejde og forstå en instruktion. Som hovedregel skal borgerne kunne støtte let på benene, primært for at undgå skulderskader og overbelastning af knæled. Derudover skal de have en hvis truncusstabilitet for at holde sig oprejst(2, s. 33). Ståliften kan være uhensigtsmæssigt for nogle brugere, da den kun giver støtte omkring øvre ryg og underben. Dette forudsætter at personen kan medvirke aktivt i forflytningen samtidig med at det kræver en god truncusstabilitet for ikke at glide ud af sejlet. Den er derfor ikke hensigtsmæssig at bruge til borgere, der skal løftes fra liggende stilling(3, s.392, ). Kategorien af borgere med forskellige former af funktionsnedsættelser rummer et stort antal og man skal derfor også gøre sig nogle tanker om, hvilken type borger man vælger at forflytte med ståliften. Den er fx ikke egnet til konfuse og urolige borgere, som kunne risikere en ubehagelig oplevelse med at blive løftet. Derudover anbefales det bl.a. ikke at bruge ståliften til borgere med osteoporose, hjertelungelidelser, kolostomi samt til mindre børn, primært grundet dimensionerne i ståliftens konstruktion(2, s. 34). Hjælpemiddelområdet i et samfundsmæssigt perspektiv Hvis man kigger på udviklingen og brugen af generelle hjælpemidler i samfundet op gennem tiden, er der sket store forandringer siden hjælpemidlerne for første gang blev nævnt som en social ydelse i Danmark i På dette tidspunkt var det svært at være bruger af hjælpemidler, både på grund af mangel på udvikling af redskaberne, men også på grund af den sociale stigmatisering man fik som bruger. Men i 1960 erne ændredes synet på mennesker med funktionsnedsættelser fra at være meget stigmatiserende til at være mere accepteret i samfundet pga. en ny politisk ideologi. Dette var med til at forbedre vilkårene for brugerne af hjælpemidlerne, og de blev langsomt bedre integreret i samfundet(3, s.66). I slutningen af 1900-tallet udviklede hjælpemidlerne sig fra at være medicinske behandlingsredskaber som korsetter, briller, kørestole etc., der blev brugt på institutioner til at være redskaber, der kunne bruges i hjemmet i hverdagen. Denne udvikling skete med stort fokus på funktionalitet, antallet af redskaber samt typen og design. Disse nye hjælpemidler skulle kunne tilpasses forskellige miljøer, aktiviteter og de forskellige typer af funktionsnedsættelser(3, s.64-65). Med udviklingen af hjælpemidlerne i slutningen af 1900-tallet fulgte en kritik af hjælpemidlerne, som gjorde brugerne afhængige af hjælp i stedet for at gøre dem selvstændige og aktive deltagere. Side 10 af 66

11 Derfor vedtog man i 1998 en ny lov på socialområdet, der lagde stor vægt på borgernes medindflydelse vedrørende de sociale ydelser. Med den nye lov blev de teknologiske hjælpemidler virkelig taget i brug. Hertil kom også en endnu større forandring i stigmatiseringen, da hjælpemidlerne begyndte at få pænere designs og var mere praktiske i hverdagen og dermed ikke var så pinlige at benytte i offentlighed. I dag ser man flere og flere teknologiske hjælpemidler i almindelige hjem fx i form af robotstøvsugeren, græsslåmaskine og følelsesmæssig stimulering og der er i samfundet kommet status i at benytte disse moderne hjælpemidler. Set i forhold til personforflytning er der også sket en stor udvikling. Her er man gået fra personløft til personforflytning i takt med at årene er gået. Dette kan bl.a. ses ved at borgerne bliver inddraget og er mere aktive under forflytningerne, som både gavner borger og personale(4, s. 8-9). Hjælpemiddelområdet i et økonomisk perspektiv I 2006 brugte hjælpemiddelområdet 3,5 mia. kr. i Danmark. Fra 1999 til 2006 er de offentlige udgifter til området steget med 41 %. Denne store stigning er svær at forklare, men den kan formentlig relateres til den normalisering, vi har af handicapområdet i dag. Desuden bor flere ældre i dag i eget hjem frem for plejehjem som de gjorde tidligere, hvilket alt i alt er billigere for vores samfund, men dyrere hvad angår hjælpemidler. Sammenligner man hjælpemiddelområdet med de samlede offentlige sociale udgifter i 2006, som udgjorde hele 197 mia. kr., så udgør hjælpemiddelområdet kun små 1,8 %. Et mindre antal af økonomiske evalueringer viser at hjælpemidler er en billig og effektiv intervention set overfor alternative sundhedsindsatser(3, s.71-72). Forflytningskundskab Vi har som studerende været i klinisk praktik på både sygehus og i kommunen og her har vi set og brugt forflytningsredskaber med vores borgere. Vores erfaring med ståliften er ikke så stor, men vi ved fra undervisningen på fysioterapeutuddannelsen, at disse hjælpemidler til forflytning er en stor hjælp for bl.a. sundhedsfagligt personale som os og for borgerne, der bliver medinddraget i selve forflytningen. Forflytningskundskab eller som det tidligere hed forflytningsteknik bygger på elementer som gode bevægelses- og arbejdsstillinger for både borger og personale. Forflytning er nødvendigt i mange borgeres hverdag og det gælder om at finde en metode, hvor der er balance mellem det at hjælpe, stimulere og træne borgerne samtidig med at personalet ikke udsættes for unødige fysiske belastninger(4, s. 7). Forflytning handler grundlæggende om at udnytte borgerens fysiske og mentale ressourcer kombineret med viden om menneskets naturlige bevægemønster. Der skelnes mellem løfteteknik som primært foregår i den vertikale retning og forflytningsteknik, som er en bevægelse primært i den horisontale retning(4, s. 9). Side 11 af 66

12 Der beskrives to grundprincipper inden for forflytningskundskaben som lyder på: at aktivere patienterne ved at kopiere det raske naturlige bevægemønster og at vælge forflytninger i det vandrette plan ved at nedsætte friktionen mellem patient og underlag (4, s. 10). Selve grundprincipperne, som består i at mindske friktionen i en forflytning, har vi brugt i mange år til at transportere og flytte ting, men det er først i løbet af de sidste 30 år, at der er sket en udvikling inden for det menneskelige område. Begge principper bør bruges i enhver forflytning for at opnå den optimale forflytning for både borgere og personale. Det står klart at robotteknologien kommer til at fylde mere og mere i udviklingen af nye hjælpemidler. Herved vil der også kunne opnås en bedre integrering i samfundet for borgerne med nedsat funktionsevne, da der med robotteknologi ikke på samme måde er behov for hjælp fra plejepersonale eller familie. Borgerne er derfor mere fritstillede til at klare sig selv og til bedre at deltage i samfundet. Forforståelse Med den fysioterapeutiske baggrund vi har dannet os ud fra undervisning og klinisk praktik, har vi udviklet en forståelse af, hvordan en stålift fungerer og hvordan den bruges i en borgers hverdag. Vi har derfor en ide om, at det naturlige bevægemønster ikke stemmer overens med måden ståliften forflytter borgeren på. Vi har set, at borgerne i ståliften er tilbagelænet i sejlet og ikke har mulighed for at hjælpe til selv. Som vi ser det, udnytter ståliften ikke den tilbageværende muskelkraft hos de funktionsnedsatte borgere samtidig med at den passiviserer den enkelte borger. Da vores målgruppe er meget bred med personer i flere aldersgrupper, har vi også en forestilling om at den naturlige aldring kan have en betydning for vores resultater. Kroppens aldringsproces Der er stor forskel på aldringsprocessen fra menneske til menneske, da vi lever meget forskellige liv. Der findes dog tre elementer, som spiller ind på denne proces og de beskrives som de sociale rammer, de psykiske ressourcer og helbred/funktionsevne(5, s. 29). Set i forhold til vores studie vil vi udelukkende tage højde for helbred/funktionsevne. Musklerne Muskelstyrke defineres som et udtryk for en muskels evne til at skabe en kraft og skabe et moment over et led (6, s ). En muskel er opbygget af muskelfibre, der går fra sene til sene. Muskelfibrene er opbygget af bundter af myofibriller, som igen består af små proteintråde kaldet myofilamenter. De tykke filamenter består af proteinet myosin, mens de tynde består af actin(7, s. 165) For at musklen kan arbejde sker der en tværbrodannelse mellem myosinhovedet og actin, som resulterer i en mekanisk reaktion. Den mekaniske reaktion kan have tre forløb i form af isometrisk kontraktion, koncentrisk kontraktion og excentrisk kontraktion(7, s. 175). Side 12 af 66

13 Muskler bygges op og brydes ned kontinuerligt, men når man ældes er nedbrydningen større end opbygningen. Fra 50 års alderen reduceres muskelmassen med ca. 1 % årligt. I alt vil kroppen derfor have mistet op til 50 % af sin muskelmasse i en alder af 80 år(8, s. 29). Led Med alderen bliver leddene i kroppen stivere og der forekommer mindsket bevægeudslag. Ledbrusk, som er statisk væv, ændres ikke længere når mennesket er fuldt udviklet. Det vil sige at den ledbrusk man har som 20-årig skal holde resten af livet. Brusken bliver mindre modstandsdygtig og mindre eftergiveligt med alderen. Der opstår sprækker, revner og tykkelsen aftager, hvilket betegnes som artrose. Det vurderes at mindst 10 % af befolkningen over 60 år har funktionsnedsættelser alene betinget af symptomer som ved artrose. Det klassiske billede er ledømhed og nedsat ledbevægelighed(6, s. 251). Balance og aldring Når man bliver ældre reagerer kroppen langsommere på stimuli og evnen til at holde kroppen i balance bliver reduceret, da man ikke kan sende og modtage sensoriske og motoriske impulser hurtigt nok. For at holde balancen er det nødvendigt kontinuerligt at justere muskeltonus så COM kan holdes inden for BOS(5, s. 169). Som tidligere beskrevet bliver musklerne også svagere og langsommere med alderen, hvilket kan resultere i større posturale svingninger. De forskellige sanser svækkes også med alderen, hvoraf antallet af hårceller og sanseceller i det vestibulære system reduceres. Det vestibulære system er et af de vigtigste komponenter, når man skal holde balancen. Dog spiller andre komponenter som det visuelle, det auditive, smags- og lugtesansen også en stor rolle. Sanseindtrykkene er medvirkende i de betingelser, der skal til for at opretholde balancen. De nedsatte sanser kan få betydning for de ældres funktionsevne og bør derfor dagligt stimuleres ved fysisk aktivitet(5, s ). Side 13 af 66

14 Formål Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi (TI) ønsker hjælp til at udvikle en ny stålift til forflytning af borgere med fysiske funktionsnedsættelser, men mangler en fysioterapeutisk vurdering af hvilke krav, der bør stilles til en ny stålift. Formålet med projektet er derfor at undersøge om den nuværende stålift hjælper, støtter og udnytter vores naturlige bevægemønster, så optimalt som muligt, under funktionen at komme fra siddende til stående stilling. Undervejs valgte vi at frakoble os fra projektet og samarbejdet med TI pga. uoverensstemmelser - studiets formål var dog stadig det samme. Problemformulering Hvilke elementer i den naturlige rejse-sig funktion er relevante for udviklingen af en stålift set ud fra en fysioterapeutisk funktionsanalyse. Problemstillinger: - Hvilket vidensgrundlag kan føre til en afdækning af det naturlige bevægemønster ved en rejse-sig funktion til brug i en stålift? - Hvordan er sammenligningen mellem en videoanalyse af henholdsvis rejse-sig funktionen og ståliftens funktion? - Hvilke fysiske og psykiske forudsætninger skal man have for at kunne benytte ståliften? Side 14 af 66

15 Motorisk & Postural kontrol Når man skal rejse sig fra en stol er der flere elementer, der gør sig gældende for at opgaven skal kunne lykkes. Man skal bl.a. kunne kontrollere sine bevægelser(motorisk kontrol) og kunne holde balancen(postural kontrol). Der er derfor mange motoriske og sensoriske elementer, der skal kunne interagere med hinanden på samme tid. Motorisk kontrol(mk) bygger på en teori om tre elementer: Individet, Omgivelserne og Opgaven. Disse elementer er i kombinationen med hinanden nødvendige for at man kan løse en motorisk opgave. En motorisk opgave omfatter også et krav om postural kontrol(stabilitet) og postural bevægelse. Postural kontrol(pk) er den sansemotoriske aktivitet, der er afgørende for at man kan holde balancen under bevægelse og i ro(9, s. 15). PK defineres af Pollock et. al som:.. the act of maintaining, achieving or restoring a state of balance during any posture or activity (9, s. 25). Den kan yderligere inddeles i postural orientering(evnen til at holde et hensigtsmæssigt forhold mellem kropssegmenterne) og postural stabilitet(evnen til at holde lodlinjen/massemidtpunktet(com) inden for understøttelsesfladen(bos)(10, kap. 7) Vi har i studiet primært fokus på den posturale stabilitet. Det kræver en arbejdsindsats fra hjernen og kroppen at opretholde balancen. Dette sker ved at justere på forskellige kropslige elementer. Shumway-cook og Woolacott belyser at cirkelmodellen for MK også er gældende for PK og at der også her findes i et samspil mellem de tre elementer: Individet, opgaven og omgivelserne. Det er disse tre elementer, der definere balancekravet. Skal man vurdere balancen yderligere må elementerne deles yderligere op(9, s ). Side 15 af 66

16 Muskoloskeletal komponent Indre repræsentationer Neuromuskulær komponent Individuelle sensoriske system Postural kontrol Anticipatorisk komponent Sensoriske strategier Adaptivt komponent Shumway-Cook og Woolacott beskriver PK ud fra en systemisk forståelsesmodel, der viser syv subsystemer, der i interaktion med hinanden er nødvendige for at kunne opretholde PK. Deler man dem groft op, kan man sige, at der er 3½ motoriske komponenter og 3½ sensoriske komponenter. De motoriske komponenter består af et muskuloskeletalt komponent, et neuromuskulært komponent, et anticipatoriske komponent og et adaptivt komponent(også sensorisk komponent). De sensoriske komponenter består af de sensoriske strategier, det individuelle sensoriske system og de indre repræsentationer. Alle subsystemer gør sig gældende i mere eller mindre grad, alt efter individet, opgaven og omgivelserne. Hvis ikke alle subsystemer fungerer, kan man have svært ved at opretholde den posturale kontrol og dermed balancen. Hvis man fx ikke har et optimalt fungerende muskel/skelet-system, kan det være svært at opretholde PK. Har man ændret ledbevægelighed(hyper- eller hypomobilitet) vil det have indflydelse på, hvordan man bevæger sig og derfor også have indflydelse på PK. Samtidigt vil det også have indflydelse om muskulaturen kan udvikle nok kraft til den givne opgave. Jo mindre kraft, jo mindre stabilitet og desto større er risikoen for at falde. Musklerne skal være stærke, og de skal kunne generere kraft hurtigt, hvis man skal lave afværgereaktioner eller hurtig ligevægtsfordeling(9, s. 88). Det er derfor vigtigt at tage højde for alle syv elementer, for at have en forståelse af hvordan balancen opretholdes. De 4 faser Rejse-sætte-sig funktionen er en funktion, der stiller store krav til både muskelstyrke og balance. Det kan derfor være en udfordring for personer med nedsat funktionsevne at udføre denne funktion. Side 16 af 66

17 I teorien kan man dele rejse-sætte-sig funktionen i to dele, at rejse-sig og at sætte-sig. Rejse-sig funktionen er den, der er bedst beskrevet i teorien og den ses ofte inddelt i 3 eller 4 faser. Vi har i dette studie valgt kun at fokusere på rejse-sig delen. Schenkman et al har opdelt rejse-sig funktionen i 4 faser(11), der gør det nemmere at lokalisere, hvor i funktionen at den pågældende person har nedsat funktionsevne. Hver fase har sit eget bevægelses- og stabilitetskrav. Når man analyserer de forskellige faser fokuserer man på stabilitetskravet samt på de involverede muskler og led(7, s. 175; 6, s.45). Det er denne teori, vi baserer de kvalitative beskrivelser i studiet ud fra(10, s. 324). Til at beskrive muskelaktiviteten i hver fase tager vi udgangspunkt i en artikel af Millington et al (12). I denne artikel står funktionen dog kun beskrevet i 3 faser. Fase 4 er fravalgt, da dette er stabiliseringsfasen og den i artiklen ikke betegnes som relevant for selve rejse-sig funktionen. Ledbevægeligheden under en rejse-sig funktion kan ikke beskrives teoretisk, da det ikke er muligt at finde specifikt materiale omkring ledbevægelighed målt i grader. Nedenstående beskrivelse af faserne tager udgangspunkt i en stol med normal højde(45 cm) og uden armlæn. Fase 1 Denne fase kaldes vægtoverføringsfasen eller fleksion-momentum stadiet. I denne fase påbegyndes rejse-sig funktionen fra siddende stilling. Kroppen føres fremad i horisontalplanet ved en fleksion af truncus. Fødderne føres bagud og placeres bag en imaginær linje bagved knæene. Fasen afsluttes lige før numsen forlader sædet. Stabilitet I denne fase er kroppen stabil. Center of mass(com) bevæges fremad, mens base of support(bos) er uændret og man derfor stadig er i balance. Muskelarbejde Fase 1 er karakteriseret af et koncentrisk fleksionsmønster af truncus og pelvis, som resulterer i en fremadføring af tyngdepunktet. Erector spinae aktiveres som den første muskel og den arbejder excentrisk for at kontrollere fremføring af truncus. Samtidigt sker der en excentrisk rygekstension for at stoppe fremføringen af truncus. Truncus fremføring giver energi og propulsion, samtidig med at der opbygges en forspænding i ekstensorerne over knæ- og hofteleddet, for at gøre klar til næste fase. I slutningen af denne fase bliver quadriceps muskulaturen aktiv og gør klar til løft fra sædet. Fase 2 Denne fase betegnes som første løftefase eller momentum-transfer fasen. Her løftes numsen fra sædet og hele kroppen løftes i både en horisontal og vertikal retning. Side 17 af 66

18 Kroppen har allerede fra fase 1 opbygget momentum og den kan derfor løftes vertikalt med relativt lidt muskelkraft fra underekstremiteten(ue). Mange vigtige elementer finder sted i denne fase. Fasen afsluttes, når der opnås maksimal dorsal fleksion i anklen. Stabilitet Kroppen er i denne fase ustabil, da COM er langt fra center of force, hvor kraften bliver udviklet. Under denne fase skal tyngdepunktet kontrolleres, mens forflytningen ændrer sig fra horisontal til vertikal retning. Muskelarbejde Det koncentriske muskelarbejde i quadriceps bliver tæt efterfulgt af excentrisk aktivitet i hamstrings og glutealmuskulaturen i begyndelsen af fase 2. Muskelaktiviteten for de nævnte muskelgrupper fortsætter gennem hele rejse-sig bevægelsen, dog mindskes deres aktivitet efter fase 2. Peak muskel aktivitet for alle muskelgrupper sker i fase 2, bortset fra rectus abdominis. Det er svært at måle et klart aktiveringsmønster i rectus abdominis, da muskelaktiviteten er minimal. Der ses dog størst aktivitet i rectus abdominis i slutningen af fase 2. Fase 3 Denne fase kaldes anden løftefase eller ekstensionsfasen. Fasen starter når maksimal dorsalfleksion i anklen er opnået og herfra bevæges kroppen primært i vertikal retning mod stående stilling. Fasen slutter når hoften er ekstenderet til 0 grader(11). Stabilitet Stabilitetskravet i denne fase er mindre end i fase 2. Her er COM igen placeret inden for BOS og man har derved genfundet stabiliteten. Muskelarbejde Under fase 3 påbegyndes ekstension af truncus, mens knæekstensionen fortsættes indtil oprejst stilling er opnået. Den maksimale vertikale kraft sker efter løftet fra sædet. Dette sker lige efter at truncus og knæekstension aktiveres. Muskelaktiviteten mindskes fortsat under denne fase indtil vertikal stilling er opnået. Fase 4 Denne fase kaldes også stabiliseringsfasen. Den begynder når ekstension til 0 grader er opnået i hofteleddet. Denne fase handler mest om stabilitet og postural kontrol. Fasen slutter når al bevægelse forbundet med stabilitet er afsluttet, og kroppen er stabil i vertikal position(11). Stabilitet Det er individuelt, hvornår man opnår stabilitet i stående stilling, da hver enkelt individ har posturale svingninger fra naturens side ved standfunktion. Side 18 af 66

19 Muskelarbejde Muskelaktiviteten mindskes fortsat mens der påbegyndes stabiliserende muskelarbejde, for at kontrollere de posturale svingninger. De 4 ovenstående faser vil vi også benytte i vores videoanalyse af rejse-sætte-sig funktionen, så vi kan sammenligne med den beskrevne teori. Strategier Udover at kunne inddele rejse-sig funktionen i 4 faser, ses der også se på de strategier, der ligger bag bevægelsen, når man rejser sig op. Der findes flere typer strategier, men de mest brugte er momentum-transfer-strategien, zero-momentum-strategien og force-control-strategien. Når man skal rejse sig er det den horisontale fremdrift, der bevæger COM uden for BOS. Den horisontale forskydning af COM er den samme uanset tempo under bevægelsen fra siddende til stående stilling. Denne fremdrift må stoppes af en vertikal opdrift, for at man ikke får overbalance. Vores krop er forprogrammeret til at styre forholdet mellem generering af kraften og bremsning af kraften automatisk. Har man ikke dette forhold automatisk, kan man nemt få overbalance. Det er svært at sige præcist, hvad der gør sig gældende for valget af hver enkel strategi, men overordnet kan det siges, at muskelstyrke og balanceevne spiller en stor rolle i valget af strategi(10, s ). Momentum-transfer-strategien er den mest brugte strategi for det raske individ og også denne strategi, som 4 fasemodellen er beskrevet ud fra. Ved denne strategi udføres funktionen fra siddende til stående stilling i én bevægelse, hvilket vil sige, at man i raskt tempo udnytter momentet og kommer fra siddende til stående stilling. Her bliver den horisontale bane af COM kontrolleret og sikrer derved stabilitet, og at COM holdes inden for BOS, når man rejser sig op. Denne strategi kræver tilstrækkelig koordination og styrke, for at kunne generere kraft og bevægelse af truncus, så man kan sætte af fra stolen. Her skal man samtidigt kunne ekstendere i truncus for at kunne bremse den producerede fremdrift, mens knæ- og hofte-muskulaturen arbejder koncentrisk for at skabe vertikal opdrift, så kroppen løftes opad. Samspillet mellem kraft og stabilitet er altafgørende ved valget af denne strategi. Har man problemer med balancen kan Zero-momentum-strategien være et valg. Denne strategi sikrer en større stabilitet, men den kræver til gengæld mere muskelkraft. Ved denne strategi rykker man sig ud på kanten af stolesædet og laver en stor fleksion af truncus, hvorved COM rykkes inden for BOS før afsættet fra sædet. Når man vælger denne strategi, er der ikke opbygget noget momentum til vertikal opdrift, hvorfor der stilles større krav til muskelstyrke i UE. Denne strategi er god, hvis man har behov for styring af stabiliteten og er stærk i UE. Den sidste strategi, som beskrives er Force-control-strategien. Ved denne strategi bevæger man sig langsomt og kontrolleret gennem de 4 faser. Der er mange små stop i bevægelsen set ift. Momentum-transferstrategien. Strategien, der bliver brugt her, er meget lig Zero-momentumstrategien, hvor man rykker sig ud på kanten af stolen for at flytte COM inden for BOS inden man rejser sig op. Side 19 af 66

20 Forskellen er, at man i denne strategi foretager alle bevægelser i små bidder og at truncusfleksionen er så stor, at man får næsen udover tæerne inden at man rejser sig op. Det er heller ikke unormalt at man vælger at koble en form for ekstern støtte på denne strategi fx i form af armlæn. Brug af armlæn eller anden ekstern støtte hjælper med at øge stabiliteten, da understøttelsesfladen bliver større og man kan også bruge muskelkraft fra OE til at sætte af med fra armlænet. Denne strategi ses ofte brugt af ældre mennesker eller hos personer med neurologiske skader, der har behov for ekstra stabilitet og kraftudvikling. Disse beskrevne strategier er som sagt de mest brugte. Ofte ser man kombinationer af de forskellige strategier eller at personer har udviklet specifikke strategier, der passer til deres eget funktionsniveau. Faser og strategier er meget relevante for udviklingen af en ny stålift, da den skal imødekomme muligheden for at bruge vores eget naturlige bevægemønster, så meget som muligt. Side 20 af 66

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere