Ref erat Erh ver vsu dval get' s mø de Tor sda g den Kl. 15: 00 udv algs vær else 3

Transkript

1 Ref erat Erh ver vsu dval get' s mø de Tor sda g den Kl. 15: 00 udv algs vær else 3 Delt ager e: Knu d Albe rtse n, M oge ns Joha nsen, Nie ls Høit e Han sen, Me dhat Khat tab, Jens Mun k, Je sper Kiel, Han ne Klit

2 Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering ved formanden Orientering ved direktøren Svendborg Kommunes Integrationspolitik Forslag til beskæftigelsesprojekter for misbrugere i behandling Beskæftigelsesankenævnets underkendelse af fem sygedagpengesager fra Jobcentret Forslag til ændring af mødedato den 16. april Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for Orientering om Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 4. kvartal Orientering om ny matchmodel Orientering om rapport fra Ankestyrelsen på sygedagpengeområdet Status på handleplan og ny handleplan for Eventuelt...15

3 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 2. Orientering ved formanden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet. 3. Orientering ved direktøren Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet. 4. Svendborg Kommunes Integrationspolitik 08/39361 Beslutningstema: Stillingtagen til udarbejdelse af forslag til Svendborg Kommunes Integrationspolitik. NYT til mødet den 15. januar 2009: Svendborg Kommunes Integrationspolitik, fokusområder samt administrativ implementering (revideret udgave) Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har ingen integrationspolitik. Dette gør det vanskeligt at tilvejebringe en effektiv, koordineret kommunal indsats for at fremme integrationen. En arbejdsgruppe, nedsat af direktionen, bestående af Direktør for Erhverv Søren Stensbo-Smidt, Jobcenterchef Birgit Bagge samt Interkulturel konsulent Børn & Unge Lene Søndberg har udarbejdet forslag til en overordnet Integrationspolitik. Forslaget jf. bilag - indeholder følgende dele: Formål, vision og indhold. Formålet med vedtagelsen af en overordnet Integrationspolitik for Svendborg Kommune er at sikre gennemsigtighed, overblik og sammenhæng i det enkelte direktørområde, såvel som på tværs af direktørområderne i kommunen. Integrationspolitikken skal således 1

4 Erhvervsudvalget s møde den fungere som det samlede redskab, der koordinerer og sammenbinder kommunens integrationsindsats, og implementeringen skal ske i tæt samarbejde med Svendborg Kommunes Integrationsråd (SIR). For yderligere at sikre en effektiv indsats, udarbejdes der i de enkelte direktørområder særlige fokusområder, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats. Fokusområderne varierer over tid. Inden for Direktørområdet Erhverv anbefales p.t. følgende: 1. Iværksætteri Styrke og udvikle iværksætterindsatsen blandt de etniske minoriteter, herunder etablere nye tiltag, der kan fremme den enkelte iværksætters forståelse for procedurer og regler og derved bidrage med fornødne forudsætninger for succes. 2. Selvforsørgelse Identificere og kvantificere målgrupperne. Igangsætte tiltag, der på kort sigt kan bryde kvindernes isolation fra passiv til aktiv medborgerskab og på længere sigt (ved brug af allerede eksisterende lovgivning) kan inkludere målgrupperne i den lokale arbejdsstyrke. Økonomiske konsekvenser: En opprioriteret indsats forudsætter anvendelse af flere medarbejdertimer. En vellykket integration indebærer reducerede overførelsesudgifter. Lovgrundlag: Integrationspolitikken koordinerer og sammenbinder kommunens integrationsindsats på tværs af lovgivninger inden for kommunens respektive direktørområder. Indstilling: Direktionen indstiller, at Erhvervsudvalget Videresender forslag til Integrationspolitik til Byrådet med sin anbefaling Godkender de anbefalede fokusområder inden for Erhvervsdirektørens område. Supplerende materiale til Erhvervsudvalgets møde den 15. januar 2009: Der vedlægges: Udkast til Integrationspolitik Udkast til Fokusområder, samt Orientering om den administrative implementering. Det indstilles at sende Udkast til Integrationspolitik og Udkast til 2

5 Erhvervsudvalget s møde den Fokusområder til høring i SIR og at Orientering om den administrative implementering tages til efterretning. Bilag: Åben - Integrationspolitik - fokusområder - implementering jan 09 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Revideret oplæg drøftes på udvalgets kommende møde. Der arrangeres besigtigelse af integrationsprojekterne på Hømarken. Der afholdes på et passende tidspunkt et fællesmøde med Integrationsrådet. Beslutning i Erhvervsudvalget den : For indstillingen stemmer Mogens Johansen, Niels Høite Hansen, Jens Munk og Knud Albertsen. Medhat Khattab stemmer imod integrationspolitikken i dens form og indhold som ikke er beregnet til at blive sendt til høring, fordi den ikke er visionære nok og uden nytænkning. Desuden,det er meget essentielt for Medhat Khattab at Svendborg kommune synliggør definitionen på integration i kommunen, så alle borgere ved, hvad vores visioner og mål er. Det er ret vigtigt at vi målrettet arbejder for en kulturel og social integration for hermed at nå målet for en vellykket integration. Med kulturel integration må de etniske borgere gennem en læringsproces for at opnå accept, forståelse samt forsøge at dyrke den danske kultur og tradition. Det skal naturligvis ske med respekt for indvandrernes egen kultur og religion. Med social integration er kodeordene: deltagelse/selvforsørgelse og rettigheder på arbejdsmarkedet, i uddannelse- og i det politiske system. Fot at få startet en vellykket integration er det nødvendigt at ophæve barrierer og andre hindringer, som blokerer for de etniske minoriteter i at have et frugtbart tilhørs- og tillidsforhold til det danske samfund. Svendborg kommune bør gøre følgende: 1) At komme ghetto områderne til livs, hvor vi seriøst skal arbejde for en overordnet strategi og masterplan for ghettoområdet i Hømarksområdet og lignende. 2) At ophæve koncentrationen af tosprogede elever i Svendborg kommunes skoler, så de kan blive ligeligt fordelt. Jesper Kiel stemmer ligeledes imod med følgende begrundelse: Der iværksættes en helt ny proces, som inddrager involverede medarbejdere, integrationsråd en lang række aktører til at komme med input til kommunens integrationspolitik. Det vil blandt andet være: 3

6 Erhvervsudvalget s møde den De politiske udvalg Konsulenter på området Etniske organisationer og integrationsråd Foreningsliv Daginstitutioner Skoler SSP Denne proces skal kortlægge den aktuelle integrationsindsats, identificere udfordringer og komme med forslag til indsatsområder. Der skal formuleres mål indenfor: Svendborg kommune som arbejdsgiver Børn og unge Skoler Daginstitutioner Ungdomsuddannelser Bosætning Ældre Sundhed Arbejdsmarked, iværksætteri og uddannelse af voksne Fritid, kultur, frivilligt socialt arbejde Forbyggende indsatser 5. Forslag til beskæftigelsesprojekter for misbrugere i behandling 07/45075 Beslutningstema: Socialchef Finn Boye deltager i mødet. Sagsfremstilling: Erhvervsudvalget godkendte på møde d. 24. april 2008 jobcentrets nye beskæftigelsesstrategi. I forbindelse med den videre behandling i Økonomiudvalg og Byråd blev det besluttet at udsætte den del af strategien, der vedrørte de eksisterende misbrugsprojekter, Kedlen og Gården. Begrundelsen for at udsætte den del af beslutningen, var et ønske om at afvente den eksterne evaluering af det puljefinansierede projekt "Kedlen", som udløb med udgangen af juni 2008, samt Byrådets temadrøftelse om misbrug d. 27. januar I den mellemliggende periode har jobcentret, i dialog med Direktørområde Social og Sundhed, kigget på mulighederne for alternative beskæftigelsesrettede tilbud for misbrugere i behandling. På mødet vil Jobcenterchef Birgit Bagge fremlægge de muligheder, der har været drøftet. I følge registreringer i Arbejdsmarkedsportalen var der ved udgangen af 2008 ca. 35 kontanthjælpsmodtagere under 30 år og ca. 65 kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der er registreret med misbrug som en væsentlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet. 4

7 Erhvervsudvalget s møde den Misbrugsbarrierer kan være i forhold til alkohol, hash eller andre stoffer. De nævnte antal dækker alene kontanthjælpsmodtagere, hvor misbruget er kendt og registreret som en væsentlig barriere, det forventes at der i Svendborg vil være flere personer, hvor misbruget endnu ikke er erkendt eller registreret. For unge under 30 år med misbrugsproblemer har der været drøftet 2 muligheder: Gården i sin nuværende form er beskrevet i det vedlagte bilag. Den ene mulighed er, at Gården bibeholdes i sin nuværende form som et beskæftigelsesrettet tilbud, dog suppleret med en styregruppe og ekstern supervision.styregruppen etableres med det formål at følge indsatsen og sikre sparring på forbedringer/nye tiltag. I styregruppen vil Ungebehandlingen, Team 4-5, jobkonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere være repræsenteret. I forhold til supervision til de medarbejdere, der er tilknyttet Gården, har Behandlingscentret tilbudt at give supervision. Denne mulighed vil være udgiftsneutral for Erhvervsudvalgets budgetområde. Nyt aktiveringsprojekt for unge alkohol og hashmisbrugere - Projektet er inspireret af et tidligere amtskommunalt projekt "TranZit". Målgruppen er unge i alderen år med et så problematisk forbrug/misbrug af hash og alkohol, at de ikke er kommet i gang med uddannelse/arbejde. I projektet arbejdes med motivation for ophør, fysisk aktivitet og struktur i dagligdagen. Vedlagt dagsordenen er et idéoplæg. Deltagerne i projektet kan efter behov deltage i behandling sideløbende og uafhængigt af deltagelse i projektet. Udgifterne til projektet vil primært være løn til 2 medarbejdere organiseret under Behandlingscenter Svendborg samt drift. Jobcentrets jobkonsulenter er tilknyttet projektet mhp. at afklare deltagernes uddannelsesbehov og erhvervsønsker, samt iværksætte tiltag herfor. Modellen er således, at Socialafdelingen er entreprenør for Jobcenteret, der driver tilbuddet iht. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvilket er samme fremgangsmåde som Odense Kommune benyttede i projekt "TranZit". De skønnede udgifter til projektet er ca. 1 mio.kr. årligt. For personer over 30 år med misbrugsproblemer eksisterer der i dag ikke et tilbud efter at det puljefinansierede projekt Kedlen ophørte. For denne målgrupper har der ligeledes været drøftet 2 muligheder. Individuelle coachtilbud. Som beskrevet i det oprindelige oplæg til den nye beskæftigelsesstrategi kan misbrugere over 30 år tilbydes individuelle coach-tilbud. Coachtilbuddet er tilrettelagt til borgere der har komplekse barrierer i forhold til de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud. Coachen fungerer som motivator og tovholder i forhold til den nødvendige "parallelindsats". Det er en forudsætning for at deltage i et coachforløb, at deltageren er i et stabilt behandlingsforløb. Dette tilbud er udgiftsneutralt for Erhvervsudvalgets budgetområde. Etablering af et nyt tilbud for misbrugere over 30 år (Genetablering af Kedlen). Et nyt alternativt tilbud for misbrugere over 30 år tager udgangspunkt i erfaringerne fra Kedlen. Vedlagt dagsordenen er et uddrag af den oprindelige projektbeskrivelse, som er udgangspunktet for en genetablering. I lighed med det oprindelig projekt nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Jobcenteret og Behandlingsafdelingerne,. Det endelige regnskab var en udgift på 2,2 5

8 Erhvervsudvalget s møde den mio. kr. for projektperioden på 27 mdr. Det foreløbige skøn for genetablering af Kedlen er på den baggrund ca. 1 mio. kr. årligt. Jobcentrets vurdering af mulighederne. I forhold til målgruppen af unge under 30 år vil et nyt aktiveringstilbud øge muligheden for en koordineret og samlet "parallelindsats" med størst mulig udbytte. Projektet vil være en mulighed for at afprøve konkrete samarbejdsmuligheder mellem Jobcentret og Socialafdelingen. Det vurderes, at der ved at etablere et formaliseret samarbejde og forankre medarbejderne med et fagligt bagland i Behandlingscentret vil opnås et højere udbytte end i det eksisterende projekt Gården. Der forventes ikke at være personer i målgruppen til begge projekter. I forhold til målgruppen over 30 år vurderes det, at en optimal løsning er en kombination af både det individuelle coachtilbud og en genetablering af Kedlen. Det vurderes, at målgruppen er stor nok til 2 projekter. Da der jf. afsnittet Økonomiske konsekvenser ikke kan peges på egenfinansiering af alle fire tilbud, anbefaler Jobcentret, at Gården afvikles og der etableres et nyt aktiveringsprojekt for unge. Baggrunden for anbefalingen er, at landsdækkende udmeldinger, herunder Beskæftigelsesregionens seneste opfølgningsrapport påpeger et behov for at unge-indsatsen på alle områder styrkes og prioriteres i 2009, hvilket i er overensstemmelse med Svendborgs Beskæftigelsesplan for Økonomiske konsekvenser: Gården suppleret med styregruppe og supervision vil være udgiftsneutral i forhold til det eksisterende budget. Nyt aktiveringsprojekt for unge forventes brutto at koste ca. 1 mio. kr. årligt, der primære vedrører aflønning af 2 fagpersoner i Behandlingscenter Svendborg samt øvrige driftsomkostninger. De jobkonsulentressourcer der skal tilknyttes projektet forventes som udgangspunkt at medføre merudgifter. Individuelt coachtilbud er en del af den eksisterende tilbudsvifte på Danmarksvej og vil være udgiftsneutralt i forhold til det eksisterende budget. Genetablering af Kedlen forventes brutto at koste ca. 1 mio. kr. årligt. Mulig finansiering : Såfremt Gården afvikles vil der blive frigjort lønudgifter svarende til brutto 0,5 mio. kr. De resterende brutto 0,5 mio. kr. ved etablering af ét af de nye tilbud forventes finansieret indenfor rammen. Der vil ikke kunne peges på finansiering indenfor rammen til mere end et nyt tilbud, og kun under forudsætning af at Gården afvikles. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget drøfter de fremlagte muligheder. Bilag: 6

9 Erhvervsudvalget s møde den Åben - Bilag vedr. Gården.doc Åben - Bilag vedr. Kedlen Åben - Bilag vedr. nyt aktiveringstilbud Beslutning i Erhvervsudvalget den : Oversendt til udvalgets februar møde. Der arrangeres en besigtigelse af Gården. 6. Beskæftigelsesankenævnets underkendelse af fem sygedagpengesager fra Jobcentret 09/1012 Beslutningstema: Beskæftigelsesankenævnet har underkendt Jobcentret i fem sygedagpengesager, hvor der er anvendt "anden aktør". Nævnet har den opfattelse, at det af Jobcentrets afgørelser fremgår, at "anden aktør" fuldt ud har udarbejdet ressourceprofiler. En sådan opgave kan ikke delegeres med det nuværende lovgrundlag. Jobcentret er enig i delegationsforbudet, som man imidlertid ikke mener er overtrådt i de konkrete sager. Men Jobcentret medgiver, at denne praksis ikke tilstrækkeligt tydeligt kan læses ud af Jobcentrets afgørelser. Der er udarbejdet en redegørelse af i sagen. Redegørelsen sendes til udvalgets medlemmer og gennemgås på mødet. Indstilling: Det indstilles, at udvalget tager redegørelsen til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning - pressemeddelse udsendes. 8. Forslag til ændring af mødedato den 16. april 2008 Sagsfremstilling: På grund af påsken, som ligger i dagene 9. april april 2009, vil det ikke være muligt for Økonomiafdelingen, at færdiggøre Økonomirapporten til Erhvervsudvalgets møde den 16. april. Det foreslås derfor, at mødet flyttes til torsdag den 23. april Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget godkender flytning af mødet fra torsdag den 16. april til torsdag den 23. april Bilag: Åben - Masterplan 2009 Tankefuld Beslutning i Erhvervsudvalget den : Mødet fastholdes. Økonomirapport eftersendes til evt. skriftlige bemærkninger. 7

10 Erhvervsudvalget s møde den Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld 08/48459 Beslutningstema: Planafdelingen Kommunen har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat det største byudviklingsinitiativ i Svendborgs historie. Ved at placere størstedelen af kommunens kommende byudvikling i et samlet område i byens vestlige udkant, er det ambitionen at skabe en helt ny bydel, som kan være med til at styrke Svendborg som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Sagsfremstilling: Masterplanen for Tankefuld beskriver den overordnede vision for projektet og definerer det nærmere grundlag, hvorpå udviklingen af den nye landskabsby skal foregå. Forslaget til Masterplan for Tankefuld er udarbejdet på grundlag vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen fra marts 2008, hvor vinderne NORD Arkitekter, Holscher Arkitekter og Ove Arup & Partners blev kåret. I det sidste halve år er vinderforslaget blevet kritisk gennemgået og suppleret med kommunale projektgruppers forslag og synspunkter inden for veje og trafik, byggeri og energiforsyning, fritid og kultur, sundhed og bevægelse, boliger og boformer, landskab, natur og miljø, børn og unge, erhverv og turisme. Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles, således at de bymæssige funktioner flettes sammen med de landskabelige kvaliteter og beriger hinanden med oplevelser og brugsværdier. Tankefuld udvikles over en periode på år, og vil, når den er fuld udbygget, rumme indbyggere, arbejdspladser, offentlige institutioner og mange rekreative tilbud. Masterplanen fastlægger en værdibaseret byudvikling, der bygger på 4 værdier: det mangfoldige landskab, det gode liv, sundhed og bæredygtighed og læring og udvikling. Værdier der alle er relateret til Svendborg Kommunens øvrige værdier. Masterplanen fokuserer på de forhold, der skal planlægges fra starten og som er svære at gøre om: disponering af områdets trafikale struktur, placering og udformning af nye byområder i området, fastlæggelse af bebyggelsestætheder, beskyttelse af landskabet ved friholdelse af fremtidigt byggeri, placering og udformning af nye rekreative arealer, fastlægge principper for forsyning med offentlig service og styrkelse af sammenhængen mellem den nye bydel og omgivelserne. 8

11 Erhvervsudvalget s møde den Af særlig interesse for Miljø og Teknik indeholder masterplanen konkrete rammer for energikrav (minimum energiklasse 1) og energiforsyning baseret på vadvarende energi. Masterplanen kan ikke stå alene. For at muliggøre gennemførelse af projektet skal Masterplanen suppleres med diverse detailplaner: kvalitetsprogrammer, lokalplaner, designmanualer og bæredygtighedsplaner. Disse mere detaljerede planer skal tage udgangspunkt i Masterplanen, ligesom Masterplanen skal afvejes og konkretiseres i forhold til regionens og statens planer, der har indflydelse på projektet. Kommunen vil i februar måned 2009 udsende forslaget til Masterplan for Tankefuld i offentlig høring, og dermed sikre sig, at borgere, foreninger og virksomheder får lejlighed til at studere forslaget og give deres mening til kende. Eventuelle bemærkninger og alternative forslag vil blive vurderet og forelagt byrådet, så de kan behandles, inden Masterplanen kan vedtages endeligt, formentlig i april Økonomiske konsekvenser: Når Masterplanen, kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen (for den første etape) er gennemført i 2009 er grundlaget skabt for den fysiske byudvikling med byggemodning og salg af byggegrunde. Den kommunale del af byudviklingen skal ske efter "hvile i sig selv" princippet, dvs. at investeringer i jordkøb og byggemodning skal modsvares af indtægter fra grundsalg. Det forventes at størstedelen af byudviklingen i Tankefuld finansieres og gennemføres af private investorer og bygherrer. Lovgrundlag: Masterplanen er en frivillig og ikke lovpligtig planlægning, som vil danne grundlag for kommune- og lokalplanlægningen i området i en årrække fremover. Indstilling: Planafdelingen indstiller, at forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld fremsendes til Udvalget for Miljø og Teknik til udtalelse samt oversendelse til Økonomiudvalget med anbefaling, masterplanen udsendes i offentlig høring fra den 2. februar 2009 til den 2. marts 2009, herunder med afholdelse af to borgermøder. Bilag: Åben - Masterplan 2009 Tankefuld Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. I udviklingen og planlægning af Tankefuld, skal sundhed indtænkes i alle politiske og administrative beslutninger. Medhat Khattab: Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel. 9

12 Erhvervsudvalget s møde den Beslutning i Socialudvalget den : Indstilling følges. Tilgængelighed skal indgå i Tankefuldprojektet. Der skal være en mangfoldighed i boligudbuddet, herunder også for grupper på det sociale område. Det bør være en aktiv bydel, herunder kan en ny lystbådehavn indtænkes. Medhat Khattab (I): Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel. Enhverv bør være miljøvenlig. Et Multikulturhus i Tankefuld for alle etniske grupper i Svendborg, incl. de danske. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Indstilling fra Erhvervsudvalget vil foreligge på Økonomiudvalgets møde. Indstilling fra Udvalget for Børn og Unge vil først foreligge på Byrådets dagsorden. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. Medhat Khattab ønsker, priotering af miljøvenligt erhverv. Jesper Kiel ønsker, at der med henvisning til CO2-målsætningen stilles krav om, at alt byggeri, som minimum skal opføres efter passivhusstandard, samtidig med, at der åbnes op for, at der kan stilles yderligere krav i de områder der bebygges i de sidste faser. Endvidere ønsker han ikke, at der bygges nyt rådhus i Tankefuld. Jens Munk stemmer imod Tankefuld projektet. 9. Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for /18136 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udsendte d. 7. december 2008 den endelige opgørelse over den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalsbevillingen). I brevet var opgjort det samlede beløb for Svendborg, Ærø og Langeland kommuner. Det allerede udbetalte acontobeløb udgjorde tilsammen for de 3 kommuner 1 mio. kr. Det endelige forbrug på flaskehalsområder udgjorde i 2007 ialt 17,6 mio. kr. Den endelige tilskudsprocent for Syddanmark endte på 46,18 %, hvilket betyder, at det endelige tilskud udgør 8,1 mio. kr., altså udbetales der nu et restbeløb på 7,1 mio. kr. jf. bilag. Beskæftigelsesregion Syddanmark har opgjort fordeling til de 3 kommuner som følger: 10

13 Erhvervsudvalget s møde den Svendborg Kommune : kr. Langeland Kommune : kr. Ærø Kommune : kr. De opgjorte udgifter til flaskehalsområdet er dels beskæftigelsesfremmende aktivering samt forsørgelsesudgifter i form af løntilskud. I Svendborg Kommune deltog 74 personer i beskæftigelsesfremmende tilbud og 58 personer modtog løntilskud (løntilskudsplads eller løntilskud til felksjob) indenfor området Økonomiske konsekvenser: Det endelige tilskud vedrører udgifter afholdt i Restbeløbet vil indgå i det samlede regnskab for Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Endelig flaskehals 2007 Åben - Brev om endeligt tilskud svendborg Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 10. Orientering om Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 4. kvartal /48394 Beslutningstema: Orientering om opfølgningsrapport fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark har udsendt vedlagte opfølgningsrapport for Jobcenter Svendborg, Ærø og Langeland der er udarbejdet i december 2008 med de nyeste tilgængelige tal. Rapporten er endvidere tilgængelig på hvor der også kan findes fælles bilagsrapporter for hele Syddanmark. Rapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for jobcenteret sammenlignet med gennemsnittet af Syddanmark samt sammenlignelige jobcentre, de såkaldte klyngekommuner. Rapporten er drøftet med reræsentanter fra Beskæftigelsesregionen på møde d. 22/ De samlede resultater kan læses i rapporten, hvor der er opgørelser for de 3 kommuner. Nedenfor redegøres for udvalgte resultater: Arbejdskraftsreserven - De arbejdsmarkedsparate med mere end 3 måneders ledighed er reduceret med 49%, hvilket er den 3. største reduktion i klyngen. Der er reduktioner for alle 3 kommuner for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. 11

14 Erhvervsudvalget s møde den Sygefravær - Der har været store reduktioner i antallet af sygedagpenge af lang og mellemlang varighed. Jobcenter Svendborg har den største reduktion i klyngen i sager på27-52 uger og den næsthøjeste i de lange sager over 52 uger. Samlet er antallet af sygedagpengesager faldet med 10 procent. Unge - Samlet set er antallet af unge årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere reduceret med 4,7 % hvilket er den 4. højeste reduktion i klyngen. De store fald ses blandt i arbejdsmarkedsparate unge, desværre kan der samtidig konstateres en stor stigning i de helt unge ikke-arbejdsmarkeds parate kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesregionen orienterede om, at denne tendens var landsdækkende og at der var stort fokus på området fra centralt hold. Personer på kanten - er personer, der har modtaget overførselsindkomst i 80% af tiden hvert år i 3 på hinanden følgende år. I Svendborg udgør denne gruppe 3,1 % af arbejdsstyrken, hvilket er relativt mere end gennemsnittet for Syddanmark. Bilag: Åben - Endelig opfølgningsrapport december 2008 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 11. Orientering om ny matchmodel 09/266 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsstyrelsen forventes i løbet af 2009 at lancere en ny matchmodel, der skal inddele alle borgere i jobcenteret i 3 grupper. Baggrunden for at indføre en ny model er, at der er et behov for at videreudvikle og fremtidssikre matchningen af borgerne. Den nuværende matchmodel er udviklet før jobcentrene blev etableret og dækker kun en delmængde af de borgere som jobcentret har med at gøre, nemlig A-dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere. Desuden har der vist sig en meget stor uforklaring variation i matchningen på tværs af sammenlignelige jobcentre, hvilket indikerer uhensigstmæssigeheder. En nærmere undersøgelse har vist, at matchningen ofte påvirkes af andre forhold end lige netop borgerens beskæftigelsespotentiale. Den nye matchmodel består af 3 kategorier A,B og C, hvor det afgørende spørgsmål bliver om borgeren kan arbejde. Match A - Jobklar indeholder alle borgere, der helt eller delvist kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked (modtagere af A-dagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp mm.), personer med ukomplicerede sygedagpengesager eller delvist raskmeldte og revalidender. Match A bliver yderligere helt automatisk opdelt efter varighed af ydelse i hhv. 12

15 Erhvervsudvalget s møde den A1, A2 og A3, hvor A1 er nye borgere med under 3 mdr. forsørgelse, A2 er 3-12 måneders forsørgelse og A3 er personer der har været uden job i mere end 12 måneder. Match B - Indsatsklar er gruppen af borgere, der ikke aktuelt kan arbejde, men som kan deltage i bekæftigelsesfremmende aktiviteter. Det kan være modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse mm. eller sygemeldte med risikosag (kategori 2), hvor der er usikkerhed om diagnose og varighed. Match C - Under afklaring er gruppen af borgere med så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud. Det kan være modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse mm. eller alvorligt syge personer, med en diagnose der normalt fører til længerevarende sygdom (kategori 3). Jobcentret skal foretage løbende opfølgning og sikre at de sociale myndigheder i kommunerne inddrages ved behov. Der skal ikke gives beskæftigelsesrettede tilbud. Matchmodellen har været testet i Odense og Holbæk for at sikre, at der foretages identisk kategorisering af ens sager og at eventuelle grænsefladeproblemer afdækkes. Testen skal endvidere give input til hvilken kommunikation, der er behov for i forbindelse med lancering af den nye model. Den nye matchmodel og testforløbet er beskrevet i bilagsmaterialet. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen om den nye matchmodel til efterretning. Bilag: Åben - Beskrivelse af ny matchmodel Åben - Testforløb for ny matchmodel Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 12. Orientering om rapport fra Ankestyrelsen på sygedagpengeområdet 09/291 Sagsfremstilling: Ankestyrelsen udsendte i december 2008 en rapport med titlen " Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager". Baggrunden for rapporten er en landsdækkende undersøgelse Ankestyrelsen har lavet på foranledning af Arbejdsdirektoratet. Undersøgelsen bestod af et elektronisk spørgeskema til alle landets kommuner, og der var en svarprocent på 95 procent. Undersøgelsen afdækkede, at de hyppigste årsager til forlængelse er sygdomme i bevægeapparatet og og psykiske lidelser. Årsagerne er typisk, at der igangsat virksomhedspraktik (35 pct.), at der er 13

16 Erhvervsudvalget s møde den påbegyndt revalidering (24 pct.) eller at borgeren er under lægebehandling og forventes at kunne genoptage arbejdet indenfor 2*52 uger(22 procent) Undersøgelsen viser, at der er store forskelle kommunerne imellem på, hvor ofte forlængelsesmulighederne benyttes. Ankestyrelsen har inddelt kommunerne i 4 intervaller. Svendborg Kommune har forholdsvis mange sager der er forlænget op til 26 uger, vi er placeret i det 2. højeste interval. I forhold til sager forlænget op til 52 uger eller op til 2*52 uger eller længere, så er Svendborg Kommune placeret i hhv. det 2. laveste og det laveste interval. De lange forlængelsesmuligheder benyttes dermed mindre end de 26. uger. Undersøgelsen sætter fokus på hvilken type af opfølgningsindsats, der begrænser antallet af de længerevarende sygedagpengesager. - Retningslinjer, der sikrer inddragelse af daglig leder og/eller lægekonsulent i forlængelser har en positiv effekt i antallet af forlængelse op til 26 uger. Inddragelse af lægekonsulent i forbindelse med forlængelser over 52 uger giver dog flere forlængelser end hvis lægekonsulenten ikke inddrages, hvilket kan skyldes, at lægekonsulenten i højere grad er opmærksom på muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet fremfor fx. førtidspension. - Retningslinjer, der sikrer inddragelse af arbejdsgiver medfører færre forlængelser end hvis arbejdsgiveren ikke inddrages. Inddragelse af de faglige organisationer har umiddelbart den modsatte effekt, i det flere sager forlænges i op til 52 uger. Undersøgelsens resultat indikerer, at et øget fokus i form af en samlet indsats med beskrevne retningslinjer på området er med til at begrænse antallet af sygedagpengesager forlænget ud over varighedsbegrænsningen. Den samlede rapport kan læses på Ankestyrelsens hjemmeside Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 13. Status på handleplan og ny handleplan for /5791 Beslutningstema: Orientering om status på erhvervsstrategien handleplan for 2008 samt ny handleplan for Sagsfremstilling: 14

17 Erhvervsudvalget s møde den Erhvervsstrategien blev besluttet i Byrådet den 27/5 2008, hvor også handleplanen blev taget til efterretning. Der har nu været arbejdet med indholdet i handleplanen og status på handleplanen fremsendes hermed. Endvidere er der til erhvervsstrategien udarbejdet en handleplan for Økonomiske konsekvenser: Ingen Indstilling: Status på erhvervsstrategiens handleplan for 2008 tages til efterretning. Erhvervsstrategiens handleplan for 2009 tages til efterretning. Bilag: Åben - handleplan 08 Åben - handleplan 09 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 14. Eventuelt Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet. 15

18 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Knud Albertsen Mogens Johansen Niels Høite Hansen Medhat Khattab Jens Munk Jesper Kiel Hanne Klit 16

19 Bilag: 4.1. Integrationspolitik - fokusområder - implementering ja n 09 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 407/09

20 Svendborg kommunes Integrationspolitik (udkast januar 09) Formål: Svendborg Kommunes Integrationspolitik har til formål at fremme integrationen i kommunen. Integrationspolitikken skal sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for og på tværs af de enkelte direktørområder. Vision: Muligheder, ret og pligt: Svendborg Kommune respekterer den enkelte borgers integritet uanset etnisk og kulturel baggrund og forventer samtidig, at alle deler rettigheder og pligter. Sammenhængskraft Svendborg Kommunes Integrationspolitik skal bidrage til at øge sammenhængskraften og mindske afstanden mellem kommunens borgere. Medborgerskab Gennem sin integrationspolitik støtter Svendborg Kommune sine borgere med den indsats, der skal til for at nedbryde barrierer for den enkeltes aktive medborgerskab. Indhold: For at øge og sikre sammenhængskraften mellem alle dele af samfundslivet i Svendborg kommune, skal integrationen mellem kommunens borgere - uanset etnisk og kulturel baggrund være et centralt opmærksomhedspunkt og medtænkes på alle niveauer i organisationen. Integrationsprocessen udvikles i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde og skal føre frem til, at borgernes muligheder og deltagelse i tilbud og aktiviteter ikke bestemmes af etnicitet eller kultur. Kommunens ansatte skal møde borgerne med professionalisme, myndighed og respekt, så alle bevarer værdigheden og den personlige integritet. Professionalisme: Ingen særbehandling, men individuelle tilbud for at sikre lige muligheder. Myndighed: Tydelige krav om borgerens deltagelse i uddannelse og arbejdsliv og forventning om aktivt medborgerskab. Respekt: Det professionelle møde er præget af gensidig respekt og fleksibilitet. 1

21 Uanset etnicitet og kultur skal alle borgere mødes med samme muligheder og samme krav. Det omfatter blandt andet Pligt til aktiv forældredeltagelse i børns dagtilbuds- og skolehverdag. Pligt til aktiv indsats for at opnå og fastholde selvforsørgelsesstatus. Ret til deltagelse i lokalsamfundets tilbud. Ret til vejledning og rådgivning om muligheder og krav. Svendborg kommune erkender, at ikke alle i udgangspunktet har samme muligheder for at indgå på lige fod i fællesskabet. Det gælder både for danskere og medborgere af anden etnicitet eller kultur. I alle disse forhold gælder det, at det enkelte menneske bør mødes, hvor det er, og støttes med de ressourcer, der er fornødne og bestemt af gældende lovgivning. Svendborg kommunes integrationspolitik sigter mod at grundfæste og virkeliggøre oplevelsen af medborgerskab. På denne basis til vi sikre lige muligheder og stille lige krav til alle borgere samtidig med, at vi anerkender forskellighed. Det danske samfunds demokratiske værdier er grundlaget for borgernes aktive deltagelse i alle dele af samfundslivet. Blandt disse danske kerneværdier er accepten af ligestilling uanset køn og etnicitet, borgernes grundlovssikrede demokratiske rettigheder, herunder religionsfrihed, og respekten for kulturel mangfoldighed. 2

22 Integrationspolitiske fokusområder Økonomiudvalget Etnisk ligestilling i Svendborg Kommunes personalesammensætning Personalepolitisk skal det prioriteres og måles, at den etniske sammensætning af personalet afspejler gældende forhold i Svendborg Kommune, hvad angår borgere i den erhvervsaktive alder. Erhvervsudvalget Iværksætteri Styrke og udvikle iværksætterindsatsen blandt de etniske minoriteter, herunder etablere nye tiltag, der kan fremme den enkelte iværksætters forståelse for procedurer og regler og derved bidrage med fornødne forudsætninger for succes. Selvforsørgelse Identificere og kvantificere målgrupperne. Igangsætte tiltag, der på kort sigt kan bryde kvindernes isolation fra passivt til aktivt medborgerskab og på længere sigt (ved brug af allerede eksisterende lovgivning) kan inkludere målgrupperne i den lokale arbejdsstyrke. (Jf. AKF-workingpaper Familieforsørgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse, 2008). Børn- og Unge udvalget Uddannelse / ungdomsuddannelse Fokus på effekten af ordinære og ekstraordinære skole/uddannelsestilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, overvågning af frafalds- og færdiggørelsesprocenter, samt indsamling og fællesgøring af erfarings- og vidensgrundlag vedrørende foranstaltninger, der har dokumenteret effekt. Helhedsplanen Hømarkområdet Fokus på målbare effekter af igangsatte udviklingstiltag i det boligsociale område Hømarken. Dette omfatter erhvervelse af et samlet erfarings- og vidensgrundlag vedrørende de integrationspolitiske indsatsområder, der har dokumenteret effekt, herunder opsamling af dokumenterede effekter fra udviklingsstillingen Nøddeknækkeren. 3

23 Socialudvalget / Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Social- og sundhedsuddannelserne Fokus på etniske minoriteters optagelse på Social- og Sundhedsuddannelserne. Kultur- og Planudvalget Kultur og idrætsliv Udvikle nye strategier og metoder, der kan motivere børn & unge med anden etnisk baggrund til aktivt medborgerskab gennem deltagelse i kommunens kultur- og idrætsliv. 4

24 Administrativ forberedelse af integrationspolitikken - og opfølgning heraf Forslag til overordnet Integrationspolitik præsenteres for direktionen. Forslaget indstilles efterfølgende til fremlæggelse for det politiske niveau med henblik på vedtagelse. Forslaget behandles i Erhvervsudvalget efter høring af Integrationsrådet. Direktionen ansætter en koordinator, som får ansvaret for den efterfølgende implementering af den overordnede Integrationspolitik inden for og på tværs af - de enkelte direktørområder. Ansættelsen afventer ikrafttræden af den forestående administrative strukturændring. Når Byrådet har vedtaget den overordnede integrationspolitik, starter processerne "bottom-up" inden for hvert enkelt direktørområde. Det er her, de enkelte direktørområder bl.a. fastlægger deres egne benchmarks og dermed sætter de mål, de vil måles på, og i disse processer er koordinatoren den koordinerende og opfølgende kraft. Central koordinering og opfølgning skal sikre, at der skabes lokalt ejerskab til de processer, der skal formulere og forankre integrationspolitiske strategier, handleplaner og mål i de enkelte direktørområder. Den centrale koordinering og opfølgning er afgørende, idet de respektive direktørområder kan tænkes at arbejde i forskellige tempi og med forskellig dybde. Koordinering og opfølgning etableres centralt sammen med ansvaret for årlige rapporteringer fra de enkelte direktørområder til det politiske niveau. Integrationskoordinatoren deltager aktivt i alle direktørområders arbejde med implementering af den overordnede integrationspolitik. Derved sikres ansvaret for at måle på de overordnede integrationspolitiske visioner og mål. Integrationskoordinatoren er samtidig ansvarlig for at holde det politiske og administrative niveau opdateret med hensyn til national og EU lovgivning samt distribuere viden om best practise fra andre kommuner inden for integrationsområdet. Integrationsrådet inddrages løbende i implementeringen af integrationspolitikken. 5

25 Bilag: 5.1. Bilag vedr. Gården.doc Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5553/09

26 Gården Formål: Motivere til og fastholde i behandling for misbrug. Social og personlig opkvalificering til virksomhedspraktikker/uddannelse. Henvisning: Jobrådgiver mailer eller ringer til Claus Bastrup( ) eller Jørn Nielsen( ) og beder dem indkalde borgeren til en visitationssamtale eller aftal et tidspunkt, hvor jobrådgiver også selv deltager. Projektet kan sige nej tak til en borger, men jobrådgiver får direkte besked fra tilbuddet efter samtalen med borgeren. Gården er et beskæftigelsesrettet tilbud for kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 30 år, som har et erkendt hash eller stofmisbrug. Efter udløb af projekt Kedlen finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen frem til juli 2008, henvises også misbrugere over 30 år i behandling til Gården. Gården holder til på Hellegårsvej 72 i Kultur og Plans lokaler. Udover et halvt stuehus(den øvrige halvdel benyttes af en motorcykelklub primært aften og weekend) er der adgang til et uopvarmet værksted, der er en have og en skateboard-rampe. Der er ansat 1 1/12 medarbejder. Der er plads til 12 borgere. Målet med Gården er i første omgang at motivere til eller fastholde i misbrugsbehandling. At udvikle de sociale kompetencer og dernæst at afklare mod arbejdsmarked og uddannelse. Borgerne hentes og bringes til adressen, hvor de deltager i aktiviteter fra kl fire dage om ugen. Der er aktiviteter af praktisk, social og fysisk art f.x. motion, kunstsmedie, svømning, musik, tilberedning af frokost. Der er også borgere, der tager et bad, en lur eller får vasket deres tøj. Derudover er der individuelle samtaler/coaching og holdningsbearbejdning i forhold til almengyldige værdier(såsom tyveri, opdragelse, vold etc.) Der opbygges personlige relationer/gensidig tillid og opøves gradvis ansvar. Der etableres praktik og udsluses i job, når borgeren er stabil. Der er mulighed for efterværn i form af samtaler efter start i job, praktik eller uddannelse. Der er dialog med Behandlingcenteret og Ungebehandlingen omkring borgeren og med jobrådgiveren bl.a. omkring indhentning af psykologisk udredning, da borgerne ofte også har psykiske problemer. I 2006 er afgangsført 20 fra Gården, heraf 7 til uddannelse, 1 til job med løntilskud, 1 til ordinært arbejde og der er etableret 4 virksomhedspraktikker. I 2007 er 9 afgangsført, heraf 3 i ord. job. 4 virksomhedspraktikker har været etableret I 2008 er afgangsført 6 borgere, heraf 1 til ordinært job, 1 er startet på uddannelse og 1 er kommet ind som soldat. Ingen virksomhedspraktikker er etableret. Der er i jan borgere henvist til Gården, alle mænd og 5 følger misbrugsbehandling, to er over 30 år og tre er uden bolig.

27 Bilag: 5.2. Bilag vedr. Kedlen Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5554/09

28 Uddrag af den oprindelige ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. Projekt Kedlen Målgruppe: Antal deltagere: Overordnede formål: Henvisning: Samarbejde: Indhold i projekt: Efterværn: Over 30 årige misbrugere i behandling bosat i kommunen. 15 deltagere i gangen (i det oprindelige projekt var den gennemsnitlige tilknytning ca. 8 måneder pr. deltager) At motivere deltagerne til at fortsætte i misbrugsbehandlingen At skabe nye sunde netværk, samt håndtere eksisterende netværk for at modvirke tilbagefald i misbrug. At træne sociale og jobmæssige kompetencer, eksempelvis samarbejde, hygiejne, konfliktløsning, normer for samvær, stabilitet etc. At udsluse i virksomhedspraktik, job med løntilskud, ordinær job eller uddannelse Deltagerne henvises fra Behandlingscentret eller via egen sagsbehandler til visitationssamtale på projektet. Ved regelmæssige møder med Behandlingscentret sikres en helhedsorienteret indsats for den enkelte deltager. Derudover deltager Behandlingscentret, sagsbehandlerrepræsentanter og ledelse i styregruppemøder hver 3. måned. Projektet kører rundt og samler deltagerne op om morgenen for at sikre fremmøde/regulere døgnrytme. Projektets indhold vil primært være praktiske arbejdsopgaver og diverse sociale aktiviteter, primært af fysisk art. Samtalerne omkring livssituation og fremtidsperspektiverne for et forsat liv uden misbrug og i beskæftigelse foregår over det praktiske arbejde. Det er vigtigt, at projektets medarbejder har en håndværksmæssig baggrund gerne suppleret med en overbygning af vejledningsfaglig/pædagogisk art. Projektets målgruppe har alt for mange og dårlige oplevelser med diverse pædagogisk personale, hvorfor den praktiske tilgang er så vigtig. De praktiske og sociale aktiviteter kan være forskellige aktiviteter, alt efter deltagere og personalets interesser og evner, bl.a. vedligehold af projektets bygninger og udenomsarealer, smykkefremstilling, frembringelse af egen frokost, arbejdsopgaver for kommunen, udstationering i virksomhedspraktikker i rummelige virksomheder, evt. afklaring ift. fleksjob I virksomhedspraktikkerne er det vigtigt at der er et tæt samarbejde med mentorer, det kan være en faglig mentor ansat i den pågældende virksomhed eller en social mentor, der kan være behjælpelig med organisering af den øvrige hverdag, så praktikken kan passes Projektets medarbejdere opsøger virksomheder for etablering af virksomhedspraktikker, løntilskudsjob eller ordinært arbejde, evt. i samarbejde med Jobkonsulenter fra Jobcenteret. Der etableres efterværn med regelmæssige klubmøder på projektet eller besøg i den enkeltes hjem for at fastholde motivationen til fortsat misbrugsbehandling og fortsættelse i praktik/job/uddannelse

29 Bilag: 5.3. Bilag vedr. nyt aktiveringstilbud Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5727/09

30 Idéoplæg Aktiveringsprojekt for unge misbrugere (Et samarbejde mellem Behandlingscenter Svendborg og Jobcenter Svendborg) Med udgangspunkt i positive erfaringer fra det tidligere amtskommunale projekt TranZit skitseres nedenstående et aktiveringsprogram for unge med problemskabende forbrug af rusmidler, især hash og alkohol. Målgruppe: Unge i alderen med et så problematisk forbrug/misbrug af især hash og alkohol, at de ikke er kommet i gang med uddannelse/arbejde. Målgruppen er karakteriseret ved, at de ikke kan opfylde kravene i eksisterende aktiveringstilbud pga deres rusmiddelforbrug. De fremstår generelt som ustrukturerede, ensomme, sårbare, usikre med lavt selvværd og ringe sociale kompetencer samt er i en dårlig sundhedstilstand. Aktiveringsprogrammet er struktureret som et kursustilbud, dvs forløber i moduler á 4 mdr., hvor fokus er på selvudvikling via gruppeforløb med anvendelse af kognitive og løsningsfokuserede metoder. Antal deltagere pr. modul er omkring I programmet arbejdes med motivation for ophør, motiver og gevinst ved brug af rusmidler, tilbagefaldsforebyggelse, styrkelse af de sociale kompetencer m.v., og der vil være en ligevægt af arbejdet med psyke og fysik. De daglige fysiske aktiviteter handler om at styrke kroppen (og psyken) via styrketræning, løb, boldspil, afspænding, meditation, massage m.m. Derudover er der fokus på at hjælpe deltagerne med at skabe en struktur på deres hverdag. De skal vænnes til at stå (tidligere) op, have faste måltider, skabe netværk, have fritidsinteresser, arbejde bevidst med mål i tilværelsen etc. Dette varetages af medarbejdere svarende til to fuldtidsstillinger, organiseret under Behandlingscenter Svendborg. Disse medarbejdere har deres faglige bagland i Behandlingscentret baseret i et konkret samarbejde mellem Voksenafdelingen, Svbg., Ungeafdelingen og Alhoholafdelingen. Til programmet er endvidere knyttet en jobkonsulent, som fra dag 1 arbejder sammen med deltagerne mhp at afklare uddannelsesbehov og erhvervsønsker, samt at få lagt planer for dette. Overordnet mål for programmet er, at deltagerne bliver i stand til at forsørge sig selv i uddannelse og/eller arbejde. Derudover vil et mål være at afprøve konkrete samarbejdsmuligheder mellem Jobcenter og Socialafdelingen for en målgruppe, der dels er svære at nå behandlingsmæssigt, dels frembyder vanskeligheder aktiveringsmæssigt. Projektet TranZit blev evalueret af Kolding Pædagogseminarium ved lektor Jonna Nøttrup og viste, som overordnet resultat, at 69% opnåede egne mål for deres deltagelse (dette gælder for både gennemførte og ikke-gennemførte forløb). For de gennemførte forløb lå resultatet på 88%. Samstemmende tillagde de involverede unge det høj værdi at komme i gang med meningsskabende aktiviteter i en social kontekst.

31 Driftsomkostninger anslås til omkring kr.* årligt og består primært af løn til involverede medarbejdere + drift. *) kan variere afhængig af dimensioneringen samt af evt. udgifter til lokaler. Ib Hansen Centerleder Behandlingscenter Svendborg Kommune /30. juli 2008 Side 2 af 2

32 Bilag: 8.1. Masterplan 2009 Tankefuld Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

33 Foreløbig version d Svendborg Kommune FORSLAG TIL TANKEFULD MASTERPLAN 2009

34 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere oplysninger: Poul Hjere Mathiesen arkitekt, projektleder Tankefuld Svendborg Kommune, Kultur og Planlægning Ramsherred 5, 5700 Svendborg t: e: w: 2

35 INDHOLD Forord På vej mod en ny landskabsby Tankefulds værdier Mål og succeskriterier Tankefuld strukturplan Indsatser i Tankefuld Landskab, natur og miljø Kultur, idræt og sundhed Børn og unge Gæster og turisme Boliger, boformer og byliv Erhverv og arbejdspladser Bæredygtighed, energi og forsyning Etapedeling Bebyggelsesprincipper Delområde B Delområde F Organisation og partnerskaber Økonomi i Projektet TANKEFULD MASTERPLAN 3

36 VÆRDIGRUNDLAG I TANKEFULD DET MANGFOLDIGE LANDSKAB DET GODE LIV SUNDHED OG BÆREDYGTIGHED LÆRING OG UDVIKLING 4

37 Svendborg Sund set fra Egense Ås FORORD Svendborg kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat den største byudviklingssatsning i Svendborgs historie. Ved at placere størstedelen af kommunens kommende byudvikling i et samlet område, er det ambitionen at skabe en helt ny bydel, som kan styrke Svendborg, som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles med respekt for og i sammenhæng med de store landskabelige kvaliteter i Svendborg bys vestlige udkant. Landskabsbyen i Tankefuld er derfor en by, der bygger på landskabets præmisser og hvor landskabet og de bymæssige funktioner flettes sammen og beriger hinanden i deres oplevelseskvaliteter og brugsværdier. Den nye landskabsby er opkaldt efter den 300 år gamle skov Tankefuld, der ligger ved kysten mellem Kogtved og Rantzausminde. Navnet peger tilbage i tiden, giver mindelser om områdets rige historie og associerer til romantikkens idylliske syn på landskabet. Samtidig peger navnet frem i tiden, idet det beskriver den ånd, det nye byområde skal bygges i. Via kvalitative tiltag og kreativ tænkning skal Tankefuld udvikles til en landskabsby, der danner rammen om det gode liv i fremtidens Svendborg og opfylder det moderne menneskes behov for sammenhæng og helhed i tilværelsen. Tankefuld udvikles over en periode på år og vil, når den er fuldt udbygget, rumme boliger samt arbejdspladser, offentlige institutioner og et væld af rekreative tilbud. Tankefuld bliver den daglige base for beboere og en unik destination for besøgende udefra. Masterplanen for Tankefuld beskriver den overordnede vision for projektet og definerer det grundlag hvorpå udviklingen af den nye landskabsby skal baseres. Masterplanen træder i kraft i 2009 og vil derefter være det styrende redskab for områdets udvikling. TANKEFULD MASTERPLAN 5

38 I TANKEFULD ER DER ALDRIG MERE END 300 M TIL LANDSKABET EN NY LANDSKABSBY I SVENDBORG 6 BAGGRUND Svendborg Kommune er i rivende udvikling. Med sammenlægningen af den gamle Svendborg kommune med de gamle kommuner Gudme og Egebjerg, er der skabt en ny og stærk enhed i den sydfynske region. Svendborg er i vækst. Den forventede boligtilvækst er ifølge prognoserne ca. 200 nye boliger om året. Denne udvikling kan ikke imødekommes indenfor den eksisterende bygrænse, hvorfor der er behov for en udvidelse af byen. Svendborg har derfor udpeget området vest for byen, som et samlet fokusområde for byudvikling i de næste år. Området omfatter et areal på ca. 830 ha nord for Rantzausminde, og kaldes som helhed for Tankefuld. Svendborg rykker tættere på resten af Danmark. I 2009 åbner den sidste del af motorvejsstrækningen mellem Svendborg og Odense, hvorved Svendborg bliver koblet på det nationale motorvejsnet. Odense vil fra da af være 20 minutters bilkørsel væk, ligesom både Århus og København vil være mindre end 2 timer væk.svendborg rykker med andre ord tættere på resten af landet og byen vil af den grund styrke sin position som bosætningskommune i den fynske region, ligesom det vil blive endnu mere attraktivt at etablere virksomhed i Svendborg. Tankefuld kobles direkte på den nye motorvej og vil af den grund være et attraktivt bosted for folk, der har behov for at pendle ud af eller til kommunen. Svendborg tør tænker nyt. Som den første danske by, er Svendborg netop blevet optaget i Cittaslow-netværket. Cittaslow er et netværk af byer med TANKEFULD MASTERPLAN mindre end indbyggere, som deler erfaringer om og optimerer mulighederne for en række områder fra slowfood over bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at sikre rammer for det gode liv. Cittalow blev startet i Italien, men har i dag medlemmer i det meste af verden. Cittaslow er ikke skabt til at udvikle nye byområder, men bygger i højere grad på ønsket om at udvikle og bevare bestående byområder med eksisterende kvaliteter. Det er derfor en særlig udfordring at koble Cittaslow-konceptet på Tankefuld projektet, og derved skabe en ny bydel med udgangspunkt i Cittaslow. Hvis Svendborg skal udvikle sig som Cittaslow-by er det dog oplagt at benytte lejligheden til at formulere en helt ny måde at skabe by på, og derfor tages udfordringen op. Tankefuld skal være verdens første nybyggede Cittaslow-by. Svendborg har klare værdier. Sammenlægningen af Svendborg kommune med de forhenværende Gudme Kommune og Egebjerg Kommune har skabt et behov for en ny vision for kommunens udvikling. Kommunens nye planstrategi Strategi Svendborg 08 er første led i den proces, idet den beskriver visionen for kommunens samlede udvikling i fremtiden. Planstrategien udpeger tre overordnede kommunale værdier: Det maritime liv, Det kreative liv og Det sunde liv og beskriver via en række temaer, hvorledes værdierne konkret skal bringes i spil. Da Tankefuld spiller en meget væsentlig rolle i Svendborgs udvikling, er det essentielt at planstrategiens visioner spiller en aktiv rolle i udviklingen af den nye bydel. Visionen for Tankefuld bygger derfor på planstrategiens vision for hele Svendborg kommune. Svendborg rummer en enestående natur. Svendborgs beliggenhed ved det sydfynske øhav sikrer adgangen til et unikt maritimt landskab, der rummer store oplevelsesmæssige kvaliteter og uanede rekreative udfoldesesmuligheder. På land præges Svendborg af det smukke Herregårdslandskab, der med sit let kuperede terræn, store marker og gamle skove er en smuk eksponent for det danske kulturlandskab, der er skabt gennem århundredes landbrug. Rundt om i kommunen findes der en lang række attraktive naturområder, med Egebjerg bakker som det største. Kort sagt er der meget natur af høj kvalitet omkring Svendborg. Det er i og omkring disse fantastiske landskaber, den nye bydel i Tankefuld skal bygges og landskabet spiller derfor en helt afgørende rolle for udviklingen af den nye landskabsby. Visionen for den nye landskabsby Svendborg Kommune ønsker at samle størstedelen af kommunens byudvikling i ét område, i modsætning til den lokale knopskydning, man oplever i andre byer. Ved at samle byudviklingen skabes der basis for en helhedsorienteret tilgang, hvor der kan laves en koordineret indsats for kommunens samlede bytilvækst. Svendborg Kommune har valgt at placere byudviklingsområdet umiddelbart vest for den eksisterende by. Her er der nærhed til både by, hav og den kommende motorvej, ligesom området i sig selv rummer store naturgivne og kulturhistoriske kvaliteter, der kan berige den nye bydel. Landskabsbyen Tankefuld skal være et af de foretrukne boligområder på Sydfyn for alle, der sætter stor pris på den sydfynske natur, nærheden til vandet og det tætte samliv med den levende by Svendborg. Her skal synergierne mellem landskabet og de bymæssige funktioner bringes i spil på nye og spændende måder.

39 AALBORG BRÆNDESKOV EGEBJERG BAKKER ØRBÆKVEJ GRØN KILE ODENSEVEJ ÅRHUS FÅBORGVEJ NYBORGVEJ SVENDBORG KØBENHAVN GRØN KILE TANKEFULD ODENSE SVENDBORG SVENDBORG SUND Det nationale motorvejsnet Grøn forbindelse fra Egebjerg Bakker og Brændeskov til Svendborgsund Tankefuld skal som led i en samlet strategi for udviklingen af Svendborg Kommune og det sydfynske øhav sikre mulighederne for at udvikle en enestående landskabelig bystruktur, hvor bebyggelse og landskab flettes ind i hinanden. De eksisterende landskabelige kvaliteter bevares og der skabes nye rekreative udfoldelsesmuligheder til glæde for de kommende beboere i området og ikke mindst Svendborgs øvrige beboere. Tankefuld skal være en bæredygtig bydel, der udvikler, afprøver og implementerer bæredygtige løsninger på alle niveauer. Målet er at Tankefuld i fuldt udbygget tilstand bliver en CO2-neutral bydel, der kan fungere som eksempel for andre byområder. Dette kræver en aktiv og målrettet indsats fra første færd og en aktiv deltagelse fra alle involverede. Bæredygtige initiativer skal fremmes ligesom der skal skabes rum til eksperimenter og nytænkning. Udviklingen af Tankefuld skal derved styrke Svendborgs identitet, som en attraktiv, kvalitetsbevidst og fremtidsorienteret kommune, der vægter livskvalitet højt og tør tænke nyt. Et projekt i udvikling Tankefuldprojektet har allerede været længe undervejs. Der er lavet talrige forundersøgelser om området og den kommende byudvikling. I løbet af 2007/2008 blev der afholdt en arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen havde til formål at afdække områdets potentialer for byudvikling og finde frem til et godt bud på en samlet plan for området. Efterfølgende har kommunen nedsat otte arbejdsgrupper, der har arbejdet videre med en række fokusområder i det vindende forslag. Resultatet af det hidtidige arbejde er den masterplan der hermed foreligger. Men arbejdet slutter ikke her. Realiseringen af visionen for den nye bydel kræver en engageret og kvalitetsbevidst kommune- og lokalplanlægning i de kommende år. Den kræver en aktiv inddragelse af borgere, foreninger, investorer, grundejere og andre der ønsker at tage del i udviklingen af Tankefuld. Den kræver dannelse af partnerskaber, der kan drive en kvalitativ udvikling fremad og sikre etableringen af en god infrastruktur. og en sund landskabsudvikling. Den kræver en god portion politisk vilje og modet til at gå nye veje i byudviklingen. MASTERPLANEN SOM REDSKAB Masterplanen skal sikre, at de overordnede visioner, som det reviderede konkurrenceforslag for Tankefuldområdet indeholder og Svendborg Kommunes arbejdsgrupper har suppleret med, kan realiseres. Masterplanen er således et strategisk værktøj, der i de kommende år sikrer en ambitiøs, visionær og realistisk byudvikling i Tankefuld, og som kan facilitere en etapevis udvikling, der er robust overfor fremtidens ukendte behov og muligheder. Masterplanen beskriver de eksisterende værdier, der skal bibeholdes og bruges som grundlag for byudviklingen. Derudover fastlægger masterplanen det landskabelige hovedgreb, infrastrukturen, lokale cittaslow-elementer, sociale, miljømæssige og økonomisk bæredygtige tiltag, bolig- og boformer samt erhvervsudviklingsstrategier. Masterplanen redegør også for en række succeskriterier, der skal opfyldes for at sikre de overordnede mål med byudviklingen. Masterplanen fastlægger desuden retningslinjer for etapevis byudvikling af Tankefuld, stiller forslag til organisationer og partnerskaber, samt beskriver de økonomiske forudsætninger for en realisering af planen. Masterplanen er tiltænkt rollen, som det primære værktøj for de politikere, embedsmænd, byplanlæggere, arkitekter, investorer og grundejerforeninger, der skal deltage i udviklingen af Tankefuld., I forhold til udviklingen af de fysiske omgivelser retter Masterplanen et særligt fokus på de dele af planen, der skal planlægges fra starten og som er vanskelige at gøre om: bevaring og udviklingen af Tankefulds værdifulde naturområder hensynet til de eksisterende bebyggede områder og kulturhistoriske værdier disponering af områdets trafikale struktur placering og udformning af nye bymiljøer i området placering og udformning af nye rekreative arealer placering af forskellige funktioner i området styrkelse af sammenhængen til omivelserne placering af forskellige funktioner i området styrkelse af sammenhængen til omivelserne TANKEFULD MASTERPLAN 7

40 Det er ikke vanskeligt at træffe beslutninger, når man kender sine værdier - R. Disney TANKEFULDS VÆRDIER MASTERPLANEN KAN IKKE STÅ ALENE For at muliggøre en gennemførelse af projektet, skal Masterplanen suppleres med diverse detailplaner; kvalitetsprogrammer, lokalplaner, udviklingsplaner, plejeplaner mv.,disse supplerende planer skal fastlægge de konkrete lokale tiltag i området. Detailplanerne skal medvirke til at inspirere og stille krav til de kommende aktører i området, så det sikres at de enkelte projekter, udvikles som berigende dele af en samlet helhed. Kvalitetsblade og designmanualer kan medvirke til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret bydel, der udvikles over en årrække, ved beskrive rammerne for anvendelse af delelementer og strategier for sammensætning af disse. Der skal stilles krav til bevaring, beplantning, infrastruktur, bebyggelse, byrumsinventar, energiforsyning samt sociale og kulturelle tiltag, for at sikre en robust og tålmodig strategi, der bl.a. muliggør et højt og ensartet kvalitetsniveau for hele bydelen, selvom den byudvikles gennem flere årtier. På samme måde skal Masterplanen forholde sig til de af kommunens, regionen og statens planer, der har indflydelse på projektet. Byudviklingen i Tankefuld har til formål at sikre og udbygge områdets iboende kvaliteter og derved skabe rammerne for det gode liv. For at kunne definere indholdet i det gode liv i Tankefuld må de værdier der prioriteres i den nye bydel defineres. Det er hensigten at basere udviklingen af Tankefuld på et værdibaseret grundlag, der modsvarer kommunens overordnede værdier. Masterplanen bygger på fire værdibaserede temaer, der samlet set repræsenterer og understøtter visionen for Tankefuld: Et mangfoldigt landskab Det gode liv Sundhed og bæredygtighed Læring og udvikling Disse værdier ligger til grund for den tålmodige og robuste udvikling af Tankefuld, som er essentiel for at sikre bydelens fremtidige kvalitet. I det følgende udfoldes hver enkelt værdi. Et mangfoldigt landskab Landskabet er Svendborgs store naturgivne ressource og byens borgere og potentielle tilflyttere må i høj grad forventes bl.a. at være tiltrukket af byens landskabelige kvaliteter, de smukke vidtstrakte kyststrækninger samt de muligheder byens skala giver, for et liv i nær kontakt til naturen. Derfor er bevaringen og styrkelsen af de landskabelige værdier essentielt for udviklingen af Tankefuld. De væsentligste bevaringsværdige elementer i området er Egense Ås, de eksisterende skovområder i Tankefulds østlige del samt de mange fredede naturområder. Derudover styrkes de sydfynske karakteristika i form af hegn og vandløb, våde områder og vandhuller, der i fremtiden skal bevares som lokale biotoper, der fastholder og styrker områdets biodiversitet. Tankefuld rummer et bynært landskab som et særdeles attraktivt for byens borgere, nuværende som kommende. Et væsentligt aspekt i udviklingen af Tankefuld er derfor tilgængeligheden til landskabet, som kun vanskeligt kan tilgodeses for borgere i Svendborgs vestlige bydel, hvis Tankefuld udvikles som en tæt villaby klods op af de eksisterende villaområder. Etableringen af en god tilgængelighed til landskabet er derfor et grundlæggende krav i landskabsudviklingen i Tankefuld. Udviklingsstrategien for Tankefuld tager udgangspunkt i tre strukturerende landskabelige hovedgreb: bevaring og fremhævelse af Egense Ås bevaring af de eksisterende skove i området etablering af en landskabsring, der tager udgangspunkt i eksisterende fredskov og etableres som en sammenhængende landskabskorridor imellem Svendborgs vestby og hele vejen rundt om Tankefuld Landskabet er i Tankefuld forudsætningen for at udvikle en landskabsby, der ikke opererer med landskab og bebyggelse som adskilte elementer, men pri- 8 TANKEFULD MASTERPLAN

41 Svendborg Sund set fra Lehnskov Strand oriterer integrationen af by og kulturlandskab, som et kvalitativt træk. Landskabet skal være allestedsnærværende i landskabsbyen, det er netop det der er den store kvalitet.. Landskabet i Tankefuld skal være robust og mangfoldigt. Hvor det på den ene side skal rumme beskyttelse af særlig værdifulde biotoper, naturtyper, dyre- og plantearter, og samtidig med at landskabet er tilgængeligt i andre og tilstødende zoner, hvor der anlægges stier og gives udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget: at de eksisterende naturkvaliteter er bevarede ar den biologiske mangfoldighed i området er øget at der er udviklet et sammenhængende netværk af bynære landskaber at bydelen rummer nye rekreative tilbud der supplerer kommunens eksisterende rekreative tilbud at der er skabt en god balance mellem by og landskab at alle dele af landskabet er let tilgængelige Det gode liv Tankefuld skal være byudvikling med udsyn og omtanke og skabe rammer for det gode liv. Siden Svendborg i marts 2008 blev medlem af det internationale netværk Cittaslow har byen været optaget af, at udnytte byens og egnens muligheder og udvikle nye kvalitetsløsninger. I bydelen Tankefuld skal livets leves fuldt og helt i respekt for naturen, miljøet og fremtidige generationers muligheder. Landskabsbyen skal give indbydende og kreative rammer for det gode liv, men indholdet skaber beboerne selv. Det gode liv understøtter menneskelighed, balance og omtanke og bruger teknologien kreativt til at løse fremtidiens udfordringer med respekt for Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie. Cittaslow bygger på et værdisæt, der handler om livskvalitet og det gode liv. Medlemskabet stiller en række krav til de byer, der er godkendt i netværket, hvorfor det også er utænkeligt at udvikle en samlet ny bydel uden at tage hensyn en række af disse krav. Det er væsentligt for den etapevise udvikling af Tankefuld, at bydelene til enhver tid fremstår som attraktive og afsluttede enheder, der kan opfylde borgernes krav til livskvalitet. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget: opfylder alle dele af cittaslowcharteret lever op til kommunens overodnede værdisæt er eksponent for det gode liv i Svendborg er en by som folk flytter til og ikke fra Sundhed og bæredygtighed Svendborg har som et af byens tværfaglige temaer valgt at fokusere på befolkningens sundhed. Målsætningen om trivsel for alle aldersgrupper er kommunens sundhedsideal, og det er visionen i Tankefuld at styrke mulighederne for et aktivt friluftsliv samt adgangen til sunde fødevarer og et godt arbejdsmiljø. Derudover skal mulighederne for oplysning og læring om sundhed styrkes, bl.a. i de offentlige institutioner. Svendborg er allerede i dag kendt for en række attraktive idrætsfaciliteter, herunder bl.a. idrætscentre og højskoler og maritime tilbud. De officielle idrætsfaciliteter er beliggende i idrætsanlægget mellem Svendborg Vest og Tankefuld, hvorfor kommende idrætsfaciliteter i Tankefuld skal sikre mulighederne for den uorganiserede kropsudfoldelse, herunder de selvforvaltede og selvorganiserende idrætsgrene. Tankefuld indeholder allerede i dag mangfoldige muligheder for fysisk aktivitet og kan med fordel tilføres tilgængelige friluftsfaciliteter, bl.a. i Landskabsringen og i de offentlige institutioner, der etableres i området. Disse faciliteter udgør et væsentligt supplement til Øhavsstien, som allerede løber igennem området og understøtter visionen om en landskabs- og ikke en tæt byudvikling i området. Fyrtårnsprojekter, i form af lokalt forankrede kulturelle og sociale tilbud kan, som led i en overordnet strategi, medvirke til at understøtte sundheden ved at inspirere og motivere bydelens borgere til selvorganiserede sociale og kulturelle aktiviteter, der medvirker til at styrke en sund livsstil og generere fællesskaber i og på tværs af bydelens delområder. TANKEFULD MASTERPLAN 9

42 TANKEFULD ER EKSPONENT FOR EN SUND LEVEVIS TANKEFULD ER CO2 NEUTRAL TANKEFULD ER OPFØRT VHA. MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER TANKEFULDS INFRASTRUKTUR FREMMER BÆREDYGTIG TRANSPORT TANKEFULD ER UDVIKLET I ÅBEN DIALOG MED ALLE INTERESSENTER TANKEFULD ER UDVIKLET PÅ ET SUNDT ØKONOMISK GRUNDLAG 10 Bæredygtighed er det, som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov - Brundtland Kommisionen Sundhed handler i høj grad også om bæredygtighed. Det handler om at tage hensyn til alle dele af miljøet omkring os, så vi ikke kun fokuserer indad på vores egen sundhed, men også tager ansvar for klodens sundhed. Tankefuld skal derfor udvikles på et bæredygtigt grundlag, hvor økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. Tankefuld skal udvikles til en bydel, der til enhver tid er et foregangseksempel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, således forstået, at de valg vi foretager undervejs bliver analyseret og vurderet med henblik på at kommende generationer som minimum sikres de samme muligheder for et attraktivt liv i Svendborg, som befolkningen har i dag. Social bæredygtighed sikrer væsentlige menneskelige rettigheder, som medindflydelse, medejerskab, tolerance og muligheder for at opbygge fællesskaber på tværs af bl.a. sociale, kulturelle og religiøse barrierer. Miljømæssig bæredygtighed sikrer ressourcebevidst udvikling og forbrug, som medvirker til at fremme mangfoldighed i fremtiden, herunder biodiversitet, klima, holdbart forbrug af naturressourcer og en fremtid, hvor jordens befolkning har tilsvarende eller bedre muligheder for kvalitativt liv end befolkningen i dag. TANKEFULD MASTERPLAN Økonomisk bæredygtighed er væsentlig for udviklingen af en bæredygtig bydel, idet det især i udkantsområder, hvor befolkningstætheden er lav, er afgørende at de bæredygtige tiltag vælges, så de til rådighed værende ressourcer investeres optimalt, med henblik på at fremme fremtidens udviklings- og vækstmuligheder. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget, at bydelen er eksponent for en sund levevis at bydelen er CO2 neutral at bydelen er udviklet og opført på en miljøvenlig måde og udelukkende benytter miljøvenlige teknologier at infrastrukturen fremmer bæredygtige transportformer at bydelen er udviklet i en åben dialog med alle interessenter at bydelen er udviklet på et sundt økonomisk grundlag Læring og udvikling Tankefuld er på mange måder noget helt nyt og anderledes. Det er en af de største byudviklingssatsninger nogensinde i Danmark, set i forhold til størrelsen på byen den udspringer af. Det er første forsøg på at udvikle en stor ny bydel med udgangspunkt i Cittaslow-tanken. Det er en landskabsby, hvor landskabet og byen integreres i en samlet hel hed, fremfor at adskilles. Tankefuld er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, hvor der i mange henseender ikke er foregangseksempler at læne sig op ad. Tankefuld skal være denne rolle bevidst og derfor defineres som en nytænkende byudvikling, der prøver grænser af og sætter nye dagsordener for byudvikling i Danmark. Tankefuld skal være en lærende bydel, som via eksperimenter og forsøg bygger sin egen viden op og bruger den aktivt i udviklingen. Åbenhed, dialog og vidensdeling er derfor centrale dyder for alle der deltager i udviklingen. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er den overordnede målsætning, for bydelen når den er fuldt udbygget, at den er udviklet via åbne og lærende processer at den er udviklet succesiv under løbende vidensopsamling og evaluering at den benytter og er fortrolig med moderne teknologier at den er eksponent for eksperimenterende og nytænkende byudvikling at den er et foregangseksempel for andre Cittaslowbyer

43 I 2016 INDEHOLDER TANKEFULD 1000 NYE BOLIGER, 2 NYE INSTITU- TIONER, 20 NYE ERHVERVSVIRKSOMHEDER, 18 KM. LANDSKABSSTIER, 100 HA OFFENTLIG SKOV SAMT EN OFFENTLIG STRANDPARK I 2030 ER TANKEFULD EN LANDSKABSBY MED 2800 BOLIGER, 5 INSTI- TUTIONER, EN FOLKESKOLE, ET BIBLIOTEK OG 50 VIRKSOMHEDER - Tankefulds bølgede landskaber MÅL OG SUCCESKRITERIER Med udviklingen af Tankefuld, er det målet at sikre kommunens fremtidige mulighed for at tilbyde borgere og potentielle tilflyttere attraktive bosætningsmuligheder, arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og fritidstilbud. Tankefuld skal derfor være en bydel, hvor identitet, trivsel og kvalitet er de primære mål. For at opnå ovenstående er det væsentligt at masterplanen beskriver rammerne for en udvikling, der har fokus på trivsel og kvalitet, hvorfor projektet for Tankefuld skal: sikre at udviklingen af området sker i sammenspil med områdets eksisterende kvaliteter respektere og synliggøre områdets værdifulde og karakteristiske landskabelige og kulturhistoriske værdier udvikle en landskabsby, hvor et landskabeligt hovedgreb er strukturerende for udviklingen sikre borgere og besøgende tilgængelighed, tryghed og nærhed til landskabet etablere byggede miljøer, der sikrer en skånsom kobling af bebyggelse og landskab og skaber klare lokale identiteter fremme borgernes, samfundets og miljøets sundhed til enhver tid være (et foregangseksempel) en eksemplarisk bydel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed styrke bydelens mangfoldige tilbud i forhold til boligformer, arbejdspladser og, biodiversitet, friluftsliv. indsamle og vurdere resultater successivt, så den etapevise byudvikling løbende optimeres i forhold til erfaringer, teknologi og samfundsmæssige udvikling (robust). Sikre at infrastrukturen fremmer tilgængelighed og ressourcebesparende transportformer I Tankefuld i 2016 er: 1000 nye boliger opført 3 præmierede byggerier er blevet en attraktion Danmarks nyeste og mest vidtgående lokale energiselskab etableret 20 nye grøn værdi -virksomheder etableret Tankefuldskolen (indskolingsafsnit) indviet 2 nye skovbørnehaver etableret Stavgangsmesterskaber afholdt ved Egense Ås 18 km. nye cykel og vandrestier etableret 100 ha sammenhængende publikumsskov skabt Stor Gasolin gendannelseskoncert på vandscenen Danmarks første Sund Strand ved Svendborg Sund TANKEFULD MASTERPLAN 11

44 N TANKEFULD STRUKTURPLAN EN MODERNE LANDSKABSBY Tankefuld skal være en moderne landskabsby, hvor de bymæssige funktioner smelter sammen med landskabet i en velbalanceret enhed. Tankefuld rummer i dag en lang række landskaber med store kvaliteter. Her findes landskaber i alle skalaer fra det sydfynske øhav, det fynske herregårdslandskab og Fyns eneste tilbageværende ås, til små vådområder, smalle beplantningshegn og solitære træer. Her findes også en varieret flora og en rig fauna. Landskabet er i høj grad kendetegnet ved en righoldig sammensætning af kvaliteter i forskellige skalaer. Dette enestående landskab er grundlaget for visionen om landskabsbyen i Tankefuld. I Tankefuld handler det ikke om at bygge en by på bar mark, men om at bygge byen op i samhørighed med de landskabelige kvaliteter og potentialer i området. Landskabet i Tankefuld skal leve videre og udvikles til at blive en allestedsnærværende og tilgængelig del af den ny bydel. Visionen for landskabsbyen er, at landskabet er et centralt element i byen. Landskabet skal optræde i balance med de bymæssige funktioner, der understøtter moderne beboelsesformer, attraktive arbejdspladser og gode offentlige tilbud. Masterplanens strukturplan tager derfor udgangspunkt i landskabet, som den grundlæggende ramme for skabelsen af den nye landskabsby. 12 TANKEFULD MASTERPLAN Helhedsplan 1:15.000

45 I don t divide architecture, landscape and gardening; to me they are one - Luis Barragan Svendborg Sund set fra Egense Ås Tre store landskaber Strukturplanen for byudviklingen i Tankefuld er bygget op omkring tre store landskaber: Egense Ås, Skovbåndet og Landskabsringen. De tre store landskaber rummer hver deres særlige kvaliteter og vil hver især kunne tilbyde unikke landskabelige oplevelser i den nye landskabsby. Tilsammen skaber de en enestående landskabelig struktur, der strækker sig igennem hele Tankefuld og derved sikre den landskabelige sammenhæng til omgivelserne. De tre store landskaber vil derved også sikrer sammenhængen mellem den eksisterende by og det åbne land samt forbindelse mellem Herregårdslandskabet mod nord og Det Sydfynske Øhav mod syd. Et væld af små landskaber Ud over de tre store landskaber, findes der en lang række mindre landskaber i området: vandløb, moser, enge, vandhuller, levende hegn, solitære træer, mindre beplantninger m.v. Disse landskaber er små i skala, men rummer ikke desto mindre store kvaliteter. Det er derfor også hensigten at bevare og udvikle de små landskaber i videst mulige omfang, og lade dem være aktive medspillere i udviklingen af den nye bydel. Alle fredninger i området respekteres naturligvis, ligesom der tages hensyn til bevaringsværdige og andre særligt udpegede dele af landskabet. Målet for landskabsudviklingen i Tankefuld er, at sikre de vigtigste eksisterende landskabelige kvaliteter, bygge videre på disse og derved fremme den landskabelige mangfoldighed i området. Tankefuld bliver derfor en bydel der tilbyder en enestående mangfoldighed af landskabelige oplevelser og udfoldelsesmuligheder til glæde for beboere og gæster i området. SYV FORSKELLIGE BYMILJØER På baggrund af den landskabelige struktur og de øvrige eksisterende forhold i området, placeres der syv nye bebyggelsesområder. De nye bebyggelsesområder placeres i forskellige landskabelige sammenhænge og bygges op omkring de lokale landskabelige forhold. Kvaliteten og mulighederne i de lokale landskaber varierer fra område til område og derfor bevares og udvikles landskaberne i de enkelte bebyggelsesområder forskelligt. De syv bebyggelsesområder får derved hver deres indhold og udformning. Nogle bliver tæt bebyggede, andre spredt bebyggede. I sidste ende vil hvert af bebyggelsesområderne fremstå som lokale bymiljøer med en særegen identitet og Tankefuld vil rumme et varieret udbud af boliger, arbejdspladser og fælles funktioner. EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR Tankefuld skal være en sammenhængende enhed. Dette skal alle dele af infrastrukturen i området understøtte. Den trafikale infrastruktur sikrer, at alle dele af Tankefuld bliver gjort tilgængelige med færrest mulige gener for omgivelserne. Trafikstrukturen sikrer en god balance mellem de forskellige trafikformer, hvor de mere miljøvenlige trafikformer prioriteres. Gang- og cykelstier samt kollektive trafikformer prioriteres højt i Tankefuld og målet er at hver husstand derved kan klare sig med én bil. Privatbilismen skal selvfølgelig også være velfungerende i Tankefuld, og der anlægges derfor en ny vejstruktur i området, der hurtigt og effektivt forbinder området med Svendborg C og den nye motorvej mod Odense. UDVIKLING I SAMMENHÆNG MED EKSISTERENDE FORHOLD Udover de store landskaber findes der en række andre eksisterende forhold i området, der skal tages særligt hensyn til i den videre udvikling. Der findes flere kulturhistoriske levn i området, ligesom en lang række af de lokale bygninger, anlæg og bymiljøer rummer fine kvaliteter. Flere af de eksisterende offentlige funktioner i området kan bidrage positivt til områdets udvikling, ligesom den eksisterende, historiske vejstruktur rummer kvaliteter som bør komme den nye bydel til gavn. Tankefuld udvikles således på et sted med store eksisterende kvaliteter på mange niveauer og en rig historie. Dette er en stor ressource, som der skal kigges nøje på, når Tankefuld udvikles og bebygges. Masterplanen for Tankefuld bygger derfor på ønsket om at skabe en moderne by med stærke rødder i stedet og dets historie. På de følgende sider forklares planens overordnede struktur. Dette gøres ved at gennemgå de overordnede fysiske elementer, der har betydning for strukturplanens udformning. TANKEFULD MASTERPLAN 13

46 I Tankefuld tages der udgangspunkt i landskabet, når byudvikling planlægges SOFIELUND EGENSE ÅS BROERNE EGENE POVLINELUND TANKEFULD ET MANGFOLDIGT LANDSKAB Landskabet store kvaliteter er udgangspunktet for udviklingen af landskabsbyen i Tankefuld. Disse kvaliteter skal bevares og udvikles i det omfang, de er forenelige med landskabsbyen, og der skal tilføres nye bynære landskaber med brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter. I udviklingen af Tankefulds landskaber vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende landskabelige kvaliteter etablering af nye rekreative tilbud, der øger områdets landskabelige brugsog oplevelsesværdi samt understøtter en sund og bæredygtig levevis nye rekreative tilbud der supplerer kommunens eksisterende rekreative tilbud Det eksisterende landskab Tankefuld opleves i dag samlet set som et varieret landskab med et væld af forskellige landskabstyper. Egense Ås er det mest markante landskabelige element, og den deler området op i to dele. Nord for Åsen møder man Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods. Herregårdslandskabet er præget af store marker opdelt af levende hegn. Terrænet er let bølget og rummer enkelte små vådområder. Syd for Åsen møder man det kytsnære landskab nær Svendborg Sund. Her er skalaen mindre end nord for åsen og landskabet er mere varieret. Her findes et væld af forskellige store og små landskaber: ældre skove, vandløb, moser, enge og ikke mindst stranden ved Tankefuld skoven. Egense Ås er det mest markante landskabstræk i området i dag. Åsen rejser op over landskabet i et langstrakt, øst vest gående forløb. Egense Ås er den eneste tilbageværende ås på Fyn og et helt særligt geologisk fænomen. Egense Ås rummer store rekreative potentialer. Hér kan man nyde udsigten over Svendborg Sund mod syd og Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods mod nord. I dag er Åsen svært tilgængelig, da den er fysisk opdelt af hegn og beplantninger. Den opleves derfor som en utilgængelig barriere som deler området i to adskilte dele. I fremtiden skal Egense Ås åbnes op og gøres tilgængelig, så den fremstår om et rekreativt centrum i området. Åsen skal fremstå som et råt landskab, hvor vinden og vejret mærkes. Her skal fokuseres på de naturrelaterede aktiviteter til fods ligesom den store udsigt skal kunne nydes så ugeneret som muligt. Skovbåndet binder Tankefulds eksisterende lunde sammen i et langt bælte, der snor sig igennem området fra sydvest til nordøst. Lundene rummer store rekreative kvaliteter og er en vigtig del af områdets historie. Lundene benyttes i dag ikke i stort omfang, men rummer store rekreative potentialer. Lundene bevares derfor i den udstrækning, de har i dag, men behandles, så de bliver endnu mere attraktive rekreative arealer end i dag. Der anlægges bl.a. en ny skovsti, der binder alle skovene sammen og gøre dem tilgængelige hver især. Skovbåndet bliver et langstrakt skovbælte mellem det eksisterende Svendborg og den nye landskabsby, en bynær rekreativ zone hvor man kan gå, løbe, cykle, ride, følge med i årstidernes skifte og nyde den rige flora og fauna. 14 TANKEFULD MASTERPLAN

47 N Succeskriterier I 2016 er: Stavgangsmesterskaber afholdt ved Egense Ås 100 ha sammenhængende publikumsskov skabt LANDSKABSKORRIDOR TIL SVENDBORG SVENDBORG LANDSKABSKORRIDOR TIL SVENDBORG RANTZAUSMINDE STRAND Landskabsringen er det nye store landskab i Tankefuld. Landskabsringen er et cirkulært forløb, der forbinder alle områdets væsentligste landskaber og bliver et allestedsnærværende rekreativt element. Landskabsringen binder derved byen og dens beboere sammen i et mangfoldigt forløb af forskellige landskabelige oplevelse og understøtter derved ideen om en by i tæt kontakt med landskabet en landskabsby. Landskabet og nærheden dertil er Tankefulds særkende og det der binder byen sammen. Der etableres en sammenhængende ring af landskaber omkring Tankefuld. Den er et stykke sammenhængende natur, der lever sit eget liv og skifter karakter dag efter dag og årstid efter årstid. Landskabsplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 15

48 Tankefuld indeholder i gennemsnit mindst 15 boliger pr. HA i landskabsbyerne - DET URBANE TANKEFULD Tankefuld skal undergå en transformation, fra i dag at være et åbent landskab med få bebyggelser, til at være et urbaniseret landskab med mange bebyggelser. I udviklingen af det urbane Tankefuld vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende bymæssige kvaliteter etablering af bymiljøer, der understøtter bæredygtighed og en sund levevis udvikling af nye boligtilbud og boformer, der supplerer kommunens eksisterende udbud implementering af eksperimenterende og miljøvenligt byggeri skabelsen af attraktive arbejdspladser, der understøtter Tankefulds værdisæt Fra landskab og by til landskabsby Tankefuld er i dag et forholdsvis åbent landskab. Den nordlige del af område er primært præget af landbrug, mens den sydlige del rummer et fåtal af beboelsesejendomme og en række skove. Området lever i dag en lidt hengemt tilværelse i udkanten af Svendborg. Området støder op til en række eksisterende byområder, der ligger i mere eller mindre direkte sammenhæng med Svendborg By. De tilstødende områder henvender sig ikke i nævneværdig grad ud mod området. De fleste vender enten ryggen til eller afgrænses fra området af en vej, et hegn eller en beplantning. Overordnet fremstår grænsen mellem byen og landskab tilfældig og betinget af lokale forhold. Fra byens knopskydning ud i det åbne landskab til integration af byen og de bynære landskaber Spørgsmålet er hvordan den fremtidige udvikling af Svendborg skal finde sted. Der kan argumenteres for at udvide Svendborg udad ved at tilføre et nyt lag udenpå det eksisterende. På den måde komprimeres byen i en samlet bymæssig form og kanten mod landskabet kan strammes op. Problemet ved denne tilgang er den ikke tager hensyn til at Tankefulds mange landskabelige kvaliteter bedst kan komme byen til gode, hvis byen når ud til landskabet. De bynære landskaber er meget eftertragtede ressourcer og byer i vækst må derfor nødvendigvis indtænke de bynære landskaber og deres sammenhæng med byen i deres udviklingsplaner. Landskabsbyen i Tankefuld er Svendborg svar på denne problematik. I Landskabsbyen er det målet at integrere de bynære landskaber med byen, så kontakten mellem de to bliver så stor som mulig. De eksisterende bebyggelser De eksisterende bebyggelser i området, består hovedsagligt at tre typer: Landbrugsejendomme, beboelsesejendomme (parcelhus eller villaer) samt enkelte bygninger til offentlige formål (idrætshal, produktionsskole, kirke). Der påtænkes derfor ikke større indgriben i de eksisterende bebyggelser. 16 TANKEFULD MASTERPLAN

49 N I 2016 er: Succeskriterier 1000 nye boliger opført/ heraf 3 præmierede Et lokalt grønt energiselskab etableret 20 nye grøn værdi -virksomheder etableret Tankefuldskolen (indskolingsafsnit) indviet 2 nye skovbørnehaver etableret Stor Gasolin gendannelseskoncert på vandscenen Danmarks første Sund Strand ved Svendborg De nye bebyggelsesområder Imellem de store landskaber afgrænses syv lokale bebyggelsesområder. Disse syv områder skal rumme størstedelen af de fremtidige bebyggelser i Tankefuld og skal fremstå som syv lokale bymiljøer med hver deres identitet. De syv bebyggelsesområder har allerede hver deres særlige karakteristika hvad angår eksisterende landskabelige kvaliteter, placering i forhold til omgivelserne samt eksisterende bygninger og anlæg. Det er disse individuelle karakteristika, der skal bygges videre på. Målt på omkredsen af de nye bebyggelsesområder skabes der minimum 15 nye kilometers direkte adgang til landskabet. De syv bebyggelsesområder vil understøtte visionen for Tankefuld på forskellig vis og derved medvirke til at skabe en mangfoldig landskabsby med klare lokale kvaliteter. De syv bebyggelsesområder vil med de fremtidige beboeres og brugeres hjælp få hver deres rigtige navn, men indtil videre kaldes de for overskuelighedens skyld for område A til G. Bebyggelsesplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 17

50 18 TANKEFULD MASTERPLAN Egense Kirkevej

51 N I 2016 er: Succeskriterier 18 km. nye cykel og vandrestier etableret ressourceforbruget reduceret CO2-udledningen minimeret støjgener minimerede behovet for bilisme reduceret kørselsafstande reduceret trygge og sikre forbindelser etableret cyklisme og offentlig transport øget god anlægs og driftøkonomi implementeret vejenes potentiale som sociale rum udnyttet EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR De overordnede mål for trafik i Tankefuld er at nedsætte det samlede behov for trafikarbejde og desuden at strukturere en infrastruktur med vægt på tilgængelighed som den vigtigste prioritet frem for fremkommelighed. Disse mål medvirker til at prioritere de overordnede mål for Tankefuld - det mangfoldige landskab, det gode liv og herunder bæredygtighed, sundhed og læring. Infrastrukturens forhold til landskab og bebyggelse medvirker til at sikre trafikanterne tryghed, sikre adgangsforhold og mangfoldige oplevelser. Trafikstrukturen skal udvikles i sammenhæng med landskab og bebyggelse og medvirke til at iscenesætte lokale bebyggelser og landskabelige kendetegn med en mangfoldighed af stedsspecifikke oplevelser. Landskabsvejen Lokale forbindelsesveje Nye cykelstier Gangstier (hvid farve) Bebyggelsesplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 19

52 Samkør-plads ved motorvejen Landskabsringen Erhverv/handel Kernen Svendborg Hallerne Station Vest Rantzausminde Tankefuld Skov og Strand Eksisterende trafikstruktur Den eksisterende vejstruktur i området består et en række landeveje af ældre dato. De er generelt smalle og ikke i særlig høj standart. Det vil være forbundet med store indgreb at bringe dem til standart hvor de kan klare de forventede trafiktal i fremtiden og det skønnes derfor ikke relevant fortsat at benytte de eksisterende veje som gennemkørende bilforbindelser. Vejene rummer dog så store oplevelsesmæssige kvaliteter, at de fortsat bør spille en rolle i bydelen. Vejene vil derfor i et vist omfang overgår til at fungere som gennemkørende forbindelser for cyklister og evt. kollektiv trafik. Udover de ældre veje, findes en enkelt væsentlig stiforbindelse i området, nemlig den forholdsvis nyetablerede Øhavssti. Øhavsstien løber midt igennem området og forbinder Hvidkilde Gods i nord med Kogtved i syd. Den er en del af det regionale stinetværk på Sydfyn og skal som sådan naturligvis bevares i fremtiden. Fremtidig vejstruktur Tankefuld skal betjenes af et tidssvarende og veldimensioneret vejsystem, der kan klare fremtidens trafikmængde i området. Der anlægges derfor et nyt vejsystem centralt i området. Dette nye vejsystem har flere formål. Den skal fungere som trafikvej til det fremtidige byområde i Tankefuld fungere som det interne trafikale bindeled mellem de enkelte bebyggelser i området sikre en forbindelse mellem Tankefuld og Svendborg centrum, som medfører færrest mulige gener for de mellemliggende bydele aflaste en del af de eksisterende veje i den vestlige del af Svendborg By, herunder Rantzausmindevej evt. indgå som del af fremtidig vejforbindelse til Fåborg i den nordlige del af området evt. at skabe forbindelse til en fremtidig havneterminal ved Rantzausminde Landskabsvejen er Tankefulds nye overordnede trafikvej. Den vil løbe fra Ringnord/mortorvejen i nord til Dyrekredsen i syd. Landskabsvejen vil betjene alle Tankefulds bydele, nye som eksisterende. Landskabsvejen suppleres af lokale veje i form af fordelingsveje og boligveje, som etableres i et klart hierarki og med hastigheder, der sikrer brugerne tryghed, tilgængelighed og oplevelser. Parkering Områdets parkering kan groft deles op i to typer: fælles parkeringspladser ved de større destinationer i området og privat parkering i boligområderne. De fælles parkeringspladser placeres så de mest attraktive destinationer i området let kan nås i bil: f.eks. ved Kernen /Egense Ås i midten af området, ved Tankefuld strandpark ved Landskabsringen/ Rantzausminde skole. Derudover etablees en række fælles parkeringspladser ved infrastrukturelle knudepunkter, så muligheden for at skifte mellem trafikformerne forbedres: Ved station Vest etableres bil- og cykelparkering, mens der ved motorvejen etableres en samkørselsplads til pendlere. I forbindelse med de fælles parkeringspladser åbnes der mulighed for særlige pladser til elbiler. Parkering i boligområderne placeres primært på matriklen, men der anlægges dog et antal gæsteparkeringspladser på udvalgte steder i hver bebyggelse. I forbindelse med offentlige institutioner, erhverv og handel etableres der gerne parkering i konstruktion, f.eks. i kælder. 20 TANKEFULD MASTERPLAN

53 ERHVERV SVENDBORG- HALLERNE VESTRE SKOLE TANKEFULD SKOLE (NY) STATION VEST SVENDBORG MIDTBY SVEND- RANTZAUS- MINDE SKOLE TANKEFULD SKOV/ STRAND HAVNEN TANKEFULD Cykelstier I Tankefuld skal der bygges videre på den udbredte danske cykelkultur og beboerne skal inviteres til at anvende cykelstierne, som adgangsvej til arbejdspladser, skoler, institutioner, handel og byliv, togforbindelse til Odense, sportsfaciliteter samt åsen, skoven og landskabsringen omkring Tankefuld. Cykelstierne skal sikre effektive ruter, trygge færdselsforhold for alle aldersgrupper og oplevelsesrige strækninger, der iscenesætter Tankefuld som en spændende by med store bymæssige og landskabelige kvaliteter. De eksisterende landeveje benyttes som cykelruter og suppleres af en række nye forbindelser der effektivt og trygt sikrer den kortest mulige afstand og rejsetid mellem områdets forskellige dele. De nye cykelstier placeres fortrinsvis så de løber ind igennem de kommende boligområder. Stier Stier i Tankefuld skal motivere til at foretage de korte distancer til fods, bl.a. ved at skabe gode forbindelser mellem lokale destinationer. Der skal anlægges trygge stier i forbindelse med skole og institutioner, så børn og unge i videst mulige omfang selv transportere sig i dagligdagen. Rekreative stier, ridestier, motionsstier, etc. Udover de effektive og trygge lokale stiforbindelser anlægges en række oplevelsesrige ruter, der kan motivere befolkningen i Tankefuld og det vestlige Svendborg til at dyrke motion. Der anlægges tre nye hovedruter: I landskabsringen etableres en motionsrute på knap 9 kilomenter hele veje rundt i ringen. På Egense Ås etableres en vandrerute langs med åsen. I skovbåndet etableres en skovsti der forbinder de eksisterende skove i området. Disse ruter suppleres med rekreative stier, der forbinder delområder til hinanden og til åsen, skoven, landskabsringen, den nye standpark ved sundet og det regionale netværk af vandrestier, som Øhavsstien med sine 220 km allerede tilhører. Kollektiv trafik Tankefuld skal forsynes med kollektiv transport, der kan sikre et offentligt alternativ til privatbilismen. Når Tankefuld er fuldt udbygget skal den kollektive transport sikre tilgængeligheden mellem centrale faciliteter i Tankefuld, togstationen, havnen og Svendborg midtby. Om dette skal finde sted ved konventionel busdrift eller om der skal kigge på andre former for kollektiv trafik skal undersøges. Det kan dog ikke forventes at området betjenes fuldt før det er fuldt udbygget. Som et særligt offentligt tilbud i Tankefuld etableres der stationer for delebiler. Der placeres en station centralt i området samt i det nordlige område. Derudover etableres separate ridestier, så området kan gøres attraktivt for hestesport. Der kan evt. anlægges særlige ruter til mountainbiking, terrænløb og andre former for sport. TANKEFULD MASTERPLAN 21

54 Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede landskaber = 45 ha DE SAMLEDE AREALUDLÆG Kortet viser de samlede arealudlæg I Tankefuld. Landskabelige områder udgør over 450 ha, altså langt over halvdelen af det samlede areal I området. Nye bebyggelsesområder udgør knap 300 ha, altså lidt mere end en tredjedel af området. Nye overordnede veje = 30 ha 22 TANKEFULD MASTERPLAN Egense Kirke Bebyggelsesområder = 297 ha

55 Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede grønne områder = ca. 45 ha Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Bebyggelsesområder = 297 ha Heraf: Bolig: 205 ha Erhverv/Detailhandel: 40 ha Off. formål: 20 ha Overordnede lokalveje og div. anlæg: 32 ha Udlæg til landskbsvejen = 30 ha TANKEFULD Indholdsplan 1: MASTERPLAN 23

56 Eksempel på arealbehov og grundstørrelser Gns. arealbehov pr. boligkategori Samlet arealbehov: 205 ha Gns. grundstørrelse pr. boligkategori Ved et samlet antal på 2800 boliger, knap 14 boliger/ha og en fordeling mellem boligkategorier på 60% åben-lav, 30% tæt-lav og 10% etagebyggeri. Åben-lav: 950 m2 pr. bolig Åben-lav: 805 m2 grund pr. bolig (950 m2-10% vejareal og 5% fælles friarealer) ved boliger Tæt-lav: 450 m2 pr. bolig 60% Åben-lav: 1680 enheder bebyggelsesareal 30% Tæt-lav: 840 enheder minus vejareal 10% Etage: 280 enheder og fælles friarealer Tæt-lav: 315 m2 pr. bolig 450m2-10% vejareal og 20% fælles friarealer Åben-lav: 950 m2 x 1680 enheder: 159 ha Etage: 300 m2 pr. bolig Tæt-lav: 450 m2 x 840 enheder: 38 ha Etage: 300 m2 x 280 enheder: 8 ha Etage: 180 m2 pr. bolig 300m2-10% vejareal og 30% fælles friarealer LANDSKABSBYENS BEBYGGELSESTÆTHEDER Tankefuld er som helhed ikke tænkt som en tæt by. Ikke efter danske forhold og slet ikke efter internationale forhold. Der er i denne masterplan lagt op til at de 830 ha skal rumme fra 2500 op til 3000 boliger, altså ikke over 4 boliger pr. ha for området samlet set. Dette er et lavt tal, og forklaringen på skal ses udfra to primære forhold: 1. Hvis landskabet skal bevare sine kvaliteter og der skal tages hensyn til fredninger og andre landskabelige ønsker til området, må der nødvendigvis reserveres store arealer til dette, og dermed bebygges mindre areal. 2. Det forventes at boligmarkedet på Sydfyn vil efterspørge flest åbne og lave boligtyper (villaer, parcelhuse m.v.) og kun mindre mængder boliger i tæt bebyggede områder (etageboliger og tæt-lav boliger). Derfor må der udlægges forholdsvis meget areal til åbne og lave bebyggelser, hvorved den samlede tæthed falder til et lavt niveau. Det første af de to forhold skyldes jo det grundlæggende valg af landskabet som det styrende element i landskabsbyen og vil være vanskelig at ændre i den videre udvikling uden helt at ændre værdigrundlaget for projektet. Det andet forhold kan imidlertid godt ændre sig. Det er ikke usandsynligt at boligpræferencerne i området vil ændre sig i løbet af de næste år. Der er dog på nuværende tidspunkt intet grundlag for at udtale sig om dette. I masterplanen er der arbejdet med en fordelingsnøgle på 60 % åben-lav boliger, 30 % tæt-lav boliger og 10 % etageboliger. Denne fordelingsnøgle kan justeres løbende i udviklingsprocessen alt efter kommunens og markedets muligheder og ønsker. Der kan også skrues på en række andre faktorer der har afgørende betydningen for bebyggelsestætheden i området: bebyggelsesprocenter, grundstørrelser, fællesarealer og parkering i boligområderne og tætheden i de kommende erhvervsbebyggelser i området. Der er med andre ord basis for at træffe en lang række valg løbende i udviklingen af den nye by. Tætheden i bebyggelsesområderne Kigger vi udelukkende på de arealer der udlagt til boligbebyggelser, ligger den gennemsnitlige tæthed på ca. 14 boliger pr. ha. Tætheden i bebyggelsesområderne varieres fra område til område og internt I hvert enkelt område. Intentionen er at skabe variation i tæthederne, så områderne bliver varierede og udformes forskelligt alt efter omgivelserne. De landskabelige kvaliteter skal understøttes i det byggede miljø Og der skal derfor bygges tæt og højt hvor landskabet kan bære det og åben og lavt, hvor det passer sig bedre ind i helheden. Det nordlige område bliver det tætteste. Her er den landskabelige skala stor og området kan bære en mere kompakt byudvikling. Dette område ligger også i god tilknytning til både byen og motorvejen. Tætheden falder generelt mod syd og mod vest, således at det sydvestligste område også bliver det mest ekstensivt bebyggede.. 24 TANKEFULD MASTERPLAN

57 OMRÅDE F > 104 HA Erhverv og boliger Arealudlæg boliger (12-14 boliger/ ha) ha erhverv og handel Div tekniske anlæg Én børneinstitution Standard Danske forstæder gennemsnit 8-12 boliger/ ha Bæredygtigt Tankefuld boliger/ ha ha bynært landskab OMRÅDE D > 43 HA Boliger boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution OMRÅDE C > 28 HA Boliger boliger (10-14 boliger/ ha) ET VARIERET INDHOLD Der skal være et varieret indhold i Tankefulds byggede miljøer. Området skal rumme et mangfoldigt boligudbud, der både byder på forskellige boligtyper og ejerformer samt på forskellige typer arkitektur og boligmiljøer. De fem bebyggelsesområder omkring landskabsringen udlægges primært til boliger, men kan også rumme institutioner og enkelte arbejdspladser i tilknytning til boligerne. Det nordlige område vil rumme en blanding af bolig og erhverv. Målet er at alle boligtyper er repræsenteret i alle boligområder, så der skabes en blanding af boligtyper og dermed beboere i alle områderne. OMRÅDE G > 14 HA Offentlige formål Offentlige institutioner Servicefunktioner Uddannelsestilbud Kulturhus/ Multihal Områdets erhvervsbebyggelser placeres primært i det nordlige område, tæt ved både motorvej og Svendborg C. Der påtænkes ikke at placere industrivirksomheder i Tankefuld. Tanken er at Tankefuld skal rumme videnbaserede erhverv, OMRÅDE A > 30 HA Boliger I områdets centrale bebyggelse placeres Tankefulds store offentlige funktioner: Visionen er at skabe et læringscentrum hvor børn, unge og voksne i alle aldre kan mødes og uddanne sig. Målet er at opføre en ny skole, 2 nye børneinstitutioner, et nyt gymnasium, et kulturhus og et bibliotek på dette sted. Disse funktioner kan evt. suppleres af andre mere private eller servicerelaterede funktioner: et lægehus, en tandlæge, et marked, en restaurant eller lign. Kortet viser Masterplanens forslag til indholdet i de enkelte bebyggelsesområder. OMRÅDE C > 25 ha Boliger boliger (8-12 boliger/ ha) OMRÅDE B > 52 HA Boliger boliger (12-14 boliger/ ha) Én børneinstitution boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution Funktionsplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 25

58 LANDSKAB, NATUR OG MILJØ KULTUR IDTRÆT OG SUNDHED BØRN OG UNGE GÆSTER OG TURISTER BOLIGER OG BOFORMER ERHVERV OG ARBEJDSPLADSER BYGGERI, ENERGI OG FORSYNING 26

59 Det åbne herregårdslandskab INDSATSER I TANKEFULD Efter arkitektkonkurrencens afslutning er en række arbejdsgrupper på tværs af Svendborg Kommunes forvaltninger nedsat, med henblik på fagligt at kvalificere konkurrenceresultatet for byudvikling i Tankefuld. Arbejdsgrupperne har tidligt i forløbet kommenteret de aspekter af konkurrencen, som stod svagt i forhold til kommunens politikker og insatsområder, hvorefter forslaget som en del af masterplanarbejdet er blevet rettet til i forhold til disse kommentarer. Derudover har arbejdsgrupperne hver især leveret indput til de udvalgte indsatsområder, så masterplanen for hvert tema beskriver en vision for, hvad hvert enkelt indsatsområde skal bidrage med i landskabsbyen Tankefuld, hvad der er målsætningen, hvilke værdier der er væsentlige i netop Tankefuld og for Svendborg, og hvilken strategi der skal følges for at opfylde visionen. TANKEFULD MASTERPLAN 27

60 Erhvervslandskab - testfelter - eksempelprojekter - udstilling - Produktionslandskab Miljølandskab - opsamling af vand - rensning af vand - genbrug af vand - Sport- og sundhedslandskab - Svendborg hallerne - Landsstævnepladsen - Fodboldbaner - Tennisbaner - - kvalitetsprodukter - lokale produkter - forsøg med nye produkter og produktionsformer - Sofielund Egense Ås Broerne Egebjerg Mose Engene 1 Lokale kvalitetsfødevarer Povlinelund LANDSKAB, NATUR OG MILJØ Tankefuldskoven Hobbylandskab - Hobbylandbrug - dyrehold - nyttehaver - naturlegeplads - Læringslandskab - Udstilling om Tankefuld - Udstilling om bæredygtighed - Skole og bibliotek - Den Fynske Have - Samling af fynske planter og træer - Udstilling om det fynske landskab - Strandpark - badestrand - havbad - bådebroer - søsport - friluftsbad - Dyrehave - fynsk vildt - fynske landbrugsdyr - fugle Idér til tematisering af Tankefulds landskaber VISION I Tankefuld skal landskabet og naturen fortsat spille hovedrollen. Byudviklingen tager vidtstrakte hensyn for at beskytte og forbedre de eksisterende natur- og landskabskvaliteter, supplerer området med nye rekreative landskaber og øger generelt tilgængeligheden til natur og landskab væsentligt i forhold til i dag. I Tankefuld øges mulighederne for friluftsliv, som udgangspunkt for en god og sund livsstil, ved at gøre det mangfoldige landskab tilgængeligt fra både nye og eksisterende bydele i Svendborg. Landskabet indrettes ikke efter et romantisk natursyn med et statisk og uforanderligt naturindhold, men som et dynamisk landskab i fortsat udvikling. Målsætningen for udviklingen af landskabet samt natur- og miljøindsatsen i Tankefuld er: at alle boliger og virksomheder højst får 300 m til landskabet/naturen at både de nære og de fjernere landskaber bliver meget tilgængelige for nye beboere i Tankefuld og for Svendborgs øvrige borgere at natur og miljøtilstanden forbedres, ved at have fokus på effektiv beskyttelse af eksisterende biotoper og supplere med nye levesteder for dyr og planter. at etablere nødvendige afværge- og kompensationsforanstaltninger, for sikre truede dyrearters overlevelse og udvikling i området at sikre nye og bedre adgangsforhold til vandet og skovene at formidle viden om lokale naturforhold at skabe økologiske forbindelseslinjer og spredningskorridorer for dyr og planter at skabe sammenhæng mellem Tankefuld og kommunens overordnede grønne struktur at gøre Tankefuld-landskaberne til en integreret del af en fremtidig nationalpark i Det Sydfynske Øhav Eksisterende værdifulde landskaber Det karakteriske og værdifulde Sydfynske landskab tillægges stor værdi, og de mange landskabsrum i småskala, udnyttes og bevares, og bliver ofte fremhævet af regionens besøgende og gæster. Den lidt større skala understreges ved i fremtiden at synliggøre Egense As og så vidt muligt fremhæve udsigten over Svendborg Sund derfra. Derfor udvises forsigtighed med nyplantning af skovmassiver, der forhindrer udkig over vandet. De forholdsvis mange mindre vandhuller, våde områder og vandløb, som i dag findes i området bør fritlægges, og synligheden understreges. Kyststrækningen ved Tankefuldskoven er enestående med udsigten over sundet til Tåsinge og til den smukke kyst på begge sider. Stranden nedenfor Tankefuldskoven kan udvikles, så den udnyttes bedre end i dag, ved f.eks. at skabe faciliteter for sejlads, kajakroning, fiskeri, surfing, badning og leg. Der kan f.eks. anlægges et nyt broanlæg for sådanne fritidsaktiviteter. Øhavsstien er allerede anlagt igennem hele området og derfor velegnet til at arbejde videre med, f.eks. ved at tilknytte nye oplevelser og opholdspladser. 28 TANKEFULD MASTERPLAN

61 Udsigt over Egense Ås Beværingsværdigt stendige Naturbeskyttede områder skal respekteres (åsen, udpegede biologiske interesseområder, enkeltræs-fredninger, fredede stendiger samt herregårdsejerlaugsdiger), og udnyttes som aktiver i bydelsplanlægningen og landskabsudviklingen. Eksisterende skov og hegn fremstår i dag som attraktive rumdelere. Skovene kobles sammen i et rekreativt landskab landskabsringen, så den samlede kvalitet øges. Hegnene bevares og fremhæves Landbrugsarealer i landskabsringen overgår grdvis med udbygningen af området til rekreation, skovbrug, hobbylandbrug og mindre kvalitetsorienterede produktioner (vindyrkning, oksekødsproduktion på græsningslandskaber). Der kan suppleres med nye biotoper i landskabsringen i form af mikrolandskaber - nye søer, hegn, frugthaver, våde enge mv. Der skal udarbejdes principper for stier - trafikstier, rekreative stier, lokale stier, trampestier, rekreativ/natursti langs landskabsringen. Hvor de vigtigste trafikstier er stierne mod skolerne, idrætshallerne, Svendborg vest (stationen) og byen. Mens andre stier leder ned til sundet og stranden. Endelig skal der i forbindelse med stisystmet skabes aktivitetssteder, hotspots, udsigter, stillesteder, handicapvenlige aktiviteter, kulturhistorie, ungdomsområder med højt aktivitetsniveau, skove, vådområderne, sundet.. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Standen Stranden ved Tankefuld skal opgraderes, med vægt på en forbedring af sandstranden gennem sandtilførsel, etablering af en badeanstalt (Helgoland) og et slæbested for småbåde, isætningsbroer for kajakker etc. Adgangsforhold og parkeringsmuligheder forbedres i forhold til i dag. Cirkusplads Etablering af offentligt grønt område tiltænkt anvendt som byens cirkusplads bør indtænkes i Tankefulds landskabsområde( min. 3 ha ). Skov Skovrejsning foretages med omtanke og kun, hvis der er behov for dem til særlige aktiviteter. I modsat fald kan arealerne i den grønne landskabsring sagtens gøres smukke og interessante på anden vis, bl.a. ved tilskyndelse til alternative dyrkningsformer i landbruget ud fra Cittaslow konceptet om kvalitet frem for kvantitet. Eks. særligt kødkvæg, vinmarker, genbanker for særlige vækster mv. Stisystemer Stisystemer skal udgøre et reelt alternativ, så beboerne lader bilen stå. De sikres med gode asfalterede, belyste og sneryddede stier, der forbinder væsentlige destinationer, f.eks. station, skoler og arbejdspladser med boligområder. De rekreative stier i den grønne ring kan med fordel etableres, så de giver mulighed for nye aktiviteter i området, som rulleskøjteløb, mountainbiking, geo-catching, ridning mv. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En funktions- og landskabsplan skal projekteres for de rekreative landskaber Det skal analyseres, hvem der skal anlægge/ drive landskabsringen Partnerskaber, der varetager drift og vedligehold af rekreative og naturbeskyttede landskaber skal iværksættes Der peges på muligheden for at Egense forsamlingshus og arealerne udenom kan være en fremtidig mulighed for at udgøre et naturcenter. TANKEFULD MASTERPLAN 29

62 Tankefulds mangfoldige kultur og idrætstilbud er til glæde for alle i Svendborg KULTUR, IDRÆT OG SUNDHED VISION Visionen for kultur, idræt og sundhed i Tankefuld er, at Tankefuldområdet skal være et attraktivt oplevelsessted med udfordringer for både krop og sjæl og med plads til fordybelse. Tankefuld skal igennem de kommende år udvikles, så der er god tilgængelighed til mangfoldige landskaber, der byder på forskellige aktiviteter og steder, hvor Svendborgs borgere har mulighed for at dyrke og styrke individuelle interesser. Områdets tilbud kan af forskellige grupper af interessenter og interessefællesskaber udvikles over tid, så Tankefuld, når den er fuldt udbygget rummer de vidt forskellige tilbud, der skal til for at skabe livskvalitet i for mennesker i alle livets faser. Den overordnede målsætning for kultur, idræt og sundhed i Tankefuld er: Nyskabende byudvikling med livskvalitet, unikke oplevelser, kunst, kreativitet og en levende kommunikation. Tankefuld kendetegnes ved aktiv borgerdialog. Borgerne er aktive medspillere i alle aktiviteter, borgerne skaber selv kreative tiltag mv. Oplevelser for krop og sjæl gennem et aktivt liv i leg og bevægelse for alle aldersgrupper, individuelt og i nære fællesskaber. Der er plads til afslapning, nydelse, energiopladning og stille eftertænksomhed. Nærhed til naturen ved at der sikres og skabes en rig hverdagsnatur, der kan opleves ved alle årstider. Høj grad af tilgængelighed og gode publikumsfaciliteter skal understøtte brug af og ophold i naturen. I Tankefuld kan man komme tættere på naturens små og store kræfter, plantevæksten, dyrelivet, vandet, vejret, de lange vidder og den høje himmel. Sammenhængende strukturer sikrer en fælles identitet, der samler bydelens beboere både fysisk, mentalt og socialt. Den skal være så fleksibel, at den giver plads til forskellige individualiteter. En overordnet idé om bydelens identitet kan tage udgangspunkt i landskabskarakteren og et begreb om Tankefuld, forstået som mangfoldige måder at tænke på. Det kan komme til udtryk i både den store og den lille skala og blive tematiseret i de enkelte delområder. Mangfoldighed i betydningen af, at der er faciliteter for kultur og idræt, som kan tilgodese en bred målgruppe både traditionelt orienterede og moderne mennesker og familier. Tankefuld vil dermed kunne tiltrække og appellere til alle livsstilsgrupper, som er nævnt i den sydfynske bosætningsstrategi: de lokale, de opsøgende, de kreative/kunstneriske, de frie/ selvkørende og de karriereorienterede. Hver gruppe med egne specifikke behov og ønsker til kunst, kultur, fritidsaktiviteter og idræt. Eksisterende kultur, idræt og sundhed i Tankefuld og Svendborg Svendborg har et rigt kultur- og idrætsliv, der er oplagt at bygge videre på. Svendborgs primære kulturliv skal fortsat være koncentreret omkring bykernen, for at kunne nyde godt af dynamikken i midtbyen. Den organiserede sport og idræt vil med de nye Svendborghaller få rigtig gode betingelser i Svendborg, hvor de er placeret mellem Tankefuld og Svendborg by. Tankefuld skal derfor overordnet set udvikles med fokus på det selvforvaltende og selvskabende element, såvel kulturelt som idrætsligt den refleksive kropsudfoldelse og det uorganiserede skal gives optimale betingelser for at udvikle sig. Bevægelse og sundhed er allerede i konkurrencen tænkt ind i området, men skal sikres i den videre udvikling af området. Når der bygges skoler og institutioner, bør de således være nyskabende foregangseksempler for branchen, ved at kombinere den viden vi har om bevægelse og læringsstile, så vi naturligt udvikler et særligt byggeri til områdets bevægelseskontekst. Tankefuld skal udvikles i overensstemmelse med Svendborg Kommunes overordnede politikker indenfor områderne kultur, idræt og sundhed. Nybyggede kvarterer kan nemt udvikles, så de opfylder kommunens målsætning om sine borgeres trivsel hele livet igennem. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld skal gennemgå en nyskabende byudvikling, hvorfor det er oplagt fra starten at sikre bydelens muligheder for at være digitalt på forkant og indføre digital kunst eller New media art. Digital bydel I Tankefuld bør derfor fra starten etableres de bedst mulige og så vidt muligt fremtidssikrede digitale opkoblingsmuligheder, så beboerne har mulighed for eksempelvis at kommunikere via et intranet, der bliver områdets fælles digitale forsamlingshus. På intranettet kan alle lægge oplysninger om begivenheder og sociale sammenkomster, madklubber, spontane rulleskøjte- eller løbeture, læsegrupper kun fantasien sætter grænser. Vi forudser desuden et udlevet postvæsen, idet post og regninger i fremtiden fremsendes digitalt og kun pakker leveres til området, hvis ikke de kan distribueres på anden vis i fremtiden. Bydelen kan ligeledes suppleres kulturelt med et multimediehus for digitalkunst i billeder og lyd både professionel og brugerdreven kunst, skiftende kunst og der kan være værksteder, hvor kunstnere og borgere kan arbejde med nye kunstformer. Til lands Til lands etableres stier, pladser, byrum og parker, der kan rumme det by- og friluftsliv, som er karakteristisk for landskabsbyen Tankefuld. Som eksempler på aktiviteter og anlæg der samler og inspirerer til motion, beværelse eller fordybelse og refleksion foreslås: Løbe- og gå stier, ridestier Motionstorv med udendørs styrketræning, bordtennis Chi Gong og Tai Chi områder Parker med stier og plads til hundeluftning, boldspil, eksempelvis basketball kurve, udendørs skak og backgammon, picnic steder og bænke, hvor man kan slå sig ned. Anlægge en minigolf bane så brugerne tages gennem området eller et offentligt 30 TANKEFULD MASTERPLAN

63 - Hiking - Shelters - Udkigsposter - Klatring - Picnic Svendborg hallerne - Landsstævnepladsen - Fodboldbaner - Tennisbaner Skole - Bibliotek - Intelligent legeplads - Madens Hus - Tankefuld kulturhus Motionsstier - Mouintainbiking - Ridestier Hobbylandbrug - Nyttehaver Sejlsport - Svømning / badning - Dykning - Solbadning - Strandsport - - Idér til indhold i Tankefulds landskaber i relation til kultur, idræt og sundhed fodboldgolf anlæg eller et område til parcour, områder til petanque En kæledyrskirkegård Til vands Tankefuld skal desuden appellere til børns og unges leg. Sanserne skal stimuleres, vanerne udfordres og fantasien sættes i svingninger. Legen skal understøttes i dens mange afskygninger for begge køn og forskellige aldersgrupper: Nye legeredskaber, hvor natur og nye digitale muligheder spiller sammen Have(r) designet specielt til børn og unge og børnefamilien: Bogstaveligt i børnehøjde og med labyrinter, huler, vand, årstidens planter og dyr og en øko-nyttehave Til vands er det oplagt og i overensstemmelse med Citta slow tanken at lade vandløbende i området føre mod Svendborg Sund og langs stisystemer og løbe- / ridestier. Det vil gøre området attraktivt, at det rummer vandløb og søer, der er forbundet. Derudover forbedres stranden langs Tankefuldskoven, så den suppleres med nye muligheder for aktivitet, såsom: beach- / strandvolley, fodbold, håndbold m.m. kajakstation med udlejning, kursusafvikling, kajakpolo m.m. traditionelle vand- og badeaktiviteter som havbad, vinterbadning, dykning, udspring, windsurfing/ kitesurfing afslapning og solbadning tænkebænke, kunstbænke strandskulpturområde/-festival caféområde picnic steder Fyrtårne Intelligent legeunivers Etablering af et intelligent legeunivers, der forener natur og kunst og inspirerer og motiverer børn og unge til fysisk aktivitet i fritiden. Gerne udsmykket af børn og unge selv evt. udviklet i samarbejde med børn og unge. Det kan forenes med en ny skole placering centralt og gerne i kuperet terræn. Multihus Etablering af et samlingssted for borgerne. Det 3. sted. Det intelligente værested. Huset rummer et mindre bibliotek/skolebibliotek, som skabes i samarbejde med Svendborg Bibliotek og skolen. Heri integreres et kreativt kulturrum for børn og unge med aktiviteter til leg, læring og samvær. Huset indrettes i dialog med borgerne (alle aldre) og kunstnere. Erfaringer fra andre lande fortæller, at når man skaber nye bydele vil netop et multihus med bibliotek og kulturaktiviteter skabe sammenhæng og fællesskab. I dette multihus Tankestationen kan udfoldes CittaSlow filosofien, ligesom kommunens historie, aktuelle kulturbegivenheder, det gode liv og fremtidens muligheder kan iscenesættes sammen med borgerne. Huset vil ikke være stort, men fleksibelt og til brug for møder, kulturarrangementer, studiebrug for alle. Plads til, at de unge kan hænge ud samtidig med, der er legefaciliteter ude og inde for børn. Borgerne skal være med til at skabe og passe huset. Huset er åbent fra morgen til sen aften og placeres i bykernen. Madens Hus Etablering af et moderne forsamlingshus, hvor der er fokus på sund mad og aktiviteter for alle generationer. Der er mulighed for at kokkerere for mange mennesker (fx undervisning i sund madlavning for børnehavebørn, for familier, ældre mfl.), der er mulighed for at mange kan spise sammen (fx madklubber for børnefamilier og ældre), der er etableret økologiske haver, så man kan opleve råvarerne fra jord til bord (fx skolehaver, små køkkenhaver, drivhuse mm.), og der er mulighed for at lave en masse andre aktiviteter i huset (musik, foredrag, spilleaftener, festlokale, musikøvelokaler mm.). Huset ligger centralt placeret ved eller som en del af skolen. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En strategi for implementeringen af de foreslåede fyrtårne og øvrige facilitetskrævende aktiviteter i Tankefuld Det skal analyseres, hvem der skal anlægge/ drive faciliteterne Det skal undersøges om der kan indgås partnerskaber, der støtter anlæg/ grundkøb og drift TANKEFULD MASTERPLAN 31

64 Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud (med børneenheder) i kombination med skole, multihal og evt. gymnasium AMU Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Svendborg Erhvervsskole Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud (med børneenheder) i kombination med skole, multihal og evt. gymnasium AMU Svendborg Erhvervsskole 4 Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Rantzausminde Skole Rantzausminde Efterskole Rantzausminde Børnehave Idér til placering af institutioner til børn og unge 1 : BØRN OG UNGE Nyt dagpasningstilbud Ny skole Eksisterende dagpasningstilbud Eksisterende skole Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Rantzausminde Skole Rantzausminde Efterskole Rantzausminde Børnehave VISION I Tankefuld skal der udvikles gode rammer for børn og unges liv. Både landskabet og byområderne skal være robuste overfor børns leg og opfordre de unge til fysisk aktivitet, så de udvikler en sund livsstil. Det er oplagt at styrke mulighederne at børn og unge kan tilbydes oplevelser i og vejledning om naturen i et boligområde som Tankefuld, hvor deres respekt for landskabelige kvaliteter kan styrkes, så også fremtidige generationer tager vare på naturen. Undervisningsinstitutioner og fritidstilbud Dagpasningstilbud med xx børneenheder. 1 : i Tankefuld skal baseres på vores viden om leg og læringsmiljøer, så eleverne tilbydes de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig. Eksisterende børne- og unge-tilbud i Svendborg I Tankefuld tager vi udgangspunkt i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik for og øvrige politikker, der har indflydelse på børn og unges liv (sundhedspolitikken, bevægelsespolitikken, idrætspolitikken, handicappolitikken og arkitekturpolitikken). Allerede i dag har kommunen iværksat projektet sund mad og bevægelse, som med fordel kan implementeres i Tankefuld. I forbindelse med kommunens udnævnelse til Cittaslow-by udvikles projektet Cittaslow i børnehøjde som har fokus på kvalitet i kulturen for, og af børn og unge fra de 0-18 årige, og med et særligt tilbud om talentudvikling for de unge op til 25 år. Børne- og ungeperspektivet skal indtænkes på mange fronter: i byplanen, fastlæggelse af værdierne for områdets udvikling, i indretning af boligområderne og især i udformningen af anlæg, tilbud og institutioner for børn og unge. Målsætningen er i Tankefuld, at tilgodese børn og unge ved at: Supplere udbuddet til børn og unge i Svendborg (og på Sydfyn) med nye spændende landskabsoplevelser tæt ved Svendborg by og Svendborg Sund Skabe nye udendørs oplevelser for børn og unge og tilbud om aktiv brug af landskabet og naturen Opbygge gode lærings- og udviklingsmiljøer for de 0-18 årige baseret på lokale tilbud om pasning, skolegang og fritidstilbud. Muliggøre at alle boliger, institutioner og skoler får direkte kontakt til landskabet og attraktive byrum Sikre muligheden for eksperimenter og nyskabende løsninger så boligerne udgør gode rammer for familielivet og med attraktive tilbud til børn og unge Omsætte kommunens Citta Slow-værdier og indsatsområderne sundhed og kreativitet i nye tilbud og rammer om børne- og ungelivet. Udvikle de fysiske rammer i boligområderne, så de rummer tilbud om aktiv deltagelse for børn og unge STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER I Tankefuld skal børn og unge tilgodeses, ved at sætte fokus på en række indsatsområder: Særlige landskabstilbud for børn og unge En sammenhængende rekreativ struktur Boliger og boligområder, der tilgodeser børn og unge Et trygt og sikkert net af gang og cykelstier Daginstitutioner og fritidspasningsmuligheder En lokal skole Fælleshuse Særlige landskabstilbud for børn og unge Børn og unge samt ældre mennesker er dem der har den største tilknytning og gør mest brug af nærområdets muligheder. Det er derfor væsentligt at en stor del af de mange motions- og oplevelsestilbud, der udvikles i Tankefulds landskaber rettes helt eller delvist mod børn og unge, så deres fritid bliver et aktivt og involveret friluftsliv. En sammenhængende rekreativ struktur Styrken ved Tankefulds landskabsudvikling er den helhed, der udgøres af Egense Ås, landskabsringen med skovene, strandparken og de nærrekreative områder i boli- 32 TANKEFULD MASTERPLAN

65 gområderne. Alle delområder og vigtige destinationer for børn og unge skal forbindes med et attraktivt stisystem, så de får gavn af landskabets potentiale for at de på egen hånd kan bevæge sig rundt imellem de mange tilbud. Boliger og boligområder, der tilgodeser børn og unge Landskabsboligerne i Tankefuld skal appellere til børn og unge. Enten som familieboliger eller som bedsteforældre-boliger, hvor begge typer rummer mulighed for oplevelser og sansninger, som området byder på. Der findes ikke en særlig børnearkitektur, men byggeriernes program og udformning skal svare på de udfordringer, der stilles for at skabe gode rammer også for de yngre generationers dagligliv. Et trygt og sikkert net af gang og cykelstier Der planlægges i Tankefuld for et finmasket net af cykel- og gangstier, som vil gøre det muligt for børn og unge at cykle til og fra skole og fritidstilbud og ind til Svendborg på sikre stier. Der vil i hele planlægningen blive lagt vægt på mangfoldige motionstilbud i dagligdagen. Daginstitutioner og fritidspasningsmuligheder I boligområderne planlægges for daginstitutioner i nærmiljøerne. Disse servicetilbud skal både opleves som en bokvalitet for områdets familier og som liv- og aktivitetsskabende elementer i landskabsbyen. Det giver liv i dagtimerne og beboerne kan bruge institutionerne som en del af det sociale liv og få bekendtskaber med naboer igennem daginstituitonernes forældrekredse. Fælleshuse Når målet er et sammenhængende uddannelsestilbud fra 6-20 år kunne det også overvejes at placere afdelinger af ungdomsuddannelserne (f.eks. særlig gymnasieretning, afdeling af teknisk skole, handelsskole mv.) i Tankefuldområdet. Indretningen af Tankefuld-områdets fælleshuse og fælles opholdsarealer vil også naturligt blive rettet mod børn og unge, så der skabes en mangfoldighed af mødesteder ude og inde og på tværs af generationer. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Der skal udvikles en plan for børne og ungeaktiviteter i landskab og fællesarealer i bebyggede områder Der skal udvikles en strategi for en evt. kombination af skole og institutionermed øvrige offentlige/ kollektive formål Institutioner skal evalueres, så vi opnår læring og kan udvikle programmer for efterfølgende projekter En lokal skole Når Tankefuld er fuldt udbygget er der underlag for egen skole i området. Hvornår skolen bygges afhænger af i hvilken hast behovet udvikler sig, og om hvordan samspillet med Rantzausminde og Vestre skole vil blive. Det vil være oplagt at gøre den kommende skole til en tema-skole med særlige tilbud og kompetencer indenfor landskab og natur, som lægger op ad Tankefulds værdier og særpræg. TANKEFULD MASTERPLAN 33

66 Erhvervsområdet - Udstilling - Konferencer - Firmanetværk Produktionslandskab - Gårdferie - Kvalitetsfødevarer - Landskabsringen - Rekreative faciliteter - Sport og motion - Lokale naturoplevelser - Sport og events - Multiarena - Landsstævnepladsen - Opvisningsbaner - Konferencer - Overnatningsmuligheder - Sofielund Egense Ås - Vandringer - Udsigt - Geologi Øhavsstien Egense Ås - Det regionale stinet - Vandreferie - Natur- og kulturhistorie - Broerne Egebjerg Mose Engene 5 Povlinelund Tankefuldskoven GÆSTER OG TURISTER Hobbylandskab - Lokal produktion og salg af kvalitetsfødevarer - Minilandbrugsferie Kultur i Kernen - Udstilling om Tankefuld - Udstilling om bæredygtighed - Madkulturhus / restaurant - Marked med kvalitetsfødevarer Idéer til faciliteter for gæster og turister Den Fynske Have - Samling af fynske planter og træer - Udstilling om det fynske landskab - Strandpark - badestrand - havbad - bådebroer - søsport - friluftsbad - strandscene - Den Fynske Dyrehave - fynsk vildt - fynske landbrugsdyr - VISION Gæstfrihed vil være en overordnet værdi for turisme i Tankefuld. Som Landskabsby bliver Tankefuld et attraktivt sted at bo, arbejde og udfolde sig og derfor også at besøge. Gæstfrihed i Tankefuld betyder, at turister og besøgende modtages som gæster. På individniveau betyder GÆSTFRIHED, at Tankefuld er kendt for det gode værtskab og den åbne, venlige imødekommenhed overfor gæsten. På offentligt niveau betyder GÆSTRFRIHED, at der skabes attraktive rammer for besøgendes orientering, ophold, udfoldelse og oplevelse i området. Eksisterende kvaliteter ved turismen i Svendborg Svendborg og det sydfynske område er kendt som et attraktivt sted at bo og besøge. Svendborg Kommune er samtidig blevet medlem af det internationale Citttaslow-netværk. I turistmæssigt øjemed kan der blandt Sydfyns kvaliteter og image fremhæves de kulinariske styrker, et pulserende og inspirerende kulturliv, et godt indkøbsmiljø, natur og herligheder i og omkring Øhavet samt gode tilkørselsforhold. Styrkelse af disse kvaliteter i Tankefuld-projektet vil være med til at styrke det generelle positive image af Sydfyn. GÆSTFRIHED At leve i en Cittaslow betyder, at man søger at imødekomme og prioritere kravet om det gode liv og den gode bolig til fordel for de fastboende, samtidig med at man erkender at åbenhed mod den globale verden og stoltheden over at tilhøre et bestemt lokalsamfund ikke behøver at være modsætninger. Det betyder også at have vidende og oplyste medborgere, som er parate til at udvise ægte gæstfrihed over for de tilrejsende. Fra dansk oversættelse af Slow-filosofien v/ Helle Juul Kristensen: Målet for gæster og turister i Tankefuld er at: Tankefuld giver de bedst mulige rammer for, at gæsten føler sig godt tilpas, kan opleve livskvalitet, sætte farten ned og koncentrere sig om Tankefuld, Svendborg og Sydfyns smag, farve og duft. Besøgssteder i Tankefuld er kendetegnet ved miljømæssig bæredygtighed og er til glæde for og benyttes af både beboere og af gæster. Tankefuld har gennem hele udbygningsperioden en opmærksomhedsværdi for folk udefra, og gæster i området modtages som mulige tilflyttere. Tankefuld vil udbygget indeholde rige oplevelsesmuligheder i form arkitektoniske perler, attraktioner, seværdigheder, unikke spisesteder, museer/udstillinger, overnatningsmuligheder og lign. Gæster i Tankefuld vil gerne komme her igen og bliver ambassadører for både Tankefuld. Svendborg, Sydfyn og Øhavet. Gennem en koordineret brandingindsats er der oplagte muligheder i at tiltrække folk udefra til området - først som turister og senere som interesserede tilflyttere. En del af Øhavsstien går gennem Tankefuld-området. Derudover er marinaen i Rantzausminde og badestranden ved Lehnskov Strand besøgsdestinationer, hvis turistmæssige attraktion kan styrkes. Ved at værne om og forstærke kulturlandskabelige karakteristika og kulturhistoriske spor i området kan den levende historie udfoldes og være med til at styrke identiteten i Tankefuld-området. Nye turistmæssige initiativer i Tankefuld skal koordineres med øvrige innovative byudviklingsprojekter i Svendborg-området: 11CityDesign, Cittaslow, Havnens udvikling, Frederiksøen osv. 34 TANKEFULD MASTERPLAN

67 STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld vil ikke kunne udgøre en selvstændig turistattraktion, men vil som en ny bydel i Svendborg kunne supplere og underbygge Svendborgs image som et godt sted at bo og besøge. Den frie adgang til landskaberne og kysten, muligheden for ved selvsyn at udforske det store byudviklingsprojekt Tankefuld og muligheden for at benytte den rekreative infrastruktur (gang- og cykelstier) vil gøre området tiltrækkende for turister Attraktioner i Tankefuld knytter sig til landskabsbyen, som unikt bydelskoncept og tager udgangspunkt stedets eksisterende og forstærkede landskabskvaliteter. Naturadgang og aktiviteter Landskabsringen og stranden giver mulighed for leg og læring om natur og oplevelse af årstidernes skifte og forskelligt vejrlig. Der kan udvikles steder med hver sin identitet: stillerum, blomsterrum, legerum, sportsrum. Faciliteter, der indbyder til sundhed De mange stier i området vil give tilbud om bevægelse, både fysisk og mentalt. Pavilloner for uorganiseret idræt samt Indsigts-pladser. God infrastruktur for bløde trafikanter, i form af ride-, cykle- og vandrestier. Herunder også udfordrende ruter for gangbesværede: rullestole, rollatorer, barnevogne osv. Opholds- og udfoldelsesmuligheder ved ny badestrand, Tankefuldskoven og offentlig adgang til Landskabsringen. Kulturfaciliteter Skulpturelle frugtplantager dyrkningsæstetik/grønsagsmarker. Landart. Midlertidige kunstinstallationer samt landskabsskulpturelle indslag. Udstillingspavilloner. Multihus i Tankefuld-kernen/centrum. Samlingssted for beboere og besøgssted for turister/gæster. Vejboder, markedspladser og butikker med lokale produkter. Spisesteder og caféer med lokale produkter. Ferieboliger I områdets nordøstlige hjørne, som er tæt på det planlagte Multihal-projekt, vil der være gode muligheder for at indtænke en væsentlig overnatningskapacitet, til brug for overnattende gæster til de planlagte aktiviteter og erhvervsarrangementer ved Sportscentret. Dette vil naturligvis også kunne anvendes i turistmæssige henseende. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En strategi for turisme i Tankefuld En samlet plan for områdets attraktioner TANKEFULD MASTERPLAN 35

68 BOLIGER OG BOFORMER 36 VISION I Tankefuld vil vi inspirere til et spændende og varieret fremtidigt boligbyggeri, som livgivende ramme for et oplevelsesrigt dagligliv. Nye boliger og boligformer i Tankefuld skal udvikles og skabes gennem dialog mellem bygherrer, Svendborg Kommune og fremtidens beboere. Kommunens grundlag for at bidrage til denne udvikling er følgende lokalt begrundede mål og værdier. Boligudbygningen i Tankefuld skal have som mål at: Supplere boligudbuddet i Svendborg (og på Sydfyn) med nye spændende boliger tæt ved Svendborg by og Svendborg Sund. Muliggøre at alle boliger får direkte kontakt til landskabet, naturen og adgang til fantastiske uderum Skabe god sammenhæng til de eksisterende boligejendomme i området Give plads til eksperimenter og nyskabende boligløsninger. Her vil vi bidrage til boligudviklingen i Danmark med en helt ny boligtype: landskabsboligen. Hente inspiration i kommunens Citta Slow-værdier og værdierne om sundhed og kreativitet og forsøge at omsætte dem i nye boligkvaliteter for Tankefuld. Indtænke erhverv og hjemmearbejdspladser i og i tilknytning til boligen Udvikle et byliv i boligområderne med tilbud om aktiv medleven og oplevelser baseret på landskabet og områdernes mangfoldighed. Fremme bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af boligerne med inddragelse af lokale producenter og samarbejdspartnere Sikre et varieret boligudbud og blanding af boligformerne i alle områder i samarbejde med forskellige lokale bygherrer og med inspiration fra indog udland. TANKEFULD MASTERPLAN Tilstræbe god arkitektur, skønhed og kvalitetsløsninger set i forlængelse af kommunens Arkitekturpolitik Skabe stilhed og rum for fordybelse i boligområderne som et særligt tilbud i landskabsbyen Eksisterende boligværdier i Svendborg I Tankefulds boligudvikling bygger vi videre på kommunens aktuelle positive befolkningstilvækst på 1,3 % om året. Det vil være realistisk, at forvente en boligvækst i de kommende år på gennemsnitligt 100 nye boliger om året i Tankefuld-området og ca. 100 boliger yderligere opført i kommunens øvrige udviklingsområder. Som det nævnes i Bosætningsstrategi for Sydfyn*) vurderes Svendborg by og kysterne ved Det Sydfynske Øhav meget højt som et attraktivt fremtidigt bosætningsområde. Landskabsbyen Tankefuld er et initiativ og en direkte forlængelse af denne tankegang med henvendelse til familier og seniorer på hele Fyn (og Sjælland) om et godt tilbud om moderne og kvalitetsfuld bosætning i et spændende område. Svendborg har i 2008 vedtaget en Arkitekturpolitik for kommunen. I denne politik sættes fokus på værdi og livskvalitet, hvor kommunen skal værne om og understøtte Svendborgs unikke by- og landskabskvaliteter. Dette skal være en ledetråd i udviklingen af Tankefuld. Nye bebyggelser skal udformes med fokus på høj arkitektonisk, sundhedsmæssig og byggeteknisk kvalitet på alle niveauer. Svendborg er i 2008 blevet udnævnt til Danmarks første Citta Slow by. Politikere og ansatte i kommune, borgere, foreninger og erhvervsliv er ved at tage dette begreb til sig og blive inspireret til en ny eftertænksomhed og ny praksis på mange forskellige måder. For bylivet i Tankefuld og det nye boligbyggeri skal Citta Slow-tankegangen også udvikles, så udviklingen af de nye løsninger får vitaminer og kraft af dette livskvalitetsbegreb. I Svendborg bygges fremtiden op på bl.a. værdierne bæredygtighed, sundhed og kreativitet. Bæredygtige boliger og miljøvenligt byggeri skal være grundlæggende principper for boligudbygningen og bylivet i Tankefuld. Det skal tilstræbes at nedbringe ressourceforbruget over en bred kam i de nye byomåder i Tankefuld. Det gælder både etablering af en bæredygtig energiforsyning og indtænkning af klima, lys, læ og anvendelse af god solorientering og naturlig ventilation i boligerne. Der er en stor udfordring i at få Svendborgs mangesidede arbejde med befolkningens sundhed ind i Tankefuld-projektet. Mest oplagt er den enestående mulighed for at få frisk luft og motion i landskabsbyen ved at indrette stisystemerne, så de kommer alle bydelens boligområder til gavn og motiverer til bevægelse i naturen. Svendborg er kendt som de kreatives by med en høj andel af kreative personer og virksomheder i forhold til byens størrelse. Tankefuld vil kunne tilbyde nye bolig-, erhvervs- og landskabsmiljøer til denne gruppe og give det spillerum for kreative løsninger som efterspørges. De kreative virksomheder er små og ofte netværksbaserede og kan ofte uden problemer integreres i boligen eller i boligområderne og berige disse med nye oplevelser og udviklingsmiljøer. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld skal være en moderne bydel i landskabet i kanten af Svendborg by. På den ene side skal området tilbyde attraktive og nyskabende boligrammer med frisk luft, fri bevægelse og fuglefløjt og på den anden side skal bydelen være bymæssigt, kulturelt og erhvervsmæssigt sammenhængende med Svendborg.

69 Derfor foreslår vi en række nye tiltag, som skal være med til at udvikle landskabsbyen til en spændende ramme for et moderne dagligliv for mennesker, når den er fuldt udbygget om måske 25 år. Særlige fokusområder i Tankefulds boligudvikling Mangfoldighed I boligområderne skal der være en mangfoldighed af boformer og boligtypologier. Der skal være en arkitektonisk og udtryksmæssig mangfoldighed og individuel tilpasset bygningsmasse i en fælles landskabsramme. Der skal være en blanding af villaer, parcelhuse, række- og klyngehuse og etagehuse i alle bydele. En fordeling på 60 %/ 30 %/ 10 % på åben-lav, tætlav og etagebyggeri skal tilstræbes for området som helhed. I de enkelte bydel skal alle bebyggelsestyper være repræsenteret, men forholdet mellem typerne skal varierer med de rumlige udfordringer i landskabet. Mangfoldigheden skal også gælde for ejertyper (ejer/ lejer/ andel/ bofællesskaber), hvor der skal tilstræbes en blanding også i områderne. Højder på boligbebyggelsen Der skal være en blanding af 1-1½, 2-2½ og 3+ etager i bygningshøjden. I nogle områder skal der af landskabelige grunde kun tillades 1-1½ etage, mens der i andre bydele med fordel kan opføres huse med flere etager og derved tilføje andre boligkvaliteter (udsigter og altaner). I det nordlige område kan der bygges i flere etager på velvalgte stede i bygaden. Det vil give en flot udsigt over Herregårdslandskabet, øhavet og Svendborg bys tage. Byggetætheder Princippet i landskabsbyen skal være at bygge forholdsvis tæt i de mindre boligområder, men til gengæld tilbyde alle boliger nærhed til det store landskab. I boligenklaverne vil der i gennemsnit være 15 boliger/ha. Vejledende: For åben/lav For tæt/lav For etagehuse bol/ha bol/ha bol/ha Bæredygtige boligområder og miljøvenligt boligbyggeri Varme- og energiforsyningen til boligområderne skal tilrettelægges således, at der opnås optimal ressourceudnyttelse og mindst mulig miljøbelastning. Der skal stilles høje krav til boligernes energieffektivitet og kræves de laveste energiklasser. De eksisterende boliger i området Den eksisterende bebyggelse i området består af 2 små landsbyer Egense og Skovsbo samt en spredt bebyggelse langs vejene Hellegårdsvej, og Skovsbovej og Tankefuldvej. Dette ses som en kvalitet i området, som mange nye udstykninger ikke har. I Tankefuld er der ikke store gårde med ekspanderende dyrehold, hvorved der ikke forventes problemer mellem ny bebyggelse og landbrugsdrift. I den fremtidige byudvikling vil den eksisterende boligbebyggelse blive respekteret og forblive som boliger som i dag. Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte de nedlagte gårde, som boligtilbud til de som ønsker mere plads og mulighed for hobby dyrehold. Der tilstræbes generelt tilbageholdenhed MASTERPLANEN SUPPLERES MED Markedsanalyser Eksempler fra ind- og udland Kvalitetsprogram TANKEFULD MASTERPLAN 37

70 Mangfoldighed er bl.a. resultatet af mange menneskers forslellige boligdrømme over 100 år - fortsat fra forrige side 38 TANKEFULD MASTERPLAN

71 med at udstykke eksisterende ejendomme i mindre parceller for at fastholde ejendomme i området med større haver og jordtilliggender for at supplere de noget tættere nybyggeri. Hvor nye og eksisterende boligbebyggelse støder sammen skal der tages hensyn til det bestående og ikke påføre unødig nye gener. Ligesom nybyggeriet skal tilpasses de eksisterende bebyggelse, hvor det er muligt. Landskabsboligen Alle bygherrer vil blive udfordret til at tænke landskabet ind i udformningen af boligbebyggelserne, og der vil stillet krav i lokalplanlægningen og kvalitetsprogrammerne til en overbevisende behandling af kontakten til landskabet i den enkelte bolig. Det drejer sig i høj grad om orienteringen mod og udnyttelse af solen/ dagslyset og orienteringen mod og tolkningen af nærlandskabet. Herunder uderum/terrasser og altaner, udsigter og nærhed til stier og udendørs opholdspladser. Kvalitetsprogram for Tankefuld For at udvikle en unik bydel, hvor arkitektur, byrum og natur smelter sammen og bibringer de fremtidige beboere en oplevelsesrig hverdag skal der udarbejdes et kvalitetsprogram for Tankefuld, som kan sikre et gennemgående fælles kvalitetsniveau i bebyggelse, beplantning og anlægsarbejder. Kvalitetsprogrammet definerer et fælles sæt mål og nærmere intentioner for landskabsbyens fysiske rammer. Kvalitetsprogrammet skal være brugbart for de arkitekter, investorer, bygherrer og grundejerforeninger, der skal udvikle og fremtidssikre Tankefuld-bydelen. Kvalitetsprogrammet giver input til de fremtidige lokalplaner og sætter ord og billeder på de ønskede kvaliteter i den nye bydel. Arkitektkonkurrencer og kvalitetsudbud i særlige områder Der skal i forbindelse med udbud og salg af byggejord afholdes arkitektkonkurrencer og anvendes udbudsformer ved jordsalg, der fremmer vægtningen af kvalitet og eksperimentelle løsninger. Dette er især vigtigt ved bebyggelse i særlig udfordrende landskabsområder og hvor der ønskes nytænkende svar på vanskelige og spændende problemstillinger. Bokvaliteter i Tankefuld Nye faciliteter i by- og boligområderne Til forskel fra de små parcelhusvænger i den almindelige forstadsbebyggelse rummer byudviklingen i Tankefuld (bl.a. via sin volumen og langsigtethed) mulighed for at indtænke og realisere en række fællesfaciliteter for beboerne, der giver områderne gode muligheder for et fælles liv. Ny lokal skole, daginstitutioner Et livskabende element i by- og boligområderne er børnenes skole og pasningstilbud. Disse institutioner kan være bærende i områdets fælles sociale og kulturelle liv. Der vil når Tankefuld er fuldt udbygget være grundlag for en lokal folkeskole med 2-3 spor og daginstitutioner ude i boligenklaverne. Arbejdspladser i boligen og i boligområderne og mindre butikker Tankefuld er mere end en boligby. Der gives muligheder og grundlag for at placere mindre servicevirksomheder og butikker til områdets betjening, arbejdspladser integreret i boliger og evt. etablering af fælles kontorfaciliteter for mindre hjemmevirksomheder. Der vil derfor være et liv i dagtimerne som er mere omfattende end i forstadsbebyggelsen, hvor alle voksne er på arbejde om dagen. Fælleshuse, fælles opholdsarealer I alle boligenklaver skal der indtænkes etablering af fælleshuse/lokaler til beboeraktiviteter i området. Fælleshusene skal suppleres af gode fælles opholdsarealer som mødesteder for leg, samvær og fester. Evt. bofælleskaber vil ofte derudover have sine egne fælleslokaler/fælles opholdsarealer. Fritids og kulturtilbud Med så mange børn og voksne i området vil der opstå nye foreninger, der vil gå sammen om at dyrke fælles fritidsinteresser. Kommunens rolle er her at gå ind og støtte opbygningen af faciliteter til disse foreninger, gerne i samspil med eksisterende foreninger i Svendborg. De kan naturligt være underlag for at få etableret et afdelingsbibliotek og fælles kulturhus i området. Lige som der vil blive ansporet til anden kulturel aktivitet i området. Sammenhængende rekreativ struktur En meget vigtig bokvalitet i Tankefuld-området er nærheden til og brugen af landskabet. Bevægelsesstier og pladser skal etableres og designes, så friluftslivets infrastruktur og aktiviteter udformes med øje for det brugsmæssige, rumlige og de visuelle forhold i det naturgivne miljø. TANKEFULD MASTERPLAN 39

72 7 ERHVERV OG ARBEJDSPLADSER VISION I Tankefuld vil vi inspirere til virkeliggørelse af spændende og varierede fremtidige erhvervsmiljøer, som udnytter nærheden til natur og landskab og er forenet med boligmiljøer, og hvor virksomhedens medarbejdere kan leve et sundt og godt liv, hvor de rekreative tilbud kan udnyttes som supplement til og/eller gerne integreret som en del af virksomhedens mission og kerneydelse. Erhvervsmulighederne skal brandes så udviklings- og innovationsstærke virksomheder tiltrækkes til området. Målsætningen for erhvervsudvikling i Tankefuld er, at: supplere Svendborgs erhvervsområder med grønne og polykrome områder for virksomheder, der søger et alternativ til en placering i de tætte by- og havnemiljøer eller i monokrome erhvervsområder med tungere industri. udvikle og tilbyde et identitetsskabende erhvervsområde, hvor kreative og videntunge virksomheder i deres markedsføring og rekruttering kan dyrke de særlige kvaliteter ved beliggenheden i Tankefuld - den friske luft, roen, naturen og landskabet. inspirere virksomheder med værdierne i Citta Slow, som udgangspunkt for virksomhedernes nærmiljø og relationer - evt. i relation til oplevelsesøkonomien. skabe udfordrende rammer for offentlige og private virksomheder inden for sundhed(behandling, wellness, hospice, privathospital, forebyggelse), uddannelse og innovation/forskning. inspirere producenter til at etablere forsøgsområder for nye landbrugsrelateredeproduktioner brande området ved at kræve bæredygtigt og grønt erhvervsbyggeri understøtte mulighederne for nye sammenhænge mellem bolig- fritids- og erhvervsmiljøer, fra fuld integration mellem arbejdsplads og hjem til forsøg med glidende overgange fra arbejdslivets bygninger til bolig- og fritidslivets rum. Kvaliteter for erhverv og arbejdspladser Svendborg kan udnytte byens positive brand som bosætningskommune i sin erhvervsstrategi, idet attraktive bosætningsmuligheder og tiltrækning af virksomheder hænger uløseligt sammen. Desuden vil den nye motorvej til Odense, og dermed det nationale motorvejsnet, nedsætte pendlertiden fra resten af regionen. Det øger også Svendborgs muligheder for at tiltrække videnskabende virksomheder, der tiltrækkes af de landskabelige værdier og ikke er afhængige af en strategisk placering midt i de infrastrukturelle knudepunkter. Deltagelse i spirende erhvervsklynger Svendborg har allerede nu et netværk af erhvervsvirksomheder i området (G9), som kan bidrage med deres erfaringer i det videre arbejde. Eksisterende kreative erhverv, sundhed- og idrætsvirksomheder, uddannelses- og handelsvirksomheder kan styrkes ved at etablere klyngedannelser, hvor virksomhederne kan gavne eksisterende styrkepositioner. Derudover findes der et uudfordret potentiale indenfor nødhjælpsindustrien, hvor to verdensomspændende virksomheder allerede i dag har slået sig ned i Svendborg. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER I Tankefuld skabes et attraktivt fysisk miljø for videns- og værdiintensive virksomheder, hvor landskabet, infrastrukturen og værdierne i området bidrager positivt til virksomhedens brand. Svendborg ønsker at understøtte dette ved at stille krav til arkitektonisk kvalitet, minimering af ressourceforbruget, de fysiske omgivelser og måske endda til virksomhedernes sociale ansvarlighed. Svendborg kan f.eks. tilslutte erhvervsområdet i delområde F til FN-s Global Compact hvilket vil bidrage positivt til virksomhedernes branding og til Tankefulds og Svendborgs identitet, som en bæredygtig og ansvarlig by. I Tankefuld satser Svendborg på klynger af virksomheder indenfor Sundhed Sport Administration og styring Iværksættere Service og landbrug Sundhed Som eksempel på en ny klynge er sundhedsområdet, der indeholder alt fra alternativ naturmedicin til en afdeling af Svendborg Sygehus/OUH. Den gode beliggenhed skaber gode forudsætninger for etablering af sundhedscentre og lægehuse. Klyngen kan ligeledes indeholde pleje og omsorgsvirksomheder, sociale institutioner, hospice og genoptræning. Sport TeamDanmark har en stærk organisation og struktur, samt har et stærkt økonomisk fundament, kombineret med Svendborgs stærke idræts- og 40 TANKEFULD MASTERPLAN

73 kulturliv. Hvis de rette rammer og betingelser skabes kan det føre til nye klynger indenfor sport og wellness-området, hvilket oplagt bør ligge i forbindelse med det eksisterende idrætsanlæg på Ryttervej. Administration og styring Tankefuld kan desuden brande sig i forhold til organisationer og servicevirksomheder, der ønsker at etablere nye hovedsæder, i præsentable og nyskabende lokaliseringer. Med henblik på at flytte administration til området er det oplagt at bygge kommunens nye rådhus i Tankefuld, så den 500 mand store administration samles, evt. i forbindelse med private kontorvirksomheder, der vil kunne udnytte og dele hinandens fællesfaciliteter (kantine, showrooms, receptioner mv.). Iværksættere Med henblik på at tiltrække iværksættere til området, arbejder kommunen på at etablere en organisation og nogle økonomiske partnerskaber, der kan etablere et iværksætterhus i grænsen mellem Tankefuld og det eksisterende erhvervsområde. Det skal give iværksættere mulighed for at dele omkostningstunge fællesfaciliteter, som kantine, mødelokaler og kontorer, når de ønsker at afprøve eller producere deres ideer og produkter. Det er nemlig nemmere at flytte en mindre virksomhed med et udviklingspotentiale til området, end en stor, tung virksomhed med mange ansatte, der skal skaffe job til familiemedlemmer, flytte børnene mv. Målgruppen her er enkeltmandsvirksomheder ingeniører, arkitekter, konsulenter m.v., der ønsker at forene arbejde og familieliv i attraktive og optimale rammer. Klyngen skal tegnes og bygges, så bygningerne hver for sig tydeligt fremstår som privatbolig men samlet set udgør en klynge af driftige mindre virksomheder. Service og landbrug Detailhandel skal indtænkes i den overordnede planlægning af Tankefuld, så Svendborgs et-centerstrategi fastholdes med en stærk og naturlig bymidte, et stærkt handelsmiljø og kulturelle trækplastre. Der tillades ikke deciderede butikscentre og store detailhandelsforretninger. Der skal i planlægningen for Tankefuld gives plads til mindre dagligvareforretninger til lokal forsyning. De få spredtliggende gårde i Tankefuldområdet kan videreføres med skånsomme produktioner (begrænset dyrehold og planteavl). Der skal gives ny muligheder for småskalaproduktioner, som æbleplantager, vinmarker, mv. Derudover tillades lokal fødevareproduktion og salg af gode lokalt producerede fødevarer og madoplevelser. Tankefuld kan blive et hesteparadis, hvor rideskoler og stutterier, arealer til ridesport kan videreudvikles til også at omfatte f.eks. et center for skader (dyreklinik) avlscentre, samt andre afledte erhverv. De gode ridemuligheder i skovene og landskaberne gør denne erhvervsaktivitet naturligt hjemmehørende og i godt samspil med boligmiljøerne. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Markedsanalyser Strategi for erhvervsudvikling i Tankefuld Der skal skabes rammer for en klynge af større huse i et attraktivt område, hvor små en- og tomandsvirksomheder kan etablere sig i et område, der fremstår attraktivt med et decideret boligindtryk. TANKEFULD MASTERPLAN 41

74 MILJØMÆSSIG SOCIAL & KULTUREL ØKONOMISK Bæredygtighed i Tankefuld BÆREDYGTIGHED, ENERGI OG FORSYNING VISION Intentionen med Tankefuld er at skabe en bydel, hvor bæredygtighed er en integreret del af af områdets udvikling på flere niveauer miljømæssigt, økonomisk og sociokulturelt. Bæredygtigheden skal gennemtrænge hvert trin i designprocessen omfattende bydels- og lokalplanlægningen, nytænkning i bæredygtig infrastruktur og energiforsyning byggende på vedvarende energi og til høje energistandarder for fremtidigt byggeri. Byggeri, energi og forsyning i Tankefuld skal have som mål: at bidrage til byområdets langsigtede mål om CO2 neutralitet at alt nyt byggeri opfylder høje standarder, der nedbringer energiforbruget at området udlægges til lavenergibebyggelse med mulighed for fælles varmeforsyning fra vedvarende energikilder at solvarme finder udbredt anvendelse såvel i individuelle som i fælles solvarmeanlæg at regnvand fra boligområder og veje i videst mulig omfang skal nedsives eller afledes til naturbassiner og vandløb på fællesarealer I Svendborg Kommunes planstrategi fra 2008 understreges, at kommunen vil arbejde for en miljø-, energi og CO2-mæssig bæredygtig udvikling, der skal sikre at Svendborg på lang sigt bliver CO2-neutral. Kommuneplanen skal have som mål at begrænse energiforbruget og udledning af drivhusgasser mest muligt fra offentlig transport og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner. Svendborg Kommune vil tage nye initiativer til at oprette en klima- og energipatrulje, som kan hjælpe borgere og virksomheder med at spare på energien og støtte private og offentlige organisationer, der vil udvikle viden og teknologier i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og overgang til anvendelse af vedvarende energi. Den kommunale energispareplan skal sikre en besparelse på 12-20% af energiforbruget i alle kommunale bygninger og virksomheder STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Kollektiv varmeforsyning Tankefuldområdet skal rent varmeforsyningsmæssigt udlægges til et område forbeholdt for lavenergibebyggelse, med mulighed for fælles varmeforsyning fra vedvarende energikilder. Det vil sige supplerende varmeforsyning fra Svendborg Fjernvarme og Naturgas udelukkes på forhånd. Varmeforsyning fra Naturgasanlæg og Svendborg Fjernvarme udelukkes på forhånd, alene ud fra den grundlæggende forudsætning at de i meget høj grad er baseret på fossile brændsler (Naturgassen 100 % og Fjernvarmen 44%) og vil være det mange år endnu, og at de derfor ikke kan komme på tale i et område, der skal være CO2-neutralt. Det vil derfor ikke være relevant, at foretage hverken samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvensberegninger for disse to energiforsyningsformer. Vedvarende energianlæg Der skal derfor i Masterplanen som grundlag for kommuneplanen udlægges udlægges arealer til mulige fælles vedvarende energi anlæg (VE-anlæg) i de enkelte områder i Tankefuld. Der skabes derved rummelighed for senere, når kommuneplanen er vedtaget med samme indhold, at gøre det muligt for et eventuelt forsyningsselskab, at etablere en energiforsyning baseret på vedvarende energi for hele eller dele af de enkelte etaper i Tankefuldområdet. Energikilder Der skal ikke i Masterplanen tages konkret stilling til hvilke brændsler eller energikilder den enkelte energiforsyning skal baseres på, kun at det skal være baseret på VE. Det bemærkes at der herved også skal skabes mulighed for at etablere energiforsyning baseret på brændselsceller (brint eller andre 42 TANKEFULD MASTERPLAN

75 8 brændsler, der produceres på VE grundlag), geotermisk energi, vindenergi mv. idet det ikke nødvendigvis forudsættes at denne energi produceres indenfor Tankefuldområdets geografiske begrænsning. Nye forsyningsselskaber Mulighederne for at etablere forsyningsselskaber, der også omfatter finansiering og drift mv. (ESCO selskaber) skal undersøges. Generelt krav om solenergi Det anbefales, at der overalt i Tankefuldprojektet, som en del af varmeforsyningsplanlægningen, som nu flere Tyske byer har besluttet, forudsættes eller varsles i kommuneplanen, at der i de efterfølgende lokalplaner generelt vil blive stillet krav om, at alle bygninger skal forsynes med solvarme, enten i form af individuelle anlæg eller fællesanlæg eller begge dele herunder også mulighed for solceller. I denne forbindelse er det utrolig vigtigt at der stilles krav i lokalplanerne om at alle solvarmeanlæg skal integreres i byggeriet. Generelt energikrav til fremtidigt byggeri Der bør med henvisning til CO2 målsætningen og med hjemmel i planlovens 15, stk 22, stilles krav om at al byggeri i området, som minimum skal opføres svarende til energiklasse 1 (35 kwh/m2/år). I enkelte områder skal der være mulighed for at stille yderligere krav om etablering af passivhuse, uden nettotilførsel af energi. Bæredygtig design Masterplanen skal give rammer for opstilling af bæredygtighedskrav til bygningsdesign og valg af materialer og til håndteringen af vand og spildevand. Masterplanen og den efterfølgende kommuneplan skal give rammer for at der senere via lokalplanlægningen kan stilles konkrete krav til både design, valg af materialer og håndtering af regnvand og spildevand og affald. Afledning af regnvand Masterplanen skal stille principielle krav om at regnvand fra alle nye boligområder, undtagen fra etageejendomme, skal nedsives på egen grund. Befæstede arealer skal begrænses til kørebanearealer og regnvand skal i Tankefuldområdet afledes til naturbassiner der anlægges så intet regnvand på fællesarealer og private friarealer skal pumpes. Bæredygtig transport Masterplanen tilskynder kommunen til at undersøge mulighederne for at etablere både individuel og kollektiv transport baseret på vedvarende energiformer. Planen bør indeholde incitamenter for bæredygtig transport eksempelvis i form særligt attraktive p-pladser, opladepladsen mv. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Strategi for bæredygtig udvikling i Tankefuld Eksempler fra ind- og udland TANKEFULD MASTERPLAN 43

76 TANKEFULD - de første år(/de indledende øvelser) 2008 Masterplan Jordkøb 2009 Kommuneplan Første lokalplaner 2010 Byggemodning, de første byggerier Tankefuld - aldrig færdig, men altid undervejs Byggeaktivitet Projekter realiseres Ny kommuneplan Revision af masterplan boliger opført 20 nye virksomheder startet LANDSKAB INFRASTRUKTUR BEBYGGELSE ETAPEDELING Den ideelle verden I den ideelle verden skulle Tankefuld bygges helt færdig før nogle beboere og virksomheder flyttede ind. Al infrastruktur skulle være på plads, veje og stier etableret, områdets skole og daginstitutioner være bygget og indviet, små lokale butikker åbnet, landskaberne gjort tilgængelige, de vedvarende energianlæg sat i drift og alle organisationer (grundejerforeninger, grønne driftsselskaber mv.) være etableret. Det ville således være ideelt at de store investeringer i veje, byggemodning, etablering af de offentlige og private servicefunktioner blev etableret og fuldført tidligt i udviklingsprocessen. Men dette er desværre ikke økonomisk og praktisk muligt. Kommunen, eventuelle udviklingsselskaber og investorer må nøje vurdere markedet for byggegrunde til boliger og erhverv, udviklingen i underlaget for offentlig og privat service og muligheden for løbende at finansiere landskabsudviklingen. Den nødvendige etapedeling Tankefuld må derfor udvikles etapevis, med så stor omtanke som muligt. Alene den store volumen (byudvikling over år) nødvendiggør en etapedeling i udbygning af Tankefuld-området. Et andet forhold er statens overvågning af kommunernes forbrug af nye arealer til byudvikling. I kommuneplanen må der kun udlægges nyt areal til bolig- og erhvervsudvikling, der svarer til behovet i en 12-årig periode. Kommuneplanen åbner dog mulighed for at operere med en perspektivdel for byudviklingen over en længere årrække. Nærværende Masterplan 2009 for Tankefuld er Svendborg Kommunes perspektivplan for den langsigtede udvikling af bydelen Landskabsudvikling og byudvikling går hånd i hånd I Tankefuld kan byudviklingen og landskabsudviklingen ikke skilles af. Målet for Tankefuld er en ny type by (landskabsbyen), hvor byggeri og landskab er ligeværdige elementer i den samlede udvikling. Det nye i denne filosofi og tankegang er, at byudviklingen ikke skal vente på at det grønne (ofte sparsomme eller helt fraværende fælles opholdsarealer) tager år om at vokse op, og at naturen fra starten tænkes ind i byudviklingen og ikke som sædvanligt at naturen ligger et andet sted, hvor nye beboere skal flytte sig (ofte langt) for at komme til naturoplevelser. Udviklingen skal løbende evalueres, så erfaringerne fra de første etaper bruges til at skærpe planlægning af de sidste etaper. I første omgang er det dog nødvendigt at give et bud på den samlede udvikling. Planens overordnede etapevise udvikling er derfor beskrevet nedenfor i forhold til tre temaer: Landskabets etapevise udvikling Vejstrukturens etapevise udbygning Bebyggelsesområdernes etapevise udbygning 44 TANKEFULD MASTERPLAN

77 TANKEFULD - de første år(/de indledende øvelser) Skovbåndet Rekreative stier Vandløb og søer Stranden ved Svendborg Sund Åsen Landskabsringen Rekreative stier Vandløb og søer Stranden ved Svendborg Sund Tankefuld om 30 år Om 30 år er Tankefuld fuldt udbygget og landskabet har fået lov til at udvikle sig i takt med tilgangen af nye beboere. Der er bygget boliger og der bor mennesker i Tankefuld. I området er der en bred sammensætning af beboere. Unge og ældre bor i harmoni og trygge rammer. Partnerskabet mellem grundejere, kommunen, foreninger og investorer, der blev grundlagt i starten af projektet, har været en af hjørnestenene i udviklingen af området. Det har gjort det muligt at få en klar helhed i området, så de bære dygtige udviklingsmuligheder er blevet udført til fulde. Der er via lokal community building lavet en række foreninger og netværk i Svendborg og Tankefuld, som er med ti l at udvikle og skabe nye projekter i lokalområdet. Det er især den store landskabsring omkring Tankefuld bebyggelsen, der er en stor attraktion. Her er der helt særlige naturoplevelser skabt via lokale beplantningssammensætninger og planter fra andre dele af verden, som har skabt unikke glimt af natur og dyreliv. Tankefuld er virkelig blevet til noget særligt I starten arbejdede beboerne i andre byer som f.eks. Odense, men ligeså lagsomt begyndte der at opstå nye forretningsområder, som ikke længere krævede storbyens faciliteter. De digitale muligheder har medført, at beboerne arbejder mere hjemme, og dermed er Tankefuld også tilført liv og aktivitet i løbet af dagen. Små kreative virksomheder er skudt op som paddehatte og folk kan bo i Tankefuld, og samtidigt have hele verden som arbejdsplads. Børnene, der vokser op i området begynder nu at påvirke den kontekst de lever i og etablere fællesskaber på baggrund af den måde de levede på som børn. Noget de ikke kan få og opleve i storbyen. Boligerne i Tankefuld er blevet sommerhus, bolig og arbejdsplads i et - helt i ånd med Cittaslow. Citat fra konkurrenceforslag 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 1. etape 2. etape 2. etape 3. etape 4. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3. etape 4. etape etape 2. etape 2. etape 3. etape 34. etape 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3 etape Landskabets etapevise udvikling Landskabets udvikling vil overordnet ske parallelt med bebyggelsesområderne. Der startes Skovbåndet og den østlige del af Landskabsringen. Derved udvikles de landskaber der ligger nærmest byen først, til glæde for de nuværende beboere. I anden etape inkluderes Egense Ås i den samlede landskabsstruktur, mens den vestlige del af Landskabsringen udvikles i tredje og sidste etape. Denne opdeling i etaper er udtryk for en generel tilgang, der er vejledende. I praksis kan der for eksempel sagtens udvikles projekter i Landskabsringens vestlige del allerede i første etape, hvis det skønnes relevant. Landskabsprojekter tager ofte lang tid at udvikle, og derfor skal man ikke nødvendigvis vente til en given etape med at gå i gang. Vejstrukturens etapevise udbygning Vejstrukturen udvikles i tre overordnede etaper. Første etape indeholder forlængelsen af Johannes Jørgensens vej samt den nordligste del af Landskabsvejen ved Ring Nord. De to veje skal føde det nordlige område, som udbygges som det første i Tankefuld. De to veje forbindes i første omgang internt i det nordlige område. I anden etape anlægges Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Dyrekredsen i Rantzausminde. Herved etableres hovedforbindelsen ned igennem Tankefuld. I tredje etape etableres Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Ring Nord. De lokale fordelingsveje der skal føde de enkelte bebyggelsesområder i planen etableres løbende igennem etape 2 og 3, alt efter behov. I tilfælde af en evt. ny Fåborgvej i fremtiden, vil Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Ring Nord blive en del af hovedvejen til Fåborg og vejstykket skal derfor forberedes på dette. Bebyggelsesområdernes etapevise udbygning Udviklingen af de syv bebyggelsesområder i planen vil overordnet ske fra nord-øst mod sydøst og videre mod syd-vest. Det nordlige område nærmest Motorvejen bliver udviklet som det første. Området vil både rumme boliger, erhverv og handel og vil derfor ikke nødvendigvis være fuldt udbygget inden der tages hul på de næste etaper. Man må generelt forvente et overlap i udviklingen af de enkelte områder, da det i praksis kan være vanskeligt at færdigbygge et område inden der tages hul på det næste. Efter det nordlige område tages der i anden etape hul på de områder der ligger øst for landskabsvejen, mens tredje etape rummer de bebyggelsesområder der ligger vest for Landskabsvejen. Det centrale område, Kernen, udbygges løbende i etape 2 og 3, alt efter behovet for de offentlige institutioner, der skal placeres der. TANKEFULD MASTERPLAN 45

78 Område A Område C F F F D G E D G E D E Hegn - orientering Terrænvariation C B A Landsby - identitet Hegn - opdeling C B A G C B A 2 BEBYGGELSESPRINCIPPER Strukturen i alle syv bebyggelsesområder tager udgangspunkt i landskabet, som det strukturerende element. For hver af de syvbebyggelsesområder er der derfor lavet et eksempel på hvordan en læsning af landskabet på de enkelte steder kan omsættes til en bebyggelsesstruktur. Her ses de fem eksempler for områderne A, C, D, E og G. Områderne B og F er mere detaljeret beskrevet på de følgende sider. De fem eksempler gennemgås her i hver sin kolonne, der viser tre forskellige informationslag: - en karrakteristik af landskabet, - et bud på trafikstrukturen - et eksempel en bebyggelsesstruktur Grafikken kan også læses horisontalt, hvorved områdernes indbyrdes forskelligheder kommer til udtryk. Landskabet er præget af en række lange beplantningshegn, der løber øst-vest. Terrænnet varierer igennem området og lægger derved op til forskellige bebyggelsesprincipper. Området grænser om til Åsen og Landskabsringen. Den nordlige del ligger højt i landskabet, mens terrænnet falder jævnt mod syd. Landskabets struktur er præget af Egenses lille skala, som der via hegn bygges videre på. Hegnene placeres på tværs af byggefeltet og skaber forbindelse hertil. Området fødes trafikalt af Tankefuldvej, der skærer sig lige ned igennem området. De lige fordelingsveje følger beplantningshegnene, mens boligvejene og stierne placeres efter terrænnet. Området fødes trafikalt af Højensvej/Skovsbovej. De lokale boligvej udformes så de mimer landsbyens stikveje. Stierne placeres dels på kanten af bebyggelsen, dels i den gamle jernbanetracé. 46 TANKEFULD MASTERPLAN Områdets bebyggelser struktureres ifht. landskabet. På de flade dele af terrænet, placeres primært åben lav bebyggelse, mens de mere kompakte og høje bebyggelser - med mulighed for udkig over landskabet - placeres i de kuperede dele af terrænnet. Områdets bebyggelser spiller direkte op mod Egense på den ene side mens den åbner sig op mod landskabsringe på den anden.

79 Område D Område E Område G F F F D E D E D E G G G Hegn - orientering Udsigt & adgang C B A Hegn/diger - opdeler og orienterer Netværk af lokale biotoper Bebyggelser i organiske forløb C B A Åsen - skaber rum Vej, p-plads og landskab flettes Solitære bygninger C B A Området grænser om til Åsen til den ene side og Landskabsringen til den anden. De eksisterende beplantningshegn er markante og peger mod nord ud i Herregårdslandskabet og skaber derved mulighed for en flot udsigt fra området. Området grænser om til Åsen til den ene side og Landskabsringen til den anden. De eksisterende beplantningshegn deler området op og orienterer sig i forskellige retninger. Terrænnet er let kuperet. Der etableres en række lokale biotoper i de lavliggende dele af terrænnet. Området omkranses af åsen mod øst, nord og vest. Den eksisterende allé afgrænser rummer mod syd/vest. Terrænnet er let kuperet. Der etableres en klar afgrænsning af bebyggelsesfeltet, der omsluttes af landskab på alle sider. Området fødes trafikalt af Landskabsvejen. De lokale boligvej placeres parallelt med hegnene. Stierne placeres dels på kanten af bebyggelsen, mod åsen og mod Landskabsringen. Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. De lokale boligveje udformes i organiske forløb, der snor sig omkring biotoperne. Stierne placeres på kanten af bebyggelsen, og langs de eksisterende hegn. Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. I den indre del af området integreres veje, stier og parkering med landskabet. Bebyggelsen strukureres af beplantningshegnene. De enkelte bygninger forskydes indbyrdes i plan og i højden, så der skabes udsigt fra den enkelte bolig. Bebyggelserne udlægges i organsiek forløb, der snor sig om biotoperne og skaber intime fællearealer mellem bebyggelserne. Bygninger placeres som solitære bygningskroppe så der skabes en åben og varieret bebyggelsesstruktur TANKEFULD MASTERPLAN 47

80 Nordligt bånd Område B F D G E Hegn skaber geometriske rum Bebyggelsesbånd placeres ifht. terræn Bygninger på plateauer C B A Højt plateau Tætte bebyggelser Sydligt bånd Området grænser op mod Landskabsringen mod syd og ligger på et terræn, der hælder svagt ned mod sundet. De eksisterende hegn er markante og opdeler området i en række geometrisk formede rum. Hegnene bevares. De få eksisterende vådområder bevares ligeledes. Lavt plateau OMRÅDE B Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. En fordelingsvej leder ind i den centrale del af området og boligvejene kobles på denne. Stierne skaber forbindelse igennem området. Bygninger placeres dels i to samlede bånd, der snor sig igennem området og dels som større volumener, der placeres så de fremhæver terrænnets form og hvor der er særliget gunstige forhold for f.eks. udsigt. De to bånde opdeles i plateauer hvorpå bygningerne placeres. Område B ligger i Tankefulds syd-vestlige del og grænser op til Landskabsringen og Kernen. Landskabets karakter Overordnet er området placeret op ad Landskabsringen, og har derfor en indbygget kvalitetet i kraft af dette grønne bånd som forstærker oplevelsen af at bo i landskabet. Til hverdag vil man, når man bevæger sig i området blive mindet om dette, mens bevæger sig ind og ud af området. Område B ligger syd for Åsen, er orienteret imod sundet og har de kvaliteter det indbefatter. Man kan mod øst gå direkte ned til vandet i den grønne korridor, der leder ned til det gamle Tankefuld. Samtidigt kan mod nord-vest bevæge sig op på åsen og kigge ud over vandet. I den nordlige del af området er der mulighed for udsigt ud over vandet mod syd. Den eksisterende landsbybebyggelse danner ryg mod nord. I den sydlige del er der et fladere område, der orienterer sig mod landskabsringen. Her findes en række markante og flotte hegn på grunden, som fortæller historien om et kulturlandskabs udvikling. Der er særlige områder, hvor der er markante terræn spring og et fald på 3-5 m inden for en kort afstand. Skalamæssigt giver denne forskydelse imellem den sydlige og nordlige del, en mulighed for at lave bebyggelse, som kan udnytte udsigten mod syd ved en forskydelse i snit på 4-5 m. Bebyggelsens overordnede struktur Bebyggelsen er opdelt i to markante dele. Det nordlige bånd danner en kontur imod den centrale del af Tankefuld, mens det sydlige bånd er orienteret ud i mod landskabsringen. Båndene brydes begge af den nordsyd gående ringvej. Begge bebyggelser indeholder landskabelige karakterer fra stedet. Hovedmotivet i landskabet er plateauet, der fra den store skala bringes ned i mindre skaler i bebyggelsen. Mod nord dannes der et kontinuert forløb, som bugter sig henover områdets nordlige plateau. Båndet starter i det nord-vestlige hjørne og løber helt ned i det syd-østlige hjørne. Båndets dynamik og retning igennem landskabet understøttes af en række hegn, som opdeler de plateauer, der skabes i den lille skala på de bebyggede områder. Mod syd ud imod landskabsringen er der placeret et kontinuert bånd af bebyggede platauer. Landsskabsringen trækkes i kiler ind i bebyggelsen, og giver en landskabelig nærhed og kvalitet til de enkelte boliger i båndet. Eksisterende hegn optages i de bebyggede zoner og danner en vifte ud imod landskabsringen. Der fastholdes en grad af styring i kraft af det ortogonale system, der er hentet fra fra de oprindelige hegn på grunden. Dette ortogonale system er særligt for det eksisterende hegn og definerer tidligere og eksisterende ejerskaber i området. 48 TANKEFULD MASTERPLAN

81 De 4 landskaber Området indeholder 4 forskellige landskabstyper. 1. Landskabsringen, som er stor i skala og indeholder vild natur og landskabsoplevelser der orienterer sig til hele Tankefuld. 2. Landskabskiler som bryder bebyggelserne og bringer landskabsringen tættere på bebyggelsen. Denne zone er mere privat en landskabsringen og giver muligheder for beboerne til selv at være med til at præge deres lokalmiljø og derigennem danne fællesskaber. 3. Landskabet inde i bebyggelsen. Denne zone er af mere urban karakter og kan indeholde funktioner som kræver hårde overflader og midlertidige overdækninger. Denne zone giver beboerne mulighed for at skabe faciliteter de kan være fælles om og som giver Tankefuld en særlig karakter Det helt nære landskab ved boligerne som i den mindste skala optager kulturlandskabets karakteristika og tilfører nye elementer i kraft af plateauer, hegn og den arkitektur som interagerer med landskabet. Funktioner i området Der er i området en række funktioner som gør Tankefuld til noget særligt. Der skal være funktioner, der tiltaler mange forskellige brugergrupper fra børn til ældre. Alle skal kunne føle at Tankefuld er noget særligt. Funktionerne bygger på de intentioner, der er i Cittaslow principperne, og handler om at danne en god ramme om det nære i hverdagslivet. Funktioner som børnehaver, fælles hjemmearbejdspladser, markedsplads og fælles funktioner på udearealerne lægger op til, at folk i Tankefuld kommer hinanden ved og er med til at gøre Tankefuld til et attraktivt sted at bo fra starten. Kapacitet Der er stor fleksibilitet i områdets mulighed for at leve op til forskellige tætheder af bebyggelse. Især skaber områdets terrænfald og gode udsigtsmuligheder ud over skoven og vandet, muligheder for at bygge tæt og stadig skabe meget attraktive boliger. Skitsen indeholder 240 åben/lav-, 106 tæt/lav-, og 64 etage-boliger hvilket i alt giver 644 boligenheder i området. Der kan desuden indtænkes erhverv og andre funktioner, som vil være med til at give området særlige kvaliteter. Der er i skitsen taget udgangspunkt i de ejerforhold, der er på grundene så udbygningen kan ske over tid og alt efter markedsbehov. TANKEFULD MASTERPLAN 49

82 Blik fra Landskabsringen i syd op i mod bebyggelsen 50 TANKEFULD MASTERPLAN

83 Modelfoto. Udsnit af område B. Terrænet bearbejdes, så der etableres en række lokale plateauer. Boligbebyggelserne placeres på og omkring plateauerne, der danner fælles uderum for beboerne. N Blik fra børnehaven, der ligger inde i område B. Fra taget ser man ned på markedspladsen og de urbaniserede fælles landskabsrum Plan over område B i 1:4000 TANKEFULD MASTERPLAN 51

84 OMRÅDE F PRINCIPPER, DIAGRAMMER, TEKST O 52 TANKEFULD MASTERPLAN

85 G ILLUSTRATIONER TILFØJES I LØBET AF DECEMBER TANKEFULD MASTERPLAN 53

86 ORGANISATION OG PARTNERSKABER Gennemførelse af så stort og komplekst udviklingsprojekt, som Tankefuld er, kræver en god organisation, dialog med interessenterne i projektet og indgåelse af offentlige/private partnerskaber om udvikling og realisering af etaperne i planen. Realisering af tankefuld-projektet: Kommunens organisation Rådgivere i projektet Dialog med lodsejere og beboere i området Dannelse af udviklingsselskab Konkrete partnerskaber om by- og landskabsudvikling Grundejerforeninger, lokale forsyningsselskaber og naturforeninger Svendborg kommune By- og landskabsudviklingen i Tankefuld er en så stor og kompleks opgave, at den kræver sin egen særligt opbyggede organisation, der sikrer en tværgående og koordineret indsats for at de mange bidrag til løsningen kan koordineres, og de forskelligartede behov og forventninger kan afstemmes og gøres til brugbare handlinger. Tankefuld har sin egen projektorganisation i kommunen Projektledelse Jan Carlsson Planchef i Planafdelingen Poul Mathiesen Projektleder, arkitekt Politisk styregruppe Administrativ styregruppe Lars Erik Hornemann Borgmester Morten S. Petersen Udvalgsformand for Plan- og Kulturudvalget Flemming Madsen Udvalgsformanden for Teknik og Miljø Erik Meldgård Bendorf Kommunaldirektør Mogens Pedersen Direktør for Kultur og Planlægning Kjeld Bussborg Johannesen Direktør for Teknik og Miljø Jan Carlsson Planchef i Planafdelingen Erik Stouman Veje og og byggemodning Erik Appel Byggeri Helge Padegaard Erhverv Kommunale projektgrupper Der er nedsat kommunale arbejdsgrupper, der skal kvalificere og kvalitetssikre masterplanen. Plan Poul Mathiesen Jan Rødland Klaus Johannesen Alex Tolstrup Dorit Fruergaard Jens Henning Jensen Boliger, boformer og byliv Marianne Christiansen Grethe Thomsen Erik Krahn Trafik og infrastruktur Erik Stoumann Kresten Andersen Bente Hansen Steen Ladefoged Kommunikation Thomas Gaarde Madsen Helle Juul Kristensen Søs Grütmeyer Birgitte Roslev Erhvervs og arbejdspladser Helge Padegaard Jesper J. Petersen Landskab, natur og miljø Mogens Christiansen Peter Møller Henriette Mørch Jette Stokholm Dennis Thomsen Mads Holmgaard Børn og unge Flemming Høj Petersen Kaj Hørberg Fie Lademann Søren Lindhardtsen Elisabeth Anthonsen Bæredygtigt byggeri og forsyning Erik Appel Gry Tully Jørgen Kildegaard John Lønberg Kultur, idræt og sundhed Lili Jensen Mette Machon Balle Birgitte Skriver Per Nielsen Anne Bertram Gitte Minor Jan Rødland Projektmedarbejder, arkitekt Peter Larsen Kultur- og fritid Birgit Lindbjerg Børn og unge Marianne Horstmann Sundhed og forebyggelse 54 TANKEFULD MASTERPLAN

87 Rådgivere Projektets hovedrådgivere har været NORD Arkitekter og Holscher Arkitekter. Projektleder, NORD Lars Jensen Partner, NORD Morten Gregersen Partner, Holscher Arkitekter Mikkel Nordberg Projektmedarbejdere, Holscher Lars Maarbjerg Helene Skytte Olesen Dette team suppleret med ingeniørfimaet Arup og RTKL vandt arkitektkonkurrencen omkring udviklingen af Tankefuld-området i marts NORD/Holsher har siden udarbejdet trafikplan for Tankefuld-området og har været ene rådgiver omkring Masterplan Der er endvidere lavet aftale med NORD/Holsher om udarbejdelse af bydelsskitse for Tankefulds nordlige område og rådgivning omkring udarbejdelse af den første lokalplan. Carl Bro har været kommunens rådgiver angående VVM for det overordnede vejnet i Tankefuld. Til udvikling og realisering af projektets videre etaper vælger kommunen og dens samarbejdspartnere de rådgivere, som inden for projektets værdier og forudsætninger viser sig bedst til at løse opgaverne. Dialog med beboere og lodsejere Tankefuld-projektet kan efter kommunens mening ikke udvikles og gennemføres uden en løbende dialog med lodsejere og beboere i området. Under hele forberedelsen af projektet har der været en god dialog og en stor interesse fra lokalområdet i at deltage med meninger og forslag. Der lægges i by- og landskabsudviklingen op til det gode naboskab mellem ny og gammel bebyggelse. Interessekonflikter kan ikke helt undgås, men kommunen er indstillet på at føre en god og anerkendende dialog. Fordelene for de eksisterende beboere vil være nye naboskaber, øget adgang til landskaberne, udbygget stinet, nye servicetilbud i området og måske en generel værdistigning på ejendomme i området. Ulemperne kan være uro og byggerod i opstartsperioderne, nye bebyggelser, der ændrer landskabet og generelt større aktivitetsniveau i området, De private lodsejere, der ejer jord til by- og landskabsudviklingen, er meget vigtige samarbejdspartnere i projektet. Masterplanen og senere kommuneplanen fastlægger nye byggefelter, hvor der kan foregå byggeri. Når den nødvendige kommune- og lokalplanlægning er gennemført kan lodsejerne vælge selv at byggemodne og sælge byggegrunde, sælge jorden til private byggeinvestorer eller til udviklingsselskaber eller kommunen. Kommunen ser gerne og forventer, at private vil stå for størsteparten af byudviklingen. Derfor er det vigtigt at lodsejerne og udviklerne tidligt forstår kommunens grundlag og planlægningsværdier, så projekterne kan udvikles i en god samarbejdstone. Det gælder for eksempel ved byggeri langs landskabsringen, hvor det er hensigten at byggeprojekterne skal medfinansiere en landskabsudvikling i det tilstødende område. Dannelse af udviklingsselskab Kommunen arbejder på at danne et udviklingsselskab, der kan stå for den videre gennemførelse af Tankefuld-projektets etaper. Opgaven i et sådant selskab skal være at stå for udvikling, markedsføring og finansiering enkeltetaper i byudviklingen. Herunder jordkøb, byggemodning, grundsalg og indgåelse af aftaler med grundejerforeninger og grønne forsynings- og driftselskaber. Kommunen har haft kontakt til interesserede parter i et sådant udviklingsselskab. Endelig aftale er ikke indgået i december 2008, hvor kommunen afventer modtagelsen af masterplanen, inden der indgås konkrete og bindende aftaler. Kommunen er også stadig åben for nye idéer og henvendelser om indgåelse af partnerskabsaftaler om byudviklingen i området. Konkrete partnerskaber om by- og landskabsudvikling Udover ambitionen om at danne et større udviklingsselskab som anført ovenfor er kommunen meget interesseret i at indgå en række konkrete partnerskaber om vigtige delprojekter i Tankefuld. Det kan være realisering af vejstrækninger i det nye byområde, etablering af institutioner og skole, enkelt byggerier som bydelsbibliotek/kulturhus, stianlæg og udendørsfaciliteter og landskabsprojekter. I projektets første periode har kommunen især brug for grønne partnere til at medudvikle og medfinansiere landskabsprojekter for at starte opbygningen af den omfattende og sammenhængende landskabsplan (Åsen, skovene, vandløbene og søerne, stinettet, landskabsringen og strandområdet). Landskabsprojekter vil som hovedregel blive finansieret og gennemført bed hjælp af tre hovedbidragsydere: fra grundejerne til de nye byggegrunde, tilskud fra kommunen og staten og endelig støtte fra fonde og puljer. I de enkelte projekter aftales fordelingen af ansvar og økonomisk medvirken. Grundejerforeninger, lokale forsyningsselskaber og naturforeninger I Tankefuld har de nye beboere brug for nye fællesskaber, der kan drive og udvikle de nye faciliteter(lokal energiforsyning, fælles opholdsarealer, naturprojekter mv.) Der vil også være behov for fællesskaber, hvor naboskabet og brugen af områdets tilbud kan organiseres og drives. I udviklingen af de enkelte by- og landskabsetaper vil der blive taget initiativ til fra kommunen og bygherres side, at sådanne organisationer kan igangsættes. Disse organisationer vil kunne udgøre rygraden i områdets community-building eller på dansk nærdemokrati. TANKEFULD MASTERPLAN 55

88 ØKONOMI I TANKEFULD-PROJEKTET Som i lignende store byudviklingsprojekter i Danmark er der en omfattende økonomi involveret i gennemførelse af så volumenmæssigt stort og så langvarigt by- og landskabsuviklingsprojekt som Tankefuld. Den kommunale økonomi Der er økonomi involveret i alle faser af et byudviklingsprojekt med vægt på udgifter(investeringer) i de indledende faser og (forhåbentlig) tilsvarende indtægter (salg af færdige byggegrunde, nye skatteindtægter, bloktilskud og øget omsætning i Svendborg-området fra nytilflytterne. Kommunens direkte engagement i selve byudviklingen skal hvile i sig selv. Forstået på den måde at der hvor kommunen selv går ind og byudvikler skal opkøb af jord og udgifter til byggemodning modsvares af indtægter ved grundsalg på samme økonomiske niveau( hvile i sig selv-princippet ). Kommunens direkte udlæg/investeringer og indtægter fra grundsalg over en årrække vil fremgå af kommunens regnskaber. De afledte udgifter/indtægter ved en tilflytning af beboere og virksomheder er vanskeligere at opgøre. Men det er en grundlæggende præmis, at øget tilflytning og nye investeringer i et område har en forventet positiv påvirkning af den kommunale økonomi. 56 TANKEFULD MASTERPLAN

89 Den private bygge- og byudviklingsforretning Der er en hel branche, der lever af at udvikle, producere og sælge byggegrunde, boliger og erhvervsbyggeri. Tankefuld-visionen og planlægningen for området skal for at få succes være udformet således, at markedet finder projektet interessant. Slutkunderne skal efterspørge byggegrunde/boliger og erhvervsgrude i området i området og udviklerne/de udførende skal have tiltro til en fornuftig forretning. Det er hensigten med dannelse af udviklingsselskab og partnerskaber med de private at sikre sig at deres markedskendskab bliver en del af udviklingen af Tankefuld. Det er målet at tilføre de private initiativtageres kompetencer for at få den samlede byudvikling til at lykkes. Kommunen/offentligheden vil ikke få/have interesse i af få direkte kendskab til de private aktøres økonomiske incitamenter til at indgå i byudviklingen, men vil blot have interesse i at Tankefuld-projektets mål og værdier og mere detaljerede planlægning bliver overholdt. Finansiering af de store fælles udgifter til infrastruktur og projekter i Tankerfuld I løbet af 2009 skal der opstilles en forretningsplan for investeringer i den nødvendige infrastruktur i Tankefuld. Der skal fastslås en række principper for finansieringen af den fælles infrastruktur og samspillet mellem kommune, lodsejerne i området og de private parter, der vil indgå i udviklingen af området. Forretningsplanen skal indeholde bestemmelser om: Det overordnede vejnet Pålæg af vejbidrag til det overordnede vejnet på ejendomme i området, der får mulighed for at gennemføre byudvikling. Lokal energiforsyning Eventuelle aftaler med de store energiforsyningsselskaber om at indgå i lokalt energiforsyningsselskab i Tankefuld byggende på vedvarende energikilder. Byggemodning Fastlæggelse af bidrag fra byggemodningen til landskabsudviklingen og fællesfaciliteter for Tankefuld. Forsyning med daginstitutioner og skole Kommunal analyse af den fremtidige institutionsforsyning i området og plan for gennemførelse Undersøge muligheden for etablering af privat daginstitutioner i området, og genneførelse af byggeri til skole/afdelingsbibliotek/kulturhus som OPP Landskabsudvikling Fastlægge grundlaget for indgåelse af grønne partnerskaber mellem Svendborg Kommune og eksterne partnere omkring gennemførelse af de store landskabsprojekter(skovene, rekreative stier, søer og vandløb, strandparken, Åsen og Landskabsringen). TANKEFULD MASTERPLAN 57

90 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere oplysninger: Poul Hjere Mathiesen arkitekt, projektleder Tankefuld Svendborg Kommune, Kultur og Planlægning Ramsherred 5, 5700 Svendborg t: e: w: Svendborg Kommune

91 Bilag: 9.1. Endelig flaskehals 2007 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

92 Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C Tlf: Fax: Mail: brsyd@ams.dk Endeligt tilskud fra flaskehalsbevilling 2007 Hermed fremsendes den endelige opgørelse af tilskud fra flaskehalsbevillingen Kommunen modtog i starten af 2007 et acontobeløb på kr ,00 fra Beskæftigelsesregionen. Beløbet og opgørelsen omfatter både Langeland og Ærø kommuner. CVR december 2008 Vores sag: I henholdt til bekendtgørelse nr af 7. december 2006 om anvendelse, fordeling, udbetaling mv. af midler fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse) er kommunens endelige tilskud opgjort til kr ,81. Da kommunens endelige tilskud således er større end det oprindeligt udbetalte acontobeløb, vil kommunen modtage et restbeløb på kr ,81. Beskæftigelsesregionen vil snarest indbetale restbeløbet på kommunens OBS konto. Med venlig hilsen Peter Graversen Kontorchef C:\PolWeb2\Work\Files_778_ \ DOC Side 1 af 1

93 Bilag: 9.2. Brev om endeligt tilskud svendborg Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1846/09

94 Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C Tlf: Fax: Mail: brsyd@ams.dk Endeligt tilskud fra flaskehalsbevilling 2007 til kommunale målgrupper Hermed fremsendes den endelige opgørelse af tilskud fra flaskehalsbevillingen 2007 for Svendborg Kommune. Opgørelse erstatter den tidligere fremsendte opgørelse af 17. december 2008, hvor Ærø og Langeland kommuner indgik i opgørelsen. CVR januar 2009 Vores sag: Kommunen modtog i starten af 2007 et acontobeløb på kr ,00 fra Beskæftigelsesregionen. I henholdt til bekendtgørelse nr af 7. december 2006 om anvendelse, fordeling, udbetaling mv. af midler fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse) er kommunens endelige tilskud opgjort til kr ,06. Da kommunens endelige tilskud således er større end det oprindeligt udbetalte acontobeløb, vil kommunen modtage et restbeløb på kr ,06. Beskæftigelsesregionen vil snarest indbetale restbeløbet på kommunens OBS konto. Med venlig hilsen Peter Graversen Kontorchef C:\PolWeb2\Work\Files_778_ \ DOC Side 1 af 1

95 Bilag: Endelig opfølgningsrapport december 2008 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1207/09

96 OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 2008

97 Indhold 1. Indledning Opsummering Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Svendborg Arbejdskraftreserven (ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt) Sygefravær (Ministermål 2 fra 2009: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb bliver nedbragt i forhold til året før) Unge (ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før) Personer på kanten Indsats

98 1. Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal en opfølgningsrapport, hvori de vigtigste nøgletal om beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene fremgår. Opfølgningsrapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for Jobcenter Svendborg sammenlignet med resultater for sammenlignelige jobcentre i klyngen, nabojobcentre og hele Syddanmark. For uddybende målinger henvises til bilagsrapporterne, som udarbejdes i tilknytning til opfølgningsrapporterne. Opfølgningsrapporten med tilhørende bilagsrapport offentliggøres på Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside Figur 1.1: Antal fuldtidsledige i Svendborg, Langeland og Ærø Antal ledige Ændring Ledighedsprocent okt 2007 okt 2008 Antal % okt 2007 okt 2008 Svendborg Ledige i alt ,5 Dagpengemodtagere ,0 Kontanthjælpsmodtagere ,7 Langeland Ledige i alt ,1 Dagpengemodtagere ,6 Kontanthjælpsmodtagere ,0 Ærø Ledige i alt ,4 Dagpengemodtagere ,1 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Syddanmark 2,6 1,6 2,7 1,6 2,4 1,3 Ledige i alt ,2 Dagpengemodtagere ,8 1,8 1,4 Kontanthjælpsmodtagere ,0 Hele landet Ledige i alt ,7 Dagpengemodtagere ,5 2,1 1,6 Kontanthjælpsmodtagere ,1 2

99 2. Opsummering Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er reduceret med 49 % (3. største reduktion i klyngen). Dagpenge: Svendborg har haft en reduktion på 51 %, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. En stor del af de ledighedsberørte dagpengemodtagere kommer i arbejdskraftreserven (21,9 % hvilket er blandt de laveste andele i klyngen). 51 % af reserven er kvinder og 74 % er over 40 år. 31,7 % af reserven er medlem af 3.F. Kontanthjælp: Svendborg har den 4. største reduktion i klyngen (45,7 %). En del af forklaringen på den relativt høje reduktion kan være omvisiteringer fra match 1-3 til match 4-5. Andelen af ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejdskraftreserven er lavere end gennemsnittet i klyngen og i Syddanmark. 59 % af reserven er kvinder og 65 % er under 30 år. Sygefravær Svendborg har haft et stort fald i sygedagpengeforløb på uger og over 52 uger (hhv. 29,9 % og 27,5 %). Antallet af personer berørt af sygedagpengefravær er i perioden faldet med 10 %. Målt i fuldtidspersoner var 4,9 % af arbejdsstyrken i september på sygedagpenge, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. Unge Antallet af årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er samlet reduceret med 4,7 %, hvilket er den 4. største reduktion i klyngen. Ungegruppen udgør 6,6 % af arbejdsstyrken i Svendborg. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør en stor del af ungegruppen (59,2 %). Antallet af unge dagpengemodtagere er faldet med 35,4 %, hvilket er et af de største fald i klyngen. Antallet af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 15,8 %, mens antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 17,2 %. Personer på kanten Antallet af personer på overførselsindkomst mindst 80 % af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år er i Svendborg faldet med 16 %, hvilket er blandt de laveste reduktioner i klyngen. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 13,5 %, hvilket er den største stigning i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget med 13,1 % og antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er samtidig steget med 9,9 %. Ledighedsprocenten er faldet fra 19,2 % til 18,8 %. Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er steget med 1,6 %, hvilket ligger tæt på gennemsnittet for klyngen. 3

100 Resultatoversigten Sv.borg/Langel./Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -49% -14% -5% A-dagpenge Sep % -51% -11% -2% Kontant- og starthjælp Sep % -46% -20% -8% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 5% 26% 21% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 7% 19% 15% Aktiveringsgrad 2. kvt % 7% 73% 34% Unge under 30 år i alt Sep % -5% -4% 3% A-dagpenge Sep % -35% -20% 6% Kontant- og starthjælp Sep % 5% -5% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -7% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner % -32% 2% 5% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -41% -8% 2% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -16% -11% 3% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 14% -3% 0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 14% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -31% -3% -1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -30% -19% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -28% -12% 2% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -7% -7% -1% Antal berørte personer Okt % -4% -10% -1% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 13% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % 46% 86% 1% Antal berørte personer Okt % 13% 2% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % 10% -6% -0% Antal berørte personer Okt % 12% -5% 3% Antal forløb (over 13 uger) Sep % 7% -8% 1% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % 2% -0% 0% Påbegyndte forløb Okt % 31% -11% 54% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 33-2% 5% 43% 35% A-dagpenge Okt % 5% 50% 34% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 7% 64% 47% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 4% 48% 32% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 1% 100% 99% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -2% 90% 79% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -4% 100% 93% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 13% 86% 68% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 10% 100% 96% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 9% 86% 72% Bem.: Resultatoversigten opdateres én gang månedligt sammen med data for arbejdskraftreserven. Derfor kan der være afvigelser fra øvrige data i opfølgningsrapporten. 4

101 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Svendborg 3.1 Arbejdskraftreserven (ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt) Figur 3.1a: Reduktion i arbejdskraftreserven, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Udvikling i % ,7-47,2-50, ,1-42,9-42,2-33,3-28, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Dagpenge Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Kontanthjælp Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M. Figur 3.1b: Udvikling i arbejdskraftreserven, sep. 07 sep. 08, Svendborg, Langeland og Ærø, indeks Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 Langeland dp Svendborg dp Ærø dp feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Langeland kont Svendborg kont Ærø kont Figur 3.1c: Andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven, sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % , , ,8 22,7 22,2 18,2 48,4 24,6 Figur 3.1d: Udvikling i andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven sep. 07 sep. 08, Svendborg, Langeland og Ærø, indeks Indeks Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M. Dagpenge Kontanthjælp sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 Langeland dp Svendborg dp Ærø dp jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 Langeland kont Svendborg kont Ærø kont jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk 5

102 Bemærkninger: Fra september 2007 til september 2008 er den samlede arbejdskraftreserve i jobcenterområdet reduceret med 294 personer svarende til en reduktion på 49 %. Reduktionen er den 3. højeste i klyngen og højere end gennemsnittet for Syddanmark på 36,3 %. Reduktionen har været størst på Langeland med 58,9 % og mindst på Ærø med 43,6 %. I september 2008 var 0,8 % af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark. I jobcenterområdet er der en større andel af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven (59,2 %) i forhold til Syddanmark (51,8 %). Det er især Svendborg, som har mange dagpengemodtagere i forhold til kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven (60,4 %). Dagpenge Arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere er reduceret med 189 personer, svarende til 51,5 %. Det er på niveau med gennemsnittet i klyngen og placerer jobcenterområdet i den bedste halvdel af klyngen. Andelen af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven var i september ,9 %, højest i Svendborg, lavest på Langeland. Andelen er blandt de laveste i klyngen og under gennemsnittet i hele Syddanmark. Gennem det seneste år har andelen først været stigende, men de seneste 4-5 måneder har der igen været fald. Kontanthjælp Arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 105 personer, svarende til 45,7 %. Det er den 4. største reduktion i klyngen og over gennemsnittet i Syddanmark på 28,6 %. En del af reduktionen kan hænge sammen med ændret visitationspraksis, hvor flere kontanthjælpsmodtagere bliver matchet i 4-5 i stedet for 1-3. Andelen af ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven var i september 2008, hvilket er 4. lavest i klyngen og under gennemsnittet i Syddanmark. Andelen er højest på Ærø og lavest i Svendborg. Karakteristika ved arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere: - 51 % af arbejdskraftreserven er kvinder, men arbejdskraftreserven falder også mere for kvinder end for mænd (arbejdskraftreserven er reduceret med 57 % for kvinder og 44 % for mænd) % af arbejdskraftreserven er over 40 år. - 32,7 % af arbejdskraftreserven kommer fra 3F. Af større a-kasser har HK og FOA den største andel af ledighedsberørte der opnår 13 ugers ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven (27,5 %). Karakteristika ved arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere: - 59 % af arbejdskraftreserven er kvinder, og arbejdskraftreserven falder også mere for mænd end for kvinder (arbejdskraftreserven er reduceret med 45 % for kvinder og 47 % for mænd). - Andelen af ledighedsberørte, der kommer i arbejdskraftreserven er højere for kvinder end for mænd (54 % af ledighedsberørte kvinder kommer i arbejdskraftreserven mod 35 % af ledighedsberørte mænd) % af arbejdskraftreserven er under 30 år % af arbejdskraftreserven er i matchkategori 3. 6

103 3.2 Sygefravær (Ministermål 2 fra 2009: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb bliver nedbragt i forhold til året før) Figur 3.2a: Udvikling i sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Figur 3.2b: Udvikling i sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og Syddanmark, indeks Udvikling i % 20 5, ,3-17, ,3-33,9-38, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn 7,8-7,7 Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M uger Over 52 uger Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Da der på sygedagpengeområdet i jobindsats.dk ofte kommer efterregistreringer til de seneste målinger, benyttes her ikke den senest tilgængelige måned i jobindsats.dk men måneden før. Pga. efterregistreringer kan data for samme periode i jobindsats variere afhængig af tidspunktet data er trukket. Der kan derfor forekomme afvigelser mellem data på denne side og data i resultatoversigten (s. 4.) selv om de omfatter samme periode. Bemærkninger: Svendborg har fra september 2007 til september 2008 haft et samlet fald på 29,9 % for forløb fra uger. Det er en af de største reduktioner i klyngen og større end gennemsnittet i Syddanmark. Der er især Svendborg og Langeland, som har haft fald, mens Ærø har haft en stigning. I forløb over 52 uger har der været et fald på 27,5 %. Her har især Svendborg haft et fald på 33,9 %. Slagelse har haft en reduktion på 74 % i de lange forløb. Antallet af forløb med en varighed på under 26 uger er faldet med 23,8 %. En del af dette fald skyldes dog, at den arbejdsgiverbetalte periode af sygefraværene er steget fra 2 til 3 uger. Antallet af personer berørt af sygedagpengefravær i september 2008 er faldet med 10 % til personer. Dette svarer til, at 4,9 % af arbejdsstyrken var berørt af sygedagpengefravær, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb i Svendborg var i perioden 3. kvt til 2. kvt på 11,1 uger, hvilket er blandt de højeste varigheder i klyngen og højere end gennemsnittet i Syddanmark. Et af redskaberne til at holde sygemeldte aktive under sygemelding er delvise raskmeldinger. I 10,5 % af sygedagpengeforløbene i juli måned anvendte Svendborg delvise raskmeldinger, hvilket er på niveau med gennemsnittet i klyngen, men mindre end gennemsnittet i Syddanmark. 7

104 3.3 Unge (ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før) Figur 3.3a: Udvikling i årige fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp mv. sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Udvikling i % , , , Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Dagpenge Kont.hj. 1-3 Kont.hj. 4-5 Vordingborg -21,4-4,5 6,6 Syddanmark Faaborg-M Figur 3.3b: Udvikling i unge dagpengemodtagere, Svendborg og klynge, indeks sep. 07 = 100 Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Figur 3.3c: Udvikling i unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sep. 07 sep. 08, Svendborg og klynge Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Figur 3.3d: Udvikling i unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sep. 07 sep. 08, Svendborg og klynge Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk 8

105 Bemærkninger: I perioden september 2007 til september 2008 har Svendborg haft et samlet fald i antal fuldtidspersoner på 4,7 %. Det er den 4. største reduktion i klyngen og over gennemsnittet i Syddanmark på 3,3 %. Gruppen af unge på dagpenge og kontanthjælp svarer til 6,6 % af arbejdsstyrken (6,1 % i Syddanmark). Ungegruppen er derfor en stor gruppe i forhold til hele arbejdsstyrken. Unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør en stor del af ungegruppen (59,2 %). Dagpenge Der er i perioden kommet 35,4 % færre unge på dagpenge (svarende til 46 fuldtidspersoner). Det er den største reduktion i klyngen og reduktionen er større end gennemsnittet i Syddanmark på 21,4 %. Kontanthjælpsmodtagere Hele jobcenterområdet har haft en reduktion i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 15,8 %. Det er en større reduktion end Syddanmark. Især Langeland har haft en stor reduktion på 28,6 %. De ikke-arbejdsmarkedsparate er der kommet 17,2 % flere af, hvilket ligger over gennemsnittet for Syddanmark på 6,6 %. Udviklingen kan til dels forklares med en ændret visitationspraksis, hvor flere kontanthjælpsmodtagere er omvisiteret fra match 1-3 til match 4-5. Karakteristika for de unge dagpengemodtagere: - 52 % af de unge dagpengemodtagere er kvinder, men reduktionen i dagpengemodtagere har også været størst blandt kvinderne (47 % mod 15 % for mændene) % af de unge dagpengemodtagere er mellem 25 og 29 år. Karakteristika for de unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: - 60 % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er under 25 år. - Antallet af årige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 22 % % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kvinder. Karakteristika for de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. - For de ikke-arbejdsmarkedsparate er 67 % under 25 år. De under 25-årige er steget med 44 % % er kvinder % er af dansk oprindelse. 9

106 3.4 Personer på kanten Figur 3.4a: Personer på kanten: Udvikling i antal personer på kanten af arbejdsmarkedet 1, rullende år, Svendborg, klynge og Syddanmark 110 Figur 3.4b: Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Udvikling i antal fuldtidspersoner, okt. 07 okt. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre ,8 18,8 11,4 8,8 Indeks % kv06-2kv07 4kv06-3kv07 1kv07-4kv07 2kv07-1kv08 3kv07-2kv08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn/ Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Syddanmark Faaborg-Midtfyn Figur 3.4c: Fleksjob og ledighedsydelse: udvikling i ledighedsprocent 2, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og Syddanmark Figur 3.4d: Førtidspension Udvikling i antal fuldtidspersoner på førtidspension, Svendborg, klynge og nabojobcentre % ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,4% 2,0% 1,0% 0,0% -0,5% -0,5% -1,0% -2,0% -3,0% 2,1% 5 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark okt-08 Langeland Svendborg Ærø Bornholm Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Kerteminde Faaborg-Midtfyn Kilde: Jobindsats.dk 1 Personer på kanten af arbejdsmarkedet er personer der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 % af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år. Overførselsindkomster omfatter dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. 2 Ledighedsprocent er udtryk hvor stor en andel personer på ledighedsydelse udgør af det samlede antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse. 10

107 Bemærkninger: Personer på kanten Personer på kanten er personer der har modtaget overførselsindkomst i 80 % af tiden hvert år i minimum 3 på hinanden følgende år. Denne gruppe er i Svendborg reduceret med 16 % siden perioden 3. kvartal kvartal Dette er blandt de laveste reduktioner i klyngen. I perioden 3. kvartal kvartal 2008 var der personer på kanten i Svendborg. Heraf havde 62,4 % modtaget overførselsindkomst i 80 % af tiden i 5 år eller flere. Antallet af personer på kanten svarer til 3,1 % af arbejdsstyrken. Dette er højere end i Syddanmark generelt. Personer på kanten fylder dermed relativt mere i Svendborg end i Syddanmark generelt. Kontanthjælp match 4-5 Der er kommet 13,5 % flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Svendborg fra oktober 2007 til oktober Det er en af de højeste stigninger i klyngen. I samme periode har Syddanmark haft et lille fald på 2,2 %. Langeland har haft den største stigning i perioden på 18,8 %. For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der især tale om stigninger for gruppen under 40 år. Denne udvikling gælder dog kun for Svendborg, hvor Langeland og Ærø har stigninger blandt de lidt ældre grupper. Svendborg kan have et yderligere potentiale i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere da rettidighed for aktivering (1. og gentagne tilbud) er relativt lav. Fleksjob og ledighedsydelse Ledighedsprocenten er faldet fra 19,2 % til 18,8 % i løbet af det seneste år. Svendborg ligger fortsat under klyngen og lidt over resten af Syddanmark. Der er dog store variationer i jobcenterområdet, idet Langeland har en meget høj ledighedsprocent på 24,4 % og Ærø en meget lav ledighedsprocent på 7,7 % Det samlede fald dækker over en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob på 13,1 % men også en stigning i antallet på ledighedsydelse på 9,9 %. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsydelsesforløb i Svendborg er tæt på gennemsnittet i klyngen (24,8 uger) og ledighedsydelsesforløb over 52 uger fylder mere end i klyngen generelt (42 % af ledighedsydelsesforløbene i september var på mere end 52 uger). Førtidspension Svendborg har haft en samlet stigning i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension på 1,6 %. Det svarer til, at der i oktober 2008 var fuldtidspersoner på førtidspension. Det ligger tæt på gennemsnittet i klyngen og under Syddanmark generelt. Der har særligt været en stigning blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samlet er antal fuldtidspersoner i denne gruppe steget med 13,8 %. Tilgangen fra oktober 2007 til 2008 har været stigende (33 %). 11

108 3.5 Indsats Figur 3.5a: Rettidighed for jobsamtaler, dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for aug okt. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Figur 3.5b: Rettidighed for aktivering, dagpengemodtagere (gns. for juli - sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Dagpenge Kontanthjælp, match 1-3 Kontanthjælp, match 4-5 Mål 1. tilbud Gentagne tilbud Mål Figur 3.5c: Rettidighed for aktivering, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for juli sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Figur 3.5d: Rettidighed for aktivering, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for juli sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % tilbud Gentagne tilbud Mål 1. tilbud Gentagne tilbud Mål 12

109 Figur 3.5e: Aktiveringsgrad for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, oktober Figur 3.5f: Udvikling i aktiveringsgrad for dagpengemodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) Andel i % Akt.grad i % maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 Dagpenge Ikke-arb.mark.parate kont. Arb.mark.parate kont. Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark Figur 3.5g: Udvikling i aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) 65 Figur 3.5h: Udvikling i aktiveringsgrad for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) Akt.grad i % Akt.grad i % maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark okt-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 Svendborg Klynge Syddanmark Langeland Ærø Kilde: Jobindsats.dk 13

110 Resultatoversigten - Svendborg Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -47% -18% -5% A-dagpenge Sep % -47% -17% -7% Kontant- og starthjælp Sep % -47% -27% -3% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 7% 24% 17% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 6% 16% 12% Aktiveringsgrad 2. kvt % 7% 29% 24% Unge under 30 år i alt Sep % -3% -5% -1% A-dagpenge Sep % -37% -15% -8% Kontant- og starthjælp Sep % 8% -4% 1% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -6% -1% -0% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 800 3% -30% -3% -0% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -40% -10% -3% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -16% -3% 0% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 13% -3% -0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 13% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -30% -7% -2% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -30% -13% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -33% -4% 4% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -0% -8% -3% Antal berørte personer Okt % 3% -7% -4% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 12% 4% 0% Påbegyndte forløb Okt % 42% 33% -30% Antal berørte personer Okt % 12% 1% 0% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % 17% -3% -0% Antal berørte personer Okt % 19% -4% 1% Antal forløb (over 13 uger) Sep % 23% -4% 2% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % 2% -1% -0% Påbegyndte forløb Okt % 29% -59% -3% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 34-4% 5% 34% 29% A-dagpenge Okt % 5% 35% 29% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 5% 45% 41% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 4% 38% 24% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 1% 100% 96% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -7% 94% 77% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -2% 100% 87% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 11% 79% 56% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 9% 100% 93% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 10% 81% 65% 14

111 Resultatoversigten - Langeland Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -59% -14% -5% A-dagpenge Sep % -67% -11% -2% Kontant- og starthjælp Sep % -43% -20% -8% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % -1% 26% 21% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 11% 19% 15% Aktiveringsgrad 2. kvt % 4% 73% 34% Unge under 30 år i alt Sep % -11% -4% 3% A-dagpenge Sep % -23% -20% 6% Kontant- og starthjælp Sep % -8% -5% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -10% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 166 8% -37% 2% 5% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -45% -8% 1% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -9% -11% 3% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 18% -3% 0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 18% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -34% -3% -1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -39% -19% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -18% -12% 2% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -55% -7% -1% Antal berørte personer Okt % -52% -10% -1% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 15% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % 100% 86% 1% Antal berørte personer Okt % 14% 2% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % -1% -6% -0% Antal berørte personer Okt % 2% -5% 3% Antal forløb (over 13 uger) Sep % -9% -7% 1% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % -0% -0% 0% Påbegyndte forløb Okt % 33% -11% 53% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 31 3% 0% 43% 35% A-dagpenge Okt % -3% 50% 35% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 9% 64% 47% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 9% 48% 32% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % -1% 100% 99% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % 27% 90% 79% Første tilbud - a-dagpenge Sep % 20% 100% 93% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % -17% 86% 68% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 13% 100% 96% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 8% 86% 72% 15

112 Resultatoversigten Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -44% -10% -6% A-dagpenge Sep % -50% -14% -6% Kontant- og starthjælp Sep % -33% -26% -6% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 5% 41% 24% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 3% 30% 17% Aktiveringsgrad 2. kvt % 20% 40% 25% Unge under 30 år i alt Sep % 3% -1% 4% A-dagpenge Sep % -58% -6% 15% Kontant- og starthjælp Sep % 18% -3% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 660 1% -9% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 67 16% -35% -4% 7% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -41% -7% 9% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -23% -2% 5% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 10% -3% 1% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 5% -4% 1% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -32% -4% 1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % 5% -10% -4% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -9% -10% 3% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % 62% -8% -3% Antal berørte personer Okt % 67% -9% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 20% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % -19% Antal berørte personer Okt % 20% 2% 0% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % -40% -6% 4% Antal berørte personer Okt % -44% -4% 8% Antal forløb (over 13 uger) Sep % -80% -9% 6% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % -0% -1% 0% Påbegyndte forløb Okt % 33% -54% -17% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 37-1% 16% 41% 32% A-dagpenge Okt % 17% 39% 31% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 26% 70% 45% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % -3% 51% 31% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 3% 100% 98% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -2% 96% 77% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -50% 100% 87% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 67% 92% 61% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 25% 100% 98% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 0% 100% 65% 16

113 Bilag: Beskrivelse af ny matchmodel Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1528/09

114 NOTAT 27. oktober 2008 Ny matchmodel hvorfor og hvordan? Vores sag Arbejdsmarkedsstyrelsen lancerer i løbet af det kommende år en ny og forbedret matchmodel. Den nuværende model med matchgruppe 1-5 bliver erstattet af en model med tre grupper: (A) Jobklar, (B) Indsatsklar og (C) Under afklaring. Dette notat indeholder en kort beskrivelse af den nye matchmodel og målet med at indføre den. Samtidig indeholder notatet en kort beskrivelse af, hvilke problemstillinger, der har været med den gamle model, og hvordan disse er søgt løst med den nye. Den nye model match A, B og C De tre kategorier i den nye matchmodel er match A, match B og match C. Baggrunden for, at dele borgerne ind i tre grupper, er den enkle, at de tre grupper skal have en forskellig indsats i jobcentret. Om borgeren skal placeres i matchkategori A, B eller C, afhænger af svarene på to grundlæggende spørgsmål: (1) Kan borgeren arbejde? (2) Kan borgeren deltage i en beskæftigelsesrettet indsats og aktive tilbud? Alle nye borgere i jobcentret skal som udgangspunkt placeres i kategori A, med mindre jobcentret aktivt vurderer, at der er grundlag for en placering i kategori B eller C.

115 Match A Jobklar. Gruppen indeholder enhver borger, der helt eller delvist er i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder i fleksjob. Det afgørende er ikke lige præcis hvor mange timer borgeren kan arbejde. Det afgørende er, at borgeren kan arbejde i nævneværdigt omfang. Match A rummer derfor mennesker med mange forskellige typer relationer til arbejdsmarkedet. I den ene ende er der nyledige, ledige med supplerende dagpenge, syge med glatsager (f.eks. et kompliceret benbrud eller et let trafikuheld) samt delvis raskmeldte. I den anden er der personer med lang ledighed bag sig samt personer med dårlige danskkundskaber eller psykiske problemer. Deres problemer er dog ikke mere omfattende, end at de kan arbejde evt. på nedsat tid eller med mere eller mindre støtte fra f.eks. en mentor, hjælpemidler eller sideløbende behandling. Personer i matchgruppe A tilhører én af tre objektive undergrupper, jf. boksen. Objektiv inddeling af personer i matchkategori A Chancerne for at få et arbejde er i høj grad bestemt af, hvor længe man har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid på offentlig forsørgelse, jo vanskeligere er det at få job. At det forholder sig sådan er der uanset om man ser på ledige eller syge overvældende dokumentation for. Derfor får jobcentrene i den nye matchmodel helt automatisk en værdifuld information om borgere i matchgruppe A: Borgeren får betegnelsen A.1, hvis vedkommende har været forsørget af det offentlige i mindre end tre måneder. Er der tale om forudgående sammenhængende forsørgelse i mellem tre og tolv måneder er betegnelsen A.2, mens A.3 er for personer, der har modtaget ydelse i mere end tolv måneder i sammenhæng. Opdelingen i kategorierne A.1, A.2 og A.3 supplerer jobcentrets individuelle vurdering og fungerer som et risikobarometer. Har eksempelvis en kontanthjælpsmodtager været uden job i mindre end tre måneder (A1) er det overvejende sandsynligt, at en effektiv modtagelse i jobcentret med fokus på ledige stillinger og jobsøgning er nok. Har borgeren omvendt været uden job i mere end 12 måneder (A.3), er der behov for en stærkere indsats fra jobcentrets side. For jobcentrene er der intet arbejde forbundet med at placere borgerne i kategorierne A.1, A.2 og A.3. Det sker af sig selv i Arbejdsmarkedsportalen. Og i Arbejdsmarkedsportalen skifter borgeren automatisk betegnelse, når tidsgrænserne for forsørgelse er passeret. Eksempelvis skifter en person automatisk fra A.1 til A.2, når forsørgelsen har varet mere end tre måneder. Match B Indsatsklar. Gruppen indeholder borgere, der ikke aktuelt kan arbejde, men som kan deltage i og drage nytte af en beskæftigelsesrettet indsats og aktive tilbud. Borgere i match B har betydelige begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet. Deres problemer er så omfattende, at de i perioden frem til næste kontaktsamtale enten ikke kan arbejde eller kun 2

116 kan arbejde få timer om ugen (under 7-8 timer pr. uge i gennemsnit) på det ordinære arbejdsmarked. Men selv om borgerne kun kan arbejde få eller ingen timer om ugen, kan de, efter jobcenterets vurdering, deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der kan f.eks. være tale om misbrugere med hyppige tilbagefald, utilpassede unge eller syge, hvor der er tvivl om både diagnose og varighed (risikosager). Så længe en borger er i arbejdsprøvning (fx med henblik på evt. indstilling til førtidspension) er vedkommende i match B. Indtil jobcentret laver en indstilling til førtidspension, skal borgeren derfor være i match B. Herefter skal borgeren være i match C, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen. Match C Under afklaring. Gruppen indeholder borgere med så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Det drejer sig f.eks. om personer, der er indlagt med alvorlig og langvarig sygdom og personer med massive psykiske problemer eller alvorlige problemer med misbrug. Jobcentret skal være i løbende kontakt med disse borgere, jf. de almindelige krav i loven om samtaler og opfølgning, og kommunen kan evt. give sociale tilbud eller behandlingstilbud, jf. lov om social service. Men borgerne skal pt. ikke have beskæftigelsesrettede aktiveringstilbud 1. Jobcentret skal sikre sig at de sociale myndigheder i kommunerne inddrages, når en borger har behov for en indsats fra sundhedsvæsnet eller en indsats af social karakter fra andre dele af kommunen, jf. mulighederne i lov om social service. Problemerne med den nuværende model Den nye model repræsenterer ikke et markant brud i forhold til den nuværende matchmodel: Der er snarere tale om en videreudvikling og en fremtidssikring. Den nuværende model har på mange måder virket efter hensigten. Den har både bidraget til at skabe et fælles sprog i jobcentrene og til at skabe en ny systematik i vurdering af lediges beskæftigelsespotentiale. Det har imidlertid vist sig, at borgerne med den nuværende matchmodel i for høj grad indplaceres efter andre kriterier end deres beskæftigelsesudsigter. Desuden lever matchmodellen ikke længere op til de krav, som jobcentrene med rette kan stille til et arbejdsredskab. Et væsentligt problem med den nuværende matchmodel er en stor uforklarlig variation i matchningen på tværs af sammenlignelige jobcentre. Det er et signal om, at modellen har nogle uhensigtsmæssigheder. 1 Borgere i kategori C kan som udgangspunkt ikke deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Det bemærkes dog, at borgere med en sygedagpengekategori 3 sag godt kan få aktive tilbud, hvis de er i stand til det, og det er relevant. De bliver i kategori C, selv om de er klar til aktive tilbud, så længe der er tale om en kategori 3 sygedagpengesag. Når/hvis de rykkes til sygedagpengekategori 1 eller 2 rykkes de til henholdsvis kategori A eller B. 3

117 Figuren nedenfor viser, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne, der vurderes som værende arbejdsmarkedsparate (match 1-3). Jobcentrene er fordelt på 10 jobcenterklynger, inden for hvilke jobcentrene er sammenlignelige. Inden for den enkelte klynge af jobcentre burde der derfor som udgangspunkt være en nogenlunde lige stor andel af arbejdsmarkedsparate. Som figuren viser, er der inden for klyngerne meget store forskelle på, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne, der er kategoriseret som arbejdsmarkedsparate. F.eks. er der inden for klynge 8 et jobcenter, der vurderer godt 10 pct. som arbejdsmarkedsparate, mens et andet mener, det gør sig gældende for over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Figur 1. Andel kontanthjælpsmodtager, der er arbejdsmarkedsparate (2007) Kilde: Jobindsats.dk. Note: Der er tale om ti klynger af jobcentre med samme rammevilkår. Jobcentrene inden for klyngen har en række grundlæggende træk til fælles. Disse fællestræk har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre, der har sammenlignelige rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater mv., ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår. Forskellene kan blandt andet skyldes forskellig praksis og indsats. SFI har i gennemført en kvalitativ undersøgelse af, hvordan kommunale sagsbehandlere i ti kommuner matchkategoriserer borgere. Konklusionen er, at sagsbehandlerne går rimeligt systematisk til værks, når de matcher. Men konklusionen er også, at deres vurdering undertiden er 2 Arbejdsmarkedsparat eller ej? en kvalitativ undersøgelse af visitationen af kontanthjælpsmodtagere i ti kommuner, SFI