Den sidste tids begivenheder

Transkript

1 11 Den sidste tids begivenheder TIL SABBATTEN 11. JUNI 2016 Ugens vers Introduktion Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes (Matt 23,12). Jesu genkomst er klimakset for den kristne tro. Jesu første komme og hans død på korset er forløberne for hans andet komme. Jesu genkomst kunne ikke ske uden hans første komme, og hans første komme ville være nytteløst uden hans genkomst. Begge er uløseligt knyttet til hinanden, om ikke i tid, så i det formål at frelse menneskeheden og gøre en ende på den store strid. Hans første komme er forbi, fuldendt og afsluttet; nu venter vi med iver og længsel på hans genkomst. I denne uge vil vi studere, hvad der siges i det 23. kapitel i Matthæusevangeliet, hvor vi finder Jesu sidste appel til nogle af de jødiske ledere om at omvende sig og tage imod ham, det eneste håb om frelse. Dernæst vil vi se på kapitel 24, hvor Jesus svarede på spørgsmålene om, hvad der ville ske før hans genkomst. I dette kapitel giver Jesus et temmelig alvorligt billede, hvor han kæder Jerusalems ødelæggelse sammen med det, der vil ske lige før hans genkomst. Men uanset, hvor vanskelige tingene vil blive, med krig, hungersnød og trængsler, gives vi løftet om, at vi skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed (Matt 24,30). På trods af bedrøvelse og slid har vi altså al grund til at glæde os. Ugens tekster 2 Mos 19,5-6 Matt 23 Joh 12,20-26 Matt 24 Joh 14,1-4 1 Thess 4,16 106

2 SØNDAG 5. JUNI 2016 Blinde vejledere Med en mægtig hånd og en udstrakt arm havde Jesus selv ført Israels børn ind i Jerusalem. På ørnevinger havde han båret dem ud af Egypten og ledt dem til sig selv. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig (2 Mos 19,5-6). På en måde havde Jesus friet til Israel på det smukke Sinaj bjerg. 2 Mos 24 fortæller, at lederne og de ældste gik op og så Israels Gud. Under hans fødder var der som et flisegulv af safirer, så rent og klart som himlen selv De skuede Gud og spiste og drak (2 Mos ). Jesus tilbød sin pagts bæger til Israel, ligesom en mand tilbyder et bæger til den kvinde, han ønsker at blive gift med og give en pragtfuld fremtid. Israel tog imod bægeret og sagde: Ja, vi ønsker altid at leve sammen med dig i det lovede land. Matt 23 Læs kapitlet hos Matthæus med denne baggrund i tanke. Hvad siger Jesus til Israels ledere? Hvilken advarsel giver han? Og hvad kan vi lære af de specifikke ting, han irettesatte dem for? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke gør os skyldige i det samme? Matt 23 var Jesu sidste desperate opfordring til en genforening med sin elskede. Men hans elskede forlod ham. Han accepterede hendes beslutning, og for sidste gang gik han ud af hendes hus templet. Se, sagde han, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt (Matt 23,38). Da Jesus forlod templet, blev det øde og tomt, ligesom den ørken, Herren til at begynde med havde reddet dem fra. Snart skulle der ske et stort skift i frelseshistorien, og disse ledere og dem, de ville føre ud i vildfarelse, ville gå glip af dette skift. Mange andre derimod, både jøder og snart også hedninger, som var åbne for Helligåndens ledelse, ville fortsætte den store opgave og det kald, som Israel havde haft. De ville blive Abrahams sande efterkommere og arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,29). I dag er vi også en del af dette folk med det samme guddommelige kald. 107

3 MANDAG 6. JUNI 2016 Tegn på de sidste tider Efter at Jesus havde irettesat de jødiske ledere, der forkastede ham, fortæller Joh 12,20-26 om et fantastisk ønske. Kristus får at vide, at nogle hedninger ønsker at se Jesus. Disse hedninger fremsætter dog først deres ønske over for jøder, der er trofaste mod Jesus. Inden længe ville noget lignende ske i meget større målestok. Nogle jøder ville fornægte Jesus; men andre ville blive de primære redskaber, hvorigennem mange hedninger ville komme til at kende ham. Hvor er det fascinerende, at dette ønske blev fremsat lige efter, at Jesus havde fortalt de jødiske ledere, at deres hus skulle blive overladt til dem selv, øde og tomt. Det gamle ville snart vige pladsen for noget nyt, for det, der altid havde været Guds hensigt: frelse for både hedninger og jøder. Matt 24,1-14 Hvilket billede giver Jesus i denne tekst både for sine trofaste efterfølgere og for verden generelt? Jesus svarer på spørgsmålene om tegn på hans komme og verdens ende. Jesus besvarede ikke disciplenes spørgsmål om henholdsvis Jerusalems ødelæggelse og den store dag for hans genkomst hver for sig. Han sammenblandede beskrivelsen af disse to begivenheder. Hvis han havde afsløret fremtidens begivenheder for disciplene, sådan som han så dem, havde de været ude af stand til at udholde det. Af barmhjertighed mod dem blandede han beskrivelsen af de to store krisetidspunkter og overlod så til disciplene selv at tolke betydningen Hele denne udredning blev ikke kun givet til disciplene, men også til dem, som skulle opleve de sidste begivenheder i denne jords historie. (Ellen White, Jesu liv, s ). En ting står meget klart i Jesu svar: de begivenheder, der fører frem til hans genkomst, er ikke kønne. Jesus forudsiger ikke en jordisk utopi eller et jordisk tusindårsrige med fred. Krig, svig, naturkatastrofer, en kirke, der bliver forfulgt, falske messiasser og til og med falske brødre. Det mest positive i denne beskrivelse er, at dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden (vers 14). Til at tænke over I Matt 24,13 siger Jesus, at den, der holder ud til enden, skal frelses. Hvad kan du gøre for at holde dig åndelig stærk midt i prøvelser, som meget let kan gøre dig svag og få dig til at opgive? Vi har set, hvordan dette er sket for andre; hvorfor er det vigtigt, at vi ikke narrer os selv til at tro, at det slet ikke kunne ske for os? 108

4 TIRSDAG 7. JUNI 2016 Jerusalems skæbne Matt 24,15-22 Hvad taler Jesus om i disse vers? Igen, hvilken slags billede giver han som svar på de spørgsmål, han var blevet stillet? Ødelæggelsens Vederstyggelighed bliver i reglen fortolket som en eller anden form for vanhelligelse eller profanering af det, der er helligt. Jesus taler tydeligvis om Jerusalems ødelæggelse, som skete i år 70 e.kr. Som vi så i går, blandede Jesus sin beskrivelse af denne begivenhed med dem, der ville ske i verden før hans genkomst. Kristus så i Jerusalem et symbol på verden, forhærdet i vantro og oprør og hastigt på vej mod Guds dom og gengældelse. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 20). Men selv midt i al ødelæggelsen forsøger Herren at frelse alle dem, der ønsker at blive frelst. I Lukasevangeliet fortæller Jesus faktisk sine disciple, at de skal flygte, før vederstyggeligheden bliver opstillet: Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse (Luk 21,2-22). Da de kristne i Jerusalem så dette ske, flygtede de ud af byen, som Jesus havde sagt, de skulle, mens de fleste af jøderne blev tilbage og omkom. Det er anslået, at mere end en million jøder omkom under belejringen af Jerusalem, og mere end andre blev taget til fange. Men under en midlertidig afbrydelse, hvor romerne uventet ophævede deres belejring af Jerusalem, flygtede alle de kristne og det siges, at ingen af dem mistede livet. Deres tilflugtssted var Pella, en by i bjergene øst for Jordan, ca. 27 km syd for Genesaret Sø. (The SDA Bible Commentary, 5. bind, s. 499). Til at tænke over Tænk over en advarsel, du engang har fået, men som du til din egen fortrydelse ikke lyttede til. Hvorfor er det vigtigt, udover at lytte til Bibelens smukke løfter, også at lytte til advarslerne i Guds Ord? 109

5 ONSDAG 8. JUNI 2016 Jesu genkomst Jesu svar i Matt 24 blev givet på spørgsmålet om tegnet på dit komme (vers 3); dvs. Jesu komme for at regere. Matt 24,23-26 Hvilken anden advarsel giver Jesus i sammenhæng med begivenheder før hans genkomst, og hvordan er dette blevet betragtet ned igennem tiden? Her møder vi Jesus, som fra et verdsligt synspunkt kun er en omvandrende galilæisk prædikant med en lille flok følgesvende; alligevel forudsiger han, at mange vil komme i hans navn og give sig ud for at være ham. Dette er selvfølgelig lige netop, hvad der er sket ned igennem århundrederne lige til vore dage, en kendsgerning, der giver os endnu et mægtigt bevis for sandheden i Guds Ord. Matt 24,27-31 Hvordan beskrives Jesu genkomst? Hvad vil der ske, når han kommer? Efter at have advaret om, at mange vil komme og påstå, at de er Kristus, beskriver Jesus, hvordan hans genkomst virkelig kommer til at være. For det første er Jesu genkomst personlig og bogstavelig. Det er Jesus selv, der kommer tilbage til jorden. For Herren selv vil stige ned fra himlen (1 Thess 4,16) er en åbenlys afvisning af dem, der hævder, at Jesu genkomst blot er symbolsk eller ganske enkelt en ny epoke i menneskehedens historie. Hans genkomst kommer til at være synlig, ligesom lynet tværs over himlen. Hvert øje skal se ham (Åb 1,7). Billedet med en basun viser, at det også kommer til at være højt og tydeligt, højt nok til at vække de døde! Og allervigtigst er det, at hvis Jesu første komme skete i ydmyghed, vil Jesus ved sin genkomst komme som en konge (Åb 19,16), der har besejret alle sine (og vores) fjender (1 Kor 15,25). Til at tænke over Hvordan kan vi i en tid med så megen uro og uvished om fremtiden i vores verden lære at finde personlig styrke og håb i løftet om Jesu genkomst? 110

6 TORSDAG 9. JUNI 2016 Våg! Jesu genkomst er kulminationen på alle de kristnes håb; det er opfyldelsen af alt det vi er blevet lovet. Hvad ville vi have uden Jesu genkomst? Vi ville rådne i jorden efter døden ligesom alle andre. Uden Jesu genkomst og alt det, den indebærer, ville alt andet i vores tro være en løgn, en farce, netop det, som kritikere og modstandere har angrebet kristendommen for. Det er egentlig ikke så mærkeligt, at nogle kristne i deres iver og forventning om hans genkomst har sat datoer for hans komme. Der er trods alt så meget, der afhænger af dette komme. Vi ved selvfølgelig, at enhver dato, som indtil nu har været forudsagt om Jesu genkomst, har været forkert. Matt 24,36.42 Hvordan forklarer denne tekst, at de, der sætter datoer for Jesu genkomst, er forkert på den? Og fordi vi ikke ved nøjagtigt, hvornår Jesus kommer igen, bliver vi opfordret til at være rede og våge. Matt 24,42-51 Hvad siger Jesus her om, hvad det vil sige at våge og være rede for hans genkomst? Jesus er meget klar: vi ved ikke, hvornår han kommer igen. Han kommer faktisk, når han er mindst ventet. Derfor må vi altid være rede for hans komme. Vi må leve sådan, at han kunne komme når som helst, selv om vi ikke ved hvornår. Den tanke, at der vil gå lang tid, før han kommer igen, så jeg kan leve, som jeg har lyst til, er lige netop den holdning, Jesus advarer imod. Det må være vores ønske at være trofaste, fordi vi elsker Jesus og ønsker at gøre det, han siger, uanset hvornår han kommer igen. Og med alle de tekster, der advarer om den kommende dom, især over dem, der behandler andre dårligt, betyder tidspunktet for Jesu genkomst egentlig ikke noget. Før eller senere vil dommen komme. Til at tænke over Hvordan kan vi som syvendedags adventister, som i så lang tid har troet på Jesu genkomst, sikre os, at vi selv ikke på en umærkelig måde begår den samme fejl som den dårlige tjener? 111

7 FREDAG 10. JUNI 2016 Til videre studium I sammenhængen med de begivenheder, der beskrives i Matt 24, sagde Jesus også: Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker (vers 34). Dette vers har ført til meget forvirring; for det er jo tydeligt, at alle disse ting ikke skete i løbet af en enkelt slægts tid. Dr. Richard Lehmann skriver i The Handbook of Seventh-day Adventist Theology, at det græske ord, der oversættes med slægt, svarer til det hebraiske ord dŏr, som ofte bruges til at beskrive en gruppe eller klasse mennesker, som fx en genstridig og trodsig slægt (Sl 78,8). Jesus brugte altså ikke ordet til at beskrive tid eller datoer, men til at beskrive den onde gruppe mennesker, som han havde talt om. I overensstemmelse med denne gammeltestamentlige brug benyttede Jesus ikke udtrykket denne slægt i en tidsmæssig betydning, men for at henvise til en bestemt gruppe mennesker. Den onde slægt ville indbefatte alle, der deler onde karakteregenskaber (Matt 12,39; 16,4; Mark 8,38). (Handbook of Seventh-day Adventist Theology (Hagerstown: Review and Herald Publishing Association, 2000), s. 904). Ondskab vil med andre ord blive ved med at eksistere lige til tidernes afslutning, til Jesu genkomst. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan forholder vi os som syvendedags adventister til det, der tilsyneladende ser ud som en forsinkelse af Jesu genkomst? Er forventningen om, at han skal komme igen inden for en bestemt tidsperiode ikke det samme som at fastsætte en dato? Hvordan finder vi den rette balance i, hvordan vi forholder os til hans komme? Hvordan undgår vi den dårlige tjeners holdning, samtidigt med, at vi undgår den holdning, som ser tegn på verdens umiddelbare undergang i hver eneste avisoverskrift? Hvilken holdning bør kendetegne os, som venter på Jesu genkomst? 2. Læs Jesu beskrivelse af, hvordan hans genkomst vil blive igen. Hvordan adskiller dette sig fra nogle af de populære opfattelser af Jesu genkomst? Hvorfor tror så mange på noget, der er direkte imod Bibelen, når vi ser, hvor tydelig teksten er? Hvilke argumenter bruger de for at forsvare deres synspunkter, og hvordan bør vi svare på dem? Hvordan lærer vi at leve med forsinkelser? Hvilke bibelske personer var nødt til at leve med forsinkelser, og hvad kan vi lære af fx af Josef, Abraham og Sara, Kaleb og Josva? Og hvad siger Åb 6,9-10 om forsinkelser?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 11. JUNI 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Sammenlign Matthæus 24 med henholdsvis Markus 13 og Lukas 21. Lad evt. et af klassens medlemmer forberede en sådan sammenligning for klassen. - Hvad er de større forskelle mellem den måde, Jesu tale på Oliebjerget gengives på i de tre evangelier. - Hvad er centrale fællestræk mellem dem? Jesus nævner direkte Daniel ved navn som profet og citerer fra Dan 9,27. - Kan du finde andre specifikke ligheder mellem Daniels profetier og Jesu tale? Læs Matt 24,4-8 nøje. Jesus taler her om de traditionelle tegn på krise, krig, hungersnød, jordskælv osv. - Er disse begivenheder de afgørende tegn på verdens ende? Eller er de blot typiske tegn på, hvordan verden udvikler sig? - Hvad er ifølge Matt 24,14 det afgørende tegn på Jesu komme og verdens ende? Hvis Jesus havde vist billeder - Lav evt. en kort power point præsentation, som Jesus ville have brugt i dag! Uddybende spørgsmål Mødet med dagligdagen Ned gennem tiden har kristne (og andre) ofte elsket snak om katastrofer. Begivenheder i den politiske verden eller i naturen får med jævne mellemrum mennesker til at slå fast, at nu er tiden kommet for (1) Jesu genkomst, (2) prøvetidens ophør, eller andre skelsættende begivenheder i endens tid. - Hvordan skal vi reagere på forudsigelser om enden i lyset af de mange fejlslagne fortolkninger? - Hvad skal vi lægge vægt på i vores anvendelse af Bibelens profetier? Hvad bør vi undgå? - Hvad er for dig afgørende argumenter for vores tro på, at Jesu genkomst er nær? Del dem med klassen. Har du mødt mennesker, der har mistet troen, fordi andre kristne blev ved med sensationelt at spekulere i tidsfæstelse af Jesu komme eller på katastrofer som tegn på enden? 113

9 DIALOG TIL SABBATTEN 11. JUNI 2016 Nogle trosretninger gør meget ud af, at Jesu komme ikke er umiddelbart synligt, at Jesus fx allerede er kommet og er set med troens øje, eller at Jesu komme betyder en hemmelig bortrykkelse fra jorden af de troende. - Hvad vil du med henvisning til Jesu profeti i Matt 24 (se specielt versene og 30-31) sige til sådanne ideer? Personligt kristenliv Baggrund Forstå det bedre Tænk over, hvordan du indretter dit liv. Hvordan præges dine planer og drømme af troen på Jesu genkomst og oprettelsen af det evige gudsrige? Jesus ikke bare henviser direkte til profeten Daniel. I Matt 24,9-14 anvender han et mønster eller en begivenhedsrække, som vi genfinder i Daniels Bog: frafald (Dan 8,12, jf. 11,30-33) efterfulgt af forfølgelse (Dan 8,12-13), lovløshed (Dan 7,25, jf. 11,36-37, se også 2 Thes 2,8), og endens tid (Dan 8,17-19). Disse henvisninger forudsætter, at tilhørerne kendte Daniels Bog godt. Det kan være grunden til, at Matthæus, hvis hovedpublikum var jøder, indeholder flere af disse henvisninger, hvor Lukas og Markus indeholder en lidt forenklet udgave af Jesu tale. Lektierne får ikke plads til også at berøre Jesu fortsatte tale i Matt 24,42-25,46. Men Jesu lignelser i disse kapitler er værd at tage med, fordi de understreger en meget vigtig pointe: Jesus ville ikke komme tilbage så hurtigt, som de første kristne troede. Der ville gå tid. Der var en gerning at udføre for kirken. Det kunne trække ud, så medlemmer faldt i søvn. Vi har talenter, der skal bruges i denne verden. Selv om Jesus ikke fortæller klart, hvor langt tid der ville gå, bringer han i disse lignelser en tydelig advarsel om ikke at tro, at det absolut ville ske med det samme. 114

10 NOTER TIL SABBATTEN 11. JUNI