MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!

Transkript

1 MarieBladet Ansvar - Magt - Indflydelse Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i Beboer boere e i bestyrelsen elsen - det er vi andre,, der må ændre os Indfly lydelse som en byr yrde -- et bud på en løsning Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!! Ligevær værdighed -selvfølgelig! Leder Medansvar - en indlysende forpligtelse November 2006 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden På fotografiet er den glade vandringsmand og forhandlingsleder Ulla Thomsen standset op for at orientere sig om den rette vej til Sandiago de Compostela. Læs hendes artikel på side 4 og 5 Ansvar - Magt - Indflydelse! 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Vi siger og skriver alle, at personer, der ikke er umyndige eller umyndiggjorte har myndighed over deres private liv og bør medinddrages i forhold, der påvirker deres livssituation i væsentlig grad. I dette nummer af MarieBladet er det især artiklerne om forskellige former for indflydelse, der debatterer dette emne. Hvordan kan vi sikre Mariehjemmenes beboere den indflydelse, vi mener, de har krav på Vil de have den? Er de enige om, at de har fået den i de eksisterende organer? Skal vi i højere grad åbne bestyrelserne? De hurtige svar er de nemme de holdbare er de svære. Vi skal imidlertid finde løsninger, der imødekommer ønsker om beboernes reelle indflydelse på forhold, der vedrører deres daglige tilværelse. Det hele starter med den gedigne selvbestemmelse og den gensidigt respekterende dialog. Demokratisk udpegede råd og bestyrelsesrepræsentation er andre varianter. Det er også centralt, hvor stort indflydelsesregistret er. Ved de traditionelle overenskomster med kommunerne var råderummet minimalt; vi har i Mariehjemmene forøget det med vores særligt udviklede friplejehjemsstatus, og i lovudkastet vedrørende friplejeboligerne bliver situationen atter ny. Endelig er der aspektet, som hænger sammen med, hvor stor en del af ens tilværelse, der er påvirket af benyttelsen af et Mariehjem bor man der i en uge eller i årevis? det giver naturligvis en forskel i behov for indflydelse. Mon ikke vi kommer tilbage til problematikken mange gange i den kommende tid? De aspekter, vi skal have med, er både beboernes, personalets, ledelsens, bestyrelsernes og det offentliges ansvar, magt og indflydelse, så det er ikke sikkert, det bliver så nemt. Vi ønsker jer alligevel god læselyst, så vi kommer videre med debatten! Redaktionen

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Lone Markussen (lm) FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Ansvar - Magt - Indflydelse... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Beboerindflydelse i socialpsykiatrien Indflydelse??...tjah!!... 8 Når indflydelse bliver for meget... 9 Beboere som ligeværdige medlemmer af bestyrelsen Fra den store verden Fælles overenskomst og arbejdstidsregler i Mariehjemmene Bagsiden Mariehjemmene lige nu Kai-Ole Gustav fylder 60 år - Planer om lukning af Rikke Mariehjemmet Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på

4 Fra den store verden Det hele startede med, at de gamle (helt tilbage fra 1982) tiltrædelsesoverenskomster trængte til et eftersyn. Dansk Sygeplejeråd opsagde derfor de gældende overenskomster med henblik på fornyelse. I begyndelse af 2006, indledte vi forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne med Fonden Mariehjemmene. Vi fik hurtigt afdækket behovet for nytænkning i forhold til de opsagte overenskomster, der alle fulgte overenskomsten indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening. Ulla Thomsen, forhandlingsleder for de faglige organisationer og en sand vandringsmand Dansk Sygeplejeråd ville gerne nå et resultat, der til dels fraveg vilkårene for kommunalt ansatte sygeplejersker, og Fonden Mariehjemmene ville gerne forenkle arbejdet med de forskellige overenskomster og aftaler, som var gældende for de mange faggrupper på Mariehjemmenes forskellige plejehjem, bofællesskaber og botilbud. Forhandlingsleder Ulla Thomsen fortæller historien om Fælles overenskomst og arbejdstidsregler i Mariehjemmene Sundhedskartellets samarbejde Målet blev altså at indgå en helt ny selvstændig overenskomst indgået sammen med de organisationer i sundhedskartellet, der har medlemmer ansat på Mariehjemmene samt en ny arbejdstidsaftale, som også gælder FOA (Social og Sundhed samt Kost og Service) og SL (Socialpædagogernes Landsforbund). Sundhedskartellets organisationer arbejder tæt sammen, især når det drejer sig om overenskomster og aftaler på 4 det amtskommunale arbejdsgiverområde. På det private område var ikke store erfaringer, men her så vi en mulighed for at udvide samarbejde; og det blev første gang, så mange af Sundhedskartellets organisationer skulle arbejder sammen om overenskomstindgåelse på det private arbejdsgiverområde. Arbejdsfordelingen fejlede ikke noget Sundhedskartellets organisationer var fælles om at udarbejdede forslaget til overenskomsten, og Fonden

5 Ansvar - Magt - Indflydelse Mariehjemmene tog sig af koordineringen med FOA og SL i udarbejdelse af et forslag til en arbejdstidsaftale. Den fælles arbejdstidsaftale I forhold til de arbejdstidsaftaler, der er forhandlet mellem organisationer og arbejdsgivere på det offentlige område, er der her tale om en decentral arbejdstidsaftale. Blot er aftalen ikke udarbejdet for en enkelt arbejdsplads, men for en hel gruppe af selvejende institutioner med det til fælles, at de enkeltvis skal tiltræde aftalen. Rigtig mange af arbejdstidsaftalens vilkår er identiske med vilkårene i den kommunale arbejdstidsaftale fra Men der er også forskelle. Bl.a. bestemmelsen om at 1. maj ligestilles med en søgnehelligdag er en forbedring. Aftalen fastlægger desuden, at alle arbejdstidsbestemte tillæg som udgangspunkt indregnes i lønbrøken, og derved bliver pensionsgivende. Det er en klar forbedring. For sygeplejersker betyder aftalen desuden en forbedring af aften- og nattillægget. Fakta-box Hvem er med i arbejdstidsaftalen Aftalen indgås mellem Fonden Mariehjemmene og de faglige organisationer. Men for at arbejdstidsaftalen kan blive gældende i de enkelte Mariehjem, skal den tiltrædes af hjemmet. Dermed understreges det overfor alle, at de enkelte Mariehjem er suveræne i forhold til en sådan aftales indgåelse. Det enkelte Mariehjem skal således tage aktiv stilling til aftalens indhold. Organisationernes fællesoverenskomst Overenskomsten er indgået mellem på den ene side Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Kost & Ernæringsforbundet samt Danske Afspændingspædagoger og Fonden Mariehjemmene på den anden side. Mange af vilkårene er genkendelige i forhold til det kommunale område, men der er sandelig også tale om forskelle. Alle ansatte efter overenskomsten er omfattet af en pensionsordning på 16,3 %, hvilket for sygeplejersker er noget bedre end de 13 %, der ydes ved ansættelse i kommunale institutioner. Timelønnede er omfattet af retten til løn under sygdom for de planlagte vagter dog maksimalt i 4 uger - hvis de gennem en periode på 6 måneder har haft gennemsnitligt 32 timers tjeneste pr. måned. Tilsvarende er de berettiget til et opsigelsesvarsel, hvis længde afhænger af deres ansættelsestid, og som kan udgøre op til 3 måneders længde. Overenskomster og aftaler forventes underskrevet i løbet af oktober måned, idet redaktionelle forhold er afklaret. Processen Det har været en spændende og god proces at få alle de forskellige faggruppers ønsker og vilkår flettet sammen i et sæt fremadrettede aftaler, som er kendetegnet ved såvel forenkling, som forbedring og fleksibilitet. Fra forhandlingerne blev indledt til overenskomsten skrives under, er gået ¾ år. Det er længere tid end overenskomstfornyelse sædvanligvis tager. Men det tager nu engang længere tid at nå igennem forslag, ændringer og diskussioner, når så mange parter er inddraget, og alle forhold skal tages i betragtning. De faglige organisationer består af: - FOA Fag og Arbejde (Social og Sundhed samt Kost og Service) - Dansk Sygeplejeråd - Socialpædagogernes Landsforbund - Ergoterapeutforeningen - Danske Fysioterapeuter - Danske Afspændingspædagoger samt - Kost og Ernæringsforbundet. Efter min opfattelse har overenskomstfornyelsen været en rigtig vinder vinder situation, og vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Fonden Mariehjemmene. Ulla Å. Thomsen Forhandlingsleder/DSR 5

6 Fra vores egen verden Som bekendt er vi på Rose Marie midt i en større til- og ombygning. Mens byggeriet står på, er vi flyttet til Sct. Lukas Stiftelsen. Vi flytter tilbage til Det nye Rose Marie i februar måned næste år. Når vi flytter ind i de nye bygninger, deles vores organisation (i lighed med andre institutioner i Mariehjemmene) op i to dele: en selvejende boligdel efter almenboligloven og en selvejende servicedel efter serviceloven. Efter almenboligloven skal beboerne være i flertal i bestyrelsen! Jamen, kan vores beboere, der er psykisk syge, magte at besætte de fleste pladser i bestyrelsen? Det spørgsmål skal vi svare på, inden vi flytter tilbage. Henrik Nielsen, bestyrelsesformand i Bofællesskabet Rose Marie i Hellerup Beboerindflydelse i socialpsykiatrien Kan de psykisk syge i større omfang inddrages i bestyrelsesarbejde? Hidtil har det været den stedlige kommunalbestyrelse eller beboernes interesseorganisationer, der har udpeget de personer, der skulle varetage beboernes interesser i bestyrelsen, idet det har været antaget, at beboerne, på grund af deres psykiske lidelse, ikke magtede at indtræde som egentlige medlemmer. Argumenterne har bl.a. været, at de ville få svært ved at håndtere den nødvendige fortrolighed i bestyrelsesarbejdet, især i forhold til de andre beboere, og at det vil være vanskeligt at føre en fri debat om en beboer, når en beboerrepræsentant var til stede. Endvidere, at det ikke ville være rimeligt at pålægge dem et bestyrelsesansvar fuldt ud, især hvad angår bestyrelsesmedlemmernes økonomiske hæftelse. Også risikoen for at beboerrepræsentantens psykiske lidelse kunne forværres og spørgsmålet om en psykisk 6 syg overhovedet kunne overskue bestyrelsesarbejdet, har været inde i de hidtidige overvejelser. Det er karakteristisk, at det har været os, der kommer udefra, der i et ønske om at vise omsorg for de psykisk syge, har taget nogle hensyn, som vi nu må overveje betydningen og konsekvenserne af. Har kun observatørstatus På den anden side har der i Mariehjemmene været et udtalt ønske om at give beboerne større indflydelse på deres egne forhold. De har derfor gennem en hel del år haft mulighed for at udpege et medlem til bestyrelsen med observatørstatus. Hvis vi ønsker at ændre på den hidtidige praksis, ville det være hensigtsmæssigt at gøre det i forbindelse med, at vi flytter tilbage til Brodersens Alle.

7 Ansvar - Magt - Indflydelse Forinden skal vi afklare med os selv, om vi tror, det vil være muligt fuldt ud at tage udgangspunkt i almenboliglovens intention om beboerindflydelse? eller om vi skal arbejde for at beboerne, af menneskelige og faglige grunde, så skånsomt som muligt inddrages i bestyrelsesarbejdet ved fortsat at være medlem med observatørstatus? Skal der tages særlige hensyn? Som jeg vurderer vores hidtidige erfaringer, har det vist sig, at beboernes repræsentant fuldt ud har været på det rene med, hvad der foregår i bestyrelsen. Beboerrepræsentanten har dog haft vanskeligt ved at deltage i debatten på grund af det tempo, møderne har været afviklet i og de øvrige medlemmers undertiden indforståede samtale. Det har været nyttigt, især i forbindelse med planlægningen af det aktuelle byggeri, at kunne spørge til beboernes mening og ønsker omkring de nye boliger. Kan der tales om alt? Samtalen mellem beboerrepræsentanten og medlemmerne i øvrigt har givet medlemmerne en god indsigt i, hvad det vil sige at være psykisk syg og i hvilke forventninger, man kan have til samarbejdet med en psykisk syg. Bekymringen om, at det ville være vanskeligt at drøfte en beboers særlige forhold har vist sig ikke at have den store betydning, idet bestyrelsen har taget udgangspunkt i, at det er forstanderen, der tager sig af den enkelte beboers særlige forhold og kun hvis forstanderen skønner, der er noget principielt, forelægges dette for bestyrelsen. Hvem har de største problemer? Jeg tror, at de fleste medlemmer har oplevet, at den usikkerhed og ængstelse, der kan være forbundet med at være sammen med og tale med en psykisk syg, nærmest ingen betydning har haft. Det har været en god læreproces for begge parter, og det har vist sig, at barriererne for at inddrage beboerne i bestyrelsesarbejdet nok i så høj grad skal findes hos os udefra. Skal beboernes pårørende i bestyrelsen? Jeg synes således, at mange ting taler for at øge beboernes indflydelse i bestyrelsesarbejdet. Men hvordan gør vi det? Der er utvivlsomt mange løsninger, og dette indlæg skal kun betragtes som et oplæg til debat. Et er sikkert, beboerne ønsker ikke, at de pårørende skal inddrages i bestyrelsesarbejdet. De er flyttet hjemmefra, og de ønsker at blive betragtet som voksne i forhold til deres pårørende. 7 Kommunalbestyrelsen udpeger Løsningen med at lade den stedlige kommunalbestyrelse eller interesseorganisationerne udpege bestyrelsesmedlemmer til at varetage beboernes interesser, virker formynderisk og er efter min mening en nødløsning. Men hvis det viser sig, at beboerne på grund af deres sygdom eller af anden grund ikke kan eller vil vælge bestyrelsesmedlemmer af deres egen midte, kan det dog være nødvendigt at søge nogle uafhængige medlemmer udpeget udefra. Hvordan kunne det gøres? Ellers vælger beboerne selv af deres midte bestyrelsesmedlemmer, og forstanderen er behjælpelig med alt det praktiske omkring valget, ligesom forstanderen sammen med sine medarbejdere aktivt søger at motivere og understøtte beboernes deltagelse i bestyrelsen. De valgte beboermedlemmer bør have tilbud om rådgivning og anden støtte af en person, de kan bruge i deres forberedende bestyrelsesarbejde, og de kan også vælge at bede denne person ledsage dem til bestyrelsesmøde. Hvis det skal lykkes... Usikkerheden om hvorvidt beboerne ønsker at indtræde og aktivt deltage i bestyrelsesarbejdet, og om hvordan samarbejdet mellem de psykisk syge og os udefra vil kunne tilrettelægges, bør afprøves i en forsøgsperiode af mindst 2 års varighed. Herefter evalueres erfaringerne af fagfolk, der er uafhængige. Hvis en øget beboerindflydelse skal lykkes, er det især os udefra, der må foretage de nødvendige ændringer af, hvordan vi hidtil har båret os ad. For gods ordens skyld skal jeg tilføje, at jeg forudsætter at en øget beboerindflydelse også gennemføres i bestyrelsen for servicedelen. Fakta-box Beboerne (en) sidder i følgende bestyrelser med observatørstatus: Rose, Ellen, Mette. Beboerne (en) sidder i følgende bestyrelser som ordinært medlem: Else. Beboerne deltager ikke på nogen måde i bestyrelsesarbejdet i følgende hjem: Dorthe, Rikke, Kirsten, Karen, Louise, Hanne, Line og Birthe.

8 Fra vores egen verden Flemming Høj Jermiin Interview med en datter med meninger. Lis Fisker s gamle far bor på plejehjem. Nærmere bestemt på Dorthe Mariehjemmet. -Havde det nu været hendes gamle mor, kunne det måske været gået sådan, at hun kunne have boet hos Lis. Men ikke far. Han har altid været herre i eget hus, og der er masser af grunde til, at det ville have været en skidt idé for alle parter. Så nu bor han her. Og det er godt. Han har jo nemlig bl.a. Lis til at ta sig af sig. Til at sørge for, at der sker ham hans ret. Og på den måde: at alle gamle på plejehjemmet får deres ret og bliver hørt. Lis sidder nemlig med i BrugerPårørendeRådet og bruger dér energi på at leve op til sin egen opfattelse af at være en god datter: én, der ta r sig af... Indflydelse??...tjah!! På det seneste møde i BrugerPårørendeRådet lå der en nydelig dagsorden, sådan som der plejer. Med punkter og bilag og alt det, der hører sig til. Punkt 2 var godkendelse af referatet fra forrige møde, og punkt 5 var drøftelse af den seneste rapport om kommunalt tilsyn. Så derfor var der på et tidspunkt også udsendt et nydeligt referat fra forrige møde, og et bilag til dagsordenen var en nydelig rapport om det kommunale tilsyn. Det hele er simpelthen så nydeligt og ordentligt, og det fik mig pludselig til at sidde med den kætterske tanke, at: hvad er det egentlig for et råd, vi sidder i? Hvem har fundet på det her, og hvorfor er vi sådan en forsamling, der skal sidde og blive enig med plejehjemmet om, at det hele er så nydeligt og pænt? Og oppe i kommunen kan de komme på tilsyn og lave en nydelig rapport, og om lidt er vi så også enig med kommunen i, at det alt sammen er så nydeligt og pænt. Og så er vi alle sammen glade!! Kommunen. Plejehjemmet. Seniorrådet. BrugerPårørendeRådet. De pårørende. Beboerne. Ja, det er lige før, at så er Folketinget også glade!! For de har jo opfundet alle de her systemer...! Og mit dilemma er jo: Ja, men det er da sikkert også alt sammen pænt og nydeligt!! Jeg har spil me ingen viden eller erfaring om noget andet. Jeg tror på og regner med, at det faktisk er pænt og nydeligt! Min fornemmelse er bare, at BrugerPårørendeRådet på én eller an- 8 den måde bliver et sted, der blåstempler tingenes tilstand, sådan at alle kan være glade. Men jeg spørger da mig selv: Hvor meget magt og reel indflydelse kan Rådet ærlig talt få? Hvor megen indflydelse kan det overhovedet magte at have?? Når jeg ser på min far og i øvrigt på mange af de mennesker, der bor her, må jeg da sige, at jeg kan være stærkt i tvivl om hele dette system. De fleste af de gamle er jo reelt så svage, at de har rigtig svært ved at træffe beslutninger. Vil du en tur i haven, Milton? kan de spørge min gamle far, og hva svarer han? Det ved jeg ikke! Hva siger Lis? Vil du have en trøje på?.. Det ved jeg ikke! Hva siger Lis? De allermindste ting ta r han ikke stilling til, og når jeg tænker tilbage på min far, da han var i sine velmagtsdage: der var der jo ikke noget, han ikke tog stilling til! Han blandede sig i alt, havde mening om alt, ville bestemme alt... Lis Fisker - en datter med meninger Og min far er jo ikke anderledes end så mange: de fleste gamle har svært ved at træffe beslutninger og tage stilling, ligesom rigtig mange ikke orker eller vil være uenig med nogen. Det er mit motiv for at gå ind i arbejdet i BrugerPårørendeRådet. Jeg vil være min fars garant. Men hvor meget kan vi som pårørende i virkeligheden se? Hvor meget ved vi? Og det, vi tror, vores gamle ønsker: hvor meget er vores egen idé, og hvor meget er i virkeligheden min fars mening? Det betyder ikke, at man skal nedlægge rådet, men jeg siger bare: man skal passe på, ikke at blive systemets blå stempel af, at alt er i den skønneste orden, og man skulle nok se på, om de overordnede regler er gode nok til at sikre, at de gamle får reel indflydelse. At der bliver taget de kampe, der skal tages! Siger Lis Fisker med et smil og med et blik, der viser, at skulle det komme til det, er hun for sin del klar til det...

9 Ansvar - Magt - Indflydelse Når medindflydelse bliver for meget Vedtægterne for Dorthe Mariehjemmet har eksplicit anført, at en beboerrepræsentant skal have sæde i bestyrelsen. Med denne stol besat ville bestyrelsen bestå af syv personer. Gennem de seneste tre år har der mange gange været forsøgt rekrutteret et nyt bestyrelsesmedlem. Det er sket i den samme periode, som bestyrelsen har ført langvarige forhandlinger med kommune, byggerådgivere, jurister og naboer om en byggesag til over 160 mio. kr., løbende over tre år. Bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav gør her status over de forgæves anstrengelser med at løse opgaven med at leve op til vedtægternes bestemmelse og gør sig betragtninger over det indbyggede paradoks i de gode hensigters møde med virkeligheden og kommer med et bud på, hvad der kunne gøres. Er det en byrde at have indflydelse? Nej, vel! Det går da i almindelighed for at være et værdifuldt gode. Ja, en demokratisk rettighed, der bør hæges om. Ikke desto mindre oplever mange den netop som en byrde. En indflydelse, som samfundet forventer sig at den enkelte udnytter. Bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav Dorthe Mariehjemmet i Rødovre Den fortravlede børnefamilie kan have svært ved at honorere en forventning om, at en familiefar eller -mor stiller op til skolebestyrelsesvalg, når man har svært ved at få timerne i hverdagen til at slå til. Også selvom man i grunden har en mængde synspunkter, som man havde lyst til at gøre gældende. Den begrænsede forældredeltagelse i skolebestyrelserne skyldes måske ikke så meget manglende interesse som manglende overskud. I den anden ende af aldersskalaen opleves det manglende overskud også, selv om årsagerne her selvfølgelig er ganske anderledes. Det er vanskeligt at få valgt en plejehjemsbeboer til at træde ind i f.eks. en selvejende institutions bestyrelse. Ikke på grund af manglende tid, men på grund af svækkede kræfter og nedslidte åndsevner. Den indflydelse, som vi - de fleste af os - opfatter som et vigtigt og afgørende element i vor samfundsopbygning, kan altså i konkrete sammenhænge gå hen og blive en byrde. Det kan endda blive en fravalgt byrde af så mange, så en institution mister en dimension i sin demo- 9 kratiske opbygning, hvis ikke andre går ind og varetager de svagere medborgeres interesser. At inddrage de pårørende i nær sammenhæng med beboeren lægges der op til i Bruger-Pårørende-Rådene. Al den stund at en pårørende er et nærtstående familiemedlem, oftest en datter eller en søn, kunne det virke nærliggende netop at lade en pårørende bære den demokratiske byrde også at sidde i en bestyrelse, så længe familiemedlemmet er beboer på institutionen, valgt til opgaven af Bruger-Pårørende-Rådet. Ingen kan påstå, at dette vil være en let løsning. Der er ofte divergerende synspunkter på beboerens tarv mellem på den ene side plejepersonale / ledelse og på den anden side de pårørende. Begge parter mener ofte med hver sin baggrund, at være den, der bedst forstår den ældre medborgers behov og ønsker. Men det er mere konstruktivt at føre dialog med en uenig partner end at have en gensidig konfrontation. Lad os i højere grad bruge pårørende i ansvarlige bestyrelsesposter. Artikel af Kai-Ole Gustav

10 Fra vores egen verden Der eksisterer i øjeblikket 12 Mariehjem. Hvert hjem har en eller to bestyrelser, afhængigt af om boligerne er almene eller ej. Bestyrelsernes medlemmer er meget forskellige med hensyn til alder, baggrund o.s.v. I nogle af bestyrelserne deltager en repræsentant for beboerne i hele bestyrelsesmødet i andre er han/hun med under udvalgte punkter og i få bestyrelser er der ingen beboerrepræsentation. I Mariehjemmenes bestyrelser deltager beboeren hovedsageligt som observatører og kun i én bestyrelse (almene plejeboliger) er en beboer fuldgyldigt medlem. Kun meget, meget få beboere er umyndiggjorte stort set alle kan derfor stemme, gældsætte sig og har de samme rettigheder, som andre mennesker. Hvorfor skulle de ikke kunne være medlemmer af en bestyrelse på lige fod med andre? Det er beboernes hverdag, der kan blive påvirket af de beslutninger, der tages på møderne, og derfor kan man spørge sig selv, om det ikke er rimeligt, at de har indflydelse og er med i dialog og drøftelser eller blot er med på en lytter, som andre bestyrelsesmedlemmer? Har det nogen mening i denne sammenhæng at tale om, at Det er den, der har skoene på, der ved, hvor den trykker? Beboere som ligeværdige medlemmer af bestyrelsen Hvorfor inkluderes beboerne ikke i bestyrelsesarbejdet, spørger Debbie Nilsson Der er intet til hinder for at beboere, der ikke er umyndiggjorte, kan blive medlemmer af en bestyrelse. Ved vi i øvrigt om de bestyrelsesmedlemmer, vi godkender, er umyndiggjorte? Ingen potentielle medlemmer bliver bedt om at vise ren straffeattest, eller bevise at man ikke er psykisk syg, misbruger eller måske kriminelt involveret. Og sådan skal det selvfølgelig være! Men det kan opfattes, som om at beboeren ikke kan kvalificere sig. Kan beboerne overskue de økonomiske konsekvenser ved bestyrelsesarbejdet? Det kan vel ind imellem også være svært for os alle og derfor er der er ansat en regnskabschef og revisor, som holder øje med økonomien - til alles bedste. Mon ikke en samlet bestyrelse med dette bagland, vil råbe vagt i gevær, før det går galt? Skulle det ske, at en forstander tager af kassen vil det være lige så nemt at blive snydt eller svært at gennemskue for en beboer som for en formand. Kan beboerne honorere tavshedspligten? Alle mennesker kan pålægges tavshedspligt og hvorfor tror vi, at beboerne vil videregive oplysninger, men ikke tiltror andre den samme dårlige egenskab? Hvis der er punkter, hvor bestyrelsesmedlemmer er inhabile, forlader man naturligvis mødet - på samme måde som en beboer må gøre det. 10 Debbie Nilsson giver sin kommentar til debatten. Debbie er ansat som udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene.

11 Ansvar - Magt - Indflydelse Genkendelige enkeltsager bør ikke drøftes på møder - som oftest kommer de ikke andre ved end de implicerede og bør derfor foregå i et andet forum og hvilke emner eller forhold kan der ikke tales åbent om? Beboerne kan få det dårligt Beboerne kan også få et løft og dermed få det bedre. Følelsen af at tage ansvar, være med i beslutninger eller blot føle sig hørt, giver os alle en fornemmelse af at være betydningsfulde. Ligger der udover begrundelserne og argumenterne - traditionelle holdninger og fordomme om at vi ved bedst og at beboerne kan ikke tage vare på sig selv og det er grunden til at vi må tage over? I bestræbelserne for at yde omsorg for beboerne overskrides måske deres ret til at have valgmuligheder. Jamen, ønsker beboerne at være bestyrelsesmedlemmer Forudsætningen er selvfølgelig, at beboerne ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet. Personale og bestyrelse kan gøre meget for at motivere - indgyde tryghed, og støtte op om at turde. Det er selvfølgelig vigtigt, at beboerne forstår, hvad de går ind til og derfor bør informationen foregå på forskellige niveauer i forhold til den enkelte beboer. Erfaringerne viser, at det er beboere med et vist overskud, der først kaster sig ud i opgaverne. Men sker der først en udvikling, følger andre ofte efter. Og er det så nu, der bliver sagt. Det er altid de ressourcestærke beboere, der repræsenterer de svage - mon de kan tale deres sag? Sådan er det nok i alle sammenhænge. Nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer bliver vel opfordret og accepterede, fordi de netop har overskud og ressourcer til at indgå i et sådan arbejde? Ingen er i tvivl om, at de kan varetage de svages interesser. Samfund og lovgivning udvikler sig heldigvis mere og mere i retning af en større forståelse for at tænke os - i stedet for dem og os. Beboerne skal kende deres rettigheder og valgmuligheder, og vores opgave er at informere og støtte dem i at turde bruge dem. Debbie Nilsson 11 Fakta-box Hvad siger loven? I almenboligloven er det bestemt, at i almene ældreboliginstitutioner, herunder selvejende almene ældreboliginstitutioner, skal beboerne have flertallet i bestyrelsen. Udgangspunktet er, at flertallet af bestyrelsen vælges af og blandt beboerne. I selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at beboerrepræsentanterne i bestyrelsen (altså flertallet af bestyrelsen) udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Lovens kriterium er svage og plejekrævende og ganske vidt. Det er kommunalbestyrelsen, der udøver skønnet over, hvorvidt beføjelsen skal gøres gældende. Da beboere hører med til den kreds, hvorfra udpegning kan ske, må som et vigtigt element i det skøn, der skal udøves af kommunalbestyrelsen, indgå, om beboerne betragtet som en helhed er så svage og plejekrævende, at de ikke samlet set kan udøve beboerdemokratiet på en betryggende måde. Beboerdemokratiet vil næppe kunne praktiseres, såfremt blot 25 % af beboerne er i stand til at udøve det. Kredsen, hvorfra der skal udpeges bestyrelsesmedlemmer, er ligeledes vid. Det eneste krav, der stilles i denne forbindelse er, at de udpegede kan varetage beboernes interesser (på betryggende vis). Reglerne om beboerdemokrati gælder ikke for de institutioner, der udfører pleje- og omsorgsopgaverne ( serviceinstitutionen ) og heller ikke for de plejehjem, der drives i medfør af overgangsbestemmelserne i Serviceloven (friplejehjem og hjem med driftsoverenskomst). I det foreliggende udkast til lov om friplejehjem vil beboernes retsstilling som lejer af en bolig i det væsentligste blive reguleret af bestemmelserne i lejeloven, der ikke indeholder regler svarende til almenboliglovens regler om beboerdemokrati. Advokat Mads Thyregod

12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Sognepræst Kai Ole Gustav fylder 60 år Kontrafejet udstråler rundhed. Det er det runde og det milde, der først melder sig, når man vil beskrive sognepræst ved Rødovre Kirke gennem nu runde 30 år, Kai Ole Gustav, der fylder 60 år den 17. oktober. Igennem 20 andre runde år har han været bestyrelsesformand for Dorthe Mariehjemmet. Og så er det vel ikke mindst den ro, der betyder, at han tør tage pausen. Kai-Ole Gustav vil ikke komme til at lide af mavesår! Dertil er hans indre ro og mangel på magt-gen for veludviklet! At tage pausen og bevare roen er formentlig redskaber, man kan udvikle i hans embede: præst og sjælesørger gennem en generation, men Kai-Ole Gustav har samtidigt fastholdt viljen til ikke at lade sig rive omkuld, hvis omgivelserne skulle lide af trang til at stress eller hurtig beslutninger. I de situationer bliver fødselaren Kierkegaardsk indadvendt og insisterende på, at ting skal gøres ordentligt, tænkes ordentligt igennem og besluttes, når tiden er moden. Det gælder, om det er beslutninger om opbygningen af Heerup-Museet også selvom de skulle være Roma midt imod! - Det gælder, når det drejer sig om det hav af udvalg og arbejdsgrupper, han har siddet i, og det gælder det lange, seje træk, han med den øvrige bestyrelse for Dorthe Mariehjemmet skulle præstere, da man arbejdede målrettet gennem syv år for at bringe plejehjemmet i en position, så det over en byggeperiode på 2½ år kan gennemgå en foryngelseskur og komme ud på den anden side med 90 moderne ældreegnede plejeboliger til rødovreborgerne. I byggeperioden er han tillige formand for DORTHEFONDEN og Den Selvejende Almene Ældreboliginstitution Dorthe Marie. Alligevel er der rum til at dyrke hans største stolthed: kvinderne i hans liv, fru Lisbeth og de to døtre, der i Kai-Ole Gustav har den stolteste far, man kan forestille sig! - Når talen er om dem og hans fire børnebørn, eller når det handler om fristedet oppe i det nordsjællandske, ja, da melder rundheden sig uhæmmet! Da er der frit indkik til en 60-årig, der er til fest og farver, til god mad og en stille svalebajer over hegnet...hvis ikke han har monteret lyttebøfferne og hengiver sig til den klassiske musik. fhj Planer om lukning af Rikke Mariehjemmet i Skodsborg Bestyrelsen for Rikke Mariehjemmet og Gentofte Kommune har i fællesskab aftalt at planlægge en afvikling af plejehjemmet senest med udgangen af april Baggrunden er, at plejehjemmet ikke længere er tidssvarende, da det ikke lever op til indretningskravene i 110 i lov om almene boliger og heller ikke opfylder arbejdsmiljølovgivningens krav med hensyn til indretning og pladsbehov. Samtidig betyder de snævre økonomiske rammer for byggeri efter lov om almene boliger i sammenhæng med husets bygningsmæssige konstruktion, indretning og beliggenhed, at det ikke er en realistisk mulighed at foretage modernisering og ombygning efter disse regler. 12 Repræsentanter for Rikke Mariehjemmets bestyrelse og Gentofte Kommune orienterede nærmere om baggrunden for den planlagte afvikling samt det videre forløb for beboere, pårørende og personale ved orioenteringsmøder den 10. og 12. oktober. Fonden Mariehjemmene behandler lukningsplanerne på et bestyrelsesmøde den 24. oktober 2006, ligesom Socialudvalget i Gentofte Kommune tager endelig stilling den 30. oktober asn