MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!"

Transkript

1 MarieBladet Ansvar - Magt - Indflydelse Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i Beboer boere e i bestyrelsen elsen - det er vi andre,, der må ændre os Indfly lydelse som en byr yrde -- et bud på en løsning Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!! Ligevær værdighed -selvfølgelig! Leder Medansvar - en indlysende forpligtelse November 2006 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden På fotografiet er den glade vandringsmand og forhandlingsleder Ulla Thomsen standset op for at orientere sig om den rette vej til Sandiago de Compostela. Læs hendes artikel på side 4 og 5 Ansvar - Magt - Indflydelse! 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Vi siger og skriver alle, at personer, der ikke er umyndige eller umyndiggjorte har myndighed over deres private liv og bør medinddrages i forhold, der påvirker deres livssituation i væsentlig grad. I dette nummer af MarieBladet er det især artiklerne om forskellige former for indflydelse, der debatterer dette emne. Hvordan kan vi sikre Mariehjemmenes beboere den indflydelse, vi mener, de har krav på Vil de have den? Er de enige om, at de har fået den i de eksisterende organer? Skal vi i højere grad åbne bestyrelserne? De hurtige svar er de nemme de holdbare er de svære. Vi skal imidlertid finde løsninger, der imødekommer ønsker om beboernes reelle indflydelse på forhold, der vedrører deres daglige tilværelse. Det hele starter med den gedigne selvbestemmelse og den gensidigt respekterende dialog. Demokratisk udpegede råd og bestyrelsesrepræsentation er andre varianter. Det er også centralt, hvor stort indflydelsesregistret er. Ved de traditionelle overenskomster med kommunerne var råderummet minimalt; vi har i Mariehjemmene forøget det med vores særligt udviklede friplejehjemsstatus, og i lovudkastet vedrørende friplejeboligerne bliver situationen atter ny. Endelig er der aspektet, som hænger sammen med, hvor stor en del af ens tilværelse, der er påvirket af benyttelsen af et Mariehjem bor man der i en uge eller i årevis? det giver naturligvis en forskel i behov for indflydelse. Mon ikke vi kommer tilbage til problematikken mange gange i den kommende tid? De aspekter, vi skal have med, er både beboernes, personalets, ledelsens, bestyrelsernes og det offentliges ansvar, magt og indflydelse, så det er ikke sikkert, det bliver så nemt. Vi ønsker jer alligevel god læselyst, så vi kommer videre med debatten! Redaktionen

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Lone Markussen (lm) FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Ansvar - Magt - Indflydelse... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Beboerindflydelse i socialpsykiatrien Indflydelse??...tjah!!... 8 Når indflydelse bliver for meget... 9 Beboere som ligeværdige medlemmer af bestyrelsen Fra den store verden Fælles overenskomst og arbejdstidsregler i Mariehjemmene Bagsiden Mariehjemmene lige nu Kai-Ole Gustav fylder 60 år - Planer om lukning af Rikke Mariehjemmet Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på

4 Fra den store verden Det hele startede med, at de gamle (helt tilbage fra 1982) tiltrædelsesoverenskomster trængte til et eftersyn. Dansk Sygeplejeråd opsagde derfor de gældende overenskomster med henblik på fornyelse. I begyndelse af 2006, indledte vi forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne med Fonden Mariehjemmene. Vi fik hurtigt afdækket behovet for nytænkning i forhold til de opsagte overenskomster, der alle fulgte overenskomsten indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening. Ulla Thomsen, forhandlingsleder for de faglige organisationer og en sand vandringsmand Dansk Sygeplejeråd ville gerne nå et resultat, der til dels fraveg vilkårene for kommunalt ansatte sygeplejersker, og Fonden Mariehjemmene ville gerne forenkle arbejdet med de forskellige overenskomster og aftaler, som var gældende for de mange faggrupper på Mariehjemmenes forskellige plejehjem, bofællesskaber og botilbud. Forhandlingsleder Ulla Thomsen fortæller historien om Fælles overenskomst og arbejdstidsregler i Mariehjemmene Sundhedskartellets samarbejde Målet blev altså at indgå en helt ny selvstændig overenskomst indgået sammen med de organisationer i sundhedskartellet, der har medlemmer ansat på Mariehjemmene samt en ny arbejdstidsaftale, som også gælder FOA (Social og Sundhed samt Kost og Service) og SL (Socialpædagogernes Landsforbund). Sundhedskartellets organisationer arbejder tæt sammen, især når det drejer sig om overenskomster og aftaler på 4 det amtskommunale arbejdsgiverområde. På det private område var ikke store erfaringer, men her så vi en mulighed for at udvide samarbejde; og det blev første gang, så mange af Sundhedskartellets organisationer skulle arbejder sammen om overenskomstindgåelse på det private arbejdsgiverområde. Arbejdsfordelingen fejlede ikke noget Sundhedskartellets organisationer var fælles om at udarbejdede forslaget til overenskomsten, og Fonden

5 Ansvar - Magt - Indflydelse Mariehjemmene tog sig af koordineringen med FOA og SL i udarbejdelse af et forslag til en arbejdstidsaftale. Den fælles arbejdstidsaftale I forhold til de arbejdstidsaftaler, der er forhandlet mellem organisationer og arbejdsgivere på det offentlige område, er der her tale om en decentral arbejdstidsaftale. Blot er aftalen ikke udarbejdet for en enkelt arbejdsplads, men for en hel gruppe af selvejende institutioner med det til fælles, at de enkeltvis skal tiltræde aftalen. Rigtig mange af arbejdstidsaftalens vilkår er identiske med vilkårene i den kommunale arbejdstidsaftale fra Men der er også forskelle. Bl.a. bestemmelsen om at 1. maj ligestilles med en søgnehelligdag er en forbedring. Aftalen fastlægger desuden, at alle arbejdstidsbestemte tillæg som udgangspunkt indregnes i lønbrøken, og derved bliver pensionsgivende. Det er en klar forbedring. For sygeplejersker betyder aftalen desuden en forbedring af aften- og nattillægget. Fakta-box Hvem er med i arbejdstidsaftalen Aftalen indgås mellem Fonden Mariehjemmene og de faglige organisationer. Men for at arbejdstidsaftalen kan blive gældende i de enkelte Mariehjem, skal den tiltrædes af hjemmet. Dermed understreges det overfor alle, at de enkelte Mariehjem er suveræne i forhold til en sådan aftales indgåelse. Det enkelte Mariehjem skal således tage aktiv stilling til aftalens indhold. Organisationernes fællesoverenskomst Overenskomsten er indgået mellem på den ene side Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Kost & Ernæringsforbundet samt Danske Afspændingspædagoger og Fonden Mariehjemmene på den anden side. Mange af vilkårene er genkendelige i forhold til det kommunale område, men der er sandelig også tale om forskelle. Alle ansatte efter overenskomsten er omfattet af en pensionsordning på 16,3 %, hvilket for sygeplejersker er noget bedre end de 13 %, der ydes ved ansættelse i kommunale institutioner. Timelønnede er omfattet af retten til løn under sygdom for de planlagte vagter dog maksimalt i 4 uger - hvis de gennem en periode på 6 måneder har haft gennemsnitligt 32 timers tjeneste pr. måned. Tilsvarende er de berettiget til et opsigelsesvarsel, hvis længde afhænger af deres ansættelsestid, og som kan udgøre op til 3 måneders længde. Overenskomster og aftaler forventes underskrevet i løbet af oktober måned, idet redaktionelle forhold er afklaret. Processen Det har været en spændende og god proces at få alle de forskellige faggruppers ønsker og vilkår flettet sammen i et sæt fremadrettede aftaler, som er kendetegnet ved såvel forenkling, som forbedring og fleksibilitet. Fra forhandlingerne blev indledt til overenskomsten skrives under, er gået ¾ år. Det er længere tid end overenskomstfornyelse sædvanligvis tager. Men det tager nu engang længere tid at nå igennem forslag, ændringer og diskussioner, når så mange parter er inddraget, og alle forhold skal tages i betragtning. De faglige organisationer består af: - FOA Fag og Arbejde (Social og Sundhed samt Kost og Service) - Dansk Sygeplejeråd - Socialpædagogernes Landsforbund - Ergoterapeutforeningen - Danske Fysioterapeuter - Danske Afspændingspædagoger samt - Kost og Ernæringsforbundet. Efter min opfattelse har overenskomstfornyelsen været en rigtig vinder vinder situation, og vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Fonden Mariehjemmene. Ulla Å. Thomsen Forhandlingsleder/DSR 5

6 Fra vores egen verden Som bekendt er vi på Rose Marie midt i en større til- og ombygning. Mens byggeriet står på, er vi flyttet til Sct. Lukas Stiftelsen. Vi flytter tilbage til Det nye Rose Marie i februar måned næste år. Når vi flytter ind i de nye bygninger, deles vores organisation (i lighed med andre institutioner i Mariehjemmene) op i to dele: en selvejende boligdel efter almenboligloven og en selvejende servicedel efter serviceloven. Efter almenboligloven skal beboerne være i flertal i bestyrelsen! Jamen, kan vores beboere, der er psykisk syge, magte at besætte de fleste pladser i bestyrelsen? Det spørgsmål skal vi svare på, inden vi flytter tilbage. Henrik Nielsen, bestyrelsesformand i Bofællesskabet Rose Marie i Hellerup Beboerindflydelse i socialpsykiatrien Kan de psykisk syge i større omfang inddrages i bestyrelsesarbejde? Hidtil har det været den stedlige kommunalbestyrelse eller beboernes interesseorganisationer, der har udpeget de personer, der skulle varetage beboernes interesser i bestyrelsen, idet det har været antaget, at beboerne, på grund af deres psykiske lidelse, ikke magtede at indtræde som egentlige medlemmer. Argumenterne har bl.a. været, at de ville få svært ved at håndtere den nødvendige fortrolighed i bestyrelsesarbejdet, især i forhold til de andre beboere, og at det vil være vanskeligt at føre en fri debat om en beboer, når en beboerrepræsentant var til stede. Endvidere, at det ikke ville være rimeligt at pålægge dem et bestyrelsesansvar fuldt ud, især hvad angår bestyrelsesmedlemmernes økonomiske hæftelse. Også risikoen for at beboerrepræsentantens psykiske lidelse kunne forværres og spørgsmålet om en psykisk 6 syg overhovedet kunne overskue bestyrelsesarbejdet, har været inde i de hidtidige overvejelser. Det er karakteristisk, at det har været os, der kommer udefra, der i et ønske om at vise omsorg for de psykisk syge, har taget nogle hensyn, som vi nu må overveje betydningen og konsekvenserne af. Har kun observatørstatus På den anden side har der i Mariehjemmene været et udtalt ønske om at give beboerne større indflydelse på deres egne forhold. De har derfor gennem en hel del år haft mulighed for at udpege et medlem til bestyrelsen med observatørstatus. Hvis vi ønsker at ændre på den hidtidige praksis, ville det være hensigtsmæssigt at gøre det i forbindelse med, at vi flytter tilbage til Brodersens Alle.

7 Ansvar - Magt - Indflydelse Forinden skal vi afklare med os selv, om vi tror, det vil være muligt fuldt ud at tage udgangspunkt i almenboliglovens intention om beboerindflydelse? eller om vi skal arbejde for at beboerne, af menneskelige og faglige grunde, så skånsomt som muligt inddrages i bestyrelsesarbejdet ved fortsat at være medlem med observatørstatus? Skal der tages særlige hensyn? Som jeg vurderer vores hidtidige erfaringer, har det vist sig, at beboernes repræsentant fuldt ud har været på det rene med, hvad der foregår i bestyrelsen. Beboerrepræsentanten har dog haft vanskeligt ved at deltage i debatten på grund af det tempo, møderne har været afviklet i og de øvrige medlemmers undertiden indforståede samtale. Det har været nyttigt, især i forbindelse med planlægningen af det aktuelle byggeri, at kunne spørge til beboernes mening og ønsker omkring de nye boliger. Kan der tales om alt? Samtalen mellem beboerrepræsentanten og medlemmerne i øvrigt har givet medlemmerne en god indsigt i, hvad det vil sige at være psykisk syg og i hvilke forventninger, man kan have til samarbejdet med en psykisk syg. Bekymringen om, at det ville være vanskeligt at drøfte en beboers særlige forhold har vist sig ikke at have den store betydning, idet bestyrelsen har taget udgangspunkt i, at det er forstanderen, der tager sig af den enkelte beboers særlige forhold og kun hvis forstanderen skønner, der er noget principielt, forelægges dette for bestyrelsen. Hvem har de største problemer? Jeg tror, at de fleste medlemmer har oplevet, at den usikkerhed og ængstelse, der kan være forbundet med at være sammen med og tale med en psykisk syg, nærmest ingen betydning har haft. Det har været en god læreproces for begge parter, og det har vist sig, at barriererne for at inddrage beboerne i bestyrelsesarbejdet nok i så høj grad skal findes hos os udefra. Skal beboernes pårørende i bestyrelsen? Jeg synes således, at mange ting taler for at øge beboernes indflydelse i bestyrelsesarbejdet. Men hvordan gør vi det? Der er utvivlsomt mange løsninger, og dette indlæg skal kun betragtes som et oplæg til debat. Et er sikkert, beboerne ønsker ikke, at de pårørende skal inddrages i bestyrelsesarbejdet. De er flyttet hjemmefra, og de ønsker at blive betragtet som voksne i forhold til deres pårørende. 7 Kommunalbestyrelsen udpeger Løsningen med at lade den stedlige kommunalbestyrelse eller interesseorganisationerne udpege bestyrelsesmedlemmer til at varetage beboernes interesser, virker formynderisk og er efter min mening en nødløsning. Men hvis det viser sig, at beboerne på grund af deres sygdom eller af anden grund ikke kan eller vil vælge bestyrelsesmedlemmer af deres egen midte, kan det dog være nødvendigt at søge nogle uafhængige medlemmer udpeget udefra. Hvordan kunne det gøres? Ellers vælger beboerne selv af deres midte bestyrelsesmedlemmer, og forstanderen er behjælpelig med alt det praktiske omkring valget, ligesom forstanderen sammen med sine medarbejdere aktivt søger at motivere og understøtte beboernes deltagelse i bestyrelsen. De valgte beboermedlemmer bør have tilbud om rådgivning og anden støtte af en person, de kan bruge i deres forberedende bestyrelsesarbejde, og de kan også vælge at bede denne person ledsage dem til bestyrelsesmøde. Hvis det skal lykkes... Usikkerheden om hvorvidt beboerne ønsker at indtræde og aktivt deltage i bestyrelsesarbejdet, og om hvordan samarbejdet mellem de psykisk syge og os udefra vil kunne tilrettelægges, bør afprøves i en forsøgsperiode af mindst 2 års varighed. Herefter evalueres erfaringerne af fagfolk, der er uafhængige. Hvis en øget beboerindflydelse skal lykkes, er det især os udefra, der må foretage de nødvendige ændringer af, hvordan vi hidtil har båret os ad. For gods ordens skyld skal jeg tilføje, at jeg forudsætter at en øget beboerindflydelse også gennemføres i bestyrelsen for servicedelen. Fakta-box Beboerne (en) sidder i følgende bestyrelser med observatørstatus: Rose, Ellen, Mette. Beboerne (en) sidder i følgende bestyrelser som ordinært medlem: Else. Beboerne deltager ikke på nogen måde i bestyrelsesarbejdet i følgende hjem: Dorthe, Rikke, Kirsten, Karen, Louise, Hanne, Line og Birthe.

8 Fra vores egen verden Flemming Høj Jermiin Interview med en datter med meninger. Lis Fisker s gamle far bor på plejehjem. Nærmere bestemt på Dorthe Mariehjemmet. -Havde det nu været hendes gamle mor, kunne det måske været gået sådan, at hun kunne have boet hos Lis. Men ikke far. Han har altid været herre i eget hus, og der er masser af grunde til, at det ville have været en skidt idé for alle parter. Så nu bor han her. Og det er godt. Han har jo nemlig bl.a. Lis til at ta sig af sig. Til at sørge for, at der sker ham hans ret. Og på den måde: at alle gamle på plejehjemmet får deres ret og bliver hørt. Lis sidder nemlig med i BrugerPårørendeRådet og bruger dér energi på at leve op til sin egen opfattelse af at være en god datter: én, der ta r sig af... Indflydelse??...tjah!! På det seneste møde i BrugerPårørendeRådet lå der en nydelig dagsorden, sådan som der plejer. Med punkter og bilag og alt det, der hører sig til. Punkt 2 var godkendelse af referatet fra forrige møde, og punkt 5 var drøftelse af den seneste rapport om kommunalt tilsyn. Så derfor var der på et tidspunkt også udsendt et nydeligt referat fra forrige møde, og et bilag til dagsordenen var en nydelig rapport om det kommunale tilsyn. Det hele er simpelthen så nydeligt og ordentligt, og det fik mig pludselig til at sidde med den kætterske tanke, at: hvad er det egentlig for et råd, vi sidder i? Hvem har fundet på det her, og hvorfor er vi sådan en forsamling, der skal sidde og blive enig med plejehjemmet om, at det hele er så nydeligt og pænt? Og oppe i kommunen kan de komme på tilsyn og lave en nydelig rapport, og om lidt er vi så også enig med kommunen i, at det alt sammen er så nydeligt og pænt. Og så er vi alle sammen glade!! Kommunen. Plejehjemmet. Seniorrådet. BrugerPårørendeRådet. De pårørende. Beboerne. Ja, det er lige før, at så er Folketinget også glade!! For de har jo opfundet alle de her systemer...! Og mit dilemma er jo: Ja, men det er da sikkert også alt sammen pænt og nydeligt!! Jeg har spil me ingen viden eller erfaring om noget andet. Jeg tror på og regner med, at det faktisk er pænt og nydeligt! Min fornemmelse er bare, at BrugerPårørendeRådet på én eller an- 8 den måde bliver et sted, der blåstempler tingenes tilstand, sådan at alle kan være glade. Men jeg spørger da mig selv: Hvor meget magt og reel indflydelse kan Rådet ærlig talt få? Hvor megen indflydelse kan det overhovedet magte at have?? Når jeg ser på min far og i øvrigt på mange af de mennesker, der bor her, må jeg da sige, at jeg kan være stærkt i tvivl om hele dette system. De fleste af de gamle er jo reelt så svage, at de har rigtig svært ved at træffe beslutninger. Vil du en tur i haven, Milton? kan de spørge min gamle far, og hva svarer han? Det ved jeg ikke! Hva siger Lis? Vil du have en trøje på?.. Det ved jeg ikke! Hva siger Lis? De allermindste ting ta r han ikke stilling til, og når jeg tænker tilbage på min far, da han var i sine velmagtsdage: der var der jo ikke noget, han ikke tog stilling til! Han blandede sig i alt, havde mening om alt, ville bestemme alt... Lis Fisker - en datter med meninger Og min far er jo ikke anderledes end så mange: de fleste gamle har svært ved at træffe beslutninger og tage stilling, ligesom rigtig mange ikke orker eller vil være uenig med nogen. Det er mit motiv for at gå ind i arbejdet i BrugerPårørendeRådet. Jeg vil være min fars garant. Men hvor meget kan vi som pårørende i virkeligheden se? Hvor meget ved vi? Og det, vi tror, vores gamle ønsker: hvor meget er vores egen idé, og hvor meget er i virkeligheden min fars mening? Det betyder ikke, at man skal nedlægge rådet, men jeg siger bare: man skal passe på, ikke at blive systemets blå stempel af, at alt er i den skønneste orden, og man skulle nok se på, om de overordnede regler er gode nok til at sikre, at de gamle får reel indflydelse. At der bliver taget de kampe, der skal tages! Siger Lis Fisker med et smil og med et blik, der viser, at skulle det komme til det, er hun for sin del klar til det...

9 Ansvar - Magt - Indflydelse Når medindflydelse bliver for meget Vedtægterne for Dorthe Mariehjemmet har eksplicit anført, at en beboerrepræsentant skal have sæde i bestyrelsen. Med denne stol besat ville bestyrelsen bestå af syv personer. Gennem de seneste tre år har der mange gange været forsøgt rekrutteret et nyt bestyrelsesmedlem. Det er sket i den samme periode, som bestyrelsen har ført langvarige forhandlinger med kommune, byggerådgivere, jurister og naboer om en byggesag til over 160 mio. kr., løbende over tre år. Bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav gør her status over de forgæves anstrengelser med at løse opgaven med at leve op til vedtægternes bestemmelse og gør sig betragtninger over det indbyggede paradoks i de gode hensigters møde med virkeligheden og kommer med et bud på, hvad der kunne gøres. Er det en byrde at have indflydelse? Nej, vel! Det går da i almindelighed for at være et værdifuldt gode. Ja, en demokratisk rettighed, der bør hæges om. Ikke desto mindre oplever mange den netop som en byrde. En indflydelse, som samfundet forventer sig at den enkelte udnytter. Bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav Dorthe Mariehjemmet i Rødovre Den fortravlede børnefamilie kan have svært ved at honorere en forventning om, at en familiefar eller -mor stiller op til skolebestyrelsesvalg, når man har svært ved at få timerne i hverdagen til at slå til. Også selvom man i grunden har en mængde synspunkter, som man havde lyst til at gøre gældende. Den begrænsede forældredeltagelse i skolebestyrelserne skyldes måske ikke så meget manglende interesse som manglende overskud. I den anden ende af aldersskalaen opleves det manglende overskud også, selv om årsagerne her selvfølgelig er ganske anderledes. Det er vanskeligt at få valgt en plejehjemsbeboer til at træde ind i f.eks. en selvejende institutions bestyrelse. Ikke på grund af manglende tid, men på grund af svækkede kræfter og nedslidte åndsevner. Den indflydelse, som vi - de fleste af os - opfatter som et vigtigt og afgørende element i vor samfundsopbygning, kan altså i konkrete sammenhænge gå hen og blive en byrde. Det kan endda blive en fravalgt byrde af så mange, så en institution mister en dimension i sin demo- 9 kratiske opbygning, hvis ikke andre går ind og varetager de svagere medborgeres interesser. At inddrage de pårørende i nær sammenhæng med beboeren lægges der op til i Bruger-Pårørende-Rådene. Al den stund at en pårørende er et nærtstående familiemedlem, oftest en datter eller en søn, kunne det virke nærliggende netop at lade en pårørende bære den demokratiske byrde også at sidde i en bestyrelse, så længe familiemedlemmet er beboer på institutionen, valgt til opgaven af Bruger-Pårørende-Rådet. Ingen kan påstå, at dette vil være en let løsning. Der er ofte divergerende synspunkter på beboerens tarv mellem på den ene side plejepersonale / ledelse og på den anden side de pårørende. Begge parter mener ofte med hver sin baggrund, at være den, der bedst forstår den ældre medborgers behov og ønsker. Men det er mere konstruktivt at føre dialog med en uenig partner end at have en gensidig konfrontation. Lad os i højere grad bruge pårørende i ansvarlige bestyrelsesposter. Artikel af Kai-Ole Gustav

10 Fra vores egen verden Der eksisterer i øjeblikket 12 Mariehjem. Hvert hjem har en eller to bestyrelser, afhængigt af om boligerne er almene eller ej. Bestyrelsernes medlemmer er meget forskellige med hensyn til alder, baggrund o.s.v. I nogle af bestyrelserne deltager en repræsentant for beboerne i hele bestyrelsesmødet i andre er han/hun med under udvalgte punkter og i få bestyrelser er der ingen beboerrepræsentation. I Mariehjemmenes bestyrelser deltager beboeren hovedsageligt som observatører og kun i én bestyrelse (almene plejeboliger) er en beboer fuldgyldigt medlem. Kun meget, meget få beboere er umyndiggjorte stort set alle kan derfor stemme, gældsætte sig og har de samme rettigheder, som andre mennesker. Hvorfor skulle de ikke kunne være medlemmer af en bestyrelse på lige fod med andre? Det er beboernes hverdag, der kan blive påvirket af de beslutninger, der tages på møderne, og derfor kan man spørge sig selv, om det ikke er rimeligt, at de har indflydelse og er med i dialog og drøftelser eller blot er med på en lytter, som andre bestyrelsesmedlemmer? Har det nogen mening i denne sammenhæng at tale om, at Det er den, der har skoene på, der ved, hvor den trykker? Beboere som ligeværdige medlemmer af bestyrelsen Hvorfor inkluderes beboerne ikke i bestyrelsesarbejdet, spørger Debbie Nilsson Der er intet til hinder for at beboere, der ikke er umyndiggjorte, kan blive medlemmer af en bestyrelse. Ved vi i øvrigt om de bestyrelsesmedlemmer, vi godkender, er umyndiggjorte? Ingen potentielle medlemmer bliver bedt om at vise ren straffeattest, eller bevise at man ikke er psykisk syg, misbruger eller måske kriminelt involveret. Og sådan skal det selvfølgelig være! Men det kan opfattes, som om at beboeren ikke kan kvalificere sig. Kan beboerne overskue de økonomiske konsekvenser ved bestyrelsesarbejdet? Det kan vel ind imellem også være svært for os alle og derfor er der er ansat en regnskabschef og revisor, som holder øje med økonomien - til alles bedste. Mon ikke en samlet bestyrelse med dette bagland, vil råbe vagt i gevær, før det går galt? Skulle det ske, at en forstander tager af kassen vil det være lige så nemt at blive snydt eller svært at gennemskue for en beboer som for en formand. Kan beboerne honorere tavshedspligten? Alle mennesker kan pålægges tavshedspligt og hvorfor tror vi, at beboerne vil videregive oplysninger, men ikke tiltror andre den samme dårlige egenskab? Hvis der er punkter, hvor bestyrelsesmedlemmer er inhabile, forlader man naturligvis mødet - på samme måde som en beboer må gøre det. 10 Debbie Nilsson giver sin kommentar til debatten. Debbie er ansat som udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene.

11 Ansvar - Magt - Indflydelse Genkendelige enkeltsager bør ikke drøftes på møder - som oftest kommer de ikke andre ved end de implicerede og bør derfor foregå i et andet forum og hvilke emner eller forhold kan der ikke tales åbent om? Beboerne kan få det dårligt Beboerne kan også få et løft og dermed få det bedre. Følelsen af at tage ansvar, være med i beslutninger eller blot føle sig hørt, giver os alle en fornemmelse af at være betydningsfulde. Ligger der udover begrundelserne og argumenterne - traditionelle holdninger og fordomme om at vi ved bedst og at beboerne kan ikke tage vare på sig selv og det er grunden til at vi må tage over? I bestræbelserne for at yde omsorg for beboerne overskrides måske deres ret til at have valgmuligheder. Jamen, ønsker beboerne at være bestyrelsesmedlemmer Forudsætningen er selvfølgelig, at beboerne ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet. Personale og bestyrelse kan gøre meget for at motivere - indgyde tryghed, og støtte op om at turde. Det er selvfølgelig vigtigt, at beboerne forstår, hvad de går ind til og derfor bør informationen foregå på forskellige niveauer i forhold til den enkelte beboer. Erfaringerne viser, at det er beboere med et vist overskud, der først kaster sig ud i opgaverne. Men sker der først en udvikling, følger andre ofte efter. Og er det så nu, der bliver sagt. Det er altid de ressourcestærke beboere, der repræsenterer de svage - mon de kan tale deres sag? Sådan er det nok i alle sammenhænge. Nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer bliver vel opfordret og accepterede, fordi de netop har overskud og ressourcer til at indgå i et sådan arbejde? Ingen er i tvivl om, at de kan varetage de svages interesser. Samfund og lovgivning udvikler sig heldigvis mere og mere i retning af en større forståelse for at tænke os - i stedet for dem og os. Beboerne skal kende deres rettigheder og valgmuligheder, og vores opgave er at informere og støtte dem i at turde bruge dem. Debbie Nilsson 11 Fakta-box Hvad siger loven? I almenboligloven er det bestemt, at i almene ældreboliginstitutioner, herunder selvejende almene ældreboliginstitutioner, skal beboerne have flertallet i bestyrelsen. Udgangspunktet er, at flertallet af bestyrelsen vælges af og blandt beboerne. I selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at beboerrepræsentanterne i bestyrelsen (altså flertallet af bestyrelsen) udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Lovens kriterium er svage og plejekrævende og ganske vidt. Det er kommunalbestyrelsen, der udøver skønnet over, hvorvidt beføjelsen skal gøres gældende. Da beboere hører med til den kreds, hvorfra udpegning kan ske, må som et vigtigt element i det skøn, der skal udøves af kommunalbestyrelsen, indgå, om beboerne betragtet som en helhed er så svage og plejekrævende, at de ikke samlet set kan udøve beboerdemokratiet på en betryggende måde. Beboerdemokratiet vil næppe kunne praktiseres, såfremt blot 25 % af beboerne er i stand til at udøve det. Kredsen, hvorfra der skal udpeges bestyrelsesmedlemmer, er ligeledes vid. Det eneste krav, der stilles i denne forbindelse er, at de udpegede kan varetage beboernes interesser (på betryggende vis). Reglerne om beboerdemokrati gælder ikke for de institutioner, der udfører pleje- og omsorgsopgaverne ( serviceinstitutionen ) og heller ikke for de plejehjem, der drives i medfør af overgangsbestemmelserne i Serviceloven (friplejehjem og hjem med driftsoverenskomst). I det foreliggende udkast til lov om friplejehjem vil beboernes retsstilling som lejer af en bolig i det væsentligste blive reguleret af bestemmelserne i lejeloven, der ikke indeholder regler svarende til almenboliglovens regler om beboerdemokrati. Advokat Mads Thyregod

12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Sognepræst Kai Ole Gustav fylder 60 år Kontrafejet udstråler rundhed. Det er det runde og det milde, der først melder sig, når man vil beskrive sognepræst ved Rødovre Kirke gennem nu runde 30 år, Kai Ole Gustav, der fylder 60 år den 17. oktober. Igennem 20 andre runde år har han været bestyrelsesformand for Dorthe Mariehjemmet. Og så er det vel ikke mindst den ro, der betyder, at han tør tage pausen. Kai-Ole Gustav vil ikke komme til at lide af mavesår! Dertil er hans indre ro og mangel på magt-gen for veludviklet! At tage pausen og bevare roen er formentlig redskaber, man kan udvikle i hans embede: præst og sjælesørger gennem en generation, men Kai-Ole Gustav har samtidigt fastholdt viljen til ikke at lade sig rive omkuld, hvis omgivelserne skulle lide af trang til at stress eller hurtig beslutninger. I de situationer bliver fødselaren Kierkegaardsk indadvendt og insisterende på, at ting skal gøres ordentligt, tænkes ordentligt igennem og besluttes, når tiden er moden. Det gælder, om det er beslutninger om opbygningen af Heerup-Museet også selvom de skulle være Roma midt imod! - Det gælder, når det drejer sig om det hav af udvalg og arbejdsgrupper, han har siddet i, og det gælder det lange, seje træk, han med den øvrige bestyrelse for Dorthe Mariehjemmet skulle præstere, da man arbejdede målrettet gennem syv år for at bringe plejehjemmet i en position, så det over en byggeperiode på 2½ år kan gennemgå en foryngelseskur og komme ud på den anden side med 90 moderne ældreegnede plejeboliger til rødovreborgerne. I byggeperioden er han tillige formand for DORTHEFONDEN og Den Selvejende Almene Ældreboliginstitution Dorthe Marie. Alligevel er der rum til at dyrke hans største stolthed: kvinderne i hans liv, fru Lisbeth og de to døtre, der i Kai-Ole Gustav har den stolteste far, man kan forestille sig! - Når talen er om dem og hans fire børnebørn, eller når det handler om fristedet oppe i det nordsjællandske, ja, da melder rundheden sig uhæmmet! Da er der frit indkik til en 60-årig, der er til fest og farver, til god mad og en stille svalebajer over hegnet...hvis ikke han har monteret lyttebøfferne og hengiver sig til den klassiske musik. fhj Planer om lukning af Rikke Mariehjemmet i Skodsborg Bestyrelsen for Rikke Mariehjemmet og Gentofte Kommune har i fællesskab aftalt at planlægge en afvikling af plejehjemmet senest med udgangen af april Baggrunden er, at plejehjemmet ikke længere er tidssvarende, da det ikke lever op til indretningskravene i 110 i lov om almene boliger og heller ikke opfylder arbejdsmiljølovgivningens krav med hensyn til indretning og pladsbehov. Samtidig betyder de snævre økonomiske rammer for byggeri efter lov om almene boliger i sammenhæng med husets bygningsmæssige konstruktion, indretning og beliggenhed, at det ikke er en realistisk mulighed at foretage modernisering og ombygning efter disse regler. 12 Repræsentanter for Rikke Mariehjemmets bestyrelse og Gentofte Kommune orienterede nærmere om baggrunden for den planlagte afvikling samt det videre forløb for beboere, pårørende og personale ved orioenteringsmøder den 10. og 12. oktober. Fonden Mariehjemmene behandler lukningsplanerne på et bestyrelsesmøde den 24. oktober 2006, ligesom Socialudvalget i Gentofte Kommune tager endelig stilling den 30. oktober asn

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Det talte ord gælder.

Det talte ord gælder. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Det talte ord gælder. Spørgsmål A: Mener ministeren, at de gældende regler i forhold til ældres mulighed for at beholde egne

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Virksomhedsplan 2008

Virksomhedsplan 2008 Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Bruger- og pårørenderåd Voksenhandicap- og psykiatriområdet Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Maj 2012 1 Indledning, lovgrundlag m.v. Indtil 1. juli 2010 skulle Kommunalbestyrelsen efter 17 i lov om

Læs mere

Dagens dont på Dorthe Marie

Dagens dont på Dorthe Marie Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Indledning. Privatiseringsprocessen

Indledning. Privatiseringsprocessen Indledning Selvom jeg kun har været med i bestyrelsen og formand i et år, vil jeg gøre et forsøg på at tegne billedet af hele processen fra privatiseringen startede til i dag. Da jeg selv kom ind i bestyrelsen

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) FOA Fag og Arbejde for A, B og C (advokat Jacob Goldschmidt) mod Viborg Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen Voksenhandicapundersøgelsen Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen 1 Voksenhandicapundersøgelsen 3:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet blandt

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Beboer/pårørendemøde den 12. maj 2016

Beboer/pårørendemøde den 12. maj 2016 Beboer/pårørendemøde den 12. maj 2016 Køkkenchefen Max Lindeskov informerede om vores koncept med mad fra bunden. Et nyt layout til menuen er på trapperne. Der bliver kun brugt friske råvarer og grøntsager

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar Søndag den 22. februar får vi besøg af Patricia og Dan Kirk, som arbejder i projekt Faros. Et arbejde blandt uledsagede flygtningebørn i Grækenland.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.

Læs mere

MarieBladet. Tema: Aktivitet og beskæftigelse. else. Sved på panden - Karen Marie ta r fat. Strøm til aktivering. eringen

MarieBladet. Tema: Aktivitet og beskæftigelse. else. Sved på panden - Karen Marie ta r fat. Strøm til aktivering. eringen MarieBladet Tema: Aktivitet og beskæftigelse else Strøm til aktivering eringen en - Gentofte sætter fart i aktiveringen Et job må man ha - eller noget at rive i Dage med indhold - dage med liv Sved på

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte MarieBladet Vi i har en sofac acyk ykel - og hvad godt er der så ved det!? Forældr orældreløs i Humlebæk - støtteforening giver super støtte Leder Tillykk illykke med det nye hovedk edkontor! Per erspektiv

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT. Brugerbestyrelsens formål

STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT. Brugerbestyrelsens formål Gentofte Kommune 1. april 2008 STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT Brugerbestyrelsens formål Ved tilbud I Gentofte Kommune til voksne efter Servicelovens

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

Byg alle plejeboliger til demente

Byg alle plejeboliger til demente Byg alle plejeboliger til demente To tredjedele af beboerne i plejecentre har demens, og der bliver flere i fremtiden. Derfor skal plejeboliger indrettes og sikres til demente. I dag skønnes mere end 80.000

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 2: Selvbestemmelse og demokrati

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 2: Selvbestemmelse og demokrati Voksenhandicapundersøgelsen Tema 2: Selvbestemmelse og demokrati 1 Voksenhandicapundersøgelsen 2:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet blandt forbundets

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog og instruks for beboere og personale Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2-4, 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon:

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere