Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
|
|
- Karl Kjær
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig til. Dette sikres ved en konsistent og velfunderet begrundelse for de didaktiske valg, der er foretaget ved tilrettelæggelse af forløbet/kurset. Mange uddannelsesinstitutioner udbyder e-læringsforløb 1 på voksen- og efteruddannelsesområdet. Udvalgte af disse vil typisk blive certificeret enkeltvis for at opnå erfaring med certificeringsordningen og vurdere, om der er et perspektiv for institutionen i at opnå en samlet certificering af hele institutionens udbud. Hvis institutionen ønsker alle sine e-læringsforløb certificeret, kan institutionen blive konceptcertificeret. Dette notat beskriver proceduren for at opnå en sådan konceptcertificering. Hvad er et koncept Et koncept for e-læringsudbud forstås i Certificering af e-læringsforløb som en beskrivelse af, hvordan institutionens overordnede pædagogiske principper 2 udmøntes ved inddragelse af e-læring. Eksempel på overordnede pædagogiske principper baseret på FAIR-principperne 3 : FAIR-principper: Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring Aktivitet aktiv deltagelse i undervisningen og tilrettelagte læringsaktiviteter udenfor undervisningen sikrer dybdelæring Individualisering muliggør varierede læringsforløb hvad angår indhold og metode for den enkelte elev Relevans tydeliggør sammenhænge mellem uddannelsens mål og dens praksisrettethed og mellem uddannelsens forskellige delelementer. 1 e-læring defineres som læring, der er helt eller delvist digitalt medieret, og omfatter således både ren onlineundervisning og blended learning 2 Kaldes også pædagogisk platform eller pædagogisk strategi. 3 Jennifer M. Laidlaw og Ronald M. Harden Version Dato Opdateret af Opdatering omhandler marts 2019 MLL 1. version
2 Et koncept for e-læringsudbud vil fastlægge, hvordan sådanne overordnede pædagogiske principper udmøntes i forbindelse med e-læringsforløb. Det kan fx dreje sig om hvordan mulighederne i e-læring udnyttes til at styrke feedback og opfølgning (F), læringsformer med aktive elever (A), differentierede forløb (I) og inddragelse af praksis (R). Certificeringsordningen anerkender konceptet som en præmis for tilrettelæggelse af institutionens e- læringsudbud. Konceptcertificering For at opnå konceptcertificering skal en institution opfylde følgende krav: 1. Institutionen skal havde et dokumenteret koncept for institutionens e-læringsudbud 2. e-læringsudbuddet under konceptet skal mindst omfatte 10 e-læringsforløb 3. Alle e-læringsforløb, der er omfattet af konceptcertificeringen, skal være registreret hos evidencenter 4. Der skal på institutionen være implementeret et kvalitetssikringssystem, der sikrer at alle e- læringsforløb under konceptet opfylder certificeringskravene 5. Institutionen skal råde over mindst en pædagogisk it-vejleder med it-didaktiske og pædagogiske kompetencer og en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende samt et vejlederkursus 6. Institutionen skal deltage i centralt netværk af certificerede institutioner (ca. 1 møde årligt) Kvalitetssikringssystem Certificering af e-læringsforløb er en kvalitetssikringsmetode, der retter sig mod planlægning af forløbene. Institutionernes kvalitetssikringssystemer for undervisning retter sig oftest udelukkende mod selve gennemførelsen og opfølgningen af undervisningen, men sjældent mod den didaktiske forberedelse. Certificeringen kan dermed indgå som en første fase i institutionens samlede kvalitetssikringssystem før de eksisterende faser og giver dermed underviserne mulighed for at indgå i en dialog om og opnå feedback på deres didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af e-læringsforløb. Ligesom institutionen har beskrevet kvalitetssikringsprocesser vedr. gennemførelse og opfølgning af undervisningen, skal institutionen i forbindelse med en konceptcertificering også beskrive, hvordan det sikres, at alle e-læringsforløb er planlagt didaktisk og pædagogisk velbegrundet og konsistent. Sammenhængen i et kvalitetssikringssystem bestående af de 3 faser: planlægning, gennemførelse og opfølgning er vist Kompetence- og videncenter for e-læring Side 2 af 5
3 For at opnå konceptcertificering skal de didaktiske overvejelser være beskrevet for alle e-læringsforløb, der er omfattet af konceptet. Beskrivelsen skal foretages i forhold til certificeringsordningens områder, kriterier og indikatorer og skal foreligge tilgængeligt 4, ligesom selve kurset, hvortil beskrivelsen hører, skal være tilgængeligt for certifikatoren på forespørgsel. Konceptcertificering betyder ikke fastlåsning af forløb i rigide beskrivelser. Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at der kan ske tilpasninger, ændringer og fornyelse af e-læringsforløbene i kvalitetsprocessen. Ligesom det skal være muligt for undervisere, der overtager et certificeret forløb at foretage justeringer. Dynamikken i kvalitetssikringsprocessen er vist herunder, hvor det fremgår, at de erkendelser, der opnås i hver fase fungerer som input til næste fase med henblik på inspiration til evt. justeringer eller egentlige ændringer. 4 Beskrivelsen skal foreligge dokumenteret og velstruktureret enten skriftligt (fx i undervisningsbeskrivelse, LUP, lærervejledning eller lign.) eller mundtligt (fx video eller lyd) i hensigtsmæssig og anvendelig form for Kompetence- og videncenter for e-læring Side 3 af 5
4 Det skal imidlertid altid kunne begrundes, hvis der i praksis er afvigelser fra beskrivelsen af et certificeret e- læringsforløb. Og disse begrundelser skal opfylde certificeringskravene ligesom det oprindelige certificerede forløb. Kvalitetssikringssystemet skal således sikre, at afvigelser fra det certificerede koncept er bevidste afvigelser, der er kendte af institutionen. Hvordan kvalitetssikringssystemet sikrer dette er op til den enkelte institution, men det kan fx være i form af dokumentation i en logbog, tilføjelser til eller versionering af certificeringsdokumentationen eller lign. Certificeringsdokumentationen skal ajourføres mindst en gang årligt, så den afspejler gældende forløb. Det er afgørende, at afvigelserne er bevidste og kendte, idet certificeringen er forløbs-deltagerens garanti for, at der foreligger en velfunderet og konsistent didaktisk planlægning af det e-læringsforløb, som deltageren har meldt sig til. Derfor skal deltageren så vidt muligt også orienteres om relevante afvigelser fra det certificerede e-læringsforløb. It-pædagogisk vejleder For at sikre, at en institution, der er konceptcertificeret kan håndtere certificeringsprocessen internt, skal institutionen råde over mindst en it-pædagogisk vejleder, der har følgende kompetencer: Teoretisk og praktisk viden om e-læring og dens muligheder i undervisning og læring Kan begrunde didaktiske og pædagogiske overvejelser og valg i forbindelse med tilrettelæggelse af e-læring Kan begrunde og inddrage e-læringsværktøjer eller materialer i undervisning og læring Kan anvende digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Kan formidle problemstillinger om digitale teknologier i en pædagogisk kontekst Kan identificere læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitale teknologier Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og læring baseret på digitale teknologier Kan vejlede kollegaer i anvendelse af digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den pædagogiske it-vejleder skal have en pædagogisk diplomuddannelse eller mindst tilsvarende samt et vejlederkursus. De it-didaktiske og pædagogiske kompetencer kan fx være opnået på modulet Mediepædagogik og didaktik på Den Pædagogiske Diplomuddannelse eller Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser på Den Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse eller tilsvarende (fx Uddannelse i digital læring). Vejledningskompetencerne kan fx være opnået på diplommodulet Kollegial vejledning eller andet vejlederkursus dog mindst af et omfang på 2 ETCS. Certificeringsprocedure En institution, der ønsker at blive konceptcertificeret, vil typisk have opnået certificering af et mindre antal e-læringsforløb enkeltvis fx 2-4 forløb før beslutning om egentlig konceptcertificering Kompetence- og videncenter for e-læring Side 4 af 5
5 Når institutionen ønsker at indlede en konceptcertificering, vil der mellem institutionen og evidencenter blive aftalt en proces, hvor der fortløbende af evidencenter certificeres 10 forløb (incl. de der evt. allerede er certificeret) efterhånden, som de er klar. Når disse forløb er certificeret og de øvrige krav til konceptcertificering er opfyldt vil institutionen blive konceptcertificeret, og institutionen kan herefter påhæfte certifikatet på disse 10 samt institutionens øvrige e-læringsforløb, som overholder certificeringskravene jf institutionens kvalitetssikringsprocedure. For hver yderligere 10 forløb under konceptcertificeringen ud over de første 10, der opfylder certificeringskravene, vil der (af evidencenter) blive udtrukket et forløb tilfældigt, som umiddelbart skal kunne opnå certificering. Hvis der i denne proces identificeres forløb, der ikke opfylder certificeringskravene i en grad, der ikke umiddelbart kan korrigeres af institutionen, mistes konceptcertificeringen, hvorefter kun enkelt-forløb, der er specifikt certificeret af evidencenter, kan opretholde certificeringen. Når konceptcertificeringen er opnået, vil denne kunne opretholdes ved, at der årligt første gang et år efter at konceptcertificeringen er opnået udtages (af evidencenter) en stikprøve på 10% dog mindst 10 forløb til certificeringsaudit/gencertificering. Hvis stikprøven overholder certificeringskravene fortsætter institutionens konceptcertificering. Hvis en institution mister konceptceptificeringen, kan denne opnås igen ved at genstarte processen med certificering af de forløb, der ikke er specifikt certificeret af evidencenter. For at opnå ny konceptcertificering skal institutionen opnå certificering af 10%, dog mindst 10 e-læringsforløb, af de e- læringsforløb, der ikke har opretholdt denne gennem specifik certificering af evidencenter. Desuden skal hvert 10 ende tilfældigt (af evidencenter) udtrukne af yderligere forløb opnå certificering inden for et år efter at konceptcertificeringen er mistet. Konceptcertificeringen er afbildet grafisk Kompetence- og videncenter for e-læring Side 5 af 5
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereTeknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft. Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet,
Teknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet, bba@edu.au.dk Indhold Hvad er forståelse af teknologi? FVU-digital, digital-didaktisk dømmekraft Hvad
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereNår lærerne udvikler kvaliteten indefra
Nyt fra forskningen om e-læring Når lærerne udvikler kvaliteten indefra Bent B. Andresen, bba@edu.au.dk DPU, Aarhus Universitet Indhold Hovedpunkter: 1. Indramning af kvalitet i e-læringstilbud 2. Udvikling
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereVejledning i hvordan en digital test formidles til eleverne som en opgave i ElevPlan
Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning i hvordan en digital test formidles til eleverne som en opgave i ElevPlan Fra Elevplan kan der indsættes en digital test
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereProjektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse
Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereDirektørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering
Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering Indsatsområde Mål/intention Indikator Vægt Målopfyldelse A: Basis indsatsområder 66,7 % A1: Den pædagogiske tilgang i uddannelserne Praktisk
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereE-læring og samarbejde over nettet
E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereSKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Læs merePolitikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017
Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereErfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015
Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereKalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut Sammiveqartumik Ilinniartitsisussatut Ilinniartitaaneq. Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
KISII Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut Sammiveqartumik Ilinniartitsisussatut Ilinniartitaaneq Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse K ompetencemål Målet med modul A er, at du opnår tillid
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereHANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: 2016
HANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: Strategisk tema og Indsats Mål & Nøgletal Aktivitet & Organisatorisk placering 1. Kvalitet i uddannelserne 1.1.1 Kompetenceudvikling af underviserne Målet
Læs merePeter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereDELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!
Læs mereUnderviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj
Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj Tietgen Online 360 graders indblik: - visionen for Tietgens digitalisering af undervisning - ledelse - værktøjer - opkvalificering og meget mere.. Udfordringer
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereKonkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres
Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 2017/2018 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 168 elever, hvoraf de 17 elever
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereElevdesign af software som læringsredskab.
Elevdesign af software som læringsredskab. Elever som producenter af spil og apps for at øge elevaktiveringen og vidensdelingen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e- læringsform fra
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereKOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereKOMPETENCELØFT. IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update. udbydes i samarbejde med:
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 21./10-18 Jj/cbni Målet er At følge op på elevernes faglige standpunkt, trivsel og særlige kompetencer med henblik
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereVirksomhedsforløb for faglærer?
Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs mereIdé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mere