Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve"

Transkript

1 Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter, Foulum Et langsigtet formål om kødkvægs rolle i naturpleje Der er fra samfundets side stor interesse for at få afgræsset naturarealer og lignende med husdyr, gerne kvæg. Sådanne græsarealer har ofte nogle begrænsninger for produktionen. De kan ligge afsides, være omkostningstunge at hegne og etablere håndteringsfaciliteter, vandforsyning mm. på. Desuden er græsudbyttet ofte mindre og græsningssæsonen kortere, da der f.eks. ikke må gødskes. Tilskudsfodring er heller ikke tilladt. Såfremt kødkvæg skal anvendes til naturpleje på sådanne arealer, er det urealistisk at sætte køer med kalve derud. I stedet må man indrette sin kælvningssæson, så f.eks. køer, der lige har fravænnet en kalv, sættes derud. For at få perspektiverne om naturpleje belyst har vi brug for viden om, hvordan kalve, der fravænnes tidligt, f.eks. ved 3 mdr. alderen klarer sig efterfølgende i forhold til kalve fravænnet mere traditionelt ved ca. 6 mdr. alderen. Det er også vigtigt at få belyst, hvordan de tidligt fravænnede kalve skal fodres frem til slagtning. Her er det væsentligt at tage udgangspunkt i de typiske fodringer, som vil kunne praktiseres i en kødkvægsbesætning. I den forbindelse er 1. slæts græsensilage interessant, da der ofte er et overskud af græs i maj-juni, som med fordel kan ensileres. For at kunne belyse betydningen af fravænningsalder og fodringsstrategi blev der iværksat et forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter med støtte fra Kvægsafgiftsfonden/Dansk kvæg. Forsøgets resultater kan anvendes generelt og relaterer ikke kun til naturplejesituationen. Kødkvægsforsøget på Kvægbrugets Forsøgscenter Der blev indkøbt kødkvægstyrekalve i både 2007 og Kalvene var født i februar-april. Kalvene var af racerne Hereford, Angus, Simmental, Limousine og Charolais samt krydsninger af disse racer. Der indkøbtes som minimum to kalve af samme race fra hver besætning. Et sådant par skulle være født i samme måned. Den ene kalv blev fravænnet ved. ca. 3 mdr. og opstaldet på KFC. Den anden kalv i parret blev fravænnet ved ca. 6 mdr. og derefter opstaldet på KFC. Kalvene ankom til KFC i juni/juli eller i september/oktober. De største besætninger leverede 3 par kalve. I alt er der, inklusiv reservekalve, indkøbt ca. 100 kalve. På grund af bluetounge-restriktioner har der været problemer med at få indkøbt komplette par af kalve, og det reelle antal forsøgskalve har derfor været noget mindre. En forsøgskalv er død, og en er aflivet. I alt 83 kalve indgår i forsøgsopgørelsen. Der er registreret individuel foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet samt sygdomsbehandlinger. Formålet var at levere kalve til slagtning ved en vægt, som matchede det nuværende afregningssystem, og som sigtede på at få så mange slagtekroppe i klasse 3 for fedme som muligt.

2 Derfor er der valgt forskellige afgangsvægte for de enkelte racer. Hereford er f.eks. slagtet ved ca. 525 kg, mens Charolais er slagtet ved ca. 600 kg. Tidlig eller normal fravænningsalder Vi har i efteråret 2009 (Vestergaard & Strudsholm, KØDKVÆG, oktober 2009) skrevet om, hvad fravænningsalderen betyder for produktions- og slagtekvalitetsegenskaber. Som planlagt har indsættelsesalderen været knapt 3 mdr. lavere for de tidligt fravænnede, og vægten var her ca. 100 kg lavere. Målt ved 6-7 mdr. alderen vejede de tidligt fravænnede ca. 17 kg mere end de normalt indsatte. Mens de andre gik ved moderen med eller uden adgang til kalveskjul, har deres tilvækst altså været lidt højere på KFC. Kalvene er leveret ved ens afgangsvægt på begge fravænningsaldre (i gennemsnit 560 kg), og på det tidspunkt var kalvene 370 dage gamle på begge fravænningsaldre. De normalt fravænnede kalve har altså indhentet de tidligt fravænnede. Der var altså ingen forskel på deres tilvækst målt fra fødsel til slagtning, som i gennemsnit har været godt 1400 g per dag. Med hensynet til slagtekvalitet fremgår det, at slagteprocent, EUROP-form og fedme heller ikke har været forskellig. Sundhedsmæssigt kan der være en fordel ved tidlig fravænning, idet antallet af bemærkninger for leverikter og kroniske lungelidelser på slagtetidspunktet taler for den tidlige fravænning. En lille delopgørelse, hvor vi har sammenlignet kalve med og uden leverikter, tyder dog ikke på, at det har påvirket deres tilvækst i dette forsøg. Tre fodringsstrategier for kødkvægskalve Inden for hver fravænningsalder har der været testet tre forskellige fodringsstrategier. Den ene fodring (KRF) omfatter ad libitum-fodring med pelleteret kraftfoder og byghalm. Den anden fodring omfatter en TMR-blanding af 1. slæts græsensilage og pelleteret kraftfoder. Blandingsforholdet var 75% kraftfoder til 25% græsensilage på FE-basis, når kalvene var under 200 kg, og 55% : 45% når kalvene var over 200 kg. Der var ad libitum-adgang til denne TMR. Den sidste fodring (SEP) var separat fast tildeling af 4 kg (3,9 FE) pelleteret kraftfoder per dag og ad libitum-adgang til 1. slæts græsensilagen. I begge årgange anvendtes en god ensilage med ca. 1 kg FE per kg TS. I indlægget gives en mere detaljeret gennemgang af resultaterne i de forskellige perioder af forsøget. Her beskrives resultaterne målt fra 6 mdr. til slagtning. Kalvene var ens af vægt mellem de tre fodringer ved 6 mdr. alderen. Optagelsen af kraftfoder og ensilage var som planlagt væsentligt forskellig. Hvor KRF-holdene i gennemsnit åd 7,8 FE kraftfoder per dag, åd TMR-holdene ca. 5 FE og SEP-holdene ca. 3,7 FE. Når gennemsnittet for SEP-holdet er under de 3,9 FE, som var det, de maksimum fik adgang til, skyldes det, at nogle kalve foretrak græsensilage og altså ikke åd hele deres kraftfoderration. På TMR-holdene var optagelsen af græsensilage ca. 2,9 FE per dag, mens SEP-holdet åd næsten 3,7 FE per dag. Samlet var foderoptagelsen lidt mindre på SEP i forhold til KRF og TMR. Ingen forskel i tilvækst og kun små forskelle i slagtekvalitet Tilvæksten fra 6 mdr. til slagtning var godt 1600 g per dag og var ikke forskellig mellem de tre fodringer. Derfor var foderudnyttelsen bedst på SEP-holdet. Proteinforsyningen har været

3 tilstrækkelig på alle 3 fodringer, men selv om der kun er anvendt en 13% råprotein kraftfoderblanding til TMR- og SEP- holdenes foder, så har mængden af fordøjeligt råprotein været ca. 15% højere på TMR og SEP i forhold til KRF. Når kalvene er leveret ved ens afgangsvægt på tværs af fodringerne, så var der kun små forskelle i slagtekvalitet. Der var ingen forskelle på slagtevægt og EUROP-form. Derimod var både TMR og SEP en lille smule federe end KRF. Forsøget kan ikke belyse, om racerne skal fravænnes og fodres forskelligt Selv om forsøget omfatter flere racer og krydsningskombinationer, er forsøget ikke designet til at afgøre, om den ene eller anden race klarer sig bedst ved den ene eller anden fravænningsalder eller med den ene eller anden fodring. De enkelte avlere, der har solgt kalve til forsøget, har alle fået opgørelse på deres egne dyr. Vi takker for alles interesse for forsøget og håber på en senere lejlighed til igen at lave et forsøg med kødkvæg på KFC.

4 Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Store udfordringer for landbruget Med Grøn Vækst og de nye vand- og naturplaner, der kom i høring i januar, er der sat ekstra fokus på de udfordringer og begrænsninger, der kommer de næste år for dansk landbrug. Kravene til beskyttelse af naturen og miljøet skærpes væsentligt. En vigtig del af løsningen i forhold til at sikre og pleje naturen er dog landbruget eller rettere landbrugernes dyr primært kvæget. Et af de vigtigste virkemidler for beskyttelse og pleje af Natura 2000-områderne er afgræsning. For at sikre høj artsrigdom af planter på naturarealerne er det væsentligt, at arealerne ikke gror til i højere urter og efterfølgende krat. De lavtvoksende plantearter er afhængige af lys til de nedre vegetationslag. Generelt er især kødkvæg gode til naturpleje, da de æder et bredt sortiment af de planter, der gror på naturarealer. De er robuste dyr, der både kan afgræsse fugtige og tørre områder. Ofte dårlig økonomi i naturpleje Landbrugets incitament til at udnytte de lysåbne arealer er i løbet af de sidste 50 år blevet mindre. Først forsvandt arealernes betydning for foderforsyningen, derefter forsvandt de økonomiske incitamenter for at lade dyr afgræsse arealerne, og siden har EU's stramme regler for plantedækket på støtteberettigede arealer under Enkeltbetalingsordningen være medvirkende til, at en del arealet er blevet taget ud af drift. Udfordringer ved at lave naturpleje i dag er at få en fornuftig økonomi for ejeren af kvæget. Ofte er arealerne små og isolerede. Det kræver desuden ofte en større arbejdsindsats at klargøre arealerne til afgræsning: Arealerne skal ryddes, der skal opsættes hegn og installeres vandingstrug. Desuden kræver det, at der sker en overordnet koordinering og planlægning for at få igangsat afgræsningen, da ejeren af arealet ikke altid er den samme som den landmand, der har kvæget. Et større areal som for eksempel en ådal vil ofte være ejet af flere forskellige lodsejere. Mange naturarealer er følsomme over for tilførsel af næringsstoffer. Derfor er en ekstensiv drift mest optimal for naturen. For at holde økonomi i naturplejen vil det derfor være nødvendigt med et økonomisk tilskud for at sikre, at arealerne afgræsses på den mest hensigtsmæssige måde for naturen, det vil sige uden tilførsel af næringsstoffer til arealerne hverken i form af tilskudsfodring eller tilførsel af næringsstoffer. Hvilke aktuelle tilskudsmuligheder er der i dag? De gamle MVJ-ordninger er i dag omdøbt til Miljøordninger. Tilskudssatserne er nedsat med navneforandringen, og udbuddet af ordningerne er reduceret ligeså. Der er dog netop i år sket nogle ændringer, idet der som følge af Grøn Vækst blandt andet er kommet en ny 1-årig tilskudsordning til permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder. Målet med denne ordning er netop at fremme plejen af naturarealer uden for Natura 2000-områderne, som ellers gennem de seneste år har været højt prioriteret.

5 Følgende ordninger kan være relevante: Ordning Ansøgningen er Betingelser Hvilke arealer kan der søges på? Ekstensivt landbrug Tilskud: Ca. 820 kr./ha/år 1-årig Ingen sprøjtemidler*) Reduceret gødning (140 kg N/75 % af norm) Alle EB-støtteberettigede arealer Pleje af permanent græs Tilskud: Ved afgræsning: Ca kr./ha/år Ved slæt: 800 kr./ha/år Pleje af græs og naturarealer Tilskud: Ved afgræsning: Ca kr./ha/år Ved slæt: Ca. 800 kr./ha/år 1-årig 5-årig Kort om de nye 1-årige ordninger Ingen sprøjtemidler Ingen gødning udover græssende dyr. Intet tilskudsfoder. Ingen sprøjtemidler Ingen gødning udover græssende dyr. Intet tilskudsfoder. EB-støtteberettigede arealer med permanent græs. Ikke i Natura 2000-områder. Alle arealer i Natura 2000-områder og alle 3-arealer/SFL-områder. Ekstensivt landbrug Ordningen erstatter den tidligere 5-årige ordning "Miljøbetinget tilskud" (MB). Ordningen kan kun søges på arealer, der opfylder plantedækkebestemmelserne under Enkeltbetalingsordningen. Støtte til pleje af permanente græsarealer Ordningen er rettet mod 3-arealer (arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3) og permanente græsarealer beliggende udenfor Natura 2000-områder. Det er udelukkende EBstøtteberettigede arealer, der kan opnå tilskud via denne ordning. Økonomien i ordningerne Samlet set er vurderingen desværre, at tilskuddet kan være en god hjælp i de tilfælde, hvor der er tale om kontinuerlig afgræsning af større sammenhængende arealer, eller at det skal være et supplement til en fritidsinteresse. Derimod er tilskudssatsen langt fra høj nok i de tilfælde, hvor der skal igangsættes afgræsning på arealer, der først skal klargøres til afgræsningen. Her mangler simpelthen et starttilskud til rydning, hegning og anden klargøring af arealerne samt et tilskud, der tager højde for blandt andet det arbejde, der er i det daglige tilsyn med dyrene. Tilskud til natur- og miljøprojekter Der er mulighed for at søge tilskud til natur- og miljøprojekter. Her kan der opnås tilskud til netop rydning, hegning og koordinering af blandt andet naturprojekter og græsningsselskaber. Det kræver dog, at der udarbejdes en ansøgning med beskrivelse af projektet. Derfor er det noget mere arbejdskrævende at søge tilskud via denne ordning. Ofte bliver midlerne også givet til større sammenhængende områder.

6

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Naturplejeaften. 3. marts 2015

Naturplejeaften. 3. marts 2015 Naturplejeaften 3. marts 2015 Program 19:00 Velkomst, introduktion af Facebookside og Natur-Erfa v. Michala Thomassen, miljøkonsulent, Centrovice 19:10 Samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og dyreholdere

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder

Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder Indhold 1 Grundbetaling og grøn støtte for GLM-landskabselementer... 1 2 Find GLM-landskabselementerne i IMK... 2 3 Sådan tegner du GLM-elementerne

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000047 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever 2

Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever 2 Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever 2 Kolofon Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere

Læs mere

Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Januar 2015. libero integer porta

Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Januar 2015. libero integer porta Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer 2015 NaturErhvervstyrelsen Januar 2015 libero integer porta Kolofon Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces Natura2000 processen, hvor langt er den? De statslige naturplaner er i høring Dernæst skal de tilrettes før de er endelige Senere i

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst

Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst Dyrlæge Henrik Læssøe Martin Dansk Kvæg Landscentret Foto: Torben Worsøe Den store leverikte 2 Udbredelse af leverikter Kähler & Pedersen 2005 Leverikter

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012 Nyhedsbrev dec.2012 Index: 1. Formandens ord. 2. Referat fra generalforsamlingen. 3. Indlæg Lars Elgaard 4. Gammelt udklip og et par vitser. 5. Aktive væddere. Skiltning i Sverige Ved formanden. Et travlt

Læs mere

TNT: Tværfaglig Naturpleje Team

TNT: Tværfaglig Naturpleje Team TNT: Tværfaglig Naturpleje Team Udvalg af emner om naturpleje! Tilskud til græsning og slæt (2014) Prioritering fremover (HNV-kortlægning) Tilskud til hegn og rydning (ud over LIFE+) Græsningslaug Tilmelding

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-

Læs mere

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 18. februar 2014 1 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Specialkonsulent, Bjarne Boysen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Dansk Kvæg har besluttet at etablere en landsdækkende

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Projektleder

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Mål og ønsker til naturplejen

Mål og ønsker til naturplejen Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. April 2013

Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. April 2013 Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2013 April 2013 Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Dagens program for EU-støtte og vanplaner

Dagens program for EU-støtte og vanplaner Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODEN

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODEN Miljøministeriet Naturstyrelsen Trekantsområdet NST-52451-00564 FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, tlf. 72543588

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje -Ansøgningom tilskudtilplanlægningafnatur-ogmiljøprojekter. 1.Resumé Ansøgning om støtte til planlægning af naturpleje med afgræsning som det primære virkemiddel.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer UDKAST af 10. januar 2011 Fed = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 92 af 28. januar 2010 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer... Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: www.studielandbrug.dk Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal

Læs mere

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Færre leverbylder Faktorer af betydning Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere