UGE 3* 2015 * U G E B R E V E T:

Transkript

1 UGE 3* 2015 * U G E B R E V E T: DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I ÖRESUNDSREGIONEN NytårsVisioner: MERE PLADS OGSÅ TIL DE BLÅ MOTORVEJE Danske Havne har fået en direktør med kant Chefredaktør Knud Meldgaard interviewer direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne Fra flugten fra Elba og til nederlaget i slaget Waterloo i juni 1815 regerer Napoleon igen som kejser i 100 dage. Gitte Lillelund Bech har nu også regeret i godt 100 dage, men har ingen ambitioner om, hverken at være Kejser eller møde sit Waterloo tværtimod! I dette interview med den nye direktør for Danske Havne står det derimod denne redaktør klart, at visionerne og dem er der mange af sagtens kan gå hånd i hånd med hårdt, dagligt arbejde. Det ene må ikke glemmes og det andet ikke forsømmes. Så, Gitte Lillelund Bech, nu lader jeg Napoleon ligge og spørger dig, hvordan dine første 100 dage (medio december 2014) er gået - Tak, de er gået godt. Jeg har foreløbig nået at besøge 24 havne, så jeg når vel at besøge halvdelen af de 68 havne, vi har som medlemmer, i løbet af det første halve år, svarer direktøren. Hvorfor er det nu så vigtigt? - Fordi det er mine medlemmer og i stedet for, som ny direktør, bare at sige, så gør vi sådan og sådan, så vil jeg gerne høre, hvad der interesserer dem og hvad mener de om Danske Havne, som organisation. Fokus på tre ting Hovedindtrykket af disse, foreløbigt, 24 besøg er mundet ud i, at der skal fokuseres på tre ting.

2 GITTE LILLELUND BECH Cand.merc.mat., Handelshøjskolen i København, fra 1990 til HA(mat.), Handelshøjskolen i København, fra 1987 til Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Omegns Storkreds fra 13. november 2007 til 14. august Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Amtskreds fra 1. oktober 1999 til 13. november Kandidat for Venstre i Gladsaxekredsen fra 1996 til Direktør i Danske Havne fra 2014 Parlamentarisk karriere Forsvarsminister fra 23. februar 2010 til 3. oktober Ordfører vedr. Grønland , udviklingsordfører 2010, indfødsretsordfører , transportpolitisk ordfører og uddannelsespolitisk ordfører Formand for Skatteudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn Næstformand for Forsvarsudvalget Tidligere medlem af Udenrigsudvalget, Forsvarsudvalget og Indfødsretsudvalget. Tidligere stedfortræder i Uddannelsesudvalget og Skatteudvalget. For det første, at Danske Havne bliver bedre til at hjælpe medlemmerne i deres forretningsudvikling. Der er ingen tvivl om, at de større havne selv, et langt stykke af vejen, kan klare al teorien, alt analysearbejde og lignende, mens det er sværere for de små og mellemstore, der ofte ikke har de samme ressourcer til rådighed. - Så 2015 vil bl.a. blive brugt på at hjælpe disse medlemmer med at udvikle deres forretning, siger direktøren videre. Det andet fokus skal ligge i den politiske påvirkning, og her er Gitte Lillelund Bech jo klart på hjemmebane, med en fortid som politiker på Christiansborg, for partiet Venstre, bl. a. som trafikpolitisk ordfører og Forsvarsminister (se faktaboks) - Mht. den politiske påvirkning vil især de store mellemstore medlemmer gerne have, at vi bliver bedre til at påvirke Bruxelles, fordi en stor del af lovgivningen i dag kommer fra Bruxelles og i 2015 er det så specielt reglerne omkring statsstøtte, hvor der er stor forskel på, hvor meget støtte man giver i de forskellige lande, siger direktøren. Det kan også være ret så komplicerede sager, at sætte sig ind i, da der ofte er tale om komplicerede forløb eller forklaringer på, hvorfor et bestemt land giver støtte til en bestemt havn og under hvilke omstændigheder. Og her tør man nok konkludere, at den nye direktør, som tidligere politiker, er godt klædt på. - Vi skal have ensartet konkurrence og spille på samme bane. Nogle steder må man godt give statsstøtte og andre steder må man ikke, fortsætter direktøren. Jamen er reglerne ikke ens i EU, spørger den lidt naive redaktør? - Det er de ikke, så den politiske påvirkning, både i Bruxelles og selvfølgelig hos politikerne på Christiansborg skal følges op, og vi skal overbevise transportpolitikerne om, at der ikke kun skal investeres i grå motorveje, men også i blå motorveje, f.eks. omkring uddybning af havnene. Skibene bliver større og større, så vi skal kunne komme ind til havnene og derfor mener vi, at staten bør ind og hjælpe til med, at vi kan bruge den blå motorvej mere end vi gør i dag, forklarer Gitte Lillelund Bech den undrende redaktør. Den sidste del er medlemsservice. Lige ud af vandvejen. Hvad kan vi gøre for dig? Hjælp til kurser, hvordan fungerer denne miljølovgivning, hvad siger EU om dette eller hint. - Her skal organisationen stå klar med råd og dåd, forklarer direktøren videre. Havnene i lokalsamfundet Det er rart med en organisation i ryggen, der sidder i København, men hverdagen foregår jo ude i det lokale samfund. Hvilken rolle kommer havnene til at spille i lokalsamfundet fremover? - De kommer til at spille en vigtig rolle, tag f.eks. CMP. Det er ikke havnen, der driver det københavnske erhvervsliv, men den leverer godt nok både mange penge og mange passagerer til byen altså omsætning, pointerer Gitte Lillelund Bech, og fortsætter: - Du kan også tage til Esbjerg, eller til Aarhus, Grenå eller Fåborg, så vil man her ofte opleve, at det er havnen, der driver det lokale erhvervsliv og en af de opgaver, vi skal tage fat på i 2015, er at hjælpe den lokale havn med at beregne, hvor mange

3 Der turde være evident, at en havn altid vender ud af, næsten forkert, væk fra byen og det opland, hvor den retmæssigt hører til og kun, fra den side, er tilgængelig for skibe. Men en moderne havn vender sig også ind ad mod byen og oplandet, hvor der hersker andre transportformer: lastbiler, tog og fly. arbejdspladser genererer havnen, dels direkte i havnen, men også de indirekte, altså dem, hvor man kan sige, at hvis ikke havnen var der, så ville der være flere andre arbejdspladser, der lukkede. En oplandsanalyse, kalder direktøren en sådan analyse. Havnens tilgængelighed Der turde være evident, at en havn altid vender ud af, næsten forkert, væk fra byen og det opland, hvor den retmæssigt hører til og kun, fra den side, er tilgængelig for skibe. Men en moderne havn vender sig også ind ad mod byen og oplandet, hvor der hersker andre transportformer: lastbiler, tog og fly. Skal dette samarbejde med andre transportformer ikke intensiveres? - Jo, svarer direktøren promte og fortsætter: det jeg er så glad for, at have opdaget er, at rigtig mange af mine havne, siger, at man skal ikke se motorvejen, lastbilerne eller toget, som en konkurrent til havnene, men som samarbejdspartnere, hvilket du bl.a. kan se i Esbjerg, hvor de skal i gang med at bygge en Kombiterminal, så man kan omlaste direkte fra skib til tog, siger direktøren videre. Altså en forudseende havn, der satser på samarbejde med de andre transportformer. Der er dog, som bekendt, ingen roser uden torne, og selvom, der er penge bl.a. i Togfonden, hvilket Hirtshals har fået glæde af, så kommer Transportministeriet og siger, at de 23 mio., man skal give til Kombiterminalen, i Hirtshals, vil man ikke give til havnen, for det kunne opfattes som statsstøtte, så man giver i stedet pengene til kommunen, der så kan bygge, ja, rigtigt, en Kombiterminal på havnens område. Generelt er der dog stor fokus på netop samarbejdet mellem tog og havn. Havnene oplever også, at der bliver flere togoperatører, der gerne vil køre med mere gods, der så igen skaber flere arbejdspladser på havnen, til glæde for byen, osv. - Her er Køge et godt eksempel, hvor kommunen og havnen er ved at lave et transportcenter, altså de udvider det bestående, og her er koblingen, at du har bane, vej og havn, så det med at tænke transportknudepunkter, det kommer vi til at se mere af i fremtiden, understreger direktøren. En af de finansieringsformer, der diskuteres meget i disse år, er det såkaldte OPP-samarbejde, hvad mener du om det? - Jeg syntes det er en god idé, men jeg ved også, at flere havne har prøvet med flere private investorer, men der er svært, for der er meget strikse regler i Havneloven, så de private siger ofte nej tak, svarer direktøren og henviser til, at der bl.a. er skrappe regler for, hvor meget udbytte, der må udbetales samt hvad man evt. må løse af opgaver, så det ligger ikke lige til højrebenet. - Men Transportministeren har bebudet, at Havneloven skal revideres i 2015 og der vil vi gerne se på om vi kan gøre det nemmere, at havnene går sammen med private investorer om at løse opgaverne, tilføjer Gitte Lillelund Bech.

4 Nu skal der jo kontrol med, at der ikke kommer hvem som helst og investerer, for så, senere, at dræne kassen for udbytte, men at det kan fungere kan man se på det stykke motorvej, der blev færdiggjort i 2012 i Sønderjylland mellem Kliplev og Sønderborg. Her blev man færdig et år før tid og oven i købet blev billiggere end budgetteret og satte bygherren til at drive strækningen i 20 år. Det har så fået flere havne til at se nogle nye muligheder for netop OPP-samarbejdet. Siger du dermed, at der skal et mere kommercielt fokus på især de små og mellemstore havne? Ja, så absolut. Medlemmerne af f.eks. kommunalbestyrelserne, skal sætte sig ned og sige; vi vil denne her havn og når vi vil det og dermed skabe flere arbejdspladser, så skal den også drives kommercielt, altså mere forretningsorienteret, ellers må man lukke og så lave boliger, forretninger eller andet, svarer direktøren. Heldigvis tænker de fleste af havnenes bestyrelser allerede kommercielt i dag, siger direktøren og slutter: - Men det er et valg, og hvis man ikke vil udvikle, så må man afvikle. Kaffen er drukket og det er tid til at takke af, men denne redaktør har en klar fornemmelse af, at Danske Havne har fået en ny direktør, der nok skal skabe en frisk sydost - både i havnene og på Christiansborg. DOMINOEFFEKT! Blandede reaktioner på Venstres forslag om afgiftsnedsættelse på Storebælt Af chefredaktør Knud Meldgaard Spørgsmålet har fra flere sider været om der er tale om en optakt til valgkampen, mens andre, bl.a. Fonden Kraka, mener, at der samfundsøkonomisk er tale om et godt forslag, hvilket Fonden beskriver i en analyse, der ligger på deres hjemmeside: Vi vil, her på redaktionen, følge udviklingen nøje i den kommende tid, men vi vil dog primært koncentrere os om de muligheder, der evt. kan komme erhvervslivet til gode, såfremt man politisk tilkæmper sig en nedsættelse af afgiften på Storebælt. Det videre perspektiv, ved en sådan nedsættelse, vil betyde, at der også skal kigges på mulighederne på Øresundsforbindelsen, der så også vil betyde nye beregninger for den kommende Femernforbindelse, altså en Domino-effekt, der, efter fleres opfattelse, kan få det økonomiske grundlag til at skride for alle forbindelserne! BroDebat: VENSTRE VIL GØRE DET BILLIGERE AT PENDLE OVER STOREBÆLT Af Lars Løkke Rasmussen, formand (V) og Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører (V) Hver dag kører ca personbiler over Storebæltsbroen. En del af bilisterne krydser broen tidlig om morgenen for at tage på arbejde, og igen senere på dagen, når de har fri og skal hjem til deres familie. Når vi politikere tilskynder danskerne til at tage et arbejde, som er længere væk end nabokommunen, skal vi også forbedre mulighederne for at pendle på tværs af Danmark. Det er til gavn for mobiliteten på arbejdsmarkedet og derfor også til gavn for erhvervslivet. Derfor vil Venstre gøre det billigere for bilister at pendle over Storebælt. Helt konkret vil Venstre sænke prisen på et pendlerkort over Storebælt fra kr. til kr. Vi vil også øge befordringsfradraget for at køre en tur over broen, så fradraget stiger fra 90 til 110 kroner. Det kan samlet set give en besparelse på omkring 40 pct.,

5 hvis man pendler over Storebælt 20 gange om måneden. Det svarer nogenlunde til at køre en tur frem og tilbage over Storebælt hver dag fra mandag til fredag hele måneden for at passe sit arbejde. Debatten om at sænke broafgiften har fyldt meget den seneste tid. Venstres forslag giver en markant besparelse på broafgiften uden at efterlade et hul i økonomien. Regningen for Storebæltsbroen er ikke betalt endnu, og derfor skal der penge i kassen til at afdrage på gælden. På den anden side må broafgiften ikke være en barriere for at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor vil Venstre prioritere billigere billetter til pendlere. Drømmejobbet er ikke altid lige rundt om hjørnet, og nogen gange ligger det i en helt anden landsdel end der, hvor man bor. Vores forslag vil gøre det billigere for fynboer at pendle til et job på Sjælland, og tilsvarende billigere for sjællændere at tage et job på Fyn. Det er et vigtigt skridt for Venstre, for vi ønsker at sikre vækst og arbejdspladser i hele landet og skabe et Danmark i balance. Vi går så langt vi overhovedet kan, hvis vi samtidig skal holde hånden under de lokale færgeforbindelser, så de ikke skal reddes af staten for skatteborgernes penge. Venstres forslag vil altså målrettet gavne pendlerne uden at efterlade en stor ekstraregning. En del af pengene kan findes inden for Storebæltsforbindelsens nuværende økonomi, og resten af finansieringen kommer fra Venstres pulje til skattelettelser, som vi har sat af på vores finanslovsudspil. Derfor vil det ikke tage længere tid end planlagt at betale regningen for Storebæltsbroen. Venstre håber, at de andre partier på Christiansborg vil være med til at sænke prisen for at pendle over Storebælt. Det vil være til gavn for de mange danskere, der hver dag krydser broen for at tage på arbejde, og for landets virksomheder, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Forhåbentlig vil det smitte af på væksten på begge sider af bæltet og i sidste ende også være til gavn for statskassen og os alle sammen. KOM I DIALOG OM FEMERN BÆLT PROJEKTET - og få unik viden om de mange byggerier på Lolland og Falster Arrangementet tager udgangspunkt i de mange kommende bygge- og anlægsaktiviteter på Lolland og Falster og finder sted på Bandholm Hotel den. 22. januar 2015 Tag med netværksbussen fra Køge Station og få mulighed for at møde en række af regionens bygge- og anlægsvirksomheder. Femern A/S viser rundt på den kommende byggeplads til produktionsanlæg af tunnelelementerne. Efter rundvisningen går turen videre til det herskabelige Bandholm Hotel, som danner en perfekt ramme i den oprindelige engelske palæstil for en dejlig frokost bestående af lokale lækkerier. Efter frokost indleder Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S netværksarrangementet om den seneste udvikling i Femern Bælt-projektet og status på de fremrykkede aktiviteter omkring Femernbælt forbindelsen. Heidi Holm Jensen fra White Arkitekter og Nanna Thorup fra Region Sjælland giver unik viden om udbudsprocessen og tidsplanerne i forbindelse med Region Sjællands ombygning af Nykøbing Falster Sygehus for 228 millioner. Thomas Tingleff og Brian Luplau fra Omniveta Finans fortæller om fakturabelåning, som en mulighed, virksomheder har for at skaffe kapital til vækst. Finansiering, som er helt nødvendig for at sikre din virksomhed en fremtid med vækst og flere arbejdspladser. Hør Christoffer Knuth give sit bud på de nye muligheder for Bandholm Havn, afkørsel 48 og mulighederne for turisme samt Michael Simonsen gennemgå Lolland Forsynings projekter for Arrangementet rundes af med afdelingschef Claus Lundgaard fra Arkil, som informerer om deres kommende aktiviteter i regionen og hvilke krav de stiller til samarbejdspartnere og underleverandører. Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel speed dating med de enkelte gæstetalere. Mere info og tilmelding:

6 Analyse: FEMERN BÆLT FORBINDELSEN GØR DANMARK OG EUROPA RIGERE Ny samfundsøkonomisk analyse af Femern Bælt-projektet viser, at den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland er en god investering. Foto: Femern Projektet har en forretning på 5,0 pct. for Europas vedkommende. Det ligger over de 4 pct., som er grænsen for, hvornår samfundet bliver rigere af de investeringer, vi foretager.femern Bælt-projektet er et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Tunnelen under Femern Bælt skaber en direkte korridor til vores vigtigste samhandelspartner Tyskland og bringer Skandinavien tættere på resten af Europa. Nu viser en samfundsøkonomiske analyse, at projektet, hvis man ser på det som en investering, også er en god forretning for samfundet. Analysen er lavet ved en systematisk vurdering af projektets fordele og ulemper for Danmark og Europa, målt over en periode på 50 år. Analysen viser, at tunnelen - inklusiv store investeringer i tilhørende veje og baner i Danmark og Tyskland - giver et positivt afkast for Europa på 5,0 pct., svarende til en nettogevinst på 26 mia. kr. Ser man på effekten alene for Danmark, bliver afkastet 5,4 pct., svarende til 28 mia. kr. Det understreger, at Femern Bælt-projektet er en gevinst både for Europa og for Danmark. Det gode resultat skyldes primært de markante rejsetidsbesparelser for vej- og jernbanetrafikken som skabes af Femern Bælt-projektet. Dertil kommer også en gevinst fra den fleksibilitet, som biler, busser, lastbiler og togpassagerer får, når den faste forbindelse står færdig. Projektet reducerer samtidig transportens påvirkning på miljøet og klimaet. Det skyldes bl.a., at et stort antal godstog, som i dag må køre via Storebælt, sparer 160 km ved at køre via Femern Bælt. Det giver ligeledes en gevinst for samfundet. For at belyse robustheden af resultatet er der udarbejdet en række følsomhedsanalyser og her er konklusionen entydig. Selv med ændringer i centrale parametre er Femern Bælt-projektet en god investering for Europa og for det danske samfund. Transportminister Magnus Heunicke udtaler: - Nu ser vi endnu en rapport lavet af eksterne eksperter, som viser, at Femern Bælt-projektet er et sundt og robust projekt, som vil gavne Danmark og Europa. Det sætter en tyk streg under, at det eneste rigtige at gøre er at få vedtaget loven for projektet, så vi kan få de store maskiner i gang og gøre projektet til virkelighed. - Vi har nu analyser, som viser, at Femern Bælt-projektet er robust isoleret set som et brugerfinansieret projekt og en samfundsøkonomisk gevinst målt ud fra både et europæisk og dansk perspektiv. Samtidig viser analysen, at projektet også er fornuftigt i et statsfinansielt perspektiv. - Samlet set foreligger der et meget grundigt og gennemarbejdet grundlag omkring Femern Bælt-projektet, når jeg til februar fremlægger anlægsloven for Folketinget. LÆS OM MALEREN HANS HENRIK LERFELDT I OMNIBUS PRIVAT (SE VEDHÆFTEDE) ÖRESUNDSMAGASINET Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard