Bachelorprojekt 12. mai 2014
|
|
- Robert Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UCSyddanmark Mødet mellem socialrådgiveren og socialt udsatte borgere samt tilbud, som bør ydes de udsatte i form af boliger og værksteder. The meeting between the social worker and socially vulnerable citisens concerning offers which should be given to the vulnerable in the form of housing and workshops Bachelorprojekt 12. mai 2014 Socialrådgiveruddannelsen Hold 10 EÅ Jendis Gærdbo & Annetta Saltá Vejleder Mark Loft
2 FORORD Dette projekt er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved Esbjerg University College Syddanmark som led i et uddannelsesforløb. Dette projekt omhandler målgruppen som omtales som de socialt udsatte borgere. Gruppen af samfundsborgere med sindslidelser, alkohol- og stofmisbrug, borgere, der er hjemløs mv. mennesker som har store personlige problemer og sociale vanskeligheder. Vores projekt præsenterer og perspektiverer betydningen af at sikre de socialt udsatte borgeres rettigheder og skabe rammer og tilbud, der kan højne deres livskvalitet og personlige kompetencer. I vores projekt vil vi undersøge relationen mellem socialrådgiver og borger, omkring magtaspektet, bruger/medinddragelse og anerkendelse, samt kommunikation, stigmatisering og etiske overvejelser. Tak til den færøske socialforvaltning, socialminister Annika Olsen, lederen på herberget der har gjort dette projekt muligt, og en tak til dem, der brugte tid på vores besøg. En særlig tak til informanterne samt en særlig tak til vores vejleder Mark Loft. Venligst, Annetta & Jendis Vi har begge to udarbejdet vores projekt, og har fælles ansvar for vores bachelor projekt. I overensstemmelse med formkrav, skal vi sætte vores navne på minimum 5 sammenhængende sider. Annetta Saltá Ansvarlig for side: Jendis Gærdbo Ansvarlig for side:
3 Indhold FORORD... 1 Indhold... 2 Problemstilling... 5 Problemformulering... 6 Hvad er et socialt problem... 6 Socialt udsat... 7 Afgrænsning... 9 Metode og teori Metode Interviewtilgang Videnskabsteori Pålidelighed Gyldighed Teorivalg Empirivalg Etiske overvejelser Lovgivning Brugerinddragelse Teoriafsnit Magt i forhold til mødet mellem socialrådgiver og borger Aktiv lytning og empati Anerkendelsesteori og tydeliggørelse af krænkelser Tre former for anerkendelse Tre former for krænkelser Teori i forhold til stigmatisering Analyseafsnit Magt i forhold til mødet mellem socialrådgiver og borger / Jendis Delkonklusion Anerkendelse og krænkelse i forhold til mødet mellem socialrådgiver og borger /Annetta Delkonklusion Beskrivelse omkring det Færøske samfund
4 Analyse - boliger og værksteder til socialt udsatte Konklusion Resume Perspektivering Litteraturliste: Bilagsfortegnelse
5 Indledning En vigtig faktor i vores valg af emne har været, at vi siden studiestart har været interesseret i socialt udsatte borgere med komplekse problemer. Vi har stillet os selv spørgsmålet, hvordan denne gruppe mennesker er stillede på Færøerne. Dette kombineret med den ofte eksisterende diskussion i det offentlige rum omkring socialt udsatte borgere, der er ramt af ensomhed, fattigdom, problemer med kriminalitet og vold. Det var dette, der ledte os på sporet. Bundesen beskriver den uønskede situation beskriver han som værende en afvigelse fra, hvordan tingene bør være, eller hvordan man ønsker det bør være. Forstået på den måde, at vi som borgere har taget stilling til hvordan vi mener en normalsituation bør være, og derfor kan vurdere når noget afviger fra normen på en uønsket måde. 1 Jeg ville ønske, at det var noget at stå op til om morgenen, bare et eller anden, som gav mening. Som nu er, står jeg op, prøver at få en kop kaffe ned og så en gåtur til Rúsan (det færøeske Systembolag), at købe øl og siden gå turen ned til midtbyen, for at drikke sammen med de andre. Desuden siger Kim, og så kunne jeg godt tænke mig, at få et bedre sted at bo, der findes ingen botilbud til sådan nogle som os. 2 Disse ord kommer fra Kim, som er socialt udsat og bor på Herberget, og er en af informanterne vi har været i kontakt med i forbindelse med projektet. Vi vil i projektet beskæftige os med de barrierer, gruppen socialt udsatte borgere, med komplekse problemer tit støder på i mødet med socialforvaltningen. Vores primære fokus er hjemløse og psykisk syge. Interessen for denne gruppe borgere blev vakt tidligt i vores uddannelsesproces, gennem faglitteratur og forskellige undersøgelser omkring denne målgruppe. Det færøske samfund er et lille samfund og vi ser disse mennesker til dagligt i bylivet og kender til flere at deres skæbner. Det er også årsagen til, at vi har en vis forforståelse og forudindtagede holdninger til dem. Det har været medvirkende til, at vi synes det er en spændende målgruppe at beskæftige os med. 1 Bundesen 2006, s Interview, informant Kim, bilag nr. 4
6 Som kommende socialrådgivere ser vi det, at arbejde systematisk og helhedsorienteret, i høj grad handler om at lytte aktivt, om engagement og garantere god kommunikation. At interaktionen i mødet med borgerne bygger på kommunikation, gælder både verbal og nonverbal, samt være bevidst om at gøre sig etiske overvejelser. I faglitteraturen og ud fra undersøgelser, har vi også fået et indblik i, at denne gruppe borgere tit og ofte støder på barrierer i mødet med socialforvaltningen. Også på samfundsniveau har vi fundet det interessant at finde ud af, om der er fokus nok på denne målgruppe og på hvordan samfundet kan være med til at hjælpe dem til en bedre tilværelse. Målet med projektet er at få besvaret de overfor stående problemstillinger, som er opbygget omkring vores problemformulering. Problemstilling I henhold til årsrapporten for socialt udsatte 2013, har socialt udsatte borgere generelt et mistillid til det offentlige system og føler sig overset, overhørt eller mistænkelighedsgjort. Det samme bliver påvist i Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte, som er en rapport fra 2012, hvor det viser sig, at mange socialt udsatte borgere oplever sig dårligt behandlet i mødet med social- og sundhedssystemet. Med udgangspunkt i disse udtalelser fra socialt udsatte borgere ønsker vi at undersøge: Spændingsfeltet mellem tillid og kontrol, samt undersøge, hvordan man kan skabe et tillidsforhold og være anerkendende i mødet med disse borgere og forsøge at diskutere de dilemmaer, som socialrådgiveren kan opleve i relationen. Hvilke metoder /redskaber kan socialrådgiveren anvende for at opnå en optimal relation ved hjælp af kommunikation. Vi mener, at det er et problem hvis disse borger føler, at de ikke bliver hørt, anerkendt og værdsat i mødet med myndighedspersonen. Vi synes, at problematikken er relevant, da det positivt fremgår i lovgivningen, at borgeren skal sættes i fokus med mulighed for medinddragelse at medvirke ved behandlingen af sin sag jf. Retssikkerhedsloven og når vi ser på Dansk Socialrådgiverforeningens Professionsetik, som er de etiske grundvilkår, faget hviler på. 5
7 Problemstillingen er relevant på mikro- meso- og makroniveau. I henhold til problemstillingen, som blev godkendt den 17. mars 2014, er vi i løbet af processen med at skrive vores bachelorprojekt kommet på andre tanker, som ikke stemmer overens med overforstående problemstilling. Problemformulering Hvilke barrierer kan der ligge i mødet med socialt udsatte borgere med komplekse problemer i forhold til anerkendelse, kommunikation, magt og brugerinddragelse, og hvilke tilbud bør ydes de udsatte i form af boliger og værksteder? Hvad er et socialt problem I forhold til vores valg af målgruppe socialt udsatte borgere med komplekse problemer, nærmere defineret hjemløse og psykisk syge, mener vi det er relevant at beskrive, hvad man forstår ved et socialt problem. Der findes imidlertid ingen entydig definition på et socialt problem, men vi har valgt at se på Peter Bundesens definition af, hvornår et problem er et socialt problem. Bundesen s definition af sociale problemer er: det er en oplevet, uønsket socialt livssituation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsindsatsen kan udgå fra en enkelt instans eller kan forgå i samarbejde med andre. Om noget er et socialt problem, kan man enten være enig eller uenig i, men et fælles karakteristisk træk er, at det er en uønsket tilstand, som man bør gøre noget ved. Dog er der mange forhold i samfundet, som man bør gøre noget ved, uden at det nødvendigvis er et socialt problem. Bundesen siger, at sociale problemer kan defineres som forsørgelsesproblemer og adfærdsproblemer. Spørgsmålet er så ifølge Bundesen, hvorledes bør man hjælpe? Og hvem der bør hjælpe? I Danmark taler man om to systemer, som hjælp til et socialt problem. Det er det sociale system og straffesystemet, hvor straffesystemet straffer ulovlige adfærdsmæssige sociale problemer. Danmark er et veludviklet velfærdssamfund, hvor 6
8 det betragtes som normalt at skelne mellem de problemer, som bør løses af den enkelte selv, familien eller den enkeltes netværk og sociale problemer, som det offentlige bør gribe ind overfor. Det som gør situationen til et socialt problem er forventningen om, at det offentlige griber ind og afhjælper og denne forventning vil så vise sig i form af kravgøringsproces. Dette er ikke nødvendigvis samme løsningsmodel, som andre lande har, hvor hjælpen nogle gange kan udføres af andre kollektive institutioner, som f.eks. kirken. I f.eks. Danmark kræver man, at det offentlige griber ind og gør noget med det sociale problem. For at dette bliver tilfældet, skal det offentlige anerkende problemet, som et relevant problem. Dette problem skal tages op på politiske niveau og det skal besluttes, at det offentlige handler i forhold til problemet i form at ressourcetildeling, behandling og/eller sanktioner. Ifølge Bundesen behøver hjælp ikke nødvendigvis at være tvangfri. Hvis der menes, at en person har behov for hjælp, og personen selv ikke har samme opfattelse, kan der gribes ind over for problemet under tvang, det kan f.eks. være, hvis en person handler på en måde, hvor der opstår risiko for, at personen skader sig selv og/eller andre. Socialt arbejde bliver som hovedregel forbundet med behandlingsindsats samt en omsorgsindsats. I det sociale arbejde forsøger man at afgrænse eller løse problemer via behandling eller ydelser af forskellig art. 3 Socialt udsat For nogle mennesker vil sociale belastninger i varierende grad forekomme over det meste af livsforløbet, fra barndom til alderdom. Nogle vil alene opleve sociale belastninger i visse faser af livet f.eks. i barndommen, mens andre der har haft gode opvækstvilkår, som voksne kan komme ud i f.eks. alkoholmisbrug, miste arbejde og kontakt til familie. Socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe af personer. Nogle er ensomme, nogle er langtidsarbejdsløse, nogle er sindslidende nogle er hjemløse og sindslidende, andre er både misbrugere og hjemløse. 3 Hansen 2013, s. 226,227,228,251 7
9 Typiske problemstillinger for de udsatte borgere De socialt udsatte kan f.eks. være ramt af ensomhed og fattigdom, have problemer med kriminalitet og vold i familien. Symptomerne på social udsathed vil ofte komme til udtryk ved at borgerens liv ofte kun handler om simpel overlevelse frem for livskvalitet. Socialt udsatte er typisk mennesker, der har to eller flere sammensatte tunge sociale problemstillinger, f.eks. alkohol eller stofmisbrug, hjemløshed, sindslidelse eller store helbredsmæssige problemer I mødet med borgere er det vigtigt at vi som socialrådgivere orienterer os om, hvorvidt der er tale om manglende evner eller manglende vilje hos borgeren, til at være deltagende på arbejdsmarkedet. Viljen vil således være på dagsordenen i samtalerne med borgeren og vil ligge som et implicit tema, som er uundgåeligt at komme udenom. Det er således essentielt at finde ud af, om viljen hos borgeren er til stede, altså om den enkelte borger er omfattet af det rigtige moralske værdigrundlag. Det er i øvrigt også en forudsætning, at vi som socialrådgivere sammen med borgeren beskriver og planlægger en udvikling af borgerens ressourcer. Idet borgerinddragelse er et krav i retssikkerhedsloven, skaber det også mulighed for, at borgeren kan genkende sig selv og føle ansvar for sin egen udviklingsproces. Kravet giver også borger og socialrådgiver sikkerhed for, at matchningen til konkrete jobfunktioner sker med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Socialrådgiverens personkendskab til borgeren danner grundlag for vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Ressourcer defineres som aktive eller passive. Aktive ressourcer er ressourcer som borgeren anvender i sit nuværende liv og som direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet, mens passive ressourcer er ressourcer, som borgeren ikke direkte kan anvende på 8
10 arbejdsmarkedet, men som kan udvikles og omdannes til aktive ressourcer. Udvikling fra passive til aktive ressourcer afhænger af borgerens barrierer samt socialrådgiverens støtte. Barrierer er forhold, som kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende sine ressourcer og det er socialrådgiverens opgave at støtte borgeren i at overvinde disse barrierer, hvad enten de er fysisk, psykisk eller socialt betingede barrierer. Til gengæld kan vi foretage kvalificerede overvejelser om, hvad der ville være godt at gøre. I de situationer kan vi bruge egne og andres erfaringer. Vi kan analysere situationen ved hjælp af teoretiske begreber, hvor vi kan overveje hvor det fører hen, og om nødvendigt justere vores kurs. Socialrådgiverens perspektiv er på samme måde farvet af hendes faglighed afhængigt af, hvilke briller hun tager på, dvs. hvilket teorigrundlag hun lægger vægt på og tager udgangspunkt i. Afgrænsning Vi afgrænser os til gruppen hjemløse og psykisk syge og fokuserer på barrierer i mødet mellem den professionelle og borgeren. Dog er vi bevidste om, at langt de fleste samtaler mellem socialrådgivere og borgere i systemet ikke kun omhandler socialt udsatte borgere med tunge sociale problemer. Vi ser denne målgruppe som en udfordring og det er årsagen til valget af denne gruppe samfundsborgere. Matchgruppe 3 omfatter personer, der hverken bliver vurderet til at være arbejdsmarkedsparate eller at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. De bliver betragtet som midlertidigt passive. 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3. 4 Det samme er gældende på Færøerne i forhold til lovgivningen bekendtgørelse om matchvurdering. I forhold til valget af denne målgruppe mener vi, at det er her, de største kommunikative udfordringer ligger, i og med, at disse mennesker tit og ofte er presset af eksempelvis sygdom, økonomi, misbrug, hjemløshed m.m. De kan derfor være meget sårbare og 4 9
11 skrøbelige og reagere med afmagt og hjælpeløshed eller det modsatte, hvor borgeren agerer primitiv, både verbalt og nonverbalt. Metode og teori Metode Hovedperspektiver i opgaven er borger og socialrådgiver. I første del af problemformuleringen undersøger vi, hvordan hjemløse og socialt udsatte borgere oplever mødet med socialforvaltningen, og hvilke barrierer der kan ligge heri. Vi har fortaget kvalitative undersøgelser af, hvordan vores informanter føler sig modtaget i socialforvaltningen, og hvilke barrierer der kan ligge i disse møder. For at skaffe førstehånds materiale brugte vi et par timer på Herberget, hvor vi interviewede tre hjemløse borgere for at høre om deres oplevelser med socialforvaltningen. Vi valgte også at interviewe en, som er tilknyttet socialpsykiatrien, for at høre om hendes oplevelser af mødet med socialforvaltningen. Vi har også valgt at interviewe to socialrådgivere fra socialforvaltningen for at holde fokus på det sociale arbejde samt den daglige leder på herberget. Desuden har vi interviewet socialminister Annika Olsen Alle vores informanter er vigtige, alt efter hvilket område der fokuseres på i projektet. Desuden vil vi anvende viden fra relevante undersøgelser, relevant litteratur og teori, som findes på området og kan være med til at skabe forståelse for årsagssammenhænge. Vi lavede en forundersøgelse, der indeholdt en telefonsamtale med lederen fra Herberget for at høre, om hun kunne arrangere et interview med tre hjemløse borgere. Vi oplyste hende om formålet med interviewet og sendte en interviewguide, som indeholdt overordnede spørgsmål. Dette gjorde vi for, at informanterne skulle have tid til at forberede sig på og få en forståelse af, hvad interviewet hovedsagligt ville indeholde. Den samme procedure blev anvendt, da vi kontaktede lederen på Socialpsykiatrien. I anden del af problemformuleringen, angående den samfundsmæssige del af opgaven, vil vi undersøge, hvad der kan gøres for at løfte området, således, at denne gruppe borgere får en større livskvalitet og bedre trivsel. I forhold til dette valgte vi at kontakte socialministeren sekretær, der arrangerede et møde med socialminister Annika Olsen, hvor vi fik drøftet målgruppens situation og hvilket tilbud der er på området i forhold til 10
12 bosteder og værkssteder. Desuden fik vi ligeledes interviewet Elisabeth, lederen på Herberget for at høre hendes syn omkring de hjemløses forhold i samfundet. Interviewtilgang Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann er et interview en samtale, der har et formål og en struktur. Det er derfor mere end spontane dagligdags samtaler, fordi man er opmærksomt udspørgende og lyttende, med det formål at tilvejebringe grundigt efterprøvet viden. Der sker en interaktion og produktion af viden. 5 Vi har valgt at anvende åbne interviews, hvor vi følger op på informantens svar ved brug af en semistruktureret interview tilgang. Et semistruktureret interview er et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. 6 I et kvalitativt forskningsinterview produceres viden i et samspil mellem interviewer og informant. Produktionen af data er derfor afhængig af interviewerens færdigheder og personlige skøn med hensyn til den måde spørgsmålene stilles på. Det kræver viden om emnet for interviewet, når man skal følge op på informantens svar. 7 Ved udarbejdelsen af vores interviewguide var vi bevidste om at stille så åbne spørgsmål som muligt, for at give informanten plads til at svare frit, men som samtidig gav os mulighed for at følge op med henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål. Det har været vigtigt for os at leve op til det etiske princip i det sociale arbejde om respekt for klientens integritet. Vi har derfor tilbudt vores informanter at være anonyme og tydeligt forklaret, hvordan vi vil bruge oplysningerne, og at oplysningerne er fortrolige på grund af de små forhold på Færøerne. Videnskabsteori S. Kvale og S. Brinkmann kommer ind på to videnskabsteoretiske retninger, fænomenologi og hermeneutik. De fortæller, at fænomenologer typisk er interesserede i at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden, hvor hermeneutikere fokuserer på fortolkningen af mening. 8 Vi anvender den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, som vi oplever passer bedst til vores projekt. Med den hermeneutiske tilgang kan man fortolke og forstå 5 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview-Introduktion til et håndværk s.18 og s.19 6 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview-Introduktion til et håndværk s.19 7 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview-Introduktion til et håndværk s Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview-Introduktion til et håndværk s.30 11
13 fænomener ved brug af den hermeneutiske cirkel, hvor der veksles mellem at fokusere på betydningen af enkelte konkrete udsagn og den totalitet, som hele borgerens fortælling udgør. Idéen er, at man forsøger at sætte sig ind i borgerens forståelseshorisont. Pålidelighed Bo Jacobsen m.fl. siger, at: en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) betingelse for, at data er gyldige er, at de er pålidelige 9 og han betoner, at pålidelighed er meget vigtig i dokumentation processen. Pålidelighed angiver hvor sikkert man måler det, man faktisk måler og det er nødvendigt at sikre sig, at undersøgelsesresultaterne ikke påvirkes af tilfældige variationer i det, der viser sig. Tilfældigheder skal således ikke påvirke resultatet, og hvis to eller flere forskere ville udføre samme undersøger, skal de komme til samme resultat, uafhængig af hinanden. Hermed taler man om høj pålidelighed. 10 Der kan være pålidelighedsproblemer med kvalitative metoder set i forhold til den kvantitative metode, da en vel gennemført kvantitativ dataindsamling, udført efter en standardisering, vil have en højere grad af pålidelighed. Årsagen til det er, at man i kvalitative interview typisk anvender åbne spørgsmål, og da spørgsmål kan stilles forskelligt samt gennemføres på forskellige måder, giver det muligheder for at lave vurderinger af den indsamlede data, som ikke er tilfældet i den kvantitative metode. 11 Gyldighed I forbindelse med gyldighed peger Bo Jacobsen m.fl. på, at de data man bruger til sine undersøgelser skal være gyldige, validitative. Han siger om gyldighed, at: gyldigheden angiver, hvor sikkert ens data beskriver det forhold, som man tilsigter at beskrive eller behandle. Det vil sige, man bør kunne stole på de oplysninger, man har indsamlet. I denne forbindelse kan der være en vis usikkerhed omkring oplysningerne, vi har fået fra to af vores interviewpersoner på Herberget Kim og Kaj. Af den grund af, at de to personer var i meget dårlig fysisk og psykisk tilstand den dag, vi udførte interviewerne. Det var nogle gange svært at høre hvad de sagde, og andre gange kunne man få fornemmelsen af, at historierne som de berettede om, ikke rigtigt hang sammen. Det medførte, at det 9 Jacobsen m.fl., s Ibid s. 131, Jensen 1991, s
14 blev lidt problematisk at transskribere, men vi mener dog, at vi har fået tilstrækkelig information til, at vi kan gøre brug af informanternes informationer til projektet. Interviewerne er foretaget på færøsk og transskriberet på færøsk, for siden at blive omsat til dansk. Dermed er der risiko for, at teksten kan kommer til miste noget af den oprindelige betydning. Teorivalg Herunder vil vi beskrive vores teori og metode valg, som vi vil bruge i opgaven. Vi mener, at de teorier vi har udvalgt, tilsammen kan hjælpe os til at besvare vores problemformulering. Vores problemformulering består af to hovedspørgsmål, hvor vi først vil analysere barrierer i mødet mellem borger og socialrådgiver. Til den del anvender vi Bourdieus teori om magt 12 og anvender begreberne felt, kapital, habitus og symbolsk magt, som vi mener, er relevant og interessant at anvende i forbindelse med at skabe en bedre forståelse af den sociale praksis. Vi har også valgt at anvende Axel Honneths teori om anerkendelse og krænkelser og hvilke konsekvenser det kan have for borgeren, ikke at føle sig anerkendt. I forbindelse med vores problemstilling, vil det være relevant at beskrive Axel Honneths teori om behovet for anerkendelse. Dette begrunder vi med, at hans teori beskriver, hvor vigtigt det er at blive anerkendt. Endvidere vælger vi kort at anvende Carl Rogers teori om kommunikation i forhold til anerkendelse i relationen i mødet med borgeren, som vi mener, er et vigtigt grundelement i det sociale arbejde. I vores projekt inddrager vi også etiske aspekter. Ligeledes har vi valgt i analysedelen at inddrage Lars Uggerhøjs undersøgelser som beskrevet i bogen Hjælp eller afhængighed. Om de offentlige socialforvaltninger skaber afhængighed fremfor at yde borgerne relevant hjælp 13. Vi vælger også at sætte fokus på begrebet brugerinddragelse, både i forhold til Retssikkerhedsloven (RTL) 4 samt andre relevante undersøgelser og andet litteratur på området. 12 Wilken Uggerhøj
15 Den næste del af projektet omfatter tilbud der bør ydes de udsatte i form af boliger og værksteder. Her har vi først valgt at beskrive det færøske samfund for siden at belyse hvilke tilbud der bør ydes de udsatte i form af boliger og værksteder. Vi vælger, kort at anvende Howard S. Becker teori omkring stigmatisering i forhold til oplevelsen af at være socialt udsat med komplekse problemer. Vi er bevidste om, at andre teorier/teoretikere og andre tilgange også kunne være relevante, og er også velvidende om, at andre faktorer kan spille ind i forhold til relationen mellem borger og professionelle. Empirivalg I forhold til vores afgrænsede problemformulering inddrager vi relevant empirisk viden og empiriske undersøgelser. Vores primære empiri er vores indsamlede interviews og som sekundær empiri anvender vi Færøsk Statistik (Hagstova Føroya), Herberget (Herbergið), socialministeren Annika Olsen samt relevante undersøgelser og forskning. Efter en grundig undersøgelse af det materiale der foreligger på Internettet og biblioteker, kan vi konstatere, at der på Færøerne er meget begrænset litteratur, statistikker og andre undersøgelser i forhold til socialt udsatte borgere, hvor målgruppen er hjemløse og psykisk syge med komplekse problemer. Etiske overvejelser Etisk refleksion er vigtigt i socialt arbejde. Etik er at tænke over det man gør og siger, og at stille spørgsmål til, om det var rigtig eller forkert. Etik anses for at være et principielt grundlag for alt socialt arbejde. 1. Etik er altid til stede, når to mennesker mødes 2. Etik udspringer af praksis, af vores handlinger Vi er bevidste om, at der ligger et særligt ansvar hos socialrådgiveren at etablere og vedligeholde en god kontakt med vejledningssøgende, at socialrådgiveren lytter aktivt, spejler den vejledningssøgende sprogligt og giver plads til refleksion. I Dansk Socialrådgiverforenings Professionsetik lægges der stor vægt på værdien af deltagelse samt samarbejde med borgeren. At socialrådgiveren bestræber sig på at skabe ligevægt samt respektfulde rammer i arbejdet og i mødet med borgeren, således, at borgeren i det omfang det er muligt, selv kan deltage i løsningen af sine problemer. Vores mål med projektet, er at prøve at skabe en større og bredere forståelse af og for de 14
16 problemstillinger og de vilkår, som er forbundet med at have samfundsborgere med sindslidelser, alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed mv. mennesker, som har store personlige problemer og sociale vanskeligheder, kan desuden opleve stigmatisering/stempling, som i den grad kan resultere i uhensigtsmæssige følger. At være klient gennem længere tid, kan få indflydelse på, hvordan man opfatter sig selv, især hvis problemet er omfattende og dybtgående. Rollen som klient kan da blive et med en selv og ens egen identitet. Klintrollen kan også falde sammen med andre kategorier, eksempelvis misbrug eller psykisk eller fysisk funktions nedsætning. At socialrådgiveren i mødet med borgeren bestræber sig på at skabe respektfulde rammer, at borgeren har mulighed for selv at deltage i løsninger af sine problemer (Dansk Socialrådgiverforening). 14 At værdien af borgerens deltagelse og samarbejde vægtes højt, jf. socialrådgivernes Professionsetik. 15 Lovgivning Ud fra lovgivningen 4 i RTL, skal der være mulighed for borgeren at medvirke af behandlingen af sin sag. Kommunen skal tilrettelægge behandlingen af borgeren således, at borgeren har mulighed for at deltage i behandlingen af sin sag. En vigtig del af relationen med borgeren er at oplyse vedkommende om, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt (jf.) Forvaltningsloven 27. Det er ligeledes vigtigt at oplyse borgeren omkring 9 i Forvaltningsloven om retten til aktindsigt. Socialrådgiveren har noteringspligt (jf.) Offentlighedsloven 13. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Hvis borgeren har brug for hjælp i længere tid, har det stor betydning, at hjælpen tidligt i forløbet tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt (jf.) 6 i RTL. Helhedsorientering og koordinering på tværs af forvaltninger, indsatser og sektorer er således centrale forudsætninger for hjælpen til socialt udsatte borgere med komplekse problemer
17 Efter Forvaltningsloven 25 stk. 1, skal afgørelsen, som kan ankes til anden forvaltningsmyndighed og når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang, og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist Brugerinddragelse Brugerinddragelse betyder, Ifølge Social- og integrationsministeriets hjemmeside, 16 at inddrage borgere i beslutninger og afgørelser, der træffes angående dem selv, og om at lade borgeren selv komme til orde. Brugerinddragelse ses som essentielt i forhold til socialt arbejde. Det handler om, at de professionelle så vidt muligt tilstræber sig på, at imødekomme borgerens ønsker. 17 Således ser det, ifølge Steen Juul Hansen ud til, at der er tale om brugerinddragelse i forbindelse med egen sag samt brugerindflydelse i forhold til de beslutninger der tages i sagen. Begreberne brugerinddragelse og brugerindflydelse har dog ikke helt den samme tydning idet, at brugerinddragelse handler om, at borgerens synspunker inddrages i tilrettelæggelse og i de beslutninger der tages, uden dog, at borgerens synspunkt nødvendigvis påvirker de afgørelser, der træffes. Brugerindflydelse indebærer større muligheder for påvirkninger, idet brugeren har reel indflydelse i forhold til at tilrettelægge tilbuddet og er med til at træffe beslutninger. 18 I retssikkerhedsloven kommer brugerinddragelse på individniveau til udtryk gennem 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 19 Det er således et krav i dag om, at socialarbejdere skal involvere klienterne i arbejdet med deres eget liv og problemer, altså at inddrage klienten i indsatsen som vedrører dem selv, det er en grundlæggende rettighed, som borgeren har. Problemet er imidlertid, at dette sjælden sker i praksis. Det viser sig nemlig, at socialarbejderen i stedet agerer Hansen 2013, s
18 som talerør for systemerne eller valgte faglige metoder end for klienterne, og at klienterne sjældent involveres. 20 Brugerinddragelse og indflydelse bør også - udover juridisk ret til ydelse og foranstaltning - også bygge på kommunikationen og adfærd mellem socialarbejder og klient, på klientens virkelighed, forståelse af klienten som menneske, engagement, og på at tale ordentligt sammen. 21 En undersøgelse af 4 og dets betydning i praksis, som Socialministeriet har gennemført, konkluderede, i korte træk, at ledere ikke viste paragraffen særlig interesse, og at sagsbehandlere, i deres daglige arbejde, undlader at inddrage borgerne i overensstemmelse med lovens. Borgerne fik ikke information om deres rettigheder, som de har krav på og følte sig ikke inddraget nok i behandlingen af deres sag. 22 SFI har udarbejdet en rapport om metoder i socialt arbejde fra 2007, 23 hvis formål er at præsentere og diskutere væsentlige dimensioner ved metoder i socialt arbejde. Ifølge rapporten findes der flere forskellige former for brugerinddragelse. Bl.a. har Jens Guldager og Birgitte Roth Hansen en detaljeret skelnen mellem disse former for inddragelse: 24 Medindflydelse, hvor det tages udgangspunkt i, hvordan klienten selv ser sin situation med mulighed for at påvirke afgørelsen, samt sagsbehandlerens synspunkt angående vurderingen af klientens situation, retslige stilling osv. Medbestemmelse, hvor klienten tilkendegiver sin mening om sin egen situation, men får sine synspunkter vejet af op mod andres. Klienten er med til at vælge indsatsen. Dette indebærer både det, at der kan træffes afgørelser, som ikke ville være truffet, hvis ikke klienten havde været medbestemmende og afgørelser, som klienten kunne være uenig i. Selvbestemmelse, hvor klienten selv beskriver karakteren af sine problemer og ressourcer. Klienten træffer selv beslutning om indsatsen, som dog skal være inden for lovens rammer, og skal forgå på bagrund af en dialog om konsekvenserne af de forskellige valg. 20 Jãrvinen m.fl. 2002, s Jãrvinen m.fl. 2002, s Hansen 2013, s. 169, s. 35,36 17
19 Selvbestemmelse er den mest vidtgående form for deltagelse, da det indebærer, at brugeren selv træffer beslutningerne og det er også brugeren selv, der definerer sine problemer. Ifølge Hielmcrone betyder medvirken, (jf. 4 i RTL) at borgeren har ret til at vurdere oplysningerne i sin egen sag og har også mulighed for at henlede opmærksomheden på andre relevante informationskilder. Og det er sagsbehandleren der træffer det endelige afgørelse, som borgeren så kan være enig eller uenig i. Tolkningen af medvirken, omhandler derfor medindflydelse og medbestemmelse og ikke selvbestemmelse (socialstyrelsen). 25 Barrierer for brugerinddragelse Barrierer for brugerinddragelse kan forekomme hos både forvaltningen såvel som hos borgeren, der kan vanskeliggøre arbejdsprocessens succes. I en SFI rapport 2007, 26 skelner Høgsbro mellem barrierer på disse tre niveauer: På det politiske niveau, hvor afstanden mellem politiske værdier og målsætninger og brugernes konkrete ønsker og problemer kan være stor. Undersøgelser af RTL 4 konkluderer også, at intentionerne formuleret i værdier, som f.eks. respekt for borgere, inddragelse, værdighed osv. er gode, men at der er mangel på konkret udmøntning. På det organisatoriske niveau, hvor der kan være tale om administrative barrierer, f.eks. i form af, at de politisk udmeldte målsætninger er uklare, at medarbejderne er usikre på, om de kan tage egne initiativer og manglende politisk prioritering af brugerinddragelse. Her viser undersøgelser af 4, bl.a., at der generelt ikke fokuseres nok på brugerinddragelse på det øverste forvaltnings niveau. På det personlige niveau, hvor brugerne ikke evner eller har lyst til at blive inddraget, på grund af det ansvar der ligger heri. Brugeren kan endvidere have som mål, at genere medarbejderen eller det modsatte, at gøre medarbejderen tilfredst. Som det tredje, kan brugerne også have svært ved at formulere egne forståelser af problemerne, samt deres meninger i hele taget. Undersøgelser af RTL 4 konkluderer her, at brugerne ikke systematisk oplyses om deres ret til inddragelse, kun i de tilfælde hvor socialarbejderen anser det for hensigtsmæssigt. Nogle af deres begrundelser herfor er bl.a., at de mener det er meningsløst i simple sager, at der ikke er tid nok i akutsager, og at det i nogle
20 situationer ikke giver mening at forklare brugerne om deres rettigheder, da de ikke forstår, hvad det drejer sig om. 27 Af flere praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget kan det konstateres, at sagsbehandlerne ikke udfører sagsbehandlingen i overensstemmelse med retssikkerhedslovens bestemmelser. 28 Det samme viser Socialministeriets undersøgelse fra 2004 om 4 i RTL, og at sagsbehandlerne bl.a. ikke kender loven godt nok, ikke er bevidste nok om borgerens behov og ønsker, samt ressourcepres 29. Bettina Lemann-Kristiansen, Lektor ved Den Sociale Højskole i Århus mener, at man bør være bevidst om, at effekten af manglende ressourcer, og at tidspres kan føre til en simplificering af beslutningsprocessen og det kan anslås, at økonomi spiller en indirekte rolle i beslutningsprocessen, da det jo er kommunerne der skal dække personaleudgifter. 30 Dansk Socialrådgiverforening (DS) har udarbejdet en vejledning til kommunerne om, hvor mange sager en enkelt socialrådgiver kan klare og er ment som en hjælp til strukturering og normering af ressourcer og kompetencer. 31 Tallene er vejledende, da der kan være flere forhold som har indflydelse på, hvor mange sager er hensigtsmæssig, bl.a. sagens kompleksitet. F.eks. viser undersøgelsen af sagstallene i kommunale forvaltninger for 2013, at omkring 57% af kommunerne ligger over DS vejledende sagstal. 32 Socialministeriet udgav i 2005 en pjece om, at få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes. 33 Denne pjece viser, som flest andre undersøgelser på dette område, at borgere, i praksis, ikke bliver inddraget i sags behandlingen, som det foreskrives i loven. Pjecen betoner, at man kan argumentere for, at manglende ressourcer kan være en forhindring for inddragelse, men da man lovgivningsmæssigt pålægger kommunerne, at de skal tilrettelægge behandlingen af sagerne således, at borgeren kan udnytte muligheden for at medvirke, så ligger ansvaret også hos lovgiveren at sørge for, at de nødvendige ressourcer følger med Nissen m.fj. 2007, s Nissen m.fl. 2007, s Nissen m.fl. 2007, s. Kap sbehandlingen%20til%20at%20lykkes/html/publikation.htm 19
21 Af denne pjece fremgår også, at man ved at holde sig til RTL 4 om medvirken, kan få en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og mere tilfredse borgere og tilmed spare ressourcer ved at gøre tingene rigtigt første gang. Sagsbehandlerne selv har et oplevelse af ressourcepres og mener, at krav om effektivitet i sagsbehandlingen, samt krav om individuel tilrettelæggelse af sagsbehandlingen er et tidskrævende arbejde. Derfor bøjer de nogle gange reglerne om medvirken, men afslører ikke over for borgeren, at det er tidspresset der er årsagen, men derimod deres faglige overvejelser og metodefrihed. I flere tilfælde har sagsbehandlere ikke læst retssikkerhedsloven, og baserer deres handlinger på, hvad de synes er etiske korrekt og god kvalitet i sagsbehandlingen. De er dermed ikke klar over at de bøjer loven og dermed borgerens rettigheder. Socialministeriets undersøgelser viser, at sagsbehandlerne ser kravet om effektivisering af sagsbehandlingen på den ene side, og tilrettelæggelsen med individuelt hensyn på den anden, som et dilemma, som er svært at indfri på en og samme tid. Ifølge undersøgelsen findes der flere gode eksempler på, at både effektiv og individuelt hensyn fremmes ved at lave ændringer i procedurer. 34 Teoriafsnit Magt i forhold til mødet mellem socialrådgiver og borger Magt har mange udtryk (Lukes,1974, Thomsen, 2000) 35 magtformer strækker sig fra fysisk tvang til mere skjulte former for tvang. I det politiske system opfattes borgere som autonome individer og skal behandles som sådan. Handlinger og begrænsninger i borgerens frihed skal bygge på lovligt grundlag. dvs. bygge på afgørelser, der er baseret på demokratiske processer. Denne form for magt er synlig, fordi den beror på love og bekendtgørelser, altså på retslig grundlag. Andre former for åbenlys magt kan være direkte vold, trusler eller tvang. Den magt, som vi ønsker at beskrive her er, og som Jãrvinen m.fl. formulerede den u diskuterede, ubevidste eller fornægtede magtrelationer. 36 Magtforholdet mellem borger og socialarbejder vil altid være præget af et asymmetrisk forhold, og ofte er socialarbejdere blinde for magtens tilstedeværelse. Asymmetrien ligger bl.a. i, at det er socialarbejderen, som står for beskrivelsen og vurderingen af borgeren. Det er desuden hun, der har rettet på kategoriseringen af borgeren og har 34 sbehandlingen%20til%20at%20lykkes/html/publikation.htm 35 Jãrvinen m.fl s Jãrvinen m.fl s. 9, 10 20
22 retten til at træffe beslutninger. De opfatter sig selv som magtesløse, men de har mere magt, end de tror, hævder Margretha Järvinen. 37 Et møde med socialt udsatte, hvor socialarbejdere tit føler sig magtesløse, er mødet med tunge klienter. Det viser sig at være svært for socialarbejderne at håndtere disse klienter konstruktivt, da de ikke synes at de, adfærdsmæssigt, kan flytte disse klienter nogen veje. Disse tunge klienter forekommer socialarbejdere som syltede, nedlagte og ventende sager. Omvendt opfatter disse tunge klienter sig også hjælpeløse, idet de ikke synes, at socialarbejderen forstår deres levevis og ikke ved hvordan de kan hjælpe dem. Årsagen er ifølge Jãrvinen, at socialarbejder og klienten ikke har samme virkelighedsforståelse og lever i hver sin verden. 38 Hoff og Stormgaard tre tærskler Hoff og Stormgaard påpeger, at en borger skal kunne mestre tre tærskler for at opnå ydelse eller service: 1) Borgeren skal overvinde registreringstærsklen, føle sig moralsk berettiget til en ydelse, være klar over sit behov og have overskud til at sætte interaktion med forvaltningen i gang. 2) Kompetencetærsklen, evnen til at mestre samspillet med forvaltningen samt leve op til sprog og kultur i forvaltningen. 3) Effektivitetstærskelen, forståelsen for, at forvaltningen altid vil søge imod de tilbud, der allerede er givet i systemet. 39 Det vil sige, at borgeren kan får følelsen af, at de skal tilpasse sig for at opnå hjælp. 40 Flere undersøgelser peger på, at de klienter, som står sig bedst i systemet er dem der afpasser sin adfærd til forvaltningens regler og normer, altså tilpasser sig, mens de klienter, som ikke har erfaring nok eller ikke har en baggrund som klient, har svært ved at tilpasse sig. Denne tilpasning sker ved en proces, hvor klienten bliver oplært i at være klient eller skal læres den rette indstilling i forhold til at være klient. 41 Denne konstatering er psykolog Jytte Faureholm enig i og tilføjer, at klienten ikke kun skal udvise hjælpeløshed, men en kvalificeret hjælpeløshed og dermed ikke agere stødende eller generende, for at opnå hjælp Jãrvinen m.fl s. 165, Jãrvinen m.fl. 2002, s Jãrvinen m.fl s Jãrvinen m.fl. 2002, s Jãrvinen m.fl. 2002s. 95,96 21
23 Socialt udsatte mennesker føler sig generelt dårligt behandlet i social- og sundhedsvæsenet viser Social, og Integrationsministeriets rapport fra 2012 Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte 43 Det viser sig at være svært at skabe et positivt møde og mange socialt udsatte føler sig dårligt behandlet og opgiver systemer som følge af krænkelser. Det fremkommer også i rapporten, at de socialt udsatte har følelsen af ikke at blive hørt, taget alvorligt eller vist interesse. Formålet med rapporten er at fremtvinge nogle fælles værdier eller en fælles etik som kan virke som referenceramme i mødet med denne gruppe borgere. 44 Introduktion til Pierre Bourdieus teorier om habitus Bourdieu og introducerer tre at hans begreber, habitus, kapital og felt og som tilsammen konstituerer fundamentet for hans teori om praksis. Samtidigt tager vi også udgangspunkt i symbolsk vold. Habitus: Kernen i habitusbegrebet er en formodning om, at menneskers virkelighedsforståelse, og med det også deres valg og handlinger, dannes af internaliserede egenskaber for at føle, tænke og handle på bestemte måder. 45 Det er altså kropsliggjorte erfaringer med strukturer i aktørens miljø, som Steen Juul Hansen formulerer det. 46 Familien er med til at konstruere barnets habitus, som vil forme dets handlinger senere i livet. Det, som forældrene synes være betydningsfuldt at lære deres børn og det, som børn kan identificere sig med og kopiere fra deres forældre er ikke noget de bare træffer en bestemmelse om, men afhænger af bl.a. forældrenes uddannelse og arbejde, samt klassetilhørsforhold. Mennesker har lettest ved at anerkende andre med habitus, som stemmer nogenlunde overens med deres egen habitus. Kapital: Kapital refererer til en aktørs ressourcer og kompetencer, som giver mulighed for at udøve magt og indflydelse på feltet. Hvis man kender til folks habitus, hvis man ved, hvilke kapitaler de har, og hvilke felter de forsøger at begå sig i, så kan man forstå og forklare, både det de gør og deres bevæggrunde for at gøre det. 47 Bourdieu skelner imellem tre grundlæggende kapitalformer, som er: /Rapport_faelles_vaerdier_2012.pdf /Rapport_faelles_vaerdier_2012.pdf 45 Wilken 2011, s vhansen 2013, s. 102, Wilken 2011, s
24 Økonomisk kapital, som er penge og andre goder. Kulturel kapital som er uddannelse samt al kulturel læring, som en person får anerkendelse for og som er passende og nyttige i en aktuel situation. Social kapital refererer til status og adgang til specifikke netværk, samt mere uformelle former for sociale relationer. 48 Derudover eksisterer der en fjerde kapitalform, som er symbolsk kapital, som er en effekt af kapital, altså et merværdi som opstår, når en kapitalform tilskrives en symbolsk værdi. 49 Felter: Et felt består af et netværk af sociale relationer og ressourcer, som knyttes sammen af fælles logikker og interne kampe om at definere feltets spilleregler. Det sociale rum består af en række relativt autonome felter, som f.eks. feltet for det sociale arbejde, feltet for skole feltet for sundhed osv. Et felt er et område, hvor man kæmper om magtpositioner og kampene foregår både inde i selve feltet og i forhold til andre felter. Felter kan have et doxa, hvilket betyder, at de opfattes som selvindlysende og som noget man ikke sætter spørgsmålstegn ved. Ifølge. Søren Juul Hansen kan det f.eks. dreje som om hvordan man sætter realistiske mål for bestemte borgere og om hvordan man behandler dem. At have et doxa kan gøre det svært at se andre alternativer. 50 Symbolsk vold Ifølge Bourdieu kan symbolsk vold relateres til symbolsk magt, og defineres som magten til at konstruere virkeligheder, altså magten til at se og forstå verden på en bestemt måde. Symbolsk magt er en manipulering med virkeligheden, således at en virkelighedsforvrængning kommer til at fremstå som den rigtige og skinbarlige sandhed, således at de udsatte parter ikke registrerer eller føler, at de er blevet manipuleret med, og at der er tale om magt er de sig ikke bevidst og de vil ikke vedkende sig denne tilfældige virkelighedsforståelse, og at andre opfattelser af virkeligheden holdes ude. Der er altså tale om en form for skjult/usynlig magt. Symbolsk magt udøver gennem symbolsk vold, som også er usynlig. Det vil sige, at den symbolske vold foregår uden, at de implicerede parter er bevidste om, at der forgår en magtudøvelse, der er således heller ikke tale om frivillig underlæggelse fra individets side Hansen 2013, s. 100, Wilken 2011, s Hansen 2013, s. 98, Wilken 2011, s
25 Bourdieu mener, at magten findes i den symbolske vold, som sker ubevidst mellem to eller flere personer og, at det foregår igennem vores habitus. 52 Søren Juul Hansen siger i forbindelse med objektiv magt, symbolsk magt og symbolsk vold, at det som mennesker, f.eks. i en forvaltning, anser som værdifulde meninger eller handlinger, afhænger af deres position i feltet samt erfaringer og kapital, og det er lige så lidt universalt, som sandheden om et socialt problem kan være det. Dog har nogle personer magt til at trumfe deres beslutninger og synsvikler igennem, også for andre positioner. Han beskriver, at mødet mellem socialarbejderen og borgeren er et billede på en ulige fordeling af kapital, hvor socialarbejderen har en objektiv magt til at tage en beslutning, som vil få betydning for borgeren. Ligeledes har socialarbejderen en symbolsk position, fordi vedkommende bedre er i stand til at træffe beslutninger og ligeledes har mulighed for at understøtte den symbolske position med f.eks. kulturel kapital eller doxa om, hvordan man ser det sociale problem. Dermed mener Bourdieu, at den professionelle ofte er i besiddelse af symbolsk magt. 53 Kritik af Bourdieu Bourdieu er bl.a. blevet kritiseret for habitus begrebet. Der er kritikere der mener, at en persons tænkning og handling ifølge Bourdieu udelukkende præges af den sociale position, som personen er født ind i og de betoner, at habitus begrebet betragtes som en deterministisk teori, hvor mennesker ikke menes, at kunne have frie og selvstændige refleksioner, valg og handlinger. 54 Den franske sociolog Luc Boltanski (f. 1940), Bourdieus kritiske sociologi for at betegne den sociale virkelighed i termer af magt, sociale love og skjulte interesser, hvis formål er at afsløre de skjulte dominansrelationer og magtstruktur. Boltanski har været elev hos Bourdieu og kritiserer hans teori for at betragte mennesker som passive individer uden dømmekraft og evne til at reflektere over den sociale verden. 55 Aktiv lytning og empati Aktiv lytning har rødder i terapi, men det betyder ikke, at man nødvendigvis udøver terapi, når man bruger aktiv lytning. At bruge aktiv lytning i mødet med borgeren er et 52 Wilken 2011, s Hansen 2013, s
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -
"#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereHvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, maho@kora.dk Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut
Læs mereBachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer
Bachelorprojekt Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Anne Cathrine Thomsen KF09 Gruppenr. 73 Vejledere Jan Bjerregaard og Eva Børjesson
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereAnerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede
Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereBofællesskabet Langkærgård
FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog og instruks for beboere og personale Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2-4, 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon:
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEr der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?
Bachelorprojekt socialrådgiveruddannelsen, deltid, maj 2014 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Hold 10EÅ gruppe 1 Borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Er der barrierer i socialt arbejdes praksis,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereKvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder
VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereOplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk
Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereRetningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det socialretlige tilsyn. I henhold til 15, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereTVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk
TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereKvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune
Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september
Læs mereEndelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mere