TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5. Gl. Tølløse Landsby. September κ κ. κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ

Transkript

1 TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5 Gl. Tølløse Landsby September 1981

2 LOKALPLAN NR.1.5 FOR GL. TØLLØSE LANDSBY TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNENS 15-RAMMER

3 TØLLØSE KOMMUNE Beskrivelse af indhold i lokalplan nr For Gammel Tølløse landsby. Begrundelse for lokalplanens tilvejebringelse: GI. Tølløse landsby er beliggende i landzone i Tølløse kommune, og enhver udstykning krævede dispensation fra Amtsrådet. Kommunen har derfor ladet udarbejde en lokalplan, der angiver de endelige grænser for landsbyens udbygning, retningslinier for bebyggelse, vej- og stiforløb, og beplantning m.m., således at landsbyens karakter kan fastholdes. Landsbyens beliggenhed GI. Tølløse ligger i den nordlige del af kommunen, ca. 1 km vest fra Stationsbyen, i et forholdsvis tyndt bebygget landbrugsområde. Terrænet kan karakteriseres som en del af en moræneslette, der ligger mellem dødisområdet ved Brorfelde og Elverdamsådalen. Landskabet omkring GI. Tølløse er blødt kuperet og relativt åbent. Mod syd lukkes landskabsrummet af Nederskov og Dyrehaveskov der med et markhegn næsten forbindes med parken ved Tølløse Slot. Landskabet indgår i Fredningsplanudvalget for Vestsjællands Amt's analyse som landområde af stor interesse. Samtidig er landbrugsområderne karakteriseret ved høj bonitet.

4 Karakteristik af landsbyen Landsbyens afgrænsning mod nord, øst og syd er ret præcist defineret af markante beplantninger med kirkeområdet og parken omkring Tølløse Slot som vigtigste elementer. Forbindelsen til Tølløse Stationsby understreges af vejplantningen langs den gamle landevej. Mod vest er landsbyens afgrænsning derimod mere åben og løs. Forlægningen af landevejen syd om GI. Tølløse har efterladt landsbyen med vrangen ud mod et åbent restareal, der ligger delvist ubenyttet hen. Landsbyen har bevaret sin oprindelige karakter med krogede gader, enkelte udlagt med grus. Dette sammen med de mange gamle træer giver et karakteristisk lukket bybillede, som enkelte steder lukker sig op i kig ud over landskabet. Af særlig stor værdi er kirkeområdet med gamle træer og kirkemuren samt de store kastanietræer, der udgør resten af Sokrates Allé, og endelig parken omkring Tølløse Slot. Landsbyen omfatter ca boliger (ca. 140 indbyggere), l foråret 1981 flytter Havebrugshøjskolen Vilvorde til GI. Tølløse. Der findes ingen opgørelse over befolkningens aldersmæssige og erhvervsmæssige sammensætning. Der findes en dagligvarebutik (købmand) samt en kro i byen. Bebyggelsen er meget blandet, både hvad angår udseende og alder. De fleste boliger er opført i /2 etage med sadeltage, l de senere år er der opført 6 traditionelle parcelhuse.

5 Planens indhold Gennem en vurdering af de nuværende forhold har man forsøgt at få afklaret, i hvilket omfang og på hvilken måde en evt. udbygning af landsbyen kan foregå. Under alle omstændigheder er der tale om en meget begrænset udbygning bestemt af, hvad landsbyen kan»tåle«, uden at dens karakteristiske træk, og overskuelighed, sættes over styr. Formålet med lokalplanen har først og fremmest været at få afklaret i hvilke omfang og på hvilken måde en evt. udbygning kan gennemføres, samtidig med at de åbenbare bevarings- og helhedshensyn tilgodeses. Det er ikke tanken, at foretage indgreb mod eksisterende bebyggelse, men at sikre at de overordnede træk kan fastholdes i forbindelse med nybyggeri, om- og tilbygning. Ved ombygninger eller tilbygninger skal det påses, at der er overensstemmelse mellem nyt og gammelt, både hvad angår bygningsvolumen, tagudformning, facadekonstruktioner og detailløsninger, materialer, farver og overfladebehandlinger. Ny bebyggelse i området bør have placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, eller på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning medvirker til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Den foreslåede udstykning på matr. nr. 8a indeholder 9 parceller. Udbygningen af disse skal ske i en byggetakt med højst én bolig om året. Da bebyggelsen er individuelle boliger, der ikke bliver opført samlet, er der udarbejdet og fastlagt meget detaljerede rammer både for omfang og placering af bebyggelsen, men også hvad angår husenes ydre fremtræden. Kun på denne måde kan man sikre sig, at få et karakterfuldt resultat.

6 LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE PLAN- LÆGNING Dispositionsplanen Ifølge dispositionsplan fra 1976 er der ikke påregnet udbygning af GI. Tølløse. 15-rammer GI. Tølløse er ikke omfattet af de midlertidige rammer for lokalplanlægningen (kommunens 15-rammer). Kommunalbestyrelsen har derfor udarbejdet vedhæftede tillæg nr. 6 til de godkendte 15 rammer for Tølløse kommune, som er godkendt af Amtsrådet den 27. okt Fredningsforhold Omkring GI. Tølløse Kirke findes der en kirkefredning.»sokrates Allé«, som udgør en del af parkeringsarealet syd for kirken, er ligeledes omfattet af en fredningsdeklaration. Arealerne langs hovedlandevej nr. 143 er omfattet af naturfredningslovens bestemmelser om vejbyggelinie. Spildevand Spildevandsafledningen foregår via fællessystem med overfaldsbygværker til kommunens rensningsanlæg. Lokalplanens retsvirkninger. 1. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelserfra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 2. Lokalplanen indeholder i 6 stk. 6.5 en bestemmelse om, at eksisterende bygninger ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter kommunalplanlovens 33 undervisse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

7 TØLLØSE KOMMUNE Lokalplan nr. 1.5 for Gammel Tølløse landsby Kortbilag nr. 1. Tillæg nr. 6 til kommunens 15-rammer. Kortbilag nr. 2. Matrikelkort mål ca. 1:4000. Kortbilag nr. 3. Områdeinddeling mål 1:4000. Kortbilag nr. 4. Retningsgivende bebyggelses- og anlægsplan for ny bebyggelse mål 1:1000. l henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte om råde. 1. Lokalplanens formål. 1.1 Det er lokalplanens formål at beskytte det eksisterende landsbymiljø gennem en bevaringsplan for såvel bygninger som beplantning. Det er desuden formålet at sikre en begrænset tilvækst af boliger, samt at sikre at disse nye boliger er i overensstemmelse med landsbyens nuværende karakter. 1.2 Udbygningen af den nye udstykning på matr. nr. 8a kan ske med en byggetakt på højst én bolig om året. 2. Område- og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses, som vist på bilag nr. 2, og omfatter helt eller delvist følgende matr. nr. af Tølløse Hovedgård og Tølløse by, Tølløse, samt alle parceller, som efter den 12. november 1980 udstykkes fra de nævnte ejendomme: 1 a, 1 ab, 1 ag, 1 ah, 1 d, 1 r, 3a, 31, 8a, 8b, 8c, 8d, 8k, 81, 8n, 8x, 8y, 8z,8ø,8aa,10a,10b,10c,10d,10e,10f,10g,10h,10i,10k,11b,11d, 11e, 11f, 11g, 15b, 16,b, 17b, 17c, 18a, 20b, 21a, 21c, 21d, 23a, 24b, 25a, 25c, 26a, 27b, 27c, 27d, 27e, 27f, 27g, 31 a, 31 c, 34a, 35b, 36a, 38b, 39a, 40,43c, 45,46,47, samt vejareal mærket»h«og»d«. 2.2 Lokalplanens område skal forblive i landzone. 2.3 Lokalplanens område opdeles i følgende delområder, jfr. kortbilag nr. 3. A og A 1 til boligformål. B til blandet bolig- og erhvervsformål. C til offentlige formål. 3. Områdets anvendelse. 3.1 Bestemmelse for delområde A og A1. Områderne må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af åben, lav bebyggelse. 3.2 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i området drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, af virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, af virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lign.), og områdets karakter af boligområde ikke brydes,

8 at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende, at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. Ejendommen må iøvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. 3.3 Bestemmelser for delområde B \ dette område må der, udover boliger for hvilke der gælder de samme bestemmelser som anført i 3.1 og 3.2, indrettes de for landsbyens daglige forsyning nødvendige butikker, restaurationserhverv samt mindre værksteds- og håndværkervirksomheder, som efter kommunalbestyrelsens skøn kan passes ind i landsbymiljøet. 3.4 Bestemmelser for delområde C Området må kun anvendes til offentlige formål h.h.v. til kirke og kirkegård, til grønt friområde, der ikke må bebygges. 4. Udstykninger 4.1 l område A kan ejendomme på over 1400 m 2 tillades udstykket således, at ingen af grundene får et areal på mindre end 700 m 2. Endvidere gælder det, at ingen skellinier mod adgangsvej må gives en mindre længde end 20 m. 4.2 Yderligere udstykning må ikke finde sted. 5. Vej- og stiforhold 5.1 De eksisterende veje og stier bibeholdes med den nuværende belægning, beliggenhed og bredde. 5.2 l delområde A1 skal nye veje og stier i princippet udlægges med grus, og iøvrigt anlægges efter retningslinierne som vist på kortbilag nr Boligveje udlægges i en bredde af min. 5 m, og skal anlægges som opholds- og legeområde. 5.4 Der skal foretages reservation til forlægning af hovedlandevejen pådenøstligstedelaf matr. nr. 1a, som vist på kortbilag nr. 1 jvf. regionplanen. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Fællesbestemmelser for område A, A1 og B Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. På små grunde, hvor bestemmelserne om max. bebyggelsesprocent hindrer udvidelse af bebyggelsen kan kommunalbestyrelsen, såfremt hensynet til den øvrige bebyggelse og bybilledet i øvrigt gør det rimeligt, tillade at der opføres indtil 140 m 2 bruttoetageareal. 6.2 Bygninger må ikke opføres med mere end een etage med udnyttelig tagetage. Taghældning skal være mellem og udføres som symetrisk sadeltag. 6.3 Stueetagens gulvkote må højst ligge 30 cm over terræn. 6.4 Bygningernes facadehøjde må ikke være højere end 2,8 m, målt fra terræn til rejsehøjde. 6.5 For alle områder gælder, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

9 6.6 Udhuse og lignende mindre bygninger, som ikke sammenbygges med beboelseshuset, må ikke gives et større bebygget areal end 22 m 2 ialt. 6.7 For område A1 gælder endvidere Beboelsesbygninger må kun opføres indenfor den på kortbilaget viste byggezone med gavle og/eller facade i den fuldt optrukne linie. Dog kan facaden trækkes max. 2,5 m tilbage i forhold til den fuldt optrukne linie, hvis denne tilbagerykning modsvares af udbygninger i form af indgangspartier og lignende. 6.8 Tage på beboelsesbygninger skal udføres som symetriske sadeltage med taghældning og hovedhusets tagryg skal følge byggezonens længderetning. 6.9 Bygninger skal opføres som længehuse, hvis dybde ikke overstiger 8 m, og hvis længde er mindst 10 m. Der må opføres mindre sidebygninger til længehuset. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 For område A og B gælder følgende: Ved ombygninger eller tilbygninger skal det påses, at der er overensstemmelse mellem nyt og gammelt, både hvad angår bygningsvolumen, tagudformning, facadekonstruktioner og detaljeløsninger, materialer, farver og overfladebehandlinger. Gennemtegnede forslag i mål 1:50 med eksisterende bebyggelse og beplantning indtegnet, ledsaget af en nøje beskrivelse af materiale- og farvevalg, kan forlanges indsendt til kommunalbestyrelsens godkendelse. Placering af såvel beboelsesbygninger som eventuelle udhuse skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen. På grunde, hvor der på grund af ildsvåde eller af andre årsager bliver nødvendigt at nedrive en bygning, kan kommunalbestyrelsen tillade, at den nye bebyggelse i princippet opføres med samme beliggenhed og hovedform, som den nedrevne. Dette kan ske uanset bebyggelsesprocentens størrelse. Såfremt bygningen er blevet forsynet med nogle i forhold til sin arkitektur fremmede bygningsdetaljer, skal det tilstræbes, at huset ved istandsættelse udføres således, at der bliver harmoni mellem det eksisterende og det ny. For område A1 samt for nye selvstændige beboelsesbygninger gælder følgende: 7.2 Ydervægge skal fremtræde som hvidtet, vandskuret eller pudset murværk, gavltrekanter o. lign. kan udføres som træbeklædning i sort, hvidt eller jordfarverne. Til døre, vinduer, skodder o. lign. mindre bygningsdele, kan andre farver også anvendes. 7.3 Tagene skal dækkes med røde tagsten (cement eller tegl). Blanke eller reflekterende tagsten må ikke bruges. 7.4 l tagfladerne må der for hver bolig højst anbringes ét max. 1 m 2 (lysningsareal) stort ovenlysvindue i hver flade samt kviste i nødvendigt omfang. Kviste skal udføres med samme hældning som taget. 7.5 Udhæng over facader må være max. 30 cm, incl. tagrende. Tagrender skal være synlige.

10 7.6 Vinduer skal stå som»huller i mur«, således at facadens præg af murflade ikke brydes. 7.7 Yderdøre og vinduer udføres som rammekonstruktion i træ. Vinduer som indsættes i murhuller større end 1,0 m 2 udføres sidehængte med sprosseopdeling. 7.8 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Mod marker og offentlige vej- og stiarealer må eksisterende hække og hegn, samt bevaringsværdige høje træer, ikke fældes eller beskæres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.2 Kommunen skal etablere følgende ny beplantning, som vist på bilag 3 og 4. - Langs nord- og vestskellet af matr. nr. 80 og 8aa, kirkegårdsudvidelsen, skal der plantes en mindst 3 m bred beplantning, der skal holdes i en højde af mindst 4 m. - Langs hovedlandevej 143 på vejareal matr. nr.»h«og»d«plantes der opstammede træer, herfra undtaget oversigtsarealer ved vejtilslutninger. - Rundt om den nye udstykning på matr. nr. 8a skal der uden for de pågældende grunde, plantes en 3 m bred beplantning, der skal holdes i en højde af mindst 3 m. Omkring»tingstedet«skal der plantes opstammede træer, som vist på bilag Hegning må kun ske som levende hegn, naturstensgærde, stakit eller plankeværk med lodrette brædder. 9. Tilladelse fra andre myndigheder 9.1 Ny bebyggelse der opføres indenfor naturfredningslovens vejbyggelinie, kræver fredningsnævnets tilladelse. Således vedtaget af Tølløse kommunalbestyrelse den 12. nov P.k.v. Chr. Nielsen Borgmester. l henhold til 27 i lov om kommuneplaner, vedtages foranstående lokalplan endeligt den 9. dec Tølløse kommunalbestyrelse. P.k.v. Chr. Nielsen Borgmester.

11 TØLLØSE KOMMUNE Tillæg nr. 6 til de godkendte 15-rå m mer for Tølløse Kommune l henhold til 15 stk. 2 i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning, fastsættes hermed følgende tillæg til de midlertidige rammer for indholdet af lokalplanen, som tilvejebringes for arealer indenfor de på kortbilag nr. 1 afgrænsede områder i GI. Tølløse by, Tølløse Kommune. Lokalplanen er gennemført som en landzonelokalplan. Område B 17 i Gammel TØLLØSE For ovennævnte område gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen. En lokalplan for området skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne, b. at der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende areal under ét overstiger 25, samt at der iøvrigt ikke åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom overstiger 25, c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 1 /2 etager. Således vedtaget af Tølløse kommunalbestyrelse den 9. dec P.k.v. Chr. Nielsen Borgmester. l medfør af 15 i kommuneplanloven af jfr. punkt 4 i miljøministeriets cirkulære af godkender amtsrådet herved det af kommunalbestyrelsen tilvejebragte tillæg nr. 4 til 15-rammerne for Tølløse kommune. VESTSJÆLLANDS AMTSKOMMUNE, den 27. oktober Udvalget for teknik og miljø. E. Pitzner-Jørgensen/Torben Klem, amtsarkitekt.

12 l y /^Reservation til / forlægning af hnvpdlanrlm/ jvnf. Regionplanen. -l B17 C8 Kort TØI

13

14 06ÅRD, Tå U t SE BY, *-yl TØLL TØLLØSE SO4H / TØLL meter -T~~ T\ A 9 A1 boligformål. B blandet bolig- og erhvervsformål. LOKALPLAN NR.1.5 TØLLØSE KOMMUNE C Offentlige formål. Kortbilag 3 mål 1:4000

15