Mikroskopisk undersøgelse af nogle malmmineraler fra Grønland.
|
|
- Bo Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mikroskopisk undersøgelse af nogle malmmineraler fra Grønland. Af HANS PATJLY. Under en malmmikroskopisk gennemgang af Mineralogisk Museums grønlandske hovedsamling har det vist sig, at flere af samlingens prøver rummer mineraler, der ikke før har været bemærket ; og blandt disse findes en del, som man ikke tidligere har kendt fra Grønland. Det drejer sig i alle tilfælde om ganske smaa mængder; kun to af mineralerne er synhge for det blotte øje, idet de danner slirer og pletter af 3 4 mm's længde og ^/^ ^4 mm's bredde ; de øvrige er kun synhge i mikroskop. Den nærmere bestemmelse af de paagældende mineraler udførte jeg i Stockholm under fil. dr. O. ÖDMANS og fil. dr. S. GAVELINS venhge og kyndige vejledning. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke professor, dr. phil. A. NOE-NYGAAKD, som foranledigede min rejse til Stockholm, samt Mineralogisk Museum for den økonomiske støtte til rejsen og opholdet. EndeUg vil jeg takke mag. se. R. BØGVAD, der indførte mig i malmmikroskopiens teknik, og Kryolitselskabet Øresund, hvor mine første polérprøver blev fremstillet. De undersøgte prøver er: 1) Magnetkis fra Igdlokunguak paa nordsiden af øen Disko, fundet af StEENSTRTJP ) Kobberkis og blyglans fra Nellusivik, Søndre Strømfjord, Sukkertoppen distrikt. SØLTOFT ) Broget kobbermalm fra Ikertoqfjorden, Holsteinsborg distrikt, fundet af LASSEN ) Magnetkisen fra Igdlokunguak er det min hensigt senere at bearbejde yderligere; jeg skal derfor ikke gaa nærmere ind paa den her. Den blev fundet in situ af STEENSTRTIP i en basaltgang, der
2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1946]. 31 er brudt igennem nogle sandstenslag. Man fandt dengang ret store masser af den og ofte med pænt udviklede krystalflader. Da STBEN- STEUP senere igen undersøgte lokaliteten, viste det sig, at en stor del af kisen var forvitret væk, og nogle prøver, jeg har faaet, som er taget 1939, indeholder kun ganske lidt magnetkis. Malmen indeholder blandt andet følgende mineraler, som jeg vil antage er primære: 1) Jærnspat. 5) Kobberkis. 2) Magnetit. 6) Blyglans? 3) Magnetkis. 7) Valleriit. 4) Pentlandit. Mineralet valleriit blev 1870 beskrevet af VON BLOMSTEAND, som opkaldte det efter WALLEEIUS. VON BLOMSTEANDS materiale stammede fra Kaveltorp, hvor mineralet forekommer i centimeterstore stykker. Imidlertid udsendte PETEÉN 1898 en afhandling, hvori han hævdede, at valleriit var en blanding, og at det derfor ikke kunde henregnes til mineralerne. P. RAMDOHE og O. ÖDMAN har i begyndelsen af trediverne atter taget det op til undersøgelse og er kommet til det resultat, at det er et selvstændigt mineral, som sikkert har sammensætningen Cu2(Fe,Ni)4S7. Det viste sig, at valleriit stemte fuldstændig overens med. det mineral, RAMDOIIE tidligere havde opstillet under navnet»ubekendt nikkelmalm«. Dette mineral fandt RAMDOHE først som smaa indlejringer i kobberkis ^ senere paaviste SCHNEIDEEHÖHN det i større mængde i pentlandit. I kisen fra Igdlokunguak forekommer det hovedsagelig som smaa indlejringer i kobberkisen i form af lappede og forrevne figurer; saa vidt jeg har kunnet afgøre, kan det ogsaa findes liggende i pentlanditen. I almindehgt lys er det et ret uansehgt mineral omtrent af farve som magnetkis. I polariseret lys er det imidlertid uhyre iøjnefaldende, da det er meget kraftigt anisotropt. Dette medfører mellem =Ni) en kraftig bireflexion (sml. pleokroisme hos gennemsigtige mineraler), saaledes at mineralet under en omdrejning skifter farve fra lys magnetkisfarvet til en ret mørk graa farve (se tvl. I). Under omdrejning, mellem -fn^) lyser mineralet fire gange op med en næsten blændende hvid farve. Et enkelt sted kom mineralets lighed med grafit og molybdænglans ret tydehgt frem, idet 1) =N: parallele nîcoller. ^) +N: krydsede nicouer.
3 32 HANS PAULY: Mikroskopisk undersøgelse af malmmineraler fra Grønland. det var snittet næsten vinkelret paa spalteligheden; denne er iøvrigt saa kraftig, at saadanne snit sjældent bhver gode. Saaledes som mineralet findes i kobberkisen, maa det muhgvis opfattes som et af blandingsprodukt (Entmischungsprodukt). 2) Prøven af kobberkis-blyglansen er ikke ret stor, knap 4 cm i tværmaal. Den bestaar hovedsagelig af blyglans med et par smaa kobberkiskorn, det ene paa ^/^ cm's størrelse. Om prøven staar der i modtagelsesprotokouen : Hr. Cand. polyt. SØLTOFT, Nellusivik ' Blyglands med Kobberkis og Kryohth(!). Sdr. Strømfjord, under Fjældet NeUusivik. I marginen er skrevet følgende bemærkning: Er ikke taget af S. men angives at være derfra; er aldeles ligt Arsutlaget^). Jeg har undersøgt stykket og er kommet til det resultat, at det ganske rigtigt er kryolit, der sammen nied kvarts findes i smaa mængder i prøven. Af denne grund undersøgte jeg en del prøver^) fra Ivigtut malmmikroskopisk, og det viste sig, at man der har nøjagtig de samme mineraler. Alt i alt mener jeg, at dette sammen med usiklcerheden i lokalitetsbestemmelsen gør det sandsynligt, at stykket i virkeligheden stammer fra Ivigtut. Det er ikke usædvanhgt at finde saadanne stykker, der oprindehg hører hjemme ved Ivigtut, i andre egne af Grønland, hvortil de er transporteret af grønlændere euer andre rejsende.»nellusivik-kryoliten«rummer følgende opake mineraler: Blyglans. Fahlerts. Markasit Kobberkis. Tinkis. Kobberindigo. Magnetkis. ubestemt mineral. Limonit. Zinkblende. Svovlkis. (I Ivigtut-kryohten har jeg fundet alle de ovennævnte bestemme- Uge mineraler, samt vauerüt). Svovlkis, markasit og kobberindigo ligger i limoniten. Disse fire mineraler maa sandsynligvis opfattes som sekundære. Limoniten udfylder spalter og revner i kobberkisen og synes at være fremgaaet af denne, idet man ofte finder kobberkisens mineralindeslut- 1) GI. betegnelse for kryolitlagene ved Ivigtut. 2) Fremstillet paa Kryolitselskabet Øresunds laboratorium og stillet til min disposition at magister BØGVAD.
4 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 11. Tvl. I. ^^i^^jg^i-i\c^r?'-^^s^r%:ssw^r^^x^ss^'''^^'''^ 'SaHB&. Ï - i^! ^s-st^f-e^s^'^'nii^x 4-K' (Foto CHR. HALKIER). Fotografi af polérprøve nr. 1871; 360 x, = N. Magnetkis fra Igdlokunguak : Magnetkis obs. basisspalteligheden med kobberkisvinduer. Heri indlejret lappede figurer af valleriit. Obs forneden til venstre valleriit, som viser tydelig bireflexion (et næsten sort og et lyst graat korn at mineralet).
5
6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1946]. 35 Tiinger og kobberindigo rundt om i limoniten. Svovlkisen optræder hyppigt i idiomorfe korn. Alle de øvrige mineraler findes i smaa korn enten i blyglansen eller i kobberkisen. I blyglansen findes foruden faa og ganske smaa kom af kobberkis og zinkblende mineralet fahlerts. Farven er mat graa med en tone af olivenbrun; i lyshed ligger den omtrent midt mellem blyglans og zinkblende. Polerhaardheden (d.v.s. den haardhed, der faar sit udtryk gennem de forskellige mineralers forskellige rehef) er omtrent som kobberkis. Mineralet er iøvrigt isotropt. ' Næst efter kobberkis og blyglans er zinkblende det mest fremherskende mineral. Det optræder mest i kobberkisen og heri paa to i og for sig forskeuige maader, dels som større mere eller mindre lasede flager, dels som de saakaldte zinkblendestjæmer. Nogen egentlig forskel paa disse to forekomstmaader er der efter min mening, ikke, da de større flager ofte blot ligner mere komplicerede»stjærner«. Formerne leder iøvrigt tanken hén paa krystalskeletter. I de store partier af zinkblende findes kobberkis indlejret som smaa draaber, ofte arrangeret som perler paa en snor. Magnetkisen fremtrséder som draaber og mere uregelmæssige pletter. Dens haardhed, som hgger noget over kobberkisens, bevirker, at den nærmest ligner smaa puder fordelt i'kobberkisen. Billedet (tvl. II) viser en flage af zinkblende. Paa grænsen mellem den og kobberkisen findes nederst til venstre og øverst til højre tinkis, medens mineralet til venstre foroven som nsevnt er ubestemmeligt. Saaledes træffer man saa godt som altid, tinkisen paa grænsen af kobberkis og zinkblende. Haardheden ligger lige over kobberkis, farven er graa, lidt lysere end zinkblende og med en grønhg tone. Mineralet er yderhgere let kendeugt paa dets tydehge anisotropi. Den kemiske sammensætning er Cu2FeSnS4, Det ubestemmelige mineral er lidt lysere end tinkisen med en tydelig brun tone. Det er sandsynhgvis blødere, men dette kan ikke siges med bestemthed, da det er omgivet af spalter paa alle sider. (Haardheden kan ellers bestemmes ved hjælp af en lysknie i hghed med»beckes linie«, men af anden oprindelse). Det mest karakteristiske ved mineralet er imidlertid dets ualmindelig kraftige anisotropi, som egentlig kun kan sammenhgnes med valleriit og dermed beslægtede mineraler. En anden Hghed med vaueriit er den øjensynlig kraftige spaltehghed i een retning; stregerne i mineralet, som ses paa billedet, og som antyder spalteligheden, viser ogsaa, at det drejer sig om seks krystalindivider. Det eneste, man kan sige, er, at det sikkert ikke er valleriit. 3«
7 36 HANS PAULY: Mikroskopisk undersøgelse at malmmlneraler fra Grønland. Prøvens lidenhed gør det desværre umuhgt at undersøge de forskellige mineralers indbyrdes forhold. 3) Kobbermalmen er fundet af kolonibestyrer LASSEN i Holsteinsborg. Lokaliteten er efter modtagelsesprotokouen (1876, 3021) angivet til rikertokfjordens sydlige arm Kangerdluarsuk. Efter prøverne at dømme stammer malmen fra en pegmatitgang, og man faar det indtryk, at det meste af lokalitetens malm nu findes i de tre smaa papæsker, der staar i Museets hovedsamling. Der findes en stor prøve af haandstørrelse bestaaende af hvid kvarts med en lille smule broget kobbermalm. De øvrige prøver er mest nøddestore klumper af ren broget kobbermalm, enkelte med pænt udviklede krystalflader. Paa en polérprøve af kobbermalmen ser man straks, at der findes flere mineraler i den brogede kobbermalm. Det første, man lægger mærke til, er de ofte ret hyppige blaa pletter af størrelse op til flere mm og undertiden mere end en em's længde. I en del af prøverne ser man ogsaa gule pletter af flere mm's diameter. 80 X forstørrelse viser heri 5 6 forskelhge mineraler, og forstørrelser paa over 360 X giver i hvert fald en halv snes forskellige mineraler. Den omstændighed, at der kun findes ganske smaa mængder, bevirker, at det er ret vanskehgt med nogen sikkerhed at bestemme dem. Under gennemgangen af de enkelte mineraler maa jeg derfor i flere tilfælde nøjes med at nævne de karakteristika, som det har været mig mukgt at konstatere, uden nærmere at kunne angive muligheden for tilstedeværelsen af et bestemt mineral. Idet jeg skehier mellem primære mineraler, der alle øjensynhgt er dannet indenfor samme tidsrum, og sekundære, der er dannet væsentlig senere og i reglen paa en ganske anden maade end de første, kommer mineralbestanden i»broget kobbermalm«til at tage sig saaledes ud: 1) Broget Kobbermalm.. 10) Kobberkis. 2) Luzonit.. 11) Kobberindigo. 3) Gedigent vismut. 12) Kobberglans I og/eller 4) Cosalit (?).. 13) II 5) HyidblaaUgt mineral. 14) III. 6).Vismutglans. 15)'. IV. 7) Lysegraagrønt mineral, 16) Snehvidt mineral. 8) Mineral, lidt mørkere end 7. 17) Lysegraat mineral. 9) Pentlanditfarvet mineral. 18) Limonit, malakit m. m.
8 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 11. Tvl. II..^\. '». * 1i lié III.rrjÊÊA ^P -V*' * " \ -^^Eå ^ ' 'wê vjw ; \^ - ( l^cwj^f#, ^ HBT 1 ' ^ ' \^' r-*.^ 1K4. ^, 1-. * '^ * j 1 r,,. r- t > ' ooi inn X- (Foto H.PAULY). totograii af polerprove nr. cs84; 10Ü x. = N. Blyglans-Kobberkis fra Nellusivik: Sn Tinkis, Zn Zinkblende, Ub det ubestemte mineral. Grundmassen er kobberkis. Nederst til højre og venstre zinkblendestjærner. 4,
9 ^^tfl-'-
10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1946]. 39 Den brogede kobbermalm optræder ret normalt i prøven. Man lægger særlig mærke til de forskellige indeslutninger, der findes i den. Disse bestaar for størstedelens vedkommende af kobberkis, som i langstrakte, tynde lameller ligger indlejret efter forskellige krystallografiske retninger, paa samme maade som SCHNEIDEBHÖHN & RAMDOHE viser det i deres malmmikroskopiske lærebog^). De maa sikkert forklares paa samme maade som afblandingslameller. Videre finder man ved brug af nogle hundrede ganges forstørrelse, at der findes lameller, der ser ud som kobberldslameuerne og er indlejrede paa samme vis, men med en farve, som ikke adskiller sig fra broget kobbermalms farve paa anden maade, end at den er en ubetydemghed lysere. Dette mineral er endvidere tydeligt anisotropt. I denne forbindelse maa der gøres opmærksom paa, at det viste sig, at der fandtes en endog ret kraftig anisotropi hos broget kobbermalm, saadan som det nævnes i S & R. Der kan ikke være nogen tvivl om, at dette mineral er det i S & E beskrevne luzonit. Foruden disse to slags lameller kan man rundt om i malmen finde enkelte lameller og smaa pletter af graalige mineraler i reglen i forbindelse med kobberkis (herom senere). Disse findes i større mængde i de omtalte gule pletter. De mest fremtrædende mineraler heri er bortset fra kobberkisen, der danner utauige lameller, baade fine og grove et hvidt og et svagt rosa mineral, som begge kan danne slirer paa flere mm's længde og opnaa bredder til ^/^ mm. En nøjere undersøgelse gav til resultat, at det sandsynhgvis drejer sig om vismutglans og vismut. Begge mineraler er kraftigt anisotrope og meget bløde (som blyglans euer blødere). Det rosa mineral er væsenthg blødere end det hvide, saa det danner tydehge fordybninger i det. Begge fremtræder med stor lyshed (høj refleksionsevne). Det rosa virker Mdt mørkere end det hvide, men det kan muligvis skyldes daarhg pohtur. Da farveforholdene saaledes ikke helt svarer til det i S & R beskrevne, og passende sammenhgningsmateriale ikke forelaa, blev de malmmikroskopiske undersøgelser suppleret med en spektralanalyse og røntgenundersøgelse, muhggjort ved fil. dr. LANDBBGKENS og Ingeniør WICKMANS imødekommenhed. Analysen gav følgende resultat: Bi ca.. Vio 7o- Co Vioo-Vio "/o- Ni Vioo-Vio "/o- AgVio-Vs Vo. "" /loo ao lo- ^) Herefter citeret som S & R. V Mn Ti /iooo~ ~ /IOC 1 0/ /o- /loo "/o. VlO "lo-
11 40 HANS PAULY : Mikroskopisk undersøgelse at malmmineraler fra Grønland. I I I I Hil \ 3"\ 2' I" \ \\\ \ \\\v\ \ \ \ X 6 I III I il I Fig. 1. Pulverfotogram af vismut og vismutglans. Tallene paa højre side viser de relative intensitetsforhold for alle linierne. angiver en linie som var meget utydelig; ^ angiver en linie som kan optræde i dette fotogram, men ikke har nogen betydning (svensk:»spök linie«). Paa venstre side er intensitetsforlioldene for Bi og Bi2S3's linier antydet hver for sig. (Enkeltmarké Bi, dobbeltmarké Bi2S3). Værdierne udmaalt paa pulverfotogrammet, som er gengivet i tegning ovenfor, og tilsvarende sammenligningsværdier. taget fra»the American Mineralogist«(februar 1942) : Bi Grønland BijSj Grønland Bi Altenberg Saxen BijSj Persberg Sverige Nr. d Nr. d Nr. d I Nr. d I., ,30 2,30 1, ,09 2,83 1, ,21 2,34 2,245 2,015 1,955 1,850 1,625 1,545 1,480 1,435 3,0 1,0 2,0 0,5 0,5 1,0 1,0 0,5 2,0 3, ,50 3,08 2,79 1,935 1,725 9,0 6,0 4,0 5,0 5,0 Nr.: numerering efter intensitet, d.: værdierne i ångstrøm. I.: intensiteten.
12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1946]. 41 Pulverfotogrammet var desværre ikke ret tydeligt, da materialemængden trods alt var meget ringe. Som foto tvl. III viser, findes de to mineraler sammen, saa det ikke var muligt at fremstille et fotogram af hvert, hvorfor ovenstaaende maa opfattes som en kombination af de to.mineralers karakteristiske linier. Saaledes tydet synes fotogrammet at stemme ganske godt overens med de anførte sammenligningsværdier. Den malmmikroskopiske undersøgelse, spektralanalysen og pulverfotogrammet leverer efter min mening et tilstrækkeugt bevis for tilstedeværelsen af vitmut og vismutglans. Analysen synes at aabne muligheder for mineraler sammensat af : Bi, Ag, Co, Ni, Pb, samt Zn. Mn og Ti kan findes sammen med jærnet paa forskelhg maade, og V findes i saa lille en mængde, at det vanskehgt kan influere paa mineralerne. Analysen synes endvidere at antyde, at forekomsten kan høre til de bekendte Ag-Co-Nigange af hydrotermal oprindelse, der netop i nogle tilfælde er rige paa grundstoffet vismut. En nøjere gennemgang af de gule felter med stor forstørrelse og brug af immersionsolie gav til resultat, at jeg fandt de ovennævnte syv mineraler, som det altsaa ikke har været muligt at bestemme med sikkerhed. Sammen med vismuten ligger der i vismutglansen to andre mineraler; de har i oversigten over mineralerne numrene 4 og 5. 4 fremtræder hvidt lysende i forhold til vismutglansen, der har lignende farve og lyshed som blyglans. Haardheden ligger lidt over haardheden af vismutglans. Mineralet er antagehgt anisotropt, men vismutglansens stærke anisotropieffekter gør det vanskeligt at bedømme forholdet med sikkerhed. Under hensyntagen til de ovennævnte grundstoffer kunde man tænke sig muligheden af en del stoffer, hvor Bi, Cu, Pb og (euer) Ag indgaar. Heraf passer egentlig kun mineralet cosalit, PbjBiaSsj hvori Pb delvis kan erstattes med Cu og Ag. Haardheden stemmer ganske godt, farven udmærket, idet den er mindst lige saa lys og hvid som blyglans. Anisotropien, der netop er kendelig, viser ogsaa god overensstemmelse. 5 Dette mineral er lidt mindre lysende end 4 og adskiller sig yderligere ved, at det har en udpræget lysblaahg-grønlig tone. Haardheden er omtrent som vismutsukidets. I polariseret lys er det kraftigere blaat, men om det er anisotropt, var det umuligt at afgøre. Mineralet synes ikke at svare til noget af de i S & R beskrevne mineraler.
13 42 HANS PAULY: Mikroskopisk undersøgelse af malmmineraler Ira Grønland. Rundt'om vismutsukidet findes en kappe af to graa mineraler. I farve adskiller de sig ikke meget fra hinanden, saa det ses først ved større forstørrelse, at det drejer sig om to mineraler. Inderst mod vismutglansen hgger altid den lysere komponent.. Den er lys graa med en sart tone mod olivengrøn omtrent som fahlerts. Haardheden kan ikke være meget forskelhg fra vismutglansens, da det ikke var muligt at se nogen lyslinie mod denne. Mineralet er lo-aftigt anisotropt selv ved siden af vismutsukid. Der er tydelig bireflexion, og mellem - -N vexler mineralet i farve fra gult lysende til en lys blaagraa farve i diagonalstiuingen. Mineralet wittichenit svarer hvad haardhed og farve angaar ganske udmærket hertil, men det er efter opgivelserne i S & R ikke særlig kraftigt anisotropt. Ser man paa de øvrige mineraler i S & R, som med hensyn til kemisk sammensætning kunde tænkes at forehgge, viser det sig, at konstanterne ikke er i overensstemmelse med de her fundne. Mineralet 8, der danner den ydre kappe, er rent graat, en ubetydelighed mørkere end 7. Haardheden er ganske lidt større end 7, og det er kun svagt anisotropt. Det synes ikke at passe med noget af de mineraler, der ellers efter S & R kunde tænkes muuge.. En ejendommehghed, som dr. ÖDMAN gjorde mig opmærksom paa, er, at kobberkisen ligesom samler sig rundt om kapperne. Man finder ofte ret svære kobberkisslirer paa langs i kontakt med dem, medens en zone et-mile. stykke derfra kan bestaa af rent broget kobbermalm. (Dette ses oménd ikke tydehgt paa medfølgende illustration (tvl. III); dette kunde tænkes at give et fingerpeg om sammensætningen af de mineraler, der Hgger mellem vismutglansen og den brogede kobbermalm, idet man kunde tænke sig, at det.synkende kobberindhold, der illustreres ved overgangen fra broget kobbermalm til kobberkis, skyldtes, at kobber var blevet opbrugt ved dannelsen af de sikkert vismutholdige graa mineraler. Med andre ord skulde det dreje sig om kobber-vismutsulfider med aftagende. Cu-indhold, fra Cu5FeS4 broget kobbermalm til den rene vismutglans. En ting, der synes at styrke denne antagelse er, at de spredte korn af disse ubestemmehge mineraler altid forekommer sammen med kobberkis. Imidlertid har materialet ikke været tüstrækkehg stort til, at jeg har kunnet foretage nærmere bestemmelser af de paagældende mineraler paa dette grundlag. Uden for kappen og i reglen Uggende i kobberkisen finder man et pentlanditfarvet mineral., Haardheden ligger hdt over kobberkisens. Det viser tydehg bireflexion og meget kraftige lyseffekter
14 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 11. Tvl. III. (Foto H. PAÜLY). Fotografi af polérprove nr. 3021; 80 x, = N. Broget kobbermalm fra Ikertoq: 3 gedigen vismut, 6 vismutglans, 7 og 8 kappe af to graa mineraler, 9 ubestemt mineral pentlanditfarvet. De skraverede omraader antyder finmasket netværk af kobberkislameller. Obs. de store enkeltlameller af kobberkis.
15
16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1946]. 45 meuem +N (lysende creme til lys graagul i diagonalstillingen). Klaprothit og cuprobismutit passer nogenlunde m. h. hertil, med undtagelse af anisotropifarverne, der opgives til rødlæderbrun-blaagrøn og mørkbrunrosa-grøngraa. Med Hauchecornit er der bedre overensstemmelse (dets farve er maaske lidt for kraftig). Imidlertid synes paragenesen ikke. at svare hertil. De sekundære mineraler findes baade ude i selve den brogede kobbermalm og blandt de gule pletters mineraler. Kobberindigoen er ret fremtrædende. Den danner blandt andet de tidligere omtalte blaa pletter. Det viser sig ved undersøgelse med stor forstørrelse, at den altid breder sig ud over den brogede kobber-.malm fra revner og sprækker i denne. Ganske ejendommeligt er det forøvrigt, at den meget tit har et udseende, der minder om isblomster. Dette er aabenbart ikke noget der blot er knyttet til udseendet. Et pulver udboret af en større plet kobberindigo gav ved røntgenundersøgelsen linier for broget kobbermalm. Dette synes at vise at kobberindigodannelsen væsentlig er foregaaet langs spalteflader i malmen. Sammen med dette mineral finder man ved nærmere undersøgelse i hvert fald tre maaske fire andre blaalige mineraler. (Med lup kan man ved nøjere iagttagelse skelne de to af disse fra hinanden og fra kobberindigoen). Det drejer sig om flere forskellige former for kobberglans (se S & E.). Kobberglans III er den mest fremtrædende ved sin kraftige farve, der ligger et sted meuem de to farver, som kobberindigo antager mellem =N i diagonalstilhngeme. Den lyseste af disse farver svarer iøvrigt ganske godt til farven for kobberglans I og II, som sikkert begge findes i prøven, hvilket det dog ikke har været mig muligt at konstatere med sikkerhed. EndeHg findes den fjerde varietet af kobberglans, den saakaldte rosagraa, i ret stor mængde. Den er let kendelig paa sin kraftige og karakteristiske anisotropi. Den danner flere steder myrmekitiske sammenvoksninger med broget kobbermalm. I disse sammenvoksninger ser det iøvrigt ud til, at det er den brogede kobbermalm, der har fortrængt kobberglansen, idet man undertiden kan finde lameller i kobberglansen, der fortsættes i flere af de ormelignende dannelser. Til de sekundære mineraler maa endvidere høre to mineraler, som fandtes liggende i intim kontakt med Hmonit, malakit m. m. grænsende op til en gul plet. I disse to mineraler Ugger enkelte korn af vismut, dog ikke i direkte berøring med dem, men med nogle halvgennemskinnelige mineraler som mellemlag; dette kunde tyde paa.
17 46 HANS PAULY: Mikroskopisk undersøgelse af malmmineraler fra Grønland. at det drejer sig om mineraler, der er dannet ved sekundær omdannelse af de gule pletters mineraler. Det ene af mineralerne, 16, er hvidt med en farve, der ligger mellem farverne for cosalit (?) og vismutglans. Haardheden er omtrent som vismutglansens, og mineralet er anisotropt. Mellem -f-n har det i diagonalstillingeme en lysere graa og en mat graablaa farve. Det andet mineral,- 17, er graat. Det danner lasede og lappede grænser til 16, i hvilket der ogsaa ligger en mængde smaa øer af det graa mineral. MuUgheden for, at det graa mineral har fortrængt det hvide, foreligger. Det graa fortrænges da igen af de forskellige ikke opake mineraler, det findes sammen med. Farven er ikke meget forskelug fra vismutsukidets, det er en ubetydeughed mørkere. Mineralet er af samme haardhed som 16. Det er meget kraftigt anisotropt." MeUem - -N lyser det fire gange op med en gyldenbrun farve, to gange stærkere og to gange svagere. Den væsentugste grund til, at det ikke har været muhgt at bestemme de ovennævnte mineraler, er som sagt, at de forekommer i saa smaa mængder. Imidlertid viser den kemiske sammensætning, at der er muhghed for ret komphcerede kombinationer (Ag, Bi, Co, Ni, Pb, Zn, Cu, Fe, Mn, Ti, V, S). For de fleste af de mineraler, der kan være tale om, gælder det, at de er sukider af flere af disse metaller, og hvad der er vigtigt i denne forbindelse er, at metallerne ofte helt eller delvis kan erstatte hverandre. Dette kan undertiden medføre, at farven og anisotropieffekteme ændres." Molekyler med egenfarve vil i passende mængde udmærket kunne influere paa de ofte meget sarte farvenuancer, ligesom anisotrope molekyler i et gitter kan spille en vis rolle for hele krystallens anisotropi. løvrigt gælder det for mange af disse-sammensatte.vismutsukider efter S & R, at de endnu ikke er videre godt kendte. Alt i alt kan man ikke udelukke muligheden af nye mineraler, og kun en undersøgelse paa selve lokaliteten (saa upræcist angivet som Kangerdluarsukfjorden, der er 25 km lang) kan afgøre, om det vil være muhgt at faa de nu ubestemmelige mineraler nøjere undersøgt. LITTERATUR o. B. BØGGILD: Mineralogia Groenlandica; Medd. om Gronl. 32, Kobenhavn R. BØGVAD: Magnetkis fra Ivigtut; Medd. fra D. G. F. X, S. 115; København P. RAMDOHR og O. ÖDMAN: Valeriit. Geol. Foren. Förh. Stockholm ScHNEiDERHöHN Und RAMDOHR: Lehrbuch der Erzmikroskopie, Bd^ II, Berlin K. J. V. STEENSTRUP: Om de kulførende Dannelser i Nordgrønland, København Færdig fra Trykkeriet 16. Januar 1947.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereBlygangen ved spidlegaard.
Blygangen ved spidlegaard. (En Sulfid-Imprægnation i Nexø-Sandstenen.) Af HANS PAULY. I den forløbne vinter har jeg arbejdet noget med malmmikroskopéringi); i forbindelse hermed foreslog prof. A. NOE-NYGAAED
Læs mereN ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.
N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mereTO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.
192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.
Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereForblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereDe tofarvede 5 Øre tryk
De tofarvede 5 Øre tryk 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider med små tilfældige
Læs mereKl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereOm Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.
Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the
Læs mereSvar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.
Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereOm nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger
Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis
Læs mereKAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereIntroduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.
Introduktion til MAPLE MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Hans J. Munkholm Marts 3 Venstreklikkes der paa en knap med +, aabnes denne del af programmet. Samtidig bliver + til -, og naar man senere
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0
DDS uniformsknapper Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 Tidsfastsættelse af uniformer i DDS ved hjælp af knapper Navnlig i perioden fra 1909 til medio 50'erne kan det være svært at tidsfastsætte
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereVarianter af Christian IV kronemønt 1618-1621
numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereMjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler
Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner
Læs merek ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K
' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereFORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE
FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring
Læs mereNordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.
Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereObjektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.
Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs mereFRA KRYSTALOVERFLADE R
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereDet er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.
Generelt indtryk Carl Zeiss Biometar 80mm f/2,8 er et objektiv med pentacon 6 fatning (eller Kiev 60 fatning). Dvs det er bygget til det såkaldte mellemformat, der bygger på en større sensor end Full Frame
Læs mereGenerelt indtryk. Carl Zeiss Jena 135mm, f/3,5
Generelt indtryk Næppe har jeg fået skrevet min sammenligning af seks 135mm ere før jeg er heldig på ebay og får det syvende 135mm objektiv i kurven. Denne gang er det. Carl Zeiss Jena 135mm f/3,5 er på
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereTroldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.
Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereEt Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN
t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereBispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereKONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009
KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade
Læs mereDanmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879
Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereLov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.
Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om
Læs mere