SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVMORDSRISIKO. Vurdering af"

Transkript

1 Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian Møller Pedersen Det er veldokumenteret, at de fleste, der tager deres eget liv eller forsøger det, på et tidspunkt forinden har forsøgt at fortælle deres pårørende eller behandlere, at de overvejer selvmord som en mulig udvej. (Jobes, 2004) Personer, der fremsætter sådanne ytringer, er imidlertid i en tilstand af ambivalens og har endnu ikke truffet den endelige beslutning om, at selvmord er den bedste udvej. Der er dog desværre, også blandt trænede professionelle, en udbredt myte, at man kan aktivere eller ligefrem inducere selvmordstanker ved at spørge ind til dem. Vi vil her beskrive de tre hovedfaser i interventionsprocessen med selvmordstruede klienter, nemlig 1) Identifikation af potentiel risiko. 2) Afklaring af graden af risiko gennem en konkret risikovurdering. 3) Håndtering af risikoen. Indikationer for at foretage risikovurdering Det første skridt i processen er en identifikation af, om der er tale om en potentielt selvmordstruet person. Dette kan gøres ved hjælp af deciderede screeningsspørgsmål, hvor man fx spørger, om klienten tidligere har forsøgt selvmord, aktuelt har selvmordstanker eller har egentlige selvmordsplaner [1]. Positive svar på disse spørgsmål udløser en nærmere risikovurdering. Det samme gælder naturligvis, hvis klienten svarer positivt på items vedrørende selvmordstanker, -impulser og -forsøg på diverse psykologiske selvrapporteringsinstrumenter. Det næste skridt består i en systematisk afklaring af, om personen er karakteriseret ved faktorer, der er forbundet med øget selvmordsrisiko. Inspireret af Jobes og andre (Jobes, 2006; Kutcher & Chehil, 2007) har vi valgt en praktisk anvendelig inddeling af risikofaktorerne i henholdsvis en subjektiv og en objektiv underkategori. De subjektive faktorer omfatter indhold og omfang af klientens aktuelle suicidale tanker og planer, altså hvad man kunne kalde for selvmordsproblematikkens hvor-hvornår- og-hvordan. Desuden omfatter de den individuelle suicidale fænomenologi, eller hvad man kunne kalde for selvmordsproblematikkens hvorfor, dvs. personens egen oplevelse af pinefulde emotionelle tilstande, der driver selvmordsproblematikken. Det kunne være psykisk smerte og håbløshed samt ikke mindst aktuelle grunde til at ønske at leve eller dø. Disse grunde er oftest til stede samtidig, i en tilstand af psykologisk dilemma eller ambivalens. De objektive faktorer omfatter den række af psykosociale variable, som statistisk set medfører en øget risiko for selvmord og selvmordsforsøg, og desuden behandlerens kliniske indtryk af klientens aktuelle psykiske tilstand med henblik på at kunne vurdere de øvrige oplysningers tilstrækkelighed og pålidelighed (Sundhedsstyrelsen, 2007). Det kan samtidig være værdifuldt at undersøge, om klienten selv mener, de nævnte psykosociale faktorer har nogen mulig betydning i det enkelte tilfælde. Fx kan en person med en lang familiehistorie med fuldbyrdede selvmord have truffet en beslutning om, at der ikke skal dø flere af selvmord i den familie. [1] Retningslinjer for at gennemføre risikovurdering Hvis screeningen giver anledning til at vurdere selvmordsrisikoen nærmere, bør klienten hurtigst muligt engageres i selv at deltage aktivt i processen (Jobes & Drozd, 2004). Et sådant samarbejde kan befordres dels ved at normalisere 10 Psykolog nyt

2 selvmordstanker som en almindelig reaktion på svære belastninger, dels at bekræfte klienten i, at han har truffet det rette valg ved at søge hjælp for derved at indgyde håb. Derudover anbefales det allerede efter få minutter at begynde at spørge direkte ind til de relevante risikofaktorer. Personer, der har aktive selvmordstanker og er i en tilstand, hvor de vakler mellem grunde til at leve og dø, vil normalt finde det motiverende straks at kunne drøfte dette påtrængende emne frem for først at skulle medvirke til, at der optages en struktureret social og psykiatrisk anamnese (som i øvrigt altid kan indhentes efterfølgende). Det er vores erfaring i tråd med den praksis, som Jobes og andre anbefaler, at det er konstruktivt at bevæge sig væk fra den traditionelle behandler-/klient-rollefordeling, hvor behandleren udspørger klienten om symptomer for at fastlægge en mulig bagvedliggende sygdom. I stedet kan man med fordel benytte spørgsmålene om risikofaktorer til at skabe et samarbejde med klienten, så denne kan forstå, hvordan det at være i en suicidal tilstand er blevet et forsøg på at løse tilsyneladende uoverkommelige problemer. Man bør som hovedregel ikke være nervøs for at stille spørgsmålene. Der er intet belæg for, at selvmordsadfærd kan fremprovokeres af behandleres spørgsmål. Tværtimod vil man ofte opleve, at en person, der har haft tanker om død, følelser af håbløshed og tanker om selvmord, reagerer med lettelse, når behandleren åbent, roligt, empatisk og på en fordomsfri måde adresserer problematikken. Psykolog nyt

3 NOTE [1] Dels for screeningsspørgsmål, dels for en oversigt over de subjektive og objektive risikofaktorer, der kan integreres i en både psykologisk meningsfuld og evidensbaseret risikovurdering, henvises til følgende to links: (a) > Undersøgelse og behand ling. (b) > afdelinger > behandlingsafdelinger > de psykiatriske specialklinikker > center for selvmordsforebyggelse. Oplever klienten sig mødt fordomsfrit og forstående, vil det ofte gøre det lettere at dele de skamfulde tanker. Umiddelbart kan man tænke, at empati er en selvfølge for psykologer, men når man konfronteres med selvmordstruede klienter, er det ikke usædvanligt også som psykolog at opleve følelser som håbløshed, vrede, angst, skuffelse og endda had. En systematisk og konkret tilgang kan ofte have positive terapeutiske (bi-)virkninger. Det beroliger mange ambivalente klienter at blive interviewet af en person, der ikke er bange for at stille spørgsmålene eller høre svarene, ligesom det kan virke indirekte selvregulerende for klienten at skulle medvirke til at vurdere sin egen selvmordsproblematik udefra. Fx kan klienten undervejs opdage flere gyldige grunde til at leve end først antaget. Endelig kan det i flere tilfælde være relevant at inddrage pårørende i vurderingen, blandt andet når klienten er tilbageholdende med sine oplysninger til behandlerne. Klienter, der begår selvmord, har ofte har kommunikeret deres selvmordstanker og ønsker til pårørende i op til seks måneder før selvmordet (Kutcher, S. & Chehil, S. 2007). Hvordan foretager man den endelige vurdering? Mange personer vil kunne blive vurderet som selvmordstruede, selv om de reelt ikke er det. Omvendt er der personer, som begår selvmord, uden at der er nogen risikofaktorer relateret til dem. Selvmord er også rent statistisk en ret sjælden begivenhed, og derfor vil det altid være svært at forudsige også når man kender risikofaktorerne. Når man foretager en vurdering baseret på risikofaktorer, vil vurderingen ingen selvmordsrisiko med stor sandsynlighed være rigtig, hvorimod øget selvmordsrisiko sandsynligvis vil dække over en gruppe, som både indeholder reelt selvmordstruede og personer, der ikke er det. Den endelige vurdering består i samlet at afveje alle de faktorer, der er evidente, når de subjektive og objektive faktorer er afdækket. Der vil være noget, der taler for en øget 12 Psykolog nyt

4 selvmordsrisiko, og noget, der taler imod. Ofte kan det være en hjælp at notere sig både de negative og positive faktorer ikke kun af dokumentationshensyn, men også for at sikre, at man har forholdt sig til alle relevante aspekter. De forskellige områder vægter forskelligt med hensyn til at kunne forudsige selvmordsrisiko. Der er således ikke tale om blot at lægge positive og negative faktorer sammen. Når man vægter de positive og negative faktorer, er det centralt at anskue disse aggregeret og i relation til klientens subjektive oplevelse. Risikoen for at dø ved selvmord er for personer med tidligere selvmordsforsøg 30 gange større end for baggrundsbefolkningen. Det står i modsætning til den ellers udbredte myte om, at personer, der overlever et selvmordsforsøg, ikke rigtigt ønsker at dø. Faktum er, at personer med tidligere selvmordsforsøg har en meget stor risiko for at ende med at dø ved selvmord, også selv om det oprindelige selvmordsforsøg kun var med Panodil. Mennesker med psykiske lidelser har også en væsentlig forhøjet risiko. Er fx en skizofren mand også udskrevet fra en psykiatrisk afdeling inden for den sidste uge, er risikoen for selvmord 225 gange større end hos gruppen af aldrig indlagte. Beskyttende faktorer inddrages også i vurderingen, fx fast arbejde, børn i hjemmet, graviditet, stærk religiøs overbevisning, et veludbygget netværk/social støtte samt alle subjektivt gyldige grunde til at leve. Sammen med risikofaktorerne inddrages de i den samlede og vægtede risikovurdering. Enkelte klienter, som er suicidale, deler ikke deres tanker og planer med hverken behandlerne eller de pårørende, og man bliver i højere grad nødt til at lægge vægt på sin egen kliniske vurdering baseret på åbenbare risici, mulige advarselstegn (fx tegn på psykose, vredladen og agiteret, svarer kun modvilligt på spørgsmål om selvmord, vanskeligt at etablere kontakt) og det kliniske indtryk. Har man som psykolog en fornemmelse af, at klienten har stærke selvmordsimpulser, skønt han benægter det, så bør man handle i overensstemmelse hermed. Håndtering af risiko Det tredje skridt i processen vil bestå i relevante interventioner på baggrund af det vurderede risikoniveau. Resultatet af risikovurderingen bør som minimum være en vurdering af, om der for klienten er tale om: 1) Ingen selvmordsrisiko. 2) Øget selvmordsrisiko. 3) Akut øget selvmordsrisiko. 1) Der er en grund til den oprindelige risikovurdering. I ambulante forløb bør man derfor fortsat have selvmordsproblematikken in mente og ved ændringer i negativ retning, fx i klientens livssituation eller psykiske tilstand, bør en fornyet vurdering foretages. Efter et selvmordsforsøg eller selvskadende handling bør man dog altid anbefale eller tilbyde opfølgning samt sikre kontakt til pårørende. 2) Hvis klienten ses i ambulant forløb, bør han vurderes hver gang ved de efterfølgende samtaler, indtil selvmordsrisikoen vurderes at være aftaget. Der bør overvejes særlig opfølgning og hyppige kontakter. Der bør udarbejdes en kriseplan med klienten, overvejes kontakt til de pårørende Psykolog nyt

5 litteratur og undersøges, om der er medicin og andre farlige genstande i hjemmet, som i samarbejde med klienten bør fjernes. Indlæggelse bør overvejes. 3) Er der tale om akut øget selvmordsrisiko, typisk med depressive vrangforestillinger, konkrete selvmordsplaner og et udbredt selvmordsønske, bør der tages kontakt til psykiatrisk skadestue med henblik på indlæggelse. Ofte er det værd at overveje, om effekter, som kan bruges til selvmordforsøget, i samarbejde med klienten skal fjernes fra hjemmet (fx begrænse mængden af panodiler). Psykologen bør også være opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt at bryde sin almindelige tavshedspligt af hensyn til klienten (jf. Etiske principper for nordiske psykologer). I sådanne tilfælde vil en dokumenteret selvmordsrisikovurdering også være relevant som begrundelse for den beslutning, man har taget. Kriseplaner Det har tidligere været en praksis i visse dele af psykiatrien, at man forsøgte at indgå såkaldte ikke-selvmords kontrakter, hvori klienterne lover ikke at gøre skade på sig selv. Disse kontrakter havde muligvis en beroligende effekt på personalet, men gavnede ikke klienten, hvis en krise skulle opstå. Såkaldte kriseplaner, sikkerhedsplaner eller krisekort er et mere konstruktivt alternativ. Heri præciseres det ikke, hvad klienten ikke skal gøre; i stedet tydeliggøres og konkretiseres det, hvad klienten med fordel kan gøre. Som et minimum bør kriseplanen indeholde telefonnumre til personer i klientens netværk, relevante telefonlinjer og den psykiatriske skadestue eller lægevagten. Ann Colleen Nielsen, cand.psych., Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center Bispebjerg Christian Møller Pedersen, cand.psych., ledende psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus Universitetshospital Arkov, K., Rosenbaum, B., Christiansen, L., Jønsson, H. & Münchow, M. (2008): Behandling af suicidalpatienter: Collaborative Assessment and Management of Suicidality. Ugeskrift for læger, 170/3, Hawton, K. (2005): Prevention and Treatment of Suicidal B ehav iour. Oxford University Press. Jobes, D.A. (2006): Managing suicidal risk. A collaborative approach. New York. Guilford Press. Jobes, D. & Drozd, J.F. (2004): The CAMS Approach to Working with Suicidal Patients. Journal of Contemporary Psychotherapy, Vol. 34, no. 1, Jobes, D. Rudd, D., Overholser, J. & Joiner, T. (2008): Ethical and Competent Care of Suicidal Patients: Contemporary Challenges, New Developments, and Considerations for Clinical Practice. Professional Psychology, Research and Practice, Vol. 39, no. 4, Joiner, W., Rudd, D. & Jobes, D. (1999): Scientizing and Routinizing the Assesment of Suicidality in Outpatient Practice. Professional Psychology, Research and Practice, Vol. 30, no. 5, Kutcher, S. & Chehil, S. (2007): Suicide Risk Management. Blackwell Publishing Ltd. Nordentoft, M. (2004): Myter om selvmord. Ugeskrift for læger, 166/06, Sundhedsstyrelsen (2007): Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale. Flensborg-Madsen T., Knop J., Mortensen E.L., Becker U., Sher, L., Grønbæk, M.: Alcohol use disorders increase the risk of completed suicide irrespective of other psychiatric disorders. A longitudinal cohort study. Psychiatry Research 2009; 167: Madsen B.H., Nordentoft, M., Zøllner, L. (2003). Når selvmordet truer livet til debat. København: Munksgaard. Simon (2008), Behavioral Risk Assessment of the Guarded Suicidal Patient, 38,5; ProQuest Social Science Journals, p Psykiatrifonden (2009). Psykose hos unge Symptomer, behandling og fremtid. Psykiatrifonden. 14 Psykolog nyt

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

9. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Job og identitet

9. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Job og identitet 18 9. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Job og identitet Jobbet har en afgørende betydning for os, og det er her, vi finder en stor del af vores identitet. Men hvad hvis vi mister jobbet?

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region Nordjylland Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Erfaringskonference. Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV

Erfaringskonference. Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV Erfaringskonference Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA 2014

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Antallet af selvmord i Danmark er mere end halveret siden 1980, fortrinsvist på grund af brug af mindre farlige selvmordsmetoder Der har i de sidste ti

Læs mere

REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE

REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE Indledning Indsatsen omkring selvmordsforebyggelse adskiller sig fra de tre tidligere kliniske indsatser i Sikker Psykiatri, idet der ikke indledningsvist præsenteres

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN adfærdsterapi Hvordan forholder man sig til de svært selvskadende patienter? En psykolog videregiver erfaringer

Læs mere

Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)

Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus) er født i 1967 og har været læge siden 1994. Som speciallæge i psykiatri har han arbejdet som bl.a. overlæge og klinikchef på Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland.

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014 Informationspjece Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune Juni 2014 2 Information om tilbud til borgere i psykisk krise i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning..4 Hjælp ved akutte

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Simonsen, E og Møhl, B., Grundbog i psykiatri. (2010). Hans Reitzels Forlag. s. 33-53 og s. 149-157.

Simonsen, E og Møhl, B., Grundbog i psykiatri. (2010). Hans Reitzels Forlag. s. 33-53 og s. 149-157. Bilag A Pensumliste for Regionspsykiatrien Vest, Herning, Modul 8 Selvvalgt pensum kan hentes fra faglitteratur relateret til jeres speciale. Evt. fra den litteratur vi har angivet som supplerende. Selvvalgt

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Arbejdsmarkedskonference EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Lidt om min baggrund Tidligere erfaringer fra psykiatrien, erfaringer fra almen praksis 1994-2007 Rapport

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj Lokal forandringsteori for N7 Frederikshavn Klinik Psykiatri Nord

Storyboard. Læringsseminar 9. maj Lokal forandringsteori for N7 Frederikshavn Klinik Psykiatri Nord Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori for N7 Frederikshavn Klinik Psykiatri Nord Regionalt mål for Region Nordjylland 1. September 2017 er der: -Ingen selvmord under indlæggelse

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere