væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor."

Transkript

1 Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov Indrefjord, som er en afsnøret fjord, Vandværksmosen, som er opstået i en udgravet tørvemose, samt Vesterborg Sø. Tabel..5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 3 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Det er primært den diffuse belastning (bidraget fra spredt bebyggelse, landbrugsarealer, naturområder og atmosfærisk deposition), som er til hinder for, at søerne kan opfylde deres målsætning, idet hovedparten af punktkilderne (rensningsanlæg og regnbetingede udledninger) enten er afskåret fra søerne eller udbygget med næringssaltfjernelse. Tabel..5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Langelandsbælt, samt størrelsen af oplandet. Vesterborg Sø er en af de bedst kendte søer i vanddistriktet og har været omfattet af undersøgelsesprogrammer siden slutningen af 1980 erne. Søen opfylder stadig ikke sin målsætning, men er i tydelig bedring. I 004 blev der således for første gang i undersøgelsesperioden fundet undervandsplanter i søen. Nakskov Indrefjord ligger omgivet af diger med et vandspejl over omgivelsernes højde, så vandet fra de tilstødende vandløb må pumpes op i søen. De utætte sluseporte i afløbet bevirker, at det brakke havvand fra Nakskov Fjord trænger ind i fjorden. Efter at Indrefjorden i næsten 50 år har ligget hen som en gold ørken uden undervandsplanter, blev der i 1998 fundet en spæd vegetation, som siden har bredt sig. Selv om Nakskov Indrefjord er i bedring, befinder den sig stadig i en ustabil tilstand og kan både udvikle sig i retning af en uklar tilstand, hvor undervandsplanterne atter forsvinder eller i retning af en klarvandet tilstand med en udbredt undervandsvegetation. Nakskov Indrefjord er udpeget som vildtreservat og som internationalt vandfuglebeskyttelsesområde (en del af Ramsarområde nr. 3). Afstrømningsområde Femern Bælt omfatter Rødsand og den nordlige del af FemernBælt med tilhørende oplande. Bæltet, oplandet og den menneskelige påvirkning Afstrømningsområdet Femern Bælt strækker sig langs Sydlollands kyst fra Nakskov i vest til Nysted i øst. Endvidere regnes sydspidsen af Falster med til området. Området dækker et samlet areal på 380 km. Rødsand og området ud for Hyldekrog indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-000. Herunder findes der ud for Kramnitze stenrev. Langs hele Lollands sydkyst findes der en Vandværksmosen er opstået i forbindelse med tørvegravning og ligger i dag som en udposning på Åmoserenden. Den er voldsomt belastet med næringsstoffer fra sit store opland, men da vandets opholdstid i søen er kort, er planteplanktonmængden så ringe, at den ikke kan skygge undervandsplanterne.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 53 ]

2 Tabel.3.1 Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Femern Bælt (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer ). Figur.3.1 Arealanvendelsen i oplandet til Femern Bælt (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde Amter). Arealtype Arealstørrelse Jordtype km % Bebyggelse Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Landbrug Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord lang række badeområder. Desuden findes der flere badeområder inde i Rødsandområdet mellem Stubberup Havn og Holten Strand, samt enkelte badeområder langs Falsters sydvestlige kyst. Det altdominerende vandsystem i området er Hovedkanal med tilløb, som afvander det inddæmmede område ved Rødby Fjord. Hovedkanalen, der har et samlet opland på 05 km, afvander via pumpestationen ved Kramnitze, som er en af Nordeuropas største pumpestationer. Jordtyperne består dels af lerjord og sandblandet lerjord, som tilsammen udgør 76% og dels af større, velafgrænsede områder med sandjord. De inddæmmede områder ved Rødby Fjord og Saksfjed Inddæmning domineres af grovsandet jord (se jordtypekort, afsnit 1.1 fig samt tabel.3.1). Området domineres af intensiv landbrugsproduktion med en dyrkningsprocent på 83% mod et gennemsnit på 73% for hele vanddistriktet. Den intensive dyrkning resulterer i en tilsvarende lav andel af skov- og naturområder, som tilsammen kun udgør 7% af arealanvendelsen. Bebyggelser og tekniske anlæg udgør tilsammen 7%, og er primært knyttet til Rødby og Rødbyhavn på sydkysten af Lolland. Tabel.3. Skønnet udledning af tungmetaller og de tre vigtigste miljøfremmede stoffer fra Rødbyhavn Renseanlæg. Rødby Havn Renseanlæg Cadmium Kviksølv Arsen Chrom Bly Nikkel Kobber Zink TCPP DEHP LAS kg/år 0,05 0,1 1 0, ,6 16 Punktforureninger Der findes 31 kommunale renseanlæg i oplandet med en samlet belastning på PE, hvilket svarer til 4% af den samlede belastning på kommunale renseanlæg i vanddistrikt 35. Derudover findes der 3 private renseanlæg med en samlet belastning på 15 PE, virksomheder med direkte udledning, 1 mindre virksomhed med udledning af spildevand fra produktionsprocesser, 1 afværgeudledning, samt 6 ejendomme med egen vaskeplads til arbejdskøretøjer, arbejdsredskaber eller lignende. Rødbyhavn Renseanlæg er det største kommunale renseanlæg i oplandet med en belastning på PE. Anlægget udleder direkte til Femern Bælt. [ 54 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet

3 K.K. Miljøteknik er den virksomhed med størst udledning i oplandet. Det er hovedsagelig tungmetaller, anioniske detergenter og oliekomponenter, der udledes. Virksomheden udleder direkte til Femern Bælt. I oplandet findes der 13 kortlagte jordforureninger, hvoraf 30% er V-kortlagte som muligt grundvandstruende lokaliteter, mens Tungmetal kg Kviksølv Tabel.3.3 Overslag over 9 Cadmium den samlede mængde 44 tungmetaller tilført Kobber 100 Femern Bælt fra klapplad- Bly 3000 ser siden Krom 1300 Zink resten er muligt grundvands- og/eller overfladevandtruende slaggeudlæg. Der er tilladt indvinding og efterforskning efter råstoffer syd-øst for Rødbyhavn ud for Vindeholme, samt syd og sydøst for Gedser. De to største havne i området er Rødbyhavn og Gedser havn, som både er færge- og fiskerihavne. Figur.3. Punktkilder og fysiske forstyrrelser i Fe- Der findes 4 klapplader i området, hvoraf de to benyttes. Siden 1987 har klappladserne foruden ca m3 rent materiale fra sejlrenderne til Rødbyhavn og Gedser - modtaget ca m3 moderat belastet havneslam. mern Bælt. Figur.3.4 0,3% 4,5% Renseanlæg,8% 14,3% Kvælstofbelastningen til Femern Bælt fordelt på Regnbet. udløb kilder. Spredt bebyg. Natur Landbrug 78,0% Figur.3.5 Figur.3.3 Kendte grundvandstruende jordforure- Fosforbelastningen til ninger og muligt grundvands- og/eller overflade- Femern Bælt fordelt på vandstruende slaggeudlæg i oplandet til Femern kilder. Bælt..1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 55 ]

4 Tabel.3.4 Kvælstof og Kilde fosforbelastningen fordelt på kilder i afstrømnings- Renseanlæg område Femern Bælt. Regnbetingede udløb Mængderne er beregnet Kvælstof Kvælstof Fosfor Fosfor ton kg/ha ton kg/ha 5 0,7 4,4 0,1 0,1 0,5 0,01 Spredt Bebyggelse 15 0,4 3,4 0,09 som et gennemsnit for Naturbidrag 80 0,4 3,0 0,08 perioden Landbrug ,1 0,1 0,01 Arealpåvirkninger Den samlede næringssaltbelastning til Femern Bælt er 541 ton kvælstof og 11 ton fosfor. Næsten 80% af kvælstoffet kommer fra landbrug (fig..3.4), mens næsten 75% af fosforbelastningen kommer fra spildevand fra husstande i byerne og på landet (fig..3.5). Kvantitative påvirkninger af vand I oplandet indvindes der omkring 1,3 millioner m3 grundvand/år. Der sker så godt som ingen indvinding i den sydvestlige del af oplandet, da grundvandsressourcen er begrænset pga. manglende grundvandsforekomst. Husdyrtætheden er i gennemsnit på 0, DE/ha og dermed meget lav. Figur.3.6 Husdyrtætheden i oplandet til Femern Bælt (003). Husdyrtætheden på en ejendom er beregnet ud fra husdyrholdets størrelse, som registreres i det centrale husdyrregister (CHR) og størrelsen af ejendommens jordtilliggende oplyst i hektarstøtte-ansøgningen Figur.3.7 Indvinding af grundvand i oplandet til (oplysninger herfra er re- Femern Bælt opgjort pr. boring. gistreret i det generelle landbrugsregister - GLR). I beregningen er der ikke taget hensyn til overførsel af husdyrgødning mellem forskellige bedrifter. [ 56 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet

5 Havet Det antages, at der er stor forskel på miljøtilstanden i Femern Bælt og Rødsand, og dermed hvor langt de to områder er fra at opfylde deres nuværende målsætning. Femern Bælt Femern Bælt er et åbent farvand, hvor der skiftevis optræder vand fra de øvre lag i Østersøen og fra Storebælt. Området gennemstrømmes af store vandmængder. Hovedparten af de næringsstoffer, som tilføres fra oplandet, vil derfor ikke blive omsat i området. Området er derfor mindre følsomt overfor belastning. Miljøtilstanden i Femern Bælt svarer til den generelle tilstand i de omkringliggende farvande. I sensommeren er der normalt iltsvind i de dybere dele af bæltet uden for vanddistrikt 35. I det omfang iltsvindene medfører frigivelse af fosfor fra bunden, vil dette kunne medføre forhøjede fosforkoncentrationer i bæltet. Næringsstofkoncentrationerne vil generelt ligge på samme niveau som i de øvre lag af Storebælt og Østersøen. Undervandsplanterne har ikke været undersøgt i bæltet i de seneste år. Badevandskvaliteten ved områdets badeområder er god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Da undervandsvegetationen ikke har været undersøgt de seneste år, er det ikke muligt at vurdere om kravene er opfyldt. Rødsand Rødsand ligger imellem Femern Bælt og Guldborgsund. Ud mod Femern Bælt findes der en smal, 6 m dyb rende ved Gedser og en bredere rende midt for området med dybder på 1,5-3 meter. Middeldybden ligger i den vestlige del af Rødsand under 1 meter, i midterområdet fra -4 meter, og i den østlige del omkring 7 meter. Den vestlige del af Rødsand er derfor mere følsom overfor næringsstofbelastning end den østlige del. Næringsstofferne fra oplandet strømmer primært til den vestlige og den midterste del af Rødsand, mens næringsstoffer til den østlige del af området primært tilføres fra Guldborgsund. Saltholdigheden i Guldborgsund vil ofte være højere end i overfladen af Rødsand, og vand fra Guldborgsund vil derfor i perioder danne et nedre lag i den østlige del af Rødsand. Næringsstofferne i dette vand vil gradvist kunne sprede sig til resten af området i takt med, at det nedre lag blandes op i det øvre lag. Hvis vandmassen i sensommeren er lagdelt i den østlige del af området, kan der opstå iltsvind ved bunden, og dette kan medføre frigivelse af fosfor. I den dybe del af Rødsand findes der en alsidig sammensætning af undervandsplanter præget af tætte ålegræsbede og kransnålalger. Hvor der er hård bund, findes der en række makroalger. Trådalger forekommer i moderate mængder. Derimod er den lavvandede del af Rødsand præget af store forekomster af trådalger og lave forekomster af ålegræs. De mange trådalger kan hæmme væksten og forekomsten af fastsiddende undervandsplanter, som her har en lavere diversitet end i den dybe del af Rødsand. Udbredelsen af ålegræs bliver desuden begrænset som følge af græsning fra svaner og andre kystfugle. Ved badeområderne i området er badevandskvaliteten god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Kun dele af Rødsand opfylder kravene til målsætningen. Vandløbene Terrænet i oplandet er typisk meget fladt. Vandløbene i den inddæmmede del af fjorden omfatter gravede, rette kanaler, der ligger dybt i terrænet. Der findes endvidere en del mindre vandløb, der løber til Femern Bælt og Rødsand. I mange af disse vandløb er de fysisk-kemiske forhold ikke særlig gode, og dyre- og plantelivet er heller ikke specielt varieret. Hovedparten af vandløbene i oplandet er regulerede og dybt nedgravede. Undtagelser findes dog i Amtsvandløb 43L og Strognæs Bæk, hvor de fysiske forhold på visse strækninger er så gode, at der i begge vandløb findes ørred. 81% af vandløb i oplandet er type 1 og 19% type. Vandløbene i området har således et.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 57 ]

6 Figur.3.8 Fordelingen af vandløb med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende miljøtilstand i henholdsvis afstrømningsområde Femern Bælt og i hele vanddistrikt 35. Figur.3.9 Fordelingen af vandløbsstationer med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende fysiske forhold i henholdsvis afstrømningsområde Femern Bælt og i hele vanddistrikt % af vandløbene i oplandet har tilfredsstillende fysiske forhold. Dette ligger lidt over gennemsnittet for vanddistrikt 35 som helhed (fig..3.9). Der er fortsat en del faunaspærringer i forbindelse med de mindre vandløb. Ofte drejer det sig om klapsluser. Landskabet er meget fladt, og de fleste vandløb pumpes ud. Gennem tiden er mange af vandløbene blevet kraftigt regulerede, og flere er direkte gravede kanaler, som ligger dybt i terrænet for at sikre afvandingen af de flade arealer. Søerne Oplandet indeholder ingen større, naturlige søer. Hovedparten af søerne i området vurderes at være af søtype 9. I området findes der 3 målsatte søer, som alle er opstået ved gravning efter råstoffer: Hobyskov Sø, hvor der i dag benyttes til Put & Take-fiskeri, samt de brakvandssøer Stengård og Strandholm. lille opland, er korte i deres forløb og er forholdsvis smalle. Tabel.3.5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 3 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn Kun 11% af vandløbsstationerne har en tilfredsstillende miljøtilstand. Tilstanden er noget dårligere end den gennemsnitlige tilstand for vanddistrikt 35 som helhed (fig..3.8). Kun 4% af undersøgte vandløbsstationer i oplandet har en tilfredsstillende fiskebestand i forhold til nugældende regionplan. Den største faunaspærring i oplandet er pumpestationen ved Kramnitze, som effektivt hindrer opgang af fisk til mange af vandløbene i Rødby Fjord-området. Der er ikke gennemført egentlige restaureringer i vandløbene i området. [ 58 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet

7 Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har hverken til- eller afløb, så dens relativt høje indhold af næringsstoffer må blive tilført med drænvand. Undervandsvegetationen er tilsyneladende i fremgang. Desværre er det først og fremmest vandpest, som er ved at brede sig. Ud over udsatte ørreder, har søen en pæn bestand af aborre. Søen, som har generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Stengård Sø, også kaldet Hirbo Sø, er udgravet i i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er dyb og med stejle sider, som gør, at undervandsplanterne har svært ved at etablere sig. Dens relativt høje indhold af næringsstoffer må hænge sammen med, at den modtager overfladevand fra oplandet. Søens placering tæt ved Østersøen betyder, at den er saltvandspåvirket. Stengård Sø, som er målsat med generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Søen tilhører søtype 1. Strandholm Sø er opstået ved udgravning til digebyggeri i og ved senere udgravninger til motorvejsbyggeri i Søen er ren, klarvandet og med en udbredt undervandsvegetation. Også denne sø har en vis vandudveksling med Østersøen via grundvandet, som betyder, at den er brak. fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand..4 Afstrømningsområde Guldborgsund Området omfatter Guldborgsund med tilhørende oplande på Lolland og Falster. Sundet, oplandet og den menneskelige påvirkning Guldborgsund og Bredningen indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-000. I Guldborgsund findes der enkelte badeområder nord for Guldborg både på Lolland- og Falstersiden. Der er ingen badeområder i Bredningen. Oplandet til Guldborgsund omfatter de tilgrænsende dele af Lolland og Falster. Oplandet er sammensat af en række mindre vandløbsoplande på Lollandssiden, og en række lidt større vandsystemer på Falstersiden, heriblandt Bøtø nord- og sydkanal, Tingsted Å og Sørup Å. Hele den sydøstlige del af Falster ved Bøtø Nor afvandes kunstigt via Bøtø Nord- og Sydkanal, som udpumpes til Guldborgsund. Tabel.3.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Femern Bælt samt størrelsen af oplandet. Strandholm Sø, der tilhører søtype 11, er målsat med skærpet målsætning, som den opfylder. Det gælder for alle tre søer, at da de er udgravede, har de ikke noget naturligt, veldefineret opland. Det er derfor vanskeligt at spore en eventuel ekstern belastning af søerne. Den diffuse belastning af Stengård Sø med over.4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 59 ]

fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.

fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt 17 158 11 8 Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har

Læs mere

2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.

2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande. Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes

Læs mere

[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt

[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.

2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande. Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 851 91 1807

Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 851 91 1807 Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 85 9 807 lig farve. Holmegårds Mose hører derfor til søtype 3. Bassø og Fladet er tidligere vige, som er blevet

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder

2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder 2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i

Læs mere

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR 3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Basisanalyse del I 2004

Basisanalyse del I 2004 Basisanalyse del I 2004 Web-rapport Vanddistrikt 70 Basisanalyse del I 2004 Webrapport Udgiver: Århus Amt (lukket 31.12.06 som en følge af kommunalreformen). - Århus Amt Natur & Miljø Side 1 af 114 Forside

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Havnebadet Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer )&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Områder med lettere forurenet jord

Områder med lettere forurenet jord Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 4. juli 2014 Tilladelse og vilkår Billund Kommune

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Joachim Godske Norman Moltke Lystrupvej 9 4640 Faxe Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax: 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse:

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere