væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
|
|
- Nicklas Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov Indrefjord, som er en afsnøret fjord, Vandværksmosen, som er opstået i en udgravet tørvemose, samt Vesterborg Sø. Tabel..5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 3 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Det er primært den diffuse belastning (bidraget fra spredt bebyggelse, landbrugsarealer, naturområder og atmosfærisk deposition), som er til hinder for, at søerne kan opfylde deres målsætning, idet hovedparten af punktkilderne (rensningsanlæg og regnbetingede udledninger) enten er afskåret fra søerne eller udbygget med næringssaltfjernelse. Tabel..5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Langelandsbælt, samt størrelsen af oplandet. Vesterborg Sø er en af de bedst kendte søer i vanddistriktet og har været omfattet af undersøgelsesprogrammer siden slutningen af 1980 erne. Søen opfylder stadig ikke sin målsætning, men er i tydelig bedring. I 004 blev der således for første gang i undersøgelsesperioden fundet undervandsplanter i søen. Nakskov Indrefjord ligger omgivet af diger med et vandspejl over omgivelsernes højde, så vandet fra de tilstødende vandløb må pumpes op i søen. De utætte sluseporte i afløbet bevirker, at det brakke havvand fra Nakskov Fjord trænger ind i fjorden. Efter at Indrefjorden i næsten 50 år har ligget hen som en gold ørken uden undervandsplanter, blev der i 1998 fundet en spæd vegetation, som siden har bredt sig. Selv om Nakskov Indrefjord er i bedring, befinder den sig stadig i en ustabil tilstand og kan både udvikle sig i retning af en uklar tilstand, hvor undervandsplanterne atter forsvinder eller i retning af en klarvandet tilstand med en udbredt undervandsvegetation. Nakskov Indrefjord er udpeget som vildtreservat og som internationalt vandfuglebeskyttelsesområde (en del af Ramsarområde nr. 3). Afstrømningsområde Femern Bælt omfatter Rødsand og den nordlige del af FemernBælt med tilhørende oplande. Bæltet, oplandet og den menneskelige påvirkning Afstrømningsområdet Femern Bælt strækker sig langs Sydlollands kyst fra Nakskov i vest til Nysted i øst. Endvidere regnes sydspidsen af Falster med til området. Området dækker et samlet areal på 380 km. Rødsand og området ud for Hyldekrog indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-000. Herunder findes der ud for Kramnitze stenrev. Langs hele Lollands sydkyst findes der en Vandværksmosen er opstået i forbindelse med tørvegravning og ligger i dag som en udposning på Åmoserenden. Den er voldsomt belastet med næringsstoffer fra sit store opland, men da vandets opholdstid i søen er kort, er planteplanktonmængden så ringe, at den ikke kan skygge undervandsplanterne.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 53 ]
2 Tabel.3.1 Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Femern Bælt (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer ). Figur.3.1 Arealanvendelsen i oplandet til Femern Bælt (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde Amter). Arealtype Arealstørrelse Jordtype km % Bebyggelse Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Landbrug Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord lang række badeområder. Desuden findes der flere badeområder inde i Rødsandområdet mellem Stubberup Havn og Holten Strand, samt enkelte badeområder langs Falsters sydvestlige kyst. Det altdominerende vandsystem i området er Hovedkanal med tilløb, som afvander det inddæmmede område ved Rødby Fjord. Hovedkanalen, der har et samlet opland på 05 km, afvander via pumpestationen ved Kramnitze, som er en af Nordeuropas største pumpestationer. Jordtyperne består dels af lerjord og sandblandet lerjord, som tilsammen udgør 76% og dels af større, velafgrænsede områder med sandjord. De inddæmmede områder ved Rødby Fjord og Saksfjed Inddæmning domineres af grovsandet jord (se jordtypekort, afsnit 1.1 fig samt tabel.3.1). Området domineres af intensiv landbrugsproduktion med en dyrkningsprocent på 83% mod et gennemsnit på 73% for hele vanddistriktet. Den intensive dyrkning resulterer i en tilsvarende lav andel af skov- og naturområder, som tilsammen kun udgør 7% af arealanvendelsen. Bebyggelser og tekniske anlæg udgør tilsammen 7%, og er primært knyttet til Rødby og Rødbyhavn på sydkysten af Lolland. Tabel.3. Skønnet udledning af tungmetaller og de tre vigtigste miljøfremmede stoffer fra Rødbyhavn Renseanlæg. Rødby Havn Renseanlæg Cadmium Kviksølv Arsen Chrom Bly Nikkel Kobber Zink TCPP DEHP LAS kg/år 0,05 0,1 1 0, ,6 16 Punktforureninger Der findes 31 kommunale renseanlæg i oplandet med en samlet belastning på PE, hvilket svarer til 4% af den samlede belastning på kommunale renseanlæg i vanddistrikt 35. Derudover findes der 3 private renseanlæg med en samlet belastning på 15 PE, virksomheder med direkte udledning, 1 mindre virksomhed med udledning af spildevand fra produktionsprocesser, 1 afværgeudledning, samt 6 ejendomme med egen vaskeplads til arbejdskøretøjer, arbejdsredskaber eller lignende. Rødbyhavn Renseanlæg er det største kommunale renseanlæg i oplandet med en belastning på PE. Anlægget udleder direkte til Femern Bælt. [ 54 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
3 K.K. Miljøteknik er den virksomhed med størst udledning i oplandet. Det er hovedsagelig tungmetaller, anioniske detergenter og oliekomponenter, der udledes. Virksomheden udleder direkte til Femern Bælt. I oplandet findes der 13 kortlagte jordforureninger, hvoraf 30% er V-kortlagte som muligt grundvandstruende lokaliteter, mens Tungmetal kg Kviksølv Tabel.3.3 Overslag over 9 Cadmium den samlede mængde 44 tungmetaller tilført Kobber 100 Femern Bælt fra klapplad- Bly 3000 ser siden Krom 1300 Zink resten er muligt grundvands- og/eller overfladevandtruende slaggeudlæg. Der er tilladt indvinding og efterforskning efter råstoffer syd-øst for Rødbyhavn ud for Vindeholme, samt syd og sydøst for Gedser. De to største havne i området er Rødbyhavn og Gedser havn, som både er færge- og fiskerihavne. Figur.3. Punktkilder og fysiske forstyrrelser i Fe- Der findes 4 klapplader i området, hvoraf de to benyttes. Siden 1987 har klappladserne foruden ca m3 rent materiale fra sejlrenderne til Rødbyhavn og Gedser - modtaget ca m3 moderat belastet havneslam. mern Bælt. Figur.3.4 0,3% 4,5% Renseanlæg,8% 14,3% Kvælstofbelastningen til Femern Bælt fordelt på Regnbet. udløb kilder. Spredt bebyg. Natur Landbrug 78,0% Figur.3.5 Figur.3.3 Kendte grundvandstruende jordforure- Fosforbelastningen til ninger og muligt grundvands- og/eller overflade- Femern Bælt fordelt på vandstruende slaggeudlæg i oplandet til Femern kilder. Bælt..1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 55 ]
4 Tabel.3.4 Kvælstof og Kilde fosforbelastningen fordelt på kilder i afstrømnings- Renseanlæg område Femern Bælt. Regnbetingede udløb Mængderne er beregnet Kvælstof Kvælstof Fosfor Fosfor ton kg/ha ton kg/ha 5 0,7 4,4 0,1 0,1 0,5 0,01 Spredt Bebyggelse 15 0,4 3,4 0,09 som et gennemsnit for Naturbidrag 80 0,4 3,0 0,08 perioden Landbrug ,1 0,1 0,01 Arealpåvirkninger Den samlede næringssaltbelastning til Femern Bælt er 541 ton kvælstof og 11 ton fosfor. Næsten 80% af kvælstoffet kommer fra landbrug (fig..3.4), mens næsten 75% af fosforbelastningen kommer fra spildevand fra husstande i byerne og på landet (fig..3.5). Kvantitative påvirkninger af vand I oplandet indvindes der omkring 1,3 millioner m3 grundvand/år. Der sker så godt som ingen indvinding i den sydvestlige del af oplandet, da grundvandsressourcen er begrænset pga. manglende grundvandsforekomst. Husdyrtætheden er i gennemsnit på 0, DE/ha og dermed meget lav. Figur.3.6 Husdyrtætheden i oplandet til Femern Bælt (003). Husdyrtætheden på en ejendom er beregnet ud fra husdyrholdets størrelse, som registreres i det centrale husdyrregister (CHR) og størrelsen af ejendommens jordtilliggende oplyst i hektarstøtte-ansøgningen Figur.3.7 Indvinding af grundvand i oplandet til (oplysninger herfra er re- Femern Bælt opgjort pr. boring. gistreret i det generelle landbrugsregister - GLR). I beregningen er der ikke taget hensyn til overførsel af husdyrgødning mellem forskellige bedrifter. [ 56 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
5 Havet Det antages, at der er stor forskel på miljøtilstanden i Femern Bælt og Rødsand, og dermed hvor langt de to områder er fra at opfylde deres nuværende målsætning. Femern Bælt Femern Bælt er et åbent farvand, hvor der skiftevis optræder vand fra de øvre lag i Østersøen og fra Storebælt. Området gennemstrømmes af store vandmængder. Hovedparten af de næringsstoffer, som tilføres fra oplandet, vil derfor ikke blive omsat i området. Området er derfor mindre følsomt overfor belastning. Miljøtilstanden i Femern Bælt svarer til den generelle tilstand i de omkringliggende farvande. I sensommeren er der normalt iltsvind i de dybere dele af bæltet uden for vanddistrikt 35. I det omfang iltsvindene medfører frigivelse af fosfor fra bunden, vil dette kunne medføre forhøjede fosforkoncentrationer i bæltet. Næringsstofkoncentrationerne vil generelt ligge på samme niveau som i de øvre lag af Storebælt og Østersøen. Undervandsplanterne har ikke været undersøgt i bæltet i de seneste år. Badevandskvaliteten ved områdets badeområder er god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Da undervandsvegetationen ikke har været undersøgt de seneste år, er det ikke muligt at vurdere om kravene er opfyldt. Rødsand Rødsand ligger imellem Femern Bælt og Guldborgsund. Ud mod Femern Bælt findes der en smal, 6 m dyb rende ved Gedser og en bredere rende midt for området med dybder på 1,5-3 meter. Middeldybden ligger i den vestlige del af Rødsand under 1 meter, i midterområdet fra -4 meter, og i den østlige del omkring 7 meter. Den vestlige del af Rødsand er derfor mere følsom overfor næringsstofbelastning end den østlige del. Næringsstofferne fra oplandet strømmer primært til den vestlige og den midterste del af Rødsand, mens næringsstoffer til den østlige del af området primært tilføres fra Guldborgsund. Saltholdigheden i Guldborgsund vil ofte være højere end i overfladen af Rødsand, og vand fra Guldborgsund vil derfor i perioder danne et nedre lag i den østlige del af Rødsand. Næringsstofferne i dette vand vil gradvist kunne sprede sig til resten af området i takt med, at det nedre lag blandes op i det øvre lag. Hvis vandmassen i sensommeren er lagdelt i den østlige del af området, kan der opstå iltsvind ved bunden, og dette kan medføre frigivelse af fosfor. I den dybe del af Rødsand findes der en alsidig sammensætning af undervandsplanter præget af tætte ålegræsbede og kransnålalger. Hvor der er hård bund, findes der en række makroalger. Trådalger forekommer i moderate mængder. Derimod er den lavvandede del af Rødsand præget af store forekomster af trådalger og lave forekomster af ålegræs. De mange trådalger kan hæmme væksten og forekomsten af fastsiddende undervandsplanter, som her har en lavere diversitet end i den dybe del af Rødsand. Udbredelsen af ålegræs bliver desuden begrænset som følge af græsning fra svaner og andre kystfugle. Ved badeområderne i området er badevandskvaliteten god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Kun dele af Rødsand opfylder kravene til målsætningen. Vandløbene Terrænet i oplandet er typisk meget fladt. Vandløbene i den inddæmmede del af fjorden omfatter gravede, rette kanaler, der ligger dybt i terrænet. Der findes endvidere en del mindre vandløb, der løber til Femern Bælt og Rødsand. I mange af disse vandløb er de fysisk-kemiske forhold ikke særlig gode, og dyre- og plantelivet er heller ikke specielt varieret. Hovedparten af vandløbene i oplandet er regulerede og dybt nedgravede. Undtagelser findes dog i Amtsvandløb 43L og Strognæs Bæk, hvor de fysiske forhold på visse strækninger er så gode, at der i begge vandløb findes ørred. 81% af vandløb i oplandet er type 1 og 19% type. Vandløbene i området har således et.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 57 ]
6 Figur.3.8 Fordelingen af vandløb med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende miljøtilstand i henholdsvis afstrømningsområde Femern Bælt og i hele vanddistrikt 35. Figur.3.9 Fordelingen af vandløbsstationer med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende fysiske forhold i henholdsvis afstrømningsområde Femern Bælt og i hele vanddistrikt % af vandløbene i oplandet har tilfredsstillende fysiske forhold. Dette ligger lidt over gennemsnittet for vanddistrikt 35 som helhed (fig..3.9). Der er fortsat en del faunaspærringer i forbindelse med de mindre vandløb. Ofte drejer det sig om klapsluser. Landskabet er meget fladt, og de fleste vandløb pumpes ud. Gennem tiden er mange af vandløbene blevet kraftigt regulerede, og flere er direkte gravede kanaler, som ligger dybt i terrænet for at sikre afvandingen af de flade arealer. Søerne Oplandet indeholder ingen større, naturlige søer. Hovedparten af søerne i området vurderes at være af søtype 9. I området findes der 3 målsatte søer, som alle er opstået ved gravning efter råstoffer: Hobyskov Sø, hvor der i dag benyttes til Put & Take-fiskeri, samt de brakvandssøer Stengård og Strandholm. lille opland, er korte i deres forløb og er forholdsvis smalle. Tabel.3.5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 3 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn Kun 11% af vandløbsstationerne har en tilfredsstillende miljøtilstand. Tilstanden er noget dårligere end den gennemsnitlige tilstand for vanddistrikt 35 som helhed (fig..3.8). Kun 4% af undersøgte vandløbsstationer i oplandet har en tilfredsstillende fiskebestand i forhold til nugældende regionplan. Den største faunaspærring i oplandet er pumpestationen ved Kramnitze, som effektivt hindrer opgang af fisk til mange af vandløbene i Rødby Fjord-området. Der er ikke gennemført egentlige restaureringer i vandløbene i området. [ 58 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
7 Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har hverken til- eller afløb, så dens relativt høje indhold af næringsstoffer må blive tilført med drænvand. Undervandsvegetationen er tilsyneladende i fremgang. Desværre er det først og fremmest vandpest, som er ved at brede sig. Ud over udsatte ørreder, har søen en pæn bestand af aborre. Søen, som har generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Stengård Sø, også kaldet Hirbo Sø, er udgravet i i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er dyb og med stejle sider, som gør, at undervandsplanterne har svært ved at etablere sig. Dens relativt høje indhold af næringsstoffer må hænge sammen med, at den modtager overfladevand fra oplandet. Søens placering tæt ved Østersøen betyder, at den er saltvandspåvirket. Stengård Sø, som er målsat med generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Søen tilhører søtype 1. Strandholm Sø er opstået ved udgravning til digebyggeri i og ved senere udgravninger til motorvejsbyggeri i Søen er ren, klarvandet og med en udbredt undervandsvegetation. Også denne sø har en vis vandudveksling med Østersøen via grundvandet, som betyder, at den er brak. fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand..4 Afstrømningsområde Guldborgsund Området omfatter Guldborgsund med tilhørende oplande på Lolland og Falster. Sundet, oplandet og den menneskelige påvirkning Guldborgsund og Bredningen indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-000. I Guldborgsund findes der enkelte badeområder nord for Guldborg både på Lolland- og Falstersiden. Der er ingen badeområder i Bredningen. Oplandet til Guldborgsund omfatter de tilgrænsende dele af Lolland og Falster. Oplandet er sammensat af en række mindre vandløbsoplande på Lollandssiden, og en række lidt større vandsystemer på Falstersiden, heriblandt Bøtø nord- og sydkanal, Tingsted Å og Sørup Å. Hele den sydøstlige del af Falster ved Bøtø Nor afvandes kunstigt via Bøtø Nord- og Sydkanal, som udpumpes til Guldborgsund. Tabel.3.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Femern Bælt samt størrelsen af oplandet. Strandholm Sø, der tilhører søtype 11, er målsat med skærpet målsætning, som den opfylder. Det gælder for alle tre søer, at da de er udgravede, har de ikke noget naturligt, veldefineret opland. Det er derfor vanskeligt at spore en eventuel ekstern belastning af søerne. Den diffuse belastning af Stengård Sø med over.4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 59 ]
Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.
Hulsø og Iglekærgård Sø opfylder målsætningen. Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. Området omfatter Hjelm Bugt med tilhørende opland samt de dele af Østersøen, der
Læs merefladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.
Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt 17 158 11 8 Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mere2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.
Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mere[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt
Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt
Tabel 2.8.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Fakse Bugt samt størrelsen af oplandet. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt 1457 188 7 368 samt
Læs mere2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.
Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 851 91 1807
Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 85 9 807 lig farve. Holmegårds Mose hører derfor til søtype 3. Bassø og Fladet er tidligere vige, som er blevet
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mere2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder
2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mere3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR
3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBadevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereBasisanalyse del I 2004
Basisanalyse del I 2004 Web-rapport Vanddistrikt 70 Basisanalyse del I 2004 Webrapport Udgiver: Århus Amt (lukket 31.12.06 som en følge af kommunalreformen). - Århus Amt Natur & Miljø Side 1 af 114 Forside
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBadevandsprofil Havnebadet
Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereFAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE
FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereNotat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereHøringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereBillige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer
)&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereHerning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.
Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:
Læs mereSønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet
Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereForslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereBadevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute
Læs mereOmråder med lettere forurenet jord
Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereTorben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted
Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 4. juli 2014 Tilladelse og vilkår Billund Kommune
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mere3 - Overfladevand og grundvand
3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereVandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043.
TEKNIK OG MILJØ GLADE GROENSAGER A/S Søndergade 61 5450 Otterup Sendt pr. mail: mk@gladegroensager.dk Dato: 4. december 2013 Sagsnr. 480-2013-12130 Dok.nr. 480-2013-165935 8217 Indvinding af grundvand
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereDWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal
DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal Sagsb.: sbagg 1251 København K Sagsnr.: 14/66954 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer i Fruerskov
Læs mereTELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN
SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR
Læs mereForbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Læs mereBeregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Læs mere