Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande
|
|
- Laura Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012 Plan for forskningsprojektertil beskyttelse af marsvin i danske farvande 1
2 Kolofon Plan for forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin i danske farvande Denne rapport er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2012 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen Fotos: Fjord & Bælt Centret og DTU Aqua Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: mail@naturerhverv.dk Websted: ISBN:
3 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Arbejdsgruppen vedrørende beskyttelse af marsvin Beskyttelse af marsvin i danske farvande Baggrund Fødevareministeren nedsatte primo 2012 en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal samordne, styrke og koordinere indsatsen for beskyttelse af marsvin. Arbejdsgruppen skal kortlægge igangværende aktiviteter, videnskabelige resultater og planlagte aktiviteter og projekter, opsamle resultaterne af eksisterende viden og projekter samt vurdere eventuelle behov for yderligere initiativer i relation til beskyttelse af marsvin. Arbejdsgruppen skal udarbejde en overordnet 1. aktionsplan for håndtering af bifangstproblematikken. Arbejdsgruppen skal løbende opdatere aktionsplanen med data/informationer fra de igangsatte initiativer og eventuelt yderligere foreliggende viden. Flere igangværende projekter vil først kunne levere afgørende, ny viden efter udgangen af 2013 og andre først efter udgangen af Herudover kan der opstå forsinkelser i projektarbejdet. Endelig kan arbejdsgruppen undervejs identificere særlige behov for projekter til løsning af opgaverne. De behov, som arbejdsgruppen identificerer, vil blive drøftet med henblik på eventuel indsats. I den første aktionsplan er den væsentligste indsats koncentreret om Storebælt, hvor kravet om pingere i garn ikke gælder, og hvor der er udpeget et vigtigt Natura område for marsvin, jf. kort i bilag 3. Det er væsentligt at konstatere forekomsten af bifangster i fiskeriet, og at målrette den nødvendige indsats. Den efterfølgende aktionsplan skal fokusere på den del af forskning og vidensindsamling, der kan få afgørende betydning for, hvordan fiskerireguleringen fremover skal udmøntes i Natura 2000 områder med marsvin på udpegningsgrundlaget. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag 1. 3
4 Marsvins udbredelse i danske farvande Der er tre populationer af marsvin i danske farvande en i Nordsøen og Skagerrak; en i Østersøen og en i de mellemliggende indre danske farvande. I Nordsøen og vestlige Skagerrak estimerede seneste tælling af marsvin fra 2005, at der var marsvin mod i 1994 (SCANS II rapporten). I Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø blev der i 2005 estimeret marsvin mod i To tællinger er for få til sikkert at kunne vurdere bestandens status og udvikling. Der er derfor behov for yderligere tællinger for at kunne vurdere bestandens tilstand. Bifangster af marsvin i dansk fiskeri Dansk erhvervsfiskeri har ændret sig betydeligt siden vedtagelsen af Rådsforordning nr. 812 i 2004 om bifangster af marsvin 1. I Nordsøen og Skagerrak er garnfiskeriet halveret 2. I Østersøen blev drivgarn udfaset tilbage i 2008 som led i implementering af rådsforordningen. Generelt set er garnfiskeriet i Østersøen reduceret siden 2008 med ca. en tredjedel. Det er især i torskefiskeriet denne reduktion ses. Det ændrede fiskerimønster i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen kunne tyde på, at bifangst af marsvin i disse områder er væsentligt mindre i dag end tidligere. I Kattegat og indre danske farvande ses ikke samme ændring i det erhvervsmæssige garnfiskeri som for de øvrige farvande. I de indre danske farvande foregår der et stort rekreativt garnfiskeri, som hovedsageligt udøves af mange mindre fartøjer. Hertil kommer et mindre antal erhvervsfartøjer i Storebælt, hvoraf kun 1 fartøj er over 12 meter (VMS-pligtigt 3 ). Da der ikke er brugbare opdaterede bifangstestimater af marsvin for dansk fiskeri i danske farvande, og da bestandens størrelse er usikker, er det ikke muligt at beregne bifangstraten. Endvidere er det ikke muligt at vurdere, om bifangstniveauet er indenfor den internationale fastsatte bifangstrate på 1,7 %, da bestandens størrelse er usikker. Denne viden er der derfor behov for at få indsamlet, så gunstig bevaringsstatus kan sikres for marsvin. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra de ansvarlige myndigheder og relevante forskningsinstitutioner på området: NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, DTU Aqua samt Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. De grønne organisationer 1 Forordning (EF) nr. 812/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/ Nedgangen i garnfiskeriet er baseret på antal havdage. 3 VMS er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskefartøjer. Systemet sender regelmæssigt oplysninger om fartøjets position og hastighed til fiskerimyndighederne. 4
5 og fiskeriets organisationer vil blive inddraget i arbejdet via det såkaldte Dialogforum for fiskeri i Natura 2000 områder. Arbejdsdeling mellem ministerområder Miljøministeriet har ansvaret for den generelle beskyttelse af marsvin og for at udpege og udarbejde planer for Natura 2000 områder på havet. Miljøministeriet varetager herudover overvågningen af marsvin i danske farvande. Fødevareministeriet har ansvaret for interaktionen mellem marsvin og fiskeri, herunder bifangsternes forekomst i områder og fiskerier, samt i fangstredskaber. Fødevareministeriet har ansvaret for forskning i redskabsmodifikationer og pingere, kontrol med brug af pingere og observatørordninger, der viser, hvor der forekommer bifangster. Forpligtelser til beskyttelse af hvaler Alle hvalarter er fredet i Danmark, og marsvin er derudover på Habitatdirektivets bilag IV over arter, der kræver streng beskyttelse i hele artens udbredelsesområde, jf. artikel 12, stk. 1, og bilag IV i Rådets direktiv 92/43/EØF 4 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Utilsigtede bifangster er reguleret efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 4, der forpligter EU s medlemslandene til at føre tilsyn med utilsigtede fangster af marsvin og til at gennemføre nødvendige ændringer for, at bifangsterne ikke får negativ indvirkning på bestandene af marsvin. I den forbindelse har EU vedtaget Rådets forordning nr. 812/ 2004 om bifangster af hvaler, som indeholder foranstaltninger til begrænsning af bifangster af hvaler. Forordningen fastsætter således regler om, at fartøjer på 12 meter og derover skal anvende akustiske alarmer (pingere) i visse fiskerier. Pingerkravet gælder ikke i de indre danske farvande. Den øvrige del af forordningen vedrører en observatørordning, forskning i pingere, kontrol og rapportering. Efter forordningens artikel 6 skal landene hvert år indsende en årsberetning om gennemførelse af pingerkravene og om observatørordninger. Efter artikel 7 skal Kommissionen udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af forordningen. I Kommissionens rapport af 21. september 2011 om forordningen peger Kommissionen bl.a. på, at der fortsat er visse vanskeligheder med implementeringen af forordningen, og Kommissionen vurderer, at man fremadrettet bør målrette overvågning og risikobegrænsning til de mest truede områder og arter. Kommissionen vurderer endvidere, at regelsættet bedst kan ændres ved i en kommende ny rammeforordning for tekniske bevaringsforanstaltninger at indarbejde forbedrede foranstaltninger. Kommissionen forventer, at en ny rammeforordning for tekniske bevaringsforanstaltninger bliver udarbejdet i forlængelse af reformen af den 4 Habitatdirektivet: 5
6 fælles fiskeripolitik. Kommissionens hensigt er, at en sådan rammeforordning skal fastlægge anvendelsesområde, målsætninger og konkrete mål for bifangst af hvaler, medens medlemsstaterne får mulighed for at træffe særlige risikobegrænsende foranstaltninger for bestemte områder og fiskerier. Dette vil formentlig kunne ske gennem en regionaliseret tilgang, jf. bilag 3. Efter habitatdirektivets artikel 3 skal medlemslandene udpege særlige levesteder for dyr og planter for at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus i deres naturlige udbredelsesområde. Som led i udbygningen af Natura 2000 i Danmark, har Miljøministeriet udpeget 16 Natura 2000 områder med marsvin på udpegningsgrundlaget. Det er områder, hvor marsvin opholder sig relativt stabilt i højere tætheder end generelt i danske farvande. Af de 16 Natura 2000-områder, var syv i forvejen udpeget som Natura 2000 områder på grund af andre arter og/eller naturtyper. De har nu fået suppleret udpegningsgrundlaget med marsvin. Ni områder er således nye udpegninger. Tre af disse områder var allerede udpeget, men blev udvidet så meget, at de betragtes som nye Natura 2000 områder. 11 af de 16 Natura 2000 områder, hvor marsvin indgår i udpegningsgrundlaget, er inden for populationen i de indre danske farvande, også kaldet bælthavspopulationen, og fem områder er inden for populationen i Skagerrak/Nordsøen. Natura 2000-områder med marsvin i udpegningsgrundlaget er vedlagt i bilag 2. 6
7 Første aktionsplan for marsvin 1. Aktioner Igangværende initiativer Den nedsatte arbejdsgruppe for beskyttelse af marsvin har udarbejdet en oversigt over igangværende samt planlagte initiativer om marsvin, jf. bilag 4. Oversigten viser, hvilke projekter, der er i gang, hvad formålet er, samt tidsplan. Bl.a. er der igangsat projekter omkring udvikling af moniteringsmetoder til vurdering af utilsigtet bifangst, forberedelse af bæredygtighedscertificering af garnfiskeri, forsøg med TAD-pingere, eventuel habituering til pingere, beredskabsplan for strandede marsvin, pingerprojekt i Storebælt, overvågning i de indre danske farvande samt effekten af havvindmølleparker på marsvin. Arbejdsgruppen vil vurdere eventuelle behov og løbende opdatere oversigten med yderligere initiativer, der forventes igangsat. Initiativer i indre danske farvande med fokus på Storebælt Bifangst Efter artikel 2 i forordning nr. 812 fra 2004 om bifangster af marsvin skal danske fartøjer på 12 meter og derover anvende pingere i visse garnfiskerier i alle danske farvande, undtagen de indre farvande 5, jf. bilag 3, der viser pingerpåbud i garnfiskeriet. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på fangstredskaberne, og som skal holde marsvin væk fra garnene. Pingere anses på nuværende tidspunkt at være det bedste redskab til at opretholde et garnfiskeri og samtidig undgå bifangst af marsvin, jf. Kommissionens meddelelse af 21. september Fødevareministeren har besluttet at udvide forordningens krav om anvendelse af pingere til Storebælt. Kravet om anvendelse af pingere udvides desuden til alle garntyper inkl. nedgarn i Storebælt uanset maskestørrelse og længde (bundgarn undtaget 6 ). Kort over det område, hvor pingere vil være påbudt er angivet i bilag 4. Kravet om pingere kommer til at gælde for både det erhvervsmæssige og det rekreative garnfiskeri i området, og vil som udgangspunkt gælde i 12 måneder. Pingerprojektet implementeres i overensstemmelse med NOVANA overvågningsprogrammet og de metoder, som her anvendes i forhold til overvågning og registrering af marsvinebestanden. 5 I ICES område IV (Nordsøen) og underområde IIIa (Kattegat og Skagerrak) gælder pinger-kravet for garn med maskestørrelse lig eller over 220 mm hele året. I samme område gælder pingerkravet for alle nedgarn, hvor garnlængden ikke overstiger 400 m, i perioden 1. august-31. oktober. I ICES område 24 samt et område ved den svenske sydkyst i område 25 gælder pinger-kravet for alle nedgarn. I ICES underområderne IIIb (område 23 Øresund)) og IIIc (område 22 - Bælthavet) er der intet pinger-påbud for garnfiskeriet. 6 Bundgarn er ikke omfattet af Rådsforordning nr. 812/
8 Omfanget af bifangst af marsvin i indre danske farvande kendes ikke. Primo sommer 2012 implementerer DTU Aqua et kameraprojekt i de indre farvande med fokus på Storebælt. I 12 måneder vil kameraer på op til 16 garnfartøjer indsamle oplysninger om bifangst af marsvin for forskellige områder og fiskerier. Projektet vil endvidere bidrage med oplysninger om pingeres effekt i forhold til bifangst i forskellige typer fiskerier, herunder informationer om eventuelle variationer mellem år. Arbejdsgruppen vil vurdere erfaringerne fra pinger-projektet samt kameraprojektet med henblik på det videre arbejde med beskyttelse af marsvin mod bifangst i de øvrige Natura 2000 områder samt generelt i danske farvande. En viden, der er central i forbindelse med beslutning og formulering af den nødvendige regulering af garnfiskeri i Natura 2000 områder såvel som udenfor. Overvågning og obduktion Som led i den nationale overvågning (NOVANA) overvåges udviklingen i marsvinebestanden bl.a. ved hjælp af lyttestationer i de seks største Natura 2000-områder i de indre danske farvande. Områderne overvåges et år ad gangen og to områder overvåges pr. år. På den måde kan de seks områder overvåges to gange ét år inden for den seks årige NOVANA afrapporteringsperiode. I juni 2011 blev en række lytteposter udlagt i Natura 2000 områderne i Storebælt og Kalundborg Fjord. De udlagte lyttestationer flyttes til Lillebælt og Flensborg Fjord i juli Dette giver en helt unik mulighed for at flytte pinger-projektet til Lillebælt efter endt projektperiode i Storebælt. Med resultater fra to forskellige perioder med samme projektdesign i to forskellige områder vil forskelle mellem områder kunne undersøges og stabiliteten derfor vurderes. Institut for Bioscience vil undersøge og obducere marsvin, som er bifanget af garnfartøjer i Storebælt. Ved at undersøge biologi, maveindhold og sundhedstilstand hos helt friskfangede dyr kan der erhverves viden om: - Hvilke arter af fisk, som marsvin æder i Storebælt, og dermed bidrage til at forklare marsvins bevægelsesmønstre henover året - Hvilke arter af fisk marsvin har ædt i timerne op til bifangst, og dermed bidrage til forståelsen af, hvorfor marsvin bifanges i nedgarn - Bifangede marsvins alder og sundhedstilstand. Sammenhæng mellem projekter og aktioner Arbejdsgruppen har henover foråret tilvejebragt et overblik over igangsatte og planlagte projekter og aktiviteter for marsvin, jf. bilag 4. Arbejdsgruppen må i den forbindelse fremhæve, at såfremt det planlagte pingerkrav i Storebælt implementeres før kameraprojektet er afsluttet, vil kameraprojektet ikke kunne afdække bifangstraten af marsvin i Storebælt. Bifangstraten for Storebælt er helt central i forbindelse med beslutning samt formulering af den nødvendige regulering af garnfiskeri i selve Natura 2000 området i Storebælt såvel som i området udenfor. 8
9 2. Videre planer for arbejdsgruppen De videre planer for arbejdsgruppen er følgende: - 1. aktionsplan revideres, når resultater fra planlagte og igangværende projekter foreligger dog senest i efteråret 2013, jf. bilag 4 - arbejdsgruppen mødes kvartalsvis de kommende 12 måneder for at sikre gensidig orientering og drøftelse af igangsatte og planlagte projekter - arbejdsgruppen skaber et overblik over resultater og viden fra tidligere projekter, som kan indgå i det videre arbejde med beskyttelse af marsvin - behovet for yderligere projekter om marsvin kortlægges. For at sikre, at relevante videns- og forskningsinstitutioner i Danmark, som arbejder med marsvin, inddrages i det videre arbejde inviteres Fjord & Bælt Centret 7 i Kerteminde til at deltage i arbejdsgruppen. Den første aktionsplan vil blive præsenteret i Fødevareministeriets Natura 2000 Dialogforum den 19. september Fjord & Bælt Centret er et kombineret forsknings- og oplevelsescenter, der formidler viden om livet under havoverfladen i de danske farvande. Fjord & Bælt Centret er en del af Syddansk Universitet. 9
10 Bilag 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Fiskerikontoret/ ANBO, PBJE Sagsnr./dok.nr.: / Dato: 22. december 2011 Kommissorium for arbejdsgruppe om beskyttelse af marsvin i danske farvande mod bifangst Baggrund Ifølge Rådsforordning nr. 812/2004 og Habitatdirektivet er EU-medlemslandene forpligtigede til at sikre hvalers (herunder marsvins) bevaringsstatus. Marsvin indgår endvidere som en del af det nationale udpegningsgrundlag for en række marine Natura 2000-områder, hvor der således gælder særlige krav om beskyttelse. Status Der er ikke videnskabelig viden/konsensus om, hvordan marsvin bedst beskyttes, samt hvor store bestande der reelt er tale om i danske farvande. Der pågår eller forventes i værksat en række initiativer i forskningsmæssigt regi med henblik på at øge viden om marsvin, herunder især: - Som en første opfølgning på Habitatdirektivets krav i Natura 2000-områderne er der i Fødevareministeriet truffet beslutning om igangsættelse af et pilot-initiativ om beskyttelse af marsvin mod bifangst gennem pinger-krav i alt garnfiskeri i Storebælt. Projektet forventes afsluttet med udgangen af Fødevareministeriets initiativ om udvidet pinger-krav i Storebælt vil i kombination med DTU Aqua s kommende kameraprojekt i garnfiskeriet og Institut for Bioscience s projekter om overvågning/optælling give et helhedsbillede af situationen for marsvin i de pågældende farvande. Hertil kommer bidrag med viden om pingeres effekt i forhold til bifangstrater, habituering, samt typer af fiskerier/redskaber, hvor bifangsterne er størst. Kameraprojektet såvel som overvågningen/optællingen i Storebælt forventes afsluttet med udgangen af Estimering af bestandsstørrelse ved hjælp af forskellige overvågningsmetoder. Under NOVANA-programmet er der planlagt aktiviteter som kontinuerlige optagelser med lyttestationer, årlige observationer/tællinger fra fly, akustiske optagelser og observationer fra skibe. Disse aktiviteter vil senest omkring årsskiftet bidrage med supplerende information om udviklingen i bestandene i alle habitatområder, hvor marsvin er en del af udpegningsgrundlaget samt i de indre danske farvande generelt. 10
11 - Obduktion af flere marsvin end hidtil. Miljøministeriet varetager opgaven med obduktioner. I forslag til ny beredskabsplan for strandede havpattedyr er det et mål fra og med 2012 at obducere 25 marsvin årligt for at fastslå dødsårsagen. Denne aktivitet forudsætter dog den endelige vedtagelse og den økonomiske bevilling. Opgave Arbejdsgruppen skal samordne, styrke og koordinere indsatsen om beskyttelse af marsvin. Arbejdsgruppen skal kortlægge igangværende aktiviteter og videnskabelige resultater og vurdere evt. behov for yderligere initiativer i relation til bifangst. Arbejdsgruppen skal udarbejde en aktionsplan for håndtering af bifangst-problematikken. Aktionsplanen skal opsamle resultaterne af eksisterende viden inkl. resultater af ovenstående, igangværende og nye aktiviteter og projekter. Aktionsplanen kan løbende opdateres med evt. yderligere viden. Deltagere Arbejdsgruppen nedsættes med repræsentanter fra de ansvarlige myndigheder og de relevante forskningsinstitutioner på området, dvs. - NaturErhvervstyrelsen - Naturstyrelsen - DTU Aqua - Institut for Bioscience (tidligere DMU) v/ Aarhus Universitet. I det omfang gruppen vurderer, at der er konkrete behov, kan relevante eksterne eksperter inviteres til at deltage i diskussioner om konkrete problemstillinger. Formandskabet for arbejdsgruppen varetages af (NN-NaturErhvervstyrelsen), mens sekretariatsbetjeningen varetages af NaturErhvervstyrelsen, Fiskerikontoret. NaturErhvervstyrelsen vil løbende inddrage fødevareministerens interessentudvalg for Natura 2000 spørgsmål (Dialogforum) i arbejdet. På tilsvarende vis vil NaturErhvervstyrelsen løbende orientere Havpattedyrarbejdsgruppen. Videre proces Arbejdsgruppen etableres primo Arbejdsgruppen vil i løbet af 2. kvartal 2012 forelægge en overordnet 1. aktionsplan over initiativer, der er/forventes igangsat, i forbindelse med beskyttelse af marsvin mod bifangst. Arbejdsgruppen vil løbende opdatere aktionsplanen frem til ultimo 2013, med data/informationer fra de igangsatte initiativer. Såfremt afgørende, ny viden først foreligger efter udgangen af 2013, kan arbejdet i gruppen videreføres. 11
12 Bilag 2 Natura 2000 områder med marsvin som udpegningsgrundlag 1 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (H107). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 2 Æbelø, havet syd for og Nærå (H108). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 3 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø (H109). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 4 Lillebælt (H112). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 5 Centrale Storebælt og Vresen (H116). (Ny udpegning med marsvin og rev som udpegningsgrundlag). 6 Maden på Helnæs og havet vest for (H124). (Tidligere udpeget. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 7 Store Middelgrund (H193). (Tidligere udpeget. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin) 8 Gilleleje Flak og Tragten (H195). Ny udpegning med marsvin, sandbanker og rev som udpegningsgrundlag). 9 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvand (H197). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin. Området udvidet så meget, at området behandles som nyudpeget) 10 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (H166). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlag udvidet med marsvin. Området udvidet så meget, at området behandles som nyudpeget) 11 Sydlige Nordsø (H246). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlaget udvidet med marsvin) 12 Store Rev (H249) (Ny udpegning med marsvin, rev og boblerev som udpegningsgrundlag) 13 Gule Rev (H250). (Ny udpegning med marsvin og rev som udpegningsgrundlag) 14 Skagens Gren og Skagerrak (H1). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlaget udvidet med bl.a. marsvin. Området udvidet så meget, at det behandles som en ny udpegning) 15 Vadehavet med Ribe Å mv. (H89). (Tidligere udpegning. Udpegningsgrundlaget er udvidet med bl.a. marsvin. Området er udvidet så meget, at det behandles som ny udpegning) 16 Femern Bælt (H251). (Ny udpegning med marsvin som udpegningsgrundlag) 12
13 Kort over marine Natura 2000-områder Natura 2000-områder angivet med blå farve er områder, hvor marsvin indgår i udpegningsgrundlaget 13
14 EU s forordning om bifangster af marsvin (RFO 812/2004) Bilag 3 Som led i opfølgningen af habitatdirektivets bestemmelser om bifangster, vedtog Rådet i 2004 forordning 812 om bifangster af hvaler. Der er to reguleringsbestemmelser i forordningen en om udfasning af drivgarn (drivgarn er udfaset og forbudt i 2008) og en om pingerpåbud. Kravet om brug af pingere i garn gælder ikke i de indre danske farvande. Kravet gælder ikke små fartøjer, kun fartøjer over 12 meter. Kortet nedenfor viser de områder, hvor forordningens pingerpåbud gælder (de hvide felter). Den øvrige del af forordningen vedrører forskning i pingere, observatørordning, kontrol og landenes afrapportering herom. Danmark har i overensstemmelse med forordningen ændret afstanden mellem AquaMark pingere i garn fra 200 til 455 meter. Det reducerer støjen og halverer fiskernes udgifter til pingere. Kommissionens meddelelser om forordningen Efter artikel 7 i forordningen om bifangster af marsvin skal Kommissionen udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af forordningen. Rapporten skal udarbejdes, efter at medlemslandene har forelagt deres anden årsberetning om anvendelse af pingere og gennemførelse af observatørordninger, og efter at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri har vurderet landerapporterne. På den baggrund udarbejdede Kommissionen i 2009 en meddelelse om forordningen. Kommissionen lagde med denne meddelelse ikke op til ændringer i forordningen. Den pegede på en række problemer med forordningen (pingerne, små fartøjer, forskning og observatørordningen) og opfordrede landene til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Kommissionens næste meddelelse af 21. september 2011 blev udarbejdet på grundlag af de oplysninger, der var indsamlet i perioden , og som var forelagt af medlemsstaterne. I meddelelsen henviser Kommissionen til ICES, der siger, at marsvin i Østersøen er udryddelsestruet, mens situationen for marsvinebestanden i Kattegat/Bælthavet er ukendt, hvilket giver anledning til bekymring. Endvidere, at ICES anser marsvinbestanden i Nordsøen for at være stabil. Desuden peger Kommissionen bl.a. på, at der fortsat er visse vanskeligheder med implementeringen af forordningen, og Kommissionen vurderer, at man fremadrettet bør målrette overvågning og risikobegrænsning til de mest truede områder og arter. Kommissionen vurderer endvidere, at regelsættet bedst kan ændres ved i en kommende ny rammeforordning for tekniske bevaringsforanstaltninger at indarbejde forbedrede foranstaltninger. Kommissionen forventer, at en ny rammeforordning for tekniske bevaringsforanstaltninger bliver udarbejdet i forlængelse af reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionens hensigt er, at en sådan rammeforordning skal fastlægge anvendelsesområde, målsætninger og konkrete mål for bifangst af hvaler, medens medlemsstaterne får mulighed for at træffe særlige risikobegrænsende foran- 14
15 staltninger for bestemte områder og fiskerier. Dette vil formentlig kunne ske gennem en regionaliseret tilgang. Kommissionen forventer i sin meddelelse, at kravene til overvågning vil kunne fastsættes inden for rammerne af dataindsamling på fiskeriområdet. Kommissionen nævner, at dataindsamlingsforordningen alligevel skal ændres, således at overvågningen tilpasses en bredere økosystemtilgang, dvs., at den også vil skulle omfatte bifangst af ikke-målarter såsom småhvaler, havfugle og bentiske organismer. Kommissionen mener, at når dette er blevet gennemført, kan forordning nr. 812/2004 om bifangster af hvaler ophæves. Kort, der viser områder hvor anvendelse af pingere er påkrævet i garnfiskeri (jf. RFO 812/2004) Hvide områder er områder med påbud 15
16 Bilag 4 Projektoversigt Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre, danske farvande Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at videreudvikle planer for moniteringen af utilsigtet bifangst af marsvin i forskellige garnfiskerier i indre, danske farvande ved anvendelse af elektronisk monitering (CCTV kamera monitering), for at sikre fuld dokumentering af mindre garnfartøjers udøvelse af fiskeriet med henblik på at sikre: at alle sæsoner samt de mest anvendte garntyper og fiskerier moniteres, at information og viden om bifangst af marsvin og havfugle pr. fiskeri/sæson/område i indre, danske farvande indsamles med henblik på udvikling af fiskeriplaner i NATURA2000. Projektet gennemføres med danske garnfartøjer, som har deres primære fiskeri i sydlige Kattegat samt i Bælthavet (ICES område 22-23). Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med de involverede fiskere. Da der er stor fokus på problematikken med utilsigtet bifangst af havpattedyr og havfugle i garnfiskerier vil formidling af indsamlet viden og erfaring være en vigtig del af projektet. Resultater og erfaringer vil derfor blive præsenteret både nationalt og internationalt ved relevante møder, seminarer og konferencer. Tidsplan (milepæle): Oktober 2011: Formel projektstart Marts 2012: Frist for fiskeres tilmelding April 2012: Dataindsamling påbegyndes Marts 2013: Dataindsamling afsluttes April 2013: Endelig projektrapport færdig. Finansiering: Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Forventede resultater: Projektet vil resultere i det første estimat af bifangsten af marsvin i kommercielle, danske garnfiskerier i ICES område Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. 16
17 Titel: Pilotprojekt til forberedelse af bæredygtighedscertificering af garnfiskeri i Østersøen Projektejer: Danske Fiskeres PO og DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Projektets formål er at dokumentere omfanget af den utilsigtede bifangst af marsvin og havfugle i det danske garnfiskeri i Østersøen omkring Bornholm for at kunne opnå bæredygtighedscertificering af det danske garnfiskeri i Østersøen. Ti danske garnfartøjer i ICES område 24 og 10 danske garnfartøjer i området øst for Bornholm vil blive udstyret med systemer til kameraovervågning i en periode på 12 måneder. De indsamlede data for bifangster af marsvin og fugle vil blive analyseret af DTU Aqua og resultaterne ekstrapoleret til estimater for det samlede danske garnfiskeri i Østersøen. Resultaterne fra dette projekt for område 24 og 25 vil også blive brugt i forbindelse med Natura 2000 forvaltningsprocessen i de relevante udpegninger. Oprindelig tidsplan (milepæle): Følgende tidsplan er den oprindeligt beskrevne i ansøgningen, men der må påregnes en forsinkelse på mindst 4 måneder pga. usikkerhed vedrørende finansiering. September 2011: Oktober 2011: November 2011: Januar 2012: December 2012: Marts 2013: Finansiering: Relevante fartøjer informeret Deltagende fartøjer udvalgt Kamerasystemer indkøbt Dataindsamling påbegyndt Dataindsamling afsluttet Endelig projektrapport færdig. DFPO, Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Forventede resultater: Resultaterne vil være de første estimater af den samlede, danske bifangst af marsvin og havfugle i garnfiskeriet i ICES område 24 og området øst for Bornholm. Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. 17
18 Titel: Forsøg med TAD-pinger Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: TAD-pingere ( Total Alerting Devices ) vil kunne løse flere af de problemer, der gælder for traditionelle pingere, hvilket gør dem særdeles attraktive. Hvis denne type pinger kan nedbringe bifangsten af marsvin vil den have flere fordele i forhold til de nuværende, traditionelle pingere. Disse fordele omfatter: at TAD-pingere ikke vil udelukke marsvin fra områder, hvor de anvendes; at TAD-pingere vil have et væsentligt lavere strømforbrug, og derfor vil kunne fylde og veje mindre, alternativt at TAD-pingere vil kunne have længere levetid, hvis den nuværende størrelse bibeholdes; at risikoen for habituering vil være mindre end med de traditionelle pingere, da marsvin i forhold til TAD-pingere vil have mulighed for at lære at lyden fra pingeren er korreleret med en barriere i området; at lydforureningen vil være mindre ved brug af TAD-pingere, da deres lydniveauer er væsentligt lavere end traditionelle pingeres. Ved forsøg i England kunne marsvin stimuleres til at anvende rette deres sonar mod lydkilden (Pleskunas & Tregenza 2005), men det anvendte signal blev ikke tilstrækkeligt dokumenteret og har vist sig vanskeligt at genskabe. DTU Aqua har tidligere udført forsøg med TAD-pingere, men uden at kunne identificere et signal, der kunne stimulere marsvin til at bruge deres sonar (Kindt-Larsen 2008). På grund af de potentielt store fordele ved en TADpinger, blev der gennemført yderligere forsøg i med et signal, der var stillet til rådighed af Nick Tregenza. De foreløbige analyser tyder dog ikke på, at signalet havde den ønskede effekt. Yderligere analyser af de indsamlede data vil blive gennemført i foråret Tidsplan (milepæle): Juli 2009-juni 2011: Forsøg med TAD-pinger i Storebælt Juli 2011: Analyser færdiggjort December 2011: Projektrapport til NaturErhvervstyrelsen. Finansiering: DTU Aqua, Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Forventede resultater: De foreløbige resultater tyder ikke på at det anvendte signal har nogen effekt på marsvinenes sonar-aktivitet. Forsøg med andre signaltyper vil blive søgt videreført i 2012 (se under boblere). 18
19 Titel: Habitats-udelukkelse og habituering i relation til brug af pingere Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Marsvins udelukkelse fra kritiske habitater som følge af udbredt anvendelse af akustiske alarmer (pingere) bliver ofte brugt som et argument mod anvendelse af pingere til reduktion af bifangsten af marsvin. I samme åndedrag nævnes ofte marsvinenes habituering (tilvænning) til pingernes signaler som et problem, selvom de to effekter i den virkelige verden udelukker hinanden. For at kunne vurdere omfanget af habitats-udelukkelse og habituering, er det nødvendigt, at man kan vurdere, hvor stort et område en given pinger vil skræmme marsvin bort fra, samt hvorvidt denne afstand ændrer sig over tid. DTU Aqua har indsamlet data om dette ved at se på fordelingen af marsvin i forhold til en modificeret AQUAmark100 pinger ved Reersø i Storebælt. Pingeren var modificeret i forhold til en standard AQUAmark100 ved at have et internt ur, der fik pingeren til at skifte mellem at være aktiv og inaktiv i 23 timers intervaller. De 23 timer blev valgt for at udviske effekten af eventuelle døgnrytmer hos marsvinene i området. Ved hjælp af C-PODs udlagt i 200, 400, 800 og 1600 m afstand fra pingeren blev der indsamlet data om marsvinenes fordeling i forhold til pingeren. Foreløbige dataanalyser tyder på en effekt helt ud til 1600 m, samt at denne effekt er aftagende over tid. DTU Aqua har udført supplerende forsøg i St. Andrews Bay, Skotland, hvor C-PODs var udlagt 200, 400, 800, 1600, 2400 og 3000 m fra pingeren. Foreløbige analyser af de skotske data tyder på en effekt ud til kun 400 m. Yderligere analyser af alle de indsamlede data vil blive gennemført i foråret Der vil desuden blive udført målinger af baggrundsstøj for at belyse om denne kan forklare den store forskel mellem de danske og de skotske resultater. Tidsplan (milepæle): Juni 2010: Forsøg ved Reersø afsluttet December 2010: Forsøg i St. Andrews Bay afsluttet December 2011: Rapport til NaturErhvervstyrelsen over forsøget ved Reersø Juni 2012: Målinger af baggrundsstøj ved Reersø Oktober 2012: Målinger af baggrundsstøj i St. Andrews Bay December 2012: Dataanalyser færdiggjort. Finansiering: DTU Aqua, Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Forventede resultater: Resultaterne vil beskrive på hvor stor en afstand en AQUAmark100 pinger påvirker marsvins tilstedeværelse og dermed bidrage til at vurdere marsvins udelukkelse fra kritiske habitater som følge af udbredt anvendelse af pingere. Resultaterne vil desuden bidrage til at vurdere hvorvidt habituering sker i et omfang, der kan påvirke pingeres effektivitet. DTU Aqua søger om midler til at gentage forsøget ved Reersø. 19
20 Titel: MESMA (Monitoring and Evaluation of Spatially Managed Areas) Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: MESMA (EU FP7) fokuserer på Marine Spatial Planning og sigter mod at producere integrerede værktøjer (koncepter, modeller og retningslinjer) for overvågning, evaluering og implementering af rumligt forvaltede områder. DTU Aqua står for et særskilt delprojekt i Natura2000 området ved Skagens Gren. Delprojektet indsamler data omkring fiskeri, bifangster, marsvin, skibstrafik, nationale og internationale love og forpligtigelser, for til sidst at kunne komme med konkrete og overordnede anbefalinger til en mulig og effektiv forvaltning af fiskeri i Natura2000 området. Tidsplan (milepæle): November 2009: MESMA påbegyndt Februar 2012: Dataindsamlingen til delprojektet påbegyndes Marts 2012: Interviewundersøgelse af danske fiskere August 2012: Spatial planning analyse i GIS færdiggøres November 2013: Projektet afsluttes. Finansiering: EU FP7. Forventede resultater: Resultaterne forventes at kunne kortlægge konflikter mellem marsvin og fiskeriet i Natura2000 området ved Skagens Gren og derved bidrage med anbefalinger til en mulig forvaltning af området. Titel: Review af effekten af undervandsstøj på havpattedyr Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU Projektbeskrivelse: Effekten af menneskeskabt undervandsstøj har fået stigende fokus i de senere år, ikke mindst i forbindelse med udbygninger af havmølleparker og vedtagelse af EU s Havstrategidirektiv. Dette projekt gennemgår litteraturen omkring undervandsstøj og kortlægger principper og metoder for måling og vurdering af effekter af støj på havpattedyr. Tidsplan (milepæle): : Review og afrapportering Finansiering: Energinet.dk Forventede resultater: Overblik over den eksisterende viden og videnshuller omkring undervandsstøj og havpattedyr. 20
21 Titel: Pingerprojekt i Storebælt Projektejer: Center for Fiskeri. Projektet udføres at Institut for BioScience ved Århus Universitet Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at indsamle mere viden om anvendelse af pinger i forhold til bifangst af marsvin. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000-områder i områder hvor Rådsforordning nr. 812/2004 s pinger-krav er gældende såvel som i områder, hvor pinger-kravet ikke er gældende. Kommissionen har senest i september 2011 udmeldt, at anvendelse af pinger fortsat er det bedste redskab for at mindske bifangst af marsvin i garnfiskeriet. Pinger-kravet implementeres i hele Storebælt, så det i videst muligt omfang sikres, at garnfiskeriet ikke ændrer sig som følge af pinger-kravet. Den effekt pingerne eventuelt måtte have på marsvin undersøges ved hjælp af de lytteposter Institut for BioScience og Miljøministeriet i regi af NOVANA har placeret i Storebælt, som inden pinger-kravet implementeres har registreret marsvinelyde i mindst 12 måneder. Projektet opsætter yderligere 5 lytteposter udenfor Natura 2000-området inden pinger-kravet implementeres med det formål, at få yderligere viden om marsvins bevægelsesmønstrer. Tidsplan (milepæle): Sommer/ efterår 2012: Beskrivelse af garnfiskeriet i Storebælt Forår 2013: Formulering af pinger-krav Sommer 2013: Implementering af pinger-krav i Storebælt Sommer : Dataindsamling Efterår 2014: Projektet afsluttes Januar 2015: Projektet afrapporteres til NaturErhvervstyrelsen. Finansiering: Fødevareministeriets forskningspulje og aftalen med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Forventede resultater: Resultaterne fra pinger-projektet forventes at kunne bidrage med viden om marsvins adfærd og bevægelsesmønstre i forhold til pinger indenfor et større område når der stilles krav om anvendelse af pingere. Sammenholdt med bifangstdata fra DTU Aqua projektet, vil resultaterne indgå i det videre arbejde med henblik på at sikre, at bifangst ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus og bestandens fremgang i indre farvande. Kort over marine Natura 2000-områder. Områder angivet med blåt viser områder med marsvin på udpegningsgrundlaget. Pinger-projekt området er området angivet i Storebælt (blåt-skraveret). Titel: Beredskabsplan for 21
22 havpattedyr - strandingsberedskabet Projektejer: Naturstyrelsen Kortfattet projektbeskrivelse: Naturstyrelsens beredskabsplan er baseret på et samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum; DTU Veterinærinstituttet og Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet. Overvågning af sæler og hvalers sundhed Der indsamles så mange af de følgende oplysninger som muligt: lokalitet, art, køn og mål. Undersøgelser og prøveudtagning DTU Veterinærinstituttet obducerer enkeltdyr, der bringes til instituttet. I særlige tilfælde kan instituttet obducere dyret på strandingsstedet f.eks. ved stranding af store dyr eller massestrandinger. Obduktionerne er målrettet identifikation af dødsårsagen, men der udtages tillige standardprøver, som arkiveres på hhv. Center for Vildtsundhed, Inst. for Bioscience (DMU), Aarhus Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Disse standardprøver, omfatter: lunge, blod, lever, milt, nyre, krøslymfeknude, spæk, muskel, kønsorganer, underkæbe, mave og kranie. Aktivt indsamles af Naturstyrelsen indtil 25 marsvin om året. Dyrene tilstræbes indsamlet fordelt på fra Vadehavet-Nordsø-Skagerrak, fra de indre danske farvande til overvågning for sygdomme, sundhedstilstand og generel biologi. Marsvin fra Limfjorden og Bornholm bør indsamles. Dyrene skal være friske til undersøgelse. Tidsplan (milepæle): Marts 2012: Beredskabsplanen er godkendt af Miljøministeriet Finansiering: Miljøministeriet Forventede resultater: Målsætningerne for det danske beredskab vedrørende havpattedyr er at sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende dyr at medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr at sikre indsamling af sjældne arter (dvs. andre arter end spættet sæl og marsvin) at håndtere massedødsfald at håndtere stranding af sjældne arter herunder store hvaler. Den årlige obduktion af 25 marsvin, der findes på strandene kan give bedre billede af dødsårsagen for disse dyr, men kan ikke forventes at bidrage væsentligt til en eksakt og tilstrækkelig viden om størrelsen af den samlede bifangst. 22
23 Titel: NOVANA - overvågning af marsvin i de danske farvande Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med TIHO i Tyskland Projektbeskrivelse: Det er hensigten med dette program, at overvåge udviklingen i bestandene i alle udpegede habitatområder samt de danske farvande generelt. Dette vil ske med en frekvens, så det er muligt at vurdere bestandsudviklingen indenfor hver 6-årig afrapporteringsperiode. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget i 16 Natura2000 områder. Heraf 11 områder indenfor populationen i de indre danske farvande (kaldet Bælthavspopulationen ) og i 5 områder i Skagerrak/Nordsøen populationen. I de indre danske farvande overvåges to områder hvert år med 10 faste akustiske lyttestationer (C-PODs). Disse stationer flyttes hvert år to nye områder, således at de i alt seks områder overvåges hvert 3. år (figur 1). I Skagerrak/Nordsøen overvåges marsvin hvert år med flysurvey i de fem habitatområder i juli (figur 1). I 2012 vil der blive gennemført en total tælling af marsvinepopulationen i de indre danske, tyske og svenske farvande i juli måned, som metodemæssigt svarer til de tidligere gennemførte SCANS survey i 1994 og Figur 1. Oversigt over habitatområder for marsvin og overvågningsprogrammet af marsvin for perioden Tidsplan: Juli og C-POD overvågning i Storebælt og Kalundborg Fjord Juli og C-POD overvågning i Lillebælt og Flensborg Fjord Juli C-POD overvågning i Øresund og Femern Bælt Juli 2012 skibssurvey i de fælles dansk-tysk-svenske farvande Juli hvert år flysurvey i habitatområderne i den danske Nordsø Fælles afrapportering af NOVANA havovervågningsprogram hvert efterår. Finansiering: Naturstyrelsen Forventede resultater: Overvågning af marsvins status i de danske farvande, som vil kunne bidrage til at vise trends i populationerne og deres bevaringsstatus i Natura 2000 områderne. 23
24 Titel: Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/Rødby Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU Projektbeskrivelse: I perioden undersøges effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved hjælp af 10 akustiske data loggere (T-PODs). De ti stationer er fordelt i en øst-vest gradient med 3 stationer i Rødsand 2 Havmøllepark, 3 i et kontrolområde vest for Rødsand 2, 2 i Nysted Havmøllepark og 2 i et kontrolområde øst for Nysted Havmøllepark. Den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker bliver også undersøgt ved at fortsætte de T-POD stationer, der blev anvendt under overvågning af Nysted havmøllepark Tidsplan (milepæle): Baseline: Effektundersøgelse: Afrapportering: July Finansiering: NIRAS via Energiselskabet E.ON. Forventede resultater: Afklaring af havmøllers effekt på marsvin i Østersøen. Titel: SAMBAH, antal og tætheder af marsvin i Østersøen Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med 8 andre partnere omkring Østersøen Projektbeskrivelse: Efter flere forsøg på at benytte visuelle survey til at optælle den truede bestand af marsvin i Østersøen vil dette projekt forsøge at give et bestandsestimat og kortlægge habitat præferencer vha. akustiske data loggere. Dette er aldrig gjort før, så projektet indeholder en del udviklingsarbejde. I perioden udlægges 300 C-POD stationer i Østersøen syd for Ålandsøerne i nord og Gedser/København i vest. Disse stationer er spredt systematisk med ca. 25 km afstand. Som supplement til dataanalyserne mærkes marsvin med akustiske tags for at undersøge, hvor ofte de benytter deres sonar. Tidsplan (milepæle): : Projektplanlægning Maj maj 2013: C-POD monitering Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: EU LIFE+ programmet og Naturstyrelsen Forventede resultater: Bestandsestimat samt kortlægning af densitetsgradienter og habitatpræferencer 24
25 BOBLERE (Boblere er projekter, som er under forberedelse). Titel: Bifangst af marsvin Indsigt, virkemidler og effekter Projektejer: DTU Aqua, Fjord&Bælt og Bioscience Aarhus Universitet Kortfattet projektbeskrivelse: Projektet består af en række delprojekter, der alle er relateret til problemet med bifangst af marsvin i garnfiskerier. Følgende delprojekter er foreløbigt med i projektet: Akustiske egenskaber hos net-ekkoer (F&B) Afprøvning af Banana-pingeren (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af en alerting-pinger (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af en pinger med kort rækkevidde (DTU Aqua og Bioscience) Habitats-udelukkelse og habituering (DTU Aqua) Pingeres fordeling i forhold til marsvins fordeling i et Natura 2000 område (DTU Aqua). Tidsplan (milepæle): Foråret 2012: Ansøgning til Fødevareministeriet og EFF Efteråret 2012: Projektet påbegyndes Efteråret 2013: Resultater fra det første år fremlægges Efteråret 2014: Endelige resultater præsenteres. Finansiering: Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Forventede resultater: De forventede resultater omfatter følgende: En bedre forståelse af hvorfor marsvin bliver fanget i garn og hvordan dette kan undgås En vurdering af Banana-pingerens egnethed i kommercielt, dansk garnfiskeri En afklaring af om en alerting-pinger kan reducere bifangsten af marsvin En bedre viden om pingeres områdemæssige effekt på marsvins fordeling En bedre viden om pingeres tidsmæssige effekt på marsvins fordeling En bedre forståelse af forholdet mellem marsvins fordeling og garnfiskeriets fordeling. 25
26 Titel: Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj hos marsvin og sæler Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med TIHO i Tyskland og St. Andrews University i Skotland Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge sæler og marsvins reaktion på undervandsstøj i deres miljø. Vha. akustiske/adfærds data loggere (D-tags) på dyrene vil deres upåvirkede adfærd og specifikke reaktioner på f.eks. støj fra havmøller, skibe, broer mm. kunne undersøges. Denne type tags er aldrig udviklet til mindre hvaler og sæler. I dette projekt vil tagsene blive udviklet og anvendt på marsvin og sæler for første gang. Tidsplan (milepæle): : Planlægning og udvikling af nye tags : Afprøvning og færdig udvikling af tags : Data indsamling fra tags på sæler og marsvin i danske og tyske farvande Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: BfN under det Tyske Miljøministerium Forventede resultater: Påvisning af specifikke reaktioner til bestemte undervandslyde, som vil kunne anvendes til kortlægning af egnede habitater og i forvaltningen af habitatområder og krav til industrien. 26
Projektoversigt (opdateret april 2014)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer:
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereProjektoversigt (opdateret oktober 2017)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret oktober 2017) Igangværende initiativer 2 Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj og miljø hos marsvin... 2 Påvirkning af marsvin fra lystbåde... 3 Bifangst af havpattedyr
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereReferat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013
Sagsnr.: 13-7400-000030 Dato: 22. august 2013 Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013 Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening: Dansk Fritidsfiskerforbund: Dansk Amatørfiskerforening:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereBEK nr 63 af 11/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016
BEK nr 63 af 11/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen BLS-2129-00039 Senere ændringer til forskriften BEK nr
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A
Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251 Habitatområde H260 Emneord:
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage geotekniske undersøgelser, på de vilkår som fremgår nedenfor.
COWI A/S Casper Skandshus Jensen Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 15/00708-9 Ref. Anna L. S. Østergaard 13-08-2015 Tilladelse til at foretage geotekniske undersøgelser i Mariager
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
4.7.2017 L 171/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer
Læs mereReferat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl. 10.00 i Fiskeridirektoratet. Deltagelse: FVM, departementet: Fiskeridirektoratet:
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereBilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015
Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE
ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 00327/11/DA WP 180 Udtalelse 9/2011 om industriens reviderede forslag til en ramme for konsekvensvurderinger vedrørende privatlivs- og databeskyttelse i forbindelse
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.5.2016 COM(2016) 241 final 2016/0128 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereReferat af møde i Dialogforum den 22. juni 2010 kl. 10.00 i Fødevareministeriets departement.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 22. juni 2010 kl. 10.00 i Fødevareministeriets departement. Deltagelse: FVM, departementet:
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse
Læs mereNatura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014
Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereHandleplan for nedbringelse af tvang
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereLBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereSENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER
SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 34 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: NaturErhvervstyrelsen/Center for Jordbrug Sagsnr.: 12-41811-000002/Dep. sagsnr. 7570
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereReferat fra. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014
Den 19. januar 2015 J.nr.: 14-7131-000006 Ref. CFF/bpa Referat fra Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014 Deltagere: Danmarks Fiskeriforening PO: DSA: Danish Marine Ingredients: Danmarks Pelagiske
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereSKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark
Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereHandlingsplan for beskyttelse af marsvin
Handlingsplan for beskyttelse af marsvin 2005 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (J.nr. SN 2001-402-0006)
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mere