SCHENGEN Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle

Transkript

1 SCHENGEN Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle

2 Bemærkning Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering. Den medfører ikke noget ansvar for EU-institutionerne eller medlemsstaterne. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet findes på webstedet: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Tjenesten for Information af Offentligheden: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Besøg vores websted: Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på: Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018 Foregående udgave: 2015 Print ISBN doi: / QC DA-C PDF ISBN doi: /27660 QC DA-N Den Europæiske Union, 2018 Gengivelse tilladt med kildeangivelse. Fotos: Fotolia.com, Frontex Tilladelse til brug eller gengivelse af billeder eller andet materiale, der ikke hører under EU s ophavsret, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsrettighederne.

3 SCHENGEN Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle

4 Y.L. Ph oto gra phi es F otolia.co m Y t INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Retten til fri bevægelighed uden kontrol ved de indre grænser...5 Politi- og toldsamarbejde...5 De indre grænser...5 De ydre grænser...6 Schengeninformationssystemet (SIS)...6 Retligt samarbejde...8 Visum...8 Asyl...9 Kort over Schengen...10

5 INDLEDNING Schengen, som er en landsby i det sydlige Luxembourg ved floden Mosel, hvor de parter, der oprindelig indgik Schengenaftalen (Frankrig, Tyskland og Benelux), grænser op til hinanden, er blevet synonym for afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser og for fri bevægelighed i Europa. Udviklingen af Schengenområdet er sket gradvis: Den Europæisk eu nion s Det blev oprettet den 14. juni 1985, hvor fem lande (Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland) undertegnede Schengenaftalen. Fem år senere blev det fastsat i Schengenkonventionen, hvordan afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser skulle gennemføres i praksis. Konventionen fastsatte også en række nødvendige kompenserende foranstaltninger til skærpelse af kontrollen ved de ydre grænser, fastlæggelse af procedurerne for udstedelse af ensartede visa, bekæmpelse af narkotikahandel og oprettelse af et fælles system for informationsudveksling Schengeninformationssystemet (SIS). Den egentlige afskaffelse af grænsekontrollen begyndte den 26. marts 1995, hvor syv lande (de oprindelige fem plus Portugal og Spanien) afskaffede kontrollen ved deres indre grænser. Marts 2018 DA SCHENGEN 3

6 Siden da er området uden kontrol ved de indre grænser vokset støt, og det omfatter nu 22 EU-medlemsstater Belgien, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig samt fire lande, der ikke er medlemmer af EU Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Fremover, dvs. når den resterende kontrol ved de indre grænser i Bulgarien, Kroatien og Rumænien afskaffes, vil området uden kontrol ved de indre grænser omfatte 29 europæiske lande. På grund af deres særlige situation anvender Cypern, Det Forenede Kongerige og Irland ikke Schengenreglerne fuldt ud. De enkelte Schengenlande evalueres med jævne mellemrum af EU for at sikre, at alle anvender de aftalte regler korrekt. Rob Pitman n Fo tol olia. com Afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser har følger for andre politikområder, f.eks. for hvordan grænseoverskridende kriminalitet, rejser, handel og retligt samarbejde skal håndteres. Derfor vedrører Schengenreglerne ikke kun afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser, men også visum- og asylpolitik ( 1 ), politi- og toldsamarbejde samt retligt samarbejde. ( 1 ) Asylpolitikken hørte oprindeligt ind under Schengenkonventionen, men formelt set betragtes den ikke længere som en del af de gældende Schengenregler. 4 SCHENGEN DA Marts 2018

7 RETTEN TIL FRI BEVÆGELIGHED UDEN KONTROL VED DE INDRE GRÆNSER Retten til fri bevægelighed i Schengenområdet er en ret, ikke kun for over en halv milliard europæiske borgere, men også for alle tredjelandsstatsborgere, der lovligt befinder sig i området. Udlændinge, der bor i området, har denne ret og skal ikke have visum, så længe deres opholdstilladelse er gyldig. Udlændinge, der rejser i Schengenområdet, kan også frit bevæge sig rundt i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. Retten til fri bevægelighed betyder, at man ikke skal stå i kø i lufthavne og ved sø- og landgrænser, og at der ikke længere er kontrol ved de indre grænser. Kontrolinfrastruktur såsom grænsevagtbygninger og andre fysiske barrierer er blevet fjernet. Alle deltagende lande har dog ret til at foretage personkontrol og toldkontrol overalt på deres nationale territorium som led i det daglige arbejde med politi-, told- og indvandringskontrol. Der er eksempler herpå inden for alt fra færdselskontrol til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Kontrollen ved de indre grænser kan under ekstraordinære omstændigheder i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed genindføres i en begrænset periode. POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE DE INDRE GRÆNSER Nabolandene arbejder tæt sammen og har ret til at gennemføre fælles operationer og kontrol på begge sider af deres fælles grænse. Som eksempler kan nævnes kontrollerede narkotikaleverancer og fælles politipatruljeringer. Retshåndhævelsespersonale kan også foretage grænseoverskridende overvågning og forfølgelse ind på nabomedlemsstaters territorium, f.eks. når en mistænkt forbryder forsøger at flygte fra ét lands politi ved at passere grænsen til et naboland. I tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan en medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller nogle af dem i en meget begrænset periode, der i princippet ikke må overskride 30 dage. Eksempler herpå er store sportsbegivenheder, som kan medføre en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Marts 2018 DA SCHENGEN 5

8 DE YDRE GRÆNSER Schengenområdets ydre grænse er over km lang (omkring 80 % søgrænse og 20 % landgrænse) og omfatter hundreder af lufthavne og søhavne samt grænseovergangssteder på land. Hver Schengenstat har ansvaret for at kontrollere sine ydre grænser. Der gælder samme kontrolstandarder og -niveau på alle grænseovergangssteder ved Schengenområdets ydre grænse uanset beliggenheden. De fælles regler er fastsat i Schengengrænsekodeksen. Den vigtigste opgave for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex ( 2 )), som blev oprettet i 2005, var at supplere de nationale grænseforvaltningssystemer i de medlemsstater, der deltager i Schengenområdet, ved at fremme en integreret forvaltning af alle former for ydre grænser og koordinere det operationelle samarbejde på EUplan. I 2016 blev mandatet for Frontex (som nu kaldes»det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning«) udvidet med henblik på at tackle migrationsmæssige udfordringer og mulige fremtidige trusler ved EU s ydre grænser mere effektivt. Grænsevagter fra ét land kan udstationeres i et andet land for at deltage i fælles operationer og støtte medlemsstater, der er udsat for et særlig stort pres. I henhold til EU-reglerne om lokal grænsetrafik ved de ydre grænser har en række Schengenstater indgået bilaterale aftaler med nabotredjelande, der omfatter en tilladelse til lokal grænsetrafik, for at lette denne trafik og handel, social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde. SCHENGENINFORMATIONSSYSTEMET (SIS) En af de vigtigste foranstaltninger, der skal kompensere for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser, er SIS. SIS er den fælles database for de deltagende landes grænse- og indvandringsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder. Den kan konsulteres af myndighederne ved grænserne, inden for det nationale territorium og på konsulater i udlandet samt af Eurojust og Europol. Der gælder særlig strenge databeskyttelsesregler for SIS. I januar 2017 indeholdt SIS over 70 millioner indberetninger vedrørende: personer (flere end ): der ikke må rejse ind og opholde sig i Schengenområdet (58 %) der skal anholdes (den europæiske arrestordre) (4 %) som er meldt savnet (12 %) som er stævnet af en judiciel myndighed (14 %) der er genstand for diskret kontrol eller specifik kontrol (12 %) ( 2 ) 6 SCHENGEN DA Marts 2018

9 Frontex og forsvundne eller stjålne genstande (ca. 69 millioner) og genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager: blankodokumenter eller udstedte dokumenter (80 %), f.eks. pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og køretøjsdokumenter køretøjer, både, påhængsmotorer, påhængskøretøjer, containere, campingvogne, luftfartøjer og nummerplader (12 %) skydevåben (1 %) og pengesedler, værdipapirer og betalingsmidler (7 %). Kompetente myndigheder foretager mere end 10 millioner søgninger i SIS om dagen. Der var i 2016 over hits. Der blev fundet ca personer og genstande, bl.a. næsten stjålne køretøjer. Det svarer til over 550 hits hver dag (herunder i gennemsnit 40 stjålne køretøjer, der blev fundet, og 33 eftersøgte personer, der blev arresteret, dagligt). Ved udgangen af 2016 forelagde Europa-Kommissionen en række forslag til en ny retlig ramme for SIS for Europa-Parlamentet og Rådet. Formålet med forslagene er at forbedre de tekniske aspekter af SIS under hensyntagen til det stigende antal indberetninger, søgninger og hits og at reagere især på udviklingen i typerne af grov kriminalitet, herunder terrorisme. Den nye retlige ramme vil bl.a. udvide de kategorier af indberetninger, der skal foretages i SIS, og give europæiske agenturer bedre adgang. Marts 2018 DA SCHENGEN 7

10 A nyk nyk yka Fo tol olia. a com RETLIGT SAMARBEJDE Schengenlandene anvender nogle specifikke regler for at lette procedurerne vedrørende retligt samarbejde. De omfatter princippet»ne bis in idem«, der betyder, at en person ikke kan retsforfølges og straffes to gange for de samme handlinger i forskellige lande i Schengenområdet. De fleste af de oprindelige Schengenbestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde er nu blevet indarbejdet i EU-retsakter, der gælder i alle EU-medlemsstater. VISUM Der udstedes et fælles Schengenvisum (visum til kortvarigt ophold C-visum) til tredjelandsstatsborgere, der besøger Schengenområdet, og som er visumpligtige i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001. Det giver ret til fri bevægelighed i hele Schengenområdet i gyldighedsperioden. Visummet gælder i højst 90 dage inden 8 SCHENGEN DA Marts 2018

11 for en periode på 180 dage. Ophold i over 90 dage og bopæl i Schengenlandene er omfattet af medlemsstaternes lovgivning (D-visum) med undtagelse af lovlige ophold for bestemte kategorier af personer, såsom studerende og forskere eller sæsonarbejdere, der er omfattet af specifikke EU-direktiver. Der blev udstedt over 13,9 millioner Schengenvisa på verdensplan i Schengenlandene udstedte i 2013 lige over en million visa til længerevarende ophold (nationale visa til ophold i over 90 dage). Schengenlandene samarbejder for at gøre det lettere for ansøgere at ansøge om Schengenvisum i deres egne lande eller regioner. Alle Schengenlandenes konsulater over hele verden anvender samme regler for udstedelse af C-visum. Visuminformationssystemet (VIS), der forbinder medlemsstaterne og de ydre grænseovergangssteder med en fælles database, blev taget i brug i oktober 2011 og er nu gennemført og omfatter alle verdens regioner. Systemet letter behandlingen af visumansøgninger på konsulater i Schengenlande overalt i verden og bidrager til at gøre kontrollen ved de ydre grænser mere effektiv. ASYL ( 3 ) I 2016 traf alle 28 EU-medlemsstater tilsammen afgørelser. Der findes en ordning (Dublinforordningen og Eurodacforordningen) til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, for at forhindre, at den samme person indgiver flere asylansøgninger i forskellige Schengenlande, og for at undgå risikoen for, at ingen af landene behandler ansøgningen. Til det formål er der oprettet en database til udveksling af fingeraftryk (Eurodac). I maj og juli 2016 forelagde Kommissionen syv lovgivningsforslag om reformen af det fælles europæiske asylsystem med henblik på at forbedre den måde, det fælles europæiske asylsystem fungerer på, ved at eliminere forskellig behandling af asylansøgere og forskellige anerkendelsesprocenter blandt medlemsstaterne, reducere sekundære bevægelser og bidrage til en mere retfærdig fordeling mellem medlemsstaterne af ansvaret for at yde beskyttelse til dem, der har brug for det. Forslagene behandles på nuværende tidspunkt i forskellige forhandlingsfaser af medlovgiverne (Europa-Parlamentet og Rådet). ( 3 ) Asylpolitikken hørte oprindeligt ind under Schengenkonventionen, men formelt set betragtes den ikke længere som en del af de gældende Schengenregler. Marts 2018 DA SCHENGEN 9

12 EU-medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud (*) 1995: Belgien Frankrig Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Tyskland 1997: Italien Østrig 2000: Grækenland 2001: Danmark Finland Sverige 2007: Den Tjekkiske Republik Estland Letland Litauen Malta Polen Slovakiet Slovenien Ungarn Ikke-EU-medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud (*) 2001: Island Norge 2008: Schweiz 2011: Liechtenstein NL EU-medlemsstater, der arbejder hen imod at anvende Schengenreglerne fuldt ud (*) LU Bulgarien Kroatien Rumænien EU-medlemsstater, der ikke anvender eller ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne (*) Cypern Det Forenede Kongerige Irland (*) December SCHENGEN DA Marts 2018

13 AZORERNE (PT) DK DE KANARISKE ØER (ES) LI SI HR

14 SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU Online Oplysninger om Den Europæiske Union på alle de officielle EU-sprog findes på Europawebstedet på: EU-publikationer Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: Flere eksemplarer af de gratis publikationer kan fås ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se EU-ret og relaterede dokumenter Adgang til juridiske oplysninger fra EU, herunder al EU-ret siden 1951 på alle de officielle EU-sprog, findes på EUR-Lex på: Åbne data fra EU EU s portal for åbne data ( giver adgang til datasæt fra EU. Data kan downloades og genanvendes gratis, både til kommercielle og ikkekommercielle formål.

15 Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0)