arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arkitekturpolitik for Ballerup Kommune"

Transkript

1 arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

2 indhold vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier og kulturmiljøer bæredygtighed kommunens roller arkitekturpolitisk handleplan Ballerup Kommune Center for By, Kultur & Erhverv januar 2012 Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup Tlf: Grafisk design: Inge-Lise Hartz Foto: Finn Christoffersen, JW Luftfoto og Ballerup Kommune

3 vision og idégrundlag I Ballerup Kommune har vi i mange år lagt vægt på den arkitektoniske kvalitet i vore omgivelser. Vi har arbejdet med arkitekturen og kunsten både i planlægningen af nye områder og i bevarelsen af gamle. Vi har udskrevet arkitekturkonkurrencer og knyttet førende tegnestuer til udviklingen af nye boligområder. Vi har bl.a. gennem lokalplanlægningen stillet krav om kvalitet til både bygherrer og os selv som kommune, og vi har præmieret gode byggerier. Den slags tiltag har været vores praksis i årtier, men det er aldrig blevet til en egentlig arkitekturpolitik. Nu synes vi, at tiden er kommet til at fastlægge de værdier og kvaliteter, vi ønsker skal kendetegne Ballerup Kommune i fremtiden. En Arkitekturpolitik handler meget bredt om at skabe gode fysiske rammer for borgernes hverdagsliv, ikke blot i boligområderne, men alle de steder, hvor folk færdes: i bymidterne, i de grønne områder og langs de store veje. Det er ikke kun et spørgs om smukke bygninger, men handler i lige så høj grad om bebyggelsernes omgivelser og indpasning i bybilledet eller i landskabet; om kvalitet i materialevalg og udførelse, som led i en bæredygtig udvikling; og om forebyggelse af kriminalitet, om sikkerhed og tryghed, om mulighed for sociale kontakter og om medindflydelse og medansvar. Arkitekturpolitikken for Ballerup Kommune handler om alle disse forhold. En arkitekturpolitik for en forstadskommune som Ballerup må baseres på en respekt for områdets egne kvaliteter samt en loyalitet over for områdets historiske udvikling og forudsætningerne for dens bebyg- Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 3

4 gelser. Grundlaget er Vision 2020-sloganet Vi satser på mennesker og Bedre by frem for mere by, der handler om at sikre en kvalitetsbetonet byudvikling, uden at det går ud over kommunens mange grønne arealer. Arkitekturpolitikken skal henvende sig bredt til alle, der har med vore omgivelser at gøre: O bygherrer - private såvel som offentlige, store som små O boligselskaber og grundejerforeninger O erhvervsvirksomheder og butiksindehavere O projekterende arkitekter og ingeniører O udførende entreprenører og håndværkere, og ikke mindst O områdernes daglige brugere Det er vores ønske, at Arkitekturpolitikken skal fungere som inspirator og igangsætter. Den skal indeholde signaler om hvilke værdier og kvaliteter, der kendetegner Ballerup Kommune nu og i fremtiden. Den skal give eksempler, hensigtserklæringer og retningslinjer for den daglige administration og planlægning, både når der renoveres og omdannes, og når der skal bygges nyt. Og så skal den løbende suppleres med konkrete handlingsplaner for prioriterede tiltag og projekter (se side 27). Ballerup Kommunalbestyrelse Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 4

5 arkitektoniske indsatsområder Hver gang der bygges, renoveres, anlægges eller planlægges, skal der naturligvis tænkes på kvaliteten bredt set: både m.h.t. arkitektur og æstetik, funktion, tilpasning til omgivelserne, bæredygtighed og tryghed. Den praksis, der har været gældende i kommunen, skal fastholdes. Det drejer sig om: O Arkitektkonkurrencer om planlægning og opførelse af kommunale bygninger O Arkitektoniske vurderinger og bevaringshensyn som fast led i planlægning og byggesagsbehandling O Arkitektoniske krav til alle projekter, hvor kommunen er grundsælger O Krav om integreret kunst og kunstnerisk udsmykning O Brug af arkitekter og kunstnere som konsulenter O Bygningspræmiering O Markering af Arkitekturens Dag O Informationsmateriale, som formidler visioner og intentioner for nye bykvarterer til de kommende bygherrer og beboere O Udgivelse af kunstguider Derudover defineres følgende særlige fokuspunkter: Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 5

6 byens rum De nære omgivelser påvirker os alle, og derfor har byrummenes kvalitet stor betydning for den daglige trivsel, for de aktiviteter og for det liv, der udspiller sig. Det er i boligområderne, på arbejdspladser, og ikke mindst i byens centrale offentlige rum, at mennesker mødes og aktiviteterne sker. Alle nybyggerier, ombygninger og anlæg skal udformes, så de tilfører byrummene arkitektonisk kvalitet, samtidig med at de tilpasser sig omgivelserne. Arkitekturen skal gå hånd i hånd med funktion, driftsvenlighed og økonomiske hensyn. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 6

7 belysning Byens lys er vigtigt for oplevelsen af byens rum, både funktionelt og æstetisk. Man skal altid gøre sig klart, hvad der skal belyses, og herefter sørge for at begrænse øvrig spredning af lyset. O Belysningen skal tilpasses arkitekturen og vejens/byrummets karakter og funktion O Belysning skal altid etableres under hensyn til de andre lyskilder i omgivelserne O Ved valg af belysning skal der tages stilling til lysets styrke og farve O Blænding skal undgås O Energiforbruget skal altid tænkes ind I den gældende lysplan for Ballerup Kommune kan du se de mere præcise retningslinjer for belysningen i kommunens forskellige områder. O Der skal kun etableres belysning, hvor det er nødvendigt mørke kan også være en kvalitet, fx i landskabsområder Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 7

8 belægninger Belægningen er byens gulv og en vigtig del af helheden. Karakteren af byens torve og pladser afhænger i høj grad af belægningens udformning og kvalitet. Også gader og mindre opholdsarealer skal have en ordentlig belægning. Med udformningen af belægninger kan man synliggøre forskellige zoner i byrummet, man kan tydeliggøre arealernes anvendelse og trafikkens afvikling. Valg af belægninger skal understøtte kommunens klimahandlingsplan. O Belægninger er en del af en arkitektonisk helhed og skal altid tilpasses omgivelserne O B elægninger skal tilpasses vejens/byrummets karakter og funktion O Belægninger skal udføres, så mest mulig nedbør integreres i byrummet, nedsives eller opmagasineres/forsinkes Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 8

9 byudstyr Byudstyr er det samlende udtryk for byrummets inventar som f.eks. master, lamper, affaldskurve, containere, læskærme, blomsterkummer, bænke, stativer og skraldespande. De enkelte elementer har stor betydning for det visuelle miljø. De kan godt være forskellige, men tingene skal klæde hinanden og give et fælles udtryk. Byudstyret skal grundlæggende opfylde følgende funktionsmæssige krav: O det skal være funktionelt O det skal være hærværkssikkert O det skal være handicapvenligt, og O det skal være nemt at vedligeholde Dertil kommer følgende arkitektoniske overvejelser: O Det skal ved valg af byudstyr tilstræbes at skabe helhed og sammenhæng i bybilledet O Der skal satses på kvalitet i valget af byudstyr både i forhold til arkitektur og design, men også hvad angår robusthed og drift Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 9

10 kunst Ballerup Kommune har en lang tradition for, i samarbejde med dygtige og anerkendte kunstnere, at indarbejde kunsten i nye byggerier og i byens rum, som f.eks. i bykvartererne Søndergård, Egebjerggård og Østerhøj, hvor kunst er tænkt ind fra starten. Kunstværker tilfører byen identitet og karakter og er med til at gøre de enkelte lokaliteter og boligområder til særlige steder. O Billedkunsten skal tænkes ind i planlægningen på lige fod med andre aspekter i byggeriet O Kunsten skal indgå i bybilledet for at give oplevelser og forstærke stedets identitet Ballerup Kommune har et Kunstråd bestående af lokale politikere og billedkunstnere. Rådet arbejder for en rettet indsats på kunstområdet. Der er opstillet mere end 100 kunstværker i kommunens byrum. I forbindelse med kommunale grundsalg og større kommunale ombygninger afsættes 2% af grundkøbesummen til kunst i lokalområderne (jf. Ballerup Kommunes Kulturpolitik). Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 10

11 skilte Vigtige elementer i et attraktivt bymiljø er byens vægge, dvs. husenes facader og skiltningen på dem. Bygningerne i Ballerups byområder er opført over en lang årrække og afspejler de skiftende tiders byggeteknik, byggestil og mode. Denne variation skal der tages hensyn til ved behandlingen af facaderne og udformning af skiltning. Skiltes placering, udformning og størrelse har stor betydning for omgivelserne. Det gælder både i bymæssig bebyggelse og i det åbne land. Det enkelte skilts funktion som informationsgiver skal afvejes med æstetiske hensyn og arkitektonisk tilpasning. Et skilt, der vurderes at være rigtigt i et tilfælde, kan være helt forkert på et andet hus eller et andet sted. Kommuneplanen indeholder overordnede retningslinjer for skiltning i hhv. boligområder, centerområder og erhvervsområder. O Udformning af skilte skal tage udgangspunkt i det enkelte lokalområdes karakter O Facadeskiltning skal tilpasses den bygning, den sidder på, m.h.t. dimensioner, materialer etc. O Butiksfacader skal udføres med respekt for husets arkitektur og under hensyntagen til nabobygningerne og omgivelserne i øvrigt O Skiltning i erhvervsområder skal følge fælles retningslinjer, bidrage til et kvalitetspræget udtryk og tilpasses både til den konkrete bygning og området som helhed O I det åbne land skal kommerciel skiltning undgås. Skilte skal udformes i respekt for omgivelserne. Der henvises i øvrigt til Naturbeskyttelseslovens 21 Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 11

12 boligområder Ballerup Kommune har i mange år arbejdet for gode boligområder. Siden midten af 1980 erne har vi i tæt samarbejde med brugerne arbejdet på at skabe nye bykvarterer og boligområder, hvor der lægges vægt på klassiske bykvaliteter som mangfoldighed og liv, nærhed og lokal identitet. Egebjerggård er nok det mest kendte og omtalte eksempel, men Østerhøj og Søn-dergård er også bykvarterer, hvor der i planlægningen er arbejdet meget med at sætte beboernes livskvalitet i højsædet. Sideløbende med byudviklingen er der også gjort meget for at forbedre og forskønne i eksisterende boligområder, og mange af de store ensformige betonbyggerier fra 1960 erne og 70 erne fremstår i dag med nye facader, bedre boligkvaliteter og renoverede friarealer. O Nybyggeri skal udføres med øje for arkitektonisk kvalitet og tilpasning til omgivelserne O Renoveringer skal både tilføre bebyggelserne ny arkitektonisk kvalitet og merværdi i form af bedre boligkvaliteter og større bæredygtighed/klimatilpasning O Der skal ved al slags byggeaktivitet være fokus på at understøtte naboskab og tryghed i boligområdet O Al bebyggelse skal planlægges med fokus på nærhed og adgang til grønne arealer Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 12

13 erhvervsområder Der foregår en kontinuerlig omdannelse af kommunens ældre erhvervsområder. Vi skal fortsat arbejde med at fastlægge nye planmæssige rammer, der på den ene side vil give virksomhederne udvidede muligheder for anvendelse og udnyttelse, og på den anden side stiller krav til bebyggelser og udearealer med henblik på en generel forskønnelse af områderne. Vi skal ligeledes fastholde og udbygge de kvaliteter, der findes i vore nyere erhvervsområder. Fokus skal være på at skabe attraktive og miljøvenlige erhvervsområder. O Renoveringer skal både tilføre bebyggelserne ny arkitektonisk kvalitet og gøre dem mere bæredygtige/klimatilpassede O Nybyggerier skal udføres med øje for arkitektonisk kvalitet og tilpasning til omgivelserne O Der skal arbejdes på at alle kommunens erhvervsområder får en tydelig identitet præget af arkitektoniske og grønne/landskabelige kvaliteter Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 13

14 landskaber og grønne områder Landskabets kvaliteter har stor betydning både som natur, kulturarv og rekreativ ressource. I bymæssige bebyggelser giver grønne byrum mulighed for rekreative oplevelser nær boligen, institutionen og arbejdspladsen. Endvidere giver grønne byrum mulighed for at integrere vandelementer, som - udover at tilføre byrummet oplevelsesmæssige kvaliteter - også bidrager til den nødvendige klimatilpasning. Uden for de bebyggede områder er det vigtigt at fastholde oplevelsen af, at de grønne landskabskiler opdeler byområderne. I de senere år er der gjort meget for at øge tilgængeligheden og skabe muligheder for udfoldelse såvel i de bynære grønne områder, som i naturparkerne og i det åbne land. Vi ønsker, at der skal være fokus på at koble de landskabelige områder sammen med byens grønne rum, så det grønne og blå er med til at binde kommunen sammen. O Landskabsområdernes åbne karakter skal bevares og styrkes O Miljøforhold skal styrkes, bl.a. med henblik på at kunne klare fremtidens udfordrende klimaændringer O Adgangen og tilgængeligheden til grønne områder skal være nem og sikker O Overgangen mellem de bebyggede områder og landzonens åbne arealer skal markeres tydeligt O Der skal værnes om vejtræer, levende hegn, samlede bevoksninger, landskabeligt terræn, søer og åløb, som er med til at forme og understrege landskabet Kvalitet, drift og pleje skal tænkes i en helhed. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 14

15 bevaringsværdier og kulturmiljøer Bevaringsværdig bebyggelse, landskabstræk og kulturspor fra tidligere tider er en vigtig del af kommunens historie. Også i nyere områder kan der være behov for initiativer, der kan sikre en bevarelse af gode tidstypiske bebyggelser og miljøer. Hele bymiljøer kan samlet set være bevaringsværdige. Det kan eksempelvis være gamle landsbyer som Pederstrup eller nyere bolig-, erhvervs- eller institutionsområder. Også kulturhistoriske spor som vejforløb, hegnsplantninger m.v. kan have bevaringsværdi. At et hus eller et sted er bevaringsværdigt betyder ikke, at det ikke kan ændres men blot at eventuelle ændringer bør ske i respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Det samme gælder ved fornyelse eller omdannelse af by- og boligområder. Den arkitektoniske udfordring ligger i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse. O Der skal ske en kortlægning og en nærmere vurdering af de bevaringsværdige bygninger og områder O Der skal, bl.a. som led i byggesagsbehandlingen, stilles krav til de private bygherrer, så gode og bevaringsværdige bygninger og bebyggelser sikres Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 15

16 bæredygtighed Helt overordnet skal det tilstræbes, at byøkologiske tiltag, som fx solvarme, jordvarme, regnvandshåndtering etc., indarbejdes i fremtidige projekter. Miljøaspektet skal også tænkes ind i forbindelse med renoveringer og ombygninger, således at de økologiske og bæredygtige overvejelser afspejles i byggeri og landskab samtidig med at der lægges vægt på æstetik og arkitektonisk kvalitet. O Både ved nybyggeri og ved renoveringer skal det tilstræbes at minimere CO2-udslippet i overensstemmelse med Ballerup Kommunes Klimaplan, samtidig med at der fokuseres på arkitektonisk kvalitet O Ved nybyggeri skal håndtering af regnvand tænkes ind i arkitekturen fra starten ved renoveringer skal håndtering af regnvand indgå som en væsentlig overvejelse i valg af arkitektoniske løsninger O Ved alle slags byggeri skal der vælges arkitektoniske løsninger, som bidrager til at reducere ressourceforbruget Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 16

17 kommunens roller Ballerup Kommune arbejder med de arkitekturpolitiske i forbindelse med de mange forskellige roller, kommunen har i forhold til byggeri og planlægning: Bygningsmyndighed Arkitekturpolitiske vurderinger indgår i byggesagsbehandlingen. Gennem dialog med bygherrer kan bygningsmyndigheden medvirke til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Anlægsentreprenør Ved kommunale anlægsopgaver lægges der vægt på arkitektonisk kvalitet, samtidig med at klimatilpasning og totaløkonomi tages i betragtning. Planmyndighed Arkitekturpolitikkens sætninger indarbejdes i planlægningen, både i kommuneplaner og lokalplaner. Ved større byudviklingsprojekter og renoveringer skal der afholdes arkitektkonkurrence. Støttegiver Kommunen stiller krav om arkitektonisk kvalitet i almene bebyggelser som forudsætning for at give støttetilsagn, både i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Bygherre Ved opførelse af nye kommunale bygninger, samt ved renovering af eksisterende, indarbejdes arkitekturpolitikkens sætninger i projekterne. Der afholdes arkitektkonkurrencer om alle større kommunale byggeprojekter. Driftsherre De arkitekturpolitiske sætninger indgår i arbejdet med drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg. Grundsælger Kommunen stiller krav om arkitektonisk kvalitet i forbindelse med udbud og salg af kommunale ejendomme. Ved salg af grunde til større byggerier sker udbud på projekt og pris. Formidler Gennem uddeling af bygningsprisen, afholdelse af arkitektkonkurrencer, deltagelse i Arkitekturens Dag (når årets tema er relevant) og udarbejdelse af fx arkitekturguide, bevaringsvejledninger etc. skal kommunen sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 17

18 arkitekturpolitisk handleplan Arkitekturpolitikken skal udgøre et fælles grundlag og være til inspiration i den fremtidige byudvikling. For at sikre en fortsat udvikling af kommunens arkitekturpolitiske arbejde vil Kommunalbestyrelsen hvert fjerde år (i hver valgperiode) vedtage en handleplan for, hvilke tiltag og projekter, der skal prioriteres i den følgende periode. Disse handlinger vil blive prioriteret i de kommende år: O Udarbejdelse af et byinventar-katalog for parker, byrum og naturområder O Udarbejdelse af retningslinjer for skiltning på offentlig vej og på kommunale ejendomme O Udarbejdelse af retningslinjer for skiltning i det åbne land O Udarbejdelse af en politik for sponsorskiltning O Bygherrevejledninger i forbindelse med nye, større bebyggelser O Registrering af arkitektonisk og kulturhistorisk bevaringsværdige bymiljøer O Udarbejdelse af vejledning(er) vedr. facader og skilte O Udarbejdelse af vejledning(er) ved. bevaring af byhuse, boligområder, landsbyer og erhvervsbyggeri O Udarbejdelse af Arkitekturguide for Ballerup Kommune O Udarbejdelse af guider til kommunens bykvarterer (Egebjerggård, Østerhøj, Søndergård) og karakteristiske erhvervsområder med henblik på at formidle områdernes kvaliteter m.h.t. kunst, arkitektur og landskab O Løbende revision af kommunens belysningsplan Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 18

19 råd og vejledning: Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgs eller kommentarer vedr. Arkitekturpolitikken. Henvend dig til Ballerup Kommune Center for By, Kultur & Erhverv Hold-an vej Ballerup

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014

Læs mere

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden. NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER SLAGELSE KOMMUNE REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER INDLEDNING. Slagelse Kommune vil med disse skilteregler søge at få en smukkere skiltning på virksomhederne

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg

Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere et nyt stuehus, samt lade på ejendommen matr.nr. 94 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Fiskbækvej 14, 6300 Gråsten

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Med i konkurrencen om at blive præmieret og få anerkendelse var alle nye bygninger, der er taget i brug efter 1. november 2011.

Med i konkurrencen om at blive præmieret og få anerkendelse var alle nye bygninger, der er taget i brug efter 1. november 2011. Traditionen tro var der præmiering af gode og smukke bygninger i Frederiksberg Kommune på Arkitekturens Dag den 1. oktober 2013. Komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg

Læs mere

Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015

Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015 Tirsbæk Bakker Bo midt i naturen - på toppen af Vejle 1 December 2015 Bolig i Vejle - Tirsbæk Bakker Boligforeningen ØsterBO kan nu i samarbejde med Tirsbæk Bakker A/S præsentere det nye boligområde i

Læs mere

Lær af Sveriges Naturum

Lær af Sveriges Naturum Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND"

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND" JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 byg@svendborg.dk www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700)

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for et areal ved Lundestien/Hartkornsvej ("Den kvarte lagkage") Udarbejdet af Plan og Teknik,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011-12.

Bestyrelsens beretning for 2011-12. Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer

Læs mere

ARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE. TU 30. september 2014

ARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE. TU 30. september 2014 ARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE TU 30. september 2014 BolivVejle 3. februar 2015 1997 DKs første arkitekturpolitik MYNDIGHED & KONFLIKTLØSNING DIALOG & LEGEPLADS PLANLOV BYGGELOV MILJØLOV M.V. Strategi

Læs mere

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse)

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) Punkt 5. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) 2014-6829 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Rammer om livet Udgivet af Rødovre Kommune i 2013. Udarbejdet af: Teknisk Forvaltning

Rammer om livet Udgivet af Rødovre Kommune i 2013. Udarbejdet af: Teknisk Forvaltning 1 Forord Rammer om livet Rammer om livet Udgivet af Rødovre Kommune i 2013 Udarbejdet af: Teknisk Forvaltning Fotos: Brian Sejer Poulsen - Rødovre Lokal Nyt: Side12, 14, 15, 17, 22, 24 og 32 Colourbox.dk:

Læs mere

29-01-2014 13/10595. Sønderborg Kommune Plan. Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 4072 E planafdeling@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.

29-01-2014 13/10595. Sønderborg Kommune Plan. Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 4072 E planafdeling@sonderborg.dk www.sonderborgkommune. 29-01-2014 13/10595 Landzonetilladelse til at opstille biler i forbindelse med autoværksted på ejendommen matr.nr. 29 Notmarkskov, Notmark, der ligger på adressen Svinget 8, 6440 Augustenborg. Sønderborg

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde

Læs mere

Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum

Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum Liv i byens rum Når vi bevæger os rundt i byen er det ikke alene arkitekturen, der spiller ind på rumdannelsen. Kunstværker i det offentlige rum har en særlig

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere