arkitekturpolitik for Ballerup Kommune
|
|
- Knud Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 arkitekturpolitik for Ballerup Kommune
2 indhold vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier og kulturmiljøer bæredygtighed kommunens roller arkitekturpolitisk handleplan Ballerup Kommune Center for By, Kultur & Erhverv januar 2012 Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup Tlf: Grafisk design: Inge-Lise Hartz Foto: Finn Christoffersen, JW Luftfoto og Ballerup Kommune
3 vision og idégrundlag I Ballerup Kommune har vi i mange år lagt vægt på den arkitektoniske kvalitet i vore omgivelser. Vi har arbejdet med arkitekturen og kunsten både i planlægningen af nye områder og i bevarelsen af gamle. Vi har udskrevet arkitekturkonkurrencer og knyttet førende tegnestuer til udviklingen af nye boligområder. Vi har bl.a. gennem lokalplanlægningen stillet krav om kvalitet til både bygherrer og os selv som kommune, og vi har præmieret gode byggerier. Den slags tiltag har været vores praksis i årtier, men det er aldrig blevet til en egentlig arkitekturpolitik. Nu synes vi, at tiden er kommet til at fastlægge de værdier og kvaliteter, vi ønsker skal kendetegne Ballerup Kommune i fremtiden. En Arkitekturpolitik handler meget bredt om at skabe gode fysiske rammer for borgernes hverdagsliv, ikke blot i boligområderne, men alle de steder, hvor folk færdes: i bymidterne, i de grønne områder og langs de store veje. Det er ikke kun et spørgs om smukke bygninger, men handler i lige så høj grad om bebyggelsernes omgivelser og indpasning i bybilledet eller i landskabet; om kvalitet i materialevalg og udførelse, som led i en bæredygtig udvikling; og om forebyggelse af kriminalitet, om sikkerhed og tryghed, om mulighed for sociale kontakter og om medindflydelse og medansvar. Arkitekturpolitikken for Ballerup Kommune handler om alle disse forhold. En arkitekturpolitik for en forstadskommune som Ballerup må baseres på en respekt for områdets egne kvaliteter samt en loyalitet over for områdets historiske udvikling og forudsætningerne for dens bebyg- Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 3
4 gelser. Grundlaget er Vision 2020-sloganet Vi satser på mennesker og Bedre by frem for mere by, der handler om at sikre en kvalitetsbetonet byudvikling, uden at det går ud over kommunens mange grønne arealer. Arkitekturpolitikken skal henvende sig bredt til alle, der har med vore omgivelser at gøre: O bygherrer - private såvel som offentlige, store som små O boligselskaber og grundejerforeninger O erhvervsvirksomheder og butiksindehavere O projekterende arkitekter og ingeniører O udførende entreprenører og håndværkere, og ikke mindst O områdernes daglige brugere Det er vores ønske, at Arkitekturpolitikken skal fungere som inspirator og igangsætter. Den skal indeholde signaler om hvilke værdier og kvaliteter, der kendetegner Ballerup Kommune nu og i fremtiden. Den skal give eksempler, hensigtserklæringer og retningslinjer for den daglige administration og planlægning, både når der renoveres og omdannes, og når der skal bygges nyt. Og så skal den løbende suppleres med konkrete handlingsplaner for prioriterede tiltag og projekter (se side 27). Ballerup Kommunalbestyrelse Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 4
5 arkitektoniske indsatsområder Hver gang der bygges, renoveres, anlægges eller planlægges, skal der naturligvis tænkes på kvaliteten bredt set: både m.h.t. arkitektur og æstetik, funktion, tilpasning til omgivelserne, bæredygtighed og tryghed. Den praksis, der har været gældende i kommunen, skal fastholdes. Det drejer sig om: O Arkitektkonkurrencer om planlægning og opførelse af kommunale bygninger O Arkitektoniske vurderinger og bevaringshensyn som fast led i planlægning og byggesagsbehandling O Arkitektoniske krav til alle projekter, hvor kommunen er grundsælger O Krav om integreret kunst og kunstnerisk udsmykning O Brug af arkitekter og kunstnere som konsulenter O Bygningspræmiering O Markering af Arkitekturens Dag O Informationsmateriale, som formidler visioner og intentioner for nye bykvarterer til de kommende bygherrer og beboere O Udgivelse af kunstguider Derudover defineres følgende særlige fokuspunkter: Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 5
6 byens rum De nære omgivelser påvirker os alle, og derfor har byrummenes kvalitet stor betydning for den daglige trivsel, for de aktiviteter og for det liv, der udspiller sig. Det er i boligområderne, på arbejdspladser, og ikke mindst i byens centrale offentlige rum, at mennesker mødes og aktiviteterne sker. Alle nybyggerier, ombygninger og anlæg skal udformes, så de tilfører byrummene arkitektonisk kvalitet, samtidig med at de tilpasser sig omgivelserne. Arkitekturen skal gå hånd i hånd med funktion, driftsvenlighed og økonomiske hensyn. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 6
7 belysning Byens lys er vigtigt for oplevelsen af byens rum, både funktionelt og æstetisk. Man skal altid gøre sig klart, hvad der skal belyses, og herefter sørge for at begrænse øvrig spredning af lyset. O Belysningen skal tilpasses arkitekturen og vejens/byrummets karakter og funktion O Belysning skal altid etableres under hensyn til de andre lyskilder i omgivelserne O Ved valg af belysning skal der tages stilling til lysets styrke og farve O Blænding skal undgås O Energiforbruget skal altid tænkes ind I den gældende lysplan for Ballerup Kommune kan du se de mere præcise retningslinjer for belysningen i kommunens forskellige områder. O Der skal kun etableres belysning, hvor det er nødvendigt mørke kan også være en kvalitet, fx i landskabsområder Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 7
8 belægninger Belægningen er byens gulv og en vigtig del af helheden. Karakteren af byens torve og pladser afhænger i høj grad af belægningens udformning og kvalitet. Også gader og mindre opholdsarealer skal have en ordentlig belægning. Med udformningen af belægninger kan man synliggøre forskellige zoner i byrummet, man kan tydeliggøre arealernes anvendelse og trafikkens afvikling. Valg af belægninger skal understøtte kommunens klimahandlingsplan. O Belægninger er en del af en arkitektonisk helhed og skal altid tilpasses omgivelserne O B elægninger skal tilpasses vejens/byrummets karakter og funktion O Belægninger skal udføres, så mest mulig nedbør integreres i byrummet, nedsives eller opmagasineres/forsinkes Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 8
9 byudstyr Byudstyr er det samlende udtryk for byrummets inventar som f.eks. master, lamper, affaldskurve, containere, læskærme, blomsterkummer, bænke, stativer og skraldespande. De enkelte elementer har stor betydning for det visuelle miljø. De kan godt være forskellige, men tingene skal klæde hinanden og give et fælles udtryk. Byudstyret skal grundlæggende opfylde følgende funktionsmæssige krav: O det skal være funktionelt O det skal være hærværkssikkert O det skal være handicapvenligt, og O det skal være nemt at vedligeholde Dertil kommer følgende arkitektoniske overvejelser: O Det skal ved valg af byudstyr tilstræbes at skabe helhed og sammenhæng i bybilledet O Der skal satses på kvalitet i valget af byudstyr både i forhold til arkitektur og design, men også hvad angår robusthed og drift Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 9
10 kunst Ballerup Kommune har en lang tradition for, i samarbejde med dygtige og anerkendte kunstnere, at indarbejde kunsten i nye byggerier og i byens rum, som f.eks. i bykvartererne Søndergård, Egebjerggård og Østerhøj, hvor kunst er tænkt ind fra starten. Kunstværker tilfører byen identitet og karakter og er med til at gøre de enkelte lokaliteter og boligområder til særlige steder. O Billedkunsten skal tænkes ind i planlægningen på lige fod med andre aspekter i byggeriet O Kunsten skal indgå i bybilledet for at give oplevelser og forstærke stedets identitet Ballerup Kommune har et Kunstråd bestående af lokale politikere og billedkunstnere. Rådet arbejder for en rettet indsats på kunstområdet. Der er opstillet mere end 100 kunstværker i kommunens byrum. I forbindelse med kommunale grundsalg og større kommunale ombygninger afsættes 2% af grundkøbesummen til kunst i lokalområderne (jf. Ballerup Kommunes Kulturpolitik). Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 10
11 skilte Vigtige elementer i et attraktivt bymiljø er byens vægge, dvs. husenes facader og skiltningen på dem. Bygningerne i Ballerups byområder er opført over en lang årrække og afspejler de skiftende tiders byggeteknik, byggestil og mode. Denne variation skal der tages hensyn til ved behandlingen af facaderne og udformning af skiltning. Skiltes placering, udformning og størrelse har stor betydning for omgivelserne. Det gælder både i bymæssig bebyggelse og i det åbne land. Det enkelte skilts funktion som informationsgiver skal afvejes med æstetiske hensyn og arkitektonisk tilpasning. Et skilt, der vurderes at være rigtigt i et tilfælde, kan være helt forkert på et andet hus eller et andet sted. Kommuneplanen indeholder overordnede retningslinjer for skiltning i hhv. boligområder, centerområder og erhvervsområder. O Udformning af skilte skal tage udgangspunkt i det enkelte lokalområdes karakter O Facadeskiltning skal tilpasses den bygning, den sidder på, m.h.t. dimensioner, materialer etc. O Butiksfacader skal udføres med respekt for husets arkitektur og under hensyntagen til nabobygningerne og omgivelserne i øvrigt O Skiltning i erhvervsområder skal følge fælles retningslinjer, bidrage til et kvalitetspræget udtryk og tilpasses både til den konkrete bygning og området som helhed O I det åbne land skal kommerciel skiltning undgås. Skilte skal udformes i respekt for omgivelserne. Der henvises i øvrigt til Naturbeskyttelseslovens 21 Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 11
12 boligområder Ballerup Kommune har i mange år arbejdet for gode boligområder. Siden midten af 1980 erne har vi i tæt samarbejde med brugerne arbejdet på at skabe nye bykvarterer og boligområder, hvor der lægges vægt på klassiske bykvaliteter som mangfoldighed og liv, nærhed og lokal identitet. Egebjerggård er nok det mest kendte og omtalte eksempel, men Østerhøj og Søn-dergård er også bykvarterer, hvor der i planlægningen er arbejdet meget med at sætte beboernes livskvalitet i højsædet. Sideløbende med byudviklingen er der også gjort meget for at forbedre og forskønne i eksisterende boligområder, og mange af de store ensformige betonbyggerier fra 1960 erne og 70 erne fremstår i dag med nye facader, bedre boligkvaliteter og renoverede friarealer. O Nybyggeri skal udføres med øje for arkitektonisk kvalitet og tilpasning til omgivelserne O Renoveringer skal både tilføre bebyggelserne ny arkitektonisk kvalitet og merværdi i form af bedre boligkvaliteter og større bæredygtighed/klimatilpasning O Der skal ved al slags byggeaktivitet være fokus på at understøtte naboskab og tryghed i boligområdet O Al bebyggelse skal planlægges med fokus på nærhed og adgang til grønne arealer Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 12
13 erhvervsområder Der foregår en kontinuerlig omdannelse af kommunens ældre erhvervsområder. Vi skal fortsat arbejde med at fastlægge nye planmæssige rammer, der på den ene side vil give virksomhederne udvidede muligheder for anvendelse og udnyttelse, og på den anden side stiller krav til bebyggelser og udearealer med henblik på en generel forskønnelse af områderne. Vi skal ligeledes fastholde og udbygge de kvaliteter, der findes i vore nyere erhvervsområder. Fokus skal være på at skabe attraktive og miljøvenlige erhvervsområder. O Renoveringer skal både tilføre bebyggelserne ny arkitektonisk kvalitet og gøre dem mere bæredygtige/klimatilpassede O Nybyggerier skal udføres med øje for arkitektonisk kvalitet og tilpasning til omgivelserne O Der skal arbejdes på at alle kommunens erhvervsområder får en tydelig identitet præget af arkitektoniske og grønne/landskabelige kvaliteter Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 13
14 landskaber og grønne områder Landskabets kvaliteter har stor betydning både som natur, kulturarv og rekreativ ressource. I bymæssige bebyggelser giver grønne byrum mulighed for rekreative oplevelser nær boligen, institutionen og arbejdspladsen. Endvidere giver grønne byrum mulighed for at integrere vandelementer, som - udover at tilføre byrummet oplevelsesmæssige kvaliteter - også bidrager til den nødvendige klimatilpasning. Uden for de bebyggede områder er det vigtigt at fastholde oplevelsen af, at de grønne landskabskiler opdeler byområderne. I de senere år er der gjort meget for at øge tilgængeligheden og skabe muligheder for udfoldelse såvel i de bynære grønne områder, som i naturparkerne og i det åbne land. Vi ønsker, at der skal være fokus på at koble de landskabelige områder sammen med byens grønne rum, så det grønne og blå er med til at binde kommunen sammen. O Landskabsområdernes åbne karakter skal bevares og styrkes O Miljøforhold skal styrkes, bl.a. med henblik på at kunne klare fremtidens udfordrende klimaændringer O Adgangen og tilgængeligheden til grønne områder skal være nem og sikker O Overgangen mellem de bebyggede områder og landzonens åbne arealer skal markeres tydeligt O Der skal værnes om vejtræer, levende hegn, samlede bevoksninger, landskabeligt terræn, søer og åløb, som er med til at forme og understrege landskabet Kvalitet, drift og pleje skal tænkes i en helhed. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 14
15 bevaringsværdier og kulturmiljøer Bevaringsværdig bebyggelse, landskabstræk og kulturspor fra tidligere tider er en vigtig del af kommunens historie. Også i nyere områder kan der være behov for initiativer, der kan sikre en bevarelse af gode tidstypiske bebyggelser og miljøer. Hele bymiljøer kan samlet set være bevaringsværdige. Det kan eksempelvis være gamle landsbyer som Pederstrup eller nyere bolig-, erhvervs- eller institutionsområder. Også kulturhistoriske spor som vejforløb, hegnsplantninger m.v. kan have bevaringsværdi. At et hus eller et sted er bevaringsværdigt betyder ikke, at det ikke kan ændres men blot at eventuelle ændringer bør ske i respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Det samme gælder ved fornyelse eller omdannelse af by- og boligområder. Den arkitektoniske udfordring ligger i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse. O Der skal ske en kortlægning og en nærmere vurdering af de bevaringsværdige bygninger og områder O Der skal, bl.a. som led i byggesagsbehandlingen, stilles krav til de private bygherrer, så gode og bevaringsværdige bygninger og bebyggelser sikres Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 15
16 bæredygtighed Helt overordnet skal det tilstræbes, at byøkologiske tiltag, som fx solvarme, jordvarme, regnvandshåndtering etc., indarbejdes i fremtidige projekter. Miljøaspektet skal også tænkes ind i forbindelse med renoveringer og ombygninger, således at de økologiske og bæredygtige overvejelser afspejles i byggeri og landskab samtidig med at der lægges vægt på æstetik og arkitektonisk kvalitet. O Både ved nybyggeri og ved renoveringer skal det tilstræbes at minimere CO2-udslippet i overensstemmelse med Ballerup Kommunes Klimaplan, samtidig med at der fokuseres på arkitektonisk kvalitet O Ved nybyggeri skal håndtering af regnvand tænkes ind i arkitekturen fra starten ved renoveringer skal håndtering af regnvand indgå som en væsentlig overvejelse i valg af arkitektoniske løsninger O Ved alle slags byggeri skal der vælges arkitektoniske løsninger, som bidrager til at reducere ressourceforbruget Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 16
17 kommunens roller Ballerup Kommune arbejder med de arkitekturpolitiske i forbindelse med de mange forskellige roller, kommunen har i forhold til byggeri og planlægning: Bygningsmyndighed Arkitekturpolitiske vurderinger indgår i byggesagsbehandlingen. Gennem dialog med bygherrer kan bygningsmyndigheden medvirke til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Anlægsentreprenør Ved kommunale anlægsopgaver lægges der vægt på arkitektonisk kvalitet, samtidig med at klimatilpasning og totaløkonomi tages i betragtning. Planmyndighed Arkitekturpolitikkens sætninger indarbejdes i planlægningen, både i kommuneplaner og lokalplaner. Ved større byudviklingsprojekter og renoveringer skal der afholdes arkitektkonkurrence. Støttegiver Kommunen stiller krav om arkitektonisk kvalitet i almene bebyggelser som forudsætning for at give støttetilsagn, både i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Bygherre Ved opførelse af nye kommunale bygninger, samt ved renovering af eksisterende, indarbejdes arkitekturpolitikkens sætninger i projekterne. Der afholdes arkitektkonkurrencer om alle større kommunale byggeprojekter. Driftsherre De arkitekturpolitiske sætninger indgår i arbejdet med drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg. Grundsælger Kommunen stiller krav om arkitektonisk kvalitet i forbindelse med udbud og salg af kommunale ejendomme. Ved salg af grunde til større byggerier sker udbud på projekt og pris. Formidler Gennem uddeling af bygningsprisen, afholdelse af arkitektkonkurrencer, deltagelse i Arkitekturens Dag (når årets tema er relevant) og udarbejdelse af fx arkitekturguide, bevaringsvejledninger etc. skal kommunen sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet. Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 17
18 arkitekturpolitisk handleplan Arkitekturpolitikken skal udgøre et fælles grundlag og være til inspiration i den fremtidige byudvikling. For at sikre en fortsat udvikling af kommunens arkitekturpolitiske arbejde vil Kommunalbestyrelsen hvert fjerde år (i hver valgperiode) vedtage en handleplan for, hvilke tiltag og projekter, der skal prioriteres i den følgende periode. Disse handlinger vil blive prioriteret i de kommende år: O Udarbejdelse af et byinventar-katalog for parker, byrum og naturområder O Udarbejdelse af retningslinjer for skiltning på offentlig vej og på kommunale ejendomme O Udarbejdelse af retningslinjer for skiltning i det åbne land O Udarbejdelse af en politik for sponsorskiltning O Bygherrevejledninger i forbindelse med nye, større bebyggelser O Registrering af arkitektonisk og kulturhistorisk bevaringsværdige bymiljøer O Udarbejdelse af vejledning(er) vedr. facader og skilte O Udarbejdelse af vejledning(er) ved. bevaring af byhuse, boligområder, landsbyer og erhvervsbyggeri O Udarbejdelse af Arkitekturguide for Ballerup Kommune O Udarbejdelse af guider til kommunens bykvarterer (Egebjerggård, Østerhøj, Søndergård) og karakteristiske erhvervsområder med henblik på at formidle områdernes kvaliteter m.h.t. kunst, arkitektur og landskab O Løbende revision af kommunens belysningsplan Arkitekturpolitik i Ballerup Kommune 2012 O side 18
19 råd og vejledning: Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgs eller kommentarer vedr. Arkitekturpolitikken. Henvend dig til Ballerup Kommune Center for By, Kultur & Erhverv Hold-an vej Ballerup byogerhverv@balk.dk
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereTillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner
Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs merePlanlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.
Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereMINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereREGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER
SLAGELSE KOMMUNE REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER INDLEDNING. Slagelse Kommune vil med disse skilteregler søge at få en smukkere skiltning på virksomhederne
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereTim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg
Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere et nyt stuehus, samt lade på ejendommen matr.nr. 94 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Fiskbækvej 14, 6300 Gråsten
Læs mere3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143
3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereMed i konkurrencen om at blive præmieret og få anerkendelse var alle nye bygninger, der er taget i brug efter 1. november 2011.
Traditionen tro var der præmiering af gode og smukke bygninger i Frederiksberg Kommune på Arkitekturens Dag den 1. oktober 2013. Komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen Aalborg Byråd godkendte
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mere29-01-2014 13/10595. Sønderborg Kommune Plan. Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 4072 E planafdeling@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.
29-01-2014 13/10595 Landzonetilladelse til at opstille biler i forbindelse med autoværksted på ejendommen matr.nr. 29 Notmarkskov, Notmark, der ligger på adressen Svinget 8, 6440 Augustenborg. Sønderborg
Læs mereARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE. TU 30. september 2014
ARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE TU 30. september 2014 BolivVejle 3. februar 2015 1997 DKs første arkitekturpolitik MYNDIGHED & KONFLIKTLØSNING DIALOG & LEGEPLADS PLANLOV BYGGELOV MILJØLOV M.V. Strategi
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs merePRÆMIERING AARHUS KOMMUNE
BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereStudietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereMellemrum som byrum Om baggrunden for projektet
Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereLokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011
Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereLær af Sveriges Naturum
Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereMartin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD
Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 byg@svendborg.dk www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700)
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereDRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej
DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for et areal ved Lundestien/Hartkornsvej ("Den kvarte lagkage") Udarbejdet af Plan og Teknik,
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereSMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereVelkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.
Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereBilag 2 Retningslinjer for digital skiltning
Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring
Læs mereGå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum
Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum Liv i byens rum Når vi bevæger os rundt i byen er det ikke alene arkitekturen, der spiller ind på rumdannelsen. Kunstværker i det offentlige rum har en særlig
Læs mereNyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark
Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten
Læs mere