NORDHAVNSVEJ. VVM DELRAPPORT BYRUM OG ÆSTETIK November 2008
|
|
- Emil Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDHVNSVEJ VVM DELRPPORT BYRUM OG ÆSTETIK November 2008
2 FORORD Københavns Kommune planlægger i forbindelse med en udbygning af Nordhavn en vejforbindelse - Nordhavnsvej - mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Nærværende VVM-redegørelse for Byrum og Æstetik indgår som en delrapport i den samlede VVM-redegørelse for Nordhavnsvej. En oversigt over øvrige rapporter findes bagest i rapporten. Delrapporten redegør for og vurderer de påvirkninger, som to foreslåede vejforslag vil have i forhold til byrum, forandringer i de rekreative arealer og betydningen for det visuelle miljø. Endvidere redegøres for visioner og muligheder i den æstetiske og arkitektoniske udformning af vejprojekterne og de tilstødende arealer. På ortofotoet er vist de to undersøgte vejforslag mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn Vejforslag 1 og 2 Vejforslag B Planlagte stiforbindelser i Grønne cykelruter 2
3 INDHOLD Indledning 4 Området 5 Vejforslag 6 Vejforslag B 8 rkitektur - Broer og Tunnel Broer 45 Tunneler 48 Tunnelportal 50 ptering 54 Sammenfatning 56 Skematisk vurdering af Vejforslag og B 10 Fokusområder 11 Vejforslag 1 og B Tilslutning I, II, III og IV 12 Skematisk vurdering af Tilslutning I, II, III og IV 24 Vejforslag 1 og B Svanemøllens Kaserne 26 Vejforslag 1 Cut & Cover tunnel og Strandvænget 28 Vejforslag 2 og B Nordhavn 34 Byrum 36 Mulige forbedringer 38 Beplantning 39 Støjafskærmning 40 3
4 INDLEDNING Når nye beboere og arbejdspladser flytter til Nordhavn, stiger biltrafikken, og vejnettet skal udbygges. En ny vej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn skal lede biler og lastvogne direkte til og fra Nordhavn, udenom Østerbro og Indre By. Det eksisterende vejnet er allerede hårdt belastet. Flere trafikbelastede veje i Gentofte og Københavns Kommune vil blive aflastet af en ny vejforbindelse, som på sigt også vil kunne indgå som 1. etape i en ringvejsforbindelse øst om København. To vejforslag til en kommende Nordhavnsvej bliver undersøgt med samme tilslutningsmuligheder til Helsingørmotorvejen. Vejforslag anlægges i to etaper. Vejforslag B i én samlet etape. Hovedvægten i rapporten ligger på Vejforlag med den længste fritliggende strækning og dermed en mere omfattende visuel og æstetisk påvirkning. Vejforslag B er sammenfaldende med Vejforslag på den fritliggende strækning vest for Svanemøllens Kaserne og med tilsvarende konsekvenser, mens resten af vejen føres i tunnel. Nordhavnsvej er et infrastrukturanlæg i stor skala, der tilfører byen et væsentligt element med en betydelig visuel og fysisk påvirkning af byrummene, og som skaber nye barrierer. Men samtidig er der også mulighed for at skabe nye forbindelser og alternative rekreative arealer samt et forbedret visuelt miljø. En vej på dette sted kræver et højt arkitektonisk detaljeringsniveau, således at der gives noget tilbage til området, og planlægningen vil ske i dialog med dem, der bliver berørt af anlægget. 4 Rapportens opbygning I nærværende delrapport bliver de to vejforslag beskrevet fra vest mod øst, og der redegøres for deres visuelle påvirkning i de områder, de løber igennem og støder op til. Områdernes sårbarhed overfor nyanlæg bliver analyseret og konsekvenserne ved anlæggene vurderes. Projektet afføder mulighed for på sigt at koble by og havn bedre sammen via de rekreative områder. En planlagt ny sti på tværs af Helsingørmotorvejen kan påbegynde denne nye forbindelse og mindske den nuværende barriere. Stiforbindelsen er vist i rapporten, men er ikke en del af projektet. I rapporten er trafikale, tekniske anlæg arkitektonisk og æstetisk bearbejdet for at skabe sammenhæng til omgivelserne og for at vise at områderne kan tilføres kvalitet. De viste løsninger skal betragtes som eksempler på, hvordan terræn og arkitektur kan udformes i sammenhæng med arealer udenfor projektet, og er ikke en del af vejprojektet. Muligheden for at tilpasse projekterne til eksisterende byrum og terræn belyses sammen med en skitsemæssig og æstetisk bearbejdning af tunnelportaler, teknikbygninger og støjafskærmning samt vejens øvrige aptering, belysning og beplantning. Der angives løsningsforslag til, hvorledes vejforslagene kan tilføre de berørte områder bedre byrum, nye og spændende rekreative kvaliteter og bedre støjbekæmpelse - så de ikke blot fremstår som trafikale barrierer i det urbane billede. Illustrationer og visualiseringer af anlæg og detaljer er tænkte løsninger, der i deres endelige udformning kan have en anden udformning og arkitektur. Projekterne er visualiseret ved hjælp af planer, tværsnit, skitser samt computervisualiseringer fra luften for at give overblik, og fra terræn for at vise anlæggenes dimensioner i områder, hvor mange færdes. Usikkerheder i vurderingerne Eventuelle vertikale og horisontale justeringer af vejforslagene i senere projektfaser kan medføre ændringer af de visuelle påvirkninger.
5 OMRÅDET Topografi Byrummet i undersøgelseskorridoren er i stor skala. Det ligger på en moræneflade i en forholdsvis åben og delvis grøn kile, der strækker sig ud mod vandet. Det har en let bølget overflade med minimal variation i højden, hvor kun infrastrukturelle anlæg ligger ude af niveau. Der er ingen naturlige terrænspring, mens banen i grav og på dæmning byder på højdeforskelle. Morænefladen er aflejret af isen, der dækkede området under sidste istid. Yderst mod kysten består området af marint forland, der er dannet siden stenalderen samt af opfyldte havne- og kystområder. Byrummet Den undersøgte korridor strækker sig gennem komplekse områder med mange interesser af rekreativ, privat, offentlig og infrastrukturel karakter, ligesom det også er tilfældet i de tilstødende områder. Hver især kræver de en specifik indsats i forhold til tilpasningen af et vejprojekt både fysisk, visuelt og rekreativt. Korridoren Vestligst ligger Ryparkens Idrætsanlæg med mange græsog grusbaner. Øst herfor ligger Svanemøllens Kaserne på et omfattende areal dels med bebyggelse dels med og vej- og idrætsanlæg. Øst for kasernen ligger vej og baneanlæg helt ud til kysten. Den indre havn benyttes i dag primært af sejl- og roklubber. Nordhavns landområder er et kunstigt tørlagt areal, dannet af jordopfyld fra 1880 erne og helt frem til Cirka halvdelen af arealet benyttes til havnerelaterede funktioner, mens resten ligger ubenyttet hen. Det er planen at fylde yderligere op mod nordøst. Tilstødende områder Områderne der støder op til den undersøgte korridor er kontrastfyldte med forskelligartede bebyggelsestyper og anvendelse. Vest for Helsingørmotorvejen ligger haveforeninger. Nord for Helsingørmotorvejen ligger Ryparkens boligblokke i 3-4 etager, øst herfor det fredede område Ryvangens Naturpark, de store villaer langs Ryvangs llé, Strandvænget og Strandpromenaden og de gamle etageejendomme langs Strandvejen. I øst åbner havneområdet sig op mod vandet med forskelligartede aktiviteter og bebyggelse. Nordhavn rummer sin egen bydel med store erhvervsejendomme blandet med traditionel havneindustri. Syd for korridoren ved Helsingørmotorvejen ligger Danmarks Meterologiske Institut, forskellige institutioner, rrivas busterminal, omfattende karrébebyggelser, små kolonihaver helt tæt op ad banen samt skole og idrætsanlæg. Oplevelsen af området Den undersøgte korridor er synlig fra Ryparken og Strandvænget og fra etageejendommene langs Borgervænget. Banedæmninger er dominerende i området og skjuler sammen med eksisterende bevoksning indkigget til dele af korridoren. Utilgængeligt kaserneareal og arealer med vej og baneterræn lægger beslag på cirka to trediedele af området, mens den sidste trediedel er rekreativt areal. Man fornemmer ikke, det er et byområde ganske nær vandet, før man er helt ude på den østligste del af Strandvænget, og tilgangen til vandet for gående og cyklister er ikke optimal. Området ligger som en grøn, utilgængelig kile. På historiske kort kan man se, at der tidligere lå en badeanstalt, hvor roklubberne nu holder til. Muligheden for igen at bade fra området genskabes i det nye strandområde langs Strandpromenaden. 5
6 VEJFORSLG Helsingørmotorvejen-Nordhavn Vejforslag er delt i to etaper med 1 fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget og 2 fra Strandvænget til Nordhavn. De to etaper anlægges tidsmæssigt forskudt. 1 ligger i terræn fra Helsingørmotorvejen frem til Svanemøllens Kaserne, hvorefter vejen føres i cut & cover tunnel under dele af kaserneområdet frem til umiddelbart øst for Strandvejen. Herfra føres vejen igen op i terræn, parallelt med en forlagt strækning af Strandvænget, og tilsluttes denne i den sydlige ende i et lysreguleret kryds. Tunnelen kan længdemæssigt anlægges i forskellige varianter. 2 anlægges i cut & cover tunnel eller sænketunnel under Kalkbrænderiløbet eller alternativt på bro. Ved en cut & cover tunnel udgraves der i tunnelens fulde længde og bredde, hvorefter tunnelen bygges i udgravningen. Der tilfyldes afslutningsvis jord over tunnelen, og det oprindelige terræn kan genskabes, eller nyt kan anlægges. Vejforslag ligger i åbne arealer i stor skala, der visuelt og fysisk allerede er stærkt præget af infrastrukturelle knudepunkter. En ny vej langs de omfattende banedæmninger vil ikke danne yderligere barriere i området. I anlægsfasen fjernes dele af den eksisterende bevoksning, men den kan genplantes og suppleres, så området fremover vil fremstå grønt og med en bevidst bearbejdet karakter. Helsingørmotorvejen Ryparken Efter anlægsfasen vil området og især Ryparken være tilført et dominerende og pladskrævende anlæg. Umiddelbart vurderet kan storskalarummet optage endnu et infrastrukturanlæg, forudsat at der fokuseres på de afværgemuligheder, der kan etableres som følge af vejanlægget. De lange linier, der kendetegner området i bane- og vejanlæggene, og som ligger som barrierer, kan bearbejdes i et nyt formsporg via det nye anlæg. Der kan suppleres med nye rekreative områder langs vejanlægget, der arkitektonisk indarbejdes som en del af dette. Tilslutningsanlæg Tilslutningen ved Helsingørmotorvejen beskrives i fire forskellige forslag side Tilslutningen ved Strandvænget beskrives side Vurdering Vejforslag vil få betydelige visuelle konsekvenser i området mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne og i området ved Strandvænget. Påvirkninger i de enkelte fokusområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Haveforeninger Vejforslag 1 Svanemøllens Kaserne Borgervænget 6
7 Helsingørmotorvejen Strandvejen Ryparken Vejforslag 1 Strandpromenaden Vejforslag 2 Borgervænget Nordhavn Haveforeninger Østerbrogade Strandvænget Vejforslag 1 og 2 vist på ortofoto fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet er vist med grøn streg Ny Strand Strandpromenaden Strandvejen Vejforslag 2 Områderne på Nordhavn er endnu ikke planlagt, så det viste tilslutningspunkt vil blive justeret Nordhavn Østerbrogade Strandvænget Planudsnit med korridoren for Vejforslag 1 og 2 fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn med det omtrentlige arealbehov efter anlægsfasen, her vist med tilslutningsanlæg II. De stiplede linier viser strækninger i tunnel 7
8 VEJFORSLG B Helsingørmotorvejen-Nordhavn Vejforslag B anlægges i én samlet etape fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Fra Helsingørmotorvejen til tunnelmundingen ved Svanemøllens Kaserne har Vejforslag B stort set samme forløb som Vejforslag 1. Mellem Svanemøllens Kaserne og Nordhavn anlægges vejforslaget i boret tunnel under boligområder og havnebassin med opføring inde på Nordhavn. Tunnelen kan længdemæssigt anlægges i forskellige varianter. Der støjskærmes langs vejen i nødvendigt omfang, så der ikke tilfører støj ud over det tillade. Enkelte steder vil den nuværende støjpåvirkning blive mindsket. Tilslutningsanlæg Tilslutningen ved Helsingørmotorvejen beskrives i fire forskellige forslag side Vurdering Vejforslag B vil medføre betydelige visuelle konsekvenser i området mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne. Påvirkninger i de enkelte fokusområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vejforslag B ligger frem til kaserneområdet i åbne arealer i stor skala, der visuelt og fysisk allerede er stærkt præget af infrastrukturelle knudepunkter. En ny vej langs de omfattende banedæmninger vil ikke danne yderligere barriere i området. Strækningen langs den borede tunnel vil ikke være visuelt påvirket efter anlægsfasen. I anlægsfasen fjernes dele af den eksisterende bevoksning, men den kan genplantes og suppleres, så området fremover vil fremstå grønt og med en bevidst bearbejdet karakter. Efter anlægsfasen vil området og især Ryparken være tilført et dominerende og pladskrævende anlæg. Umiddelbart vurderet kan storskalarummet optage endnu et infrastrukturanlæg, forudsat at der fokuseres på Helsingørmotorvejen Haveforeninger Ryparken de afværgemuligheder, der kan etableres som følge af vejanlægget. De lange linier, der kendetegner området i bane- og vejanlæggene, og som ligger som barrierer, kan bearbejdes i et nyt formsporg via det nye anlæg. Der kan suppleres med nye rekreative områder i forbindelse med tilslutningsanlægget ved Helsingørmotorvejen, og områderne kan arkitektonisk indarbejdes som en del af vejanlægget. Svanemøllens Kaserne Borgervænget 8
9 Helsingørmotorvejen Strandvejen Ryparken Strandpromenaden Borgervænget Nordhavn Haveforeninger Østerbrogade Strandvænget Forslag B vist på ortofoto fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet er vist med grøn streg Ny Strand Strandpromenaden Strandvejen Områderne på Nordhavn er endnu ikke planlagt, så det viste tilslutningspunkt vil blive justeret Nordhavn Østerbrogade Strandvænget Planudsnit med korridoren for Forslag B fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn med det omtrentlige arealbehov efter anlægsfasen, her vist med tilslutningsanlæg II. De stiplede linier viser strækninger i tunnel 9
10 SKEMTISK VURDERING F VEJFORSLG OG B Vejforslag og B Helsingørmotorvejen- Svanemøllens Kaserne Vejforslag 1 Svanemøllens Kaserne Strandvænget Vejforslag 2 Strandvænget-Nordhavn Vejforslag B Svanemøllens Kaserne- Nordhavn Visuelle forhold Kan forbedres via projektet, hvor der tilføres arkitektonisk bearbejdede elementer Vejen føres i tunnel. Bevaringsværdige bygninger genopføres, andre fjernes og kan genopføres Langs tunnelføringen ændres de visuelle forhold ikke Langs tunnelføringen ændres de visuelle forhold ikke Støj Der opstilles støjskærme langs boliger og rekreative arealer Der opstilles støjskærme langs Strandvænget Mindre støj ved tunnelen end fra vejen i terræn rkitektur Byrum Der kan tilføres et arkitektonisk smukt anlæg, med nye og mangfoldige oplevelser til det komplekse infrastrukturelle anlæg som præger området i dag Tunnelportal vil tilføre området nyt arkitektonisk element Mulighed for bedre sammenhæng i arkitekturen på kaserneområdet Tunnelportal og støjafskærmning vil tilføre området nye arkitektoniske elementer Offentlighedens adgang og rekreative anlæg Kan forbedres via nye stiforbindelser ndre sportsformer end boldspil kan anvises og nye funktioner kan tilføre området en ny dynamik Ved Østerbrogade kan tilføres nyt grønt område Tunnelløsningen betyder, at alle områder kan opretholde nuværende trafikale mønstre Haveforeninger Støjgener kan mindskes via projektets støjafskærmning Generelle afværgeforanstaltninger Påvirkninger fra vejanlægget både under og efter anlæg kan forsøges afværget via forskellige foranstaltninger. Der kan være tale om midlertidige tilstande, som strækker sig over en årrække men med betydelige gener i anlægsfasen, f.eks hvor beplantning forsvinder midlertidigt. Et nedgravet vejprofil, vej i tunnel, støjafskærmning og etablering af forbindelser på tværs af vejen og beplantning mm. er alle foranstaltninger, der kan dæmpe eller ligefrem forbedre forholdene på en lokalitet. Efter retablering er det begrænset, hvor dominerende anlægget vil være. Kasernebygninger vil være genopført. Støjafskærmning og beplantning vil sløre indkig, og rekreative områder vil være genskabt i størst muligt omfang eller erstattet af anlæg med alternative rekreative tilbud, og der vil være forbedret stiforbindelse. 10
11 FOKUSOMRÅDER Helsingørmotorvejen Ryparken Strandpromenaden Side 25 Side 27 1 og B side Strandvejen Side 36 2 og B side 34 Side 17 og 21 Side 30 Side 35 Side 33 Haveforeninger Side 37 1 og B side side Østerbrogade Strandvænget Side 31 Nordhavn Markering af de undersøgte fokusområder i undersøgelseskorridoren og sidehenvisning til nærmere beskrivelse Vejforslag 1 og 2 Vejforslag B Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet Side 41 Fotovinkel for visualisering og henvisning til side Fokusområder Der er i rapporten særlig fokus på en række udvalgte områder, hvor konsekvenserne af et vejanlæg fysisk og visuelt er markante, og hvor eksisterende forhold ændres væsentligt. 11
12 VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING I HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens vestligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover over motorvejen og Lyngbyvej mod øst, let nedgravet under Ringbanen og videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej føres i nordlig retning i en shunt delvist nedgravet under Lyngbyvej og tilsluttes motorvejen umiddelbart syd for Emdrupvej. Lyngbyvej forlægges mod hhv. øst og vest. Eksisterende veje forbliver nogenlunde i nuværende niveauer. Forslaget kan udbygges med forbindelser til og fra syd på Helsingørmotorvejen. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Der opstilles 2 meter høje transparente støjskærme langs flyover en. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjvolde i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen til Nordhavnsvej. Vest for Lyngbyvej inddrages areal til den forlagte vej fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen, og Lyngbyvej vil ligge tættere på 12 haveforeningen. Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer, men den vil være pladskrævende med støttemur mod ejendommen og ligge højt i forhold til haveforeningen. Den eksisterende bevoksning mellem haveforeningen og vejen vil forsvinde i en periode. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Muligheder Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud som f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. På sigt kan man forestille sig, at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang og suppleret til et grønt løvtag på tværs af Helsingørmotorvejen. Når beplantningen vokser til, vil det massive vejanlæg over en årrække ændre visuel karakter, og overgangen til byen vil blive præget af de store træers volumen. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg I Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
13 Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Forlagt nordgående spor på Lyngbyvej Bearbejdet rekreativt areal Shunt Forlagt sydgående spor på Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg I fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 13
14 VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING II HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens østligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover midt i motorvejen over de nordgående spor og Lyngbyvej mod øst. Vejen føres let nedgravet under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej føres mod nord i en shunt delvist nedgravet under Lyngbyvej, og tilsluttes Helsingørmotorvejen syd for Emdrupvej. Eksisterende veje forbliver i de nuværende niveauer. Helsingørmotorvejen forlægges over korte strækninger indenfor det nuværende tracé. Lyngbyvej i nordgående retning forlægges mod øst på en kortere strækning. Forslaget kan udbygges med forbindelser til og fra syd på Helsingørmotorvejen. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs flyover en opstilles 2 meter høje transparente støjskærme. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen, og eksisterende bevoksning vil forsvinde i forbindelse med anlægget. 14 Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer og den ligger indenfor det nuværende vejanlæg. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. Overskudsjord kan bruges til at skabe en terrænformation, der visuelt bevæger sig på tværs af vejen. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Tracéet er så rummeligt at hele trafikanlægget, også mellem kørebanerne på tværs af Helsingørmotorvejen, kan tilplantes med store træer, der visuelt vil fungere som overdækning og samle det komplekse anlæg under et sammenhængende løvtag som i en park. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang og suppleret. Når beplantningen vokser til, vil det massive vejanlæg over en årrække ændre visuel karakter, og overgangen til byen vil blive præget af de store træers volumen. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg II Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
15 Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Bearbejdet rekreativt areal Forlagt nordgående spor på Lyngbyvej Shunt Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg II fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 15
16 REFERENCER Overgange og materialer Det er målet at arbejde frem mod løsninger med så få overgange mellem materialer som muligt. nvendes der beton kan man forestille sig kørebane, autoværn, støjskærm, solafskærmning mv. i et sammenhængende formsprog, som videreføres i strukturel sammenhæng med eventuelle rekreative anlæg. Schønherr Landskab Området syd for Ryparken set fra Emdrupvej mod sydøst Fiat Fabrikkerne Eksempler på betonflader Oscar Niemeier 16
17 Visualisering fra Emdrupvej mod sydøst. Her ses tilslutningsanlæg II i forhold til Ryparken, de rekreative arealer og haveforeningerne mv. Visualiseringspunktet er valgt for at give et overblik over det samlede anlæg gennem området 17
18 VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING III HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Nordhavnsvej tilsluttes Helsingørmotorvejen let nedgravet i et lysreguleret kryds. Mod øst føres vejen let nedgravet under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. I krydset er der også forbindelse mod syd. Der er endvidere tilslutning til Nordhavnsvej fra syd. Lyngbyvejs nordgående spor forlægges mod øst i et hævet længdeprofil over Nordhavnsvej. Motorvejen forbliver i nuværende tracé og længdeprofil. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Det brede vejprofil giver ikke mulighed for at plante imellem kørebanerne, og der kan ikke skabes en grøn sammenhæng på tværs af vejanlægget. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen, hvor den forlagte Lyngbyvej vil ligge hævet og tæt på de vestligst beliggende ejendomme i Ryparken. Det øvrige vejanlæg vil ligge lavt i forhold til det omgivende terræn. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Visuelt vil opstuvning af trafik i køer ved det lysregulerede kryds give et forstyrret billede i modsætning til, når trafikken afvikles jævnt på flyover og i shunt. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg III Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt 18
19 F F J F W W W M F W F C W W W C C F W W W F F F C F W Rypark Hallen W Emdrupvej Ryparken F W Helsingørmotorvejen W F W Nordhavnsvej W Forlagt nordgående Bearbejdet rekreativt areal spor på Lyngbyvej F W M C M W M E M W M M M Lyngbyvej M ÿýÿý KIÿýKE M M W F M M M W Lysreguleret kryds Planudsnit af tilslutningsanlæg III fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 19
20 REFERENCER Terræn Jordoverskud efter anlægsarbejderne muliggør at der kan arbejdes med terræn i støjvolde mod rekreative arealer, og hvor pladsen i øvrigt tillader det. Parc de Bercy Paris På den måde kan området tilføres en helt ny dimension, hvor terrænet kan bruges aktivt i sportssammenhæng og til ophold. Flyover Tuborgvej - Helsingørmotorvejen Området syd for Ryparken set fra Emdrupvej mod sydøst Charles Jencks 20
21 Visualisering fra Emdrupvej mod sydøst. Her ses tilslutningsanlæg III i forhold til Ryparken, de rekreative arealer og haveforeningerne mv. Visualiseringspunktet er valgt for at give et overblik over det samlede anlæg gennem området 21
22 VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING IV HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens vestligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover over motorvejens nordgående spor og Lyngbyvej mod øst under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej tilsluttes Helsingørmotorvejen let nedgravet i et lysreguleret kryds, hvor der også er forbindelse mod syd. Der er endvidere tilslutning til Nordhavnsvej fra syd. Lyngbyvejs sydgående spor forlægges mod vest og de den nordgående sti forlægges mod øst. Eksisterende veje forbliver nogenlunde i nuværende niveauer. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs flyover en opstilles 2 meter høje transparente støjskærme. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen til Nordhavnsvej. Vest for Lyngbyvej inddrages areal til den forlagte vej fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen, og Lyngbyvej vil ligge tættere på 22 haveforeningen. Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer, men den vil være pladskrævende med støttemur mod ejendommen og ligge højt i forhold til haveforeningen. Den eksisterende bevoksning mellem haveforeningen og vejen vil forsvinde i en periode. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Visuelt vil opstuvning af trafik i køer ved det lysregulerede kryds give et forstyrret billede i modsætning til, når trafikken afvikles jævnt på flyover og i shunt. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg IV Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
23 Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Bearbejdet rekreativt areal Lysreguleret kryds Forlagt sydgående spor på Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg IV fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 23
24 SKEMTISK VURDERING F TILSLUTNING I, II, III OG IV Tilslutning I Tilslutning II Tilslutning III Tilslutning IV Visuelle forhold Pladskrævende flyover med støttemur mod haveforeningen. Shunt anlægges let nedgravet. Jævn trafikafvikling Flyover indenfor det nuværende vejanlæg. Shunt anlægges let nedgravet. Jævn trafikafvikling Lyngbyvej hæves over Nordhavnsvej og forlægges ind over boldbanerne. Nordhavnsvej anlægges let nedgravet. Lysregulering vil dominere bybilledet med opstuvning af trafik Pladskrævende flyover med støttemur mod haveforeningen. Nordhavnsvej anlægges let nedgravet. Lysregulering vil dominere bybilledet med opstuvning af trafik Støj Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer real Der inddrages areal fra boldbaner og fra parkeringsplads ved ejendom vest for Helsingørmotorvejen Der inddrages areal fra boldbaner Der inddrages areal fra boldbaner Der inddrages areal fra boldbaner og fra parkeringsplads ved ejendom vest for Helsingørmotorvejen Muligheder Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne 24
25 Visualisering af tilslutningsanlæg II set fra Emdrupvej mod syd, hvor Nordhavnsvej føres over Helsingørmotorvejen på flyover mod øst. Ved tilslutningsanlæg III tilsluttes Nordhavnsvej i et lysreguleret kryds, og der vil ikke være nogen flyover Ved tilslutningsanlæg I og IV føres Nordhavnsvej på flyover længere mod vest - til højre i billedet - og inddrager areal fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen 25
26 VEJFORSLG 1 OG B SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Tunnelnedføringen og -portalen har samme udformning i Vejforslag 1 med cut & cover tunnel og Vejforslag B med boret tunnel. Tunnelportalen ligger direkte under de vestligst beliggende, bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne. Konsekvenser Enkelte bygninger fjernes fra deres nuværende placering og kan genopføres andet sted på kaserneområdet. Tunnelen kan forlænges i forhold til det viste, og tunnelportalens placering kan derfor variere lidt. fhængigt af tunnellængden vil der være nedkig til tunnelportalen fra de omkringboende i etageejendommene langs Borgervænget. Den forlængede tunnel vil ligge i et forholdsvis isoleret landskabsrum mellem Ringbanen og Kasernen, og forskellen vil kun kunne opleves fra få højtliggende boliger. På kaserneområdet vil en lidt større del af det grønne område kunne genskabes, men da det ligger i en kile vil anvendelsen være forholdsvis begrænset. forbindelse med anlægget, skal genopoføres andet sted på kaserneområdet. Området der berøres bærer i høj grad præg af at være et knopskydningsområde, hvor det kan ses som en positiv udvikling, at arkitekturen kan gentænkes i samspil med de historiske bygninger. Det er vigtigt at tænke langsigtet mod eventuelle alternative anvendelsesmuligheder i området. ndre steder er kaserner nedlagt, og det er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt på sigt at have en prop i det centrale byområde, hvor adgangen fra byen til vandet kan prioriteres. Kaserneområdet rummer et stort rekreativt potentiale. REFERENCE Zaha Hadid Muligheder rkitektonisk kan tunnelportalen bearbejdes til et spændende seværdigt byelement. Portalbygning, tunnelvægge, støjskærm og solafskærmning tilføres en samlende form og danner ét arkitektonisk element med en nytænkt og spændende arkitektur, der er værd at se på. Planudsnit af tunnelnedføringen på Svanemøllens Kaserne Svanemøllens Kaserne Mod de grønne områder kan vejanlægget afsluttes med en terrænmæssig bearbejdning og beplantning, der skjuler indkigget. Nordhavnsvej Servicebygning Der er mulighed for at optimere og skabe bedre sammenhæng i kasernens arkitektur, når bygninger, der fjernes i Bane Sol-lameller 26
27 Visualisering af tunnelportalen i Vejforslag 1 og B på Svanemøllens Kaserne set mod øst. Der arbejdes med arkitekturen i tunnelportalen, da den kan blive et kendetegn for den østlige Ringvej. 27
28 VEJFORSLG 1 CUT & COVER TUNNEL OG STRNDVÆNGET Fra Svanemøllens Kaserne frem til Strandvænget føres vejen i tunnel under de bevaringsværdige bygninger på kaserneområdet. Tunnelen kan forlænges både mod øst og vest. Tunnelen udføres som en cut & cover tunnel, hvor der graves ud i vejens fulde bredde og længde, og tunnelen bygges i udgravningen. Der tilfyldes afslutningsvis jord over tunnelen, og det oprindelige terræn kan genskabes. En række bygninger rives ned. De bevaringsværdige genopføres på samme sted, mens de øvrige erstattes af nye bygninger andet steds på kaserneområdet. Vejen føres ud af tunnelen øst for Strandvejen i en løsning, der er forberedt for videreførelse til Nordhavn. Vejen føres fra tunnelen mod syd i Strandvængets nuværende tracé og tilsluttes. På nordsiden af Nordhavnsvej etableres en ny to-sporet Strandvænget, der tilsluttes Nordhavnsvej i et lysreguleret kryds. Langs tunnelens og vejens nordside sættes en 3 meter høj støjskærm. Konsekvenser Tunnelen er forholdsvis kort og har begrænset visuel konsekvens for bilisterne, hvor fokus skal rettes mod den blænding, der vil være ved udkørsel fra tunnelen både mod øst og vest. Den forlagte del af Strandvænget vil ligge tæt på ejendommene nord for vejen. En del af den eksisterende bevoksning fjernes i forbindelse med anlægget, og området vil ligge åbent indtil den nye beplantning vokser til. Støjafskærmningen vil reducere støjen fra Nordhavnsvej og samtidig også fra banestrækningen og DSB s arealer. Muligheder Støjskærme, servicebygning, solafskærmning og terræn kan tilføres en organisk samlende form og danner ét arkitektonisk element med en nytænkt og spændende arkitektur, der er værd at se på. Transparente elementer foretrækkes for at tillade mest muligt lys i området nord for Nordhavnsvej, og for at give bedst mulige oversigtsforhold for trafikanter fra den forlagte del af Strandvænget. Det er vigtigt at tunnelsiderne vokser ud og bearbejdes i sammenhæng med terræn og elementer udenfor. Der bør være særlig fokus på at minimere materialer en samlet løsning i beton vil stå som flot og enkelt byelement, hvor REFERENCE Zaha Hadid tunnelportalen betragtes som et stykke arkitektur, der udformes som et landmark for området. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet og suppleret. Når beplantningen vokser til, vil vejanlægget over en årrække ændre visuel karakter, og området vil være kendetegnet af de store træers volumen i sammenhæng med træerne langs vandet. Ved Strandvejen kan der via et nyt grønt område dannes en sammenhæng på tværs af vejen, så der visuelt skabes kontakt til de store træer langs Ryvangs llé. Hvis man på sigt forestiller sig kaserneområdet åbnet op for offentligheden, er der en sammenhængende grøn kile helt fra Nørrebro til vandet. 28
29 Strandpromenaden Forslag til placering af café Strandvejen Strandvænget Bane Sollameller Nordhavnsvej Servicebygning Strandvænget Østerbrogade Planudsnit af området langs Strandvænget, hvor Nordhavnsvej dukker frem af tunnelen umiddelbart øst for Strandvejen. Nord for Nordhavnsvej anlægges en ny strækning af Strandvænget, som tilsluttes Nordhavnsvej 29
30 Servicebygning og terræn Servicebygningen tænkes anlagt umiddelbart over tunnelmundingen, og facaden trækkes frem med udsigt ned over tunnelen. Bygningen får således en arkitektonisk betydning i området. Der kan bygges terræn op over bygningen, så der opstår et formmæssigt nyt element, der ikke har udgangspunkt i stedets arkitektur - en jordformation med organiske former, som vokser ud fra tunnelen og videre op omkring bygningen med spænding og kontrast. Bevægelsen fortsætter ovenpå tunnelen og formen afsluttes ved Strandvejen i et lille grønt område. lternativt kan der anlægges en urban plads med overdækket torveplads, restaurant, mindre forretninger eller lignende. Tunnelelementerne fortsætter i en bølgende bevægelse i støjskærmen ned mod kysten. Café Jorden Rundt kan flyttes til en attraktiv placering ved havnen og i tæt tilknytning til den nye strand langs Strandpromenaden. Eksisterende forhold langs Strandvænget Den forlagte del af Strandvænget med jordformation over tunnelen. Her set mod Strandvejen 30
31 Visualisering af Forslag 1 med tunnelnedføring ved Strandvænget. Mellem Nordhavnsvej og Strandvænget samt langs havnen placeres en 3 m høj transparent støjskærm. Omfanget er vist på kort side 45 31
32 REFERENCE Nanyang Singapore Landscape. Eksempel på landskab og byggeri der vokser i fælles formsprog ud af terrænet Justo Garcia Rubio Strandvænget Nordhavnsvej Grønt område Servicebygning Sollameller dgangsvej til DSB s areal Eksempel på et rekreativt område ovenpå et teknisk anlæg. Tunnelens servicebygning gemmer sig under jorden, og der er adgang hertil og til DSB s areal over den grønne flade 32
33 Nye områder Hvis Vejforslag 1 etableres fjernes en række bygninger på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget for at give plads til tunnelen med tilhørende teknikbygning. Når anlægget står færdigt vil der ligge et restareal, som skal indarbejdes i den bymæssige sammenhæng og ud fra de begrænsninger, der er i at etablere oven på tunnelen. Der kan anlægges et rekreativt område i stedet for blot en teknikbygning, og bygningen gemmes i terrænformationen. Eksisterende forhold på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget, hvor bygningerne på sydsiden af Strandvænget forsvinder ved etablering af Vejforslag 1 Der er via den grønne flade adgang til teknikbygningen og DSB s areal syd for Nordhavnsvej. Visualisering med mulig udnyttelse af restareal ved Strandvejen ovenpå tunnelen. En række eksisterende bygninger fjernes og arealet kan f.eks anvendes i rekreativ sammenhæng og som grøn forbindelse til kaserneområdet 33
34 VEJFORSLG 2 OG B NORDHVN Videreførelse til Nordhavn Tilslutningspunktet på Nordhavn afhænger i begge vejforslag af den fremtidige infrastruktur på havneområdet, som kan være væsentligt forskellig fra den nuværende. I tilslutning til rampeanlægget på Nordhavn skal der etableres en servicebygning til transformatorer og andre installationer i lighed med dem der er vist for tunnelportalerne på Svanemøllens Kaserne og ved Strandvænget. lle bygninger og installationer udformes i et sammenhængende formsprog, der kan tænkes videreført i en østlig ringforbindelse. Vejforslag 2 Nordhavnsvej videreføres til Nordhavn fra portalbygningen ved Strandvænget under havnen i cut & cover tunnel. Der vil fortsat være tilslutning til og fra Strandvænget. REFERENCE lternativt kan vejen føres på bro over Kalkbrænderiløbet. Vejforslag B Nordhavnsvej føres i tunnel fra portalen ved Svanemøllens Kaserne helt til Nordhavn. Vejforslaget skal etableres inden byudviklingen er nået ud til området, hvor tunnelrampen føres op, og der skal etableres vejforbindelse mod syd til Sundkrogsgade. Tunnelen ved den borede løsning vil nå længere ind på Nordhavn end ved en cut & cover løsning. Eksempel på grafisk belysningsteknik hvor kun kantbjælke og og søjler belyses. Vejdirektoratet: fkørsel 46 ved Nyborg 34
35 Visualisering af mulig opføring på Nordhavn 35
36 BYRUM Et nyt vejanlæg vil ligge som et skår i byrummet. Langs eksisterende banedæmninger og veje øges barrierevirkningen ikke, og anlægget kan bearbejdes arkitektonisk, så det kommer til at fremstå som et spændende landmark. Områdets komplekse sammensætning med boliger, erhverv, tekniske og infrastrukturelle anlæg, idrætsanlæg, haveforeninger, skoler, institutioner og bevaringsværdige bygninger kræver en lige så varieret tilpasning og retablering. Der skal skabes naturlige overgange fra eksisterende terræn til vejanlægget, og hvor der er plads kan terrænet bearbejdes som et særligt landskabelement med organiske former, hvor vej og terræn vokser ud af og sammen med tunnelen i en sammenhængende struktur. Vej og terræn afvikles som et samlet landskabsarkitektonisk anlæg med samme overflade. Området er i høj grad præget af visuelle og fysiske barrierer i vej- og baneanlæg, men også kaserneområdet og banearealer ligger som massive barrierer mellem byområder og kysten. Fysiske barrierer kan mindsket, når planlagte grønne stiforbindelser udenfor projektet anlægges, og yderligere hvis kasernefunktionen flyttes. Visuelle barrierer kan mindskes via beplantning mm. Vejanlæggets aptering vil også påvirke det samlede visuelle indtryk. Støjskærme, skilte- og skilteportaler samt belysning er elementer, der ses på afstand, og som bliver markante i byområderne. nlægsperioden for et vejanlæg strækker sig over så lang tid, at der vil være en række midlertidig scenarier, hvor adgangsforhold ændres og begrænses, og det visuelle billede vil hele tiden ændre sig. Eksempel på støjskærme, skilte og skilteportaler, som også bliver en del af byrummet. Ved at minimere antallet af materialer vil anlægget fremstå som en visuelt rolig og samlet form, og ikke fragmenteret og uroligt som vejanlæg normalt gør. Ved Ryparken, Svanemøllens Kaserne og Strandvænget bearbejdes overgangene mod vejanlægget i forhold til skala og den plads vejanlægget levner i overgangszonerne. Stederne tilføres karakteristiske elementer tilpasset skala og forudsætninger. Et vejanlæg medfører ikke nødvendigvis store visuelle forandringer. Her er Nordhavnsvej set fra Strandpromenaden, hvor kun ganske få træer fjernes og nye kommer til Hvor der er plads arbejdes med jordformationer dels i støjreducerende formationer, men også for at tilføre visuelt interessante former. Hvor pladsen er begrænset arbejdes med formede støjskærme i samspil med vejelementerne. 36
37 Eksisterende forhold på boldbanerne set fra perronen på Ryvang Station Visualisering af flyover en i tilslutningsanlæg II set fra perronen på Ryparken Station. realet under flyover en udnyttes til rekreative formål. Langs begge sider af kørebanen skærmes for støj. I forgrunden ses rampe til en planlagt grøn stiforbindelse langs banen 37
38 REFERENCER MULIGE FORBEDRINGER Tilgængelighed Hele det undersøgte område er stærkt præget af infrastrukturanlæg og et lukket militærområde. Stort set kun arealerne ved Rypark Hallen er offentligt tilgængelige. Områdets beliggenhed i en bred grøn kile direkte mod vandet er attraktiv, og man kunne ønske bedre tilgængelighed - også i forbindelse med at der anlægges et nyt strandområde langs Strandpromenaden. Der kan i tilknytning til vejanlægget skabes sammenhæng til andre bydele og faciliteter. Der er allerede planer om at etablere grønne stiforbindelser; Ryvangs Ruten, som får forbindelse til Nørrebro og Svanemølle Ruten, som får mere direkte kontakt til kysten. Sportsanlæg Det kommende vejanlæg lægger beslag på rekreative arealer, men der kan skabes helt nye faciliteter. Fodboldbaner kan erstattes af basket-, tennis og skaterbane. Der skabes offentlige grønne rum for selvorganiseret idræt og mere støjende sportsgrene, der ikke kræver medlemskab og tidsbestilling. Boldbanerne henligger i dag i et støjbelastet område, og vejanlæggets støjafskærmning kan afhjælpe disse gener. Det visuelle miljø Visuelt kan området forbedres via spændende aktivitetsanlæg med nye funktioner og identitesskabende rum.det visuelle miljø omkring og under de eksisterende broer over Helsingørmotorvejen kan forbedres via en bevidst og styret lyssætning. Beplantning og grønne støjskærme mod bane og vej kan endvidere bidrage til et positivt visuelt miljø. Eksempler på rekreative områder 38
39 BEPLNTNING Et vigtigt element i efterbehandlingen af de bearbejdede områder er beplantningen. Der skal udarbejdes en samlet plan for retablering af den bevoksning, der nødvendigvis må fjernes i anlægsperioden og en plan for yderligere beplantning, hvor det er hensigtsmæssigt af visuelle årsager til at plante yderligere. REFERENCER Det er vigtigt at have områdets store skala for øje i planlægningen af beplantningen, som bliver et karakterskabende element. Løvtag Der kan med fordel arbejdes frem mod et sammenhængende løvtag tæt ind omkring vejanlægget. Træerne skal have store dimensioner og karakteristika, som kan opleves som bilist i fart, og som samtidig skaber ro set fra omgivelserne. Der arbejdes med et enkelt formsprog i tilpasset skala. En sammenhængende grøn flade kan skabes både via enkeltrækker og større sammenhængende plantninger. I princippet plantes træer på ethvert ledigt areal. Eksempler på løvtag over kørebane og opholdsarealer. Løvtaget skal være det gennemgående element. Træerne vil også have en positiv indvirkning på vindforholdene ved de store rekreative arealer. De vil skabe bedre læ og dermed bedre og tiltrækkende rum at opholde sig i. Beplantning i nærområder I nærområderne skal beplantningen ned i skala, og der skal arbejdes med buske, blomster og græsser. Støjafskærmningen vil fremstå som grønne hække ovenpå jordformationer. Også hvor pladsen er trang kan der plantes op ad støjskærmene. 39
40 STØJFSKÆRMNING Omfang Støjskærme inkluderes i projektet i nødvendigt omfang, og grænseværdier for støjpåvirkning overholdes. Beregninger viser at støjen ikke øges langs Helsingørmotorvejen som følge af det nye vejprojekt. Omfanget af mulige støjskærme mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne samt langs Strandvænget fremgår af kortet. Hvor der er plads vil støjafskærmningen primært blive løst via terrænformer og grønne vækstskærme. Langs boldbaner og kaserneområdet kan den med fordel udføres i terrænformationer og blødt formede betonkonstruktioner som delvist krumme skærme i et design i henhold til det overordnede designkoncept. I de snævre vejprofiler arbejdes med transparente skærme for ikke at skabe unødige synsmæssige barrierer og mørke rum. Skærmene behandles for at minimere reflektioner. Helsingørmotorvejen Langs boldbanerne etableres støjvold B B C C Støjskærm eller -vold Lyngbyvej Flyover i Tilslutningsanlæg II Helsingørmotorvejen Lyngbyvej Snit - 40
41 D Nordhavnsvej E D Nordhavnsvej E Strandvænget Nordhavnsvej Strandvænget Støjskærm Snit E-E 41
42 Nordhavnsvej Flyover Overført rekreativt areal 120 cm høj støjskærm Nordhavnsvej Shunt Snit B-B Nordhavnsvej Flyover 120 cm høj støjskærm Ringbanen Nordhavnsvej Shunt Snit C-C 42
43 Støjafskærmning via terræn og grøn vækstskærm. Vejdirektoratet - Hirtshals Transparent støjskærm langs M3 Nordhavnsvej Ringbanen 120 cm høj støjskærm 120 cm højt hegn Snit D-D 43
44 Strandvænget, støjskærm, skilteportal og tunnelnedkørsel Snit gennem Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Hans Knudsens Plads 44
45 RKITEKTUR BRO & TUNNEL Designkoncept Nordhavnsvejs linieføring passerer fra udfletning ved Helsingørmotorvej i en afgravning ind under Ringbanen, der overføres på ny banebro, og videre under Svanemøllens Kaserne areal i en tunnel til Strandvænget, hvor den via en rampe i fase 1. får forbindelse til Strandvænget og i fase 2. føres videre til Nordhavn. Det er vigtigt at der etableres et overordnet designkoncept for denne strækning, så det bliver en god æstetik oplevelse at passere anlægget, - og ligeledes at naboerne oplever anlægget som en acceptabel løsning, hvor der er arbejdet med en samlet og integreret designmæssig løsning. Den samlende arkitektoniske idé er at der etableres tværsnit med fælles design, der omfatter vejens profi l og aptering: rabat, skrænt, støjskærm, tunnelportal samt tunnelens tværsnit og endvidere videreføres i skilteportaler og belysning. I disse tværsnit arbejdes så vidt muligt med bløde afrundede former, - et organisk formsprog. BROER 1. Overordnet brodesign Området ved Helsingørmotorvej-udfletningen vil blive karakteriseret ved nye broer: En banebro ved Nordhavnsvejens underføring af Ringbanen samt en flyover fra Helsingørmotorvejs sydlige spor mod Nordhavn, hvis denne type udfl etning vælges. Desuden vil der være en bro til overføring af lokalvejen Lyngbyvej i øst. Hertil kommer en stibro (andet projekt), der skal føres parallelt med banen med en gang og cykelsti, som en banesti. I området er der allerede de eksisterende markante jernbanebroer over Helsingørmotorvej/Lyngbyvej umiddelbart før Hans Knudsens Plads, og der er den meget brede bro, der fører Emdrupvej over Helsingørmotorvej lige inden udfl etningen. Den har nærmest karakter af en kort tunnel. For at skabe et overordnet sammenhængende brodesign er det nødvendigt at skele til de eksisterende broers designkvaliteter - der ikke lader sig ændre radikalt - og nytænke disse broers designelementer i de nye broer. Det gælder forhold som: De relativt slanke søjler med en flot halvcirkelformet afslutning Brolejernes friholdelse mellem brodrager og søjle Brodragerens trugformede tværsnit med skrå sider og smukt afrundet overgang til kantdetalje Gennemgående præcis tynd kant (til montering af rækværker, støjskærm og autoværn, belysning mv.) Betonens overfl adekarakter, forskallingstype og farve Reference, flyover Barcelona 45
Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereSÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET
Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereEjerlauget vedr. rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v. v/ Bestyrelsesformand Ulrik Danneskiold-Samsøe Soldalen 12, 2100 København Ø
Ejerlauget vedr. rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v. v/ Bestyrelsesformand Ulrik Danneskiold-Samsøe Soldalen 12, 2100 København Ø Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Kalvebod
Læs mereVisuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg
Læs mereC y k e l p a r k e r i n g
C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereDen 17. juni 2010 Planlægning og Byggeri
Århus Kommune Trafik og Veje, Anlæg trafikogveje@aarhus.dk Den 17. juni 2010 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune VVM-tilladelse til forlægning og udvidelse af Åhavevej, Viby J Århus Kommune,
Læs mereKøbenhavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Nordhavnsvej. Teknik og Økonomi. Oktober Bilag 1/4. Trafikmængder
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Nordhavnsvej Teknik og Økonomi Oktober 2007 Bilag 1/4 Trafikmængder Trafiktal (antal køretøjer pr. døgn, ÅDT x 1000) for situationen år 2004 Trafiktal
Læs mereJELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014
Banedanmark.dk banebetjeningbillund@bane.dk Jelling, den 4. november 2014 Vedr. Idefasehøring i forbindelse med ny bane til Billund Lufthavn Med henvisning til Banedanmarks annonce i Jelling Ugeavis den
Læs mereKongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk
Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereBORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Læs mereNotat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen
Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935
Læs merePlanlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.
Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...
Læs mereBEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereNORDHAVNSVEJEN DANSK BETONFORENING MØDE 17 APRIL 2013 PRÆSENTATION AF PROJEKTET. Baggrund og fakta. Undersøgte løsninger. Tidsplan
DANSK BETONFORENING MØDE 17 APRIL 2013 NORDHAVNSVEJEN 1 PRÆSENTATION AF PROJEKTET Baggrund og fakta Undersøgte løsninger Tidsplan Vej- og tunnelentreprisen Tilslutningsanlæg Ringbanebroer og stibroer (Grundvandssænkning)
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til lokalplan og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med tilhørende miljøvurdering til offentliggørelse. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009
Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg
Læs mereHerligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser
område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereBILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B
Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereDEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014
DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 21. oktober 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26 48
Læs mereKØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016.
KØGES NYE VEJTUNNEL En ny 150 meter lang vejtunnel under jernbanen skal forbinde den nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej med Værftsvej på den anden side. Med vejtunnelen bliver trafikken i fremtiden ledt
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereTillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner
Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse
Læs mereTeam OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1
S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt
Læs mere10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER
Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mere21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs merePlanlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune. Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009
Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009 Indhold Overordnet Indledning 3 Historie, baggrund og mål 4 Holdning og overordnet idè 6 Delområder
Læs mereKULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune
Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereLokalplan 1.05. Ishøj Havn
Lokalplan 1.05 Ishøj Havn Ishøj Kommune 2003 ISHØJ KOMMUNE-LOKALPLAN 1.05 Lokalplanens indhold. Lokalplan 1.05 fastlægger retningslinier for Ishøj havns (havn nr. 3 f s) udformning og udnyttelse som lystbådehavn.
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereRammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte
Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by
Læs mereVISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
Læs mereLOKALPLAN nr. ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR
LOKALPLAN nr. FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR SYGEHUSVEJEN, ÆRØSKØBING ÆRØSKØBING KOMMUNE Indledning: Ærøskøbing kommune Lokalplan nr. 9-13 A for et boligområde syd for Sygehusvejen, Ærøskøbing (matr. nr. 69
Læs mereGLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG
GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereLitteraturliste. Litteratur:
88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg
Læs mereALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania
ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania Det er blevet påstået af folk fra det offentlige, at Christiania har godkendt den planlagte cykelrute. Det har Christiania ikke! Grunden
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Læs mereKommissorium for Gl. Havn
Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereSVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X
SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive
Læs mereFilnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan
Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.
Læs mereNordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse
Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni
Læs mereKøbenhavns Tømrerlaug
Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,
Læs mereCHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring
CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereKultur og oplevelser. Status
Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereLOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr. 2-0502 Lystbådehavnen ved Østerhage
LOKALPLAN Sønderborg Kommune Lokalplan Nr. 2-0502 Lystbådehavnen ved Østerhage Plan og Teknik Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf 74126430 Fax 74126432 E-mail raadhus@sonderborg.dk I n d h o l d I NDHOLD BESKRIVELSE
Læs mereScreeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver
Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereGener, ved en sammenlægning af Nordhavnsvej med en østlig omfartsvej.
SVA EMØLLEOMRÅDET: 12. juli 2013 Gener, ved en sammenlægning af Nordhavnsvej med en østlig omfartsvej. På basis af folketingsbeslutning af 21. marts 2013 om en østlig omfartsvej om København skal Linjeføring
Læs mereProjekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereIdekatalog Masterplan for Sæby
IDEKATALOG MASTERPLAN FOR SÆBY Idekatalog Masterplan for Sæby Idekatalog fra Sæby Havns Beboerforening for området Sæby Havn, Strandgade, Klostergyden, Den gamle fabriksgrund, Nordstranden og Søndre strand
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereBroer på Køge Bugt Motorvejen
BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er
Læs mere