Institution: Fritidsinstitutionen ved Damhusengens Skole/Engen Orgnr: 37842

Transkript

1 Page 1 of 5 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Har institutionen udarbejdet en børnemiljøvurdering inden for de sidste 2 år? (KKFO undtaget) På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Arbejder I indenfor de mål og rammer der er beskrevet i "Målsætninger for fritidshjem og KKFO'er"? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? BEMÆRK Alle felter ovenfor skal

2 Page 2 of 5 være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: Selvregistrering gennemført af: n Frank Ottosen 2 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats Fritidsinstitutionen ved Damhusengens Skole består af 7 afdelinger. Observationerne er foregået på Klitten, Krokodillen, Dammen samt Pavillonen, hvorfor disse fremtræder som eksempler. Under den faglige dialog er der talt ind i hele FI som afsæt for en samlet vurdering. Krokodillen og Klitten er svært udfordret af mangel på personale på observationsdagen. Personalet har stort set ikke har tid til at være fordybet i aktiviteter eller længere varende dialoger med børnene. Generelt observerer jeg et personale der har en god tilgang til børnene med en god tone og en opmærksomheden der er rettet mod børnene. Jeg ser et personale der på bedste hvis tilstræber at være der hvor der er mest behov for det, og tilstræber at fordele sig bedst muligt i forskellige aktiviteter, men grundet den tynde bemanding er det ikke muligt at være alle steder og jeg ser eksempler på børn der er overladt til sig selv i længere perioder, børn der er i konflikt uden at blive understøtte i at håndtering af disse og børn der slår sig uden at blive trøstet. I dialogen tales der ind i, at det er en aktuel udfordring der har stået på de sidste par uger som ledelsen arbejder med at få løst hurtigst muligt. Når der er mandskab vil personalet generelt have en særlig opmærksomhed på de børn der trækker sig og være opsøgende, og invitere barnet til deltagelse i aktiviteter og fællesskaber. I Pavillonen og Dammen observerer jeg personaler der i gang med aktiviteter sammen med børnene. Da det begynder at tynde ud med børn sidst på dagen, observere jeg et personale der benytter roen til at spille spil eller være i dialog med et enkelt barn eller to, også på Krokodillen. Dejligt at se at personalet her griber chancen, for at indgå i en tæt relation. Det observeres på Pavillonen, at der kører en radio med ret høj volumen i Krea-rummet, der er stort set ikke dialoger mellem voksen barn-barn. Som en del af kvalificeringen af FI er personalet gået i gang med et aktionslærings forløb. Emnerne er børnesyn og perspektiv, børns læreprocesser, læringsmiljøer, sprog. Der har fx været en om frugtsituationen, forløbet betød forandring af praksis hvor frugten nu står tilgængelig og indtages i Cafeén hvor børnene nu kan gå til og fra når det passer dem. Personalet oplever, at det har reduceret skæld ud, at der er mere dialog med børnene. I kraft af at frugten er tilgængelig over en længere periode, kan både børn og voksne blive fordybet i de aktiviteter der er igangsat og gå fra når det passer. Det er et metodeværktøj, som personalerne oplever som meningsgivende og allerede har skabt positive forandringer i praksis. Der har været iværksat vokseninitierede aktiviteter, hvor de voksne satte rammen og inviterede børnene. Personalet oplevede, at flere af børnene profiterede af det og at deres nysgerrighed overfor nogle aktiviteter de normalt ikke ville have valgt. Der planlægges aktivitets grupper med en mindre gruppe af børn, hvor børnene også bliver inddraget i hvilke aktiviteter det skal være. Der afholdes jævnligt børnemøder, hvor børnene inddrages i fx ønsker til mad og hvor personalet sikre alle børn får vigtig information.

3 Page 3 of 5 Jeg anbefaler, at ledelse og personalet forsætter det gode arbejde med kvalificeringen af praksis via aktionslæringsforløbene. At ledelsen forsat sikre en praksis med mulighed for fordelingen i mindre grupper, flere voksen initierede aktiviteter og læringsmiljøer der understøtter at alle børn har mulighed for at indgå i en tæt relation til en professionel voksen. For at understøtte den daglige struktur og børnenes mulighed for selv at navigere i de pædagogiske tilbud vil jeg anbefale, at der laves visuelle aktivitets tavler (billeder af aktivitet og personale og hvor man er) i børnehøjde. Klitten har en tavle i indgangspartiet som inspiration. Det er dog vigtigt, at den laves hver dag ellers mister den sin værdi. Jeg anbefaler, at radio og musik ikke forekommer medmindre det er en pædagogisk aktivitet som fx historier eller dans. Forskning viser, at støj har en negativ indflydelse på børns indlæringsevne. At være sammen om et fælles tredje er en god lejlighed for den voksne til at gå i dialog med børnene for derigennem, at understøtte relations dannelse og sprogudvikling. Inklusion og fællesskab Tilpasning af indsats Det er tydeligt at Fritidsinstitutionen i det forgangne år har arbejdet med kvalificeringen af de fysiske læringsmiljøer. Krokodillen har været udfordret af en vandskade, der gør at en midterdør ikke kan lukkes. Det betyder der er et meget højt støjniveau. Der er dog flere steder sat rumdelere op hvor man tilstræber forskellige tematikker i rummene. Institutionen har fokus på at skabe en balance mellem voksen og børne initierede lege. De har fx haft et projekt hvor de sprogligt udfordret børn har mødet på tværs af matriklerne, hvor flere børn har profiteret af etablering af nye relationer. Der har været lagt et stort stykke arbejde i arbejdet med at understøtte de sociale relationer i maj- juni perioden og har fået en positiv tilbagemelding fra skolen om, at de oplever nogle meget homogene klasser som resultat heraf. Der har været en systematik omkring klassedannelsen hvor der er lagt et stort arbejde i vidensoverdragelserne bla. andet prioriteret at alle forældre har været inddraget med individuelle ønsker i forhold til barnets behov og med information om hvordan pædagogerne bedst muligt har kunne understøtte det enkelte barns overgang fra Børnehaven til Fritidsinstitution. Alle matrikler afholder børnemøder hvor børnene inddrages i forhold til ønsker om mad og der snakkes ind i forskellige temaer. Børnene inviteres ind i dagligdagens gøremål, det bruges også som pædagogisk redskab at de voksne tager nogle af de børn der har særlig behov for ekstra voksen kontakt med til fx at lave frugten. Ledelsen italesætter, at de har flere børn indskrevet der kræver en særlig opmærksomhed og har brug en til en voksen, og at opgaven med de ressourcer der er pt. er svær at løfte som ønsket. De pædagogiske ledere har rejst udfordringen overfor ledelse og forvaltning. Dette betyder ikke, at man lader stå til ude i Fritidsinstitutionen. Ledelse og personale arbejder på bedste hvis med de børn der har særlige udfordringer. De har lavet observationer, Handleplaner ved SMTTE model, og underretninger, men ledelsen oplever ikke, at den rette support/ ressourcer følger med barnet. Sociale relationer og Inklusion og fællesskab er to meget tæt forbundne pejlemærker og hinandens forudsætninger. Derfor taler anbefalinger ind i det samme. Se anbefalinger under Sociale relationer. Sprogindsatsen

4 Page 4 of 5 Fritidsinstitutionen har haft et projekt hvor de sprogligt udfordret børn har haft aktiviteter sammen på tværs af afdelingerne, personalet kan se at flere børn har profiteret af det og der er opstået nye venskaber. Der har været fokus på at tale ind i sprogbrug og kommunikation mellem voksen-barn. Det er blevet italesat, at man gerne må gå til sin kollega og understøtte hinanden i, at være gode rolle modeller og sikre den gode tone. Der har også været en opmærksomhed på sprog som støj fx at man nu går rundt og siger nu er der en aktivitet, i stedet for at stå og råbe et sted. Det ser jeg brugt i praksis under observationerne. Grundet vandskade rykkede man morgenåbning fra Krokodillen til Klitten. Det betød mere rolige morgner med mindre støj og mere mulighed for det gode relations- og sprogarbejde. Forældrene kom også med positive tilkendegivelser, derfor blev det hurtigt besluttet at det blev en permanent ordning. Der har været BOB forløb hvor man har haft fokus på sprog og bevægelse. Der iværksættes forskellige særlig sprogunderstøtende aktiviteter som fx. Stop motion film hvor 2. klasserne skriver historierne. På krokodillen har man haft et tegneserieprojekt hvor man kunne skifte skriften ude i taleboblen. Der arbejdes med musik, bla. Er Dammen ved at etablere et musikrum. Der er læsemiljøer på alle afdelinger og skriftlighed i børnehøjde. Ledelsen skal sikre en implementering af København Kommunes læsepolitik, så alle medarbejder har kendskab til den og kan arbejde ind i den. Jeg anbefaler, at Fritidsinstitutionen laver en eller flere evalueringer af deres arbejde med sprog på baggrund af de opstillede mål, der kan med fordel tages udgangspunkt i København Kommunes læsepolitik. Forældresamarbejde Ledelsen oplever generelt et godt samarbejde mellem personale og forældre, de får tit positive tilbagemeldinger fra forældrene. Der er i alle institutioner infotavler, som er tiltænkt forældre information og forældrene er glade for det. Der afholdes forældremøder i teams så der er fokus på det nære, dette på opfordring fra forældrene. Der er dog et meget lavt fremmøde, nogle forældre har tilkendegivet at de kan finde informationerne andre steder og ledelsen mener det bla. Skyldes at der i forbindelse med skolereformen har været ekstraordinær mange møder, så nogle bliver valgt fra. Emnet er til behandling på næste forældrerådsmøde. Fritidsinstitutionen bruger Kbh. barn og så til brug af planlægning af sommerferien. Fx har kigger man på data for fremmøde i sommerferien og planlægger herefter. Der har som nævnt været et ekstraordinært samarbejde ved overgangen fra børnehave til Fritidsinstitutionen i år. Der er tæt samarbejde med forældre til særlig udsatte børn og når der skal udarbejdes handleplaner. Jeg vil anbefale, man drager på erfaringerne omkring tilslutning til forældremøderne fra FC. Det kan være tematiske møder kan trække flere til, som I selv nævner kunne det give god mening, at samarbejde med skolen om det. Sammenhæng og overgange

5 Page 5 of 5 Klyngen arbejder forsat med en stærk organisering omkring sammenhæng og overgange. Der arbejdes med 1:1:1 modellen (Klasse pædagog og Fritidsinstitution) som er med til at sikre gode overgange. Klasse pædagogen følger samme klasse fra 0-2. klasse. Der har som beskrevet været et ekstraordinært godt arbejde omkring overgangen fra børnehave til Fritidsinstitution og Damhusengens Skole. Det har været et tæt tværfagligt samarbejde som De samlet set oplever, at børnene har profiteret af. Internt i klynge arbejdes der systematik med besøgsdage og aktiviteter på tværs af 0-18 års området. Der er startet et projekt hvor børn fra Andedammen (anden klynge) besøger Fritidsinstitutionen en gang om ugen fra september til start i maj, dette for at understøtte børnene kendskab til FI før opstart. Den ene pædagogiske leder sidder med i ressourcecentret og ressourceteamet. Klyngen arbejder fokuseret med 0-18 års perspektivet, der skal sikre at alle børn og unge oplever helhed i deres liv. Jeg anbefaler, at i forsætter det flotte stykke arbejde. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Klynge arbejder metodisk systematik med SMTTE modellen som alle medarbejdere har kendskab til og ledelsen er i gang med at kvalificere arbejdet med. Denne bruges både til handleplaner samt aktiviteter. Aktionslæringsforløbet er ligeledes en metode der vil sikre man systematisk for reflekteret over praksis og udvikling heraf. Jeg anbefaler, at I forsætter det gode arbejde og at ledelsen forsat sikre en implementering af de nye metodikker. Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Afsluttet