Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
|
|
- Viggo Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning fra november fremgår det, at de naturvidenskabelige fags didaktik er svagt repræsenteret i Danmark, hvad angår forskningsvirksomhed, men at området er voksende. Rapporten fra arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed 2 peger på samme forhold og betoner i stærke vendinger behovet for øget strategisk forskning inden for området. I særlig grad gøres der opmærksom på, at den naturfagsdidaktiske forskning skal have et praksis- og fremadrettet sigte med involvering af aktørerne, og arbejdsgruppen antyder en række indholdsområder, hvor der bør satses forskningsmæssigt. CAND kan på flere områder bidrage til at kvalificere disse udfordringer. Således har CAND-medarbejdere i forbindelse med de igangværende projekter i samarbejde med forskningsinstitutioner omkring udforskning af naturfagsdidaktiske problemstillinger knyttet til flere af de antydede indholdsområder fra arbejdsgruppens rapport. CAND kan derved bidrage ikke blot med viden på områderne, men også med kendskab til praksisaktører og adgang til skoleverdenen. Desuden har CAND gennem arbejdsseminarer taget initiativ til at samle repræsentanter fra hele den danske forskningsverden inden for naturfagsdidaktik med henblik på at identificere gensidige forventninger, muligheder og potentialer for forskningssamarbejde mellem universiteter og CANDvidencentret. CAND fremstår derved som et nationalt samlende organ for universitetsforskere og professionshøjskolemedarbejdere, hvad angår naturfagsdidaktik. Et sådant nationalt forum er centralt med hensyn til at skærpe og kvalificere forskningsmæssige problemstillinger. Derudover kan CAND fungere som et højst relevant og kvalificeret rekrutteringsgrundlag for ph.duddannelsesforløb. En CAND-medarbejder har således ikke blot konkrete erfaringer med forskningsog udviklingsarbejder men også solid undervisningserfaring inden for lærer- og pædagoguddannelsesområdet med tilhørende stort kendskab til grundskolens praksis. CAND kan på den måde bidrage til at: 1. fokusere den naturfagdidaktiske forskning, 2. skabe empirisk grundlag for forskning gennem kendskab og adgang til skolepraksis 3. skærpe forskningsmæssige problemstillinger gennem netværksdannelse, samt 4. levere kvalificerede medarbejdere til forskeruddannelser. Det er alle nogle forhold, som er af central betydning for ikke bare vellykket gennemførelse af strategisk forskning, men også med hensyn til implementering af resultaterne. Derved kan medarbejderne fra CAND endvidere bidrage til at udforske muligheder og potentialer i forbindelse med vidensmæssig flow imellem MVU-rådets tre foreslåede videnstypologier: forsknings-, udviklings- og praksisviden. 1 Uddannelsesforskning Baggrundsrapport vedrørende et strategisk forskningsprogram, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Et Fælles Løft Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed, 2008 Side 1 af 5
2 Efteruddannelsesprogram for grundskolelærere Overordnet har CAND haft som strategi at medvirke til en udvikling af såvel kvantiteten som kvaliteten i efter - og videreuddannelse af grundskolens lærere dels med henblik på at øge antallet af lærere med linjefagskompetence i faget natur/teknik, dels som en medvirken til udvikling af den naturfaglige kultur på skolerne. CAND har som én af de aftalte opgaver haft at udvikle og implementere en PD-uddannelse i naturfagenes didaktik på grundlag af erfaringer med den såkaldte Natlysuddannelse, der tidligere har været udbudt af Århus Universitet. Den nye PD-uddannelse har været udbudt på to af de oprindelige CVUer i CAND, nemlig JCVU og CVU Storkøbenhavn, gennem de sidste to år. Efter bevillingsperiodens ophør forventes denne uddannelse at skulle udbydes af alle landet professionshøjskoler. CAND vil som nationalt videncenter fortsat kunne medvirke til udvikling og løbende evaluering af uddannelsen bl.a. med henblik på at sikre kvaliteten og fælles standard på alle professionshøjskoler. Endvidere kan resultater af evalueringen gøres til genstand for et forskningssamarbejde mellem professionshøjskoler og universitetsmiljøer. Partnerne i CAND har medvirket dels i Undervisningsministeriets udformning af tilbud til kommuner og skoler om uddannelse af lærere i bl.a. linjefaget natur/teknik og en naturfagsvejlederuddannelse på PD niveau, dels i udbuddet og gennemførelsen af uddannelserne. I den sidstnævnte uddannelse indgår to af de udviklede moduler fra PD i naturfagsdidaktik. Med de lærerstuderendes i øjeblikket katastrofalt ringe tilslutning til naturfagene vil der i årene fremover være brug for en ekstra indsats på efter - og videreuddannelsesområdet. Også her vil CAND som nationalt videncenter fortsat kunne koordinere, udvikle og evaluere uddannelserne. CAND har som ét af sine indsatsområder haft samarbejde med skoler og kommuner om efteruddannelse udformet som udviklingsforløb. Det drejer sig bl.a. om et partnerskabsprojekt centreret om linjefagsundervisningen i natur/teknik og de studerendes praktik, hvor praktiklærere, seminarielærere og lærerstuderende har arbejdet sammen i didaktiske mødesteder på skolerne. Til projektet er endvidere tilknyttet et forskningsprojekt, som er udformet i samarbejde mellem CVU Storkøbenhavn og Københavns Universitet. Andre projekter har været udformet som aktionslæringsprojekter, hvor medarbejdere fra CAND har medvirket sammen med skolernes lærere i udvikling af naturfagsundervisningen. Partnerskabsprojekter som medvirker til udvikling af den naturfaglige kultur på skolerne vil være højt prioriterede i CANDs fremtidige arbejde som nationalt videncenter. Efteruddannelsesprogram med modulopbygget masteruddannelse Undervisere på professionshøjskolerne og ungdomsuddannelserne med undervisningskompetence indenfor naturfagene vil forventeligt blive en mangelvare i de kommende år. Uddannelsesinstitutionerne vil stå med et behov for suppleringsuddannelse af nuværende akademiske medarbejdere eller formel opkvalificering af andre uddannelsesprofiler. En opkvalificering skal være reelt kompetencegivende, dvs. den skal have master/ kandidatniveau. Det vil gøre den attraktiv for underviserne, også selvom den udgør en ekstra arbejdsindsats i hverdagen. Uddannelsen skal være fleksibelt tilrettelagt således, at deltagerne samtidig kan passe uddannelsesinstitutionernes daglige undervisning. Side 2 af 5
3 Dette vil være muligt, hvis tilrettelæggelsen sker som en opsplitning i uddannelsesenheder fx mindre end de kendte mastermoduler. Delmoduler skal certificeres af universiteterne og ECTS-sættes. Universiteter skal også tilrettelægge, gennemføre og evaluere mastermodulerne. Indholdet skal være fagligt anvendeligt for såvel undervisere ved ungdomsuddannelser som undervisere ved de pædagogiske diplomuddannelser. Deltagerne opnår undervisningskompetence i et naturvidenskabeligt fag ved at gennemføre en hel master. Mastermodulerne skal kunne afpasses efter de forskellige krav til pædagogikum og lektorkvalificering, der gælder på disse forskellige uddannelsesinstitutioner. CAND er derfor i dialog med universiteterne om videreudvikling og yderligere modulisering af deres masteruddannelser indenfor naturfag og naturfagsdidaktik. Universiteterne udviser stor forståelse for ønskerne om at sikre en regional spredning af sådanne uddannelsestilbud og de kan udnytte erfaringerne fra den masteruddannelsen i naturfagsdidaktik, der er udviklet som et CANDprojekt. CAND har en kontakt til et af regionsrådene i Danmark, som er imødekommende over for tanken om at støtte en udvikling af sådanne efteruddannelsestilbud til ungdomsuddannelsesundervisere. Styrkelse af læreruddannelsen CAND er enige i arbejdsgruppens anbefalinger til styrkelse af læreruddannelsen. En styrkelse af læreruddannelsens indholdsdimensioner, såvel som organisatoriske forhold har en høj prioritet i CAND s ledelse. Vedrørende organisatoriske forhold omkring naturfag i læreruddannelsen samarbejder CAND med læreruddannelsens naturfaglige foreninger om afholdelse af konferencer og mødeaktivitet om styrkelse af en sammenhængende naturfaglig kultur blandt læreruddannelsens naturfagslærere. I CAND s projektporteføjle er der iværksat udviklingsaktiviteter for 1,5 mio. kroner til styrkelse af naturfagenes indholdsdimensioner i den nye læreruddannelse. Udviklingsaktiviteter relaterer til én eller flere af følgende udviklingsdimensioner: Udvikling af en definitionsramme for naturfagsdidaktikken i et lærer-professionsperspektiv. Naturfagdidaktik i læreruddannelsen i samspil med almen didaktik og praktik med professionsperspektiv Udvikling af et fælles naturfagsdidaktisk uddannelseselement i alle naturfaglige linjefag En naturfagligt tonet læreruddannelse Via disse udviklingsaktiviteter indsamler CAND viden der direkte eller indirekte knytter an til anbefalingerne som arbejdsgruppen opstiller for en bedre læreruddannelse. Bedre sammenhæng mellem den almene studieforberedende uddannelse og den erhvervsfaglige uddannelse De indvundne erfaringer og viden om sammenhæng mellem den almene studieforberedende uddannelse og den erhvervsfaglige uddannelse gør, at CAND kan bidrage med den nyeste viden på dette felt. CAND har i de sidste to år arbejdet indgående med at forøge sammenhængen mellem den almene studieforberedende uddannelse og den erhvervsfaglige uddannelse gennem Erhvervs-hf ved HF i Nørre Nissum, Holstebro tekniske skole og Fiskeriskolen i Thyborøn. Side 3 af 5
4 Erhvervs-hf er en kombination af en 2-årig HF og 1 års grundforløb inklusiv praktik på erhvervsuddannelsen. Ved at udbyde fleksible ungdomsuddannelser, der kombinerer almen HF-uddannelse med erhvervsrettede forløb forventer man at øge andelen af unge med fuldførte ungdomsuddannelser i Nordvestjylland. Erhvervs-HF giver bl.a. en fuld HF-eksamen og dermed adgang til videregående uddannelser, men også teoretiske og praktiske dele af en erhvervsuddannelse. Selve undervisningen vil udnytte de synergieffekter, der er ved inddragelse af tekniske og naturfaglige temaer i HF-undervisningen og ved de studerendes højere almene studiekompetence på erhvervsskolen. Kombinationen af disse to uddannelser vil øge de studerendes indsigt i naturfag og teknik, og gøre deres efterfølgende valg af uddannelses- og erhvervskarriere mere kvalificeret. Det første optag på Erhvervs-hf uddannelsen finder sted i august Udvikling og markedsføring af Erhvervs-hf finansieres af bl.a. Region Midtjylland. CAND har støttet den indledende ide-udvikling. Perspektiverne med ovennævnte Erhvervs-hf har været drøftet med Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro. Erhvervs-hf studenterne vil være meget attraktive for Erhvervsakademierne og virksomheder indenfor naturfag, teknologi og sundhed, idet de vil besidde både formelle studiekompetencer, samt en detaljeret indsigt i en branche, dens produktionsforhold og udviklingsopgaver. De studerendes uddannelsesvalg kan fokuseres yderligere gennem øget kvalificeret vejledning. Etablering af et nationalt center for natur, teknik og sundhed til støtte for lærernes arbejde. Behovet for et nationalt center for inspiration til undervisning i NTS-områderne er dokumenteret i flere centrale udredninger 1,2,4,5. I udredninger og rapporter er der enighed om, at der skal sikres en national koordinering af de mange tiltag for naturfagsundervisningen på langs og på tværs i hele uddannelsessystemet. CAND udgør allerede et grundlag for et nationalt center, idet CAND har etableret en organisationsstruktur, som sikrer en økonomisk og indholdsmæssig koordination af igangværende initiativer på naturfagsområdet på førskole- og grundskoleområdet, ungdomsuddannelser og professionshøjskoleniveau. Danmarks professionshøjskoler er repræsenteret i CAND, som dermed udgør et landsdækkende videncenter for højskolerne efter august 2008, og CAND har opbygget forpligtende samarbejdsrelationer til både universiteter i ind- og udland, kommuner, regioner og uformelle læringsmiljøer i erhvervsliv og museumsverdenen. Desuden har CAND i løbet af efteråret 2007 præsenteret sin vision om det kommende ressourcecenter for en lang række organisationer og institutioner med interesse i at udvikle netværket mellem formelle og uformelle læringsmiljøer. På baggrund af CANDs vision foregår der aktuelt bestræbelser på at oprette regionale netværk mellem erhvervsliv, museer og videnspædagogiske centre samt uddannelsesinstitutioner på langs og på tværs af uddannelsessystemet. Disse regionale netværk vil kunne udgøre den decentrale struktur i det nationale center. 3 Se mere på 4 Fremgang, fornyelse og tryghed, Regeringen april Fremtidens naturfag i folkeskolen, UVM 2006 Side 4 af 5
5 CAND foreslår derfor, at der etableres 5-6 regionale ressourcecentre som sammen med det overordnede nationale center for naturfag, teknik og sundhed udgør et fælles netværk. det nationale center og de regionale ressourcecentre sikrer en national koordinering af landsdækkende tiltag samtidig med, at der skabes grobund for en decentral toning af udvikling og initiativer. hvert af de regionale ressourcecentre fungerer som organiserende enhed vedrørende inspirationsog besøgsmuligheder i landsdelen for hold, primært grundskoler og ungdomsuddannelser, men også som inspirations- og kompetenceudviklingscenter for undervisere. hvert ressourcecenter fungerer desuden virtuelt som et internetbaseret netværk, som sammenbinder undervisningsinstitutioner med forskningsinstitutioner og med regionale og nationale undervisningstilbud og alternative læringsmiljøer - f.eks. erhvervsliv, naturskoler, museer og sciencecentre. ressourcecentrenes netværk bidrager endvidere som mødested mellem den naturfagsdidaktiske forskning og praksis med henblik på spredning og implementering af forskningsresultater og etablering af nye forskningsbaserede udviklingsarbejder. centrene placeres bygningsmæssigt i tilknytning til en uddannelsesinstitution, som både pladsmæssigt og indholdsmæssigt har potentiale for udvikling af didaktisk reflekteret demonstration og anvendelse af naturfag, teknik og sundhed. centrene fungerer desuden som lokalitet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter for grundskole- eller ungdomsuddannelseslærere. hvert ressourcecenter ledes af et regionalt sammensat repræsentantskab med deltagelse af repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunale forvaltninger. Side 5 af 5
Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereForslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.
Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereFakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux
Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereNytænkning af toårigt hf
18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereVælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side
Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereRevisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af
Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereDanmarks største professionshøjskole
Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereSpecialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse
Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen
Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
Fremtidens naturfag i folkeskolen Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 2006 INDHOLD 1. RESUMÉ...2 2. INDLEDNING...3 3. NATURFAGENE I FOLKESKOLEN...4 4.
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereHvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.
Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft
NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereUniversity College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø
Februar 2013 Rammeaftale for samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense M og University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø 1. Præambel Denne rammeaftale har til
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole
Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereNaturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?
Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs mereBaggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.
Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Læs mereTillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008
Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereUniversity College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen
Læs mereVidencentre skal udvikle velfærd
Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereI Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mere1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra 1.8. 2015
Vedrørende: EUD10 tilbud i Randes Kommune fra 1.8. 2015 Sagsnavn: EUD10 tilbud i Randers Kommune fra 1. august 2015 Sagsnummer: 17.02.36-A00-2-14 Skrevet af: Skoleafdelingen Forvaltning: Sekretariatet
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereProjekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereSeminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling
Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN
C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg
Læs merePædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg
Pædagogisk læreruddannelse på Tech College Aalborg Indhold Velkommen til din nye pædagogiske rejse... 2 Hvad er en pædagogisk diplomuddannelse (PD)?... 2 Formålet med uddannelsen.... 2 PD er en gevinst
Læs mereRoskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015
Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mere