Energiomstilling af landsbyer. Casestudie af tre landsbyer i Danmark og Tyskland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiomstilling af landsbyer. Casestudie af tre landsbyer i Danmark og Tyskland"

Transkript

1 Energiomstilling af landsbyer Casestudie af tre landsbyer i Danmark og Tyskland

2 2 INDHOLD Indledning 4 CASE #1: Maugstrup, DK-Haderslev 7 Fremgangsmåde 7 Præsentation af Maugstrup 8 Besparelsespotentialer 9 CASE #2: Tastrup, DE-Slesvig-Flensborg 13 Fremgangsmåde 13 Præsentation af Tastrup 15 Udviklingsplan for distrikskonceptet 17 CASE #3: Ulstrup, DK-Kalundborg 21 Fremgangsmåde 21 Præsentation af Ulstrup 23 Løsninger for Ulstrup 24 Diskussion af caseresultater og tilgange 26 Projektplaner 26 Sammenligning af områderne 27 Perspektivering 28 Barrierer for udbredelse af grønne varmeløsninger 29 Konklusion 30 Referencer 31

3 3 OM FURGY CLEAN INNOVATION Projektet FURGY CLEAN Innovation accelererer innovation og samarbejde inden for energiområdet ved at understøtte virksomhederne i Region Syddanmark, Region Sjælland og Schleswig-Holstein. Vi samler dem, der gør en forskel inden for den grønne omstilling og intensiverer relationerne gennem grænseoverskridende klyngeledelse og vedvarende klyngestrukturer mellem Danmark og Tyskland. Læs mere om projektet og vores ydelser på: FURGY CLEAN Innovation får støtte fra Den Europæiske Fond for Region Udvikling (EFRU) gennem Interreg 5a programmet Danmark-Deutschland og Syddansk Vækstforum over en fireårig periode.

4 4 INDLEDNING Den grønne omstilling er over os. Danmark og Tyskland har historisk set været foregangslande for omstillingen af energisystemet fordi den grønne omstilling fremtidssikrer landene. På samme vis er omstillingen løftestang for en grøn økonomi i vækst uafhængig af energiressourcer udenfor EU, eksempelvis naturgas fra Rusland og olie fra Mellemøsten. Det er et mål at Danmark bliver fri for fossile brændsler i alle forsynings- og transportsektorerne i Tyskland har også målsætning om CO 2 -neutralitet i år Begge lande er godt i gang og meget godt er allerede blevet gjort b.la. ved fremsynede bygningsreglementer, nationale energisparerforpligtelser, kraftvarmeværker og stor udbredelse af fjernvarme. Den grønne omstilling i både Danmark og i Tyskland har dog udfordringer, også uden at løsningerne står lige for. Det er landområderne uden for fjernvarme- og naturgasdistributionen et godt eksempel på. Det er her i område IV vi finder olielandsbyerne og omstillingen af deres energiforsyningen står umiddelbart ikke til at ske ved udlægning af ny energiinfrastruktur og kollektive løsninger. Det er ineffektivt og for dyrt, fordi landsbyerne ligger for langt væk fra de eksisterende kollektive varmesystemer, typisk at finde i større byer med relativ høj bygningsdensitet. I dag findes der i størrelsesordenen af oliefyr i landområderne (EFKM, 2018) ligesom stadig mange helårsbeboelseshuse og sommer- og fritidshuse er opvarmet af el og/eller brændeovn alene. Alene pga. landets størrelse er antallet af oliefyr i Tyskland langt større. I de fjernvarme- og naturgasforsynede områder er valget af varmeforsyning ikke svær fordi de kollektive systemer langt oftest vil være billigere og grønnere med mindre bøvl og besvær for forbrugeren end individuelle varmeløsninger, som eksempelvis varmepumper og træpillefyr. I olielandsbyerne er valget af energiforsyning til husstanden anderledes sværere. Husene er typisk ældre, mindre værd end i byområder og husene er måske opført med eksempelvis oliefyr og elvarme med gamle, ikke-vandbårne varmeinstallationer, så både forsyningskilde og installationer står overfor store renoveringer, før nyere, grønne varmeløsninger kan komme i spil. Husejerne skal vælge mellem flere individuelle varmeløsninger med komplekse overvejelser og hensyn til eksempelvis komfort, æstetik, privatøkonomi, klimahensyn og samfundsansvar (CLEAN, 2017). En af hjørnestene i den grønne omstilling er løsninger til at accelerere markedsoptaget af grønne varmeløsninger i olielandsbyerne. Mange forudsætninger er tilstede for at udbrede varmeløsninger i olielandsbyerne, eksempelvis findes teknologierne allerede, teknologierne er i tilstrækkelig grad blevet konkurrencedygtige med alternativerne, der er tilskudsordninger og energifradrag tilstede osv., men alligevel er det vanskeligt at omstille olielandsbyernes varmeforsyning. Mange olielandsbyer kæmper med også urbaniseringsudfordringer. Det er eksempelvis den demografiske udvikling med få børnefamilier, længere liggetider ved hussalg, lukning af dagligvarebutikker, daginstitutioner og skoletilbud og udfordret foreningsliv. Udfordringer som er inter-afhængige af hinanden (Real Dania, 2012). Vi tror på og antager, at omstillingen til grøn energiforsyning i landsbyer uden for kollektiv varmeforsyning i både Danmark og i Tyskland er en brik til at fremtidssikre landområderne og gøre landsbyerne levedygtige med liv og øget besætning. Energilandsbyen Horslunde på Lolland i Danmark er et godt eksempel på det. Horslunde var i perioden en del af Real Dania-projektet Mulighedernes Land med det formål at vise bæredygtige

5 5 veje for udvikling af landdistrikterne. I Horslunde er energi blevet en stærk samlende identitet for landsbyen med positive effekter på befolkningsvækst og lokal erhvervsudvikling (Real Dania, 2018). Borgere har investeret i hulmursisolering, solceller og varmepumper, den lokale kommuneskole er blevet energirenoveret og er på vej til at blive energineutral demonstrationsbygning med ekstra fokus på energi i undervisningen. Flere steder i Horslunde har håndværkerlærlinge opkøbt ældre huse, som de sætter i stand. Skabelsen af solid fælles identitet er blevet hjulpet godt på vej af byens stærke og engagerede borgerforening. Energilandsby Horslunde handler om meget andet end at spare på strømmen. Det handler om aktivitet og energi i byen Energilandsby Horslunde-projektet (Real Dania, 2018).

6 6 UNDERSØGELSES- SPØRGSMÅL Vi vil igennem casestudier af tre landsbyer i Danmark og i Tyskland undersøge potentialerne for og mulige tilgange til at udbrede grønne varmeløsninger i olielandsbyer?

7 7 CASE #1: MAUGSTRUP, DK-HADERSLEV Udarbejdet af CLEAN FREMGANGSMÅDE Undersøgelsen baserer sig på BBR-registerdata for 93 husstande i Maugstrup (bygge- og renoveringsår, bygningsareal og primær og sekundær forsyningskilde) rekvireret gennem Haderslev Kommune og et borgermøde. Hertil kommer interviews med 6 husstande i forskellige olielandsbyer, et afholdt borgermøde i Maugstrup og litteraturstudier. BASELINE Vi har beregnet husstandenes energiforbrug til rumopvarmning og brugsvand ved at krydse BBRdataene med nøgletal for varmebehovet, kwh/m 2 afhængigt af husstandenes bygge- og renoveringsår og bygningens primære varme forsyningskilde. Ud fra nøgletal (se kilde 1, 3, 4, 5, 7, 10, 11, 12, 13 og 14) har vi beregnet CO 2 -emissionerne relateret til husstandsopvarmning i Maugstrup afhængig af varmeforsyningskilde. SCENARIER Vi har undersøgt potentialerne for at omstille Maugstrup til en grønnere energiforsyning ud fra to scenarier, et realistisk og et optimistisk. I det realistiske scenarie er der en moderat udskiftning af oliefyr til varmepumper, mens alle oliefyr udskiftes til varmepumper i det optimistiske scenarie. Det optimistiske scenarie skal betragtes som et ekstremum med massive, private investeringer i grønne varmeløsninger. Vi antager at størstedelen af borgerne i scenarierne vil vælge at udskifte oliefyret med luft-vand Realistisk Optimistisk Baseline % 20% 40% 60% 80% 100% Olie El Luft-vand Jordvarme Varmeforsyningskilder i Maugstrup (baseline) og i to scenarier

8 8 Forsyningskort for Haderslev Kommune (Haderslev Kommune, 2019) varmepumper, fordi anskaffelsesprisen er lavere end jordvarmepumper. Vi har i scenarierne set bort fra luft-luft-varmepumper, som primær opvarmningskilde, pga. husstandenes størrelse og anvendelse. I begge scenarier antager vi at husstande opvarmet med el ikke skifter til vandbårne varmesystemer, da det vil kræve store investeringer i helt nye varmeinstallationer. Vi har beregnet energibesparelse, økonomisk besparelse og emissionsreduktion i begge scenarier i forhold til varme-baseline for Maugstrup i dag. PRÆSENTATION AF MAUGSTRUP Maugstrup er en landsby i Haderslev Kommune med ca. 200 indbyggere beliggende syv kilometer nord for Vojens og elleve kilometer vest for Haderslev by. Maugstrup huser 93 husstande. Maugstrup er en olielandsby uden for kollektiv varmeforsyning med det nærmeste naturgasområde (lysegrønt) i Jegerup øst for og Sommersted i nord og fjernvarme (mørkegrønt) i Vojens og Haderslev.

9 9 BORGERMØDE I samarbejde med Haderslev Kommune inviterede vi borgerne i Maugstrup til et møde om grønne varmeløsninger på Maugstrup Kirkekro. Invitationerne blev postomdelt og mere end 25 borgere deltog. På borgermødet diskuterede vi vores varme-baseline og grønne varmeløsninger, anskaffelsespriser og driftsøkonomi for løsningerne, ligesom vi diskuterede borgernes præferencer og erfaringer til grønne varmeløsninger i Maugstrup. Borgermødet tjente det formål at udbrede viden om grønne varmeløsninger. BESPARELSESPOTENTIALER Vores beregninger viser at 93 husstande i Maugstrup forbruger årligt mere end 1,3 mio. kwh varme til rumopvarmning og brugsvand, svarende til mere end 1,6 mio. kr. i varmeudgifter. Det fordeler sig på oliefyr (47), direkte el-varme (17), luft-vand varmepumpe (20) og jordvarmepumpe (9). Scenarierne indikerer besparelsespotentialerne på ca kwh (20%) og kr. (9%) om året i det realistiske scenarie og ca kwh (54%) og kr. (24%) om året i det optimistiske scenarie. Fordelt pr. husstand vil det indbringe besparelser på varmeudgifter kr. og kr. pr. år i hhv. det realistiske og optimistiske scenarie Energibesparelsespotentialer (kwh/år) Baseline 1 Optimistisk 2 Realistisk olie [Fyringsolie i kwh] el VP

10 10 Økonomisk besparelsespotentiale (kr./år) Baseline 1 Optimistisk 2 Realistisk olie el VP Det er små besparelser, når der tages højde for varmealternativernes anskaffelsespriser og serviceomkostningerne knyttet til varmeløsninger i hele løsningernes levetider. Et nyt oliefyr er meget billigere at indkøbe end varmepumperne. Jordvarmepumper er også dyrere end luft-vand varmepumpen pga. nedgravning af jordslangen. Vores beregninger viser alligevel at over tid er de samlede levetidsomkostninger mindre for de grønne varmeløsninger. Varmeløsning Anskaffelsespris (kr) Serviceomkostninger i hele levetiden (kr) I alt (kr) El-varme Oliefyr Pillefyr Luft-luft varmepumpe (ved tre units) Luft-vand varmepumpe Jordvarmepumpe Anskaffelsespris (inkl. evt. rørføring og gravearbejde) dimensioneret til et enfamiliehus på 130 m 2 og serviceomkostninger i hele levetiden (Dansk Energi, 2011) Vi har beregnet tilbagebetalingstider for et oliefyr, el-varme, pillefyr, luft-vand varmepumpe, jordvarmepumpe i forhold til hinanden. Vores beregninger viser at de billigste varmeløsninger i anskaffelsespris (oliefyr og el-varme) er de dyreste i drift med større driftsomkostninger for varmeydelsen.

11 11 Anskaffelsespris og serviceomkostninger og driftsøkonomi (Kum. pris, år) Kum. pris i DKK År Jordvarme (væske-vand) Luft-vand El-varme Pillefyr (83%) Oliefyr Levetidsomkostninger for forskellige varmeløsninger for 130 m 2 enfamiliehus Ift. direkte el-varme er break-even på ca. 2, 4 og 6 år hhv. for pillefyr, luft-vand varmepumper og jordvarmepumpe. For oliefyr er break-even på ca. 2, 7 og 11 år hhv. for pillefyr, luft-vand varmepumper og jordvarmepumpe. I beregninger er der taget højde for reduceret elafgift for elforbrug på kwh, men pga. for store usikkerheder er der ikke taget højde for renteudgifter ved lån til anskaffelse af varmeløsning, evt. omkostninger til renovering/ombygning af varmeinstallationer, energitilskud og håndværker/servicefradrag ved udskiftning af varmeløsning. Hvis vi antager en levetid på varmeløsningen på 15 år er pillefyr den billigste varmeløsning i levetiden (ca kr.), herefter luft-vand varmpumpe (ca kr.) og jordvarmepumper (ca kr.). El-varme er med længder den dyreste varmeløsning set over de 15 år med en samlet omkostning på ca kr. og oliefyr er med kr. den næst dyreste varmeløsning. Det er Ift. CO 2 -emissionen der er de største besparelsespotentialer i scenarierne. I varme-baseline beregner vi de samlede CO 2 -emissioner til ca kg CO 2. Scenarierne viser besparelsespotentialer på ca kg CO2 (25%) om året i det realistiske

12 12 Reduceret CO2 (kg CO2/år) Baseline 1 Optimistisk 2 Realistisk olie el VP % forbedring ift. Baseline scenarie og ca kg CO 2 (68%) om året i det optimistiske scenarie. Det store fald skyldes omstillingen fra oliefyr til varmepumper i de to scenarier. Beboerne i Maugstrup ytrer på borgermødet interesse i at bidrage til den grønne omstilling, men det er ikke CO 2 -emissioner, der har størst betydning for deres valg af varmeløsning. Der er økonomi, komfort, æstetik, brugervenlighed og interaktion langt vigtigere. Præferencerammerne i olielandsbyer understøttes også af konklusionerne fra CLEAN (2017) og Teknologisk Institut (2014).

13 13 CASE #2: TASTRUP, DE-SLESVIG-FLENSBORG Udarbejdet af IHK Flensburg (oversat fra tysk) FREMGANGSMÅDE Med fremtidsudsigter om fluktuerende energipriser og stigende krav til klimabeskyttelse ønsker Tastrup Kommune at skabe de rette rammebetingelser for at borgerne kan yde et positiv bidrag til at energieffektivere de private husstande. Idet afstandene mellem Tastrup Kommune og fjernvarmenettet i Flensborg er for stor har kommunen valgt at arbejde videre med et integreret udviklingsplan for de to distrikter Kleintastrup og Tastrupfeld (i det følgende benævnt distriktskoncept ). Planen skal indeholde forskellige byggesten såsom en baseline-analyse og scenarie-analyse af energiforsyningen og -forbrug i distrikterne, en energi- og CO 2 -balance, et katalog over de mulige løsninger, en rentabilitetsanalyse, samt især en undersøgelsesproces udført i dialog med indbyggerne i distriktet. Ud over den energimæssige renovering og varmeforsyning bør aspekter såsom aldersmæssig levetid og tilgængelighed tillige overvejes. Tastrup kommune har hidtil ikke haft handlingsplaner for hele lokalsamfundet eller de enkelte distrikter. Kommunen er ikke desto mindre medlem af Klimabeskyttelsesregionen Flensborg og har udviklet masterplanen 100% Klimabeskyttelse sammen med 33 andre kommuner. Målene er formuleret og masterplanen fremskriver en reduktion på 50% af det endelige energiforbrug i forhold til 1990 samt fuld klimaneutralitet i Kontakten med FURGY CLEAN Innovation-projektet blev gennemført gennem klimaforvaltningsstyrelsen i disse 34 kommuner. Da der ikke var nogen erfaring med at skabe tilsvarende nabolagskoncepter i selve kommunen, og klimaforvaltningsstyrelsen ikke havde kapacitet til at bidrage direkte til processen, bidrog projektet FURGY CLEAN Innovation med passende ressourcer til at forme processen. Borgerne og samfundet skal præsenteres for fordelene for kommunen og individet, og især de økonomiske fordele, der kan skyldes en energirenovering gennem det integrerede distriktskoncept. Ud over energiforsyningsspørgsmål vil begreberne ældrebolig og handicapvenlighed blive drøftet i konceptet. Oprettelsen af de to integrerede nabolagskoncepter for Kleintastrup og Tastrupfeld med de beskrevne fagområder er først blevet tematiseret ved de to repræsentanter for investeringsbanken Slesvig- Holsten (IB.SH). Muligheden for at bruge offentlige midler til forberedelse og efterfølgende implementering af begreberne blev drøftet. Her var repræsentanter for de valgte samfund og her især medlemmer fra Bygnings- og Vejudvalget. Som beslutning anbefales det oprettede råd at introducere emnet på et offentligt beboermøde den 22. november 2018 i Tastruper Krog, hvorved processen for begreberne kun kan fortsættes ved en klar afgørelse efter en afstemning. Under beboermødet blev grundprincippet for et distriktskoncept præsenteret herunder fordele for indbyggerne samt finansieringsmulighederne. Grundprincippet blev taget godt imod og det blev besluttet at kommunalbestyrelsen har mandat til at indlede et offentlig udbud herom. Dokumenterne for dette udbud blev udarbejdet og distribueret til potentielle bydere via Hürup Kontorets ansvarlige administration. Som følge heraf modtog kommunen to kvalificerede tilbud, som blev grundigt undersøgt. Kriterierne for undersøgelsen blev vurderet efterfølgende:

14 14 Pris 50% Bedste pris/tilbud Metode/Forløb 20% Koncept og tilgang Projektleder 20% Kvalifikation og referencen Projekterfaring 10% Kvalifikation og referencen Sum 100% Vurderingsmatrix af tilbuddene Da der ikke kunne træffes klare beslutninger på grundlag af tilbuddene, blev det på det efterfølgende møde i kommunalbestyrelsen besluttet at invitere de to foreslåede projektledere til et personligt møde og diskutere detaljer om de respektive tilbud for at kunne træffe en beslutning herefter. Derudover blev der oprettet et rådgivende organ som planlagt og har haft deres første møder. Borgerne i Tastrup blev inviteret til et første offentligt møde, hvilket vil finde sted den 25. juni På dette møde, kan borgerne vinde et tilgodebevis til en energiundersøgelse af deres hjem, hvor deltagelse foregår ved lodtrækning. På nuværende tidspunkt, er offentlige fondsmidler lige blevet tildelt af to banker på både føderalt og statsligt niveau af henholdsvis KfW-Bank og Investment Bank S-H.

15 15 PRÆSENTATION AF TASTRUP Tastrup Kommune er en kommune i Slesvig- Flensburg med 415 indbyggere. Som led i den officielle udviklingsplan blev der udarbejdet følgende profil for kommunen:

16 16 Distrikt Tastrupfeld -kortudtræk: Distrikt Kleintastrup -kortudtræk:

17 17 De to distrikter er præget af én- og tofamilieshuse og dækker et areal på ca. 3 ha. De fleste af bygningerne blev bygget fra 1950 erne til 2000 erne. Ud over husstandene er der også virksomheder med landbrug som bibeskæftigelse samt et bilværksted. Andre små handels- og servicevirksomheder er registreret i distrikterne i de private husstande. Der findes ingen erhvervsgrunde. En del af bygningerne, der endnu ikke er indberettet, forsynes med varme ved hjælp af en fyringsoliebaseret enkeltkedel i forskellige alders- og effektivitetsklasser. Herudover er varmeforsyningen af bygningerne baseret på naturgas. Bygningernes energimæssige renoveringsstatus omfatter forskellige moderniseringsfaser, som dog endnu ikke er systematisk registreret. I nogle tilfælde blev vinduerne udskiftet, isolering af tage, kældre og vægge udført, varmelegeme moderniseret og solvarmesystemer installeret. UDVIKLINGSPLAN FOR DISTRIKSKONCEPTET Den integrerede udviklingsplan for konceptet bør omfatte følgende byggesten, der er gensidige afhængige af hinanden. DATAINDSAMLING, OUTPUT ELLER POTENTIEL ANALYSE I de ovennævnte distrikter skal de relevante energiforbrugssektorer og deres energibesparelses- og effektivitetspotentiale systematisk undersøges. Energiforbruget af de nævnte virksomheder samt de private husholdninger bør registreres af en energikonsulent. En energi- og CO 2 -balance for distriktet og fremtidigt styringsinstrument til målsætningerne skal udarbejdes. Resultaterne af den indledende analyse skal præsenteres i forbindelse med en offentlig begivenhed i kommunalbestyrelsen og indarbejdes i den skriftlige rapport. Distriktskonceptet bør indeholde handlingsplaner samt koncepter, der kommunikeres ud til de involverede aktører. Dette sker inden for rammerne af arrangementer, især for den opinionsdannende proces med indbyggerne i distriktet. Der vil især fokuseres på en identifikation af overskudsvarme og udviklingen af en potentiel forsyningsmodel herfor. Teknisk, kommerciel og juridisk baggrund for en leveringsmodel bør præsenteres. ENERGIMÆSSIG BYGNINGSRENOVERING Specifikke energibesparende tiltag i forhold til samt afhængig af bygningstyper og deres design bør nævnes i konceptet. De enkelte foranstaltninger findes i løsningskataloget. Det betyder, at der skal udføres en konsekvensanalyse samt en evaluering af den konkrete handling. Et væsentligt mål for konceptet er en demonstration af implementeringsmulighederne for etableringen af konkrete energiløsninger for de respektive anvendelsesformer og byggetyper. Mønsterfornyelser for udvalgte og typiske beboelsesejendomme skal udarbejdes og under hensyntagen til mulig føderal og statsfinansiering skal de økonomiske virkninger overvejes. For en god overførbarhed af renoveringsmulighederne til listen over byggetyper og med under hensyntagen til den heterogene investoropfattelse skal der opstilles tre modelrehabiliteringskoncepter pr. distrikt med mindst tre varianter. ENERGIFORSYNING OG INFRASTRUKTURFORAN- STALTNINGER I distriktskonceptet skal muligheder for optimeret decentraliseret og central varmeforsyning undersøges og evalueres. I takt med klimabeskyttelsen har Tastrup Kommune et ansvar for at sikre deres varmeforsyning er baseret på vedvarende energi. Som led i konceptet betragtes tekniske varianter af en centraliseret og decentraliseret varmeforsyning tillige under hensyntagen til forsyningsstrukturen for de private bygninger med eksisterende varmesystemer. Det er hensigten at give oplysninger om investerings- og driftsomkostninger, om teknisk gennemførlighed, om omkostningseffektivitet og om indvirkningen på CO 2 -saldoen i de respektive afhjælpende foranstaltninger. Især bør der redegøres for en

18 18 fælles økonomisk varmeforsyning baseret på vedvarende energi. ANALYSE AF MULIGE FORHINDRINGER Det integrerede distrikskoncept skal give information om hindringer for implementering som følge af tekniske, økonomiske, juridiske eller målgruppespecifikke omstændigheder. Om nødvendigt skal der redegøres for, hvordan disse hindringer for gennemførelse kan overvindes. FORANSTALTNING TIL ORGANISATORISK GENNEMFØRSEL Der bør etableres en tidsplan, prioritering og forslag til mobilisering af interessenter og ledere. Løsningskataloget skal udformes på en sådan måde, at det kan fungere som en tidsplan for en omstruktureringsstyring, der følger i næste trin. Udviklingen af et kontrolsystem, som vurderer mål og kortlægning af succesen, skal sikres. PR-ARBEJDE I begyndelsen af processen skal de relevante aktører i distrikterne identificeres, og mulighederne for deres integration bestemmes. Håndtering af PR er tilbudsgivers ansvar. Evalueringsprocessen bør ledsages af løbende information og rådgivning fra aktørerne involveret i forskellige arrangementer (se skema). Målet er at opnå maksimal accept af mulige anbefalinger til handling blandt deltagerne (samfund, virksomheder, borgere). Indbyggerne bør være involveret i processen til forberedelse af planlægningsgrundlaget og beslutningsstøtte. Målet er at mobilisere initiativet og samfundsinitiativet fra indbyggerne til de planlagte foranstaltninger. STYREGRUPPE En styregruppe bestående af repræsentanter for kommunen, de relevante aktører i distriktet såvel som staten skal dannes. Følgende repræsentanter bør være repræsenteret i panelet: - Kommunalbestyrelsen - En udpeget ledelse - Planlægningsgruppe - Om nødvendigt IB.SH rådgivende - Om nødvendigt, klimabeskyttelseschef fra Flensburg-regionen Tilbudsgiver bør regelmæssigt koordinere med styregruppen, og aflægge rapport på møder. Disse møder skal aftales, følges op og skal finde sted i begyndelsen samt i løbet af det igangværende projekt og til den endelige rapport. OVERSLAG OVER OMKOSTNINGER Fra præstationsbeskrivelsen af de enkelte byggesten kan følgende omkostningsoverslag udledes, hvilket er grundlaget for kommunens beslutning om at gennemføre et integreret distriktskoncept. Oplysninger om timepris i netto Antaget timepris /h Nr. Opgaver Aktivitet Anslået tid [h] Timepris (netto ) 1 Opstartskonsultation 2 Dataindsamling / analyse Situationsanalyse, præsentationsmuligheder Bestemmelse af tekniske data: Dataregistrering af energikonsulent

19 19 Nr. Opgaver Aktivitet Sammenfatning, analyse og præsentation af situationen og mulighederne for forandring Etableringen af energi- og CO 2 -balancen Anslået tid [h] 6 4 Timepris (netto ) Forslag til ændringer 4 3 Offentlige begivenheder Invitation og organisation 10 Forberedelse, gennemførelse og opfølgning "Kick-off event" Forberedelse, implementering og opfølgning "Energirenovering af bygninger" Forberedelse, implementering og opfølgning "forsyningsnettet" Præsentation af tekniske muligheder / potentiel analyse Koordinering af projektet 8 Identifikation af alternative forsyningskoncepter 21 Præsentation af muligheder 10 Forberedelse, gennemførelse og opfølgning af en udvalgsafgørelse 5 5 Foranstaltningskatalog: Implementeringsanbefaling og ændring af CO 2 -balance Koordinering af projektet 8 Præsentation af de tekniske modeller og den økonomiske effekt samt CO 2 -saldoen 8 Udvikling af et beslutningskriterium for udvalgene Udarbejdelse af et forslag til beslutning for udvalgene Forberedelse, gennemførelse og opfølgning af en udvalgsafgørelse 5 3 3

20 20 Nr. Opgaver Aktivitet Anslået tid [h] Timepris (netto ) 6 Distriktskoncept: Økonomisk levedygtighed og fremtidig levedygtighed Koordinering af projektet 9 Præsentation af de valgte tekniske modeller og den økonomiske effekt samt CO 2 -saldo Præsentation af de kommercielle effekter på samfundet og husholdningerne samt deres CO 2 -balance Præsentation af den økonomiske fremskrivning af en af de valgte tekniske modeller i tidsrammen for brugen af anlægget Panelpræsentation, præsentation af resultater / implementering og tilrettelæggelse af et offentlig afslutningsarrangement Sum 290 Materialeomkostninger 3.000,00

21 21 CASE #3: ULSTRUP, DK-KALUNDBORG Udarbejdet af Kalundborg Forsyning FREMGANGSMÅDE I projektet FURGY CLEAN Innovation søger Kalundborg Forsyning at afdække mulighederne for at anlægge en kollektiv varmeforsyning i olielandsbyer som ligger uden for det traditionelle fjernvarmenet. Helt konkret bliver byen Ulstrup brugt som case for disse undersøgelser. Resultaterne og metoderne som er udviklet vil dog nemt kunne overføres til lignende byer og landområder som ligger uden for et traditionelt fjernvarmenet. MULIGHEDER FOR ANDEN VARMEKILDE Vi har i løbet af projektet overvejet flere forskellige løsningsmodeller, både i forhold til de tekniske og økonomiske muligheder. Overordnet set kan de undersøgte løsninger deles ind i følgende kategorier: - Fjernvarme (fravalgt) - Overskudsvarme fra erhverv (fravalgt) - Jordvarme (undersøges) Med central varmepumpe eller individuelle varmepumper - Varme fra returledningen i udkanten af det traditionelle fjernvarmenet (undersøges) Med centrale varmepumper eller individuelle varmepumper Den traditionelle fjernvarme er fravalgt som potentiel løsning fordi det ikke giver økonomisk mening at investere i et fjernvarmenet der går ud til Ulstrup. Ved et hurtigt estimat kunne det konstateres at investeringsomkostningerne lå mere end 4 gange højere end de alternative muligheder. Overskudsvarme fra erhverv er ligeledes fravalgt som potentiel løsning, da der ikke ligger nogen virksomheder med overskudsvarme i Ulstrup. De forskellige løsninger betyder naturligvis forskelle i installationer med dertilhørende prisforskelle: Traditionelle fjernvarmerør vs. PE-rør (vandrør) til at drive varmebæreren rundt. For nemmere at kunne skabe et overblik er der udviklet et beregningsværktøj som nemt og hurtigt kan give et overblik over hvad ændringer i forudsætninger gør ved den økonomiske beregning. Der er undersøgt større centrale varmepumper med enten jord- eller returvarme men det viser sig at være en dyr løsning i forhold til de individuelle varmepumper. Derfor er det scenarier med individuelle varmepumper med jord- eller returvarme som bliver undersøgt nærmere i denne case. I forhold til finansiering af en eventuel omstilling undersøges der primært at Kalundborg Forsyning ejer, driver og servicerer hele anlægget, så der kun leveres varme til forbrugeren. ERFARINGSINDSAMLING For ikke at overse viden fra tidligere projekter som har beskæftiget sig med omstillingen af olielandsbyer, er der lavet et katalog med erfaringer fra lignende projekter eller modeller. Der er kigget særligt meget på Gentofte Fjernvarme for inspiration til takstmodel og Silkeborg Forsyning for anlæg af kold fjernvarme med individuelle varmepumper til et eksisterende hus. I Gentofte-Gladsaxe Fjernvarme har de udviklet en betalingsmodel hvor forsyningen ejer hele anlægget, til og med fjernvarmeunitten. I deres forsyning har over 95% valgt at bruge deres Model A, hvor forsyningen ejer hele anlægget og kunden kun betaler for varmen. For at udligne de ekstra udgifter, betales der årligt et ekstra beløb i forhold til de såkaldte normale kunder. For kunden betyder det at

22 22 de ikke skal planlægge større investeringer, tænke på servicering af anlægget og kan altid ringe og få hjælp og teknikerbesøg hvis anlægget ikke fungerer optimalt. Dette giver fordele både for kunden, men også for forsyningen. For kunden betyder det en udjævning af udgifterne, ingen store investeringer og gratis og nem tilgang til assistance. Forsyningen får derimod et mere effektivt varmenet både i forhold til at optimere fjernvarmeunits, men også at selve distributionsnettet kan optimeres og reducere varmetab. Derudover kan de tilbyde et højere serviceniveau og derved få en større kundetilfredshed som så gør at flere kunder tilmelder sig og de faste udgifter kan fordeles over flere. I Silkeborg har Silkeborg Forsyning anlagt en kollektiv varmeforsyning i 15 nye huse samt 1 eksisterende hus. Opvarmningsformen er individuelle varmepumper forsynet af 6 lokale jordvarmeboringer. Der er anlagt et brine-net som forsyner alle husene med varmen fra boringerne som ifølge deres rapport ligger på omkring 8 grader Celsius hele året rundt. Dette giver en høj COP-faktor på varmepumperne. Finansieringsmodellen er at Silkeborg Forsyning, ligesom i Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, ejer hele anlægget til og med varmepumpen og kun sælger varmen direkte til kunden. Forsyningen betaler for alt strøm til varmepumpen og har i den forbindelse opsat en ekstra elmåler med tilhørende tavle for at gøre det administrativt nemmere. Det eneste krav er at der er en internetforbindelse så Forsyningen kan styre varmekurver, fremløbstemperaturer, indhente målinger, m.m. og styre det hele løbende uden at have adgang til boligen. Dette sikrer et effektivt system uden at gå på kompromis med komforten. Det interessante er at projektet også inkluderer et eksisterende hus af ældre dato, hvor alle de nybyggede huse har gulvvarme og er meget bedre isoleret, var der en udfordring med det eksisterende hus. Grunden til at det eksisterende hus udgør en udfordring er at i stedet for gulvvarme, har det traditionelle radiatorer som kræver en højere fremløbstemperatur for at opvarme huset modsat gulvvarme. Fremløbstemperaturen på huse med gulvvarme ligger omkring de C, hvorimod traditionelle radiatorer, om de er 1- eller 2-strengs, ligger på C i fremløbstemperatur for at opretholde en god inde-temperatur. Derudover, jo ældre husene er, jo dårligere er de generelt isoleret, hvilket betyder at der skal bruges endnu mere varme og måske endda ved en endnu højere temperatur. Grunden til dette er et problem for huse opvarmet med varmepumpe, er at effektiviteten af varmepumpen, den såkaldte COP-faktor (Coefficient of Performance), afhænger af hvor meget temperaturen skal hæves. Så det er mindre energikrævende at hæve temperaturen fra 5 C til 30 C end til 60 C. Men projektet i Silkeborg viste at der stadig var en rimelig økonomi i at forsyne det eksisterende hus på denne måde.

23 23 Billede fra Varmedatakatalog af Kalundborg Kommune. D. 6. december BBR-data indsamlet af Roskilde Universitet. PRÆSENTATION AF ULSTRUP Ulstrup er en landsby i Kalundborg Kommune, som ligger et stykke uden for Kalundborg by og ca. 4 kilometer fra nærmeste fjernvarmeledning. Ifølge BBR-data fra Kalundborg Kommune ligger der i alt 227 bygninger i Ulstrup hvoraf ca. 50% har oliefyr som primær opvarmningsform og derfor kan byen betegnes som olielandsby. I forhold til Kalundborg Kommunes strategiske energiplan er det vigtigt at finde en funktionel varmeløsning der kan integreres som en del af et kommunalt ejet forsyningsnet understøttet af Kalundborg Forsyning. Kalundborg Forsyning kigger efter muligheder for nye løsninger til de landsbyer i omegnen der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet i dag. Ulstrup ligger tæt på det nuværende fjernvarmenet og er derfor en god case. Med de 227 bygninger er Ulstrup for lille til at det giver økonomisk mening at trække fjernvarmerør fra kanten af fjernvarmenettet i Kalundborg ud til Ulstrup. Udover de økonomiske faktorer som tilbagebetalingstiden på fjernvarmerør, vil der også potentielt være dimensioneringsproblemer i forhold til kapacitet, fremløbstemperatur, m.m. hvis et traditionelt fjernvarmeprojekt skulle realiseres. Det gør økonomien i sådan et projekt endnu mere problematisk, hvorfor det er interessant at kigge på alternative løsninger til traditionel fjernvarme. Derfor vil der i denne case undersøges forskellige muligheder for kollektiv varmeforsyning, hvor der blandt andet kigges på de tekniske løsninger, finansierings- og driftsmodeller samt juridiske og tekniske barrierer. Ligeledes undersøges der også hvordan borgerinddragelsen kan gøres bedst muligt, i forhold til at afdække problemstillinger og beky-

24 24 mringer som borgerne har og dermed mindske en eventuel modstand for at bibeholde status quo. Fordelingen af opvarmningsformer (50 % oliefyr) gør også at Ulstrup er en lovende kandidat til en grøn, kollektiv varmeforsyning. I beregningerne er der som udgangspunkt antaget at 50 % af alle oliefyr (25 % af alle boliger), vil skifte til en ny kollektiv varmeforsyning. Tabel 1. Varmeforbruget, fordelt på varmekilderne Samlet areal m 2 Antal bygninger Netto behov MWh/år Brutto behov MWh/år Behov fordelt i % Drivhusgas tons/år Enhedsforbrug kwh/m 2 Fjernvarme % 0,0 Centralvarme, naturgas Cenralvarme, oliefyr Centralvarme, biomasse % 0, % 799, % 0,0 167 Elvarme % 142,4 126 Varmepumpe % 56,2 141 Andet % 0,0 125 Total % Billede fra Varmedatakatalog af Kalundborg Kommune. D. 6 december BBR-data indsamlet af Roskilde Universitet. LØSNINGER FOR ULSTRUP I casen er der arbejdet med 2 løsningsmuligheder for Ulstrup: FØRSTE LØSNINGSMULIGHED Forsyning af Ulstrup med kold fjernvarme (under 20 C) baseret på jordvarmeboringer, som leveres til de enkelte ejendomme, hvor temperaturen boostes med individuel væske til væske varmepumpe. Hvordan vil sådan en løsning helt konkret se ud? Et kollektivt forsyningsnet baseret på jordvarmeboringer er essentielt set et forvokset jordvarmeanlæg. Ved at lave det til en kollektiv løsning opnår man stordriftsfordele ved at de vandrette rør i distributionsnettet kan bidrage med varmeoptag og man derfor vil have brug for færre lodrette boringer. I forvejen er der brug for færre boringer jo flere huse der er tilkoblet, så alt i alt betyder dette at synergieffekter bidrager til en bedre driftsøkonomi samt en reduktion af investeringsbehov. Resten af løsningen er det samme som et jordvarmeanlæg. Man udnytter varmen fra jorden som er nogenlunde konstant henover året og bruger så individuelle væske til væske-varmepumper til at hæve temperaturen til opvarmning inde i husene. ANDEN LØSNINGSMULIGHED Forsyning af Ulstrup med kold fjernvarme (under 20 C) baseret på returvarme fra det eksisterende net, som shuntes/varmeveksles til ønsket temperatur og leveres til de enkelte ejendomme, hvor temperaturen boostes med individuel væske til væske varmepumpe.

25 25 Hvordan vil sådan en løsning helt konkret se ud? Returvarmeledningen fra det traditionelle fjernvarmenet i Kalundborg løber ca. 4 kilometer fra Ulstrup, og der er her en mulighed for at koble et system på, med enten varmeveksler eller shunt, udnytte returvarmen som varmkilde for Ulstrup. For at undgå de store investeringsomkostninger ved at lægge fjernvarmerør, kan varmen fra returledningen nedkobles til 20 C og løbe gennem vandledninger til Ulstrup og boostes ved individuelle varmepumper hos borgerne. Løsningen med vandrør er undersøgt i et tidligere projekt i Kalundborg Forsyning, hvor man kiggede på muligheden for at føre varme fra Kalundborg til Jyderup. Beregninger fra dette projekt viste at temperaturen kun ville tabe 1,5 C over 20 kilometer fra 25 C til 23,5 C. Hvorfor det er en meget relevant løsning at kigge på i dette projekt, da der kun er 4 kilometer fra returledningen frem til Ulstrup. Økonomisk forundersøgelse af valg af varmeløsning For at skabe et overblik over de mulige løsninger og de økonomiske beregninger i forbindelse med et eventuelt projekt er der i FURGY CLEAN Innovation-projektet lavet et beregningsværktøj, som der vil arbejdes videre med løbende. Beregningsværktøjet er lavet som et hjælperedskab til at; - Lave økonomiske overslag - Beregne indkomst-/betalingsmodeller - Sammenligne scenarier - Anslå udledning - Beregne forbrugerøkonomi Beregningsværktøjet kræver at man indtaster nogle stamoplysninger, såsom varmebehov, fysiske forhold i form af længde på rør, priser for varme (både indkøbs- og salgspriser), priser på udstyr, og lignende. Derefter beregnes selskabsøkonomiske nøgletal, såsom NPV (Net Present Value) eller nutidsværdi, tilbagebetalingstider, interne afkast, men ved samtidig at give et overskueligt overblik over økonomiske poster over tid. Det er derefter muligt at ændre på parametre og forudsætninger og få et svar med det samme på de økonomiske resultater. Dette er en uvurderlig hjælp for et muligt projektforslag, så man kan få et overblik over økonomien og se om et givent projekt er økonomisk forsvarligt inden man igangsætter rådgivere. Udover selskabsøkonomien, beregner værktøjet også brugerøkonomien. Her sammenlignes de gængse opvarmningsmetoder med traditionel fjernvarme og, på nuværende tidspunkt, er den kolde fjernvarme prismæssigt ens med traditionel fjernvarme. Dette gør at en forbruger hurtigt kan få et overblik over hvilken opvarmningsmetode der er billigst, eller bedst, for dem. Der er derudover også emissionsberegninger, samt pris per reduktion af mængde drivhusgas. SAMFUNDSØKONOMI Samfundsøkonomien er på nuværende tidspunkt ikke implementeret i beregningsværktøjet, men en samfundsøkonomisk beregning er påkrævet for fjernvarmeprojektering og gennemførsel og det forventes derfor at beregningsværktøjet vil indeholde en samfundsøkonomisk beregning på sigt. Beregningsværktøjet er udviklet ud fra BBR data fra området, Kalundborg forsynings takstblad for 2018 og teknologikataloget for individuel opvarmning. Alle beregninger er lavet ud fra det såkaldte standardhus hvor varmeforbruget ligger på 18,1 MWh årligt og hvor det opvarmede areal er på 130 m2. Beregningsværktøjet er lavet som et hjælpemiddel til økonomiske forundersøgelser og der tages forbehold for at priser og mængder varierer.

26 26 DISKUSSION AF CASERESULTATER OG TILGANGE De præsenterede hensigter i de tre cases har forskelligartede mål. Samtidig har de en fællesnævner i form af en tematisering af omstilling til grønnere varme i landsbyer. De tre forskellige projekter er i forskellige stadier, hvorfor deres resultater er svære at sammenligne, mens deres forskelle i tilgange i højere grad kan sammenlignes. PROJEKTPLANER Der foreligger ingen projektplan for Maugstrup casen. Tilgange her har været eksperimentelt understøttet af data og nøgletal fra BBR og litteraturstudier. Derimod, har IHK Flensborg og Kalundborg Forsyning hver især lavet en projektplan. IHK Flensborgs projektplan for distriktkonceptet i Tastrup

27 27 Kalundborg Forsynings Gant Chart for Ulstrup-projektet SAMMENLIGNING AF OMRÅDERNE I Tabel 1, er en del af de kriterier, som de tre cases er blevet valgt ud fra, opstillet mod hinanden. Det er med henblik på at synliggøre nogle af de kriterier som områderne oprindeligt er screenet ud fra. Ulstrup Maugstrup Tastrup Lokation Kalundborg Kommune Haderslev Kommune Flensborg Type Landsby Landsby Kommune Indbyggertal 429 Ca Husstande Primære bygningsår (b) /renoveringsår (r) Varmeforsyning 145 boliger og 185 lejligheder N/A erne Oliefyr (118). Ca. 4 km fra nærmeste fjernvarmeanlæg. Olie (47), luft-vand varmepumpe (20), direkte el-varme (17) og jordvarmepumpe 9) Fjernvarme, oliefyr og naturgas Sammenligningstabel af områderne

28 28 PERSPEKTIVERING I det følgende sammenholdes de tre cases med henblik på at belyse fordele og ulemper for de tilgange der er anvendt på casene. Metodemæssigt har både Ulstrup (UL) og Maugstrup (MA) projekterne brugt oplysninger fra BBR som et delgrundlag til screening af landsbyerne. Overordnet virker det til at tilgangen i Ulstrup (UL-casen) og Tastrup (TA-casen) har vægtet en systematisk og skemalagt tilgang højere end i Maugstrup (MA-casen) med projektplaner, vurderingsmatrix m.v. Dette afføder at det bliver nemmere at replicere deres metodemæssige framework til andre fremtidige projekter internt såvel som af eksterne aktører. Derimod, præsenteres der flere endelige resultater og beregningspotentialer i MA-casen. Om dette skyldes, at MA-casen er kommet hurtigere fra land med et større fokus på slutresultaterne end en bredere afdækning af mulighederne vides ikke. MA-casens præsentation af besparelsespotentialerne giver et bedre indblik i mulighederne med omstilling til grønnere varmeløsninger, hvor UL-casen nøjes med at præsentere løsningsforslagene uden angivelse af de mulige besparelsespotentialer. Derudover, vurderes Ulstrup projektet til at være mere omfattende og nuanceret anlagt i hvert fald i forhold til MA -casen. Denne vurdering bygger først og fremmest på, at UL-casen rummer flere aspekter end MA-casen, såsom udvikling af et beregningsværktøj. UL-casen giver dermed et større helhedsbillede af mulighederne. Inddragelse af flere forskellige interessenter har tydeligvis været en vigtig bestanddel i alle tre cases. Hvor især inddragelse af borgerne formodes at være rammeskabende for succesfulde projekter af denne type. Ved valg af olielandsbyer for potentielle fremtidige tilsvarende projekter, anbefales det med udgangspunkt i MA- og UL-casene følgende: 1. Screening af potentielle olielandsbyer sker i samarbejde med f.eks. det pågældende lokale forsyningsselskab eller kommune. Ligeledes kan data hentet fra BBR bruges til at få et overblik over, hvordan sammensætningen af varmeløsninger, boligareal, renoveringsår osv. forholder sig i specifikke områder. 2. Erfaringsindsamling fra tidligere projekter med lignende fokus. 3. Tidlig økonomisk screening af alternative varmeløsninger ift. om der er en mulig gunstig udsigt for husstanden og projektafhængigt potentielt også for f.eks. forsyningsselskabet. I tillæg bør estimater af energibesparelser af de undersøgte varmeløsninger overvejes. 4. Inddragelse af interessenter i lokalområdet, hvilket f.eks. kan være de lokale borgere. Interessenterne bør så tidligt som muligt og helst også løbende inddrages. 5. Opstil scenarier med forskellige konverteringer og varierende fordeling af varmeløsningstyper. 6. Besparelsespotentialerne af de valgte scenarier beregnes. Relevante nøgletal og indeksværdier bruges i denne forbindelse. 7. Overvej at offentliggøre projektet og dets resultater med henblik på vidensdeling. I forlængelse af punkt 1), kan olielandsbyer, som er uden for forsyningsnettet være et godt startsted at screene. Derudover, kan et screeningskriterie også være at over 50% af varmeløsninger skal være oliefyr denne fordeling er som allerede nævnt gældende for både MA- og UL-casene.

29 29 BARRIERER FOR UDBREDELSE AF GRØNNE VARMELØSNINGER FURGY CLEAN Innovation-projektet har igennem undersøgelsen identificereret forskellige barrierer for at udbrede grønne varmeløsninger generelt, men med udgangspunkt i Maugstrup casen. Økonomiske barrierer - Relativ større anskaffelsespriser på eksempelvis varmepumper og pillefyr end oliefyr og el-varme. - Dog lavere driftsomkostninger, men tilbagebetalingstiderne er stadig lange. - Små årlige besparelser ift. varmealternativernes anskaffelsespriser og serviceomkostningerne. Tekniske barrierer - Uoverstigelige renovering/ombygning af varmeinstallationer. - Det kræver en vis teknisk indsigt at kunne navigere mellem varmealternativerne og deres respektive fordele og ulemper. - Komplekse afgifts- og tilskudsstrukturer for varmealternativerne. Sociale og kulturelle barrierer - Mindre kendskab til nye, grønne varmeløsninger, eksempelvis er varmepumpen en black box. - Lille lokal erfaring med nye grønne varmeløsninger eksempelvis varmepumper gør at peer-to-peer effekterne ikke slår igennem. - Service og vedligeholdelse er komplekst og det frarøver forbrugerne noget af den frihedsfølelse, de får ved at kunne rode med det selv. Stedbundne barrierer - Relativ flere ældre og mindre vedligeholdte huse i olielandsbyerne. - Husenes værdi følger ikke med investeringsstørrelsen i grønne varmeløsninger i landområderne pga. generelt lavere huspriser end i byområderne. - Relativ dårligere lånefaciliteter fra bankerne.

30 30 KONKLUSION Landsbyerne er særegne både i forhold til geografi, nærhed til kollektive varmesystemer, husstandenes byggeår, bygningsintensitet, demografi mv. Dermed giver det også mening at have flere tilgange, som er tilfældet for de tre cases. Med andre ord One size doesn t fit all ift. energiomstilling af landsbyer. Vi ved at omstillingsprocessen af varmeløsninger er en længere proces. I den forbindelse er det oftest privatøkonomien, som man skal have i spil. Det kan være vanskeligt at gøre grønne varmeløsninger attraktive pga. lange tilbagebetalingstider pga. høje anskaffelsespriser og relativ små årlige driftsbesparelser. Det er en udfordring i landområderne fordi huspriserne ikke nødvendigvis kan bære investeringen og at bankernes lånefaciliteter er dårligere end i byområderne. De nye, grønne varmeløsninger gør også opbrud med landområdernes udpræget gør-det-selv -kultur. Det udfordrer forbrugernes egenrådighed og symboliserer afgivelse af frihed, kontrol og handlerum.

31 31 REFERENCER 1. Bolius, 2017: 2. CLEAN, 2017: 3. Dansk Energi, 2011: low.pdf 4. EFKM, 2018: 5. Energistyrelsen 2018: beregningsforudsaetninger_for_energipriser_og_emissioner_2018.pdf 6. Haderslev Kommune, 2019: 7. Ingeniøren, 2010: 8. Real Dania, 2012: file:///users/christianboysen/downloads/mulighedernes_land_enkeltsidet.pdf 9. Real Dania, 2018: Sparenergi.dk (a), 2019: Sparenergi.dk (b), 2019: Syd energi, 2019: Teknologisk Institut, 2014: file:///users/christianboysen/downloads/appendix%202%20-%20energi%20 i%20landomr%c3%a5der%20(in%20danish)%20(1).pdf 14. Videncenter for halm- og flisfyring, 2019: groen_ dansk/trae-dk16.pdf 15. CLEAN, 2019: CLEAN, 2017: EFKM, 2018: Real Dania, 2012: file:///users/christianboysen/downloads/mulighedernes_land_enkeltsidet.pdf 19. Real Dania, 2018:

32 Energiomstilling af landsbyer Casestudie af tre landsbyer i Danmark og Tyskland Design og produktion: Langenberg Grafisk