l/! i l / t / " ...,.,4., '/ " '-o;" / -:.'.',.. JERNL0SE KOMMUNE Lokal plan nr for hele Søstrup by.

Transkript

1 / " l/! i l / t...,.,4., '/ " '-o;" / -:.'.',.. JERNL0SE KOMMUNE Lokal plan nr for hele Søstrup by.

2 JERNLØSE KOMMUNE Lokalplan nr FOR HELE SØSTRUP BY INDLEDNING: Dette hæfte indeholder nogle forudsætninger og oplæg for udarbejdelse af lokalplan for Søstrup by. Oplægget tager sigte på at stadfæste en række forhold, der er nærmere beskrevet under lokalplanens formål. Meningen med at udarbejde en lokalplan er bl.a. at fastlægge, hvordan bygninger, veje, stier, beplantning m.v. skal placeres og udformes indenfor et bestemt område. Lokalplanen kan således være en detaljeret fysisk plan, men i dette tilfælde fastlægges også mere generelle bestemmelser for landsbyen og dens umiddelbare omgivelser. Lokalplanens lovgrundlag er kommuneplanloven, der trådte i kraft den 1. februar Hensigten med kommuneplanen er bl.a. at sikre borgerne mulighed for indflydelse og kendskab til den lokale planlægning. Derfor forpligtes kommunen til at udarbejde lokalplaner, før større anlæisarbejder kan igangsættes. Der kan dog være mange andre grunde til at udarbejde lokalplaner, f.eks. som her, hvor det er ønsket om at sikre det eksisterende fysiske landsbymiljøs fortsatte beståen. En lokalplan skal fremlægges som forslag for borgerne, inden den vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen. Der er derved skabt mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag, inden en plan træder i kraft. I dette tilfælde er lokalplanforslaget udarbejdet efter afholdelse af beboermøde den 12. februar 1985, og herefter møde med repræsentanter fra Søstrup beboerforening, hvor ønsker og krav blev drøftet. Det er således Jernløse kommunes ønske, at denne form for aktiv beboerdeltagelse vil medvirke til større forståelse for lokalplanarbejdet og forhåbentlig resultere i en bedre lokalplan.

3 REDEGØRELSE Lokalplanens forhold til den overordnede planlægning. 1 forslaget til kommuneplanen stk. 9.1 omtales Søstrup således: "I kommunen er der mange mindre landsbyer. Med undtagelse af Søstrup ligger de alle i landzone. Søstrup bibeholdes som byzone, og kommunalbestyrelsen ønsker derfor boligbyggeri i Søstrup henregnet ti 1 byzone-kvoten". 1 de generelle rammer for lokalplanlægningen i Søstrup gælder følgende: Boligområder: For områderne 4.B.l (Søstrup), 4.B.2 (Søndersted) og 4.B.3 (Igelsø) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen. En lokalplan for områderne skal sikre: a. b. c. d. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdets daglige forsyninger eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkning i forhold til omgivelserne. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 25, dog kan kommunalbestyrelsen, når særlige forhold taler herfor, tillade bebyggelsesprocent op til 40 på den enkelte ejendom. at bebyggelsen ikke opføres med mere end li etage. at der i området fastsættes regler for bebyggelsens udseende, således at ny bebyggelse kan indgå på en harmonisk måde i det eksisterende landsbymiljø, herunder placering på arealet med særlig hensyntagen til kirken og dens omgivelser. Lokalplan nr. 3.1 for et område i Søstrup er i overensstemmelse med rammerne. Nærværende lokalplan fastlægger endvidere to områder beliggende i landzone som bevaringsværdige. FORUDSÆTNINGER. Landsbyernes udviklingshistorie er et omfattende emne, der her kun skal strejfes. Planlægningen - eller de fornuftsmæssige overvejelser - gjaldt også landsbyens form. Landsbyens gårde blev lagt på rækker omkring forten og gadekæret. I de enkelte tilfælde ligger gårdene i to rækker langs en landsbygade, der udvider sig ved forten. Landsbygaden kan være nogenlunde lige, eller den kan have et slynget forløb. Uden for landsbyens tætliggende gårde og beplantede tofter strakte sig agerjorden, der indtil udskiftningen blev drevet i fællesskab.

4 Landsbyens opringelige karaktertræk: De bløde, landsskabstilpassede linier præger byen. Gårdene med deres tofter ligger samlet i rækker langs bygaden og omkring forten med gadekæret. Bygningerne ligger lidt hævet i forhold til omgivelserne. Der er en klar grænse mellem den tætte by og det åbne land. Omkring år 1800 ændredes billedet stærkt. Jordene blev udskiftet, og nogle af gårdene blev flyttet ud på den hidtil helt ubebyggede bymark. Skellene mellem ejendommene blev fortrinsvis lagt således, at de gårde der forblev inde i landsbyen, fik direkte adgang til deres jorde. En af løsningerne var den såkaldte stjerneudskiftning, ifølge hvilken hver ejendom fik et kileformet jordstykke, ganske smalt inde ved landsbyen, men stadig bredere udefter. Søstrup er et godt eksempel på netop stjerneudskiftningen. I mange landsbyer har hvert 3. eller 4. hus skiftet ejer i løbet af de seneste 5 år, og et salg giver næsten altid anledning til større eller mindre byggearbejde. Sammenligner man blot 10 år gamle fotografier med situationen i dag, er det umiddelbart iøjnefaldende, at denne byggeaktivitet ændrer landsbyens billede. Man må derfor bl.a. tage stilling til bevaringsspørgsmålene. Bevaringsinteressen bør ikke blot rette sig mod det enkelte hus, men mod større helheder. Ofte er det sådan, at de enkelte huse i landsbyen er ret neutrale og uden særlig arkitektonisk kvalitet, men tilsammen skaber de mange huse et helhedsbillede af stor værdi. Her vil alle nok være enige om, at denne situation skal bevares, og at alle ændringer af bebyggelsen må ske under videst mulig hensyntagen til de bygningskulturelle værdier. Det grønne er en meget vigtig del af landsbyens helhedsbillede - de store træer, de levende hegn og havernes beplantning. Det gælder både, når man oplever landsbyen udefra, hvor en gruppe store træer omkring kirken er en helt uundværlig del af byens profil - og inde i landsbyen, hvor træer og levende hegn mange steder præger billedet mere end bygningerne. De træer, man oprindelig plantede i landsbyerne, var brugstræer - såkaldt husholdningsskov, og mange træarter var repræsenteret. Nogle egnede sig til træsko, andre til økseskafter, køkkengrej o.s.v., hvorimod træ til bygningstømmer, vogne og møbler hentedes fra de omkringliggende skove. I haverne fandtes fortrinsvis frugttræer. Stedsegrønne træer sås slet ikke i landsbyerne.

5 KOMMUNALBESTYRELSENS HENSIGT MED PLANEN. Som nævnt indledningsvis er nærværende forslag udarbejdet efter aktiv beboerdeltagelse, hvilket har resulteret i nogle ændringer i forhold til tidligere planlægning. Man ønsker at fastholde og forbedre de fysiske forhold, der tilsammen danner rammen for Søstrup. Man ønsker derfor gennem nærværende lokalplan, dels at sikre en bestemt udformning af ny bebyggelse, dels at fastlægge bestemmelser ved ombygningsarbejder på eksisterende ejendomme. Søstrup kirkes smukke og centrale placering i landskabsog bybilledet fastholdes af de såkaldte Provst Exner fredninger, og nærværende lokalplan ændrer ikke disse forhold. il / / " " :",,,(t' {/; /',,.,/;,I.," '.' 'I.'. 'tf'-..' : I,.:',." / l,,i,4,,," Søstrup kirke mod syd, set fra Søstrupvej Man ønsker at fastlægge placering og retningslinier for det planlagte stisystem og fastlægge placering af busvigepladser. Man ønsker endvidere at åbne mulighed for en ny bebyggelse på matr. nr. 8 p Søstrup. Man ønsker at sikre tre områder af landskabsmæssige værdi i deres nuværende form og udseende. Områderne er og forbliver i landzone. Et dominerende træk i Søstrup er den klare grænse i form af træer, kratagtig bevoksning, stengærder m.m. mod det åbne land. Man ønsker derfor med nærværende lokalplan at sikre, at de værdifulde træk i beplantningen bevares. En lokalplan kan ikke i sig selv sætte en udvikling i gang, den kan ikke fremtvinge en handling, men skal fungere som et planlægningsværktøj, der anviser, hvilke retningslinier en given aktivitet skal følge.

6 Lokalplanens retsvirkninger., Efter kommunalbestyrelsens endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen jfr. kommuneplanlovens 31, kun udstykkes eller bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemm~lser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre betydende lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. OMRADE- OG ZONEFORHOLD. Området afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter alle matrikelnumre, der er nævnt i 2.

7 JERNLØSE KUMMUNE Lokalplan nr ~OR Bil ag HELE SØSTRUP BY Kortbilag nr. l: Lokalplanens grænse. Kortbilag nr. 2. Samlet oversigt med benævnelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af ) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1. LOKALPLANENS FORMAL. Lokalplanen har til formål: 1.1 at sikre en bevaring af det eksisterende fysiske landsbymiljø, 1.2 at forbeholde omradet til boligformål, jordbrugsfirmai, erhvervsformå 1 og offent1 i ge formå 1, 1.3. at sikre, at ny bebyggelse i omradet får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø, 1.4 at bevare eksisterende karakteristlske bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse at særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, 1.b at bevare karakteristiske træer, hegn, diger m.v., 1.6 at etablere et stisystem og busvigepladser, 1.7 at åbne mulighed for etablering af et medborgerhus, 1.B at sikre visse landskabelige værdier. 2. OMRADE- OG ZONESTATUS. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag l med en kraftig prikket begrænsningslinie. 2.2 Området omfatter matr. nr. 2c, 2d, 2f, 2h, 2i, 2k, 21, 2m, 2n, 20, 2p, 2q, 2r, 2s, Ila, llb, llc, Ild, Sasserup by, Søstrup og 3a, 3b, 3d, 3e, 3g, 3h, 3i, 3k, 31, 3m, 3n, 4a, 4b, 4c, 4d, 4e, 4f, 4g, 4h, 4k, 41, 4n, 40, 4p, 4s, 4t, 4u, 4v, 4x, 4y, 4z, 4æ, 4ø, 4aa, 4ab, 4ac, 4ad, 4ae, 4af, 4ag, 4ah, 4ai, 4ak, 4al, 4am, 4an, 4ao, 4ap, 4aq, 4ar, 4as, 4at, 7e, 7f, 7g, 7i, 7k, 8a, 8d, 8h, 8i, 8k, 8m, 8n, 8p, 8q, Bu, 8v, 8x, 8y, 8z, loa, loc, 15a, 15b, 15c samt del af matr. 40, 6a og 8æ Søstrup by, der alle er beliggende i byzone. Endvidere omfatter lokalplanen følgende områder af bevaringsmæssig værdi: Del af matr. nr. la, 7a Søstrup by, samt hele matr. nr. 4q Søstrup by, der alle er beliggende i landzone.

8 2.3 Lokalplanens område opdeles i følgende områder: Område A - JORDBRUGS FORMAL Område B - BOLIGOMRADE Område C - OFFENTLIGT OMRADE - OG FÆLLES GRØNT OMRADE. IKKE OFFENTLIGT Område D - OMRADER AF LANDSKABSMÆSSIG VÆRDI. 3. OMRADERNES ANVENDELSE: 3.1 Indenfor lokalplanområdet er beliggende landbrugsejendomme med husdyrhold, hvorfor eksisterende og fremtidige ejendomme må tåle de naturlige lugte og lyde, der følger heraf. 3.2 Område A De ejendomme, der er forbeholdt til fortsat jordbrug, må kun anvendes til landbrug, gartneri m.v., og der må kun opføres bygninger til disse formål. Ved eventuel nedlæggelse af en bygning kan denne efter kommunalbestyrelsens godkendelse indrettes til andet erhverv. 3.3 Område Bl og B4. Anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun være åben, lav bebyggelse. 3.4 Der må dog tillige opføres bebyggelse til kollektive, evt. offentlige formål, butikker til byens daglige forsyning samt til liberale erhverv. Evt. værksteder må kun indrettes i eksisterende bebyggelse. 3.5 Område 82. Område 82 er identisk med lokalplan nr Lokalplan nr er fortsat gældende.

9 3.6 Område B3. Anvendes til boligformål i h.t. følgende bestemmelser EJENDOMMENS BENYTTELSE Der må på parcellerne kun opføres åben og lav boligbebyggelse bestående af fritliggende parcelhuse, som kun indeholder en enkelt beboelse og i forbindelse hermed udhuse og garager, som sædvanligt er nødvendigt til eget brug for ejendommens beboere. På samtlige parceller skal arealer mellem vej og bebyggelse på parcellerne holdes som prydhave, hvorved bemærkes, at der må plantes enkelte træer og buske. Hække langs vej skal holdes i en højde på maximalt 1,4 m over fortovs bagkant og skal plantes i en afstand af 30 cm fra skel På parcellerne må ikke indrettes butik eller udsalg, eller drives handel, beværtning, ~æstgiveri, fabrik, vognmandsforretning, værksted eller anden art af erhvervsvirksomhed, ligesom det ikke er tilladet at benytte grunden til oplagsplads, afbindingsplads eller lignende. Uanset foranstående bestemmelse kan der på ejendommen drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksomheden drives af den der bebor den pågældende bolig, og når virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning og lign., se iøvrigt 9), kvarterets præg af boligkvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremskalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom, se Ubebyggede parceller skal holdes ryddede og fri for affald og lignende samt for ukrudt. Ved overtrædelse af disse bestemmelser kan kommunalbestyrelsen foretage oprydning og fjerne ukrudt for ejerens regning. Efter sket bebyggelse af en parcel skal denne anlægges og vedligeholdes som have.

10 3.6.3 På hver parcel skal være parkeringsplads incl. evt. carport eller garage for et automobil ud over de hjemmehørende, dog mindst 2 og højest 3 parkeringspladser. Kun indregistrerede personbiler, eller motorvogne på indtil 2000 kg. totalvægt må til stadighed være henstillet på parcellen UDSTYKNING OG TILBAGEKØBSR~T Sålænge en parcel er ubebygget, kan den ikke handles frit, men skal, forinden den kan afhændes til trediemand, tilbydes kommunen til samme pris, som køber har betalt, og uden tillæg af nogen art som f.eks. skødeomkostninger, skatter, afgifter, renter o.s.v. Parcellerne må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke ændres ved yderligere udstykning eller skelforandring Parcellerne sælges til opførelse af et beboelseshus, og ibrugtagningstilladelse skal være udstedt senest 3 år efter overtagelsesdagen. Hvis denne bestemmelse ikke overholdes, har kommunen ret til at forlange sig parcellen tilbageskødet til samme pris, som køberne har erhvervet den til og uden tillæg af nogen art, jfr , herunder til dyrkning, beplantning eller eventuelt på arealet opførte bygninger, hvilke genstande køberen dog frit kan fjerne på betingelse af, at arealet afleveres i opryddet og jævnet stand. Dokumenterede udgifter til lovligt hegn kan dog refunderes Overskydende jordfyld, der bortføres fra parcellen, skal om det ønskes, uden vederlag stilles til kommunens disposition og aflæsses på de anviste pladser BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 'Bygninger må kun opføres med een etage med udnyttet tagetage. Afstanden til vejskel skal være mindst 5 m.

11 3.6.8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Udvendige bygningssider, herunder tage, må kun fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne (okker, disiena, umbra, engelskrødt), eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Til døre, vinduesrammer, skodder og sokler og lign. mindre bygningsdele kan dog også andre farver anvendes. Tegls og træs naturlige farver tillades både til tage og ydervægge. Ved eventuel overtrædelse af disse bestemmelser kan kommunalbestyrelsen for ejerens regning foretage de ændringer ved bygningerne, som efter kommunalbestyrelses bestemmelse bør foretages, for at bygningernes udseende opfylder ovennævnte krav Det er ikke tilladt ved skiltning eller på anden måde at bryde kvarterets præg af et rent boligområde. Facadebelysning, reklamebelysning, samt flagning og skiltning i erhvervsmæssig øjemed må ikke finde sted, herfra undtages dog navneskilte med en større på indtil 0,1 m 2, der må opsættes i eet eksemplar. Skiltet må ikke udføres i neonrør eller fluorescerende materialer VEJE OG STIER Kvarterets veje anlægges af kommunen som offentlige veje. Endelig overfladebelægning af veje og anlæg af fortove udføres først når et efter kommunalbestyrelsens skøn passende antal parceller er bebyggede. Det på deklarationsridset viste fællesareal, inc1. stier, der udgør en del af matr. nr. 4 q udlægges som grønt område, det tilskødes den grundejerforening, der skal dannes af grundejerne inden for udstykningen.

12 De eventuelle vejskråninger tilhører matrikulært den tilstødende parcel og skal vedligeholdes og renholdes af vedkommende grundejer. Grundejerne er berettiget til at udføre plantestensmure, stensætninger og lign. flytbare mure langs vejskellet, hvorimod støbte mure m.v. kun vil blive tilladt mod fjernelsesdeklaration. For parceller, der er lavere beliggende end fortovsarealet, skal eventuelle plantestensmure m.v. placeres mindst 0,5 m bag skel, således at der fremkommer en banket i fortovets højde, hvorpå en eventuel hæk - jfr. dog kan anbringes. Såfremt plantestensmure m.v. udføres inden vejanlæggets afslutning, d.v.s. inden der er udført fortovsbelægning, er kommunalbestyrelsen unden ansvar for eventuelle skader, der fremkommer ved arbejdets udførelse, og det påhviler den enkelte grundejer at skaffe sig de fornødne oplysninger om den fremtidige fortovskants nøjagtige højdebeliggenhed. Tilsvarende gælder for udførelse af hegn og låger, inden fortovsanlægget er færdiggjort. Dersom der fremkommer skråninger mellem 2 parceller, skal overkanten af skråningen ligger i skellet, idet den lavere parcel skal tåle skråningen, der ikke må have større hældning en 1:2. Skråninger mod nabos kel til højere beliggende parcel skal have overkant 'svarende til naturligt terræn. Disse bestemmelser skal ikke være til hinder for, at naboejere frivilligt træffer anden aftale om skråninger Ejere af parceller er pligtige til ud for parcellerne i vejens halve bredde at renholde, udføre snekastning samt bortskaffe sneen fra fortov og råbatter - herunder en gang ugentlig i sommerhalvåret at foretage græsslåning på evt. græsrabatter - samt i glat føre at gruse fortovet i henhold til politivedtægen. Ansvaret for pasning af fortov og rabat påhviler grundejerne hver for sig, indtil grundejerforeningen eventuelt har påtaget sig dette ansvar.

13 Stier og grønne områder skal vedligeholdes Og renholdes af grundejerne i fællesskab indtil grundejerforeningen er stiftet, hvorefter pligten påhviler foreningen. Udføres disse arbejder ikke på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde, kan kommunalbestyrelsen lade de nødvendige arbejder udføre for grundejernes eller grundejerforeningens regning HEGN For parcellens indhegning gælder foruden bestemmelserne i hegnsloven følgende: Lodsejerne har sædvanlig hegnspligt over for naboparcellerne, og en lodsejer skal senest l år efter byggeriets færdiggørelse i skellet til naboparcellerne plante ubrudt levende hegn. Anden form for hegn, herunder raftehegn, mur eller lignende, må kun udføres efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunen er ikke pligtig til som ejer af u solgte grunde at deltage i udgifterne til hegn. Findes der ved købet hegn til en eller flere naboparceller, er køberen pligtig på anfordring at refundere ejerne af de enkelte naboparceller halvdelen af afholdte udgifter til sædvanligt hegn. Ejeren er pligtig til til enhver tid at vedligeholde de til hans parcel hørende hække og i fornødent omfang udføre efterplantning og anden udbedring ved skader uanset disses årsag. Hække skal klippes mindst een gang om året. Låger eller portlåger, der anbringes ud mod vej eller sti må kun åbnes indad VANDVÆRK Parcelejerne er pligtige at være medlem af Holbæk komm~nale Vandværk og er som følge heraf undergivet vandværkets vedtægter og de i medfør heraf fastsatte regler, herunder pligt til at betale bidrag til vandværket.

14 KLOAKERING 1. Kloakering af parcellerne er foretaget med indføring af stikledning på parcellerne. 2. Fremtidig vedligeholdelse af hovedledningerne foretages af Jernløse kommune, medens stikledninger og andre nødvendige installationer på parcellerne foretages af de enkelte parcelkøbere EL-FORSYNING, BELYSNING OG TV-ANLÆG 1. Parcellernes forsyning med elektricitet skal ske ved jordkabler fra de af NVE opsatte kabelskabe efter nærmere anvisning fra NVE. 2. Parcelejerne afholder selv udgifterne til tilslutningskabler og tilslutningsafgift. 3. Parcelejerne skal tåle, at de for gadebelysning og eftersyn nødvendige master og elarmatur og kabel skabe anbringes i vejskel. 4. Gadebelysning udføres som parkbelysning i overensstemmelse med et af kommunen godkendt projekt og vedligeholdes fremover af kommunen. 5. Parcellerne forsynes med stik til fælles TV-antenneanlæg og grundejerne har pligt til at tilslutte sig dette anlæg og betale dets driftsudgifter FORSYNINGS-OG AFLØBSLEDNINGER Parcelejerne skal tåle de for områdets byggemodning nødvendige forsynings- og afløbsledninger over for deres grunde. Bestående drænledning skal henligge uforstyret, og der skal gives de påtaleberettigede eller den, de hertil bemyndigede, adgang til eftersyn af anlægget, samt til at foretage rensning, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, i det omfang de finder det nødvendigt. Under forudsætning af Jernløse kommunes godkendelse kan der gives tilladelse til en ændret linieføring i drænledninger.

15 GRUNDEJERFORENING Parcelejerne er pligtige til at være medlem af en lokal gundeejerforening, når denne oprettes, hvilket efter kommunens forlangede, skal finde sted senest, når der for halvdelen af parcellerne er udstedt byggeattest. Foreningens vedtægter, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen samt de i medfør af vedtægterne fastsatte regler, er bindende for medlemmerne, herunder også pligt til at betale kontingent. Foreningens formål er at varetage fælles grundejerinteresser udadtil og indadtil, samt sørge for, at bestemmelser om orden og vedligeholdelse af fortove, rabatter, hegn, stier og grønne områder overholdes som anført i nærværende lokalplan. Stiftende generalforsamling skal indkaldes med 1 måneds varsel, og alle valg og afstemninger foregår ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte. Kommunen er berettiget til, når grundejerforeningen er stiftet, at afkræve, at grundejerforeningen modtager skøde på det i nævnte grønne område, der i så fald tilskødes grundejerforeningen vederlagsfrit, idet grundejerforeningen alene skal betale omkostningerne ved adkomstens berigtigelse og eventuelle udstykningsomkostningerne. Kommunen er ligeledes berettigede til, når grundejerforeningen er dannet, at afkræve at grundejerforeningen overtager fællesantennemasten og-anlæg vederlagsfrit, hvorefter fremtidig vedligeholdelse påhviler grundejerforeningen. Efter grundejerforeningens overtagelse af fællesantenneanlægget, er foreningen pligtig at efterkomme ønske fra grundejerne udenfor udstykningen om tilslutningen til anlægget imod betaling af en af kommunalbestyrelsen godkendt pris Den udstykkede ejendom ligger omgivet af landbrugsejendomme med husdyrshold, hvorfor parcelejerne må tåle de naturlige lugte og lyde der følger heraf.

16 3.7 Område Cl. Offentligt område, Søstrup Kirke. 3.8 Område C2. Fælles grønt område. Off. område - gadekær. 3.9 Område C3. Fælles grønt - ikke off. område. Området må ikke bebygges, og evt. aktiviteter på området skal foretages af beboerforeningen Område D. Området af landskabsmæssig værdi, der skal bevares i deres nuværende form og udseende. Områderne er og forbliver i landzone. Område D 1 og D 2 må ikke bebygges. I område 03 kan der i ekst. bygninger etableres værksteder, dog skal kommunalbestyrelsens godkendelse indhentes i hvert enkelt tilfælde. 4. UDSTYKNING. 4.1 I lokalplanens område må der ikke foretages udstykning uden særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 4.2 Bestemmelsen i stk. 4.1 gælder ikke for de ejendomme, som er forebeholdt til fortsat jordbrugsformål, jfr. kommuneplanlovens 18, stk Ved udstykning og bebyggelse af matr. nr. 8p Søstrup skal der udarbejdes retningsgivende bebyggelsesplan som bilag til nærværende lokalplan. 5. VEJ- OG STIFORHOLD. 5.1 Det eksisterende vejforløb opretholdes med sin nuværende bredde og forløb. Ved indfaldsvejene skal der sikres mulighed for etablering af foranstaltninger til nedbringelse af hastigheden på vejene. Disse foranstaltningers udformning fastlægges i et vejprojekt.

17 5.2 Der udlægges en cykel-/gangsti med et forløb som vist på kortbilag 2. Stien udlægges i en bredde på 2 m. Ved v.jskel placeres stien l m fra skellet. 5.3 Nye busvigepladser udlægges som vist på kortbilag LEDNINGSANLÆG. 6.1 Ved nybyggeri må el-ledninger, herunder til belysning af udvendige arealer, ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING. 7.1 Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstiger 25. Kommunalbestyrelsen kan dog, når særlig forhold taler herfor, tillade bebyggelsesprocent op til 40 på den enkelte ejendom. 7.2 Bygninger må ikke opføres med mere end en etage og udnyttelig tagetage. Højden fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes, bortset fra gavl trekanter, må ikke overstige 3 m og skal min. være 2,1 m. 7.3 Tagene skal være symmetriske sadeltage, hvis vinkel meo det vandrette plan skal være mellem Avls- og driftsbygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften, kan tillades opført med større højder, såfremt det ikke strider mod lokalplanens formål om bevaring af landsbymiljøet. Indenfor Naturfredningslovens 47 b må bygninger dog ikke opføres med større højde end 8,5 m. FOR OMRADE A, B og C. 7.5 Enhver mindre byggesag, som omhandler carporte, garager, ombygninger, småhuse m.v. skal forelægges bygningsmyndigheden. 7.6 Bygninger beliggende indefor delområderne, må derfor ikke nedrives, ligesom ombygning eller anden ændring af det ydre ikke må finde sted, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil.

18 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN. 8.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt t i lfæ 1 de. 8.2 Udvendige bygningssider, herunder sokler må kun fremtræde i farver dannet af hvidt, sort og jordfarverne (jordfaverne er: okker, dodenkop, umbra, brun umbra, sienna). Til døre, vinduesrammer, skodder og lignende mindre bygningsdele kan andre farver dog anvendes. 8.3 Tagene skal dækkes af stråtag, tegl, cementtagsten eller materialer af karakter som tegl i jordfarver, tegl rødt, teglgult, brunt eller sort. 8.4 Ved ombygning skal vinduernes oprindelige størrelser og formater fastholdes, således at døre og vinduer fremtræder som huller i den sammenhængende murflade. Vinduer skal ligeledes udføres som sprossevinduer, under hensyntagen til brandmyndighedernes bestemmelser vedr. brandredning. 9. UBEBYGGEDE AREALER, BEVARING AF TRÆBEVOKSNINGER. 9.1 Den eksisterende terrænform må ikke ændres i forbindelse med bebyggelse, tekniske anlæg eller andre indgreb. 9.2 De på vedhæftede kort nr. 2 med særlig signatur viste træer, hegn og stendiger må ikke fjernes, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil. Istandsættelsen af stengærder skal foretages på den traditionelle måde, d.v.s. at stenene ikke må støbes sammen med cementmørtel, men der må være mulighed for en vild bevoksning mellem stenene. 9.3 Gadekæret skal bevares, men ikke nødvendigvis i sin nuværende form. En løsning, der ville få gadekæret til at passe smukkere ind i landsbybilledet, ville være at foretage en oprensning, at fjerne eventuelt dynd, og at lægge en sandbund med jævnt skrånende sider, så vanddybden blev ganske ringe og dermed næsten ufar- 1 i g

19 9.4 Ved kirken er de på kortbilag 2 skraverede områder omfattet af de såkaldte Provst Exner fredninger. Generelt gælder for disse fredninger, at der på arealerne ikke må opføres bygninger, master, skure 0.11gn, eller foretages beplantning med højtstammede træer. 9.5 Den nuværende arealdisponering omkring kirken bevares. Bortset fra ombygninger og mindre tilbygninger til de eksisterende huse omkring kirken, kan der ikke foretages nybyggeri ved kirkens nære omgivelser. 10. FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN Nye boliger i lokalplanområdet skal tilsluttes fællesantennen Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens anvisninger. Således vedtaget af den 19. juni kommunalbestyrelse,t;nielsen kommunaldirektør C;~~ I henhold til 27 i lov om kommuneplan har kommunalbestyrelsen den godkendt foranstående lokalplan endeligt. Jernløse den r (?Æ7~1'- /Eigil Nielsen I~ kommunaldirektør ft~1-.,d~tt

20 Foranstående lpkalplan nr begæres tinglyst på matr. nr. 2 e, 2 d, 2 f, 2 h, 2 i, 2 k, 2 l, 2 m, 2 n, 2 o, 2 p, 2 q, 2 r, 2 s, 11 a, 11 b, 11 e, Il d, Sasserup by, Søstrup og.3 a, 3 b, 3 d, 3 e, 3 g, 3 h, 3 i, 3 k, 3 l, 3 m, 3 n, 4 a~ 4 b, 4 e, 4 d, 4 e, 4 f, 4 g, 4 h, 4 k, 4 l, 4 n, 4 o, 4 p, 4 s, 4 ~,' 4 u, 4 v, 4 x, 4 y, 4 z, 4 æ, 4 ø, 4 aa, 4 ab, 4ae, 4 ad, 4 ae, 4 af,4 ag, 4 ah, 4ai, 4 ak, 4 al, 4 am, 4 an, 4 ao, 4 ap, 4 aq, 4 ar, 4 as, 4 at, 7 e, 7 f, 7 g, 7 i, 7 k, S a, S d, S h, S i, S k, S m, S n, S p, S q, S u,s v, S x, S y, S z, lo a, lo e, 15 a, 15 b, 15 e, 6 s, 8 æ, l s, 7 s og 4 q Søstrup by som byrde. den " ~ Otto R W.. nhj""\aoclt' Nvlt\rv I Q 141;0 r< Ah,.nh~H'n J(

21 . --'. +' I.'r'~ ( " I C ~!J 5 ' ' J 'I '... I, r----- o ---,, ; ;:) '... I " itfd' ~ :""- t I J J I -... ~ \-.. ~ -.::: ::::: ::: I I I I I o" I - ~..:! :. I I f4l._ : : I I n, "'l I "" I, _,-,'::li + -r--~- I I l tjj lj~ ' : 2 i ~ I \\ t, o I.<--1-,...J I : I l,,- I.'~.-. \ I. \ -- \ ",,l. 1-.,: 4000,,,, \ l ' j I : \ I ~.. \, I T IKORTBILAG NR,' ---;-- I LOKALPLAN GRÆNSE. I LOKALPLANGRÆNSE VED BYZON.h. jibevaaingsv. RDI GT VED OMRÅDE) LAND ane \ \

22 a.r)l,.ite.)i,.t m.a." $Oro~i ua dles!!. da.1& tlt a.httl\lli.03.. tl36t 21 område'" O område 81 omflde82 om fåde83 OOlrAde B4 omrmec 1 Qrrlråde C2 Qf'nfllde C3 cxnrådedl O (lmlåde 02 område 03 -~-_..._ :'-."'; OHU DE B 2 LOULPlAII lui. J.l., \..... ""... OH""OE OZ ~, \, o., 1.\.\,I.LJ lo loliq!aliio XlIIO. ItlSl1GltEDSDLMPE rouiistj,\..tiiuii.ie S9Slll UP,,,U tll JOKS. EXIIEII fil BUsvtG&p\..1DSU sttfoill. U fl\..\..es GIII"T Off. fl\..\..esll L.EvtIlDE IIEeM S1E11C llldel lo!it1h\.."c 111

23 88 I{J I.,. S~ <- J" / 90; ( 13 ej, (/).I',~/ '1b ~ -----,,, /~ - / ~, fa!2 _~ --- " / \ 2 \ \ \ 2 t " " l' ",r "\ \.pg --- S4ss. '" ~ - - E:Rup S8srRUp... "' :: ' 'l f'c! / / 4 r, a 29: j -- 7f 39.:::.:::-.: "- u luizdeb