Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede"

Transkript

1 Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie Kronbæk Jensen Vejleder: Ester Gregersen Anslag: Dato:

2 Indholdsfortegnelse Del Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metode og afgrænsning... 5 Definition... 5 Valg af videnskabsteoretisk tilgang... 6 Målgruppe... 6 Valg af teori... 6 Valg af empiri... 8 Analyse... 8 Diskussion og handletiltag... 9 Konklusion... 9 Videnskabsteoretisk tilgang... 9 Målgruppe Del Teori og analyse Teori omhandlende anerkendelse ifølge Møller og Kragh-Müller Analyse ud fra Møller og Kragh-Müllers anerkendelse Opsummering Teori omhandlende anerkendelse ifølge Honneth Analyse ud fra Honneths anerkendelse Opsummering Delkonklusion: Møller, Kragh-Müller og Honneth Teori omhandlende magtdimensioner ifølge Christensen og Jensen Analyse ud fra Christensensen og Jensens magtdimensioner Opsummering Teori omhandlende magt ifølge Foucault Side 2 af 57

3 Analyse ud fra Foucaults magt Opsummering Delkonklusion: Christensen og Jensen samt Foucault Teori omhandlende professionel omsorg ifølge Sørensen og Kirkebæk Analyse ud fra Sørensen og Kirkebæks professionelle omsorg Opsummering Del Diskussion og handletiltag Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 57

4 Del 1 Indledning I den pædagogiske praksis har vi erfaret, at der opstår dilemmaer vi som pædagoger må forholde os til. Disse dilemmaer fremkommer ofte, heriblandt i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne. Vi har erfaret at især magt, omsorg og anerkendelse kan være dilemmafyldte aspekter at arbejde med. Det er nogle vilkår, som vi bør gøre os nogle overvejelser om for at udføre vores arbejde på bedst mulig vis. Vi er ikke de eneste, som ønsker at belyse disse dilemmaer. Maj-Brit Daugbjerg Hoffmann 1 undersøger i undersøgelsesrapporten Hverdagsliv, kommunikation og interaktion i botilbud for svært udviklingshæmmede 2 ligeledes, hvordan der igennem projektet Det Ka Nytte 3 opnås udviklingsmuligheder for borgeren med nedsat funktionsevne. Der fokuseres på at se borgeren som værende et individ med ressourcer og mulighed for udvikling via en særlig støtte. Denne udvikling skal derfor ske i samarbejde med borgeren og tage udgangspunkt i dennes ønsker. Derudover belyses et opgør med den tidligere gængse opfattelse af borgeren, som værende fastholdt i et bestemt udviklingstrin. I tråd med dette, finder vi det interessant at undersøge, hvorledes den professionelle omsorg kan være udviklingsstøttende samtidig med, at der praktiseres en anerkendende tilgang, da vi har erfaret at denne tilgang ofte benyttes i pædagogisk praksis. Idet pædagogen skal yde en professionel omsorg, og gøre brug af en anerkendende tilgang, ser vi, at der er en mulighed for, at et magtperspektiv samtidig kommer til udtryk. Denne sammenlægning af disse begreber vil unægteligt føre til dilemmaer i den pædagogiske praksis. Vi har erfaret, at mange pædagoger oplever anerkendelse som værende en tilgang, der fremstår positivt mens magt derimod er negativt ladet, og derfor ikke en egenskab pædagoger i praksis vil vedkendes. Dette kan skyldes, at magt tidligere har været forbundet med fysisk magtudøvelse. Dog gør Annemarie Højmarks 4 1 Det har ikke været muligt for os, at finde relevant viden, om Hoffmans faglige baggrund 2 Udarbejdet i tilknytning til projekt KvaliKomBo: 3 Det Ka Nytte startede i 1986 som et projekt med blandt andet formålet om, at forbedre mennesket med nedsat funktionsevnes livskvalitet og udviklingsmuligheder 4 Antropolog og pædagog Side 4 af 57

5 undersøgelsesrapport Om tilsætning og opfindsomhed 5 det tydeligt, at der forekommer andre former for magt i den pædagogiske praksis. Denne magt opstår, ifølge Højmarks undersøgelse, i pædagogens intervention i borgerens liv, hvilket vi ligeledes mener, er et vilkår i den pædagogiske praksis. Højmarks undersøgelse viser, hvorledes pædagogen manipulerer borgeren, hvilket ikke ses i en negativ sammenhæng, men i stedet at pædagogen med denne magt, forsøger at ville borgeren det bedste. Ud fra vores erfaring i praksis, samt inspiration fra disse undersøgelsesrapporter, vil vi med vores bachelorprojekt undersøge, om det er muligt at yde omsorg og derudover indgå i en anerkendende relation, når der er magt til stede i den pædagogiske praksis. Dette fører os til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke dilemmaer opstår der i forbindelse med at yde en professionel omsorg og have en anerkendende tilgang under de magtvilkår, der er til stede i den pædagogiske praksis? - Her med fokus på borgeren med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne på et dagcenter efter Servicelovens Metode og afgrænsning I følgende afsnit vil vi beskrive dette bachelorprojekts opbygning samt vores videnskabsteoretiske tilgang. Vi vil præsentere vores målgruppe og vores valgte teoretikere samt deres begreber og vores begrundelser for at vælge disse. I forlængelse af de enkelte teoriafsnit vil vi analysere på udvalgte logbogseksempler og afslutningsvis diskutere og konkludere på bachelorprojektet. Definition Da vores logbogseksempler 7 omhandler kvindelige pædagoger, vil vi i dette bachelorprojekt omtale pædagogen som hun. Derudover vælger vi i vores logbogseksempler, at omtale de involverede parter ved navn. Navnene er opdigtet, for at anonymisere de involverede. Vi vælger derudover at benævne mennesket med nedsat 5 eger/forskning_specialx2d-og-socialpaedagogik_ _ebog-om-tilsaetning-ogopfindsomhed.pdf 6 Se bilag 1 7 Se bilag 4 og 5 Side 5 af 57

6 funktionsevne som borger, da denne er borger i vores samfund. Vi er opmærksomme på, at vi kalder borgeren for denne og pædagogen for hun, igennem vores bachelorprojekt. Dette kunne lige så vel have været omvendt. Derudover vil vi i vores analyse, diskussion og konklusion omtale mennesket som værende et individ, selvom vi er bevidste om, at vores teoretikere bruger andre benævnelser. Valg af videnskabsteoretisk tilgang Vi vil redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang for dette bachelorprojekt. Denne tilgang er den hermeneutiske. Denne tilgang defineres af Ulf Brinkkjær og Marianne Høyen samt Bo Jacobsen m.fl. Ud fra hermeneutikken får vi mulighed for, at undersøge forskellige perspektiver i praksis og dermed udvide vores horisont. Det er efter vores mening nødvendigt at pædagogen er bevidst om, at der hersker forskellige forståelse af praksis. I mødet med eventuelle nye perspektiver opnår vi bevidsthed om eget perspektiv og dermed en eventuel ny forståelse. Dette møde mellem perspektiver vil opstå ud fra vores analyse, og vi vil derfor blive i stand til at udvide vores forståelseshorisont og opnå ny forståelse i forhold til vores problemformulering. Målgruppe Vi vil i dette afsnit definere målgruppen for vores bachelorprojekt. Dette vil vi gøre, for at opnå en viden omkring, hvad det vil sige at være menneske med nedsat funktionsevne. Vi vil præsentere en definition af målgruppen, men vil ikke komme ind på en beskrivelse af de enkelte diagnoser, der kan forekomme hos borgeren. Vi vil i dette afsnit være opmærksomme på, at vi ikke kan generalisere borgeren, men må opfatte ethvert menneske som unikt. Derfor har diagnoserne ingen indflydelse på vores bachelorprojekt. Valg af teori I vores teoriafsnit vil vi belyse forskellige relevante teorier og begreber, for at give en så dækkende og nuanceret teoretisk forståelse af praksis som muligt og samtidig få bedst muligt svar på vores problemformulering. Side 6 af 57

7 For at få svar på denne problemformulering, vil vi begynde med Lis Møllers 8 og Grethe Kragh-Müllers 9 anerkendelsesbegreb. Vi vil benytte dette anerkendelsesbegreb for at opnå indblik i, hvorledes en anerkendende relation kommer til udtryk i mødet mellem borgeren og pædagogen. Dette er relevant at beskæftige os med, for at få indsigt i, hvorledes anerkendelsen kommer til udtryk i praksis og hvilke dilemmaer der kan være forbundet med dette. Vi vil ydermere inddrage et afsnit om den samfundsmæssige anerkendelse, som Axel Honneth 10 beskriver. Honneth beskæftiger sig med en kritisk tilgang til samfundets anerkendelse af borgeren. 11 Dette er relevant at inddrage, for at undersøge, hvorvidt borgeren med nedsat funktionsevne anerkendes af samfundet. Idet vi vælger at beskæftige os med magt, er det relevant at inddrage Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen 12, der beskriver den magt, der forekommer i relationen indenfor blandt andre de institutionelle rammer. Vi mener at som pædagog, er det centralt at være bevidst om den magt, der udspiller sig mellem borgeren og pædagogen. Vi vælger endvidere at inddrage et afsnit med Michel Foucault 13, som består af hans analytiske begreber der beskriver, hvordan mennesket ikke erfarer direkte, men påvirkes af de sammenhænge, som dette lever i. 14 Det er centralt for os at beskæftige os med denne teori for at undersøge hvilke magtvilkår, der præger pædagogen og borgeren i det moderne samfund. Vores bachelorprojekt indeholder et afsnit om den professionelle omsorg, for at undersøge, hvilke dilemmaer der kan opstå, når en sådan skal ydes under de magtvilkår, som pædagogen indgår under. Derfor vælger vi at gøre brug af Ditte Sørensens 15 og Birgit Kirkebæks 16 begreber. 8 Lektor i psykologi ved pædagogseminariet i Aalborg 9 Can. Psych. og Lektor på DPU 10 Tysk sociolog, filosof og professor 11 Jacobsen m.fl. (1999) s Det har ikke været muligt for os, at finde relevant viden, om Christensens og Jensens faglige baggrund 13 ( ) Fransk idéhistoriker og filosof: professor ved Collège de France fra Brinkkjær m.fl. (2011) s Can. Pæd. i pædagogisk sociologi og socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landforbud 16 Lektor, professor og dr.pæd. Side 7 af 57

8 Valg af empiri Bachelorprojektet består af tre logbogseksempler, som er indhentet fra vores praktikker på pædagogseminariet samt to undersøgelsesrapporter. Derfor består vores empiri af kvalitative data, da disse, er data der meddeles i ord, og dermed giver en fremstilling af den beskrevne situation. Vi vil benytte logbogseksempler, da vi mener, at det relevant at beskæftige os med situationer, som vi selv har erfaret. Vi udvælger disse logbogseksempler, da det er situationer, som vækker undren i forhold til pædagogisk faglighed. Vi vil derudover bruge Hoffmanns undersøgelsesrapport Hverdagsliv, kommunikation og interaktion i botilbud for svært udviklingshæmmede. Denne tager udgangspunkt i kvalitative data, som bygger på observation fra bosteder. Undersøgelsesrapporten bygger på Erving Goffman, Niklas Luhmann og Michel Foucaults perspektiver og omhandler interaktionen mellem borgeren og pædagogen i hverdagslivet på bosteder, samt den kommunikation der herunder forekommer. Yderligere vil vi bruge Højmarks undersøgelsesrapport Om tilsætning og opfindsomhed, som afspejler interaktionen mellem borgeren og pædagogen, med henblik på at motivere borgeren i hverdagen på bosteder. Denne undersøgelsesrapport tager udgangspunkt i et antropologisk feltstudie, som bygger på interviews og er derfor også kvalitative data. Begge undersøgelsesrapporter bygger på en hermeneutisk tilgang, idet de tolker forskellige situationer fra praksis. Dette sker dog ud fra forskellige perspektiver i undersøgelsesrapporterne. Dette bidrager med ny viden til vores bachelorprojekt, da vi får indblik i nye perspektiver. Vi er opmærksomme på, at disse undersøgelsesrapporter indeholder andre perspektiver end dem vi gør brug af, men vi vælger at inddrage afsnit for at supplere med ny relevant viden. Hermed opnås der ny viden som udfærdiges i undersøgelsesrapporterne, på baggrund af den indsamlede empiri fra praksis. 17 Analyse Vi vælger at tage udgangspunkt i logbogseksempler, som kobles på vores udvalgte teori og begreber. Vi vil lave en opsummering efter hvert analyseafsnit og afslutte med en delkonklusion for at sammenfatte resultatet af analysen. Dette vil vi gøre under henholdsvis anerkendelsesafsnittet samt magtafsnittet. Under afsnittet, den 17 Den hermeneutiske tilgang uddybes på s. 5 i vores bachelorprojekt Side 8 af 57

9 professionelle omsorg, laves der ikke en delkonklusion, da vi blot analyserer ud fra ét omsorgsperspektiv. Diskussion og handletiltag I vores diskussionsafsnit vil vi forholde os kritiske overfor den udvalgte teori, samt hvordan den udspiller sig i analyseafsnittet. Vi vil inddrage undersøgelsesrapporterne for at supplere med ny relevant viden. Vi vil derudover diskutere pædagogens rolle og komme med relevante handletiltag. Konklusion Afslutningsvis vil vi konkludere på vores samlede udbytte af vores bachelorprojekt og hermed besvare vores problemformulering. Videnskabsteoretisk tilgang Vores videnskabsteoretiske tilgang til dette bachelorprojekt er hermeneutisk og vi vil i følgende afsnit beskrive vores valgte videnskabsteoretiske tilgang ud fra Brinkkjær og Høyen fra bogen Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser samt Bo Jacobsen m.fl. fra bogen Videnskabsteori. I dagligdagen er vi, ifølge Brinkkjær og Høyen, alle fortolkende og opfatter derfor hver især forskellige situationer ud fra forskellige perspektiver. Dette betegnes som værende videnskabsteoretiske blikke, der giver mulighed for at reflektere over bestemte spørgsmål, der opstår i mødet med ny viden, produceret af andre. Denne nye viden tager i vores bachelorprojekt udgangspunkt i de teoretiske valgte tilgange. Idet hver teori har et bestemt perspektiv på en given situation, bringes disse i spil i vores bachelorprojekt, hvilket fører til en ny videnskabelig forståelse. Grundlaget for den hermeneutiske tilgang udspringer, ifølge Jacobsen m.fl., af fortolkninger, hvori der forsøges at opnås mening med det, der finder sted. Dette foregår ved at cirkelbevægelser finder sted mellem de enkelte dele og helheden. Med vores hermeneutiske tilgang forklarer vi pædagogens samt borgerens handlinger, for at opnå forståelse for denne. Hermed opbygges vores forståelseshorisont, da denne udspringer af de erfaringer, vi gør os i den fysiske verden. Når vi forsøger at forstå de forskellige situationer i vores logbogseksempler, tolker vi, og udfører cirkelbevægelser imellem vores egen forståelseshorisont, samt den, der findes frem til i analysen. Når vi tolker, Side 9 af 57

10 gøres dette for at opnå en sandhed. Denne sandhed kan der dog ikke opnås et fuldstændigt indblik i, da intentionerne bag de forskellige situationer ikke direkte udtrykkes i logbogseksemplerne. Derfor tolkes dette som værende sandheden, men sandheden kan ikke fremkomme endegyldigt. 18 Vi er dog opmærksomme på, at denne tolkning ikke kan ske på et fuldstændigt neutralt grundlag, idet vi altid har en forforståelse, som influerer på vores tolkninger og derfor også på vores udfærdigelse af vores bachelorprojekt. Målgruppe Vi har fra vores studie samt praktikker, erfaret at denne målgruppe, som vi beskriver i vores bachelorprojekt sommetider benævnes som værende mennesker med nedsat funktionsevne. Denne benævnelse fremgår ligeledes af Serviceloven, som definerer målgruppen som værende mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer. 19 Der findes dog forskellige definitioner af denne målgruppe. Vi belyser derfor forskellige perspektiver på målgruppen for at komme nærmere på en definition af, hvad det vil sige at have nedsat funktionsevne. FN s handicapkonvention definerer et handicap som værende: ( )et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.( ) 20 Det ses hermed hvorledes FN s handicapkonvention påpeger vigtigheden af, at være opmærksom på at også omgivelserne spiller en central rolle i, hvilket mennesket der defineres som handicappet. Da der er forskellige definitioner af denne målgruppe, kan der sås tvivl om, hvilket udtryk der er korrekt at bruge. Med udgangspunkt i borgeren selv, vælger vi at bruge 18 Jacobsen m.fl. (1999) s https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158071#afs1 20 Handicapkonvention/Documents/FN-konventionen-om-rettigheder-for-personer-med-handicap.pdf Side 10 af 57

11 udtrykket udviklingshæmmet, da udviklingshæmmede ifølge landsforeningen LEV 21, selv ønsker at kaldes dette. 22 Yderligere definerer WHO udviklingshæmning som værende: "En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. 23 Den udviklingshæmmede er derfor under udvikling som alle andre mennesker, men udviklingen er dog forsinket. Det er derfor udviklingen, som bliver central for definitionen og ikke mennesket bag. WHO s definition af udviklingshæmmede skelner derudover også mellem flere niveauer af udviklingshæmning og inddeler disse i forskellige grader. 24 Til trods for disse beskrivelser mener vi dog, at man bør være opmærksom på, at udviklingshæmmede ikke kan beskrives i forhold til deres udviklingstrin, men skal opleves og forstås som værende unikke mennesker. Del 2 Teori og analyse Teori omhandlende anerkendelse ifølge Møller og Kragh-Müller I det følgende afsnit bruger vi Møllers samt Kragh-Müllers perspektiv på anerkendelse i relationen mellem pædagog og borger. Vi gør brug af Møllers bog Anerkendelse i praksis, samt Kragh-Müllers kapitel Relationer, anerkendelse og underkendelse i bogen Relationer i psykologien. Vi vælger disse for at belyse, hvorledes anerkendelse finder sted i mødet mellem borgeren og pædagogen i vores logbogseksempel. I denne relation udveksles forskellige perspektiver som Møller betegner som oplevelsesverdener, hvilket er et centralt element i en anerkendende relation. For at en anerkendende relation kan finde sted, bør der ifølge Møller være følgende elementer til stede: At lytte, at forstå, at acceptere og tolerere og at bekræfte. Derudover 21 Landsforeningen for evnesvages vel Se bilag 2 Side 11 af 57

12 vælger vi at inddrage elementerne: Åbenhed: at opgive kontrollen samt selvrefleksion og afgrænsning. Vi vælger, at supplere de sidste to af Møllers anerkendelseselementer med Kragh-Müllers begreb om anerkendelse, for at opnå tilstrækkelig viden. Vi er bevidste om, at disse anerkendelseselementer ikke kan adskilles så markant, men vi mener, at det er centralt at bruge begreberne således for at tilegne os en forståelse for, hvordan anerkendelsesbegrebet skal forstås og bruges i praksis. Derudover vil vi benytte anerkendelsesbegrebet til at analysere vores logbogseksempler. Møller og Kragh-Müller gør op med den traditionelle forståelse af anerkendelse, som ofte baseres på enighed og ros i relationen, men skriver, at anerkendelse ikke nødvendigvis forudsætter dette. Møller skriver, at anerkendelse opstår i relationen, hvor to oplevelsesverdener mødes og der udveksles perspektiver. Anerkendelse omhandler derfor respekten for borgerens oplevelse, samtidig med at pædagogen reflekterer over egen oplevelsesverden og holdninger til borgeren. En anden måde, hvorpå anerkendelsen finder sted, er ved at pædagogen accepterer borgerens oplevelsesverden og begrundelser, selvom hun er uenig og opfatter situationen som værende en anden end, den som borgeren udtrykker. Det er udviklende for borgeren at møde modstand for at opleve sig selv som værende et subjekt med egen oplevelsesverden. Pædagogens modstand er dog hendes subjektive oplevelse og er derfor ingen endelig sandhed, som borgeren bør overtage. 25 I tråd med dette skriver Møller og Kragh-Müller, at det er centralt, at pædagogen er i stand til at være åben, opgive kontrollen og være selvreflekterende. Dette for at, blive bevidst om egen rolle i praksis. Følgende elementer der bør gør sig gældende i en anerkendende relation er: At lytte At forstå At acceptere og tolerere At bekræfte Åbenhed: At opgive kontrollen Selvrefleksion og afgrænsning 25 Møller (2008) s. 29 Side 12 af 57

13 Det centrale ved at lytte er, at pædagogen er nærværende og læser mellem linjerne, hvad borgeren siger. Dette sker bedst ved, at pædagogen giver plads til den andens oplevelser og samtidig er åben og nysgerrig overfor disse. Pædagogen må være nærværende ved at indoptage borgerens oplevelser i sin egen bevidsthed og dermed indleve sig. Borgeren som lyttes til hører ikke kun de ord der fortælles, men mærker dem samtidig i sin krop, eftersom nogle følelser forbindes med ordene. Når der lyttes hjælper pædagogen hermed borgeren med at bære sine indre oplevelser for en stund. 26 Det centrale ved at forstå er, at pædagogen viser accept af borgerens oplevelsesverden og forsøger at forstå denne. Forståelsen kommer blandt andet til udtryk gennem en indre forståelse. Den indre forståelse kommer til udtryk ved, at pædagogen og borgeren deler samme følelser i forhold til borgerens oplevelsesverden. Denne indre forståelse forudsætter, at pædagogen er i stand til at have empati for borgeren og at hun sætter sig ind i borgerens følelser. Når dette sker, får borgeren en oplevelse af at, dennes oplevelsesverden stemmer overens med pædagogens, hvilket blandt andet leder til en selverkendelse. 27 Det centrale ved at acceptere og tolerere er, at pædagogen håndterer, at borgerens oplevelsesverden er forskellig fra hendes egen. Hermed må pædagogen adskille borgerens oplevelsesverden fra sin egen, hvilket sker ved at hun accepterer borgerens oplevelser som værende gyldige på lige fod med hendes egne. Dette udvikler selvaccept hos borgeren, da denne får et nyt perspektiv på sig selv. Dog kan det også medføre, at borgeren overtager pædagogens oplevelser og tilpasser sig pædagogens oplevelsesverden. 28 Det centrale ved at bekræfte er, at pædagogen giver en tilbagemelding på borgerens oplevelsesverden. Dette sker ved indlevelse samt accept af borgeren oplevelser og det er derfor vigtigt at pædagogen bekræfter at borgerens oplevelsesverden er gældende. Bekræftelse er med til at udvikle selvrefleksion hos borgeren, da pædagogens bekræftelse medfører, at borgerens oplevelsesverden rummes af andre og borgeren 26 Møller (2008) s Møller (2008) s Møller (2008) s Side 13 af 57

14 kommer til at se sig selv udenfor sig selv. 29 Det centrale i, åbenhed: at opgive kontrollen er ifølge Kragh-Müller, at pædagogen er åben overfor borgerens oplevelsesverden. Hun skal slippe kontrollen i relationen til borgeren og være opmærksom på at denne relation kan tage en anden drejning end først ventet. Derudover er det centralt, at pædagogen erkender at hun i visse situationer ikke er anerkendende, så når hun bliver opmærksom på dette, kan hun genoptage den anerkendende tilgang. 30 Når pædagogen bliver opmærksom på, at hun ikke er anerkendende, forsøger hun at rette op på sin fejl og henter sig selv ind, som Møller definerer det. 31 Idet pædagogen henter sig selv ind, må hun være i kontakt med sig selv og opnå mulighed for at genoptage en anerkendende relation, efter et eventuelt irritations- eller frustrationsmoment. 32 Det centrale for selvrefleksion er, at pædagogen ifølge Kragh-Müller, er selvreflekterende, for at være anerkendende. Her menes at pædagogen har et perspektiv på sig selv og er opmærksom på egen oplevelsesverden. 33 Ifølge Møller udvikler afgrænsende grænsesætning selvrefleksion hos borgeren. Dette sker ved, at der opstår en afgrænsning mellem borgeren og pædagogen. Begge parter forholder sig til hinandens oplevelsesverdener som værende lige gyldige, og er opmærksomme på, at der er andre perspektiver og oplevelser end deres egne. Denne afgrænsende grænsesætning sker ved, at begge parter udtrykker deres oplevelsesverdener. Begrænsende grænsesætning kommer til udtryk ved, at pædagogen korrigerer borgerens adfærd og fokus rettes ensidigt mod borgerens adfærd, som pædagogen definerer som uacceptabel. Hermed baseres relationen som værende en objekt-subjekt 29 Møller (2008) s Kragh-Müller (2005) s Møller (2008) s Møller (2008) s Kragh-Müller (2005) s. 76 Side 14 af 57

15 relation, hvori borgeren defineres som et objekt af pædagogen og hvor pædagogen defineres som et subjekt. Pædagogen tillægger borgeren sit syn på korrekt adfærd. 34 Analyse ud fra Møller og Kragh-Müllers anerkendelse Vi vil i følgende afsnit analysere vores tredje logbogseksempel 35 ud fra Møllers samt Kragh-Müllers anerkendelsesbegreb. At lytte, acceptere og tolerere Møllers begreb om anerkendelse, kommer her til udtryk ved, at Annes oplevelsesverden accepteres og tolereres. ( ) Anne ligger på sofaen under sin kugledyne. Anne ligger på en sofa i det samme rum som de øvrige borgere er i ( ) Anne deltager ifølge pædagogerne i dagens aktiviteter ud fra egen formåen, ved at ligge i sofaen. Det står hende frit for, at kunne komme og sidde sammen med os andre( ). Af dette citat fremgår det at Anne er en del af gruppen idet hun deltager i denne på egne præmisser. Dermed fremgår det, at pædagogerne er anerkendende i forhold til Annes oplevelsesverden, ved at hun lytter til Anne. Pædagogerne læser mellem linjerne når Annes reaktion vises via hendes kropssprog, når hun præsenteres for noget andet end sin kugledyne, hvilket fremgår af logbogseksemplet. Hermed viser Annes kropssprog at hendes oplevelsesverden er, at hun finder nye indtryk ubehagelige og at hendes tid under kugledynen er behagelig. Dermed ikke sagt, at fordi Annes ønske imødekommes anerkendes hun, men der lyttes som nævnt til hendes oplevelsesverden da denne viser at Anne har behov for at være under sin kugledyne. Hermed udvikles Annes selvaccept. Indre forståelse Det er i følgende citat pædagogens oplevelsesverden, at det er godt at gå tur. ( )Anne, rejs dig op. Vi skal på tur. Kom du og få din jakke på. Anne går lidt frem og tilbage inden hun kommer og får jakken på. Imens Anita giver hende jakken på, tager hun fat om hendes arm og klemmer. Anita: Av, Anne. Jeg vil ikke have at du klemmer min arm.( ) 34 Møller (2008) s Se bilag 5 Side 15 af 57

16 Ifølge Møllers anerkendelsesbegreb, fremgår det af citatet at pædagogen ikke har en indre forståelse. Anne udtrykker ubehag over nye præsentationer og Anita mærker ikke de følelser i sig selv, som Anne udtrykker, idet hun skriger og tager fat i Anita. For at være anerkendende bør pædagogen ifølge Møller, vise en indre forståelse. Dette kommer til udtryk ved, at pædagogen sætter sig ind i Annes følelser, ved at mærke efter følelser som stemmer overens med dem som Anne viser. Dette bør ske via en empati for Anne og dermed får Anne en oplevelse af, at hendes oplevelsesverden stemmer overens med pædagogens og hun opnår selverkendelse. At acceptere og tolerere, ikke at skade og at bekræfte Det ses i logbogseksemplet, hvorledes pædagogen ud fra Møllers begreb, at acceptere og tolerere, ikke finder sted og pædagogen ikke accepterer Annes oplevelsesverden. ( )Anne, rejs dig op. Vi skal på tur. Kom du og få din jakke på. Anne går lidt frem og tilbage inden hun kommer og får jakken på. Imens Anita giver hende jakken på, tager hun fat om Anitas arm og klemmer. Anita: Av, Anne. Jeg vil ikke have at du klemmer min arm. Du har godt af at komme med på tur, jeg ved jo at du godt kan gå den tur( ). Annes oplevelsesverden opfattes i citatet som værende mindre gyldig end pædagogens. Dette ses ved, at Anita ikke accepterer Annes oplevelsesverden, idet hun beder Anne om at gå med på tur på trods af Annes reaktion på dette. Pædagogen reagerer ikke på de signaler som Anne udviser med sit kropssprog, hvilke vi tolker som udtryk for ubehag, når Anne skal forlade sin kugledyne. Derudover ses der ikke en accept af Annes oplevelsesverden, da pædagogen kun giver udtryk for egen oplevelsesverden og ikke forsøger at italesætte Annes ved at være nysgerrig. Hermed ses det, hvorledes pædagogen ikke rummer Annes oplevelsesverden, da den ikke stemmer overens med pædagogens. Anne tilpasser sig derefter til pædagogens oplevelsesverden, da hun efterfølgende går med på tur. En manglende bekræftelse ud fra Møllers anerkendelsesbegreb, ses ligeledes i logbogseksemplet, da pædagogen ikke accepterer Annes oplevelsesverden som værende lige så gældende som hendes egen. På denne måde opnår Anne ikke selvrefleksion, da hun ikke oplever at hendes oplevelsesverden rummes af pædagogen. Side 16 af 57

17 Åbenhed: At opgive kontrollen I logbogseksemplet ses det, hvorledes pædagogen ikke er åben overfor Annes oplevelsesverden og derfor ikke opgiver kontrollen. Da Anne udtrykker ubehag over situationen er pædagogen, ifølge Kragh-Müllers begreb, ikke åben for at undersøge Annes oplevelsesverden. Pædagogen opgiver ikke kontrollen og kan derfor ikke håndtere at situationen tager en anden drejning, end hun havde forventet, da Anne udtrykker, at hun ikke vil med på tur. Idet Anne giver slip på pædagogens arm, bør pædagogen ifølge Møller blive opmærksom på, at hun ikke har været undersøgende nok, overfor Annes oplevelsesverden og dermed ikke anerkendende. Pædagogen bør derfor kunne genskabe sin indre tilstand og herefter genoptage anerkendelsen. Hun skal med andre ord hente sig selv ind igen. Selvrefleksion og afgrænsning Pædagogen bliver opmærksom på egne grænser, ifølge Kragh-Müllers begreb, idet Anita fortæller Anne, at hun ikke vil have, at hun klemmer hendes arm. Dermed bliver pædagogen også bevidst om egen oplevelsesverden, da hun bliver bekræftet i, at hun har en anden oplevelsesverden end Anne. Denne refleksion om egen oplevelsesverden udmønter sig dog ikke i anerkendelse, da den ifølge Møllers begreb, begrænsende grænsesætning, kommer til udtryk i logbogseksemplet. Her definerer pædagogen at Annes adfærd er uacceptabel. Ifølge Møller er dette dog ikke anerkendende, da pædagogen i stedet burde udvikle selvrefleksion hos Anne ved hjælp af den afgrænsende grænsesætning. Ved denne form for grænsesætning skal begge parter forholde sig til hinandens oplevelsesverdener og acceptere at der er andre perspektiver end ens egne og bør derfor være åbne overfor disse. Et eksempel på dette kan være: Jeg kan se, at du bliver vred over at gå tur, eller hvad er det der gør, at du klemmer min arm? Jeg bryder mig ikke om, at du klemmer min arm. Opsummering Ud fra analysen ses det, hvorledes to oplevelsesverdener som ikke stemmer overens, mødes. Her er det centralt at pædagogen er bevidst om egen oplevelsesverden, og samtidig åben overfor borgerens oplevelsesverden. Det fremgår af analysen, at denne anerkendende tilgang kan være en udfordring at udøve i praksis, da pædagogen skal Side 17 af 57

18 være i stand til at tolke borgerens kropssprog og udtryk. Yderligere skal pædagogen opgive kontrollen og hente sig selv ind, efter en situation uden anerkendelse. Derudover fremgår det af analysen, at pædagogen ofte forholder sig til egen oplevelsesverden for at gøre det hun mener, er bedst for borgeren. Teori omhandlende anerkendelse ifølge Honneth I det følgende afsnit benytter vi Honneths perspektiv på anerkendelse og vælger derfor at tage udgangspunkt i hans bog Kamp om anerkendelse. Vi er opmærksomme på, at Honneth ikke beskæftiger sig med den nære relation mellem borger og pædagog men at hans anerkendelsesbegreb henvender sig til det samfundsmæssige plan. Det er centralt at beskæftige os med Honneths perspektiv, for at undersøge, om samfundet anerkender dets borgere. Vi vil derfor analysere vores logbogseksempel ud fra Honneths teori og dermed hans to begreber, der beskrives som henholdsvis den retslige samt den solidariske sfære. Vi er opmærksomme på, at Honneth yderligere beskriver en såkaldt kærlighedssfære, men inddrager ikke denne, da vi ikke mener det har relevans for dette bachelorprojekts perspektiv. Dog er vi bevidste om, at de sfærer vi gør brug af, udspringer af denne. De to centrale sfærer er ifølge Honneth grundlaget for, at der opstår en samfundsmæssig anerkendelse. Dette sker ved: ( )Individer kan kun blive medlemmer af samfundet ved at de, via oplevelsen af gensidig anerkendelse, kan udvikle en bevidsthed om, hvorledes rettigheder [ ] og pligter er gensidigt forbundne. ( ) 36 Det fremgår af dette citat, hvorledes mennesket oplever sig selv som værende anerkendt, når det modtager anerkendelse fra sine omgivelser. Det er anerkendelse at være af betydning for andre og dermed bliver anerkendelsen gensidig, da mennesket har brug for dette fællesskab for at blive anerkendt. Anerkendes mennesket ikke, kan dette medføre krænkelser samt ringeagtsfølelse Honneth (2006) s Honneth (2006) s. 13 Side 18 af 57

19 Honneths perspektiv på anerkendelse gør op med den tidligere forståelse af, at anerkendelse opfattes som værende selvopretholdelse i samfundet. Honneth definerer derimod anerkendelse som værende gensidige anerkendelsesrelationer. 38 Disse relationer opstår i mødet mellem borger og samfund. For at borgeren kan opfatte sig selv som værende integreret i samfundet og for at samfundet kan ses som værende fuldt integrerende, bør anerkendelsessfærerne ifølge Honneth, opnås. 39 Disse sfærer kaldes: Den retslige sfære Den solidariske sfære Det centrale for den retslige sfære er, at mennesket opnår selvrespekt ved at opfatte sig selv som værende ligeværdig med andre i samfundet. Denne anerkendelse sker ved, at der er mulighed for lovsikrede rettigheder som er gældende for alle medlemmer af samfundet. 40 Hermed er der en gensidighed i anerkendelsesforholdet, da man som menneske med rettigheder er underlagt en fælles lov, der gælder for alle i samfundet. Dermed opfattes man som værende et menneske, der er i stand til at træffe fornuftige beslutninger indenfor de herskende normer. 41 Denne retslige anerkendelse handler derfor om: ( )når man bliver retligt anerkendt, bliver man nu ikke blot respekteret med hensyn til den abstrakte evne at kunne orientere sig ud fra moralske normer, men også med hensyn til den konkrete egenskab at have den hertil nødvendige levestandard.( ) 42 Hermed fremgår det af dette citat, hvorledes mennesket både moralsk skal kunne tage beslutninger i samfundet, men også have en levestandard og dermed en kulturelt accepteret baggrund for, at mennesket kan gøre sine rettigheder gældende. På den måde er det muligt for mennesket at opfatte sig selv som værende anerkendt og besidde egenskaber, der giver mulighed for at tage del i en demokratisk beslutningsproces Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Side 19 af 57

20 Opnås den retslige anerkendelse ikke, fører dette til krænkelse og dermed ringeagt, som fratager mennesket rettigheder og udelukker det fra samfundet. Mennesket anerkendes derfor ikke som et fuldgyldigt medlem af samfundet og anerkendes derfor ikke som havende moralsk dømmekraft, hvilket medfører at mennesket mister sin selvrespekt. 44 Det centrale ved den solidariske sfære er, at mennesket tilegner sig selvværdsættelse, hvilket sker ved at dets deltagelse og engagement anerkendes af fællesskabet. Denne anerkendelse sker ved, at mennesket opfattes som værende unikt og havende særlige egenskaber, der bidrager til fællesskabets organisering. Gensidigheden ses ved, at mennesket bidrager med noget positivt og får dermed positiv respons. For at denne solidaritet kan finde sted i samfundet, bør det kunne rumme pluralitet indenfor en fælles værdihorisont. 45 Denne værdihorisont vurderer hvilke egenskaber der er værdifulde at besidde for at bidrage til samfundets målsætninger. Der bør være en symmetrisk værdsættelse af disse egenskaber, hvilket vil sige: ( )man betragter hinanden i lyset af værdier, der lader andres egenskaber og muligheder fremtræde som betydningsfulde for den fælles praksis.( ) 46 På denne måde bidrager den enkelte til at opnå den fælles værdihorisont på sin egen individuelle måde og med sine egne unikke egenskaber. Opnås den solidariske anerkendelse ikke, fører dette til krænkelse og dermed ringeagt som fører til negativ holdning overfor menneskets sociale værdi. Dette medfører at mennesket bliver nedværdiget. Dets selvrealisering har ikke værdi for det sociale fællesskab og mennesket kan derfor ikke se en sammenhæng i måden at være på og det der opfattes positivt i fællesskabet. 47 Analyse ud fra Honneths anerkendelse Vi vil i følgende afsnit analysere vores første logbogseksempel 48 ud fra Honneths samfundsteori. 44 Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Honneth (2006) s Se bilag 3 Side 20 af 57

21 Den retslige sfære Ud fra den retslige sfære, ifølge Honneth, anerkendes Line som et individ, da hun har lovsikrede rettigheder i form af den gældende grundlov i Danmark. Hun opnår dermed selvrespekt, da hun af andre medlemmer af samfundet, opfattes som værende et ligeværdigt menneske. I kraft af denne anerkendelse anses Line som værende moralsk tilregnelig og i stand til at træffe fornuftige beslutninger. Da Line er til som menneske, indgår hun som et ligeværdigt individ med andre i samfundet og opnår dermed selvrespekt. Men idet Line går på et dagcenter for mennesker med nedsat funktionsevne, betegnes hun dermed samtidig som et menneske med handicap, der tildeles derfor yderligere rettigheder i kraft af FN s handicapkonvention. Dette medfører at Line ikke opfattes af samfundet som et menneske, der er moralsk tilregnelig og i stand til at træffe fornuftige beslutninger. Handicapkonvention er dermed med til at sikre at Line indgår på lige fod med andre borgere i samfundet, og at hun af andre borgere bør opfattes som værende moralsk tilregnelig. Det fremgår dog at Lines selvrespekt mistes, da hun af andre i samfundet ikke anderkendes som havende samme rettigheder og muligheder indenfor lovens rammer, da hun netop har en ekstra konvention for at opnå rettigheder magen til andre borgere i samfundet. Der ses her et paradoks i, at Line indgår retsligt i samfundet som menneske, men samtidig har hun egne rettigheder i form af handicapkonventionen, for at sikre at samfundet anerkender hende som et retsligt individ. ( )Line går på dagcenter efter Servicelovens 104. Når Line er på dagcenteret kalder hun dette for hendes job.( ) Idet Line går på arbejde på et dagcenter medfører dette, at hun udelukkes fra samfundet. Hun er derfor ikke fri til at vælge, hvilket arbejde hun vil have, men placeres på et dagcenter, da dette er et tilbud for udviklingshæmmede. Grunden til at Line placeres på et dagcenter, er at hun af samfundet ikke anses som værende i stand til at kunne orientere sig ud fra de moralske normer, der hersker og at hun ikke har den hertil nødvendige levestandard. Evnen til at træffe moralsk tilregnelige beslutninger samt borgerens levestandard hænger, ifølge Honneth, nøje sammen med den retslige anerkendelse. Line får dog ikke mulighed for at opnå en højere levestandard, idet hun Side 21 af 57

22 ikke tilbydes et alment job og en dertilhørende løn, og vil derfor have en udfordring i at få mulighed for retslig anerkendelse. Den solidariske sfære Ud fra den solidariske sfære, vil Line opnå en selvværdsættelse ved at deltage i et samfund, hvor hendes egenskaber af de resterende borgere, værdsættes som værende unikke. I dette logbogseksempel ses det dog, hvorledes Lines arbejde på dagcenteret ikke bidrager til samfundet, da Line ikke får mulighed for at bruge sine særlige egenskaber i det daglige og hun opnår derfor ikke mulighed for at anerkendes solidarisk. Samfundet besidder derfor ikke den pluralitet, som er afgørende for at forskellige egenskaber og bidrag værdsættes. Værdihorisonten i samfundet definerer hvilke egenskaber, der bør værdsættes. I Lines tilfælde bidrager hun ikke med noget positivt til fællesskabet i samfundet og får dermed ingen positiv respons fra andre subjekter i samfundet. Line går på arbejde på dagcenteret og derfor ikke et af samfundet anerkendt job og hun deltager derfor ikke samfundet på lige fod med de resterende borgere. Lines sociale værdi krænkes dermed, hvilket fører til en manglende selvrealisering. Dermed får hun ikke mulighed for at bruge sine potentialer i samfundet og bevidstgøres ikke omkring, hvilke værdier der opfattes som værende positive i samfundet. Opsummering Ud fra vores analyse fremgår det, at borgeren anerkendes i samfundet, men i kraft af at hun er udviklingshæmmet og derfor henvises til et dagcenter, udskilles hun fra andre borgere idet hendes rettigheder fremhæves i kraft af handicapkonvention. Borgeren udskilles fra de øvrige samfundsmedlemmer i kraft af handicapkonventionen, fordi borgeren bliver betragtet som et individ, der har behov for at få sine rettigheder fremhævet, som øvrige borgere i samfundet ikke har behov for. Derudover opfattes Lines bidrag til samfundet som ikke værende på lige fod med andre borgeres, da hun er bruger af et dagcenter og derfor isoleres fra det restende samfund, som bidrager til sin egen selvopretholdelse. I kraft af Lines udviklingshæmning, får hun ikke mulighed for at bidrage til samfundet ud fra sine særlige egenskaber, da hun isoleres fra samfundet på et dagcenter. Side 22 af 57

23 Delkonklusion: Møller, Kragh-Müller og Honneth Det fremgår af analysen med Møller og Kragh-Müller, hvorledes pædagogen har en udfordring i at anerkende borgeren. Flere af elementerne som anerkendelse bør indeholde, bringes ikke i spil. Ifølge Honneth anerkendes borgeren ligeledes ikke i samfundet, da borgeren beskyttes af en konvention, som skal sikre dennes rettigheder. Ydermere bidrager borgeren ikke med sine egenskaber til samfundets reproduktion. Det ses da hvorledes magtvilkåret i dette logbogseksempel, er samfundet som pædagogen og borgeren begår sig i. Det er hermed en udfordring for pædagogen at anerkende borgeren når hun arbejder i et samfund der udskiller borgeren og derfor ikke anerkender dem som værende på lige fod med andre borgere. Teori omhandlende magtdimensioner ifølge Christensen og Jensen I det følgende afsnit gør vi brug af Christensen og Jensens perspektiv på magt. Vi vælger derfor at tage udgangspunkt i deres bog Kontrol i det stille for at belyse, hvorledes magten kommer til udtryk i en organisatorisk enhed. Vi ønsker ikke at definere, hvad dette specifikt er, men nærmere hvorledes magten udspiller sig mellem dets deltagere. Overordnet set er en organisatorisk enhed dog et fællesskab, hvori magten udspringer. Dette kan for eksempel være i en gruppe eller på en institution. Vi tager udgangspunkt i en institution, der i vores tilfælde er et dagscenter. For at analysere vores empiri, gør vi brug af Christensen og Jensens magtdimensioner: Den direkte magt, den indirekte magt, den bevidsthedskontrollerende magt og den institutionelle magt. Dette gør vi for at undersøge, hvorledes en anden magtdimension end den fysiske magt kommer til udtryk samt for at undersøge, hvorledes magten kommer til udtryk i relationen mellem pædagog og borger i den pædagogiske praksis. 49 Vi er opmærksomme på, at Christensen og Jensen også beskriver magt i en Garbage Can-situation samt relationel magt, men vi vælger ikke at gøres brug af disse. Tidligere har magt været opfattet som negativt, da det ofte var forbundet med fysisk magt og magtanvendelse i mødet mellem pædagogen og borgeren. Derfor har magt ikke været berørt som et vilkår, der eksisterer i den pædagogiske praksis. Dette gør blandt andre Christensen og Jensen op med og beskriver magt som et abstrakt begreb, der 49 Christensen & Jensen (2008) s. 12 Side 23 af 57

24 udtrykkes på forskellig vis. Magt er centralt for, at enhver organisatorisk enhed skal fungere og for udviklingen af denne. Magten forekommer, ifølge Christensen og Jensen, på flere forskellige måder, hvilke defineres som følgende: 50 Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Institutionel magt Det centrale i den direkte magt er, at visse aktører udøver en direkte magt over andre i en beslutningsarena som er en del af en organisatorisk enhed. 51 Denne magtudøvelse koncentrer sig som nævnt henholdsvis om beslutningsarenaen samt beslutningsprocessen. Beslutningsarenaen er den arena, hvor magtudøvelsen finder sted. Det karakteristiske ved dette er, at magtudøvelsen forekommer i afgrænset tid og rum, for eksempel på en institution under et afdelingsmøde eller et husmøde. 52 Derudover udøves magtens ligeledes under beslutningsprocesser. Det karakteristiske ved denne proces er, at den kan tidsfastsættes. Med dette menes, at processen starter og slutter på bestemte tidspunkter. Under processen forløber nogle aktiviteter, for at nå frem til en beslutning om en konkret sag. Denne beslutningsproces sker med henblik på, at fremme en bestemt aktørs interesse og dermed få den anden aktør til at gøre noget som denne ellers ikke ville have gjort. Dermed udtrykkes magtrelationen, idet den anden aktør ikke følger egne interesser, men derimod påvirkes af relationen til førnævnte aktør. Der er en relativ styrkeposition i aktørernes relation. Dette ses i kraft af aktørernes ressourcer såsom viden, autoritet samt deres indbyrdes relation. 53 Det centrale i den indirekte magt er, at magten udøves ved, at en aktør gør det muligt at visse problemer ikke når til en beslutningsproces. Derudover udtrykkes magten ved, at en aktør bestemmer om en beslutning skal implementeres i praksis. Denne aktør vil 50 Christensen & Jensen (2008) s Christensen & Jensen (2008) s Christensen & Jensen (2008) s Christensen & Jensen (2008) s Side 24 af 57

25 have lettere ved at udøve magten, jo mere denne er en del af den organisatoriske enhed og dermed har ressourcer til rådighed. Denne magtudøvelse forekommer via to såkaldte filtre: 54 Filter 1: Dette bestemmes ved, at en aktør indskærper en anden aktørs interesser for at egne interesser kan komme til udtryk. Aktøren udelukker dermed nogle problemer som den anden aktør ellers ville have på dagsordenen. Hermed styres hvilke problemer, der er relevante i den givne beslutningsarena. Denne beslutningsarena bestemmes ligeledes af en aktør. 55 Det centrale i den bevidsthedskontrollerende magt er, at en aktør påvirker en anden aktørs interesser, så disse stemmer overens med hinanden. Hermed påvirkes aktørens interesse af, hvad den andens interesse er. På denne måde bliver problemerne de samme for begge aktører og dermed i overensstemmelse med den første aktørs egen opfattelse af problemerne. Hermed er magten usynlig, da den anden aktør ikke ser det som værende modstridende med egne interesser. Dette kan aktøren ikke, da denne ikke har mulighed for at være bevidst omkring egne interesser. Aktøren kan dog blive opmærksom på egne interesser, hvis de påvirkes til at være nye. Idet de afprøves, bliver aktøren bevidst omkring om disse stemmer overens med egne interesser. Aktøren må derfor lade sig påvirke, for at blive bevidst om eget ståsted. 56 Den institutionelle magt kommer til udtryk ved, at være de rammer som aktørerne agerer i. Disse rammer er formet af aktører over tid, på baggrund af eksempelvis samfundsmæssige omvæltninger samt tilegnelse af ny viden. Rammerne indeholder derfor normer og kulturer, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved, men blot tages for givet. Disse normer bliver derfor en del af aktørernes adfærd og denne adfærd reproduceres derfor. Jo mere fastlåste normerne er, jo tydeligere vil det være at identificere dem som afviger fra disse. Magten i normerne er, at de blot er forestillinger om, hvordan verden er indrettet og hvad man kan og hvad man må. Forestillingerne accepteres dermed af aktørerne og bliver derved styrende for deres adfærd. 54 Christensen & Jensen (2008) s Christensen & Jensen (2008) s Christensen & Jensen (2008) s Side 25 af 57

26 Analyse ud fra Christensen og Jensens magtdimensioner Vi vil i følgende afsnit analysere vores andet samt tredje logbogseksempel 57 ud fra Christensen og Jensens teori om magt. Direkte magt Ud fra Christensen og Jensens magtdimension, den direkte magt, kommer denne til udtryk i eksemplet med Anne og pædagogen. Det er karakteristisk for den magtdimension, at den drejer sig om at pædagogen udøver magt overfor Anne. ( )Anita: Anne, rejs dig op. Vi skal på tur. Kom du og få din jakke på. Anne går lidt frem og tilbage inden hun kommer og får jakken på. Imens Anita giver hende jakken på, tager hun fat om hendes arm og klemmer. Anita: Av, Anne. Jeg vil ikke have at du klemmer min arm. Du har godt af at komme med på tur, jeg ved jo at du godt kan gå den tur. Anne giver slip og de tager på tur( ). Beslutningsarenaen ses i logbogseksemplet ved, at magten udøves et bestemt sted, som i dette tilfælde foregår på dagcenteret og i det uformelle møde mellem borgeren og pædagogen. Derudover forsøger pædagogen at fremme sin egen interesse ved, at få Anne til at gøre noget, som hun ellers ikke ville have gjort. Idet pædagogen forsøger at fremme sin egen interesse ved, at få Anne med på tur, sker dette indenfor et start- og sluttidspunkt. Derfor er vores citat et eksempel på de aktiviteter, der sker fra at sagen om at gå på tur, tages op til den afsluttes og dermed hvorledes beslutningsprocessen kommer til udtryk. Af analysen fremgår det hermed, hvorledes den direkte magt kommer til udtryk, idet Anne ikke følger sin egen interesse, men påvirkes af pædagogens. Anne påvirkes da pædagogen har en styrkeposition i kraft af sin viden samt autoritet. Pædagogen udtrykker bedrevidenhed, idet hun udøver den direkte magt overfor Anne og på således udtrykker pædagogen hvordan Anne bør leve sit liv. Dette sker i kraft af, at pædagogen har sin omsorgspligt, som giver hende ansvar for Annes udvikling. Udviklingen vil være, at Anne kommer på tur og at pædagogen derfor vil hende det, som pædagogen mener, er det bedste for Anne. I og med at hun vil det bedste for Anne, kan pædagogen se mulighed for, at Annes ressourcer kan udvikles. 57 Se bilag 4 og 5 Side 26 af 57

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Lindegården Lindelyvej 6 3480 Fredensborg 48 46 06 05 mkni@fredensborg.dk www.lindegarden-linden.dk. Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler

Lindegården Lindelyvej 6 3480 Fredensborg 48 46 06 05 mkni@fredensborg.dk www.lindegarden-linden.dk. Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Lindegården Lindelyvej

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz

jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz qwertyuiojpåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh Magtanvendelsens betydning for jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz relationsarbejdet xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Beboerindflydelse og brugerråd

Beboerindflydelse og brugerråd Beboerindflydelse og brugerråd på botilbud for mennesker med handicap Af Louise Lindberg Poulsen Erfaringsopsamling - Forår 2012 Forord At bestemme selv, have indflydelse på eget liv og mulighed for at

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 24. januar 2008 1 TILSYNSRAPPORT. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840 Holte Centerleder: Ditte Andersen Pladser:

Læs mere

Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne.

Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne. Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne. Self-determination and neglect in the educational work with people with mental disabilities Udarbejdet

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever Børnehaven Sønderleds Uddannelsesplan for PAU- elever Børnehaven Sønderled, Sønderled 13, 6000 Kolding Tlf.: 75 56 86 47 Mail:soenderled@kolding.dk Åbningstider: Mandag torsdag 6:30 17:00 Fredag 6:30 15:45

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere