Rapport om 3-timers møderne anno 2004 Yngre lægers uddannelse på Aalborg Sygehus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om 3-timers møderne anno 2004 Yngre lægers uddannelse på Aalborg Sygehus"

Transkript

1 Rapport om 3-timers møderne anno 2004 Yngre lægers uddannelse på Aalborg Sygehus Udarbejdet af Udviklings- og Uddannelsesafdelingen Juli 2005

2 3-timers møder anno 2004 I denne rapport vil vi forsøge at give et billede af, hvad det er, der har betydning for de yngre læger i forhold til deres uddannelse på Aalborg Sygehus. Rapporten er bygget op omkring de fire hovedtemaer, som mødelederne blev bedt om at medtænke i et kort referat: 1. Introduktion til afdelingen 2. Prioritering af og adgang til uddannelse 3. Supervision, kommunikation og samarbejde 4. Organisation og planlægning Rapportens primære formål er at rette blikket fremad og videregive nogle af de idéer og forslag, som er kommet ud af 3-timers møderne anno Yngre læger peger på en lang række ting, som har stor værdi for dem i deres uddannelse. I forbindelse med 3-timers mødet blev mødelederne, som noget nyt, bedt om at udfylde et refleksionsark. Det, der gjorde størst indtryk, var, at yngre læger er dybt engagerede og har stor interesse for uddannelse og ikke mindst for at forbedre uddannelsesmulighederne. Langt de fleste mødeledere har rapporteret, at det var glædeligt at høre, at yngre læger opfatter de respektive afdelinger som et godt sted at være. 1. Introduktion til afdelingen Som ny yngre læge danner man sig allerede første dag et indtryk af den afdeling, man er kommet til. Derfor har det stor betydning, at yngre læger bliver taget godt imod og gennemgår et velforberedt introduktionsforløb. Velkomstpakke Det er en god idé at lave en standard velkomstpakke, som automatisk tilsendes alle nye læger 2-4 uger før tiltrædelsen. Velkomstpakken bør indeholde et velkomstbrev, hvor vejleders navn fremgår, et uddannelsesprogram og et introduktionsprogram, hvor introduktionssamtale, rundvisning/introduktion og relevante undervisningsseancer er skemalagte. Herudover kunne en 2

3 velkomstpakke indeholde arbejdsplan, lægevejledning, afdelingsinstruks, checkliste, ITadgangskoder etc. På den måde er man som ny læge forberedt på, hvad der skal ske den første tid. Den uddannelseskoordinerende yngre læge/uddannelsesansvarlige overlæge bør være ansvarlig for denne velkomstpakke, mens ansvaret for selve kvaliteten af introduktionsforløbet påhviler alle i afdelingen. Introduktion Når der starter en ny læge i afdelingen, bør de øvrige ansatte informeres om dette. Det er oftest ved morgenkonferencen, den første kontakt sker. Her nævnes vigtigheden af at byde den nyansatte læge velkommen, og eventuelt give denne mulighed for at sige et par ord om sig selv. Den nye læge bør introduceres til afdelingens overordnede struktur, f.eks. af den uddannelsesansvarlige overlæge, administrerende overlæge eller vejleder, men flere finder det vigtigt, at der også er en yngre reservelæge til stede ved introduktionen. Herefter bør den nye læge vises rundt i afdelingen og introduceres til medarbejderne i de forskellige afsnit, herunder forevises sin arbejdsplads samt muligheder for aflåsning og omklædning. De yngre læger fremhæver selv, at det er vigtigt, at de lægelige opgaver tænkes ind i introduktionsperioden, således at de hurtigt kan tage del i det daglige arbejde. I mange specialer er der skemalagt introduktion til specielle funktioner i afdelingen. I nogle specialer planlægges der vagtfrihed i en periode, eller vagtfunktionen passes/opøves kun i dagtiden i starten. Det foreslås endvidere, at der i afdelingen opsættes fototavler af kursisterne. 2. Prioritering af og adgang til uddannelse Uddannelse vs. produktion I mange afdelinger er uddannelse en velintegreret del af produktionen og kulturen. De yngre læger angiver, at der er ledelsesmæssig opbakning til at komme på kurser, men at økonomien ikke altid er til stede. Også denne gang påpeges det dog fra mange yngre læger, at afdelingens daglige arbejde - produktionen - stadig vægtes højere end kurser, konferencer m.m. De yngre læger savner tid til eftertanke og fordybelse. De yngre læger stiller forskellige forslag til, hvordan man kan sikre, at der er balance mellem uddannelse og produktion. 3

4 I flere afdelinger ville det hjælpe, hvis vagtlaget var fuldt besat, blev udvidet med en ekstra person eller der blev indført en mellemvagt. Alt sammen noget der ville give et par ekstra hænder i det daglige, således at der f.eks. dagligt kunne udpeges en læge (supervisor), der pågældende dag har et ekstra uddannelsesansvar overfor de yngre læger. Størsteparten af de yngre læger foreslår, at der indføres skemalagte dage, som er helliget uddannelse, og som ikke inddrages ved mandskabsmangel. Med afsæt i hvilke kompetencer de mangler at få opfyldt, ønsker de selv i høj grad at være med til at tilrettelægge, hvad dagene skal bruges til. Behovene er forskellige. Nogle angiver en dag ugentlig, andre månedligt, og nogle foreslår, at yngre læger kunne få mulighed for at disponere over to dage om året eller pr. halvår til at få forevist relevante procedurer. Undervisning Yngre læger ønsker større opbakning fra de overordnede læger, når det kommer til formaliseret undervisning. Herunder øget informationsniveau om møder, kurser samt afdelingens øvrige konferencer, således at det er muligt for yngre læger at planlægge deltagelse heri. Derudover er det vigtigt for de yngre læger, at planlagt undervisning konsekvent gennemføres på trods af arbejdspres. Yngre læger mener, at kvaliteten af uddannelsen vil højnes, hvis der bliver gennemført flere teoretiske undervisningssessioner med efterfølgende diskussion samt flere temadage. Det kunne udmærket være undervisning, hvor eksempelvis en erfaren yngre læge underviser de yngste kolleger. En anden mulighed er, at yngre læger danner et eget forum til struktureret undervisning med regelmæssig indlæg, f.eks. 1-2 gange hver måned i forlængelse af en arbejdsdag. En anden variation af dette er, at yngre læger én gang pr. semester forbereder en præsentation (valgfrit lægefagligt emne) på max. 15 minutter, som evt. fremlægges ved en afdelingskonference, hvor alle afdelingens læger er til stede og har mulighed for at komme med feedback. Nogle yngre læger påpeger, at litteratursøgning på specielle problemstillinger og efterfølgende præsentation heraf kunne være frugtbar. Uddannelsesværdien af journal clubs og evidensbaseret medicin i den kliniske hverdag fremhæves. Konkrete erfaringer med at hente inspiration til dette arbejde i den enkelte afdeling ved inddrage Medicinsk Bibliotek og Klinisk Epidemiologisk afdeling (Gunnar Lauge) er meget positive. 4

5 Hovedparten af de yngre læger understreger lysten til at arbejde med casebaseret undervisning, hvor de fremlægger cases f.eks. fra ambulatoriet med efterfølgende diskussion og teoretisk gennemgang. Konkret foreslås det desuden, at alle subspecialer inden for det medicinske speciale afholder en årlig temadag, hvor de øvrige afdelinger inviteres til at deltage. Konferencer Konferencerne med præsentation af problempatienter (spændende patienter) har høj prioritet for yngre læger. I en travl hverdag er det vigtigt også at blive bekendt med disse. Yngre læger udtrykker, at det fordrer til selvstudium, og at man efterfølgende kunne se patienten sammen. Det ser de en høj læringsværdi i. Desuden er konferencer gode for vagtholdet, da vagtholdet bliver godt orienteret og dermed er klædt bedre på ved vagtskifte. Pga. konferencernes vigtighed, ser de yngre læger gerne, at afdelingens øvrige læger viser disciplin og møder præcist op, således udbyttet er så stort som muligt. Det foreslås, at alle har et fælles ansvar for, at tiden bliver brugt bedst muligt, og der evt. udpeges en ordstyrer, der har det overordnede overblik. Strukturerede konferencer er et ønske, og det er vigtigt, at erfarne kolleger agerer som forbilleder/rollemodeller og skoler de yngre læger i at fremlægge problemstillinger præcist og relevant. Forskning Flere yngre læger foreslår, at forskningsmiljøet i afdelingen synliggøres, f.eks. i en forskningsmappe indeholdende aktuelle forskningsprotokoller eller ved at afdelingens forskningsstrategi præsenteres i velkomstmappen. Desuden foreslås, at protokollerede studier præsenteres ved afdelingens morgenundervisning. 3. Supervision, kommunikation og samarbejde Supervision Yngre læger er meget interesserede i, at ældre kolleger anskuer flest mulige kliniske situationer som undervisningssituationer, og at de tager stilling til, om de, frem for at udføre tingene/operationerne selv, i stedet kunne supervisere en yngre læge. Superviseret ambulatorium: De yngre læger vil gerne have mulighed for at se en større andel af nyhenviste specialespecifikke patienter under supervision af en ældre kollega. Der er nævnt 5

6 forskellige modeller for, hvordan dette kan foregå: 1) bølgeambulatorium/følge-ambulatorium/følambulatorium parallelt med og under supervision af senior læge (den uddannelsessøgende og supervisor har hver deres ambulatorium med mulighed for at mødes imellem patienterne), 2) deltagelse i specialistambulatorium sammen med erfaren kollega, 3) mulighed for at tilkalde en læge specielt dedikeret til supervision, 4) gennemgang af journaler/patienter før og efter ambulatoriet. Oplæring i operative/tekniske færdigheder: I nogle afdelinger har man arrangeret praktiske kirurgiske kurser (grisekurser) for de yngste kolleger. Der er ønske om at udnytte udskiftningstiden mellem operationer (endoskopiske indgreb) til at lege med teknik og udstyr, for at blive fortrolig med det. Et forslag går på, at der på ugeplanen/månedsplanen sættes navn på operationer og deloperationer, således at den uddannelsessøgende kan forberede sig forud. Flere yngre læger anbefaler, at operationslister/kompetencelister/checklister synliggøres, så alle kan være opmærksomme på hvilke kompetencer, der er relevante for den uddannelsessøgende. Superviseret stuegang: Dette forslås gennemført enten som dubleret stuegang eller ved at der afholdes forstuegang. Yngre læger sætter generelt stor pris på at se patienter sammen med en ældre kollega og opfordrer bagvagten/erfarne kolleger til at tilkalde yngre læger, når der er en spændende patient/case. Feedback De yngre læger angiver, at det er vigtigt for den enkelte at modtage feedback på kvaliteten af sit arbejde i afdelingen. Der er flere, der udtrykker, at atmosfæren i afdelingen er befordrende for, at der vil kunne gives aktiv, konstruktiv feedback i læringssituationerne. Kopi af epikriser og skadejournaler evt. med kommentarer betragtes også som værdifuld feedback. Desuden er det vigtigt, at der gives brugbar feedback ved evalueringssamtalerne. Et forslag til at klæde vejlederen på til opgaven er, at der holdes vejledermøde, hvor de øvrige kolleger (overlæger) kommer med deres indtryk. Yngre læger understreger, at de formelle samtaler (start-, justerings og slutsamtalerne) er af meget vigtig karakter og konsekvent bør afholdes. 6

7 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet bliver hos de fleste beskrevet som behageligt. De erfarne kolleger er villige til at lære fra sig, tonen blandt kollegerne er god, og atmosfæren er afslappet. Ønsket om udstyr, som skønnes at kunne styrke uddannelsen i det daglige, er forskelligt fra afdeling til afdeling. Nogle foreslår personlige kaldere til alle, og andre ønsker flere koder, f.eks. en uddannelseskode, så det er lettere at opspore hinanden. Der efterspørges også flere undersøgelsesenheder samt tidssvarende apparatur. Herudover nævner flere, at der er behov for bedre kontorfaciliteter, et centralt placeret rum væk fra produktionen, hvor yngre læger i ro og mag kan læse, bruge internet etc. 4. Organisation og planlægning Instrukser En del afdelinger mangler instrukser til flere emner, eller instrukserne er forældede. I forbindelse hermed anbefaler nogle, at yngre læger indgår i opdateringen og udarbejdelsen af nye instrukser, da det har stor uddannelsesmæssig værdi. Kontinuitet i patientforløbet De yngre læger bliver ofte gap fillers, hvilket giver en dårlig kontinuitet i arbejdet. For at opnå bedre kontinuitet i arbejdet, er det ønskeligt, at yngre læger tilknyttes stuegangsteams og har flere sammenhængende stuegangsdage, så det er muligt at se et mere kontinuerligt patientforløb. Vagtplanen kunne evt. udformes sådan, at en speciallæge og en yngre læge fast går stuegang som to-mands team på skift i f.eks. to uger. Flere yngre læger påtaler, at de ofte ender med at gå stuegang alene, hvilket de finder uhensigtsmæssigt. Yngre lægers deltagelse i forundersøgelseambulatorier og efterfølgende patientbehandling er en anden mulighed for at øge kontinuiteten, der anbefales. Arbejdsplanlægning og opgavefordeling Mange uddannelsessøgende har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og har mulighed for selv at tage ansvar for at få lært de kompetencer, de mangler. Nogle yngre læger påpeger, at de gerne vil synliggøre, hvilke kompetencer de har og mangler, således at den overlæge, der planlægger ugeprogrammet, kan se, hvor indsatsområdet skal være. Dette kan f.eks. gøres ved at have åbne checklister eller en offentlig tilgængelig tavle/skema. Det 7

8 foreslås, at den yngre læge selv er ankermand/ansvarlig for ajourføring af punkterne, og at afdelingens øvrige læger er villige til at orientere sig i de enkelte planer og yde en indsats, således at alle bidrager til, at kompetencerne opnås. De yngre læger sætter utrolig stor pris på, at de mere rutineprægede opgaver bliver fordelt på flere hænder og dermed løftet af hele afdelingen. F.eks. nævnes det, at en del af forvagtsarbejdet er af mindre relevant uddannelsesmæssig karakter specielt journalskrivning. Her har det stor betydning for yngre læger, hvis ældre kolleger viser velvilje til at påtage sig deres del, således at yngre læger får mere ansvar samt får mere tid på f.eks. operationsgang og ambulatorium. Afslutningsvis Ovenstående har været en videreformidling af de hovedtræk, der har præget tilbagemeldingerne fra 3-timers møderne anno Lad det være en inspiration til at forbedre yngre lægers uddannelse rapporten og skabelonen, der ligger til grund for 3-timersmødet, kan ses på: MoedeledereVed3TimersMoeder.htm. Her kan du også finde rapporterne for 2002 og

9 Følgende afdelinger har bidraget til 3 timers rapporten anno 2004 Anæstesisektor Nordjylland Arbejdsmedicinsk klinik Børneafdelingen FBE Kirurgi Syd Kirurgisk afdeling A i Aalborg Kirurgisk afdeling A i Hobro FBE Øjenområdet FBE Øre-næse-hals Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Center Hjertelungekirurgisk Afdeling T Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Medicinsk Center Gastroenterologisk Afdeling (Medicinsk afdeling M) Endokrinologisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling Nyremedicinsk afdeling Neurologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Patologisk Institut Socialmedicinsk Enhed Urologisk Afdeling 9