Nationalregnskab Juniversion

Transkript

1 Nationalregnskab Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø

2 Nationalregnskab Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, 2/11

3 Nationalregnskab Juniversion Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i Den økonomiske fremgang synes dermed til at fortsætte, om end mere afdæmpet end de foregående år. Pga. tekniske forhold fremstår årsvæksten dog noget underdrejet. Investeringerne og privatforbruget bidrager særligt til den positive BNP-vækst. Den gennemsnitlige økonomiske vækst siden 2013 var 1,8 pct., mens væksten til sammenligning var 3,1 pct. i højvækstperioden Kort om statistikken: Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i Danmark, og beskriver såvel den økonomiske udvikling som økonomiens strukturelle forhold. De økonomiske transaktioner beskrives i form af produktion, forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, im- og eksport samt investeringer. Disse størrelser opgøres både i årets priser og som kædede værdier i 2010-prisniveau. Hertil kommer oplysninger om lønninger og beskæftigelse. Det foreløbige og endelige nationalregnskabs hovedstruktur består af en række konti, der beskriver det økonomiske kredsløb. Disse konti opdeles endvidere efter ejerforhold på såkaldte institutionelle sektorer. Økonomisk vækst på 1,5 pct. i 2018 Økonomisk vækst på 1,5 pct. i 2018 Figur 1. Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i Den økonomiske fremgang synes dermed at fortætte, om end mere afdæmpet end de foregående år. Pga. tekniske forhold fremstår årsvæksten dog noget underdrejet. Investeringerne og privatforbruget bidrager særligt til den positive BNP-vækst. Den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst siden 2013 var 1,8 pct., mens væksten til sammenligning var 3,1 pct. i højvækstperioden Bruttonationalproduktet , årlig realvækst 4 Pct * 2017* 2016* * Foreløbige tal. Væksten i 2018 fremstår stadig lav pga. tekniske forhold Opdaterede kilder til juni-versionen Væksten i 2018 fremstår noget underdrejet, hvilket skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes isoleret set at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af BNP er således vokset med 2,6 pct. siden fjerde kvartal I indeværende version af nationalregnskabet er der indarbejdet opdaterede oplysninger vedrørende betalingsbalancen og udenrigshandlen, offentlig forvaltning og 3/11

4 service, aktiviteten i bygge og anlæg, industriens køb og salg, firmaernes køb og salg, landbrugets bruttofaktorindkomst samt de finansielle brancher. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, der blev offentliggjort 25. juni Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder her. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets novemberversion, som udkommer i november I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Nye kilder for byggeri Efterspørgselsfremgang Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i Byggevirksomheden, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede efterspørgsel steg med 2,1 pct. i De største bidrag til efterspørgselsstigningen kom fra de faste bruttoinvesteringer og privatforbruget, mens eksporten og det offentlige forbrug havde en mindre rolle i efterspørgselsfremgangen. 4/11

5 Investeringsfremgang Højt privatforbrug Vækst i det offentlige forbrug Oversigtstabel 1. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i Fremgangen er særligt påvirket af en høj skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttovesteringer med 4,8 pct. i Privatforbruget voksede 2,2 pct. i 2018 og bidrager dermed særligt til BNPvæksten. På nær energi var der fremgang at spore i samtlige brancher, hvor navnligt bilkøbet oplevede den højeste vækstrate siden finanskrisen. I 2018 sås en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end i den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser. Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse * 2017* 2018* løbende priser, mia. kr. Bruttonationalprodukt (BNP) Import af varer og tjenester Forsyning i alt = endelig anvend. i alt Eksport af varer og tjenester Privatforbrug Husholdningernes forbrug NPISH forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerforøgelser Præsterede arbejdstimer i alt (mio.) Beskæftigelse i alt (1.000 personer) priser, kædede værdier 1, mia. kr. Bruttonationalprodukt (BNP) Import af varer og tjenester Forsyning i alt = endelig anvend. i alt Eksport af varer og tjenester Privatforbrug Husholdningernes forbrug NPISH forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer real vækst i pct. Bruttonationalprodukt (BNP) 0,9 1,6 2,3 2,4 2,3 1,5 Import af varer og tjenester 1,5 3,9 4,6 4,2 3,6 3,3 Forsyning i alt = endelig anvend. i alt 1,1 2,4 3,1 3,0 2,7 2,1 Eksport af varer og tjenester 1,6 3,1 3,6 3,9 3,6 0,4 Privatforbrug 0,3 0,9 2,3 2,1 2,1 2,2 Husholdningernes forbrug 0,4 1,0 2,3 2,1 2,1 2,2 NPISH forbrug -3,6-1,5 0,2 1,2 1,0 0,2 Offentligt forbrug -0,1 1,9 1,7 0,2 0,7 0,9 Faste bruttoinvesteringer 2,7 3,1 5,5 7,6 4,6 6,5 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. 2 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Høj import Med indarbejdelsen af nye tal for udenrigshandlen og betalingsbalancen steg importen og eksporten med henholdsvis 3,3 pct. og 0,4 pct. i I forhold til den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet er importen nu 0,6 procentpoint højere. Den noget underdrejede vækst i eksporten skal ses i lyset af en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som er henført til første kvartal BNI revideret op 5/11

6 I indeværende version af nationalregnskabet er BNP revideret op med 962 mio. kr. i Indarbejdelsen af opdaterede tal for betalingsbalancen fører til, at disponibel BNI er revideret op med 1,2 mia. kr. Beskæftigelsen steg med Vækstrater for nationalregnskabets hovedstørrelser Beskæftigelsen steg med personer i 2018 svarende til en stigning på 1,8 pct. I positiv retning trak især beskæftigelsen inden for brancherne industri, bygge og anlæg, handel og transport, samt erhvervsservice, mens beskæftigelsesvæksten inden for brancherne forsyningsvirksomhed og boliger havde negativt fortegn. Det samlede antal præsterede timer var 0,9 pct. højere i 2018 end i I figur 2 nedenfor er vist den årlige procentvise realvækst i kædede værdier for nationalregnskabets hovedstørrelser på forsyningsbalancen for perioden /11

7 Figur 2. Årlig realvækst 4 Pct. BNP BRUTTOVÆRDITILVÆKST * 2017* 2018* * 2017* 2018* 6 Pct. IMPORT EKSPORT * 2017* 2018* * 2017* 2018* 10 8 Pct. NPISH FORBRUG FASTE BRUTTOINVESTERINGER * 2017* 2018* * 2017* 2018* * Foreløbige tal. 7/11

8 1. Den finansielle opsparing i sektorerne Den finansielle opsparing Samfundets samlede finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto der stort set svarer til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster) blev opgjort til 127,5 mia. kr. i 2018, hvilket var 46,8 mia. kr. mindre end året før. Samfundets samlede finansielle opsparing er således revideret ned med 9,1 mia. kr. i forhold til martsversionen. I figur 3 er vist, hvordan den finansielle opsparing fordelte sig på de enkelte institutionelle sektorer i perioden Selskabernes finansielle opsparing i 2018 er revideret ned med 3. mia. i forhold til martsversionen og er opgjort til 69,8 mia. kr., hvilket er 36,4 mia. kr. mindre end i Figur 3. Den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) Mia. kr. I alt Selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH * Foreløbige tal Højt offentligt overskud Stadig høj opsparing i husholdningerne Saldoen på de offentlige finanser (fordringserhvervelsen, netto for offentlig forvaltning og service) i 2018 er 12,4 mia. kr. Saldoen for 2018 er revideret op med 1,1 mia. kr. i forhold til martsversionen. Det er første gang siden finanskrisen, at den offentlige saldo er positiv to år i træk. Husholdningerne mv. havde i 2018 igen en høj finansiel opsparing på 45,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,8 mia. kr. i forhold til I forhold til martsversionen er den finansielle opsparing i husholdningerne mv. i 2018 revideret ned med 7,2 mia. kr. Det ses i figur 3, at husholdningerne mv. har haft en negativ finansiel opsparing i perioden frem til 2011 med undtagelse af Siden 2012 har den finansielle opsparing overvejende været positiv, hvor kun 2014 skiller sig afgørende ud med en negativ finansiel opsparing, som skyldes de ekstraordinære skatteudgifter på grund af omlægning af kapitalpensionsordningen. 8/11

9 2. Det foreløbige nationalregnskabs pålidelighed Det endelige nationalregnskab foreligger først efter 3 år Beregningen af endelige nationalregnskabstal afsluttes normalt i Danmark tre år efter statistikårets udløb. Forskellige foreløbige versioner af nationalregnskabet udarbejdes fra et par måneder efter statistikårets udløb og indtil de endelige regnskaber foreligger. Nedenfor beskrives pålideligheden af de foreløbige versioner. For at belyse, hvor godt de foreløbige regnskaber rammer de endelige, er afvigelserne mellem BNP-væksten i de endelige og de foreløbige tal beregnet. Som mål for afvigelserne er benyttet vækstraten (i faste priser) i de endelige regnskaber fratrukket vækstraten i de foreløbige regnskaber. Årsager til afvigelser De væsentligste årsager til afvigelserne er dels metodemæssige forskelle, dels forskelle i datagrundlaget begrundet i ønsket om en kort produktionstid for de foreløbige opgørelser. Således anvendes i de foreløbige opgørelser mere summariske beregningsmetoder end i de endelige, ligesom de foreløbige regnskaber udarbejdes på et mindre detaljeret niveau end de endelige. Hvad angår datagrundlaget benyttes i de foreløbige regnskaber ofte primærstatistiske oplysninger før disse er endeligt færdigreviderede, og der anvendes indikatorer, som antages at belyse udviklingen i en given størrelse. Hertil kommer, at man ved de foreløbige opgørelser hyppigere er i situationer, hvor der mangler statistisk dækning, og tallene derfor må baseres på antagelser eller skøn. Revisioner 2006 til 2015 I nedenstående oversigtstabel 10 er vist nogle hovedtal for revisionerne af de årlige vækstrater for perioden Revisionerne er vist for såvel den første offentliggørelse efter årets udløb (2 mdr.) som for den offentliggørelse, der finder sted 11 måneder efter årets udløb. Følgende eksempel illustrerer beregningen af hhv. gennemsnitlig afvigelse og bias. Antag at den endelige BNP-vækst i to år er 3,0 pct. i begge år. Antag endvidere at de foreløbige skøn over vækstraterne for de to år var 3,5 pct. og 2,3 pct. Revisionerne er da hhv. -0,5 og 0,7 procentpoint. Den gennemsnitlige revision (uden hensyn til fortegn) bliver da 0,6 procentpoint, mens bias'en (med hensyntagen til fortegn) bliver 0,1 procentpoint. Den gennemsnitlige revision belyser størrelsen af revisionerne generelt, og giver dermed en idé om usikkerhedens størrelse. Bias'en viser, om der er systematik i revisionerne. En negativ bias peger på, at vækstraten normalt overvurderes i de foreløbige regnskaber, mens en positiv bias peger på systematisk undervurdering. Oversigtstabel 2. Revisioner af årlige vækstrater Første offentliggørelse Offentliggørelse 11 måneder efter årets udløb pct.-point Gennemsnitlig revision 0,49 0,43 Bias 0,24 0,22 De 10 år fordelt efter revisionens numeriske størrelse: antal år 0,0 0,5 pct. point 5 7 0,5 1,0 pct. point 4 2 over 1,0 pct. point 1 1 9/11

10 3. Kommende offentliggørelser Offentliggørelsesterminer Kvartals-/ årsopgørelse 1 Beregningsomfang Offentliggørelse Nyt og Statistikbanken Statistiske Efterretninger BNP-Indikator 2. kvt Medio august kvt kvt august kvt kvt. 2019, revideret 2. kvt september oktober 2019 Årsopgørelse 2018 (Novemberversion) Endelige tal for 2016 Foreløbige tal for november 2019 november 2019 BNP-Indikator 3. kvt Medio november kvt kvt kvt november kvt. 2019, revideret 1. kvt kvt december december 2019 BNP-Indikator 4. kvt Medio februar kvt kvt februar kvt. 2019, revideret 1. kvt kvt marts april 2020 Årsopgørelse 2019 (martsversion) Foreløbige tal for 2019 marts 2020 april 2020 BNP-Indikator 1. kvt Medio maj kvt kvt maj 2020 Ny offentliggørelsesrytme 1. kvt. 2020, revideret 1. kvt kvt juni juli 2020 Årsopgørelse 2019 (Juniversion) Endelige tal for 2017 Foreløbige tal for juni 2020 juli Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau. 2 Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken. 3 Kvartalsvis sektorregnskab offentliggøres for perioden 1.kvt kvt Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken 5 Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller. 10/11

11 3.1. Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Flere detaljerede tal kan ses på i Statistikbanken. Nationalregnskab 2018 marts-version udkom 1. april 2019 i serien Nationalregnskab og betalingsbalance 2018:2 (Statistiske Efterretninger). Nationalregnskab 2018 november-version udkommer primo november 2019 i serien Nationalregnskab og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). Bo Siemsen, tlf , bsm@dst.dk Lavanyan Thedchanamoorthy, tlf , ltm@dst.dk 3.2. Kilder og metoder Juni-version Med nationalregnskabets juni-version offentliggøres reviderede nationalregnskabstal for året Tallene til og med 2017 er identiske med marts-versionen. Tallene er baseret på det kvartalsvise nationalregnskab, men offentliggøres mere detaljeret. Desuden foretages en opdeling af økonomien i institutionelle sektorer. Denne årsopgørelse er konsistent med samtidigt offentliggjorte kvartalstal Læs mere om nationalregnskabets løbende årsversioner her. Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet Læs mere i statistikdokumentationen I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme her. Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder indenfor økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Se mere information om kilder og metoder i statistikdokumentationen: Årligt Nationalregnskab, hele økonomien. 11/11