TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 13. juni 2019 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Den aktuelle situation på udvalgsområdet Brugerundersøgelse på skoleområdet Evaluering af studietur for 10. klasserne Emneliste for Ungdomsskolen 2019/ Valgfag på folkeskoleområdet 2019/ Evaluering af valgfag 2018/ Status på Åben Skole Kommunale sommerferieaktiviteter Fordeling af legepladspulje Disponering af legepladspuljen på skoleområdet Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet Eventuelt...21 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/28839 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/28839 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Skolebestyrelsesreferater b) Familieafdelingens Statistik c) Årshjul 2019 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-c tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelsesreferater /19 2 Åben Familieafdelingens Stastistik april /19 3 Åben Familieafdelingens Statistik maj /19 4 Åben Årshjul /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/28839 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalgsformanden henvises til SES samarbejde efter skilsmisse og henviste i øvrigt til kommunens hjemmeside hvor SES var nærmere beskrevet under nyheder. Næste Børne- og Skoleudvalgsmøde er et heldagsmøde, hvor udvalget besøger et antal institutioner. Det er indtil videre besluttet, at udvalget tager på besøg i Familiehuset og i Ungecenter Tårnby Job og Uddannelse som er den nye ungeenhed beliggende på Saltværksvej 2A (Plyssen). Udvalgsformaden orientere om seneste bestyrelsesmøde i FGU-hovedstaden. Det oplystes blandt andet, at bestyrelsen fremadrettet nu går fra at være en midlertidig bestyrelse til at blive en permanent bestyrelse. Det blev endvidere oplyst, at FGU skolen i Tårnby Kommune kommer til at hedde FGU Hovedstaden Amager. Udvalget drøftede personalenormeringen på Dagtilbudsområdet, herunder gældende normeringsaftale om en fordeling af 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere. Udvalget var enige om at arbejde ud fra en målsætning om, at opnå 60 % pædagoger i Tårnby Kommune ude i de enkelte dagtilbud. Forvaltningen orienteredes om kommende Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen og bilag tilknyttes dagsordenen. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Brugerundersøgelse på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 19/14692 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Kommunalbestyrelsen har på møde den principgodkendt en række anbefalinger fra 17 stk. 4 udvalget for Åbenhed og Borgerinddragelse, herunder implementeringen af brugerundersøgelser. Som følge af anbefaling fra udvalget Åbenhed og Borgerinddragelse fremlægges indstilling om brugerundersøgelser på Børne- og Kulturforvaltningens områder - Skole og SFO Børne- og Skoleudvalget har ligeledes i forbindelse med servicemålene for 2019 ønsket en brugerundersøgelse af skole-og SFO-området. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Kommunalbestyrelsesmødet den blev tidsplan for de 10 anbefalinger tiltrådt. Èn af de 10 anbefalinger er implementering af brugerundersøgelser. 17 stk. 4 udvalget anbefalede, at kommunen bruger ressourcer på at anvende brugerundersøgelser, som er målrettet konkrete kommunale områder som f.eks. ældrepleje, erhvervslivet, daginstitutionsområdet, skoleområdet, idrætsområdet, det kulturelle område mv. Ved brugerundersøgelser måles tilfredsheden med de kommunale tilbud hos dem, der i det daglige benytter tilbuddene. Brugerne kan på den måde fremkomme med nyttige input, der kan anvendes til videreudvikling af de kommunale tilbud. Kommunalbestyrelsen har på mødet den godkendt at brugerundersøgelser i 2019 løses ved køb af konsulentbistand. Der er afsat kr. i 2019 til brugerundersøgelsen. På økonomiudvalget er der på mødet den vedtaget en række principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser for at sikre, at undersøgelserne udvælges og hviler på de samme grundprincipper, uanset på hvilke område undersøgelserne gennemføres. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning og at der godkendes kommende brugerundersøgelse på Skole og SFO området i

7 Børne- og Skoleudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag Præsentation af brugerundersøgelser /19 2 Åben Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel /19 3 Åben Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune /19 4 Åben spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser /19 5 Åben spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem /19 6 Åben Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tånrby Kommune /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Resultaterne af brugerundersøgelsen offentliggøres og dannede rapporter fremsendes til skoler, bestyrelser og MED udvalg mv. Forvaltningen forventer at komme afrapportere nærmere til udvalget sidst på året

8 Børne- og Skoleudvalget d Evaluering af studietur for 10. klasserne Åben sag Sagsnr.: 19/14415 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn orienterer udvalget om evaluering af 10. klassernes studietur til London. Se vedhæftet evalueringsnotat for yderligere. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Evaluering af studietur US /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Emneliste for Ungdomsskolen 2019/20 Åben sag Sagsnr.: 19/14417 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver en orientering om emneliste for almene fag i Ungdomsskolen i skoleåret 2019/20. Emnelisten er inden for den ramme af fag som Ungdomsskolen kan beslutte at udbyde i det kommende skoleår. Se vedhæftet notat fra Ungdomsskolen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Emneliste Ungdomsskolen 2019/ /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 8

10 Børne- og Skoleudvalget d Valgfag på folkeskoleområdet 2019/20 Åben sag Sagsnr.: 19/14293 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v. Skolechef Per Trudslev samt Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver udvalget en generel orientering om den nye valgfagsordning på folkeskoleområdet samt om den indholdsmæssige del i forhold til de udbudte valgfag på folkeskoleområdet 2019/20. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se vedhæftet valgfagskatalog for beskrivelse af valgfagene. Vedlagt: Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen samt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og Tårnby Skolevæsen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at den generelle orientering om den nye valgfagsordning tages til efterretning 2. at orientering om den indholdsmæssige del af de udbudte valgfag tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Valgfagskatalog /19 2 Åben Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny /19 3 Åben Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby Ungdomsskole /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Evaluering af valgfag 2018/19 Åben sag Sagsnr.: 18/10905 Sagsansvarlig: lss.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lederen af ungdomsskolen Peter Bjørn orienterer udvalget om evaluering af valgfag 2018/19. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se bilag INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Evaluering af valgfag 2018/ /19 2 Åben Delevaluering valgfag 2018/ /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 10

12 Børne- og Skoleudvalget d Status på Åben Skole Åben sag Sagsnr.: 15/35893 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v/skolechef Per Trudslev orienterer om Åben Skole i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se bilag angående status på Åben Skole. INDSTILLING Børne- og Skoleudvalget indstiller til Børne- og Kulturforvaltningen /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på Åben Skole /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Kommunale sommerferieaktiviteter 2019 Åben sag Sagsnr.: 19/14273 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ungdomsskolen har fremsendt program for Tårnby Kommunes sommerferieaktiviteter Sommersjov Sommerferieaktiviteterne er et tilbud for Tårnby Kommunes børn fra klasse. Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver udvalget en orientering om sommerferieaktiviteterne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Holdoversigt Sommersjov /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Radikale Venstre (B) foreslog, at der til næste år blev tilbudt enkelte aktiviteter, der tager udgangspunkt i en sjov, anerledes og lærende aktivitet med et fag fagligt udgangspunkt i f.eks. engelsk eller i andre fag. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Fordeling af legepladspulje 2019 Åben sag Sagsnr.: 19/5353 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ På Børne- og Skoleudvalgets budget 2019 er der på anlægsbudgettet afsat kr. til legepladspulje. Forvaltningen ansøger om frigivelse af beløbet på kontoen i alt kr. Legepladspuljen til forbedring af legepladserne i daginstitutionerne fordeles hvert år af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra daginstitutionerne. Legepladserne er gennemgået af legepladsinspektøren samt besigtiget af landinspektørerne fra Teknisk Forvaltning sammen med pædagogisk konsulent fra Børneog Kulturforvaltningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Legepladspuljen udgør kr. i Se vedhæftede bilag for ansøgninger. Restbeløb 0 kr. HØRING ØKONOMI Under serviceområde Daginstitution og klubber, Fælles formål ( ) er der i anlægsbudgettet for 2019 afsat kr. til legepladspulje. Forvaltningen ansøger om frigivelse af beløbet til disposition for Børne- og Skoleudvalget. Lejepladspulje for kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at ansøgning om frigivelse af beløb kr. jf. punkt Økonomi imødekommes i 2019, 2. at sagen efterfølgende fremsendes til Børne- og Skoleudvalget, der behandler og godkender fremførte forslag, jf. bilag. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Samlet oversigt over ansøgninger.pdf /19 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/21935 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder udvalget om godkendelse af disponering af legepladspuljen for 2019 på skoleområdet. Der er ansøgninger fra henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og DSI (Skolen på Brønderslev Allé). UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnbygårdsskolen Tårnbygårdsskolen blev i budgetår 2018 tilgodeset og modtog midler fra legepladspuljen til delvis at gennemføre en fornyelse af legepladsen. Tårnbygårdsskolen søger om midler til, at færdiggøre fornyelsen af legepladsen. Der mangler et område for de helt små elever. Området skal indeholde sandkasse, legehus, små gynger og hængekøje. Tilbuddets pris er på kr ,10 eks. moms. Teknisk Forvaltning har sørget for demontering og bortskaffelse af de gamle redskaber, hvorfor prisen på tilbuddet kommer ned på ca ,00 kr. Se bilag for yderligere. Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen søger om midler til legeplads og anlæg. Projektet koster kr ,00. Selve legepladsen finansieres med midler fra Trivsel og læringspuljen og afholdes således af Kastrupgårdsskolen selv med i alt kr ,00 ex. moms. Reparation af eksisterende gummikant ved trampolin søges finansieres af forvaltningens legepladspulje på kr ,00 ex. moms. Anlægning af hybridgræs til brug for løsning af vandafledningsproblematik ved legeplads koster kr ,00 ex. moms. Der søges om 50% finansiering (kr ,00) fra forvaltningens legepladspulje og dermed vil Kastrupgårdsskolen selv afholde 50%. Samlet set søger Kastrupgårdsskolen således om kr ,00 (kr ,00 + kr ,00). Det er aftalt med Teknisk Forvaltning, at kr ,00 bliver finansieret fra deres legepladspulje og dermed vil der blive tale om en finansiering fra Børne- og Kulturforvaltningens legepladspulje på kr ,00 15

17 Børne- og Skoleudvalget d DSI (Skolen på Brønderslev Allé) DSI har søgt om midler til flytning af legeplads til nye lokaler på Brønderslev Allé. I forbindelse med flytning af legeplads, vil der desuden være behov for forbedring af faldunderlag og bund i sandkasse. Samlet pris for flytning af legeplads samt forbedringer er på kr ,00. ØKONOMI Legepladspuljen for 2019 på skoleområdet er budgetlagt med kr ,00. Forvaltningen anbefaler, at de indgående ansøgninger imødekommes med følgende: Skole Forbedring Tildeles Tårnbygårdsskolen Færdiggørelse af legeplads Kr ,00 Kastrupgårdsskolen Anlægning af hybridgræs og Kr ,00 reparation ved trampolin DSI/Skolen på Brønderslev Allé Flytning af legeplads fra DSI til Skolen på Brønderslev Allé samt forbedringer Kr ,00 Samlet set vil udgifterne løbe op i kr ,00 og dermed vil der restere ca ,00 kr. af legepladspuljen for INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at legepladspuljen for 2019 på skoleområdet tildeles til Tårnbygårdsskolen med kr , Kastrupgårdsskolen med kr samt til DSI/Skolen på Brønderslev Allé med kr ,00 jf. afsnit om Økonomi. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads 25736/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap Åben sag Sagsnr.: 18/10278 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne-og Kulturforvaltningen fremsender forslag til udmøntning samt disponering af drifts- budgetpulje 2019 til de unge handicappede på 2,0 mill. kr. der blev afsat under serviceområdet Børnehandicap. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne og Skoleudvalget fik, i forbindelse med budgetlægning 2019, afsat en pulje på 2,0 mill.kr. til de unge handicappede under serviceområdet Børnehandicap. Beløbet blev givet som et puljebeløb og skal ved frigivelse af beløb forelægges Økonomiudvalget ud fra en konkret udmøntning. Forvaltningen har udarbejdet forslag hvorfor der henvises til vedlagte notat. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at disponeringen af budgetpuljen godkendes ud fra forslag til udmøntning 2. at sagen fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling og frigivelse af driftspuljebeløb i 2019 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicap i /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Forslag 1 og 2 tiltrådt. Forslag 4, herunder anvendelse af resterende 0,5 mio. kr. drøftes på kommende møde i juni måned 2019 og sagen fremsendes herefter til Økonomiudvalget til endelig behandling. (O) DF havde bemærkning vedrørende ønske om professionel lektiehjælp i forbindelse med ordblindestrategi. V tilsluttede sig punkt 1, 2 og 3. RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag om udmøntning af resterende 0,5 mio. kr. Forvaltningen fremlægger forslag på mødet. 17

19 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at disponeringen af budgetpuljen på resterende 0,5 mio. kr. godkendes til udmøntning, 2. at sagen fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling og frigivelse af driftspuljebeløb i /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Sagen blev udskudt og behandles på udvalgsmøde i august måned

20 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen Åben sag Sagsnr.: 19/14930 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen orienterer udvalget om Spiregruppen, et tidligere afholdt lokalt mini pilotprojekt. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Formål med projekt Spiregruppe var at udvikle et tæt forældresamarbejde før børnene starter i vuggestue/dagtilbud samt styrke den tidlige indsats. I projektet deltog 6 børn med deres fædre og mødre sammen med en institutionsleder, sundhedsplejerske, pædagogiske konsulenter, fysioterapeut mv. Der henvises til kommissorium for pilotprojekt samt pjece om Spiregruppen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben SB318a-P pdf /19 2 Åben Kommissorium d DOCX /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Orientering taget til efterretning. Udvalget anmode forvaltningen om at arbejde videre med projektet og udarbejde indstilling til nærmere behandling i udvalget. 19

21 Børne- og Skoleudvalget d Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/28839 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering fra forvaltningen om tilsynsmodel på dagstilbudsområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Vedlagt: 2 tilsynsrapporter til orientering. Forvaltningen skal i øvrigt henvise til følgende nyhed /link omkring tilsynsrapporter lagt på Tårnby Kommunes hjemmeside. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilsynsrapport Corneliusmindevej /19 2 Åben Tilsynsrapport VG Skottegården /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/28839 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Intet Mødet sluttede kl

23 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelsesreferater (147712/19) 2. Familieafdelingens Stastistik april 2019 (147711/19) 3. Familieafdelingens Statistik maj 2019 (157935/19) 4. Årshjul 2019 (67421/18) 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 1. Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen (168019/19) 4. Brugerundersøgelse på skoleområdet 1. Bilag Præsentation af brugerundersøgelser (151792/19) 2. Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel (150961/19) 3. Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune 2019 (150960/19) 4. spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser (150962/19) 5. spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem (150964/19) 6. Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tånrby Kommune (151805/19) 5. Evaluering af studietur for 10. klasserne 1. Evaluering af studietur US10 (147672/19) 6. Emneliste for Ungdomsskolen 2019/20 1. Emneliste Ungdomsskolen 2019/20 (147705/19) 7. Valgfag på folkeskoleområdet 2019/20 1. Valgfagskatalog (146442/19) 2. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny (157674/19) 3. Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby Ungdomsskole (157676/19) 8. Evaluering af valgfag 2018/19 1. Evaluering af valgfag 2018/19 (150648/19) 2. Delevaluering valgfag 2018/19 (150653/19) 9. Status på Åben Skole 1. Status på Åben Skole (135932/19) 10. Kommunale sommerferieaktiviteter Holdoversigt Sommersjov 2019 (146303/19) 11. Fordeling af legepladspulje Samlet oversigt over ansøgninger.pdf (119362/19) 12. Disponering af legepladspuljen på skoleområdet Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads (25736/19) 13. Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap 1. Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicap i 2019 (90577/19) 14. Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen 1. SB318a-P pdf (153924/19) 22

24 Børne- og Skoleudvalget d Kommissorium d DOCX (153923/19) 15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet 1. Tilsynsrapport Corneliusmindevej (172035/19) 2. Tilsynsrapport VG Skottegården (172037/19) 23

25 Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

26 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: EMNE: Ordinært møde SAGSNR.: 15/3080 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: /2019 Tina Hovmand, Kirstine Borchsenius, Trine Hillhouse, Anja Mandal Hansen, Stine Zenia McGuire, Anemarie Pederen, Nicolai Zimling Fich, Frederik Weltzer, Karina Dybro, Susan Pedersen, Gitte Andersen, Jan Bakmand. Christel Friberg Land, Dorthe Hecht, Anja Langer, Line Pelby 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Bemærkninger og godkendelse af referat fra det sidste møde Ingen bemærkninger. 3. Meddelelser Formand: Der er FRO-stormøde torsdag 16. maj kl Formanden spørger, om der er nogen, som vil med her fra bestyrelsen. Formanden fortæller om, hvad der er på programmet. Der bliver talt om, hvad man som forældre kan bruge det foredrag til. Det er der stor tvivl om, da det er lærer-/elevrelation, der skal tales om. Vil I være søde at sende en besked til formanden, om I kommer eller ej. Det er desværre dagen før Storebededag. Det vil være godt, hvis der kommer et par stykker herfra. Skolebestyrelsens medlem af Kommunalbestyrelsen: Kunne desværre ikke komme pga. et andet møde. Skoleleder: Det er politisk besluttet, at alle skoler i Tårnby skal være røgfrie fra 1. august Skolebestyrelsen skal tale om, hvilke konsekvenser vi evt. skal have over for eleverne, der ryger i skoletiden. Det taler vi om på vores næste skolebestyrelsesmøde. Vi er i gang med trivselsmåling i personalegruppen. Både den fysiske og psykiske. Vi går i gang med børnenes trivselsmåling den 6. maj. Vi tror, at vi denne gang kan få vores indskoling med, da spørgsmålene til dem er nemme at forstå. Vi har fået bevilget kr. om året de næste 4 år. Det er rammesat, hvordan og til hvad vi kan bruge dem til. Pengene skal gå til glæde og gavn for vores børn. Teknisk Forvaltning skal informeres om, hvad vi vil bruge pengene til. 1

27 TÅRNBY KOMMUNE Man forventer, at den nye lov om folkeskolen og understøttende undervisning bliver vedtaget i denne uge med mindre, der bliver udskrevet valg. 4. Skolebestyrelsens årsberetning Tina har udsendt det første udkast til skolebestyrelsens årsberetning. Dette punkt er muligheden for at rette det til inden beretningen skal fremlægges og godkendes på mødet i maj. Bilag: Skolebestyrelsens årsberetning udsendt af formanden i separat mail. Der var få input, ellers var der ingen kommentar ud over, at det er en god årsberetning, som beskriver vores hverdag på en god måde. 5. Planlægning: Sommerfest for elever, forældre og personale torsdag d. 20. juni Vores årlige tilbagevendende arrangement skal planlægges. Det plejer at være en stor succes. Skal det være samme procedure as every year James? eller vil skolebestyrelsen noget andet. Ønsker skolebestyrelsen at købe underholdning? Vi kigger på tidligere års invitation. Bilag: Invitation fra sidste skoleår. Skolebestyrelsen taler om, om der skal købes underholdning, eller det skal være, som det plejer. Det blev besluttet, at der ikke købes underholdning. Alle grupper laver de boder, som de plejer og ellers skal alle bare hygge sig og have en god fest. Der skal være bordplan, så indskolingen kan sidde sammen, og mellemgruppen kan sidde sammen, og udskolingen kan sidde sammen. Skolelederen laver et udkast til en invitation. 6. Høringssvar: Budget 2020 og budgetlægning Skolebestyrelsen er bedt om a skrive høringssvar vedr. budgetudkastet for Skolebestyrelsen skal afgive et høringssvar. Skoleleder skriver et rammesvar, hvor skolebestyrelsens kommentarer til budgettet kan passe ind. Bilag: Udkast til budget 2020 (Forslag til høringssvar fremlægges på mødet d. 30. april) Der bliver talt en del om det brev, vi har fået ud. Skolebestyrelsen vil godt have en anmærkning med om, at det medfølgende brev ikke er til at forstå på den måde, det er skrevet. Ellers er der ingen anmærkninger. 7. Skoleårets planlægning Skolen er i gang med planlægning af næste skoleår. Ledelsen giver skolebestyrelsen status herpå, samt ønsker en dialog omkring prioriteringer. Dialogpunkt: Skoleleder fortæller, at vi ikke er nået så langt med planlægningen af skoleåret 19/20. Det skyldes, at man er ved at beslutte, om Tårnbygårdsskolen skal udvides. Der er et stort ønske om, at vi skal 2

28 TÅRNBY KOMMUNE have flere børn, men problemet er, at vi ikke har nogen ledige lokaler. Så vi afventer en endelig beslutning fra forvaltningen om, hvad der skal ske. Når vi får svar på det, trækker vi i arbejdstøjet, og så bliver skoleåret planlagt. Skolelederen informerer skolebestyrelsen løbende via formanden. 8. Skolens indsatsområder for skoleåret Skolebestyrelsen har mulighed for at fremsætte ønsker om emner eller områder, der skal have ekstra opmærksomhed i det kommende skoleår. Det skal besluttes, om skolebestyrelsen ønsker at fastsætte et eller flere indsatsområder. Kommunalt besluttede indsatsområder som følge af elevernes trivselsmåling er: Pæne toiletter og elevmedbestemmelse. Skolebestyrelsen peger på bevægelse/pædagogik, og hvordan vi forebygger klimaforandringer som indsatsområder, og det er der bred enighed om. Skoleleder synes, det er nogle gode områder, og han tager det med i PUU, hvor der skal arbejdes videre med det. Vi vil også tale om det løbende i skolebestyrelsen. 9. Kalender for skoleåret Godkendelse af feriekalenderen for skoleåret Til godkendelse. Bilag: Kalender for skoleåret Skolelederen peger på, at alle skal være opmærksomme på, at der er to skoledage i påske i uge 15. Grunden til det er, at børnene i Tårnby har for få skoledage over et år. De skal have 200 dage om året. Ellers er der ingen kommentarer. 10. Eventuelt Kan skolebestyrelsen være til stede de første tre dage i det nye skoleår? Vi tager det på som et punkt til næste skolebestyrelsesmøde. 3

29 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat Data om mødet: Møde nr Dato: Mandag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Bemærkninger til mødet: Mødeleder: Dorit Ordstyrer: Dorte Afbud fra: Michael Pauser: 5 min Servering: Dorte Dagsorden: Bilag Referat Varighed: Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden 1. Ingen bemærkninger 2. Dagsorden godkendt 3a ingen meddelelser fra elevrepræsentanter 3b Opfordring fra SB formand til kommende FRO møde om trivsel og læring. D. 16. maj kl SB formand har haft møde med ungdomsskolen om valgfag. Drøftelse med udskolingsforældrene tages op i punktet 4b c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3c Fag og fagfordeling er i proces for planlægning af næste skoleår. c.1 Elev til- og afgang 3c1 Det ser ud til at skoleforliget bliver politisk behandlet denne uge. 3c1 en elev udmeldt pga. flytning Side 1 af 3

30 c.2 Personale til- og fragang c.3 SFO til- og afgang, personale og børn d. medarbejdere e. andre Punkter til behandling: 4.a Høringssvar Budgetforslag b Kontaktforældrenes rolle 4.c Revideret årshjul 4.d Fysiske rammer på Pilegårdsskolen Temadrøftelser i forbindelse med kommende udmøntning af midler til renovering 3c2 3c3 Bilag Bilag Bilag 3c2 3c3 2 pædagoger ansat. En på SFO Munkebjergvej og en på SFO Impulsen Et barn udmeldt pga. flytning. d. medarbejderne positivt stemt ved processen omkring FOF. Kommunal APV trivsels undersøgelse er gået i gang. 4a SB formand udarbejder det endelige høringssvar for budget forslag b Kontaktforældre folderen skal omformuleres og målrettes bedre fx ifht. indskoling, mellemtrin og udskoling. Nadja og Anja skriver et forslag til en ny folder. 4c Revision af principper tilføjes, bla med fokus på kommunikation og det kommende AULA. Opfølgning på valgfag tilføjes ligeledes årshjulet til næste møde. 4d Dorit og Imran har været rundt på skolen med teknisk serviceleder og udarbejdet en foreløbig liste over forbedringsforslag. Der er enighed i SB om at der er nogle af forbedringsforslagene der høre til almindelig drift og vedligeholdelse. En mere specifik liste foretages af Dorit, Imran som Karina, Christian og Marie får til videre Side 2 af 3

31 drøftelse, for at have en liste klar til ny skoleleder efter sommerferien. 4.e Kommende møde med elevråd - opfølgning 4.f Mødeplan for SB 10/20 4e. Thor, Marie og Nadja har været i dialog med elevrådsansvarlige lærer for dialog om kommende fælles møde med SB og elevråd. Emnet for mødet er hvordan vi kan styrke elevrådets position og samarbejde og hvordan kan elevrådet bidrage med emner til SB. 4f. Første par møder efter sommerferien onsdag d og g Kommende punkter /Dorit Almindelige punkter: Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 6. Aftaler om forplejning ved næste møde Eventuelt, herunder evt. lukket møde 5. En henvendelse fra kontaktforældre i 7.M 6. Nadja Mødet sluttede kl. 20:40 Side 3 af 3

32 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 4/2019 Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Anders Hagen Laursen, Ida Purdy, Hans Daae Pedersen, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Ole Juhl, Kathie Westgard Damlund og Sussie Nørsø Jan Jakobsen, Lasse Erik Dvoracek, Susanne Jørgensen Kl i lokale G 0. Fastlæggelse af dagsorden a. Godkendt 1. Godkendelse af referat af møde nr. 3 den a. Godkendt 2. Meddelelse fra a. Ledelsen i Basketbanen er et hit. ii Vi er hermed tilmeldt Grøn Skole. iii Vores elevrådsrepræsentanter fra udskolingen fik stor ros ved elevrådsdagen onsdag d iv Prøveperioden er skudt i gang, og udtræksfag er blevet offentliggjort. b. Bestyrelsen i De forældrevalgte er tilmeldt FRO-møde onsdag d på biblioteket. c. Medarbejdere i Lærerne mangler chromebooks til undervisningen for at kunne leve op til Undervisningsministeriets krav samt til at kunne gennemføre div. nationale tests og trivselsundersøgelser samtidig med, at 9.klasserne skal bruge computere til forberedelse af deres prøver. ii (Der rejses spørgsmål vedr. procedure for indkøb af læringsmidler kommunalt.) d. Elevråd i Elevrådet spørger til sommer-/vinterordning ift. basketbanerne. Svaret er, at der er lukket, når området bliver for mudret og for vådt. e. Andre 3. Mobilpolitik (bilag medsendt) a. Regler for anvendelse justeres efter afstemning til b. Der indkøbes skabe til klasselokaler for 4.-9.klasse. c. Der stilles bekymring vedr. tiden, der skal bruges til at låse telefonerne ind og ud af skabene i 7.-9.klasse, når frikvarteret starter. Udskolingen høres i denne forbindelse. 1

33 TÅRNBY KOMMUNE d. Mobilpolitikken rulles ud fra skoleårets start 19/20. Mobilpolitikken evalueres løbende og tilrettes i skoleårets slutning. 4. AULA a. Der gives en introduktion til AULA og brugervejledning omdeles og gennemgås. b. Udfyldning af forældreprofil problematiseres ift. mængden, der skal udfyldes forudgående for, at AULA kan tages i brug. Der er bekymring omkring forældrenes engagement ift. reelt at vurdere fx samtykkeerklæringer. 5. Gåbus-ordning for indskolingen a. Løjtegårdsskolen har haft besøg af VIA, Dansk Skoleidræt og Teknisk Forvaltning. i Herkules Alle og Neptun Alle forventes lukket i tidsrummet ii Gåbusordning etableres. 6. Grøn skole 2019/2020 a. Løjtegårdsskolen er tilmeldt Grøn Skole fra næste skoleår. b. Fokus skal være på affald. c. Der skal nedsættes et miljøråd bestående af både repræsentanter fra ledelsen, medarbejderne, lærerne, eleverne og skolebestyrelsen. d. Nikolaj Borch er bestyrelsesrepræsentant. 7. Skoleårets afslutning i skolebestyrelsen a. Invitation af kontaktforældrene til drøftelse af AULA ud fra AULA for forældre -proces. 8. Eventuelt Mødet slut kl

34 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: MØDESTED: Personalerummet KLOKKEN: EMNE: Skolebestyrelsesmøde SAGSNR.: 18/32768 DELTAGERE: Nadja Qureshi, Mathilde Schwartz, Poul Erik Persson, Henriette Andersen, Eva Eilegaard, Kia Juul Vilhelmsen, Tina Eggert, Nellie Goldbæk Louv, Kenza Brahimi, Lars Hein og Susanne Frøkjær Gæst Skolechef Per Trudslev AFBUD: Emmily Kæmmer MØDENR.: Skolechef Per Trudslev gennemgik ansættelsesprocessen og tidsplanen for ansættelse af en ny skoleleder, da Skottegårdsskolens nuværende skoleleder Kia Vilhelmsen har sagt sin stilling op. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt med flytning af punkterne til næste skolebestyrelsesmøde, grundet afklaring af input til stillingsopslag til en ny skoleleder. 2. Godkendelse af referat nr Referatet blev godkendt med følgende tilføjelser : Tilføjelse til referatet pkt. 9. Ændringer i teksten bliver : Skoleledelsen understregede kraftigt, at man skulle gå til.. Derudover ønskes der tilføjet : Forældrerepræsentanterne fortalte, at de altid opfordrer forældrene til at tage en dialog med skole og SFO, men at forældrene også gerne må komme til dem, således at repræsentanterne kan være et talerør for forældrene og tage emner op på bestyrelsesmøderne, som flere forældre fortæller, at de ønsker. 3. Årsberetning Formanden for skolebestyrelsen gennemgik årsberetningen for forældre i dag, det foregik som en dialog, hvilket havde en positiv effekt på spørgelysten i forhold til skolebestyrelsens arbejde. 4. Overblik over indsatsområder og status Trivselsundersøgelsen med fokus på medbestemmelse og toiletter samt de lokalt opstillede mål på årgangene. PLF som skal ses som det 5. gear i forhold til teamsamarbejdet og samarbejdet omkring de enkelte elever. Derudover er der fortsat fokus på konflikthåndtering, hvor vi har haft oplæg fra kommunens inklusionskonsulenter i november og februar måned. 5. Principper for klassedannelse, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde 6. Principper for klassesammenlægning eller klassedeling, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde 7. Principper for skemalægning, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde 1

35 TÅRNBY KOMMUNE 8. Meddelelser fra: Elevrådet: 9.klasserne har trukket emner til afgangsprøven Legepatruljen starter i morgen d Formanden: Der har været en henvendelse fra en forældre, som har været usikker på referatet fra skolebestyrelsesmøde nr. 2 pkt. 4.: det skal forstås sådan, at der ikke kun var èn årsag til at elever flytter, men flere forskellige årsager. Forslag fra formanden: at SFO en bliver et fast punkt på årshjulet. Det vil blive et punkt på næste skolebestyrelsesmøde Der er, lige nu, ingen kandidater til skolebestyrelsen, da den kandidat som var interesseret ikke kan alligevel grundet arbejdsforhold. Medarbejderrepræsentanterne De sidste børn er startet i SFOen i dag d Det har været en rigtig god dag. Pædagogerne har arbejdet med at finde fokusområder der skal arbejdes med i SFOen: Synlighed, hilsepligt, derudover vil de to voksne i krydserfunktionen fordele sig på en der står fast ved krydseren og en der har runnerfunktionen. Konsulent Caroline Lund har lavet et oplæg om bevægelse i undervisningen på lærermødet i dag, med henblik på kommende skoleår. Skoleledelsen Vi løber stærkt, vi mangler fortsat en indskolings/ områdeleder Udvalget har besluttet, at der indføres tobaksfri skoledag for eleverne fra skoleåret , hvilket er et rigtig godt tiltag. Skolebestyrelserne på de forskellige skoler skal tage stilling til evt. sanktioner. Der er tværs-uge i uge 15, og vi håber at se mange forældre torsdag d i tidsrummet kl Eventuelt Nellie udtrykker stor utilfredshed med kirkens konfirmationsforberedelse i dette skoleår, der er på ingen måde de samme tilbud som sidste års konfirmationsforberedelse. Både Nellie og Kia henvender desangående til kirken. 2

36 Bilag: 2.2. Familieafdelingens Stastistik april 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

37 Sagsstatistik - - Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam - DTH, CLB, LHO Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Elisabeth R2 - Tanja Z R3 - Mary R4 - Tanja H R5 - Isabella R6 - Tina R7 - Emine R8 - Katja R9 - Linda R10 - Gry R11 - Sara R12 - Stine U R13 - Karin R14 - Melek BH - social Miriam Pervin Sociale sager: ACM, SXG, DMO, SDE, MMM - AHJ I alt

38 Gennemsnit pr. plads Handicapsager: Faglig koordinator BH1 - Marc BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

39 Okt. Nov. Dec

40

41 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Sikret afdeling Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap 44/ Omplacering

42 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse Sikret afdeling I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap 44 /

43 Bilag: 2.3. Familieafdelingens Statistik maj 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

44 Sagsstatistik - - Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam - DTH, CLB, LHO Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Elisabeth R2 - Tanja Z R3 - Mary R4 - Tanja H R5 - Isabella R6 - Tina R7 - Emine R8 - Katja R9 - Linda R10 - Gry R11 - Magnus R12 - Stine U R13 - Karin R14 - Melek BH - social Miriam Pervin Sociale sager: ACM, AMH SDE I alt

45 Gennemsnit pr. plads Handicapsager: Faglig koordinator BH1 - Marc BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

46 Okt. Nov. Dec

47

48 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Sikret afdeling Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap 44/ Omplacering

49 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse Sikret afdeling I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap 44 /

50 Bilag: 2.4. Årshjul 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67421/18

51 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2019/20 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2019/ Budgetmidler til vikarer på skoleområdet 7. IT-strategi på Dagtilbudsområde og Klubber 8. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 9. Normeringsaftale på Dagtilbudsområdet 10. Eventuelt 7. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Valg af temaer til kvalitetsrapporten på skoleområdet 5. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Budgetmidler til vikarer på skoleområdet, herunder retningslinjer 7. Ankesager Familieafdelingen Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 9. Eventuelt 7. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 5. Tobaksfri skole fremsendes til behandling efter høringsfrist 6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Notat om brug af holddeling og differentieret undervisning på skoleområdet 8. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 9. Aula orientering fra B&K v/projektleder Susanne Hauzmann. 10. Ungdomskriminalitetsnævn Orientering ved Familiechef Karin Støvring 11. Ankesager Familieafdelingen Evaluering af KL Børne topmøde 13. Eventuelt

52 4. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019, opfølgning 5. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 8. Orientering omkring specialpædagogisk bistand, herunder stigende merudgifter 9. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse/modernisering på skolerne Budgetmidler/retningslinjer vikarmidler på Skoleområdet 11. Eventuelt 2. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet, herunder justering af folkeskolereform 4. Trivsel, opfølgning på skoleområdet 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Budget 2019, opfølgning 7. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2020/21 8. Ferie/fridagsplan 2020/ Sprogvurdering/screening i og uden for dagtilbud 10. Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet 11. Ansøgning om tilskud, Skelgårdsskolens jubilæum 12. Eventuelt 23. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 13. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 5. Evaluering af studietur for 10. klasserne. 6. Emneliste, USK 7. Beskrivelse af valgfag 2019/20 8. Evaluering af valgfag 2018/19 9. Status på Åben Skole 10. Kommunale sommerferieaktiviteter Legepladspulje, dagtilbudsområdet 12. Legepladspulje, skole 13. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.) 14. Orientering om tidligere projekt spiregruppen /tidlig indsats. 15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet 16. Eventuelt

53 15. august kl (Institutionsbesøg kl ) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 20/21 5. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 6. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 7. Opfølgning på servicemål Orientering omkring FGU, herunder Økonomi 9. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.) 10. Ferie/fridagsplan 20/ Eventuelt 12. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Opfølgning på servicemål Evaluering af legepladspatruljen 7. Oversigt over antal koloniophold på SFO området 8. Strategi for Porten 9. Elevfravær skoleområdet 2017/ Orientering om kvalitetsløft på Nordregårdsskolen 11. Tilretning/justering af Effektmål 12. Eventuelt 4. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Effektmål, revidering/justering af mål 5. Budget Opfølgning/evaluering af ordblindstrategien 7. Eventuelt 31. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Eventuelt

54 21. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Evaluering af psykolog på 0-5 års området 6. UU - årsrapport målsætning Evaluering af Sommerferieaktiviteter Forebyggelsesstrategi 9. Mødeplan for BSU Eventuelt 12. december kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Orientering om tilsynsrapporter på det samlede dagtilbudsområde (evt. år 2020) 5. Fremlæggelse af brugerundersøgelse på Skole/SFO området 6. Eventuelt Opdateret 21. juni 2019

55 Bilag: 3.1. Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

56 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 19/14805 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Lone Stokholm Orientering om Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udtaget Nordregårdsskolen til kvalitetstilsyn, da skolen er faldet ud i screeningen i kvalitetstilsynet med folkeskolen. Screeningen er gennemført på baggrund af data for skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et lovbestemt tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 57 d. Kvalitetstilsynet tager udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling samt medvirke til at understøtte, at skolerne og kommunerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Nordregårdsskolen udtages til tilsyn, fordi skolen: to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante Hvad indebærer kvalitetstilsynet Som et særligt tilbud til skoler, som udtages i kvalitetstilsynet, tilbyder Undervisningsministeriets læringskonsulenter et rådgivningsforløb i skoleåret 2019/2020. De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et indledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og læringskonsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang. Her vil det være oplagt, at skolekonsulenterne i forvaltningen understøtter vejledningsforløbet på samme vis, som de i indeværende skoleår har fokuseret deres indsatser på Korsvejens Skole i forbindelse med elevløftet. Tidligere indsatser: Nordregårdskolen har gennem de sidste år haft udfordringer i forhold til at opnå et tilfredsstillende gennemsnit i tre ud af fire bundne prøvefag samt været udfordret på løfteevnen (socioøkonomiske reference) Skolen har på linje med kommunens øvrige skoler, løbende været i dialog med skolekonsulenterne og skolechef om skolens resultater. Hvert år besøges skolerne af både skolekonsulenter og skolechef, hvor skolernes resultater og kompenserende tiltag drøftes. Det har imidlertid desværre ikke været muligt, at iværksætte hensigtsmæssige tiltag til at rette op på de dårlige resultater og dermed ændre på resultaterne. Skolen har sat fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Der er oprettet særlige ordblindehold og lavet matematikindsats i udskolingen. Med til billedet hører også, at skolen har en høj deltagelsesprocent ved prøverne. Dvs. at ingen elever fritages fra prøverne. Årsagerne er komplekse, og der kan ikke gives et entydigt svar på, hvorfor skolen ikke har kunne rykke på resultaterne. Skolen har adgang til kompetenceudvikling af medarbejderne og deltagelse i de kommunale netværk, hvor forvaltningens konsulenter i samarbejde med skolernes ressourcepersoner understøtter skolerne i arbejdet med at opfylde de nationale mål. Desuden har skolen på linje med de øvrige skoler mulighed for at deltage i diverse indsatser og projekter, der kan være med til at fremme at de nationale mål indfries. 1

57 Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Kommune Kvalitetstilsynet med folkeskolen Nordregårdsskolen er udtaget til tilsyn Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf.: CVR-nr.: maj 2019 Sagsnr.:19/06965 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skriver, fordi Nordregårdsskolen er faldet ud i screeningen i kvalitetstilsynet med folkeskolen. Det er styrelsens vurdering, at skolens resultater skal forbedres, og derfor udtages skolen til tilsyn. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et lovbestemt tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 57 d. Kvalitetstilsynet tager udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling. Kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet skal medvirke til at understøtte, at skolerne og kommunerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resultatmål og identificerer skoler med kvalitetsmæssige udfordringer. Kvalitetstilsynet gennemføres på baggrund af årlige screeninger af seneste data for alle folkeskoler på fem indikatorer og en nærmere analyse af screeningsresultatet. De fem indikatorer er: Resultater fra 9. klasseprøverne i de fire bundne prøvefag Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne ( løfteevne ) Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Resultater fra de nationale trivselsmålinger Nordregårdsskolen udtages til tilsyn, fordi skolen: to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. og

58 to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante Udtagelsen til tilsyn kan ske på grundlag af lave resultater på én enkelt indikator, og styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at skoler udtaget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige indikatorer. Skolens data på alle fem indikatorer fremgår af vedlagte databilag. Mulighed for vejledning fra ministeriets læringskonsulentkorps Som et særligt tilbud til skoler, som udtages i kvalitetstilsynet, tilbyder Undervisningsministeriets læringskonsulenter et rådgivningsforløb i skoleåret 2019/2020. Ministeriets læringskonsulenter består af praktikere fra sektoren, både undervisere og skoleledere, der kan understøtte skolen med en faglig udredning af de udfordringer, som screeningen indikerer, og bidrage med viden fra både forskning og med erfaringer fra skoler, der har haft tilsvarende udfordringer. De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et indledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og læringskonsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang af tilbuddet. Skolen og forvaltningen beslutter herefter, hvorvidt skolen/kommunen ønsker at indgå i et samarbejde med læringskonsulenterne. Hvad sker der nu? Inden for kort tid vil teamleder Ulla Mørup Dall henvende sig telefonisk til forvaltningschef Henriette Krag med henblik på at indlede en dialog om et eventuelt samarbejde med Nordregårdsskolen. Kommunen, skolen og læringskonsulenterne arbejder herefter i skoleåret 2019/20 med at forbedre skolens resultater på de områder, som screeningen har afdækket. Styrelsen følger op på skolens tilsynssag ultimo Inddragelse af gennemførte undervisningstimer Det bemærkes, at styrelsen i forbindelse med opfølgningen på skolens kvalitetsudvikling ultimo 2020 vil se på, om skolens dårlige resultater helt eller delvist hænger sammen med manglende gennemførelse af undervisningen. Skolen vil i givet fald kunne blive bedt om at registrere gennemførte/aflyste timer i en periode. I kan læse mere om kvalitetstilsynet, herunder kadencen for kvalitetstilsynet og de principper, som danner grundlag for beslutningen om udtagelsen af skoler til tilsyn, i vedhæftede konceptbeskrivelse. 2

59 Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til udtagelsen til tilsyn eller det vedlagte materiale, er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Magnus Wibrand på eller Med venlig hilsen Christine Lindrum Iversen Centerchef Center for Grundskole 3

60 Bilag: Screeningsresultater for Nordregårdsskolen, Tårnby Kommune Styrelsen har gennemført en screening af skolernes resultater på baggrund af følgende indikatorer: Resultater fra 9.-klassesprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder Socioøkonomiske referencer for 9.-klassesprøverne Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Screeningen er gennemført på baggrund af data for skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18. Nordregårdsskolen er blevet udtaget til tilsyn, fordi skolen: to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. og to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante Screeningen omfatter som nævnt ovenfor en række forskellige indikatorer. Udtagelsen til tilsyn kan ske på grundlag af lave resultater på en enkelt af disse indikatorer. Styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at skoler udtaget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige indikatorer. Data for de indikatorer, som skolen udtages til tilsyn på 1. Resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. (udtagningsgrænse). 2016/ /18 Karaktergennemsnit Udtagningsgrænse Forskel Karaktergennemsnit Udtagnings -grænse Forskel Dansk 5,4 5,9-0,5 4,9 5,6-0,7 Engelsk 7,6 6,7 0,9 7,2 6,7 0,5 Fællesprøve i naturfag 5,0 5,9-0,9 4,3 5,9-1,6 Matematik 5,1 5,4-0,3 5,0 5,6-0,6 Der er taget udgangspunkt i folkeskolernes resultater fra afgangsprøverne i de bundne prøvefag og kun medtaget data for almenklasser. Der er ikke medtaget data for klasser, der har mindre end 5 observationer. Screeningen viser, at Nordregårdsskolen havde tre bundne prøvefag i bund 10 pct. (udtagningsgrænsen) i 2016/17 og 2017/18.

61 2. Socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne. Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante. 2016/ /18 Karaktergennemsnit 5,5 5,1 Socioøkonomisk reference 6,2 6,2 Forskel -0,7-1,1 Statistisk signifikans Ja Ja Ved udtræk af data er der taget udgangspunkt i folkeskolernes gennemsnit for de bundne prøvefag. Der er kun medtaget data for almenklasser. Data viser, at Nordregårdsskolen havde socioøkonomiske reference på henholdsvis -0,7 og -1,1 i 2016/17 og 2017/18, der var statistisk signifikante begge år. Data for de øvrige indikatorer 1. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har en overgangsfrekvens på under 70 pct. Antal elever Yderligere baggrundsinformation om beregningen af socioøkonomiske referencer kan findes her: Overgangsfrekvens (pct.) Antal elever Overgangsfrekvens (pct.) Overgang til ungdomsuddannelse 36 85, Data vedrører andelen af elever, som har fuldført 9. klasse og som efter 15 måneder (hhv. november 2017 og november 2018) er i gang med enten en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Data omfatter både almenklasse- og specialklasseelever. 2. Resultater fra nationale test i dansk og matematik Det bemærkes, at data for de enkelte målinger i de nationale test er lagt sammen på tværs af klassetrin, således at der opnås én værdi pr. skole for hvert år i henholdsvis dansk og matematik på tværs af klassetrin. Data for de nationale test omfatter alle skolens elever, herunder elever fra special- og modtageklasser.

62 Der er fastsat tre indikatorer på baggrund af skolernes resultater i nationale test i dansk og matematik: 1) Andelen af gode elever, 2) andelen af dygtigste elever og 3) andelen af dårligste elever. Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet på baggrund af skolernes resultater fra de nationale test i dansk og matematik, hvis den falder ud på en af følgende seks indikatorer (tre indikatorer for nationale test, dansk og tre i nationale test, matematik): Andel gode elever: To år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne (tabel 1): o Dansk: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 45 pct. elever i kategorien gode. o Matematik: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 40 pct. elever i kategorien gode 1 2 Gode elever 2016/ /18 Dansk, andel (pct.) 76,5 77,9 Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) 81,6 73,0 Beregnet antal elever Andel dygtigste elever: Over treårig periode er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik (måltal 1.2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en to- eller treårig periode er en faldende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Faldet skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. 3 Dygtigste elever 2015/ / /18 Dansk, andel (pct.) 36,1 37,7 38,4 Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) 26,5 39,1 28,1 Beregnet antal elever Begrundelsen for, at der benyttes forskellige udtagningsgrænser i de to fag er, at bundniveauet i testene generelt er højere i dansk end i matematik på skoleniveau. 2 Gode elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. 3 Dygtigste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation og rigtig god præstation.

63 Andel dårligste elever: Over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik (måltal 2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en treårig periode er en stigende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Stigningen skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. 4 Dårligste elever 2015/ / /18 Dansk, andel (pct.) 9,7 4,9 5,8 Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) 3,6 6,9 10,1 Beregnet antal elever Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer fra 2016/17 til 2017/18 samt er i bund 10 pct. på alle fire differentierede trivselsindikatorer i 2017/18. 5 Gennemsnit Bund 10 pct. 2016/ /18 Udvikl. 2017/18 Social trivsel 4,1 4,0-0,1 4,0 Faglig trivsel 3,7 3,6-0,1 3,6 Inspiration og støtte 3,0 3,1 0,1 3,1 Ro og orden 3,5 3,6 0,1 3,6 4 Dårligste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ikke tilstrækkelig præstation og mangelfuld præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. 5 Der er udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel på baggrund af besvarelserne på den nationale obligatoriske trivselsmåling for så vidt angår klassetrin ( social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden ).

64 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Kvalitetstilsynet med folkeskolen Ifølge folkeskolelovens 57 d fører undervisningsministeren tilsyn med folkeskolens faglige kvalitet. I praksis er det Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager det statslige kvalitetstilsyn med undervisningen i folkeskolen. Frederiksholms Kanal København K Tlf.: CVR-nr.: maj 2019 Kvalitetstilsynet skal medvirke til at understøtte, at skolerne og kommunerne lever op til de nationalt fastsatte mål ved at identificere skoler med vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer og give kommunalbestyrelsen et grundlag for at arbejde med at forbedre den enkelte folkeskoles resultater. Det aktuelle koncept for kvalitetstilsynet blev udviklet som opfølgning på Aftale om fagligt løft af folkeskolen og har været gennemført i sin nuværende form siden Kvalitetstilsynets formål Kommunalbestyrelsen har som skoleejer det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler og skal blandt andet sikre, at undervisningen på de lokale folkeskoler har den nødvendige kvalitet. Tilsynet har til formål at identificere skoler med vedvarende kvalitetsudfordringer samt at sikre, at skolerne arbejder målrettet med at forbedre egne resultater. Kvalitetstilsynets faser Tilsynsprocessen for kvalitetstilsynet indledes ved, at styrelsen gennemfører en landsdækkende screening på baggrund af data for en to- til treårig periode. I screeningen identificerer styrelsen de skoler, der har de største udfordringer målt på følgende indikatorer:

65 Resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og naturfag: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har tre af de fire fag, som befinder sig i bund 10 pct. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 mdr.: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har en overgangsfrekvens på under 70 pct. Socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er signifikante. Resultater fra nationale test i dansk og matematik. En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den: a) to år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne. b) over en treårig periode er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik c) over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik. Resultater fra den nationale trivselsmåling: Der er udviklet fire indikatorer for trivsel på baggrund af besvarelserne fra klassetrin ( social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden ). En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer samt er blandt de ti procent laveste på landsplan for alle fire differentierede trivselsindikatorer det seneste år. Styrelsen analyserer screeningsresultaterne for de skoler, der falder ud på ovennævnte indikatorer, og identificerer på grundlag heraf de skoler, som tilsynet skal omfatte. I analysefasen inddrages skolens eventuelle tilsynshistorik, en samlet vurdering af skolens resultater på de øvrige kvalitetsindikatorer, kvalitetsrapporten og skolens overholdelse af klasseloftet og planlagte undervisningstimetal. Derudover kan data som skolernes kompetencedækningsgrad, andelen af elever der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver og elevernes fraværsprocent også indgå i den endelige helhedsvurdering om, hvorvidt en skole udtages til tilsyn eller ej. Styrelsen har i den forbindelse sin hovedopmærksomhed rettet mod skoler, hvor analysen viser, at der ikke er tale om forbigående udslag, f.eks. baseret på en enkelt klasseårgang, og/eller hvor der ikke er iværksat hensigtsmæssige tiltag til at rette op på de dårlige resultater. 2

66 Hvis styrelsen vurderer, at en skoles resultater skal forbedres, udtages skolen til tilsyn. I nogle tilfælde vil styrelsen i første omgang indhente en redegørelse fra de berørte kommuner, inden der tages beslutning om udtagelse til tilsyn. Det kan fx være, hvis analysen af skolen ikke entydigt peger på kvalitetsmæssige udfordringer. Styrelsen orienterer kommunalbestyrelsen i brev om, at en af kommunens skoler er udtaget til tilsyn. Herefter kontaktes skolechefen af styrelsens læringskonsulentkorps med tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter. Formålet med rådgivningsforløbet er at give vidensbaseret sparring og inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan forbedre elevernes trivsel og faglige resultater, og hvordan undervisningen i folkeskolen kan løftes. Efter udtagelsen til tilsyn arbejder skole og kommune det efterfølgende skoleår med at forbedre kvaliteten på skolen. Hvis kommunen takker ja til et rådgivningsforløb med læringskonsulenterne, igangsættes rådgivningsforløbet ved begyndelsen af det førstkommende skoleår. For det aktuelle tilsyn vil forløbet således dække 2019/20. Rådgivningsforløbet løber gennem hele skoleåret og fortsætter ind i det efterfølgende skoleår med opfølgningsmøder/statusmøder. Der lægges gennem hele processen vægt på, at tilsynet så vidt muligt opleves som en støtte for de involverede skoler og kommune evt. gennem konkret støtte fra læringskonsulenterne til at planlægge og gennemføre indsatser. Vurdering af tilsynssagen Når nye data foreligger året efter i denne tilsynsrunde ultimo kontakter styrelsen igen forvaltningen med henblik på at vurdere skolens tilsynssag. Sagen vurderes på baggrund af udviklingen i data og erfaringerne fra rådgivningsforløbet med læringskonsulenterne. Forvaltningen bedes om en redegørelse for igangsatte og planlagte indsatser, som skal forbedre skolens kvalitet. Hvis styrelsen vurderer, at skolens kvalitet har løftet sig tilstrækkeligt, afsluttes tilsynssagen. Herefter får skolen lejlighed til at arbejde med de iværksatte indsatser og skolens udvikling. Et væsentligt element i forhold til vurderingen af, om disse tiltag vil føre til bedre resultater, er, at forvaltningen tager ansvar for at følge op og stille den nødvendige og rettidige support til rådighed samt leverer data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. 3

67 Skolen vil som alle andre skoler indgå i de årlige screeninger i kvalitetstilsynet, men udtages som udgangspunkt ikke på ny til tilsyn de næste tre år. Styrelsen vil tage kontakt til forvaltningen, hvis de årlige screeninger giver resultater, der viser en negativ udvikling. Hvis styrelsen vurderer, at sagen ikke kan afsluttes, afholdes et møde med skolen og forvaltningen, hvor skolens situation drøftes. Hvis mødet ikke fører til, at sagen kan afsluttes, forlænges rådgivningsforløbet med læringskonsulenterne. I tilfælde af vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer på en folkeskole, kan kommunen blive pålagt at udarbejde en handlingsplan, jf. 57 d i folkeskoleloven, som led i den videre opfølgning. Et sådant pålæg må dog forventes at høre til de sjældne undtagelsestilfælde, og denne mulighed har endnu ikke været benyttet i kvalitetstilsynet med folkeskolen. 4

68 Bilag: 4.1. Bilag Præsentation af brugerundersøgelser Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

69 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: DOK. NR.: SAGSBEH.: Indstilling om brugerundersøgelse Kommunalbestyrelsen principgodkendte på møde den en række anbefalinger fra 17 skt. 4 udvalget for Åbenhed og Borgerinddragelse, herunder implementering af brugerundersøgelser. 17 stk. 4 udvalget anbefalede, at kommunen bruger ressourcer på at anvende brugerundersøgelser, som er målrettet konkrete kommunale områder som f.eks. ældrepleje, erhvervslivet, daginstitutionsområdet, skoleområdet, idrætsområdet, det kulturelle område mv. Ved brugerundersøgelser måles tilfredsheden med de kommunale tilbud hos dem, der i det daglige benytter tilbuddene. Brugerne kan på den måde fremkomme med nyttige input, der kan anvendes til videreudvikling af de kommunale tilbud. Nedenstående beskrivelse danner baggrund for, at forvaltningen kan opstille en egentlig spørgeskemaundersøgelse ud fra de principper Økonomiudvalget har besluttet. Område Børne og Kulturforvaltningen ønsker, at brugerundersøgelsen skal afdække Skole - og SFO området. Rambøll Managemnet Consulting gennemfører undersøgelsen for Tårnby Kommune, og der tages udgangspunkt i KL's spørgerammer for skole-og SFO området jf. principper besluttet i Økonomiudvalget.Brugen af KL's spørgerammer skaber mulighed for sammenlignelighed gennem tid og med andre kommuner Servicemål I servicemålene for 2019 har Børne- og Skoleudvalget truffet beslutning om at undersøge forældrernes syn på skole og SFO med henblik på at få afdækket muligheder og udfordringer inden for serviceområderne almindelig undervisning og SFO. Formål Børne- og Skoleudvalget har i forbindelse med udarbejdelse af servicemål for 2019 ønsket at få viden om forældrenes syn på skole og SFO. Undersøgelsen skal bidrage til at afdække og belyse målgruppens tilfredshed med de kommunale skole- og SFO-tilbud. Målgruppens besvarelser kan anvendes til videreudvikling af området Temaer/Problemstillinger Med udgangspunkt i formålet anbefales, at undersøgelsens temaer bliver følgende: Kommenterede [HEH1]: Angiv forvaltning og hvilket område undersøgelsen skal afdække Kommenterede [HEH2]: Beskriv de aktuelle politiske besluttede rammer for området Kommenterede [HEH3]: Beskriv præcist formålet med brugerundersøgelsen og evt. målsætninger. Forhold jer herunder til, hvad resultaterne af undersøgelsen skal anvendes til Skoler undervisningen barnet trivsel samarbejdet mellem skole og hjem skolens ledelse de fysiske rammer SFO'er den pædagogiske indsats samarbejdet mellem SFo og hjem SFO'ens fysiske rammer om valgmulighederne (valg af SFO) 1

70 TÅRNBY KOMMUNE Ved spørgsmål, der går ind over andre fagområder skal relevante forvaltninger inddrages. Teknisk forvaltning anbefales inddraget ved spørgsmål om de fysiske rammer Målgruppe Målgruppen dækker over forældre til elever i kommunens syv folkeskoler, specialskolen Tårnbygård samt Skolen ved Brønderslev Allé (Den specialiserede institution) Spørgeskemaet kan besvares på dansk,engelsk, tyrkisk, arabisk, farsi, somalisk og polsk. Dataindsamling Målgruppen kontaktes via mail. Grundet overgangen til Aula i august 2019 er der endnu ikke truffet en endelig afgørelse,da Aulas tekniske specifikationer endnu ikke er helt klarlagt. Rambøll Management Consulting gennemfører undersøgelsen for Tårnby Kommune, og de anbefaler mailudsendelse fremfor brug af e-boks, da dette erfaringsmæssigt giver en højere svarprocent.spørgeskemaerne målrettet forældre er udformet med henblik på elektronisk besvarelse. Baggrundsinformation Børne-og Kulturforvaltningen anbefaler at målgruppens respondenter er forældrene på kommunens syv folkeskoler, specialskolen Tårnbygård samt Skolen ved Brønderslev Allé (Den specialiserede institution) Der anbefales lavet rapporter på kommune- og skoleniveau, således at der kan følges op både på det fælles skolevæsen og på den enkelte skole. På skoleniveau er det muligt, at identificerer på klasseniveau. Tidsplan Se vedlagte bilag. Her er perioder, opgaver og ansvarlige beskrevet. I Børne- og Kulturforvaltningen er konsulenterne fra Skoleafdelingen i samarbejde med Organisations-og Personaleafdelingen, samt skolernes adminstrative personale ansvarlige for de forskellige delopgaver beskrevet i tidsplanen. Afrapportering til respondenterne kan med fordel ske ved kommenteret rapport udarbejdet af Rambøll Management Consulting. Kommenterede [HEH4]: Beskriv hvilke temaer med udgangspunkt i formålet, der tænkes undersøgt Kommenterede [HEH5]: Beskriv den afgrænsede målgruppe for undersøgelsen Kommenterede [HEH6]: Beskriv hvordan man påtænker at kontakte målgruppen f.eks. via e-boks, selvoprettelse via hjemmeside, udlevering af skema m.v. Kommenterede [HEH7]: Beskriv ønsker til gruppering af respondenter (borgere i målgruppen). Dette skal ses ift. hvad man har behov for at kunne handle på som opfølgning på undersøgelsen Kommenterede [HEH8]: Beskriv den overordnede tidsplan for brugerundersøgelsen under overskrifterne Periode/Opgave/Ansvarlig. Herunder skal overvejes afrapportering til respondenterne 2

71 Bilag: 4.2. Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

72 BTU 2019 Aktivitet August September Oktober November Projektopstart Endeligt projektdesign og tidsplan Forberedelse til dataindsamling Levering af prøve respondentudtræk fra kommunen Levering af endelige respondentudtræk fra kommunen man 23/9 Bearbejdning og klargøring af respondentdatabase Godkendelse af tekster til / handouts Opsætning/klargøring af spørgeskema Dataindsamling 1. udsendelse af s man 30/9 2. udsendelse af s 3. udsendelse af s 4. udsendelse af s Hotline i indsamlingsperioden Databehandling Datarensning, klargøring og dataanalyse Rapportering Enhedsrapporter tilgængelige online på Hjernen&Hjertet Kommenteret rapport Kommenteret rapport udkast til Tårnby Kommune Kommenteret rapport tilbagemelding fra Tårnby Kommune

73 Bilag: 4.3. Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

74

75

76

77 : : :

78

79

80

81 -

82 Bilag: 4.4. spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

83 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr. 6-10, 13-14, 16-19, 21-28, 32 1

84 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLERNE I XXX KOMMUNE Vejledning Du kan vælge blandt x sprog. Spørgeskemaet kan besvares på dansk, xxx, xxx, xxx eller xxx. Du vælger sprog ved at klikke på flagene nederst på denne side. Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side. Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller X kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser. Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved dit barns skole. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger, og at du besvarer spørgeskemaet ud fra det barn, som står angivet i skemaet. Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der indsamles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes. Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx. Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Med venlig hilsen XXX Kommune 2

85 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Undervisningen De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med lærernes og pædagogernes arbejde med dit barns læring og hverdag i skolen. HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 1. At udfordre dit barn fagligt 2. At motivere dit barn til at lære mere 3. At udvikle dit barns selvstændighed 4. At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge 5. At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 6. At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn 7. At skabe en varieret skoledag for dit barn 8. At skabe en skoledag med motion og bevægelse 9. At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder 10. At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 11. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? Barnets trivsel De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med dit barns trivsel i skolen. HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 12. At få dit barn til at føle sig tryg og glad 13. At skabe ro og orden i klassen 14. At skabe et godt socialt klima i klassen HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 15. Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning? 3

86 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Samarbejdet mellem skole og hjem De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel 17. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 18. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre 19. Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og 20. Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger Skolens ledelse De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens ledelse (skolens øverste leder samt øvrige ledere, fx afdelingsledere). 21. Har du været i kontakt med skolens ledelse, fx via SkoleIntra/brugerportal, mail, telefonisk eller personlig samtale? Sæt ét kryds Ja Nej HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 22. Ledelsens evne til at lede skolen 23. Din adgang til at gå i dialog med ledelsen, når du har behov 4

87 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Skolens fysiske rammer De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens fysiske rammer. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 24. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 25. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) 26. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Eventuel madordning 27. Er der madordning på dit barns skole? Sæt ét kryds Ja Gå til spørgsmål 28 Nej Gå til spørgsmål 29 HVOR TILFREDS ER DU: Sæt ét kryds Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 28. Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen? Samlet tilfredshed Det følgende spørgsmål omhandler din samlede tilfredshed med dit barns skole. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds Mege t tilfred s Tilfred s Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfred s Ved ikke/ ikke relevant 29. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 5

88 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Baggrundsspørgsmål om dit barn og om dig 30. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 31. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds Dreng Pige 32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds Mand Kvinde Ønsker ikke at oplyse 33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds Dansk Andet sprog Ønsker ikke at oplyse 34. Hvad er din alder? Notér venligst alder pr. dags dato år 6

89 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen 35. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds Grundskole (fx folkeskole) Forberedende uddannelse mv. (fx produktionsskoler og uddannelse for unge med særlige behov) Gymnasial uddannelse (fx stx, hf, hhx og htx) Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social- og sundhedsassistent) Kortere videregående uddannelse (fx erhvervsakademiuddannelser, klinisk tandtekniker) Mellemlang videregående uddannelse (professions- og akademiske bachelorer, fx lærer, sygeplejerske, pædagog, HA erhvervsøkonomi) Lang videregående uddannelse eller ph.d. (fx kandidatuddannede som læge, gymnasielærer, forsker) Anden uddannelse Ønsker ikke at oplyse Tak for hjælpen 7

90 Bilag: 4.5. spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

91 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen Sept SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. 1 Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr. 2-4, 7, 10-13, 15-21, 23-26, og

92 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SFO/FRITIDSHJEM I XXX KOMMUNE Vejledning Du kan vælge blandt x sprog Spørgeskemaet kan besvares på dansk, xxx, xxx, xxx eller xxx. Du vælger sprog ved at klikke på flagene nederst på denne side. Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side. Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller X kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser. Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved dit barns SFO/fritidshjem. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger, og at du besvarer spørgeskemaet ud fra det barn, som står angivet i skemaet. Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der indsamles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes. Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx. Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Med venlig hilsen XXX Kommune 2

93 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen Den pædagogiske indsats De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med den pædagogiske indsats. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 1. Aktiviteterne i SFO en/ fritidshjemmet 2. Dit barns fysiske aktivitet mens det er i SFO/fritidshjem 3. Det generelle faglige niveau blandt det personale, der er tilknyttet dit barn 4. Personalets pædagogiske indsats i forhold til dit barn 5. Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kom- petencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) 6. SFO ens/ fritidshjemmets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 7. SFO ens/ fritidshjemmets indsats for at begrænse mobning 8. Personalets håndtering af drillerier og konflikter mellem børnene 9. Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 10. Personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov 37. Personalets indsats for, at alle børn i børnegruppen trives og udvikles 11. Personalets engagement i hverdagen 12. Antallet af personale i forhold til antallet af børn i dit barns SFO/ fritidshjem Samarbejdet mellem SFO/fritidshjem og hjem De næste spørgsmål handler om samarbejdet mellem dit barns SFO/fritidshjem og hjem. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 13. Personalets lydhørhed over for dine synspunkter 14. Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem SFO/fritidshjem og dig/jer som forældre 38. Inddragelsen af dig/jer som forældre i aktiviteterne i SFO/fritidshjem 15. Dialogen og samarbejdet mellem dit barns skole og SFO/fritidshjem 3

94 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen SFO/fritidshjemmets fysiske rammer De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med SFO ens/fritidshjemmets fysiske rammer. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Mege t tilfred s Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 16. SFO ens/ fritidshjemmets fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 17. SFO ens/ fritidshjemmets udendørsfaciliteter (skolegård/legeplads, boldbaner mv. 18. Trafiksikkerheden mellem skole og SFO/fritidshjem? (Hvis SFO/ fritidshjem og skolen ligger samme sted, skal du sætte kryds i Ved ikke/ikke relevant ) 19. Trafiksikkerheden mellem hjem og SFO/fritidshjem Eventuel madordning 20. Er der madordning på dit barns SFO/fritidshjem? Sæt ét kryds Ja Gå til spørgsmål 21 Nej Gå til spørgsmål 22 HVOR TILFREDS ER DU: Sæt ét kryds Meget tilfreds Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 21. Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen? Din samlede tilfredshed Det næste spørgsmål handler om din overordnede tilfredshed med dit barns SFO/fritidshjem. HVOR TILFREDS ER DU: Sæt ét kryds Mege t tilfred s Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 22. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns SFO/fritidshjem? 4

95 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen Om valgmuligheder De næste spørgsmål handler om din tilfredshed med kommunens udbud af SFO er/fritidshjem, herunder dine valgmuligheder. Måske oplever du ikke, at du har reelle muligheder for at vælge mellem forskellige SFO er/ fritidshjem. Alligevel vil vi gerne høre din tilfredshed med de muligheder, kommunen udbyder. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Meget tilfreds Tilfreds Hverke n tilfreds / utilfred s Utilfreds Mege t utilfred s Ved ikke/ ikke relevan t 23. Kommunens udbud af SFO er/ fritidshjem/ fritidsklubber 24. Ventetiden på en plads i SFO/fritidshjem 25. Størrelsen af forældrebetaling i SFO/fritidshjem 26. SFO ens/ fritidshjemmets åbningstider Om dig og dit barn Den sidste del af spørgeskemaet handler om dig og dit barn. 27. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 29. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds Dreng Pige 5

96 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen 30. Hvor mange hjemmeboende børn er der i barnets primære husstand (inklusiv [BARNETS NAVN])? Sæt ét kryds eller derover 31. I hvilke(n) aldersgruppe(r) er der hjemmeboende børn i barnets primære husstand (inklusive [BARNETS NAVN])? 0 2 år 3 5 år 6 9 år år år 18 og derover 32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds Mand Kvinde Ønsker ikke at oplyse 33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds Dansk Andet sprog Ønsker ikke at oplyse 34. Hvad er din civilstand Sæt ét kryds Samboende/gift Enlig Ønsker ikke at oplyse 6

97 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen 35. Hvad er din alder? (Notér venligst alder pr. dags dato) år 36. Hvad er din højest fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds Skole klasse Folkeskole, mellemskoleeksamen eller real-eksamen EFG/HG/Teknisk skole (1-årig ungdomsuddannelse) Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen (HH/HHX) (2-3årig ungdomsuddannelse) Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social og sundhedsassistent) Kort videregående uddannelse, under 3 års varighed (fx, økonoma, maskintekniker, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 års varighed (fx folkeskolelærer, teknikumingeniør, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut) Lang videregående uddannelse, 5 år eller mere (universitetsuddannede, fx læge, gymnasielærer, jurist, ingeniør, forsker (ph.d.)) Anden uddannelse Ønsker ikke at oplyse Tak for hjælpen 7

98 Bilag: 4.6. Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tånrby Kommune Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

99 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 19/627 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Helle Poulsen VEDRØRENDE: Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tårnby Kommune Nedenstående principper danner ramme for, hvordan spørgeskemaundersøgelser i Tårnby Kommune udvælges og gennemføres. Principperne skal sikre, at undersøgelserne udvælges og hviler på de samme grundprincipper, uanset på hvilke område undersøgelserne gennemføres; 1. Udvælgelse af områder På møde i januar i Økonomiudvalget tages der hvert år stilling til på hvilke fagområder, der skal gennemføres brugerundersøgelser. Der gennemføres hvert år 3 4 undersøgelser. Når Økonomiudvalget har besluttet på hvilke områder, der skal foretages undersøgelser, sker der efterfølgende behandling i det enkelte fagudvalg. 2. Frekvens for brugerundersøgelser En måling af tilfredshed kan sjældent stå alene. Gentagelsen er vigtig for at måle udviklingen over tid. En justering på nogle forhold bør derfor følges op af en ny måling efter noget tid. For hyppige målinger kan trætte brugerne, og det kan blive for svært at nå at implementere ændringer inden for kort tid. For lang periode mellem målinger kan betyde, at ændrede behov hos brugerne opfanges for sent. Vi foreslår en frekvens på 3 år. Hvis vi antager, at der gennemføres 3 4 undersøgelser på et år, vil det være muligt at få prioriteret 9 12 forskellige brugerundersøgelser i alt. Der kan dog være behov for ind imellem at foretage undersøgelser på helt konkrete initiativer, som ikke behøver at blive gentaget. 3. Inddragelse af alle berørte forvaltninger Hvis der i spørgerammen er spørgsmål, som går ind over andre fagområder og andres servicemål, skal de relevante afdelinger inddrages forud for undersøgelsen. Hvis man f.eks. på skoleområdet spørger ind til tilfredshed med rengøringen, bør Teknisk Forvaltning involveres. 4. Spørgeramme På områder, hvor KL har udarbejdet en spørgeramme, bør denne være udgangspunktet for undersøgelsen. Hvor det er meningsfuldt, tilpasses spørgerammen lokale forhold. Dette giver mulighed for at benchmarke med øvrige kommuner, og spørgsmålene er gennemtestede. Ved behov for nye spørgsmål/supplement til KLs spørgeramme indkredser det aktuelle politiske udvalg, hvilke områder eller problemstillinger der ønskes belyst. Er der ikke en KL spørgeramme på området, kan en mulighed være at tage afsæt i en kvalitativ undersøgelse (interviews). Denne metode har til formål at undersøge, hvilke emner eller spørgsmål, der er væsentlige for borgerne på det aktuelle område. 1

100 TÅRNBY KOMMUNE Når emnerne og problemstillingerne er indkredset, udarbejder administrationen spørgsmålene til undersøgelsen. Her sikres, at spørgsmålene opfylder kriterierne for spørgsmålsformulering. 5. Afgrænsning af antal spørgsmål Et præcist formål med en undersøgelse skal gerne skabe en naturlig afgrænsning af spørgerammen. Antallet af spørgsmål bør dog ikke overstige ca. 40 spørgsmål, inklusiv baggrundsspørgsmål. Baggrundsspørgsmål giver et billede af målgruppen f.eks. alder, køn m.v. Begrænsningen anbefales for at respondenterne er motiverede for at svare på alle spørgsmål og for at sikre, at der kun spørges ind til det relevante. For de fleste er tiden afgørende. Spørgeskemaet skal derfor fremstå overskueligt at besvare rent tidsmæssigt. Der anbefales ikke et minimum antal spørgsmål, men hvis der stilles for få spørgsmål til et område, er der risiko for, at respondenterne oplever, at der ikke spørges ind til alt væsentligt. Dette kan også påvirke motivationen for at deltage. 6. Serviceudvidelse og konsekvenser Ønsker man at undersøge brugernes holdning til en serviceudvidelse bør spørgsmålet knyttes op på konsekvenserne f.eks. en øget udgift, der skal finansieres. Uden denne kobling vil brugerne naturligt ønske sig mere. Det er svært at svare nej-tak til forbedret service! 7. Beskyttelse af personale Spørgsmål i undersøgelsen og niveauopdeling i rapporteringen bør tage højde for, at enkeltpersoner ikke oplever sig vurderet. Målet med undersøgelsen bør ikke være at udstille konkrete medarbejdere 2

101 Bilag: 5.1. Evaluering af studietur US10 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

102 Evaluering af studietur til London med US10 Læringsmål og program: Programmet i punktform: - Find your Way and speak English - Sightseeing - elevforberedt - Fællesspisning - Jack the Ripper Tour - Skolebesøg - Shopping - Speaker s corner - elevtaler Vi har evalueret med eleverne og læringsmålene kan i høj grad siges at være indfriet. Eleverne udtaler, at det giver rigtig god mening, at det er autentisk og nødvendigt at tale engelsk. Jeg oplever at være en del af et fællesskab Jeg øver mig i autentisk kommunikation på engelsk Jeg opnår ny viden om et specifikt område Jeg kan begå mig i en storby Jeg kan formidle viden på engelsk Jeg kan sammenligne dansk og engelsk kultur og skolekultur Jeg kan samarbejde med mine klassekammerater og mit lokalmiljø omkring fundraising Visum/pas: Det var en udfordring med elever, der ikke har dansk pas. Disse forsøgte selv at få visum, men fik afslag. Vi søgte derfor som skole og fik tilladelse i sidste øjeblik. Fundraising: Klasserne fundraisede 5000,- på forskellig vis. Nogle gjorde det klassevis, andre enkeltvis eller i grupper. Der var stor forskel på, hvordan de fundraisede; nogle samlede flasker, andre arbejdede, solgte kager, indsamlede mm. Økonomi og budget: (Se vedhæftede budget) Vi har brugt en del unødige penge pga. frameldinger efter tilmeldingsfrist fra rejsebureauet. Ved gentagelse af turen vil vi regne på, om det kan betale sig at bestille en fælles afbestillingsforsikring, så vi får dækket udgiften i tilfælde af sygdom/framelding fra enkelt elever. Elevernes private rejseforsikringer dækker ikke ved afbestilling, da de ikke har betalt noget for turen. Skolesamarbejdet: Det var lagt et stort arbejde i at finde en skole, der ønskede et samarbejde. Det lykkedes, og var meget givende for såvel elever, lærere og skole. Eleverne har udvekslet mails med elever fra Westminster Academy, og vi besøgte dem derover. Indholdet i besøget bestod i:

103 Information om skolen, rundvisning, eleverne interviewede hinanden og de lavede en gruppeopgave sammen. Der er et ønske om at fortsætte samarbejdet fra begge skoler. Opsummering: En særdeles vellykket studietur, hvor samtlige elever fik talt autentisk engelsk bla. ved at være tour guides, afholde taler ved Speaker s Corner, samtale med elever på Westminister Academy, shoppe på Oxford street og bestille mad i løbet af dagen. En tur der byder på de dagligt kendte udfordringer med angstanfald, sygdom, konflikter og elever, der skal opdrages lidt. April 2019 Charlotte Nielsen Viceskoleleder

104 Bilag: 6.1. Emneliste Ungdomsskolen 2019/20 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

105 Emneliste - rammeaftale for Tårnby Ungdomsskole Uddrag af Ungdomsskoleloven: 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på klassetrin, jf. folkeskolelovens 22, stk. 7, og 33, stk. 8. Emnelisten er en oplistning af områder for ungdomsskolens skal - og kan områder, indenfor hvilke ungdomsskolen kan oprette hold og aktiviteter ad hoc, således at ungdomsskolens fleksibilitet bibeholdes, og fortsat understøtter unges medbestemmelse, og giver Ungdomsskolebestyrelsen mulighed for at starte nye aktiviteter indenfor emnerne, når der opstår behov for det. Emnelisten justeres hvert år efter de unges aktuelle behov og tidens strømninger. Emnelisten godkendes i Ungdomsskolens bestyrelse i foråret, hvorefter den sendes til drøftelse i Børne- og skoleudvalget. Ungdomsskolens ledelse udarbejder i samarbejde med unge og medarbejdere titler og indhold for det endelige tilbud, som offentliggøres i folderen og på Ungdomsskolens hjemmeside. (Ungdomsskolen samarbejder med omkringliggende ungdomsskoler)

106 Overordnede områder: Bevægelsesfag F.eks. : dans, pulstræning, yoga, thaiboksning, ridning, cardio. Der tilbydes undervisning i bevægelsesfag, der er oppe i tiden, og som har de unges interesse. Undervisningen tilbydes i fællesskaber, hvor forventninger og konkurrence ikke står i vejen for deltagelse. Der lægges vægt på at give de unge en god bevægelseskultur, hvor de oplever glæde ved at være fysisk aktive og som understøtter deres bevidsthed om, at fysisk aktivitet kan øge motivationen, læringen og livskvaliteten. Fagfaglige hold F.eks.: Dansk, engelsk, matematik, spansk, fransk, italiensk, kinesisk. Der tilbydes undervisning og lektiehjælp i boglige fag. Der tages udgangspunkt i folkeskolens fagrække men tilbydes også fag der ligger uden for, og som skønnes at have interesse og være frugtbar ift videre uddannelse. I lektiehjælp gives hjælp til lektier, støtte i de fag, som den unge gerne vil blive bedre i eller inspiration til større opgaver. Kreative hold F.eks.: manga, smykkefremstilling, foto, streetart, youtube, forfatterspirer, Der tilbydes kunstneriske hold indenfor mange stilarter og på mange niveauer. Der arbejdes med at fremme elevens nysgerrighed overfor nye retninger samt at dygtiggøre sig indenfor det man brænder allermest for, eller finder ekstra svært. Kost og sundhed F.eks.: gastronomi, bagedyst, pigehold Der tilbydes undervisning som fremmer de unges muligheder for at tage aktiv del i og ansvar for egen sundhed. Undervisningen arbejder både med fysisk og mental sundhed. Musik, dans og drama F.eks. band, hip hop, streetdance, twerk, teater, drama. Der tilbydes undervisning i fag, der er oppe i tiden, og som har de unges interesse. Undervisningen tilbydes i fællesskaber, hvor de unge kan deltage uanset erfaring. Der lægges vægt på at give unge mulighed for at prøve mange stilarter og får mulighed for at udfolde sig kreativt. Outdoor F.eks. træklatring, fisketur, sælsafari Der tilbydes undervisning udenfor, hvor de unge lærer at bruge lokalområdet. De får indblik i alsidige muligheder som naturen kan bidrage med i forhold til at udforske og udfordre egne grænser og potentiale samt de sundhedsmæssige fordele som outdoor aktiviteter bibringer. Demokrati F.eks. elevråd/ungeråd Demokratisk dannelse er i højsædet. Undervisningen bidrager til de unges forståelse for dem selv som aktive medborgere i vores samfund - særligt med fokus på de unges

107 handlemuligheder lokalt og nationalt. Undervisningen fremmer de unges nysgerrighed og lyst til at agere i samfundet. Studieture og dannelsesrejser F.eks. sprogrejse, dannelsesrejse, kulturtur, skikursus. Studieture og dannelsesrejser giver de unge muligheder for at møde verden sammen med andre unge. De tilegner sig viden om og erfaringer med andre kulturer og får brugt deres sprogkundskaber aktivt. De unge tager ansvar for planlægning og gennemførelse af turene, så de får ejerskab for både indhold og formål. Knallertkørekort F.eks. Knallertkursus, førstehjælpskursus. Undervisningen giver de unge mulighed for at tilegne sig konkret viden og færdigheder. Både i forhold til selv at kunne agere i trafikken men også i situationer, hvor andre har behov for hjælp. Undervisningen opfylder gældende lovgivning om erhvervelse af knallertkørekort. Proces: Emnelisten drøftes årligt i Børne- og skoleudvalget efter indstilling fra Ungdomsskolebestyrelsen.

108 Bilag: 7.1. Valgfagskatalog Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

109 Valgfag i Tårnby 2019/2020 1

110 Indhold Indhold 2 Teknik og medie 3 Filmkundskab 3 Fotolære 4 E-Sport og strategi - i teori og praksis 6 Creative thinking 8 Foto/medie 9 Samfund og fremtid 11 Kultur og medieforståelse 11 Klar til gymnasiet 12 Arbejdskendskab 13 Finance & business 14 Spansk på TG og UngTårnby 15 Demokrati - unge stemmer 16 Sport og sundhed 17 Gastronomi og madkundskab 17 Outdoor 18 Personlig udvikling - filosofi & psykologi 19 Idræt dans, bevægelse og fitness 20 Sport 21 Kreativitet og håndværk 22 Bæredygtigt design/slow fashion 22 Street art 23 Drama og performance 24 Styling design, hår og makeup 26 Bag musikken 27 Antal udbudte hold og undervisere 28 2

111 Teknik og medie Filmkundskab Årgang: 9.kl. Fagets beskrivelse: Faget er både teoretisk og praktisk. Eleverne lærer teori, og så skal de bruge det i praksis. Holdet skal lave både filmanalyse og filmproduktion, og eleverne skal lære om de filmiske virkemidler, filmgenrer, storyboards, klipning, lyd, lys, billedbeskæring og meget andet. I stedet for at lave én stor produktion laver eleverne mange småproduktioner. Eleverne kommer til at lave sine filmproduktioner i en gruppe med andre elever. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Filmanalyse Eleven har viden om filmgenrers karakteristika Eleven har viden om filmiske virkemidler Eleven kan identificere filmgenrer Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film Filmproduktion Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer: Filmdramaturgi Filmiske virkemidler Produktionsproces Film i samspil Eleven har viden om filmdramaturgi Eleven har viden om films samfundsmæssige udvikling og indvirkning Eleven har viden om filmdramaturgiske forløb og modeller Eleven kan analysere filmmediets dramaturgi og udtryk Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv Eleven kan anvende filmdramaturgiske teknikker og modeller i filmiske fortællinger Eleven har viden om anvendelse af filmiske virkemidler Eleven har viden om faser og opgaver i en filmproduktions forløb Eleven har viden om anvendelse af film i mediekontekster Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film Eleven kan gennemføre en filmproduktions forløb i alle dens faser Eleven kan anvende egne film kommunikativt i samspil med andre medieudtryk 3

112 Fotolære Årgang: 9. årgang Fagets beskrivelse: Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Brug af fotografisk udstyr og fototeknikker Hvordan kameraer, objektiver og andet udstyr bruges. Faglige metoder og begreber Eleven kan tage et foto med det udstyr og de teknikker, der passer til en given opgave. Eleven kan analyser et fotografi ved hjælp af fotografiske metoder og begreber. Hvordan et billedbehandlingspro gram anvendes i æstetiske udtryk. Hvilke elementer der indgår i analysen af et foto, hvordan analysen reflekteres og formidles. Hvordan de forskellige fotografiske principper anvendes på tværs af de forskellige processer i arbejdet med billeder. Arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker. Anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter. Reflektere over og vurdere egne og andres fotografier. Overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder Udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begrebet i fotografi Samspillet mellem teknik, betydning og formidling Eleven kan fortælle om, hvordan teknik, betydning og formidling spiller sammen i det færdige fotografi. Hvordan de faglige metoder og begreber i fotografi anvendes i løsningen af fastlagte opgaver. Hvordan fotografiet billedbehandles, layoutes og trykkes med udgangspunkt i produktets formål. Vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i samarbejde med andre. Udarbejde et fotografisk færdigt produkt Hvordan forskellige Have kendskab til og bruge regler for brug af 4

113 teknikker kan anvendes hensigtsmæssigt for at løse fotografiske opgaver andres og offentliggørelse af egne billeder. Viden om love og regler for offentliggørelse af egne og andres billeder 5

114 E-Sport og strategi - i teori og praksis Årgang: 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: Dette valgfag imødekommer de unges interesse og evner inden for esport, undervisningen er seriøst tilrettelagt med fokus på sociale, kommunikative og personlige udviklingsmuligheder. esport bruges som en motivationsfaktor til at få eleverne til at arbejde med deres personlige udvikling, hvor både kost, livsstil, vedholdenhed og samarbejdsevner spiller en afgørende rolle. Eleverne kan bruge de lærte redskaber indenfor såvel som udenfor esports universet til at løse nogle af de udfordringer, der kræver at man skal dygtiggøre sig eller identificere og løse komplekse problemer. Undervisningen vil være opdelt i såvel teori som praksis og sigte mod at eleverne tilegne sig kompetencer tilhørende e-sport. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Strategi og analyse IT kompetencer Eleven kan blive i stand til at benytte analytisk tænkning og strategisk tilgang til esports universet Eleven kan forstå og løse basale IT udfordringer Eleven opnår viden om hvordan teamsamarbejde kan optimere deres spil og hvilke strategier der virker Eleven har viden om fejlretning, programmering og styresystemer Eleven kan planlægge, gennemføre og analysere spil Eleven kan analysere egne styrker og svagheder og benytte strategier til at udvikle disse positivt Personlig udvikling Kommunikation og ledelse Online-adfærd Eleven kan forstå sammenhængen mellem livsstil, præstation og udholdenhed Eleven kan forstå hvad der skal til for at få en sund profil Eleven kan forstå vigtigheden i optimal kommunikation og benytte teknikker inden for coaching Eleven forholder sig til egne kommunikative Eleven har viden om kost, søvn, mental træning udholdenhed Eleven har viden om nødvendighed i at gøre en personlig indsats for at opnå en sund profil Eleven har viden om forskellige og hensigtsmæssige kommunikationsstrategi Eleven har viden om egne udviklingsmuligheder Eleven kan orientere sig i hardware og systemer og løse basale IT-udfordringer Eleven kan bruge sin viden om livsstil til optimering af egen indsats Eleven udviser sund adfærd inden for e-sport og generelt Eleven kan samarbejde, give og modtage konstruktiv kritik Eleven kan 6

115 evner Eleven kan forstå at moralsk og etisk kodeks er en nødvendighed inden for esport i forhold til kommunikation Eleven har viden om hensigtsmæssig online-adfærd Eleven har viden om snyd; forebyggelse og konsekvenser Eleven har viden om eget sprogbrug kommunikere effektivt og tydeligt Eleven gør brug af hensigtsmæssige kommunikative strategier Eleven har forståelse for etik og moral Eleven udviser god online-adfærd Eleven henvender sig hensigtsmæssigt til sine omgivelser - både skriftligt og verbalt 7

116 Creative thinking Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Creative Thinking er et valgfag for elever med lysten til at arbejde med kreative processer. Eleverne arbejder med idefaget - og lærer at idegenerere, at gå fra ide til produkt, at være nysgerrig og formidle deres ideer. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Processer, planlægning og udførelse Eleverne kan vurdere, planlægge og gennemføre forskellige processer fra ide til produkt Eleverne opnår indblik i de realistiske og fantastiske muligheder der på nuværende tidspunkt er inden for fx teknologi i forhold til elevernes hverdag og kreativitet Eleverne kan udvikle praktiske færdigheder inden for kreativitet Eleverne skal kunne forstå og opsætte forskellige procesbeskrivelser Idegenerering Eleverne kan igangsætte kreative processer Eleverne har bevidsthed om kreativitet som et udviklingsværktøj - træning af kreativitet. Eleverne opnår forståelse for metoder og redskaber der støtter og udvikler kreativitet Eleverne udvikler kritisk sans og fornuft og selvstændigt søge svar Eleverne udvikler interesse for at se sammenhænge. Eleverne kan overskue forskellige faser fra ide til produkt Eleverne skal kunne arbejde i grupper hvor der skabes undersøgende projekter Eleverne kan gøre brug af et alternativt mindset i opgaveløsningen Eleverne stoler på egen dømmekraft og udviser mod til at afsøge nye ideer 8

117 Foto/medie Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Eleven skal have eller kommer til at have en Instagram profil. Eleven skal lære at tage billeder med mobiltelefon eller andet kamera, hvis eleven ikke har adgang til dette. Eleven kommer til at skrive artikler. Eleven kommer til at billeddokumentere forskellige situationer. Eleven vil komme rundt på Amager og i København for at tage billeder af mere eller mindre bundne opgaver. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Fotografering Eleven skal kunne Eleven har viden om Eleven kan bruge et udtrykke sig visuelt brugen af et kamera kamera gennem egne billeder Billedanalyse Journalistik Eleven kan analysere et fotografi Eleven kan dokumentere en opgave Eleven har kendskab til Facebook og Instragram Eleven har kendskab til filmiske virkemidler Eleven har kendskab til København og omegn Eleven har viden om genrer inden for trykte medier, sociale medier og massemedier Eleven har viden om mediernes samfundsmæssige udvikling og betydning Eleven har teknisk viden om hvordan et billede er blevet redigeret Eleven har kendskab til sociale mediers virkelighedsbillede Eleven ved hvordan et foto redigeres og analyseres Eleven kan finde et passende motiv Eleven kan benytte de sociale medier efter tiltænkt hensigt Eleven kan anvende filmiske virkemidler i forbindelse med fotografering Eleven kan begå sig selvstændigt eller i mindre grupper Eleven kan identificere mediegenrer Eleven kan vurdere betydningen af medier i sociale og kulturelle sammenhænge Eleven kan tage billeder med henblik på upload til Instragram Eleven kan reflektere og vurdere egne og andres fotografier Eleven kan dokumentere forløb gennem billeder Eleven kan målrette mediekommunikation Eleven kan finde og læse artikler 9

118 Eleven har viden om intention og målgruppe for mediekommunikation Eleven kan fungere i forskellige sociale sammenhænge Eleven har viden om forskellige trykte medier Eleven kan spørge undersøgende og få ønsket information 10

119 Samfund og fremtid Kultur og medieforståelse Årgang: 8. og 9. årgang På dette valgfagshold vil vi beskæftige os med en række forskellige medier. Vi vil gennemgå de klassiske medieforhold og bevæge os frem mod nutidens mest indflydelsesrige medieformer: Internettet og sociale medier. Derudover vil vi lave en historisk gennemgang af musik og filmmediet. Denne gennemgang af mediernes historiske udvikling vil give eleverne et begreb om deres indflydelse på de moderne samfundsforhold. Ydermere vil gennemgangen af de klassiske kunstformer give eleverne et indblik i moderne vestlig kulturs udtryksformer. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Film- og musikhistorie, sociale medier, kunst og samfund Vi ønsker at eleverne opnår en kritisk forståelse for sociale medier. Her menes at de kan identificere negative og positive potentialer af de sociale medieplatforme Give eleverne et overblik over udviklingen af filmog musikhistorien Udvikle elevernes evner til at forstå sammenhængen mellem kunst og samfund Eleven har viden om filmiske virkemidler Eleven har viden om films og musiks samfundsmæssige udvikling og indvirkning Eleven har viden om musikkens funktion i medierne Eleven har en kritisk viden om sociale medier og deres påvirkning af tilværelsen. Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film Eleven kan vurdere film og musik i et socialt og kulturelt perspektiv Eleven kan vurdere musikkens funktion i medier Eleven kan vurdere indflydelsen af sociale medier på deres egen tilværelse 11

120 Klar til gymnasiet Årgang: 9. årgang Fagets beskrivelse: Valgfaget udbydes af Tårnby Gymnasium og HF og henvender sig til elever, som forventer at vælge gymnasiet efter folkeskolen. For en del elever er overgangen fra folkeskolen til gymnasiet hård, og med dette valgfag kan 9. klasseseleverne påbegynde forberedelser og forventningsafstemning inden selve starten på gymnasiet. Undervisningen foregår på Tårnby Gymnasium, og i løbet af de 9 undervisningsdage møder eleverne en række af de centrale, boglige gymnasiefag (dansk, matematik og begyndersprog) samt et udvalg af de kreative/musiske fag (mediefag, idræt og musik). Eleverne får en fornemmelse af det faglige niveauet i undervisningen, og undervisningen foregår flere steder på TG, bl.a. i faglokaler, musikhus og multihal. Undervejs i forløbet deltager studievejledere og nuværende TG-elever, som kan hjælpe med at give valgfagseleverne et indblik i livet som gymnasieelev. Valgfaget er tænkt således, at det udfordrer 9. klasseseleverne både fagligt, personligt og socialt, så de bliver klar til udfordringerne som gymnasieelev. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Klar til gymnasiet At blive klar til livet som gymnasieelev. Eleverne opnår: Viden om det faglige niveau på gymnasiet og opbygningen af uddannelserne på TG Indblik i TG s ressourcer: Lokaler, faciliteter, lærer- og elevkræfter Faglig, personlig og social udfordring i et gymnasiemiljø Eleverne kan: Gøre rede for og anvende udvalgte faglige begreber og metoder fra 1g-undervisning Forberede overgangen fra folkeskole til gymnasium på baggrund af et realistisk indblik i livet som gymnasieelev 12

121 Arbejdskendskab Årgang: 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: Eleven skal i faget arbejdsmarkedskendskab opnå kompetence til at kunne vurdere karriereveje og -muligheder. Eleverne skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Virksomhed og arbejdsmarked Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed Eleven har viden om arbejdsmarkedets strukturer, mekanismer og samfundsmæssige betydning Eleven kan diskutere forhold og mekanismer af betydning for arbejdsmarkedet lokalt, nationalt og internationalt Eleven har viden om virksomheder, brancher og entreprenørskab Eleven kan vurdere forhold af betydning for virksomheder og branchens indretning og udvikling Job og karriere Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse Eleven har viden om ansættelses- og arbejdsforhold samt iværksætteri Eleven kan vurdere betydningen af forskellige former for ansættelses- og arbejdsforhold Eleven har viden om karriere- og beskæftigelsesmuligh eder på det nationale og det globale arbejdsmarked Eleven kan vurdere karriereveje og beskæftigelsesmulighe der i et personligt perspektiv 13

122 Finance & business Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: I valgfag Finance & Business tilegner eleverne sig viden om privatøkonomi, samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb. I faget arbejder eleverne med de forhold som de selv kan påvirke, herunder privatøkonomi og prioriteringer og de forhold som fra politikernes side har indvirkning på samfundet. Formålet med undervisningen er at eleverne opnår kompetencer og viden således, at de bliver i stand til at kunne begå sig i forhold til samfund og dagligdag. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Privatøkonomi Eleverne har Eleverne opnår viden Eleverne kan forståelse for om fagets redskaber udfærdige budget, prioriteringer og eksempelvis budget og selvstændigt søge overblik over egen lønseddel oplysninger om økonomi eksempelvis SKAT, feriepenge mm. Samfundsøkonomi Eleverne har forståelse for de økonomiske mekanismer som påvirker samfundet Eleverne opnår viden om det økonomiske kredsløb i samfundet Eleverne kan forstå og forklare økonomiske aspekter i samfundet Ansvarlighed og selvstændighed Eleverne tager ansvar for egen økonomi og har forståelse for egen rolle i samfundet Eleverne opnår viden om sammenhæng mellem egen økonomi og samfundsøkonomien Eleverne kan træffe meningsfulde valg på baggrund af viden om økonomi Bæredygtighed og FN s verdensmål Iværksætteri og Business Eleverne har forståelse for hvordan eget og virksomheders forbrug og aktiviteter påvirker det globale samfund. Eleverne har forståelse for hvordan en privat virksomhed fungerer og indgår i samfundsøkonomien Eleverne tilegner sig viden om bæredygtighed og dens betydning Eleverne forstår at tænke FN s verdensmål ind i et privat, samfunds og virksomhedsperspektiv Eleverne opnår viden om iværksætteri og drift af virksomhed Eleverne kan træffe fornuftige valg i forhold til bæredygtighed Eleverne kan forstå virksomhedernes rolle i samfundet og forklare hvordan en virksomhed fungerer 14

123 Spansk på TG og UngTårnby Årgang: 8.og 9. årgang Fagets beskrivelse: Eleverne skal lære at udtrykke sig i simple vendinger, både mundtligt og skriftligt, på spansk om hverdagsemner samt have kendskab basal spansk grammatik. De skal opnå en generel forståelse for hvad den spansktalende verden er og hvilke kontraster der er i forhold til det danske samfund. Eleverne skal lære disse mål ved selv at være aktive i undervisningen gennem diverse undervisningsmetoder. De skal lære det for at kunne give dem redskaberne til at skabe en lettere overgang såfremt de vælger at have spansk på gymnasieniveau. Derudover skal de de opnå kendskab til den spansktalende verden som del af en generel dannelsesproces, således at, eleverne udvider deres horisont i forhold til den globaliserede verden. Udover kendskab til det spanske sprog og dets udbredelse har dette valgfag et globalt sigte, som både beskæftiger sig med brændpunkter i verden, globalisering, integration, menneskerettigheder og forskellige kulturer. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Kommunikation Kultur Eleven kan kommunikere på et elementært spansk Eleven kan sammenligne egen kultur med spansksprogede kulturer Eleven forholde sig til det spanske køkken og den spanske madkultur Eleven har viden om det spanske sprog både mundtligt, skriftligt og grammatisk Eleven har viden om egen kultur og primært spansksprogede kulturer Eleven har viden om den spanske madkultur Eleven kan gøre brug af elementært spansk - primært mundtligt Eleven kan forstå sig på egen og andre kulturer i et større omfang Eleven kan forklare mønstre og sammenhænge mellem forskellige kulturer Eleven kan gøre brug af tilegnet viden om det spanske køkken til tilberedning af simple retter derfra Verden Eleven har et udsyn mod verden og forholder sig til aktuelle begivenheder såvel som historiske Eleven har viden om globalisering, integration og andre strømninger som påvirker egen hverdag og samfund Eleven kan forstå og forklare de mekanismer i verden som påvirker egen hverdag og samfundet 15

124 Demokrati - unge stemmer Årgang: 8. årgang Fagets beskrivelse: Demokrati-holdet skal være med til at udvikle og facilitere demokratiarbejdet på UngTårnby. Der skal udarbejdes en demokratipakke til de unge i Tårnby Kommune, som folkeskolerne kan vælge tilbud fra. Demokratiholdet kommer til at være med til at understøtte, hvordan de unge i Tårnby bliver hørt og gerne set af politikerne. På den måde kan demokratiholdet være med til at sætte sit aftryk på den politiske dagsorden. Vi kommer desuden til at arbejde med en journalistisk vinkling på at dokumentere den demokratiske proces i Tårnby. Vi vil arbejde i tre faser med de unges demokratiforståelse i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv med fokus på den lokale demokratideltagelse og aktive medborgerskab Målgruppe : Elever der har lyst til at blive inddraget i - og opleve at være helt tæt på - de demokratiske processer for unge i Tårnby Kommune. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Demokratisk deltagelse Projektudvikling Formidling og kommunikation Forudsætninger for demokratisk deltagelse Forudsætninger for brug af metoder og innovative projektorienterede værktøjer Forudsætninger for at planlægge og udføre egne aktioner i en realistisk ramme Viden om sociale forandringer, politiske bevægelser og forskellige udtryksformer Viden om og inspiration til hvordan mennesker er historieskabte og historieskabende Viden om den projektorienterede arbejdsforms værktøjer og disse anvendelighed i den givne kontekst Viden om de forskellige formidlingsog kommunikationsformer s muligheder og begræsninger i forskellige kontekster ift. målgruppe og ønsket effekt Formulere forventninger til deres egen nutid og fremtid Selv sætte en dagsorden ift. den demokratiske udvikling i deres lokalområde Fremstille mindre afprøvninger og modeller Udføre voxpops Lave pitching Lave skitser, plakater eller bannere Planlægge og gennemføre egne projekter i lokalomådet 16

125 Sport og sundhed Gastronomi og madkundskab Årgang: 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: Eleverne arbejder kreativt og innovativt med smage, sanse og anretning. Eleverne benytter råvarer der er i sæson og afprøver forskellige tilberedningsmetoder. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Hygiejne Personlig hygiejne i køkkenet Ressourcespild og råvareudnyttelse Sundhed Madteknik Masterchef Maddesign og æstetik Måltidsplanlægning Eleverne skal lære om madspild og gennem praktisk og teoretisk arbejde Eleverne skal få en forståelse for hvad kroppen har brug for at fungere Eleverne skal forholde sig til egne, og andre unges, madvaner og sammensætning af kosten Eleverne skal afprøve forskellige tilberedningsmetoder af samme råvare Eleverne skal lære at arbejde kreativt og innovativt Eleverne skal arbejde med smag, sanser og anretning Eleverne skal planlægge, sammensætte og udføre et måltid ud fra nogle givne rammer Eleverne skal få en forståelse for de forskellige mikroorganismer og hvilken betydning de har for og i madlavning Eleverne skal lære om de økonomiske fordele ved at udnytte råvarerne fuldt ud Eleverne skal lære at sundhedsoptimere et måltid Eleverne skal lære om forskellige typer fastfood og deres indhold er energigivende kilder Eleverne skal få en forståelse for tilberedningsmetoder Eleverne skal lære at udvikle nye retter og planlægge et måltid uden opskrift, ud fra bestemte råvarer og et fast budget Eleverne skal få en forståelse for at man spiser med alle sanser Hygiejnisk håndtere råvarer i køkkenet, både før, under og efter tilberedning Eleverne skal lære at benytte råvarer der er i sæson Eleverne kan sammenligne købt fastfood og hjemmelavet fastfood Eleverne kan selvstændigt vælge den mest hensigtsmæssige tilberedning Eleverne skal vise at de kan bruge deres tilegnede viden i praksis 17

126 Outdoor Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Eleverne skal i valgfaget Outdoor udvikle kompetencer indenfor både traditionel nordisk friluftsliv og moderne friluftsliv. Eleverne skal fremme deres indsigt i friluftslivets særlige muligheder for at bruge naturen som udviklingsarena. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af friluftslivets kropslige, åndelige og sociale muligheder. I Outdoor skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af friluftsfærdigheder og viden til at kunne tage vare på sig selv og andre i den vilde natur, samt som en mulighed for at kunne tage stilling til miljømæssige spørgsmål. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Friluftsliv - udførelse Eleven kan udføre basale øvelser inden flere friluftsaktiviteter Friluftsliv - forståelse Eleven kan skelne mellem forskellige natursyn og stille spørgsmål til hvordan samfundet forholder sig til naturen Eleven har viden om begrebet som: økosystem, bæredygtighed, miljø, økologi og naturbevaring Eleven har viden om friluftsaktiviteters betydning for sundhed, trivsel, krop og identitet Eleven har viden om kroppens arbejde ved udførelsen af forskellige aktiviteter Eleven har viden om forskellige natursyn Eleven har viden om forskellige levevilkår og deres betydning for friluftsaktivitet Eleven kan beskrive menneskets virkning på naturen Eleven kan anvende teknikker til at opnå mestring af nye bevægelsesmønstre Eleven kan vurdere friluftsaktiviteters betydning for sundhed og trivsel Eleven kan udføre basale tekniske øvelser indenfor de forskellige aktiviteter Eleven kan argumentere for sit eget natursyn Eleven kan analysere levevilkårs betydning for friluftsaktivitet Eleven har viden om nødvendigheden af korrekt udførelse for at spare kræfter og undgå skader Eleven kan forklare hvilke aspekter af friluftslivet der har effekt på krop og identitet Eleven kan beskrive basale tekniske øvelser indenfor forskellige aktiviteter 18

127 Personlig udvikling - filosofi & psykologi Årgang: 8. og 9. klasse Fagets beskrivelse: Personlig udvikling - filosofi og psykologi er et undervisningsforløb med eleven i centrum. Eleven lærer at idenficiere egne styrke og udviklingsmuligheder, udgangspunkt for både teori og praksis er egne erfaringer, dialog og refleksion. Der veksles mellem teori og praktik. Eleven udformer en personlig udviklingsplan sammen med underviseren. Der er fokus på adfærds og kommunikative processer samt gruppedynamikker. Det er læring om livet for livet. Mål: Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Selvudvikling & selvrefleksion Mestringsstrategier Eleverne kan følge og udvikle en personlig udviklingsplan Eleverne kan reflektere over egne ressourcer og udviklingsmuligheder Eleverne forstå begrebet mestring Eleverne opnår viden om kommunikative virkemidler i skrift og tale Eleverne opnår viden om adfærd, udvikling og egne ressourcer Eleverne opnår viden om mestringsstrategier Eleverne kan modtage og give feedback Eleverne kan håndtere konflikter Eleverne kan følge og tilrettelægge en personlig handleplan Eleverne kan benytte mestringsstrategier i forhold til egen udvikling Filosofi og psykologi Eleverne kan blive i stand til at forhold sig kritisk til egne og andres refleksioner og holdninger Eleverne kan analysere diskussioner og oplæg samt indhente viden ift. filosofi og psykologi. Eleven kan kende forskel på forskellige områder og retninger inden for filosofi og psykologi Eleverne opnår viden om filosofihistorie, kendte filosofiske retninger og klassiske filosofiske tilværelsesspørgsmål Eleverne opnår viden om psykologiens historie og de meste kendte psykologiske retninger. Eleverne opnår indsigt i psykologiske og filosofiske måder at analysere på Eleverne kan reflektere og argumentere på baggrund af gennemgående psykologiske teorier og filosofiske anskuelser Eleverne kan analysere andres og egne handlinger og holdninger ved hjælp af psykologiske og filosofiske begreber. 19

128 Idræt dans, bevægelse og fitness Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Eleverne på faget bliver introduceret til forskellige fitness og bevægelsesaktiviteter, bla. forskellige dansearter, yoga, pulstræning, styrketræning og holdsport. Eleverne arbejde med at kunne skabe koreografier og træningspas inden for forskellige idrætsaktiviteter. Eleven får viden om træningselementer og træningens betydning for kroppen. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Krop og bevægelse Kultur og relationer Krop træning og trivsel Rytme og musikforståelse Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling danseserier og koreografier til fitness aktiviteter. Eleven kan analysere samspil mellem krop træning og trivsel Eleven kan benytte musik til at skabe træninger inden for forskellige fitnessaktiviteter Viden omkring kroppens funktioner og indsigt i og forståelse for forskellige træningsaktiviteter Indsigt i fitness og idrættens organisering og betydning i Danmark Forståelse for mentale processer i forbindelse med fysisk aktivitet Viden om musiktakter og musikkens betydning for dans og bevægelse Viden om kropslige udtryksformer Deltage og inddrage andre i en bred vifte af fitness og motionsformer Tilrettelægge og gennemføre bevægelses koregrafiet Kunne analyserer kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre Redegøre for kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi. Bruge simple mentale redskaber i relation til deltagelse i fysiske aktiviteter Eleven kan samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling 20

129 Sport Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Sport i praksis og teori er et bredt kropsligt fag, hvor der arbejdes med udvikling af kropslige og sociale kompetencer samt taktisk og teknisk forståelse inden for de enkelte sportsgrene. Samtidig indeholder faget teoretisk læring om kropslige og mentale processer og hvilken rolle sport og idræt har for samfundet. Alle undervisningsgange er bygget op om en praktisk del og en teoretisk del. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter Viden omkring kroppens funktioner og indsigt i og forståelse for forskellige sportsgrenes taktiske, tekniske og reglementsbaserede elementer Deltage og inddrage andre i en bred vifte af sportsgrene samt tilrettelægge og gennemføre opvarmningsprogram Idrætskultur og relationer Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer Indsigt i sportens og idrættens organisering og betydning i Danmark Redegøre for kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi. Bruge simple mentale redskaber i relation til deltagelse i fysiske aktiviteter Krop træning og trivsel Eleven kan analysere samspil mellem krop træning og trivsel Grundlæggende viden om fysiologi og anatomi. Forståelse for mentale processer i forbindelse med fysisk aktivitet Samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling 21

130 Kreativitet og håndværk Bæredygtigt design/slow fashion Fagets titel: Bæredygtigt design/slow fashion Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse (generelt): På valgfaget bæredygtigt design/slow fashion vil vi arbejde med de forskellige begreber inden for slow fashion med udgangspunkt i personlig stil og DIY (do it yourself). Vi arbejder ud fra aspektet upcycling (redesign) - hvordan man kan genanvende genbrugstekstiler og tøj til at skabe nye trends. På holdet vil der være mulighed for at eksperimentere og sætte fokus på egen personlig stil. Vi finder inspiration og arbejder med designprocessen, fra ide til færdigt produkt, hvor vi kommer omkring de grundlæggende syteknikker samt design og mønsterforståelse. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Kommunikation Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Eleven får viden om materialers udtryksformer Eleven kan kombinere udtryksformer i formidling af et tematisk projekt. Teknologi Eleven kan skabe et færdigt produkt. Eleven opnår viden om forskellige materialer og brugen af disse for sig og i en sammensætning. Eleven kan tegne en skitse. Eleven kan betjene en symaskine og sy i hånden. Bæredygtighed Eleven kan forstå vigtigheden af bæredygtighed for samfundet. Eleven opnår viden om samfundets behov for bæredygtig udvikling og omstilling. Eleven kan se og forklare forskellen på et bæredygtigt og ikke-bæredygtigt produkt. Eleven lærer at lave en miljømæssig vurdering af et produkt, system eller en serviceydelse. Innovation Eleven kan kombinere viden og skabe ny værdifuld praksis Eleven opnår viden om innovation og dens betydning for samfundet. Eleven kan planlægge en proces fra skitse til færdigt produkt og udtrykke sig i forskellige materialer. 22

131 Street art Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Processen: Fra skitse til værk. Hvilke motiver, hvordan udvælger man inspiration og gør det til det endelige værk? Hvilke historie vil man gerne fortælle og hvordan får man budskabet ud? Design af typografi og grundlæggende tegneundervisning. Hvordan kan street art bruges positivt, hvilke retninger er der? Genbrugskunst, blød street art, pap, strik, broderi mm. Hvor stammer det fra, hvordan har det udviklet sig og hvilken rolle spiller det i vores samfund i dag? Politisk propaganda, oprør, hærværk, kunst? Det hele er pakket ind i graffiti og street art, men generelt er det elementer, der lige så godt kunne være en del af dansk, samfundsfag og billedkunst. Line Jak er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding. Hendes speciale er gigantiske vægmalerier og livedrawing, men arbejder også som freelance grafiker og illustrator. Emil Linnet uddannet kunstner fra Det Fynske Kunstakademi, tidligere graffitimaler med stor erfaring med at igangsætte og udforme udstillinger. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Billedkunst, samfundsfag, byrum Designproces - fra ide til produkt Omsætte egen inspiration til værker. Praktiske færdigheder inden for kunstfaget Indblik i en af de nyeste kunstretninger, der er med til at præge og skabe vores samfund. Samfundsviden og historisk indblik i kultur i USA i 80 erne og frem Analyse af kunst, billeder og tekster. Udtrykke egne følelser og meninger igennem kunst. Tegning, maling, typografi, komposition og farvelære 23

132 Drama og performance Årgang: 7. og 8.årgang Fagets beskrivelse: Formålet med valgfag drama og performance er at vække elevernes interesse for faget drama og dem selv som individuelle mennesker med en historie på hjerte. Gennem faget skal eleverne udvikle kompetence til at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt inden for det tværgående kunstneriske og praktiske felt. I undervisningen bliver eleverne introduceret for øvelser, der styrker gruppedynamikker, nærvær på en scene samt karakterarbejde og arbejder med at turde stille sig op foran andre og udtrykke sig inde for en dramatisk ramme. Eleven skal lære at skabe en historie og kunne fortælle den til andre. De skal desuden lære at blive bevidste omkring det, som de udtrykker fysisk såvel som mundtligt. Gennem faget skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og udtrykke tanker, oplevelser og følelser, samt en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Performance/drama produktion Eleven kan agere i forskelligartede performance/situatio ner/dramaproduktion er med forskellige virkemidler Eleven har viden om regler og arbejdsmetoder inden for improvisation samt viden om figur, rum, tid og forløb. Eleven har viden om historiefortælling og opbygning, konflikt, kontrast, rytme m.v. Eleven kan improvisere med krop og stemme med udgangspunkt i de dramaturgiske grundelementer Eleven kan sætte sceniske elementer sammen på baggrund af kompositoriske virkemidler Eleven har viden om sceniske elementer som virkemidler, teksttyper og lignende Eleven kan iscenesætte et fælles produkt Eleven kan udtrykke sig tydeligt fra en scene Eleven har viden om skuespillerteknikker, karakterarbejde, stemmebrug og lignende Eleven kan arbejde med at komponere sange og/eller sangtekster som kunstnerisk udtryksmiddel Eleven har viden om sang- og musikkomposition, herunder tekstudvikling Eleven kan beskrive performances ud fra relevante begreber, herunder genrebestemme dramaproduktioner og lignende 24

133 Perfermanceanalyse og dramaanalyse Eleven kan analysere forskelligartede performances/præse ntationer og teaterog dramaproduktioner Eleven har viden om fortælleteknik, virkemidler, dramaturgi og teatergenrer Eleven har viden om performances og deres kulturelle og sociale funktion i samfundet Eleven kan vurdere performances, præsentationer og teaterog dramaproduktioner som kunstnerisk udtryk og formidlingsform Eleven kan fortolke teaterog dramaproduktioner Eleven har viden om sceniske kommunikationsform er 25

134 Styling design, hår og makeup Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Valgfaget Styling, hår og makeup lærer dig alle de teknikker, du behøver, for at sætte hår og lægge den rigtige makeup ved særlige lejligheder, til optrædende kameraet eller på scenen. Vi kigger på mode, musikvideo og reklamefilm mv. for at få inspiration, så vi sammen kan udvikle vores evner i de unikke teknikker. Eleverne får arbejdskendskab til uddannelserne til frisør og kosmetiker. Eleverne stifter bekendtskab med trends, mode, design, hudpleje, hårdesign, makeup og kundeservice. Eleverne arbejder i vekselvirkning mellem teori og praksis. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Styling, hår og makeup Eleven kan vurdere og udvælge den rette teknik til formålet Eleven tilegner sig viden om hårdesign og makeup Eleven kan benytte korrekte teknikker i forhold til hår og makeup Kundeservice Eleven kan benytte strategisk kundeservice Eleven opnår indsigt i god kundeservice Eleven kan kommunikere og afstemme med kunder Arbejdskendskab Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed Eleven tilegner sig viden om arbejdets strukturer, mekanismer og samfundsmæssige betydning Eleven kan vurdere betydningen af forskellige former for ansættelses- og arbejdsforhold Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse Eleven opnår viden om karriereveje og beskæftigelsesmuligh eder Eleven kan forstå og forklare karriereveje og beskæftigelsesmulighed er i er personligt perspektiv og inden for denne branches virke. 26

135 Bag musikken Årgang: 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: På dette valgfag kommer eleverne til at prøve kræfter med musikproduktion, alt fra ide og skrivefase, til teknikker og virkemidler. Man skal både arbejde med egen komposition og kompositioner med særlige formål. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Eleven kan opstille en fremgangsplan ud fra en idé. Fra idé og skrivefase til færdig produktion Eleven har viden om forskellige præmisser omkring de tekniske detaljer i en musikproduktion. Eks. Vis. Rum og udstyr. Eleven kan fortolke og analysere et musikstykke Eleven kan fremføre et simpelt musikstykke. Eleven kan teknisk opstille en tekst til et musiknummer Eleven kan håndtere simple studietekniske opstillinger Eleven kan skabe stemning og effekt i et musikstykke. Eleven har viden om hvordan man overfører idéer til praksis i en musikproduktion Eleven har viden om lyriske teknikker som versefødder, rim, symbolik og budskab. Eleven har viden om de tekniske virkemidler i et stykke musik eller sangtekst Eleven har viden om hvilke effekter der skal bruges, for at opnå ønskede stemning og effekt i en musikproduktion Eleven har viden om musikkens historiske udvikling. Eleven kan navigerer og udnytte sin musikhistoriske viden, i en egenproduktion. Enten understøttelse af virkemidler, eller som tematiseret lyd billede. Eleven kan benytte tekniske virkemidler i produktion af musik 27

136 Antal udbudte hold og undervisere Fag 8.årg. 9.årg. Undervisere Lokale Kreativitet & håndværk Håndværk & design 1 Skelgårdsskolen StreetArt 1 1 Line Jak Multicenter Drama & performance 1 1 Lasse Tårnby Teater Styling - design, hår & makeup 1 1 Ungdomsskolen 12 Bag musikken 1 1 Kenn Ungdomsskolen: Musik & værksted I alt 5 4 Sport & sundhed Gastronomi & madkundskab NG 1 1 Amanda Tine Andersen Nordregårdskolen - skolekøkken Gastronomi & madkundskab Skel 1 1 Liv Teilmann Nielsen Skelgårdsskolen - skolekøkken Outdoor 1 1 Jesper Naturskolen Personlig udvikling 1 René Holm Vandtårnet Idræt - dans, bevægelse & fitness 1 1 Maja Ungdomsskolen - Spejsal & salen Idræt & sundhed 2 2 Magnus + Simon Amagerhallen & Travbanehallen Idræt & sundhed 2 2 Hedie + Tobias Amagerhallen & Travbanehallen I alt 9 8 Samfund & fremtid Kultur & medieforståelse 1 1 IP Multicenter Klar til gym 1 TG/Sofie Boeng Tårnby Gymnasium Arbejdskendskab 1 1 Christian Hougaard Larsen Multicenter Finance & business 1 1 Alexandra Svarre Ungdomsskolen 12 Spansk mad og kultur 1 1 Yazmin Vestergaard Ungdomsskolen 13 Demokrati 1 Jens og Michael Ungdomsskolen 13 SpanskTG 1 TG/? Tårnby Gymnasium I alt 5 6 Teknik & medier Fotolære 1 Skelgårdsskolen/Henrik Preisler Skelgårdsskolen Filmkundskab 1 Skelgårdsskolen/Lars Kongshjelm Skelgårdsskolen esport & strategi - LoL 2 1 Jacob fra klub vest/rune Fabricius Løjtegården/Klub Vest Creative thinking 1 Ungdomsskolen - Musik & værksted Foto/medie Multicenter I alt

137 Bilag: 7.2. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

138 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen 12. juni 2018 Regeringen har den 12. juni 2018 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen. Konkret er det aftalt at indføre et toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve i 8. klasse, at styrke de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at give alle elever ret til erhvervspraktik samt at igangsætte et praksisfagligt udviklingsprojekt, jf. boks 1. Aftalepartierne er enige om, at en øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse. Samtidig er praksisfaglighed og boglighed ikke hinandens konkurrenter. Praksisfaglighed drejer sig ikke kun om at kunne bruge hammer og vinkelsliber. Det handler også om at være opfindsom og kreativ og at kunne omsætte metoder og teorier til konkrete produkter. Ved at lade det praksisfaglige fylde mere i folkeskolen vil det naturligt gøre flere elever mere bevidste om, at erhvervsuddannelserne også er en mulighed for de bogligt dygtige elever med praktiske evner. Ligesom en mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret tilgang i undervisningen kan styrke elevernes faglige udvikling og øge deres interesse for eksempelvis naturfagene og teknologi. Aftalepartierne er enige om, at en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen kan være en af løsningerne på udfordringerne vedrørende den utilstrækkelige søgning til erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne anser derfor denne aftale som første fase i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Regeringen vil i efteråret 2018 fremlægge sit udspil til at øge søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne vil i den forbindelse bl.a. drøfte mulighederne for justeringer af uddannelsesparathedsvurderingen, herunder mulighederne for at blive vurderet i forhold til flere uddannelser end i dag.

139 Side 2 af 7 Boks 1 Initiativer 1. Obligatorisk toårigt praktisk/musisk valgfag i klasse 2. Prøve i praktisk/musisk valgfag 3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse 4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse 5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen 1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i klasse Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i klasse Aftalepartierne er enige om, at alle elever skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktiske/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Eleverne skal tage mindst ét af de ovenstående fire praktiske/musiske valgfag i klasse. Disse valgfag vil alle fremover være toårige. Der vil blive udarbejdet nye Fælles Mål for billedkunst og musik, som i dag er etårige valgfag. Aftalepartierne er desuden enige om, at timerne skal hentes inden for rammerne af elevernes eksisterende skoledag. Forslaget ændrer ikke ved reglerne om, at skolerne fortsat skal tilbyde valgfag i mindst 120 undervisningstimer årligt, svarende til to valgfag (2 x 60 timer), og at skolerne fortsat vil kunne udbyde de øvrige valgfag, de måtte udbyde i dag, herunder kommunale valgfag. Forslaget ændrer ligeledes ikke ved reglerne for skolernes tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse. Aftalepartierne er enige om, at det praktiske/musiske valgfag skal kunne afsluttes med en prøve, jf. initiativ 2. Aftalepartierne ønsker, at folkeskolerne og erhvervsskolerne får mulighed for at have et mere forpligtende samarbejde. Aftalepartierne er derfor enige om, at regeringen skal undersøge mulighederne for, at erhvervsskolernes faciliteter og undervisere i højere grad kan anvendes i undervisningen i praksisfaglige fag, forløb og aktiviteter i folkeskolen. Aftalepartierne opfordrer endvidere til, at skoler gør brug af mulighederne for, at undervisningen i billedkunst og musik kan ske i samarbejde med lokale musikskoler og/eller billedskoler.

140 Side 3 af 7 Boks 2 Principper for obligatorisk praktisk/musisk valgfag 1. Elever skal tilbydes valgfaget håndværk og design 2. Elever kan tilbydes valgfagene billedkunst, madkundskab og musik 3. Disse fire praktiske/musiske valgfag er toårige 4. Eleverne skal tage mindst ét af disse fire valgfag i klasse 5. Det obligatoriske valgfag skal kunne afsluttes med en prøve i 8. klasse, såfremt kommunen beslutter det. 2. Prøve i praktisk/musisk valgfag Aftalepartierne er enige om, at det praktiske/musiske valgfag, som eleverne vælger, jf. initiativ 1, skal kunne afsluttes med en praktisk/mundtlig prøve i 8. klasse. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om der afholdes prøve i de praktiske/musiske valgfag. Der er behov for at styrke elevernes oplevelse af, at det praksisfaglige indhold af undervisningen er vigtigt. En praktisk/mundtlig prøve i et praktisk/musisk valgfag vil understrege vigtigheden af praksisfaglighed. Eleverne kan dermed demonstrere deres praksisfaglighed, og lærerne kan anvende prøven som en del af grundlaget for vurderingen af elevernes praksisfaglighed i uddannelsesparathedsvurderingen. Aftalepartierne er enige om, at den konkrete udmøntning betyder, at det er kommunerne, der træffer beslutning om, hvorvidt prøven anvendes på en eller flere af kommunens skoler. Prøven er obligatorisk for eleverne, hvis den enkelte kommune beslutter det. Aftalepartierne har en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansiering til at gøre prøven i det praktiske/musiske valgfag obligatorisk. 3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, som er tværfaglig og skal munde ud i et produkt, fx en rapport eller en PowerPoint-fremlæggelse. Aftalepartierne er enige om at styrke praksisfagligheden i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Udgangspunktet skal være, at projektopgaven har et tydeligt praksisfagligt element. Projektarbejdet og produkterne skal leve op til et eller flere af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Projektopgaven skal dermed i højere grad bidrage til grundlaget for lærernes vurdering af elevernes praksisfaglighed i uddannelsesparathedsvurderingen.

141 Side 4 af 7 Elever skal opleve en klar forventning til, at arbejdet med projektopgaven og produktet som udgangspunkt sætter fokus på praksisfaglighed. Aftalepartierne er desuden enige om, at projektopgaven skal kunne rumme elever med forskellige faglige styrker. Det betyder også, at en elev skal have mulighed for at udarbejde en projektopgave uden et praksisfagligt element, men at dette skal være undtagelsen frem for reglen. Læreren vil som hidtil skulle godkende elevernes problemstilling. Lempelse af binding om inddragelse af valgfag Aftalepartierne er desuden enige om at fjerne kravet om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave. Formålet med projektopgaven er at udvikle og vurdere elevens projektfaglige kompetencer, herunder evner til at arbejde med indkredsning og formulering af problemstillinger, valg af indhold, metoder, kilder, materialer og fremstilling af produkt mv. Det gældende krav om inddragelse af valgfag fører i nogle tilfælde til knudrede og uklare problemformuleringer og løsninger, hvorfor aftalepartierne er enige om, at kravet bortfalder. 4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse Erhvervspraktik skal give eleverne en fornemmelse af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde i en virksomhed. I 2017 blev adgangen til erhvervspraktik udvidet fra klasse til klasse. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for udsendelse i praktik, og skolelederen træffer sammen med den kommunale ungeindsats (tidligere Ungdommens Uddannelsesvejledning) beslutning om tilbuddet til eleverne. Aftalepartierne er enige om, at erhvervspraktik skal fremmes yderligere. Derfor udvides den eksisterende erhvervspraktikordning, så en elev får ret til at komme i erhvervspraktik i mindst en uge i både 8. og 9. klasse, også selvom skolebestyrelsen og skolelederen ikke bakker op om det. Det vil fortsat være elevens opgave at finde en erhvervspraktikplads. Aftalepartierne er desuden enige om at igangsætte udvikling af en række vejledningsmaterialer, der skal understøtte øget anvendelse af erhvervspraktik samt kvaliteten heraf. Fx inspiration til elever og forældre om søgning af praktikplads, inspiration om udbytterige lokale netværk, fx erhvervsplaymaker, samt inspiration til at være en god praktikplads. Aftalepartierne ønsker at undersøge mulighederne for, at den nuværende ordning, hvor elever kan komme i erhvervspraktik i en virksomhed, kan udvides, så eleverne også får mulighed for at komme i en erhvervsrettet praktik i den lokale erhvervsskoles skolepraktikordning.

142 Side 5 af 7 5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen Aftalepartierne er enige om at understøtte skolernes arbejde med praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning i fagene samt den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Aftalepartierne bakker op om, at undervisningsministeren har igangsat et praksisfagligt udviklingsprojekt. Formålet med projektet er at give skoler konkret inspiration til at styrke anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen i folkeskolen. Desuden er formålet at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler, jf. bilag 1. Projektet skal kvalificere og bygge videre på tiltag fra folkeskolereformen, idet der er fokus på varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever [samt] praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, jf. Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, Projektet skal desuden bygge på gode erfaringer fra flere skoler rundt om i landet, og der vil være fokus på at inddrage relevante parter, herunder virksomheder og forskere, i projektet. Forberedelserne af udviklingsprojektet igangsættes hurtigst muligt, så skolerne kan planlægge deres deltagelse. Projektet vil dermed blive igangsat i løbet af efteråret 2018 og løbe i skoleårene 2018/19 og 2019/ Proces Aftalepartierne er enige om, at initiativ 1-4, der kræver ændring af folkeskoleloven, træder i kraft fra skoleåret 2019/20. Det betyder, at prøverne i de praktiske/musiske valgfag første gang vil kunne afholdes i sommeren I skoleårene 2018/19 og 2019/20 gennemføres udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen. Aftalepartierne er enige om, at en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen kan være en af løsningerne på udfordringerne vedrørende den utilstrækkelige søgning til erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne anser denne aftale som første fase i forhold til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen og dermed i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

143 Side 6 af 7 Bilag 1. Udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen Formål Formålet med projektet er at give konkret inspiration til den enkelte lærer og leder til at styrke praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen i fagene i folkeskolen. Projektet skal styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler med fokus på, at de sammen kan udvikle og kvalificere praksisfaglige og erhvervsrettet pædagogik og undervisningsformer. Projektet skal bidrage til at styrke kommuner og skolers prioritering af de praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen. Målgruppe Projektets målgruppe er lærere og ledelse på folkeskoler og erhvervsskoler. Der etableres arbejdsgrupper, hvor folkeskoler og erhvervsskoler samarbejder om konkrete værktøjer til at styrke praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning. Deltagerne i udviklingsprojektet vil være skoler, der er langt fremme i arbejdet med udskolingselementerne, herunder praksisfaglighed. Skolernes erfaringer skal indgå i et inspirationsmateriale, som kan komme alle skoler til gavn. Skolerne vil blive inviteret til at indgå i projektet og pålægges ikke at deltage. Dette gælder både folkeskoler og erhvervsskoler. Indhold Folkeskoler og erhvervsskoler skal samarbejde om at udvikle, kvalificere og styrke den praksisfaglige dimension i undervisningen i fag og vejledningsfaglige aktiviteter. Dette gøres bl.a. gennem arbejdet med forskellige værktøjer, fx jobswap, praktikophold for lærere i lokale virksomheder eller elev til elev på tværs af folkeskole og erhvervsskole. Projektet skal munde ud i en række inspirations- og vejledningsmaterialer om, hvordan skoler kan styrke praksisfaglighed indenfor de eksisterende rammer i lovgivningen, herunder i forbindelse med åben skole. Konkret skal arbejdet tage udgangspunkt i den definition af praksisfaglighed, som indgår i den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen: Praktiske færdigheder og kreativitet, Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang, Værksstedsfærdigheder,

144 Side 7 af 7 Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed og Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis. Inspirations- og vejledningsmaterialerne bliver koblet til fagenes mål, så det støtter læreren i at integrere praktiske og anvendelsesorienterede forløb og aktiviteter i undervisningen i fagene, herunder i forhold til valg af arbejdsformer og tematikker. Der skal således ikke være tale om en ny opgave, men en anden måde at tilrettelægge undervisningen og udskolingsaktiviteterne på. Inspirations- og vejledningsmaterialerne skal således give konkrete inspiration til lærere og ledelse, herunder: Praksiseksempler fra pilotforløb, herunder med fokus på tilrettelæggelse, forankring, økonomi mv. Planlægning og organisering af udskolingsforløb og samarbejdet med erhvervsskoler og virksomheder, herunder som led i åben skole. Evalueringsformater til vurdering af elevernes praksisfaglige kompetencer i forhold til den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Undervisning af elever med talent inden for det praksisfaglige felt. Virksomheder vil i relevant omfang blive inddraget i arbejdet for at tilføre job- og karriereperspektivet i udskolingen. Der indgår en afdækning af, hvilke typer af virksomheder, der har kompetencer til og mulighed for at stille viden til rådighed for skolerne, samt hvordan der bedst muligt skabes samarbejdsflader mellem f.eks. eksperter fra virksomheder og udvalgte lærere i udskolingen.

145 Bilag: 7.3. Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby Ungdomsskole Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

146 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen PARTNERSKABSAFTALE mellem Tårnby Kommunes skolevæsen og Tårnby Kommunes Ungdomsskole Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne og den kommunale ungdomsskole forpligtede til at åbne sig mod hinanden og indgå samarbejder herunder partnerskaber. Nærværende aftale indgås med baggrund i de erfaringer, der har været de forgangne to år. Partnerskabsaftalen ændres hermed til en løbende aftale. Aftalen vil hvert år blive evalueret. Aftalen genbehandles i Børne- og Skoleudvalget, hvis der er ønske om grundlæggende ændringer eller at aftalen ønskes opsagt. FORMÅL: Formålet er at støtte op omkring skolerne og lærerne/pædagogerne i opfyldelse af folkeskolereformens 3 overordnede mål samt de lokale politiske visioner Folkeskolereformens 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Partnerskaberne mellem ungdomsskole og folkeskole skal bidrage til at alle elever udfordres optimalt gennem en varierende og motiverende skoledag, der tager hensyn til elevernes mange måder at lære på. Partnerskaberne skal rumme tilbud, der supplerer folkeskolens traditionelle praksis og medvirker til bedre trivsel og nye fællesskaber. Det fælles partnerskab skal bibringe eleverne øgede almene, sociale og læringsforberedende kompetencer samt styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal udvikles både med sigte på børnenes læring og folkeskolens mål, men også for at sikre at børnene får adgang til ungdomsskolens tilbud. I målene og i de lokale visioner lægges der altså vægt på: Læring, trivsel, faglighed og bevare lysten til at lære. Et af midlerne til opfyldelsen er øvrige interessenter som f.eks. Ungdomsskolen. PARTNERNE: Aftalen indgås mellem Tårnby Kommune, på vegne af det samlede kommunale skolevæsen, og Tårnby Kommunes Ungdomsskole. AFTALEPERIODE: Samarbejdet gøres med indeværende aftale løbende, idet der efter evaluering af de sidste to skoleår fortsat ønskes samarbejde mellem parterne. Aftalen evalueres én gang årligt i januar-februar med s d

147 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen henblik på udvikling og forbedring. Tilbuddet kan således ændres inden for denne aftale uden at denne skal genbehandles i Børne- og Skoleudvalget. GENNERELLE VILKÅR: Ungdomsskolen har ansættelses- og afskedigelses-kompetencen for de i aftalen medvirkende personale. Procedure - og tidsplan for elevernes valg og for kommunikationen mellem parterne aftales nærmere. Undervisningen afvikles, hvor det giver mest mening: Ungdomsskolen, en folkeskole, en klub eller lignende. Undervisningen placeres som udgangspunkt i tidsrummet mellem kl. 8 og 16 og indenfor de 40 skoleuger, men andet kan aftales. Eleverne har mødepligt. Procedure for registrering af fremmøde aftales mellem parterne. Opfølgning og evt. forældrekontakt i forbindelse med fravær påhviler elevernes folkeskole. AFTALENS INDHOLD: Aftalens indeholder følgende: A (endagskurser) Endagskurser, der understøtter den daglige undervisning, giver den variation og supplerer den daglige praksis. Kurserne tilfører undervisningen andre fagligheder og lægger vægt på nye læringsarenaer og metoder. - Førstehjælpsundervisning for alle 6. klasser - Classbuilding for alle 7. klasser - English house for alle 7. klasser - Seksualundervisning for alle 8. klasser - Synopseforløb for alle 9. klasser - Demokratiforløb for overbygningen B (Uddannelsesparathedsprojekt) Projekter for unge i 8. klasse der skønnes ikke uddannelsesparate. Projekterne laves i samarbejde med UU og Klub Tårnby. Projektet skal bibringe eleverne øgede almene, sociale, og læringsforberedende kompetencer og styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. - 2 UP-projekter á 10 ugers varighed for 8. klasseelever C (Valgfag) Som supplement til folkeskolernes eksisterende valgfag tilbydes en valgfagspakke på 12 aktuelle hold. Valgfagspakken skal understøtte et bredere og mere varieret tilbud, samt give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber /ungemiljøer på tværs af skolerne. Gennem valgfagene skal unges tilknytning til fritidslivet styrkes, (Ungdomsskolen, Klub Tårnby og foreningerne), samt understøtte unges læring ved at tilbyde andre læringsmiljøer og -metoder. Et valgfag er på 60 timer og afvikles som udgangspunkt på 10 blokdage i tidsrummet , men følger i øvrigt Folkeskolelovens 14 og 16. Valgfagene tilbydes årgangsdelt, således at der er separate fag for 7., 8. og 9. klassetrin s d

148 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FINANSIERING: Under henvisning til beslutning i Børne- og Skoleudvalget den tillægges Ungdomsskolen 2 fuldtidsstillinger i forbindelse med afvikling af undervisningsforløb, samt den koordinerende opgave ift. at bringe andre samarbejdspartnere ind i den Åbne skole. Midlerne er udlagt til Ungdomsskolen, der varetager budget, ansættelser, aflønning m.v. LOKALER: Som udgangspunkt lægges undervisningen på Ungdomsskolen, men kan lægges andre steder, hvis det giver mening. Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole stiller denne de nødvendige undervisningslokaler til rådighed, ligesom adgang til almindeligt anvendte undervisningsmidler, kopiering, pedel-hjælp mv. forventes at være til disposition. Stiller undervisningens gennemførelse krav til tilstedeværelse af specielle undervisningsmaterialer eller hjælpemidler aftaler parterne fremskaffelse af disse. PERSONALEFACILITETER: Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole kan eksisterende personalefaciliteter benyttes. Underskrifter Tårnby Kommune / Tårnby Kommunes Ungdomsskole Dato: April s d

149 Bilag: 8.1. Evaluering af valgfag 2018/19 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

150 Evaluering af valgfag 2018/19 Generelt Både undervisere og elever har givet udtryk for, at valgfagene er spændende og at det er et rart miljø at være i. Det er dog vigtigt her at påpege, at vi i dette skoleår har benyttet et Multicenter under ombygning til undervisning. Der har derfor været udfordringer med rammerne for undervisning, da der har været byggestøv og -larm. Samtidig har Internet, computere og printer har ikke været installeret. Dette er dog under udbedring sådan, at rammerne til det kommende skoleår vil være noget nær optimale I forhold til holdenes lokation forsøger vi, i det omfang det er muligt, at lægge undervisningen i autentiske rammer. Tårnby Teater, Naturskolen og Biblioteket er nogle af de steder, der har dannet rammerne for undervisningen. Andre hold har været placeret ude på folkeskolerne. Når en underviser er alene på en skole eller en lokation uden for UngTårnby/Multicenteret, kan der mangle mulighed for kollegial sparring i løbet af dagen. Derfor giver det mening at have flere hold samme sted. Der er flere hold, hvor det ville være fordelagtigt med færre elever end i år. De praksisfaglige fag, som gastronomi, billedkunst, håndværk og design samt outdoor har været udfordret af at være én underviser til 24 elever. Flere elever har i særdeleshed givet udtryk for, at det har været givende at komme ud af de faste rammer og møde jævnaldrende fra andre skoler i kommunen. Eleverne vælger valgfagene ud fra forskellige personlige parametre, men overordnet set fordi de gerne vil udvikle sig inden for de udbudte valgfagsområder. Læring Eleverne udtrykker, at deres læringsudbytte på fagene er højt og sammenholdt med, at eleverne giver udtryk for at læreren har haft lyst til at lære fra sig, ser vi positivt på at kombinationen af åben skole aktiviteter og virkelighedsnær undervisning med undervisere udefra. Forsøgsordningen med spansk som prøvefag i 9. klasse fortsætter for nuværende 7. årgang, desværre stoppes forsøget for de kommende årgange grundet den nye valgfagslovgivning.

151 Underviserne på valgfag samles 3 gange årligt og indkaldes til læringssamtaler med ledelsen fra UngTårnby 1-2 gange årligt, for at understøtte elevernes læring og trivsel. Der er spurgt ind til 1. I hvor stor grad syntes du at have lært noget på valgfaget? 2. Var det tydeligt for dig hvad du skulle lære i de forskellige aktiviteter og opgaver I har lavet? 3. I hvor høj grad tænker du at du vil kunne bruge det du har lært til noget? 4. I hvor høj grad er opgaverne forståelige og giver mening i forhold til det der undervises i? 5. I hvor høj grad oplevede du at læreren havde lyst til at lære dig noget? Samarbejder Vi har i indeværende år samarbejdet med SOPO, Tårnby gymnasium, Kastrupgårdssamlingen, Naturskolen, Biblioteket samt folkeskolerne om at lave udbuddet af valgfag til eleverne. Specielt samarbejdet med skolerne om valgfagene, har været i positiv udvikling i indeværende år, der har været en øget løbende dialog mellem skolerne og UngTårnby, hvilke har understøttet elevernes læring og trivsel på holdene. Valgfagsordningen har en målsætning om at tilbyde eleverne en varieret dag, med elementer af bevægelse og åbenskole aktiviteter samt et fokus på aktive elever faciliterende undervisere. Der er blevet spurgt til: 1. Der var afveksling i det vi lavede på valgfaget, fordelt over en dag? 2. Vi fik tilpas information om hvad vi skulle fra gang til gang? 3. Vi var på ture ud af huset? 4. Vi havde en god blanding af praksis og teori? 5. Valgfaget levede op til det du forventede af det? 6. Det var en god ide at undervisningsgangene var fordelt, så det ikke var hver onsdag der var valgfag?

152 Hold og elev fordeling årgang Fagtekst Elever Ledige pladser Undervisningsted Arbejdskendskab 24 0 Ungdomsskolen Billedkunst 17 7 Kastrupgårdssamlingen Creative Thinking Ungdomsskolen Drama & performance Tårnby Teater ESport & strategi - LoL (Løjtegård) 18 2 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101 ESport & strategi - LoL (Klub Vest) 20 0 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9 Foto/Medie hold Multicentret, Brønderslev Alle 25 Foto/Medie hold Multicentret, Brønderslev Alle 25 Friluftsliv & fiskeri 31-1 Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup Gastronomi & madkundskab - NG 22 2 Nordregårdsskolen Iværksætteri & innovation 24 0 Vestamager Bibliotek Kultur- og medieforståelse 19 5 Multicentret, Brønderslev Alle 25 Personlig udvikling 16 8 Ungdomsskolen Spansk 26-2 Ungdomsskolen Idræt - dans, bevægelse, fitness Ungdomsskolen Idræt-dans, bevægelse, fitness 2 14 Ungdomsskolen Idræt & sundhed hold AB Tårnby, Ugandavej 105, 2770 Kastrup Idræt og sundhed hold Amagerhallen Idræt og sundhed hold Amagerhallen Styling - design, hår, makeup 24 0 Ungdomsskolen

153 8. årgang Fagtekst Elever Ledige pladser Undervisningsted Idræt og sundhed 1 28 Amagerhallen Idræt og sundhed Amagerhallen StreetArt 18 2 Multicentret, Brønderslev Alle 25 Idræt - dans, bevæg. og fitness UngTårnby Idræt - dans, bevæg. og fitness UngTårnby Spansk - sprog, mad & kultur -. TG 8 16 Tårnby Gymnasium Spansk - sprog, mad & kultur US 18 6 Ungdomsskolen Personlig udvikling 16 8 Vandtårnet Kultur- og medieforståelse Multicentret, Brønderslev Alle 25 Håndværk & design 24 0 Skelgårdsskolen Gastronomi & madkundskab - Skel 18 6 Skelgårdsskolen Gastronomi & madkundskab - NG 19 5 Nordregårdsskolen Friluftsliv & fiskeri Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup Foto/Medie Ungdomsskolen Foto/Medie Nordregårdsskolen Finance & business 22 2 Ungdomsskolen ESport & strategi - LoL Klub vest 17 1 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9 ESport & strategi - LoL Løjten 22-2 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101 Drama & performance 8 16 Tårnby Teater Bag musikken Ungdomsskolen Arbejdskendskab 26-1 Multicentret, Brønderslev Alle årgang Fagtekst Elever Ledige pladser Undervisningsted Arbejdskendskab 25-1 Multicentret, Brønderslev Alle 25 Bag musikken 23 1 Multicentret, Brønderslev Alle 25 ESport & strategi - LoL (Løjten) 19 1 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101 ESport & strategi - LoL (klub vest) 22-2 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9 Filmkundskab 24 0 Skelgårdsskolen Finance & business 19 5 Ungdomsskolen Fotolære Skelgårdsskolen Gastronomi & madkundskab - NG 25-1 Nordregårdsskolen Gastronomi & madkundskab - Skel 24 0 Skelgårdsskolen Håndværk & design 24 0 Skelgårdsskolen Klar til gymnasiet 8 16 Tårnby Gymnasium Kultur- & medieforståelse 22 2 Multicentret, Brønderslev Alle 25 Outdoor Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup Personlig udvikling 17 7 Vandtårnet Spansk - sprog, mad & kultur US 22 1 Ungdomsskolen Spansk - sprog, mad & kultur - TG 16 8 Tårnby Gymnasium Idræt Amagerhallen Idræt Amagerhallen Idræt Amagerhallen

154 Bilag: 8.2. Delevaluering valgfag 2018/19 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

155 Delevaluering af valgfagene 2018/19 Januar 2019 Fremmøde og fraværsregistrering Elevernes fravær registreres i systemet LARA, hvor alle undervisere elektronisk krydser eleverne af. Hvis en klasse ikke er til valgfag, grundet tur med egen klasse eller fælles aktiviteter på egen skole, registrerer elevens egen skole fraværet. Skolerne modtager hver uge en samlet oversigt over deres elevers fravær, som skolerne selv taster ind i deres system. Denne registreringsform giver et mere retvisende billede af fraværet på valgfag. Hvis eleven ikke er meldt syg eller lovligt fri til ungdomsskolens kontor, ringer valgfagslærerne hjem til de pågældende eleveres forældre. Skabes der ikke kontakt registreres eleven som ulovligt fraværende. Efter eleverne har valgt valgfag gennemgår UngTårnby deres tilmeldinger og kontakter elever, der ikke er tilmeldt valgfag. Listerne sendes til skolerne, som også skal gennemgå at deres elever er tilmeldt fag. Der kommunikeres ud til elever over sms ved ændringer om mødested osv. Ved større ændringer sendes e-boksbreve ud til forældre. Koordineringen af valgfag bliver varetaget af ledelsen på UngTårnby, frem for en koordinator. Dette har skabt bedre dialog om koordinering, udfordringer og elevernes trivsel. Opmærksomhedspunkter Opdaterede klasselister fra skolerne skal sendes til UngTårnby Kommunikation om udmeldte elever Registrering af forældres kontaktoplysninger i LARA Dialog med skoler skolerne ved gentagende fravær. Valgfagsmøde med de administrative medarbejder der er involveret i koordinationen af valgfag, for at lette arbejdsgangen ude på skolerne i forhold til kommunikationen. Det faglige niveau For at sikre det faglige niveau på holdene bliver alle valgfagsundervisere indkaldt til en læringssamtale, hvor vi drøfter læringsprogressionen i undervisningen, elevernes trivsel på holdene og variationen/åbenskole i undervisningen. Planlægningsdagene, det afholdes 3 gange om året for alle valgfagsundervisere er blevet opkvalificeret til indholdsmæssigt at understøtte læringssamtalerne og rammerne for åbenskoleaktiviteter. Projektopgaven skal indtænkes i valgfag, og der er etableret dialog med de skoler der ønsker det, om hvordan valgfagerne kan understøtte eleverne i deres projektopgave.

156 Opmærksomhedspunkter Det skal fra skoleårets start aftales læringssamtaler med deltagelse af ledelsen fra de pågældende skoler, med de lærer der er ansat på skolerne og undervisere i valgfag. lærer fastansat på folkeskolerne deltagelse i planlægningsdage - de deltager ikke pt. Udarbejdelse af et fast projektopgave oplæg ude på holdene på 9. årgang. Ændringer af opstart af holdene forskudt over året Der er positive tilbagemeldinger fra undervisere, skoler og elever på at lægge undervisningen i forløb med flere uger i træk med valgfag. Dette har skabt bedre rammer for at arbejde med elevernes faglige udbytte og trivsel på holdene. Der er ligeledes positive tilbagemeldinger om at 7. klasse først starter valgfag op efter nytår og at 9. klasserne afsluttes i januar. Opmærksomhedspunkter Tilmeldingen skal ikke være på samme dag for alle årgange. Opdaterede lister fra skolerne inden tilmelding, så vi har kontaktinformationer på kommende 7. årgang Fast procedure for skift af valgfag Valgfagsplan fremlægges i skoleledergruppen senest i marts Udbud af hold Der arbejdes med at forbedre udbuddet af valgfag, vi har i 9. klassernes elevernes evaluering spurgt til hvilke fag de - hvis de skulle, gerne ville have til næste år. Her ser vi et fortsat ønske om de kreative og praktiske fag som madkundskab, hår/makeup, e-sport, og sport. Flere elever vil gerne have et håndværksfag, uden designdelen. Opmærksomhedspunkter Hvilke lærer ude på skolerne har lyst til at udbyde valgfag - kommunikationen mellem skoler og UngTårnby. Dette tages op på et skoleledermøde. Elevernes ønsker om fremtidige hold skal tænkes ind i evalueringen Kommunikation Forældrene får brevet inden opstart i e-boks. Eleverne får løbende SMS er tilsendt fra underviserne om ændringer og meddelelser. Alle undervisere på valgfagene udarbejder læringsplaner for fagene, det gennemgås med eleverne og deles med ledelsen i google drev. Skolerne skal fortsat melde til UngTårnby, hvis klasser ikke deltager eller hvis der er viden om enkelte elever underviseren skal vide om. Opmærksomhedspunkter

157 Undervisernes muligheder for at dele en form for nyhedsbrev med forældrene 1-2 gange i løbet af et valgfagsforløb. Dialog med folkeskolerne om adfærd og trivsel på valgfagene

158 Bilag: 9.1. Status på Åben Skole Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

159 Status på Åben Skole til Børne- og skoleudvalget Folkeskolerne i Tårnby Kommune er flittige brugere af tilbud i den åbne skole. Der er stor opmærksomhed på mulighederne for at skabe variation i skoledagen og at give eleverne anderledes læringsoplevelser både blandt skoleledelser og pædagogisk personale. Der arbejdes ud fra en vision og en række principper for samarbejdet i åben skole. Disse principper indebærer bl.a., at lærere og pædagogisk personale overvejer, om et undervisningstilbud i åben skole kan bidrage til opfyldelsen af de læringsmål, der er opstillet for undervisningsforløbet. De indebærer også, at lokale aktører prioriteres, og at der skal være gensidig værdi i samarbejdet. Skolernes samarbejdet med den åbne skole er forankret på de pædagogiske læringscentre (PLC). PLC-medarbejderne kan vejlede kollegerne i brugen af åben skole og formidle tilgængelige læringsressourcer både lokalt i Tårnby Kommune og i nabokommunerne. Disse PLC-medarbejdere deltager i fire årlige netværksmøder, som faciliteres af konsulenter i skoleafdelingen. Netværksmøderne fokuserer på videndeling og kompetenceudvikling mellem skole og forvaltning og skolerne imellem. Det overordnede koordineringsorgan er styregruppen for åben skole, hvis formål bl.a. er at sikre fremdrift og kvalitetsudvikling samt at forvalte økonomien til åben skole. Endelig er styregruppen bindeled til netværket samt eksterne samarbejdspartnere. Styregruppen består af konsulenter fra skoleteamet, repræsentanter fra skolerne og lokale samarbejdspartnere. Ung Tårnby, Naturskolen og Tårnby Bibliotek er nogle af de store samarbejdspartnere i åben skole. I partnerskabsaftalen med Ung Tårnby indgår bl.a. et førstehjælpskursus, seksualundervisning og kursus for elevrådsrepræsentanter. Derudover er Historiedagen og Bevægelsesdagen populære tilbud. Også Naturskolen er meget brugt af klasser på alle trin, både Blå Base og det grønne læringsrum på Fælleden. I samarbejdet mellem skolerne og Tårnby Bibliotek afholdes bl.a. synopsekurser, oplæsningsdyst, booktalks, Bogboksen, forfatterarrangementer mm. Samarbejdet med institutionerne i Tårnby Kommune er overordnet set solidt og godt udbygget. Samarbejdet med Musikskolen er det dog i sin begyndelse, men vi har forventninger om, at det styrkes, idet musikskolelederen nu er indtrådt i styregruppen for åben skole. I forhold til idrætsklubberne i kommunen er det imidlertid større forskelle på, hvor udbygget samarbejdet er. Enkelte klubber er meget aktive og byder ind med forløb til skolerne. Andre er mere tilbageholdende. Virksomhedssamarbejdet har vi endnu ikke rigtigt fået hul på. Der afsættes årligt kr øremærket til aktiviteter i den åbne skole. Hovedparten af disse midler fordeles til skolerne efter en fordelingsnøgle. Der efterspørges til tider flere midler, men skolernes udfordringer er primært af strukturel karakter. Eksempelvis skemamæssige bindinger, der vil betyde vikardækning af andre klasser, og manglende muligheder for at tage mindre klasser ud af huset, fordi der ikke er ressourcer til at tage to medarbejdere afsted. Åben skole lever ganske godt i Tårnby Kommune. Skoleafdelingen

160 Bilag: Holdoversigt Sommersjov 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

161 SOMMERSJOV 2019 KLASSE ARRANGØR/STED UGE 27 UGE 28 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32 DANSE-WORKSHOP kl. UngTårnby, Ungdomsskolen, Løjtegårdsvej 167, 1/7+2/ kl. Kl ( kl.) Kl (fra 7. kl.) DEN STORE BAGEDYST kl. UngTårnby, Ungdomsskolen, Løjtegårdsvej 167, 4/7 kl DYSTEN PÅ FORTET kl. UngTårnby Mødested: Kongelundsfortet, Kalvebodvej 265 Kl /7 ESPORT INTRODUKTION kl. Klub Tårnby Mødested: FK Munken, Munkebjergvej 125 kl Nye hold hver dag. FDF FOR EN FDF TER-MIDDAG HULEBYG PÅ FÆLLEDEN kl. Tårnby Naturskole, Granatvej 3, Kl KAJAKRONING & kl. Kajakklubben Neptun, Kastrup Strandpark 4, KAJAKPOLO kl KARATE kl. Amager Karate, Fuglebækvej 3A, kl KARATE Fra 4. kl. Amager Karate, Fuglebækvej 3A, kl KLATRE-DAG Fra 6. kl. UngTårnby Mødested: Fritidscenter Islands Brygge, Artillerivej 71C, 2300 KBH S Kl LAZER I DET GRØNNE kl. Klub Tårnby Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 kl og Nye hold hver dag. LIVEROLLESPIL kl. Klub Tårnby Mødested: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Kl Læs mere i folderen her. MAD I NATUREN Fra 3. kl. Kulturzonen Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved spejderhytten). Kl Nyt hold hver dag. MUSIC-CAMP Fra 6. kl. Kulturzonen & UngTårnby, Nøragersmindevej 90 Kl PONYRIDNING FOR 1 DAG kl. UngTårnby Mødested: Tømmerup Sportsrideklub, Skelgårdsstræde 21, 2770 Kastrup. Kl RULLESKØJTE-TOUR Fra 3. kl. UngTårnby Mødested: Amager Strandpark foran Sneglen ved Klub Tårnbys lejr. Kl kl. FDF, Højborg, Løjtegårdsvej 232, kl /8 Hele ugen 9/7-11/7 1/7-3/7 5/8-7/8 1/7+2/7 1/7+2/7 8/7+9/7 5/7 Hele ugen 1/7+2/7 1/7 2/7 3/7 8/7 31/7 1/8 6/8

162 SOMMERSJOV 2019 KLASSE ARRANGØR/STED UGE 27 UGE 28 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32 SELVFORSVAR kl kl. Shogun Tårnby Selvforsvar Mødested: Tårnby Skole, Sneserevej 10, kl (2.-4. kl.) kl ( kl.) 2/7-4/7 SPORT-ACADEMY Fra 3. kl. UngTårnby Mødested: Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64 Kl SOMMER PÅ FÆLLEDEN kl. Tårnby naturskole, Granatvej 3 Kl SOMMER PÅ SATELLITTEN kl. Klub Tårnby Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved spejderhytten) kl Læs mere i folderen her. SOMMER PÅ STRANDEN kl. Klub Tårnby & Tårnby Naturskole Mødested: Amager Strandpark foran Sneglen ved Klub Tårnbys lejr. Kl Læs mere i folderen her. SVØMMESKOLEN Fra 0. kl. KVIK Kastrup, Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4 kl TENNISCAMP Fra 4. kl. Amager Lawn Tennis, Gl. Kirkevej 92-94, kl TÅRNBY For alle Tårnby Hovedbibliotek & Vestamager Bibliotek KOMMUNEBIBLIOTEKER Læs mere i folderen her. UDFORSK DINE 5 SANSER Fra 3. kl. Kulturzonen Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved spejderhytten) Kl Nyt hold hver dag. UNGDOMS-AFTENKLUB PÅ STRANDEN Fra 6. kl. Klub Tårnby Amager Strandpark foran Sneglen ved Klub Tårnbys lejr. kl Læs mere i folderen her. Fra 6. kl. Klub Tårnby, Lundø, Tårnbyvej 20 kl Læs mere i folderen her. UNGDOMS-AFTENKLUB PÅ LUNDØ VIRTUAL REALITY kl. Klub Tårnby. Mødested: Miniklubben, Listedvej 1. Kl og Nye hold hver dag. ZOOLOGISK HAVE Fra 0. kl. UngTårnby Mødested: Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64 kl ÅBEN KLUB kl. Klub Tårnby Læs mere i folderen her. ÅBEN SVØMMEHAL Fra 7 år Pilegårdsbadet & UngTårnby, Ole Klokkersvej 19 Kl Hele ugen Hele ugen Hele ugen 10/7-12/7 Hele ugen Hele ugen 8+9/ /7 Hele ugen Hele ugen Hele ugen Hele ugen Hele ugen Hele ugen Hele ugen Mandagtorsdag Hele ugen Hele ugen 31/7 1/8 Hele ugen Mandagtorsdag Mandagtorsdag Hele ugen Mandagtorsdag 6/8 Hele ugen Hele ugen

163 Bilag: Samlet oversigt over ansøgninger.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

164 Oversigt over ansøgninger Legepladspuljen Institution Ansøger om Totalpris Boligselskabet finansierer Andel inst. selv kan betale Ansøgning Bevilling Bemærkninger Regning modtaget Bh. Vægterparken Legehus " Fliser ved overdækning på legeplads. Græsset bliver hurtigt oversvømmet m2x 600 Bh. Brønderslev Alle Udskiftning af råddent legehus " Udskiftning af råddent legehus " Gynge Bh. Vesterled Ny sandkasse SFO Løjtegårdsvej Genetablering af legeplads efter tilsyn Tømmerup haveby Div. udbedringer og nyanlæg Vinkelhuse legestativ, faldunderlag mm Eskebøl Allé skift af rådne stolper mm udskudt til 2020 Klub KJK/Valhalla Bålhus mv Klub KJK Kastruplundgade Net over boldbane Ringbakken Legehus Ansøgninger i alt Budget Rest 0

165 Bilag: Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 13. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25736/19

166 18/7307 TÅRNBY KOMMUNE Tårnbygårdsskolen Teknisk Forvaltning Tårnby Rådhus Amager Landevej Kastrup Att.: Lisbeth Randløv DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR JBA jba.tg.bk Ansøgning om midler til fornyelse af legeplads på Tårnbygårdsskolen 2. etape: Hermed fremsendes ansøgning om midler til færdiggørelse af legepladsfornyelse på Tårnbygårdsskolen. Skolen blev i budgetår 2018 tilgodeset i den centrale legepladspulje og modtog midler til delvis at gennemføre en fornyelse af legepladsen. Dette betød, at dele af den gamle og meget slidte legeplads blev revet ned og fjernet og et nyt område med klatrestativer, rutsjebane, storgynge og trampoliner blev oprettet. Skolens legepladsudvalg har i samarbejde med elevrådet, skolebestyrelsen og skoleledelse arbejdet med, hvilke elementer en ny legeplads kunne indeholde ud fra kriterier om: At legepladsen skal have en udfordrende og holdbar legeværdi for skolens brede målgruppe med børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser primært indenfor ADHD og Autismefeltet fra klasse såvel i skoletiden som i SFO-/klubtiden. At legepladsen giver muligheder for bevægelseslege og hjælper udviklingen af børnenes grovmotoriske og sansemotoriske færdigheder. At legepladsen kan indgå i skolens helhedsplan om, at skoledagen skal ses i en helhed med sociale, fysiske og faglige læringsmål og aktiviteter. At legepladsen er et sted, hvor der er plads til fordybelse og eksperimenteren såvel for det enkelte barn som for grupper i skolens fællesskab. Det nye område af legepladsen har gjort, at der er opstået en hel ny dynamik på legepladsen på Tårnbygårdsskolen, hvor flere børn på skolen mødes på tværs af grupper for at lege. Det har givet glæde og liv, som vi ikke tidligere har haft i skolegården. For at færdiggøre fornyelsen af legepladsen mangler der et område for de helt små elever. Området skal indeholde sandkasse, legehus, små gynger og hængekøje. Tårnbygårdsskolens elever er ofte omfattet af komplekse problematikker inden for de sociale færdigheder, og derfor er legen en særlig stor faktor i den læring, der foregår både i skole og SFO. Området vil åbne muligheder for, at de mindste elever kan fordybe sig og finde ro i legen samt give mulighed for rolleleg. TÅRNBY RÅDHUS Amager Landevej 76, 2770 Kastrup Mail: Man-ons 10-14, tors , fre I øvrigt tidsbestilling efter aftale

167 TÅRNBY KOMMUNE Vedlagt denne ansøgning er et tilbud fra Kompan, som stod for udfærdigelsen af første etape af legepladsfornyelsen, og således er en del af det samlede tilbud for en ny legeplads på Tårnbygårdsskolen. Skolen søger derfor et beløb i størrelsesorden kroner eksklusiv moms til projektet. Skolen håber, der vil blive set velvilligt på ansøgningen. Venlig hilsen På vegne af skolebestyrelsen Tina Hovmand (formand) / På vegne af skolens ledelse Jan Bakmand (skoleleder) 2