Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Kl i lok. D002 fælles med de øvrige uddannelsesudvalg Kl i lok. D021 læreruddannelsen

Transkript

1 Referat Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Kl i lok. D002 fælles med de øvrige uddannelsesudvalg Kl i lok. D021 læreruddannelsen Deltagere: Uddannelsesudvalg for Læreruddannelsen Afbud: Mødesekretær: Louise Thiem 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Eventuelt + næste møde /9

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes Dagsordenen godkendt. Det blev besluttet, at vi ville bede om, at punktet Nyt fra CFV skal indgå i den fælles besluttede dagsordensmatrix. Beslutningsreferat Deltagere: Asger Jensen, Stina Løvgreen Møllenbach, Marianne Stentebjerg, Grete Funch Petersen, Mogens Larsen, Finn Sørensen, Connie Nielsen, Ana Luisa Wang, Anne Grethe Andersen, Aase Schmidt Afbud: Claus Niller Nielsen, Bjarne Voigt Hansen, Camilla Schmidt 1.3 Bilag Bilag 1.1: Bilag 1.2: 2/9

3 2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling 2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannelsen 2.3 Beslutningsreferat Det fælles uddannelsesudvalgsmøde forud for læreruddannelsens møde blev drøftet. Oplægget om Innovation i et tværprofessionelt perspektiv blev rost og fremhævet meget positivt. Innovation er et område, som skal tænkes ind i den nye læreruddannelse. Aase Schmidt orienterede, at hun i Næstved Kommune bl.a. skriver på et strategipapir, hvor innovation er en obligatorisk del. Innovation er en central del af skolearbejdet. Man kunne overveje, om det skal være en selvstændigt tværgående modul eller om det i højere grad hænger tæt sammen med fagene som et tilvalgsmodul inden for undervisningsfagene? Det blev også sagt, at vi skal passe på, at innovationsbegrebet ikke bliver varm luft, og det blev derfor drøftet, om det skal kobles op på en konkret didaktisk praksis, evt. tænkt ind i alle undervisningsfag som fx udvikling af læremidler. I efter- og videreuddannelsen er der et modul kaldet Innovation i skolen, og det kan være inspirerende at tænke et modul i læreruddannelsen i sammenhæng med det. Entrepenørskab vil blive skrevet ind i kompetencemålene i alle fag, men vi kan derudover overveje, om det også skal være et selvstændigt modul, hvor innovation i praksis er knyttet til teori. Vi besluttede at melde tilbage, at når der er mulighed for at mødes på tværs af uddannelsesudvalgene, så bør der også være mulighed for dialog på tværs af uddannelsesudvalgene. Derudover vurderede vi, at formen på fælles udvalgsmøder er god mht. fastsatte tidspunkter i henhold til den systematiske kvalitetssikring. Vi takker i øvrigt for et godt og indholdsrigt møde. 2.4 Bilag Bilag 2.1 Bilag 2.2 3/9

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Drøftelse af ny læreruddannelse herunder status på det landsdækkende arbejde med kompetencemål samt rammeforhold vedr. modulstørrelse og basismoduler Præsentation af skabelon for modulbeskrivelse Drøftelse af arbejdet med moduler i UCSJ s læreruddannelse herunder indhentning af særlige ønsker til moduler fra Uddannelsesudvalgets medlemmer tværfaglige og tværprofessionelle 3.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 3.3 Beslutningsreferat Uddannelseschef Stina Løvgreen Møllenbach fremlagde det foreløbige arbejde med ny læreruddannelse (LU13). Arbejdet er i proces, og der blev derfor givet en mundtlig orientering. Vi drøftede fordele og ulemper ved nationalt beskrevne monofaglige og tværfaglige moduler. Vi drøftede en mulig model for udvikling og beskrivelse af landsdækkende moduler, som består af fagrepræsentanter, der skal beskrive moduler. Sammenhængen mellem nationale skrivegrupper, baglandet (faggrupper på Professionshøjskolen), aftagere og forskningen blev drøftet og problematiseret. Det blev nævnt, at der skal tænkes i en procedure for en høringsrunde efter skrivearbejdets afslutning. Hvad er uddannelsesudvalgenes rolle i denne sammenhæng omkring nationalt beskrevne moduler, herunder studerendes rolle? De lokalt beskrevne moduler kan vi selv lade gå i høring hos Uddannelsesudvalget. Det blev drøftet, at der skal være konferencer, hvor der kan drøftes koordinerende møder mellem undervisere i faggrupper, således fagforståelsen drøftes og koordineres. Der blev spurgt ind til, hvordan der er tænkt i mindskelse af frafald blandt studerende i den nye læreruddannelse det kan man evt. spørge studerende om input til. Tidsplanen blev fremlagt, og vi forventer, at vi på uddannelsesudvalgsmøde d. 21. januar forhåbentlig kan fremlægge de første modulbeskrivelser. Optagelsessamtaler: Dette er i proces, og det er ministeriet, som arbejder med udviklingen af optagelsessamtaler inspireret af, hvorledes det har været grebet an på Syddansk Universitet. Man har foreslået følgende 5 domæner, som en individuel samtale skal komme ind på: - Motivation - Kognitiv formåen - Personlig integritet og samspil med andre - Gruppeledelse og deltagelse i gruppeprocesser - Faglig kommunikation og sparring 4/9

5 Vi vil anbefale at evaluere optagelsen 2013 ifht. frafald, da det kunne være interessant at se, hvordan graden af fastholdelse er blandt de studerende, der har været til samtale sammenlignet med de studerende, som er kommet ind på karaktergennemsnit. Vi vil anbefale, at der er optagelsessamtaler lokalt (hvert UC) og ikke fx 2-3 steder i landet. Hvad gør vi, mens vi venter? Uddannelsesudvalget har tidligere nævnt Sundhed, Inklusion, IT, Udeskole som tværgående emneområder. Hvordan kan folkeskolen fylde mere i læreruddannelsen: - Læreruddannelsen skal have fokus på, at lærere i folkeskolen skal vide noget om, hvordan man kan gøre børn og unge uddannelsesparate. - Læreruddannelsen skal have fokus på, hvordan aftagerskolerne tænker i undervisningstilrettelæggelse. - Læreruddannelsen skal have fokus på konflikthåndtering i praksis ved at bruge undervisere fra praksis med eksempler fra praksis. - Alt det man skal tage sig af udover det rent fagfaglige skal ind i læreruddannelsen. - Hvilke samarbejdsrelationer med andre fagprofessionelle præger en lærers hverdag. - Vi skal forpligte hinanden (kommuner og professionshøjskoler) gensidigt og inspirere hinanden læringsmæssigt. - Kunne man tage udgangspunkt i fx en sproglærer, en naturfagslærer mv. som basis, derudover kan man specialisere sig som fransklærer eller geografilærer? Det kunne være en mulighed for at tænke ud af den boks, som hedder lærer i fag. - Svær barriere omkring praksistilknytningen, hvor kontrakter med kommunerne skal være med til at beskrive hvordan vi samarbejder, noget-for-noget, hvor der ikke er økonomi mellem kommuner og professionshøjskoler. Der kan være forskellige former for projektfællesskaber. - Hvordan kan man oplagt tænke i mere praksistilknytning? Fx afholde skolernes motionsdag i samarbejde med læreruddannelsen. Der er dog nogle praktiske, geografiske barrierer, som skal overkommes. - Der blev spurgt til, hvordan allerede igangværende pilotprojekter (og lærer-til-lærerprojekter) i samarbejde mellem kommuner og professionshøjskolen kan systematiseres og udbredes til alle 17 kommuner i Region Sjælland. 3.4 Bilag Bilag 3.1 Bilag 3.2 5/9

6 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling Orientering om arbejdet med akkreditering i Holbæk og Roskilde v. Finn Sørensen og Louise Thiem 4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 4.3 Beslutningsreferat 4.4 Bilag Bilag 4.1 Bilag 4.2 6/9

7 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling UCSJ har udviklet en international læreruddannelse uddannelsen er den eneste i verden der uddanner professionsbachelorer til arbejde i internationale skoler. Uddannelsen kan tillige kvalificere til arbejdet med globalisering og internationalisering i danske skoler. International læreruddannelse påtænkes udbudt som et særligt talentforløb, hvor danske og udenlandske studerende læser sammen og hvor undervisningen foregår på engelsk bl.a. med internationalt anerkendte gæsteundervisere og med inddragelse af nyeste international forskning. Uddannelsen vil forventeligt kunne tiltrække en anden målgruppe til læreruddannelsen hvis den udvikles som særligt talentforløb. Det vil være muligt for studerende på den ordinære uddannelse at tage blot et enkelt modul på denne talentlinje/internationale linje da ny læreruddannelse giver studerende mulighed for at bygge deres egen uddannelse og tilvælge moduler alt afhængig af interesse og ønsket profil. Det er et krav på international læreruddannelse at mindst ét semester skal læses i udlandet, herved kommer studerende ud og får ny viden om skoleformer i andre lande, der kan bringes med hjem til den danske læreruddannelse 5.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 5.3 Beslutningsreferat Stina Løvgreen Møllenbach orienterede om International læreruddannelse. Det blev besluttet at lave en kort orienteringsskrivelse om International Læreruddannelse. 5.4 Bilag Bilag: 5.1 Bilag: 5.2 7/9

8 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Uddannelsesledere: Finn Sørensen er ansat som ny Uddannelsesleder for Læreruddannelsen Holbæk. Velkommen til Finn i denne nye stilling. Finn tiltrådte midt i september. Finn har i mange år været medarbejderrepræsentant i Uddannelsesudvalget og der er nu indledt en proces med at finde en ny medarbejderrepræsentant. Uddannelseslederstillingen i Vordingborg er opslået til besættelse, der er ansættelsessamtaler d. 26/10. Studietur for den samlede undervisergruppe på læreruddannelsen: I forbindelse med ny læreruddannelse drager den samlede undervisergruppe sammen med uddannelsesledelsen på studietur til Holland i uge 44. Holland har erfaring med en dereguleret læreruddannelse samt styring efter kompetencemål. Der er stor tilslutning til turen og alle fastansatte undervisere med undtagelse af en enkelt der af personlige årsager må blive hjemme deltager i turen. Mundtlige meddelelser efter behov. 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat Ana Luisa Wang orienterede om sitet Lærerprofession.dk. Louise E. Thiem orienterede om Learning Museum. 6.4 Bilag Bilag 6.1 Bilag 6.2 8/9

9 7. Eventuelt + næste møde 7.1 Sagsfremstilling Indstilling Til orientering 7.3 Beslutningsreferat Repræsentationen af medarbejdere, uddannelsesledere og studerende fra UCSJ blev drøftet, og der er brug for en afklaring af, hvor mange repræsentanter fra UCSJ, der skal være i uddannelsesudvalget. Læreruddannelsens uddannelsesudvalg vil gerne have repræsentanter fra alle tre læreruddannelsessteder, men der skal selvfølgelig være opmærksomhed rettet på, at det ikke skal have form af et lokalt samarbejdsudvalg fra UCSJs side. 7.4 Bilag 9/9