Dine rettigheder til social sikring. i Polen

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Polen

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 8 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...13 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...16 Hvornår har du ret til aldersydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...18 Kapitel VII: Efterladteydelser...20 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...20 Hvad dækker ordningen?...21 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...21 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...22 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...22 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...23 Kapitel IX: Familieydelser...24 Hvornår har du ret til familieydelser?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til familieydelser?...25 Kapitel X: Arbejdsløshed...26 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...28 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...28 Kapitel XII: Langtidspleje...29 Hvornår har du ret til langtidspleje?...29 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...30 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...31 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den sociale sikring i Polen er inddelt i følgende grene: alderspension invalidepension syge- og barselsforsikring forsikring, der dækker arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og sundhedsforsikring. Hertil kommer forskellige familie- social- og arbejdsløshedsydelser. Så godt som alle personer, der har erhvervsmæssig beskæftigelse, dvs. arbejdstagere og selvstændige samt deres familie, er omfattet af den sociale sikring i Polen. Den sociale sikring kan være obligatorisk eller valgfri. Enhver, der har erhvervsmæssig beskæftigelse, dvs. arbejdstagere, selvstændige og landmænd, er dækket af en obligatorisk forsikring. For arbejdstagerne er det bidragyderen, dvs. arbejdsgiveren, der har pligt til at melde dem til den sociale forsikringsordning, mens det for selvstændige og medlemmer af præstestanden er personerne selv, som skal sørge for det. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikringssystemet sorterer under arbejds- og socialministeriet (Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej) og sundhedsministeriet (Ministerstwo Zdrowia), men den retlige, administrative og økonomiske organisation af systemet er uafhængig af ministeriernes. Følgende institutioner forvalter de sociale sikringsordninger: Centralinstituttet for socialforsikringer (Zakład Ubezpieczeń Społecznych, ZUS) og dets regionalkontorer forvalter kontantydelser ved sygdom og moderskab, alderspensioner, invalidepensioner, efterladtepensioner og pensioner i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Centralinstituttet for socialforsikringer opkræver alle socialsikringsbidrag og overfører dem til de relevante organisationer. Samtidig omfatter den generelle obligatoriske pensionsordning i Polen også åbne pensionskasser i private finansieringsinstitutter. De er dog underlagt statens overvågning og tilsyn. De forsikrede betaler ikke bidrag direkte til pensionskasserne, men til ZUS sammen med andre socialsikringsbidrag. ZUS er ansvarligt for overførslen af en del af pensionsforsikringsbidragene til den åbne pensionskasse, som den forsikrede har valgt. Regionale sygekasser, der er ansvarlige for leveringen af sygehjælp i forbindelse med sygdom og moderskab. Lokale socialcentre, der er ansvarlige for familieydelser. Lokale og regionale arbejdskontorer, der er ansvarlige for arbejdsløshedsunderstøttelse. Juli

5 Den nationale fond for rehabilitering af handicappede (Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych, PFRON), som forvalter handicappedes adgang til beskæftigelse og rehabilitering. Alle rehabiliterings- og beskæftigelsesprogrammer, herunder skånejob, finansieres via afgifter, der pålægges arbejdsgivere, som ikke opfylder handicapkvoterne. I Polen er det den nationale sundhedsfond (Narodowy Fundusz Zdrowia - NFZ) og dennes lokalafdelinger, der forvalter sygebehandling under sygeforsikringen. Ved at indgå kontrakt med en række tjenesteydere på sundhedsområdet har NFZ oprettet et netværk af udbydere. NFZ finansierer også sygebehandlingen og refunderer udgifter til medicin af sit eget budget. Finansiering Centralinstituttet for socialforsikringer (ZUS) er hovedansvarlig for opkrævningen af bidrag til de sociale forsikringer (alderspensionsforsikring, invalidepension, sygeforsikring, arbejdsulykkesforsikring og sundhedsforsikring) for personer, der arbejder uden for landbrugssektoren, samt for udbetalingen af ydelserne. Bidragene udgør den væsentligste kilde til finansieringen af ydelserne. Satsen er ens for alle forsikrede og fastsættes således: 19,52 % af beregningsgrundlaget for alderspension 8,00 % af beregningsgrundlaget for invalidepension 2,45 % af beregningsgrundlaget for sygeforsikring 0,67-3,33 % af beregningsgrundlaget for ulykkesforsikring 9,00 % for sundhedsforsikring 2,45 % for arbejdsfonden. Bidrag til alderspension betales ligeligt af den forsikrede og arbejdsgiveren, dvs. at hver af de to grupper indbetaler 9,76 % af beregningsgrundlaget, som udgør 19,52 % i alt. Bidrag til invalidepension betales af den forsikrede (1,5 % af beregningsgrundlaget) og af arbejdsgiveren (6,5 % af beregningsgrundlaget). Bidrag til hhv. sygeforsikring og sundhedsforsikring betales alene af den forsikrede. Bidrag til ulykkesforsikring og arbejdsfonden betales alene af arbejdsgiveren. Indkomsten som defineret i bestemmelserne for indkomstskat danner beregningsgrundlag for arbejdstagernes bidrag. Det er også muligt at tilslutte sig åbne pensionskasser i private finansieringsinstitutter inden for rammerne af arbejdstagernes generelle og obligatoriske alderspensionsordning. ZUS er ansvarlig for overførslen af en del af bidragene til aldersforsikringen til den åbne pensionskasse, som den forsikrede har valgt. Det drejer sig om 1/3 af bidragene eller 2,3 % i 2012 øgende til 2,8 % i 2013, 3,1 % i 2014, 3,3 % i 2015 og 3,8 % i For de forsikrede, der ikke bidrager til en åben pensionskasse, bliver det samlede bidrag overført til ZUS, som finansierer alders- og invalideforsikringen samt sygdoms- og ulykkesydelser. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Følgende personer er berettiget til at modtage gratis sygehjælp i Polen: personer, der er dækket af en generel sygeforsikring (på obligatorisk eller frivillig basis) ikke-forsikrede personer, der opfylder indkomstkravene som fastsat i loven om socialhjælp, og som er polske statsborgere. Adgang til sygehjælp ved midlertidigt ophold i Polen Berettigede personer, der opholder sig midlertidigt i Polen har adgang til den samme behandling som polske statsborgere. Enhver berettiget, der opholder sig midlertidigt i Polen, har ret til sygebehandling inden for følgende kategorier: primær sygehjælp eksterne konsultationer hos specialister behandling på et hospital tandbehandling, og transport- og redningstjenester. Hvad dækker ordningen? Retten til gratis sygehjælp omfatter adgang til tjenester fra de udbydere, der har indgået kontrakt med NFZ, og som derfor har pligt til at yde sådanne tjenester. Det er således de praktiserende læger under sundhedsforsikringen (læger, tandlæger), sundhedsinstitutioner (hospitaler, førstehjælpstjenester, skadestuer, eksterne konsultationer, osv.) og private lægepraksisser (med én eller flere læger og speciallæger). Primær sygehjælp Primær sygebehandling omfatter undersøgelser og rådgivning af en praktiserende læge. Lægen kan også henvise patienten til en specialist eller til hospitalet for at få en bekræftelse af diagnosen. Tandbehandling Størstedelen af udgifterne til tandbehandling udført af tandlæger, der har indgået kontrakt med NFZ, afholdes af patienten. Gratis tandbehandling under sygeforsikringen forekommer kun i de tilfælde, der er nævnt i sundhedsministeriets bekendtgørelse. Alle ydelser, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal patienten selv betale for. Hospitalsbehandling Under indlæggelsen er behandling, undersøgelser og medicin gratis. Juli

7 Medicin og hjælpemidler En forsikret er berettiget til at få medicin eller hjælpemidler på recept, der udstedes af en læge under sundhedsforsikringen eller en læge, der ikke er omfattet af denne ordning, men som har indgået en kontrakt med NFZ, der giver lægen tilladelse til at udstede recepter. Den officielle medicinfortegnelse opdeler lægemidler i tre kategorier: for almindelige lægemidler betaler patienterne en fast andel (3,25 PLN (0,77 EUR) eller 5,00 PLN (1,18 EUR)), som fastlægges af sundhedsministeren (Minister Zdrowia), og som ikke kan overstige 0,5 % af mindstelønnen for særlige yderligere lægemidler betaler forsikrede % af udgiften for andre lægemidler betaler forsikrede 100 % af udgiften. Ved hospitalsindlæggelse udleveres medicin gratis. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Patienter kan tilmelde sig en alment praktiserende læge efter eget valg. De eksterne konsultationer (sundhedscentre) er åbne mandag-fredag kl Efter kl. 18 på hverdage og lørdage, søndage og helligdage har institutioner, der har indgået kontrakt om døgnservice, pligt til at yde denne tjeneste. Ydelsen omfatter eksterne konsultationer og ambulant behandling, dvs. hjemmebesøg i tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til selv at møde op. Døgnserviceinstitutionernes adresser og telefonnumre kan findes hos de institutioner, der yder primær sygebehandling. Patienter, der skal til specialist, skal have en henvisning fra en praktiserende læge under sundhedsforsikringen. Det er ikke nødvendigt med en henvisning til følgende specialister: gynækologer, fødselslæger, tandlæger, hudlæger, venerologer, onkologer, øjenlæger og psykiatere. Der kræves heller ikke henvisning for personer, som lider af tuberkulose, hiv-smittede, krigsveteraner, ofre for politisk forfølgelse, alkoholikere, narkomaner og personer, der er afhængige af psykoaktive stoffer, og som er under afvænning. Ved ulykke, traume, forgiftning eller livsfare kan en berettiget ligeledes modtage lægebehandling uden at skulle fremvise en henvisning. Patienter, der har behov for sygehusbehandling, skal have en henvisning. Juli

8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygeforsikringen sikrer, at en forsikret eller et familiemedlem kan få kontantydelser ved sygdom eller ved barsel. Sygeforsikringen giver ret til følgende ydelser: sygedagpenge, rehabiliteringsydelser, kompensationsydelser, barselsydelser og børnepasningsydelser. Sygedagpenge (Zasiłek chorobowy) Sygedagpenge er en basisydelse, der udbetales af sygeforsikringen. Enhver forsikret, der bliver syg, mens sygeforsikringen er gældende, er berettiget til sygedagpenge fra den 34. sygedag (eller fra den 15. sygedag, hvis den pågældende er fyldt 50 år). Den forsikrede er berettiget til sygedagpenge efter 30 sammenhængende forsikringsdage, hvis den pågældende er obligatorisk forsikret, eller efter 180 sammenhængende forsikringsdage, hvis den pågældende er frivilligt forsikret. Følgende forsikrede har ret til sygedagpenge fra den første forsikringsdag: elever, der har gennemført en gymnasial eller en højere uddannelse, og som er dækket af en sygeforsikring, eller som har tegnet en sygeforsikring senest 90 dage efter endt uddannelse personer, hvis uarbejdsdygtighed skyldes en ulykke på vej til og fra arbejde personer, der har været dækket af en obligatorisk sygeforsikring i mindst 10 år parlamentsmedlemmer eller senatorer, der højst 90 dage efter deres embeds ophør har tegnet en sygeforsikring. Sygedagpengene tildeles på grundlag af en lægeerklæring, der bekræfter den midlertidige uarbejdsdygtighed. Lægeerklæringen skal udfyldes på ZLA-skemaet fra ZUS. Børnepasningsydelse (Zasiłek opiekuńczy) Børnepasningsydelser udbetales til alle forsikrede, der er fritaget fra en forpligtelse til at udføre deres arbejdsopgaver fordi de personligt tager sig af et barn under 8 år ved godt helbred, et sygt barn under 14 år eller et andet sygt familiemedlem. Følgende personer betragtes som børn: en arbejdstagers eller dennes ægtefælles børn, hans/hendes/deres adoptivbørn og andre børn, som arbejdstageren eller dennes ægtefælle har forsørgerpligt over. Udtrykket "familiemedlem" dækker over: en ægtefælle, forældre, svigerforældre, bedsteforældre, børnebørn, søskende og børn over 14 år, hvis de bor sammen med den forsikrede i plejeperioden. Moderen og faderen er begge berettiget til ydelsen, men den kan kun udbetales til en af forældrene, nemlig den, der ansøger om udbetaling af ydelsen i en bestemt periode. Ydelsen gives kun, hvis der ikke er andre personer i husstanden, der kan passe barnet eller det syge familiemedlem. Sådanne personer omfatter bl.a.: personer, der er erklæret 100 % uarbejdsdygtige, syge personer, personer, der er fysisk eller psykisk handicappede på grund af alder, personer, der driver en gård, eller som udfører anden økonomisk aktivitet, der betyder, at de ikke frit kan disponere over deres tid. Juli

9 Rehabiliteringsydelse (Zasiłek rehabilitacyjny) Forsikrede, der ikke længere har ret til sygedagpenge, men som stadig er uarbejdsdygtige, kan få rehabiliteringsydelse. Ydelsen kan opnås, indtil den pågældende igen er arbejdsdygtig, dog højst i 12 måneder. Det er den kompetente ZUS-afdeling, der tildeler ydelsen på grundlag af en vurdering foretaget af en læge, som er godkendt af ZUS. Kompensationsydelse (Zasiłek wyrównawczy) Der kan kun udbetales en kompensationsydelse til forsikrede arbejdstagere. Den gives til personer, hvis månedsløn er nedsat, fordi de er i gang med en erhvervsmæssig revalidering. Nødvendigheden af en sådan revalidering vurderes af centeret for arbejdsmedicin i den pågældende region (voïvodie) eller af en læge, der er godkendt af ZUS. Hvad dækker ordningen? Sygedagpenge I de første 33 dage er arbejdstageren berettiget til løn fra arbejdsgiveren. Sygedagpengene udbetales i alle de dage, man er uarbejdsdygtig, inklusive feriedage. Den svarer til 1/30 af månedslønnen. Dagpengene udbetales i uarbejdsdygtighedsperioden. Denne periode kan ikke overstige 182 dage, eller 270 dage, hvis uarbejdsdygtigheden skyldes tuberkulose eller er indtrådt under svangerskab. Sygedagpengene kan udgøre helt op til 80 % af beregningsgrundlaget og op til 70 % af beregningsgrundlaget ved hospitalsophold. Hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis den opstår under svangerskabet eller hvis den udspringer af et behov for at gennemgå helbredsundersøgelser som celle-, vævs- eller organdonor, udgør ydelsen 100 % af beregningsgrundlaget (også under hospitalsopholdet). Børnepasningstilskud Børnepasningsydelsen udbetales i hele den periode, hvor den forsikrede personligt tager sig af barnet, dog højst 60 dage pr. kalenderår hvis plejen gives til et barn under 8 år eller et sygt barn under 14 år, og højst 14 dage pr. kalenderår for et barn over 14 år eller et andet sygt familiemedlem. Den samlede ydelsesperiode for pleje af børn eller andre familiemedlemmer af forskellige grunde, uanset hvor mange familiemedlemmer, der har behov for pleje, kan ikke overstige 60 dage pr. kalenderår. Ydelsen kan udgøre helt op til 80 % af beregningsgrundlaget. For arbejdstagere svarer ydelsen til gennemsnitslønnen i de sidste 12 måneder inden uarbejdsdygtigheden indtrådte. Rehabiliteringsydelse Rehabiliteringsydelsen udgør op til 90 % af beregningsgrundlaget i de første 90 dage, ydelsen modtages, og 75 % af beregningsgrundlaget i den resterende periode. Hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller hvis den indtræder under graviditet, udgør ydelsen 100 % af beregningsgrundlaget for sygedagpengene. Juli

10 Kompensationsydelser Kompensationsydelsen udbetales i den periode, hvor den pågældende er under revalidering, dog højst i 24 måneder. Ydelsens størrelse svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige månedsløn 12 måneder før rehabiliteringens start og den nedsatte månedsløn. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? En sygekasselæge attesterer uarbejdsdygtigheden fra den første sygedag. En godkendt socialsikringslæge foretager i nogle tilfælde en fornyet undersøgelse. Den forsikrede skal i henhold til loven indgive en lægeattest til bidragsbetaleren senest syv dage fra den dato, attesten blev modtaget. Hvis denne forpligtelse ikke overholdes, nedsættes sygedagpengene og plejeydelsen med 25 % fra og med den ottende dag efter modtagelse af attesten. Juli

11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Barselsydelser (zasiłek macierzyński) tildeles enhver forsikret, der, mens forsikringen er gældende eller under barselsorloven: føder et barn har et barn under 7 år i pleje for at opfostre det og indsender en ansøgning om adoption af barnet til tilsynsdomstolen har et barn under 7 år i pleje for at opfostre det i en plejefamilie. Barselsydelser kan også tilkendes barnets far, hvis han er forsikret, og barnets mor har brugt mindst 14 uger af barselsorloven. I så fald kan hun overføre resten af barselsorloven til barnets far, der er berettiget til barselsorlov, eller som har afbrudt en erhvervsmæssig beskæftigelse for at passe barnet. Hvis barnets far ikke ønsker at anvende resten af barselsorloven, kan moderen ikke forkorte sin barselsorlov og har pligt til at opbruge den. Barselsydelsen kan også tilkendes barnets far, hvis han er forsikret, eller et andet forsikret familiemedlem hvis: barnets mor er død eller har forladt barnet, og/eller disse personer afbryder deres arbejde eller anden erhvervsmæssig beskæftigelse for at tage sig af barnet. Hvad dækker ordningen? Der udbetales barselsydelser under barselsorloven. Betalingsperioden afhænger af antallet af børn, der fødes samtidig, og udgør: 20 uger ved fødsel af ét barn 31 uger ved fødsel af tvillinger 33 uger ved fødsel af trillinger 35 uger ved fødsel af firlinger 37 uger ved samtidig fødsel af fem eller flere børn. Pr. 1. januar 2010 har en forsikret efter barnefødsel også ret til barselsydelse i den periode, der i arbejdsloven defineres som en periode med yderligere barselsorlov af følgende varighed: ved fødsel af ét barn: højst to uger ved flerfødsler: højst tre uger. Ydelsen udgør 100 % af beregningsgrundlaget. For arbejdstagere svarer dette til gennemsnitsindkomsten i de sidste 12 måneder, før uarbejdsdygtigheden indtrådte. Juli

12 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsydelser udbetales af ZUS eller arbejdsgiveren og finansieres af den sociale sikringskasse. Barselsydelse tilkendes på grundlag af en attest, der bekræfter den forventede termin, og på grundlag af fødselsattesten for perioden efter fødslen. Hvis ydelsen udbetales af ZUS, skal blanketten Z-3 bruges. Juli

13 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Der kan opnås kontantydelser (renta) i forbindelse med invalideforsikringen ved kontant løntab som følge af invaliditet (uarbejdsdygtighed). I dette tilfælde opnår personer, der er dækket af en sådan forsikring, invalidepension som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Nedenstående ydelser udbetales af invalidepensionsforsikringen: invalidepension som følge af uarbejdsdygtighed (renta z tytułu niezdolności do pracy) uddannelsespension (renta szkoleniowa) efterladtepension (renta rodzinna). Invalidepension som følge af uarbejdsdygtighed ydes til personer, der er blevet erklæret helt eller delvist uarbejdsdygtige pga. deres helbredstilstand. En person erklæres helt uarbejdsdygtig, hvis han eller hun har mistet evnen til at udføre enhver form for arbejde. En person erklæres delvist uarbejdsdygtig, hvis han eller hun i høj grad har mistet evnen til at udføre arbejde, der svarer til personens erhvervsmæssige kvalifikationer. Grundkriteriet for at opnå ret til invalidepension er, at man helt eller delvis er ude af stand til at varetage en erhvervsmæssig beskæftigelse pga. nedsatte fysiske eller psykiske evner eller ikke har genvundet arbejdsdygtigheden efter en revalidering. Uarbejdsdygtigheden vurderes for en periode på højst 5 år undtagen i tilfælde, hvor den medicinske viden ikke gør det muligt at bestemme, om erhvervsevnen kan genvindes inden udløbet af denne periode. I så fald vurderes uarbejdsdygtigheden for en længere periode. Invalidepension pga. uarbejdsdygtighed udbetales til personer, der samtidig opfylder følgende betingelser: Den pågældende skal være uarbejdsdygtig. Den pågældende skal kunne dokumentere de påkrævede bidragspligtige og ikkebidragspligtige perioder. Uarbejdsdygtigheden er opstået i perioder, der eksplicit er nævnt i lovgivningen, f. eks. under en forsikringsperiode eller en periode med lønarbejde, mens man får arbejdsløshedsunderstøttelse eller sociale ydelser (sygedagpenge eller plejeydelser) eller højst 18 måneder efter sådanne perioders ophør. De påkrævede bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder varierer alt efter i hvilken alder, den forsikrede er blevet uarbejdsdygtig: 1 år, hvis uarbejdsdygtigheden indtrådte, før den forsikrede fyldte 20 år 2 år, hvis uarbejdsdygtigheden indtrådte, mens den forsikrede var mellem 20 og 22 år Juli

14 3 år, hvis uarbejdsdygtigheden indtrådte, mens den forsikrede var mellem 22 og 25 år 4 år, hvis uarbejdsdygtigheden indtrådte, mens den forsikrede var mellem 25 og 30 år 5 år, hvis uarbejdsdygtigheden indtrådte, efter den forsikrede fyldte 30 år. For personer, der bliver uarbejdsdygtige efter de er fyldt 30, skal 5-årsperioden ligge højst 10 år forud for ansøgningen om invalidepension eller være udløbet inden den dag, hvor uarbejdsdygtigheden indtrådte. Uddannelsespension (Renta szkoleniowa) Retten til uddannelsespension tilfalder personer, der opfylder betingelserne for at få invalidepension, og som har en vurderingsattest, der bekræfter, at det er formålstjenligt at skifte erhverv pga. tabt erhvervsevne i det nuværende erhverv. Når der er tilkendt uddannelsespension, henviser pensionskassen den pågældende til arbejdsformidlingen i distriktet (poviat), så han/hun kan følge en uddannelse, der gør ham/hende i stand til at udføre et nyt erhverv. Uddannelsespension tildeles for en periode på seks måneder, som kan afkortes eller forlænges. Perioden afkortes, hvis starost (den embedsmand, der er ansvarlig for distriktet) meddeler pensionskassen, at: en person ikke kan omskoles til en ny beskæftigelse en person ikke ønsker omskoling. Den angivne periode kan forlænges med den tid, der er nødvendig for at gennemføre erhvervsmæssig omskoling, dog højst 30 måneder. Det betyder, at uddannelsespension kan modtages i højst 36 måneder. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionens størrelse beregnes således: invalidepension som følge af total uarbejdsdygtighed: i. 24 % af grundbeløbet ii. 1,3 % af beregningsgrundlaget for hvert år i de bidragspligtige perioder iii. 0,7 % af beregningsgrundlaget for hvert år i de bidragspligtige perioder iv. 0,7 % af beregningsgrundlaget for hvert hypotetisk år, dvs. årene i den periode op til 25 års optjening fra den dag, hvor ansøgningen om invalidepension indsendes, til den forsikrede fylder 60 år. invalidepension som følge af delvis uarbejdsdygtighed: 75 % af invalidepensionen som følge af total uarbejdsdygtighed invalidepension som følge af et totalt tab af evnen til at arbejde og klare sig selv med yderligere plejeydelse uddannelsespension: 75 % af beregningsgrundlaget for invalidepensionen. Beløbet kan dog ikke være lavere end den mindste invalidepension, der tildeles som følge af delvis uarbejdsdygtighed. Juli

15 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Uarbejdsdygtigheden vurderes af en læge, der er godkendt af Centralinstituttet for socialforsikringer (ZUS). Lægen udfærdiger en vurdering, der gør det muligt for den pågældende pensionskasse at træffe beslutning om ydelsernes størrelse, som afhænger af uarbejdsdygtighedsgraden. Den pågældende kan klage over den ZUS-godkendte læges vurdering. Klagen skal indgives til vurderingsgruppen i ZUS senest 14 dage efter den første vurdering. Klagen kan indgives via den kompetente organisatoriske enhed af ZUS, hvor den pågældende er bosiddende. Juli

16 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Med reformen af sygesikringen i Polen i 1990 blev der indført differentierede kriterier for opnåelse af retten til alderdomsydelser (emerytura) alt efter de forsikredes alder. Der gælder derfor forskellige regler for de tre nedenstående aldersgrupper: personer født inden 1. januar 1949 personer født mellem 1. januar 1949 og 31. december 1968 personer født efter 31. december Personer født før 1. januar er berettiget til alderspension, hvis følgende betingelser er opfyldt: Den pågældende har nået pensionsalderen, dvs. 60 år for kvinder og 65 år for mænd. Den pågældende kan dokumentere at have været tilmeldt i den påkrævede forsikringsperiode, dvs. 20 år for kvinder og 25 år for mænd. Fra 1. januar 2013 vil pensionsalderen øges gradvist med en måned pr. tre måner for hver aldersgruppe, indtil den når 67 for både mænd og kvinder. De første personer, som kommer til at mærke denne øgning, er dem, der er født i 1953 (kvinder) og 1949 Mænd). Retten til alderspension kan ligeledes opnås efter en forsikringsperiode på 15 år for kvinder og 20 år for mænd. Hvis alderspensionen for disse personer er lavere end den mindste alderspension, som garanteres af sygesikringen, bliver dette beløb dog ikke forhøjet, så det svarer til mindstepensionen. Personer født inden 1. januar 1949 har ligeledes ret til førtidspension, hvis følgende betingelser er opfyldt: enhver kvinde, der er fyldt 55 år og kan dokumentere, at hun har været tilmeldt forsikringen i mindst 30 år med bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder, eller mindst 20 år med bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder, såfremt hun er erklæret totalt uarbejdsdygtig enhver mand, der er fyldt 60 år og som kan dokumentere, at han har været tilmeldt forsikringen i mindst 35 år med bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder, eller mindst 25 år med bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder, såfremt han er erklæret totalt uarbejdsdygtig. Førtidspension kan også gives til personer, der kan dokumentere, at de har været tilmeldt forsikringen i 20 år for kvinder og 25 år for mænd, hvor de i mindst 15 år (i visse tilfælde 10 år) har arbejdet under specielle forhold eller i særlige stillinger. Personer, der opfylder disse betingelser, kan gå på pension, når de når aldersgrænsen for de særlige faggrupper, der er fastsat i reglerne for pensionsalder for arbejdstagere, som arbejder under særlige forhold, eller som udfører arbejdsopgaver af en særlig art. Juli

17 Betingelserne for at opnå alderspension er også mere gunstige for visse kategorier af forsikrede, som f.eks. krigsveteraner eller soldater, offentligt ansatte, lærere, minearbejdere og jernbanepersonale. Personer født mellem den 1. januar 1949 og den 31. december 1968 har mulighed for at få efterløn på samme betingelser som nævnt ovenfor, forudsat at følgende betingelser begge er opfyldt: de pågældende personer må ikke være tilsluttet en åben pensionsfond. de skal opfylde betingelserne for at opnå alderspension pr. 31. december Forsikrede, der er født efter 31. december 1948, og som inden 31. december 2008 ikke har nået den påkrævede pensionsalder for at kunne opnå hhv. alderspension (pga. et arbejde udført under særlige forhold eller særlige stillinger, eller et kreativt eller kunstnerisk arbejde), alderspension for minearbejdere, alderspension pga. udførelse af minearbejde i visse perioder eller alderspension for jernbanepersonale, kan gå på pension, før de fylder 60 år for kvinder eller 65 år for mænd, hvis de 1. januar 1999 kan dokumentere, at: de i en vis periode har arbejdet under særlige forhold eller i særlige stillinger, og dermed har opnået ret til alderspension, før de fylder 60 år for kvinder og 65 år for mænd de har været tilmeldt forsikringen med bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder i mindst 20 år for kvinder og 25 år for mænd. Fra og med 2009 har arbejdstagere, der er blevet ansat før den 1. januar 1999 og/eller efter den 31. december 2008 under særlige betingelser eller i beskæftigelse af særlig art, haft ret til overgangspension (emerytura pomostowa). Overgangspension tildeles personer, der bl.a. er fyldt 55 år for kvinder og 60 år for mænd, og som har en forsikringsperiode på mindst 20 år for kvinder og 25 år for mænd, herunder mindst 15 års beskæftigelse under særlige betingelser eller i beskæftigelse af særlig art. Afbrydelse af ansættelsesforholdet er en anden betingelse for tilkendelse af pensionen. Pensionsbeløbet beregnes på samme måde som beløbet for den nye alderspension. Uanset den faktiske pensionsalder for en person tages den gennemsnitlige forventede levetid for 60-årige altid i betragtning. Retten til overgangspension udløber dagen inden den dag, hvor en person får ret til alderspension, eller på dagen inden den lovpligtige pensionsalder, hvis den pågældende ikke har ret til alderspension. Personer født efter 31. december 1968 er berettiget til alderspension, når de fylder 60 år for kvinder eller 65 år for mænd. Her er der ingen krav om tilslutning til forsikringen i en vis periode for at være berettiget til pensionen. For denne kategori af forsikrede fremkommer alderspensionsbeløbet ved at dividere beregningsgrundlaget med gennemsnitslevealderen for personer, der har samme alder som den forsikrede på tidspunktet for pensioneringen. Hvad dækker ordningen? Alderspensionens størrelse afhænger af følgende faktorer: størrelsen af beregningsgrundlaget antallet af dokumenterede bidragspligtige og ikke-bidragspligtige perioder det faktiske beregningsgrundlag på tidspunktet for opnåelse af pensionsret. Juli

18 Beregningsgrundlaget for alderspensionen er det grundlag, der ifølge polsk lovgivning bruges til at beregne sygesikrings- eller aldersforsikringsbidrag. Bidragene skal være betalt i 10 sammenhængende kalenderår i de 20 år, der ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension. Som beregningsgrundlag for alderspensionen kan den forsikrede også angive det gennemsnitlige beregningsgrundlag for sociale bidrag i 20 vilkårlige kalenderår i hele forsikringsperioden. Dette beregningsgrundlag fastsættes ved at gange den individuelle koefficient for beregningsgrundlaget med grundbeløbet. Grundbeløbet svarer til 100 % af gennemsnitslønnen minus de socialsikringsbidrag, der er indbetalt i det foregående kalenderår. Grundbeløbet fastsættes på årsbasis og gælder fra den 1. marts i hvert kalenderår til den sidste dag i februar i det følgende kalenderår. Alderspensionen beløber sig til: 24 % af grundbeløbet som beskrevet ovenfor 1,3 % af beregningsgrundlaget for hvert år i de bidragspligtige perioder 0,7 % af beregningsgrundlaget for hvert år i de ikke-bidragspligtige perioder med forbehold for særregler. Den laveste lovpligtige pension er 799,18 PLN (189 EUR), og den højeste pension er 100 % af referencelønnen. Antallet af ikke-bidragspligtige perioder, der tages i betragtning, er begrænset til 1/3 af de bidragspligtige perioder. For personer født efter 31. december 1968 svarer pensionsberegningsgrundlaget til summen af de bidrag, som den forsikrede har betalt op til udgangen af den måned, der går forud for den måned, hvor de opnår ret til alderspensionen. Dette beløb omfatter bidrag til alderspensionsforsikring, den årlige opjustering og den behørigt opjusterede startkapital (hvis den forsikrede var dækket af forsikringen inden 1. januar 1999). Den forsikredes alder på pensionstidspunktet udtrykkes i år og måneder. Den gennemsnitlige levealder er et statistisk tal, der anvendes til at bestemme, hvor mange måneder en ny alderspension i gennemsnit bliver udbetalt. Hvis dette antal måneder overskrides, påvirker det på ingen måde beløbet eller princippet om opjustering af den fremtidige pension. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Alle bidragydere skal senest 7 dage efter, at kravet om forsikring opstår (dvs. ved indgåelse af en arbejdskontrakt for arbejdstagere eller ved oprettelse af egen virksomhed for selvstændige), indsende en ansøgning om tilslutning til den sociale sikringsordning. Også personer, der er dækket af en obligatorisk alderspensions- eller invalideforsikring, skal indsende en sådan ansøgning. Personer, der er dækket af en frivillig social sikringsordning, kan indsende en ansøgning når de ønsker det. Ansøgninger om social sikring skal indsendes til ZUS i Juli

19 form af et specielt skema, et elektronisk dokument oprettet af ZUS og stillet til bidragydernes rådighed, eller en udprintet version af dette dokument af god kvalitet. Juli

20 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension (renta rodzinna) udbetales til familiemedlemmer, som overlever en forsikret, der på dødstidspunktet modtog en alderspension eller en invalidepension som følge af uarbejdsdygtighed, eller familiemedlemmer til en forsikret, der opfyldte betingelserne for at opnå alderspension eller invalidepension som følge af uarbejdsdygtighed. Ved vurderingen af retten til efterladtepension antages det, at den afdøde var totalt uarbejdsdygtig. Følgende personer er berettiget til efterladtepension: børn, herunder den forsikredes, ægtefællens og adoptivbørn, der ikke er fyldt 16 år eller 25, hvis de er under uddannelse. Pensionen udbetales uden alderskrav til børn, der er blevet erklæret totalt uarbejdsdygtige, inden de er fyldt 16 år eller 25 år, hvis de stadig er under uddannelse børnebørn, søskende og andre børn, der er opvokset hos den forsikrede, før de bliver myndige, såfremt de opfylder begge nedenstående betingelser: i. de er senest blevet indlemmet i familien et år før den forsikredes eller pensionistens død, med mindre dødsfaldet skyldes en ulykke ii. de ikke har ret til nogen form for pension, hvis de overlever deres forældre, hvis deres forældre er ude af stand til at forsørge dem, eller hvis arbejdstageren, pensionisten eller dennes ægtefælle er retligt udpegede værger enken/enkemanden, hvis hun/han på tidspunktet for sin ægtefælles død er fyldt 50 år eller er uarbejdsdygtig. Hvis han/hun ikke har nået denne alder, men forsørger mindst et af børnene, børnebørnene eller ægteparrets delebørn eller adoptivbørn på mindst 16 år, der er berettiget til efterladtepension efter den afdøde, har han/hun ligeledes ret til denne pension. Hvis afdødes barn, barnebarn eller søskende er under uddannelse, har enken/enkemanden ligeledes ret til efterladtepension, indtil barnet fylder 18 år. Den pågældende har også ret til pensionen, hvis han/hun passer et barn, der er totalt uarbejdsdygtig. En enke/enkemand, der er fyldt 50 år eller har været uarbejdsdygtig i mindre end 5 år efter ægtefællens død eller er holdt op med at passe et barn under 16 år (18, hvis barnet er under uddannelse) eller et barn, der er erklæret totalt uarbejdsdygtig, har ligeledes ret til efterladtepension. En person, der er fraskilt eller enke/enkemand, og som på tidspunktet for ægtefællens død ikke boede sammen med denne, har ret til efterladtepension, hvis den pågældende, udover at opfylde betingelserne om at være enke/enkemand på tidspunktet for ægtefællens død, fik underholdsbidrag ifølge en dom eller en retlig aftale forældre har ret til efterladtepension, hvis de opfylder de samme betingelser som enken/enkemanden, eller hvis deres afdøde barn bidrog væsentligt til deres underhold. En enke, en enkemand eller et barn mister ikke retten til efterladtepensionen, hvis de gifter sig (igen). Juli