Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog 1517 kaldsretten til Odense bispestol 2, men efter reformationen hørte kirken atter under kronen 3, indtil den på auktionen over det falsterske ryttergods 1767 blev afhændet til kammerrådinde Kehlet 4, hvis mand, forvalter Chr. Kehlet, samtidig købte hovedgård nr. 6, det såkaldte Stangerup gods 5, som imidlertid ved kammerrådindens død 1786 blev solgt til bønderne 6. Rimeligvis samtidig hermed er Torkilstrup kirke solgt til sognets beboere, som i det mindste ejede den Kirken overgik til selveje 1. juli Billedet af S. Nicolaus er af folketroen blevet opfattet som et billede af den Torkil, der byggede kirken, men blev pint ihjel 8. Torkil siges også at have været en hedning,»som var den første, der påstod, at Jorden gik rundt«9. På grund af sin længde er kirken blevet kaldt»lange Maren«10. Kirken ligger vestligt i byen på en højning i terrænet. Kirkegården er udvidet mod nord og vest; det sydøstre hjørne hegnes af en gammel mur af kamp og munkesten, den øvrige del af kirkegårdsmuren er af kløvet kamp. I muren sidder låger mod nord, syd og øst; den sidste fører ind til den smukke, gamle præstegård. I 1700'rne omtales flere gange kirkegårdens port med bue

2 TORKILSTRUP KIRKE 1131 Fig. 2. Torkilstrup. Plan. 1:300. Målt af Aa. Rl og piller og andre låger, der alle males røde med hvide lister»som på de andre kirker« anskaffedes tre store, lukkede låse til lågerne (rgsk.). Kirken består af romansk kor og skib af natursten samt sengotisk korforlængelse, våbenhus og tårn af munkesten. Den romanske kirke har ingen synlig sokkel. Murene er af kløvet kamp med enkelte kvaderhugne sten på hjørnerne og kridtsten på murenes øverste del samt antagelig ved vinduerne. Korets østgavl er omdannet og delvis nedhugget ved opførelsen af østforlængelsen. På sydsiden er af romanske detailler kun bevaret gesimsen, der dannes af en buefrise på profilerede konsoller. Den østligste er kun halvt så bred som de andre, men fortsættes ikke om på østgavlen. Under tre af buerne findes hængeornamenter, en skive og to liljer (fig. 3). Over buerne ligger et udkraget, affaset kridtstensskifte og derover to munkestensskifter, hvoraf det øverste er et affaset rulskifte. Korets nordside (fig. 4) har bag en tilmuring et romansk vindue med træramme og bevaret rude (fig. 5). Glassene sidder i 8 mm rudestillede blysprodser bag to vindjern og fastholdes af jernnagler. Nordsidens gesims er i hovedtrækkene som sydsidens, men to af buerne har en rundstav langs kanten. Skibets østgavl med kamme og tinder er ommuret i tegl. På skibets sydside sidder de moderne vinduer på de romanskes plads. Syddøren er stadig i brug, men den inderste fals er afhugget; døren er rundbuet og sidder indvendigt i et højt, rundbuet spejl. Skibets sydside har en meget uregelmæssigt muret buefrise svarende til korets, men uden ornamenter, og over den er kun to små udkragninger af tegl. I skibets nordmur er spor af to tilmurede, romanske vinduer. Den tilmurede norddør har plumpe kragsten af granit, men er iøvrigt som syddøren. Det indre. Den runde, meget lave korbue er vistnok ommuret i tidliggotisk tid, da den har fået vederlagsbånd af et enkelt skifte munkesten med skrå

3 1132 falsters nørre herred Fig. 3. Torkilstrup. Gesims på korets sydside. 1:20. Målt af Aa. Rl (s. 1131). underkant. I korets overvægge ligger indmurede egebjælker på 18,5 22 cm på kant, ialt kun fire stykker. På vestvæggen ses, at vægpudsen går til underkant af bjælkelag. Korets tagværk har efterladt et spor på skibets gavl; sporet ender foroven ved et hul for en rudes.tillet rygningsplanke på 25 x 25 cm. Stumper af egebjælker på op til 32 x 12 cm ligger over skibet. De ligger med ca. 90 cm afstand og har på undersiden søm fra et bræddeloft; de første sømrækker sidder cm fra murene. Både kor og skib har kalkmaleripuds. Ændringer og tilføjelser. Samtidig med, at korbuen er ændret, er der i tidliggotisk tid indbygget et krydshvælv i koret. Vægpillerne har kragbånd som korbuens; derover er de svære vægbuer kraget lidt ud, så der dannes en forsænket frise mellem kragbånd og buevederlag. Ribbekrydset har topkvadrat og halvstens overribber. Korforlængelsen er en enkel munkestensbygning på kampestenssyld. Ifølge gammel tradition (præsteindb. 1755) skal forlængelsen være opført af Jep Torbensen Sparre, der døde 1557, og hvis gravsten lå foran alteret (s. 1145). Hvis traditionens rigtighed godtages, har man ved opførelsen midt i 1500'rne bevidst betjent sig af meget ældre stilelementer. Men dateringen af bygningen kompliceres yderligere derved, at der ikke synes at være overensstemmelse mellem de enkelte detailler. Således er det tilmurede østvindue rundbuet og har smige false med kantfalse vinkelret på smigene, og det skulle således i lighed med de tilsvarende vinduer i Engestofte og Radsted kirker (s. 936 og 984) nærmest tidfæstes til o Gavltrekanten derover har tre spidse, smalle højblændinger med rester af to savskifter over sideblændingerne og svarer tidsmæssigt meget godt til vinduet. Gavlkamme og pinakler er fra nyere tid og har formodentlig erstattet en trappegavl. Præstedøren

4 TORKILSTRUP KIRKE 1133 Fig. 4. Torkilstrup. Korets nordside. 1:50. Målt af Aa. RI (s. 1131). på sydsiden er fladbuet og sidder udvendigt i spidsbuet spejl, hvilket er et sengotisk stiltræk. Gesimsen dannes af to små udkragninger. I det indre er rummet overdækket med et samtidigt krydshvælv med vægbue i vest. Hvælvets stærkt puklede kapper uden overribber har sengotiske former, der godt kan tænkes anvendt på Jep Torbensens tid. I syd- og østmuren er gemmenicher, den sidste med et rigt udskåret, sengotisk skab (s. 1141). Den nye korbue, som er hugget gennem den romanske korgavl, har lavtsiddende vederlag og rund bue, der har lidt større spændvidde end åbningen. Da det er de yngste stiltræk, der daterer bygningen, må opførelsestiden sættes til først i 1500'rne, men næppe så sent som til Jep Torbensens tid; traditionen herom kan være foranlediget af tilstedeværelsen af hans begravelsesplads i bygningen. I skibet er indbygget to sengotiske hvælv med falsede piller under gjordbuen; hjørnepillerne er vist hugget bort. Kapperne har en lille fals langs buerne. Det østre hvælv er ottedelt, det vestre er et almindeligt kryds-

5 1134 falsters nørre herred Aa. Rl Fig. 5. Torkilstrup. Vindue i korets nordside (s. 1131). hvælv, men de er sikkert samtidige. Begge har halvstens overribber. Tårnet er i sengotisk tid bygget af munkesten på meget svær syld. Understokværket har to tilmurede vinduer, i syd et lille spidsbuet, i vest et stort fladbuet, begge indvendig i fladbuet spejl. Tårnrummet har krydshvælv med ribber, der forneden er kvartstens og derover halvstens med topkvadrat og helstens overribber. Den spidse tårnbue har lavtsiddende, fremspringende vederlag. Tårntrappen er af munkesten med kridtstensspindel og loft af stigende fladbuer. Det ses, at trappen tidligere har fortsat højere op, således at tårnet, der nu har sin gesims få skifter over skibets, har været mere anseeligt. Den nuværende vestre tårngavl har i rejsehøjde et langt, forsænket felt under tre brede spidsbueblændinger, hvoraf den midterste og højeste har et tvillingglamhul. I gavltoppen sidder en lille cirkelblænding. Kammen med fod- og toptinder er nyere. Østgavlen, hvis top er ny, har på hver side af skibets tagflader en lille luge, i nord desuden to ganske små cirkelblændinger. Tårntaget har haft kviste i begge sider; blev den søndre fornyet (rgsk.), og 1853 blev begge krævet fjernet (syn). Våbenhuset er bygget af munkesten i sengotisk tid, men er senere meget ombygget. Således er gesimsen, døren og gavlkammen med tinder nyere. I det glatte gavlfelt sidder en lille glug. Indvendig har våbenhuset dobbelte spareblændinger i sidevæggene, den sydvestre med en tilmuret glug, og murede bænke, hvoraf den østre er borthugget. Bræddeloftet blev fornyet i 1642, og opsattes et nyt spærfag blev gulvet omlagt med 500 nye lybske mursten (rgsk.). Tagværkerne over det romanske kor har spærsko, dobbelte hanebånd og krydsbånd, alt af eg og antagelig ældre end korudvidelsens tagværk, der er af lignende konstruktion, men på dobbelt murlægte. Skibets oprindelige tagvinkel kan ses i tårnet; den har været lidt mindre end 90. Det nuværende tagværk er for største delen af eg med dobbelt murlægte, spærsko med tang, dobbelte hanebånd og krydsbånd, de sidste af fyr. På hvert andet spærfag

6 TORKILSTRUP KIRKE 1135 Fig. 6. Torkilstrup. Indre, set mod øst. Aa. Rl går en egestiver fra enden af spærskoen til understøtning af enden af hanebåndet. Tårnets tagværk er delvis gammelt egetømmer blev købt seks stk. 18 alens tømmer og to stk. 24 alens, og blev foretaget store reparationer af tagværkerne (rgsk.). Kirken står nu hvidtet med tjæret sokkel og har rundbuede vinduer med jernstel. Korets buefrise og det romanske vindue har været kalket mørkrødt som første kalklag fik kirken to nye egetræsvinduer med blyvinduer (rgsk.). Kirken er hængt med vingetegl; 1721 havde skibet munketegl, men 1853 krævedes munketaget på skibets og korets nordre side erstattet med almindelige tagsten (syn). Gulvene er nu overalt af lyserøde og gule fliser. I kirken er fundet glaserede fliser med liljemønster af renaissanceform; de stammer måske fra gravrammer. KALKMALERIER På den romanske kirkes overvægge er svage spor af kalkmalerier, så vidt det kan skønnes fra o I koret skimtes hovedet af en helgenbiskop malet i rødt samt et våbenskjold, på skibets nordvæg er en Kristoforusfremstilling og hoveder med vekslende røde og grønne glorier samt vinger (fig. 7). Også på syd- og østmur findes farvespor, malet på et tyndt kalklag.

7 1136 FALSTERS NØRRE HERRED INVENTAR Alterbord, muret af munkesten i middelalderligt forbandt op ad korets østvæg. Højde 105, længde 176, bredde 154 cm. Hvidtet. Alter klæder. 1) Nævnt 1721, af fløjl med sølvbaldyring (rgsk.). 2) 1766, af rødblommet plyds med sølvgalloner (rgsk.). Altertavlen er et rigt, bruskbarokt arbejde af Jørgen Ringnis (»Jørgen Rilledsnider«), som 1652 fik 150 sletdaler for tavlen. Denne var dog allerede opsat i kirken på lensmandens befaling (rgsk.). Kompositionen følger samme skema som altertavlen i Krønge (s. 745), men enkelte detailler er varieret; således indeholder postamentet to relieffer, mannaregnen (fig. 8) og nadveren, på postamentfremspringene er i højt relief skåret figurer af Moses og Aron og i topkartouchen et Jesumonogram omgivet af viltert bruskværk. Endelig er evangelist- og apostelfigurernes indbyrdes placering ændret. Smukt patineret staffering fra 1695 med lyse, grønne, gule og røde farver samt guld; i topfeltet er malet Christian 5.s kronede monogram samt årstallet, og på storgesimsen frakturindskrifter, 1. Pet. 2,17, Ordspr. 4,23 og Jacob 4,8. Indskriften har en rebusagtig karakter, idet et malet hjerte og et par hænder erstatter de pågældende ord. Af den oprindelige staffering spores rester under den nuværende. I storstykket er indsat et maleri (olie på lærred) i guldramme:»lader de små børn komme til mig«, signeret Lucie Marie (Ingemann) 1840, skænket af malerinden Et ældre maleri (olie på træ) i storfeltets oprindelige ramme, 102 x 82 cm, er nu ophængt på tårnrummets nordvæg. Rilledet, som antagelig er samtidigt med altertavlens staffering 1695, forestiller Gud Fader på tronen omgivet af stråleglans, hvorunder ses til venstre den korsfæstede, fra hvis sidevunde blodet strømmer ned i seks hjerter på jorden, og til højre lammet med sejrsfanen. Under billederne er henvisninger til skriftstederne 1. Cor. 1,23, Job 2,8 og Joh. 1,29, og nederst står med hvid fraktur på sort et rimet vers, signeret»c. I. S. K.«(Christoffer Jensen Kaalund, sognepræst ). På rammens nederste kant står endvidere malersignaturen»andreas picter(!)«(»anders maler«). Altertavler. 1) Af et sengotisk alterskab fra slutningen af 1400'rne er bevaret et *relief (fig. 9), rimeligvis af nordtysk herkomst, som har udgjort en del af en korsfæstelsesscene i tavlens storstykke. Relieffet viser en gruppe mænd, bl. a. soldaten med eddikespanden, ypperstepræsten og høvedsmanden, som stirrer op mod korset; i baggrunden Jerusalem på en klippetop. Figurerne, og ikke mindst de varierende dragter, er skåret med et godt håndelag. Af den oprindelige staffering på kridtgrund er kun bevaret enkelte røde og grønne farverester. I stiftsmuseet.

8 TORKILSTRUP KIRKE ) I præsteindb omtales et Nikolausbillede»i et gammelt skab«. Alterskabet er forsvundet, men helgenbilledet synes bevaret i en sengotisk *træfigur forestillende en siddende biskop (fig. 10), et dygtigt skåret, rimeligvis nordtysk arbejde fra o Figuren er flad og bred, nærmest reliefagtig, med udhulet bagside. Ansigtet har markerede træk, øjnene skråner nedefter fra næseroden, næsen er lang og ganske let buet, munden lidt skæv med fyldige, sammenknebne læber, hagen kraftig, men ørerne noget skematisk skåret. Håret ses som små krøller under E. Skov 1952 Fig. 7. Torkilstrup. Kalkmaleri på skibets overvæg (s. 1135). mitraen. Højre hånd er løftet til velsignelse, den venstre, hvis tommelfinger mangler, har holdt om en nu forsvunden stav el. lign. Helgenen bærer over messeskjorten en uroligt foldet korkåbe, som hænger løst ned i venstre side, mens den fra højre side er lagt hen over begge knæ. I fodstykket er i nyere tid skåret»thorkildstrup kirke«med versaler. Figuren står i blankt egetræ, kun i sprækker ses rester af kridering. Uvist hvornår og hvorledes skal figuren være kommet til Schweiz, hvor den indtil 1925 fandtes i Sammlung Curray. Den er nu i svensk privateje. Altersølv. Kalk med graveret årstal 1658, 21 cm høj. Sekskantet, tunget fod med fodplade og platte over vulst, sekskantet skaft og stor knop med runde, flade tunger på over- og undersiden samt seks rudebosser med graverede versaler»ihesus«. Bægeret, hvis rand er let udsvejfet, har under bunden en krans af små, tungede blade. På foden er graveret to våben, det ene med dødningehoved og korslagte ben i skjoldet og en struds mellem hjelmens horn, på hver side af hjelmens horn står initialerne D. T. K. D., det andet har tre roser i skjoldet og tre dobbelte, franske liljer over hjelmen, som flankeres af initialerne A. I.W.P. Under våbnene årstallet Rester af forgyldning på knop og skaft. Ingen stempler. Disken har på randen et graveret lam med sejrsfane og et cirkelkors med I. N. R. I. Oblatæske fra o. 1730, skænket til kirken Den kasseformede æske, 12x8 x5 cm, hviler på fire små ben, låget har karnisprofileret rand. I forsiden er graveret en rokokoagtig kartouche med spejlmonogrammet E M A P. Senere er i låget graveret en oval ophængt i en sløjfe med en svane. I ovalen er graveret med kursiv: I M S [Johanne Marie Svane, sml. kiste nr. 4, s. 1147] 1786 T K (Torkilstrup kirke). I bunden mestermærke for Thomas Mogensen Løwenhertz, Horsens (Bøje 1803). Nyere vinkande af plet. Vinkande af tin, anskaffet 1844 (syn). Danmarks Kirker, Maribo amt. 72

9 1138 falsters nørre herred Fig. 8. Torkilstrup. Detail af altertavlen (s. 1136). O. N.1940 Vinflaske af tin, nævnt 1678, omstøbt 1696 (rgsk.) anskaffedes en stor og en lille vinflaske af krontin, støbt af Oluf Hansen, Nykøbing (rgsk.). Sygekalk fra 1760 (rgsk.), 12,5 cm høj. Sekstunget fod med fodplade, trindt skaft og flad, midtdelt knop. Bægeret har udsvejfet rand og er indvendig forgyldt. Utydeligt stempel. Tilhørende glat disk. Kalk og disk er ifølge rgsk. købt af guldsmed J. C. Svane, Nykøbing (Bøje s. 310) for 15 rdl., 4 mk. og 6 sk. Sygekalk nævnes 1678, blev 1718 omgjort og forgyldt og 1731 omstøbt og formindsket (rgsk.). Alterstager af sengotisk type, 28 cm høje. Høj profileret fod, tilspidsende skaft med to flade profilringe, tragtformet, profileret lyseskål. Foden har tre huller, hvori der har været fastgjort ben, og i lyseskålens kant er anbragt små lysepiber. Muligvis er det disse stager, som 1648 blev omstøbt og forbedret i Stubbekøbing for 9 dlr. (rgsk.). Røgelsekar nævnes 1678 (rgsk.). Messehageler. 1) 1644 købtes fløjl og sølvgalloner til en ny messehagel (rgsk.). 2) 1721 nævnes en messehagel af rødt carmoisinfløjl (rgsk.). 3) 1759 anskaffedes en ny messehagel af carmoisinrødt fløjl med sølvgalloner (rgsk.). Alterskranke Femkantet, med udsavede barokbalustre, opsat af snedker Wibert, som fik syv rdl. i arbejdsløn (rgsk.). Døbefont, romansk, af granit. Den nærmest tøndeformede kumme har en tovsnoning langs randen, og en bredere tovsnoning omgiver det korte skaft. Foden er borthugget, og fonten hviler nu på en ny granitflise. Tvm. 76 cm (Mackeprang: Døbefonte, s. 121) blev fonten med»dækkel«og fod malet af Chr. Hvid (rgsk.). Dåbsfad af sydtysk type fra o I bunden en drevet fremstilling af bebudelsen omgivet af en minuskelbort, på randen indstemplede rosetter;

10 TORKILSTRUP KIRKE 1139 O. N L. Larsen 1952 Fig. 9. Torkilstrup. *Figurgruppe fra alter- Fig. 10. Torkilstrup. *Bispehelgen tavle (s. 1137). (s. 1137). tvm. 43,5 cm. Fadet er rimeligvis anskaffet i 1650'erne, da der betaltes fire daler for et messingbækken til fonten (rgsk.). Dåbskande af tin fra o Korbuekrucifiks (fig. 11), ung-gotisk, fra o Den slanke skikkelse, som buer stærkt ud fra korstræet og er modelleret også på bagsiden, hænger i næsten vandrette arme. Hovedet hælder mod højre skulder, og ansigtsudtrykket er præget af lidelse. Håret falder i bløde bukler ned over skuldrene, og tornekronen består af til dels nye træpigge, indsat i hovedskallen. Kroppen er ret kraftigt modelleret med fremstående maveparti, fødderne samlet med een nagle. Det brede lændeklæde, som dækker knæene, er knyttet over venstre hofte, hvorfra det falder ned i rolige, skrå foldekast. Korstræet, som er ottekantet, efterligner en afkvistet stamme. Det lodrette korstræ har forneden under et indsnit en lille, profileret fodplade og foroven et udsavet, nyere skriftbånd; det vandrette korstræ har skråt afskårne ender. Krucifikset skæmmes af en nyere, grov staffering med lys kødfarve, gyldent lændeklæde og grønt kors. Figurens højde ca. 115 cm. Over den gamle korbue. Korgitter opsatte snedker Wibert et nyt sprinkelværk for koret med drejede piller og panelværk samt en udskåret tavle foroven (rgsk.). Over 72*

11 1140 FALSTERS NØRRE HERRED O.N Fig. 11. Torkilstrup. Korbuekrucifiks (s. 1139). døren stod 1755 en malet indskrift:»dette tralværk og altertavlen er stafferet 1695 efter høygunstig tilladelse ud af velbaarne stiftamptmand Henning Ulrich von Lützow og velbaarne biskop doct. Thomas Kingo udi proustens hr. Christopher Kaalunds tiid«(præsteindb.). Prædikestol i bruskbarok fra 1640, skåret af Jørgen Ringnis (»Jørgen Billedsnider i Nachschouff«), som fik den betalt med 130 kurantdaler (rgsk.). Stolen, som består af fire fag, har i sin oprindelige skikkelse svaret til prædikestolen i Ryde (s. 400), men er i nyere tid berøvet en del af sine prydelser, idet hjørnehermerne er fjernet, bortset fra en i forvejen mishandlet herme ved væggen, ligesom de store vrængemasker på postamentfremspringenes øvre del er afsavede; endelig har man fjernet krumknægtene over hermerne, idet man dog har bevaret deres små englehoveder, som umotiveret er anbragt øverst på de nu ellers glatte hjørner. Stolen har under hjørnerne små hængestykker i form af englehoveder og afsluttes forneden af en underbaldakin bestående af seks svungne bøjler, samlet på en kugle. Simpel, ottekantet bærestolpe. Delvis oprindeligt opgangspanel, hvis rammeværk har beslagværk karakteristisk for Ringnis. Prædikestolsdør nævnes 1755 (præsteindb.). Den med stolen samtidige himmel har fladskåret rankeværk på gesimsen, englehoveder under hjørnerne, og foroven står fire engle med lidelsesredskaberne. Nyere partiel staffering. Stolen maledes første gang 1646 af Svend maler, som først blev aget til Aalholm»for at erfare, hvorledes prædikestolen skulde stafferes«; arbejdet betaltes med 110 kurantdaler (rgsk.). På prædikestolsdøren stod skriftstedet Rom. 1, på himmelen Jerm. 23 og årstallet 1646 (præsteindb.) ønskedes den hvide farve på himmelen afskrabet og den og prædikestolen restaureret med forgyldning og stenfarve (syn). På væggen ved prædikestolen er ophængt et simpelt timeglas med indskriften:»1734 d. 12 apr.«under bunden. Stolestaderne stammer rimeligvis fra en restaurering 1862 (syn) fik en del stole nye fodstykker, opstandere og døre (rgsk.) ønskedes stolene

12 TORKILSTRUP KIRKE 1141 malet, da nogle aldrig havde været det og andre var afskallede (syn). Fra det gamle stoleværk stammer rimeligvis et *fyrretræspanel, skåret i Jørgen Ringnis' maner. Panelet, 72 x 224 cm, indeholder fire arkadefelter, hvis pilastre og bueslag har fladskårne slyngbånd, adskilt af rammestykker med skelornamenter i fladsnit. To farvelag, en rødlig marmorering og en hvid overstrygning, er nu fjernet. Desuden er bevaret to *fyldingsfelter, et rektangulært og et rundbuet, det sidste med profileret og tunget bueslag. I Nationalmuseet 12. Stol til præstekvinden opsattes 1646 (rgsk.). M. M Fig. 12. Torkilstrup. Gotisk vægskab (s. 1141). Præstestol i ung-renaissance fra o Forpanelet har fire arkadefyldinger med kannelerede pilastre og profilerede buer med små tværstreger, i hjørnerne hvirvelrosetter. En profileret tandsnitgesims afslutter panelet foroven. Pultens gavltræ mod væggen har på forsiden en halvroset, mens det andet krones af en trekantgavl med kannelerede spir. Bænkens rygpanel har tre arkader med udstemmede ornamenter på pilastrene, profilerede buer og hvirvelrosetter i hjørnerne; over panelet ligger en udkraget liste med æggestav. Bænken har svungne gavle med hvirvelroset foroven. Stolen er malet rødbrun som det øvrige stoleværk. Skrifte- og degnestol repareredes 1749 med nyt panelværk af Andreas Nielsen snedker, og begge blev malet med grå marmorfarve af Hans Ehlers (rgsk.). En jernbeslagen kiste til opbevaring af kalk og disk nævnes 1678 (rgsk.). Skabe. 1) Et smukt, sen-gotisk vægskab (fig. 12) er indfældet i korets østvæg, nord for alteret. Skabets rammeværk uden på væggen afsluttes foroven af en udskåret trekantgavl udfyldt af en hvirvelroset med gotisk sprodseværk, og under skabsdøren hænger tre spidsbuede arkader, ligeledes med sprodseværk. Dørfløjen består af tre brædder, holdt sammen af tre lange smedejernshængsler. Barok, smedet lås, hvorunder rester af en ældre. På dørens forside sidder en lille roset med gribering. Skabskassen i muren, 78 x 56 x 34 cm, er tilhugget af een egestamme. Gennem en sprække i dør-

13 1142 FALSTERS NØRRE HERRED K. W Fig. 13. Torkilstrup. Maleri (s. 1143). fløjen fører en slidske ned i en fyrretræskasse i skabets bund, en indretning, som muligvis har tjent til at modtage menighedens offer. På dørfløjens bagside findes rester af den oprindelige sen-gotiske staffering, store bladranker i gyldne, røde og gule farver malet på kridtgrund. Skabets indre har været rødkalket, og udvendig er det overhvidtet sammen med væggen. Kassen er blåmalet, på den ene ende er malet en hank, på den anden ende Iæses:»tur Chilstrup Sogn 1798«. 2) Barokt fyrretræsskab af hollandsk type fra o Skabet hviler på lave, profilerede fødder og krones af en udkraget karnisgesims med tresidet gavl. Døren har en mangekantet fylding indrammet af profillister. Skabet er malet rødbrunt over ældre farvelag. I koret. Dørfløj af eg med lange, spaltede gangjern, vist fra 1755, da Andreas snedker gjorde en ny garneret dør til koret (rgsk.). Til det nuværende orgelpulpitur er anvendt balustre fra et ældre pulpitur, som blev opsat 1727 af sognepræsten Christian Pontoppidan og malet 1733 af Chr. Hviid (rgsk.). De bevarede balustre er rødmarmorerede, en gentagelse af den oprindelige staffering, som senere var dækket med hvid farve. På det gamle pulpitur, som blev nedtaget 1933, stod 1755 indskriften:»ao er dette pulpitur bekostet med 63 slettedaler af Christian Pontoppidan og Anna Flindt, hvorimod de erholdt den frihed at lade deres begravelse opmure for dem og arvinger, men den blev stafferet på kirkens bekostning 1733«(præsteindb.). Orgel fra Pengeblok, jernbunden, 76 cm høj, med låge i forsiden og ny lås. Blokken nævnes 1729 (rgsk.). To klingpunge af fløjl med sølvklokker og en pengetavle nævnes 1721 (rgsk.). Præsterækketavle opsat 1695 af sognepræsten Christopher Jensen Kaalund (sml. altertavlemaleri, s. 1136). Til præsterækketavlen er anvendt et epitafium i høj-renaissance fra o af sædvanlig opbygning (fig. 15). Det rektangulære storfelt flankeres af to søjler med æggestavkapitæler og beslagværksprydbælter. Søjlerne hviler på konsoller, som springer frem fra det i øvrigt glatte

14 TORKILSTRUP KIRKE 1143 postament. Storgesimsen har glat frise og derover en tandsnitliste og en kvartstav med beslagværk. Topstykket indeholder en smal arkade med udsvejfede pilastre, profilerede kapitæler og æggestavprydet bueslag; arkadefeltet flankeres af to halspilastre med kanneleret skaft og volutkapitæl, som bærer topgesimsen og en lille trekantgavl med tre drejede spir på små postamenter. Udsvejfede stor- og topvinger med beslagværk og tilsvarende hængestykker. Nyere, grov staffering, fortrinsvis med mørkebrun farve. Den latinske indskrift (gylden kursiv) i storfeltet samt på postamenter og gesimser oplyser udførligt om kirkens præster i tiden På korets nordvæg. Malerier. 1) Et stort maleri (olie på M. M Fig. 14. Torkilstrup. Klokke (s. 1143). træ, 230 x160 cm) af Kristi bespottelse (»Ecce homo«) fra 1600'rnes slutning er ophængt på skibets nordvæg (fig. 13). Billedets komposition er taget fra en radering af Rembrandt. De mørke partier er stærkt afskallede, de bevarede lyspartier meget brogede i farvevirkningen, særlig dominerer en kraftig rød farve. I hjørnerne er evangelistsymbolerne malet en grisaille, og foroven findes desuden tre små billedfelter, den angrende Peter, Kristuslammet og Judas med strikken om halsen. Nederst står med gul fraktur på sort baggrund en rimet religiøs indskrift (opmalet) 13. 2) Portræt (olie på lærred, 78,5 x 63 cm) af sognepræst Christian Ludvigsen Pontoppidan. Maleriet er dygtigt malet, men noget mørknet. Præsten er iført ornat og bærer hvid paryk; billedet er ifølge en indskrift foroven malet i hans alders 37. og hans præstegernings 14. år. I hjørnerne forneden to våben, Krabbe og Spend, af hvilke det sidste tilhører moderens slægt. Ny Ramme. På skibets nordvæg. Ur. I 1650'erne nævnes et nyt»klokkeværk«(rgsk.). Klokker. 1) 1491 (fig. 14). Støbt af Oluf Kegge. Den latinske minuskelindskrift, som skal læses fra højre mod venstre, har adskillige fejl, således er mange typer vendt på hovedet; forkortelsestegn mangler:»anno (do)- m(i)ni melesimo qv(adrin)g(e)nt(e)simo noneg(e)simo i help ihesus maria Oluf K(e)gge«(»i Herrens år 1491, hjælp Jesus Maria. Oluf Kegge«). Tvm. 101 cm. (Uldall s. 202f.).

15 1144 FALSTERS NØRRE HERRED 2) Støbt af I. C. og H. Gamst, København. Om halsen rankebort og støberindskrift. Tvm. 64,5 cm. Ny ophængning i stor, gammel klokkestol i tårnets tagstokværk. Klokke. En klokke, som vejede halvandet skippund, fire lispund (272 kg), afleveredes ved klokkeskatten M. M.1905 Fig. 15. Epitafium (nu præsterækketavle) (s. 1142). GRAVMINDER Mindetavle. Opsat 1733 af sognepræst Christian Ludvigsen Pontoppidan af Aarhus (sml. maleri, s. 1143, og epitafium, s. 1145) i hans alders 37. år over kong Frederik 4., død 12. okt i sin alders 60. år efter 31 års regering,»ved hvis nåde jeg får føde og klæder«, biskop over Fyns stift Jacob Lodberg, død 31. dec i sit episkopats 13. år,»som har indviet mig til den præstelige gerning«, og provst Sigvard Christian Snistorph, død i november år gammel efter at have været provst i fire år,»som indsatte mig i embedet her«. Trætavle, 56x25 cm, tresidet afsluttet foroven i profileret ramme med hjørnefremspring. Latinsk indskrift med gul fraktur på sort bund; i det lille topfelt er malet et billede af Moses og den brændende tornebusk. Rammen rødmarmoreret med grøn kantliste. På korets nordvæg. Epitafium. O Christian Pontoppidan, søn af stiftsprovst magister Ludvig Pontoppidan i Aarhus og Else Sophie Spend, født 16. juli 1696, ordineret til kapellan for Horne menighed 1719, kaldet til medtjener i Nykøbing 1722 og til sognepræst her Gift i tre år med Margarete Catharine Winterberg, datter af præsident Andreas Winterberg i Frideritz, hvor hun blev født 9. febr. 1695; hun døde 9. okt i Nykiøbing og blev begravet her 1727 (ingen børn). Gift anden gang i år med Anna Flindt, datter af hospitalsforstander Hans Bergishagen Flindt i Nykiøbing; hun var født i Saxkiøbing 16. nov og døde 17. I dette ægteskab var der to sønner, Ludvig Theosophos, født 11. dec. 1728, og Hans Pontoppidan, født 10. okt Christian Pontoppidan døde 17, efter at han 1727 havde ladet sin grav mure (s. 1146) og til gengæld opsat et pulpitur 14 (s. 1142). Epitafiet er et glat panel, indpasset i nordre skjoldbue i det gamle kor. Ud-

16 TORKILSTRUP KIRKE 1145 smykningen består af en stor, en grisaille malet kartouche kronet af et dødningehoved og et vinget timeglas. Skriftfeltet er sort med fraktur. I hjørnerne forneden to malede våben,»krabbe, fædrene«og»spend, mødrene«. Epitafium Sognepræst Peder Hansen Brun (Petrus Johannis Brunovius), død 25. maj 1653, 58 år gammel. Han var søn af sognepræst Jens Madsen Brun (Janus Matthiadis Brunovius) i Østofte (Ørstofte). Efter fem år i Sorø skole studerede han tre år ved universitetet, hvorefter han i to år var hører (collega) i Odense. Siden var han huslærer hos Corfitz Rud og i to år kapellan i sit fødesogn. 1623, 3. juli, kaldtes han til sognepræst i Torkildstrup, hvor han virkede i 30 år. Hans fire hustruer var Cathrina (fire børn), Dorothea (syv børn), Lucie (tre børn) og Helene. Fire sønner og en datter overlevede ham. Den lange, latinske indskrift var først skrevet på papir og opsat 27. maj 1657 af den ældste søn af andet ægteskab, studiosus theologiæ Hans Brun (Johannes Brunovius), som lader faderen berette om sit liv, og derpå selv takker ham, alt i elegiske vers. Da mindebladet hurtigt blev medtaget, erstattedes det 1678 med en trætavle af den eneste dalevende søn, O.N Fig. 16. Torkilstrup. Gravsten over Jep Torbensen, 1557 (s. 1145). yngste søn af andet ægteskab, magister Rasmus Pedersen Brun (Erasmus Petri Brunovius), som da var rektor ved Nykøbing skole. På nordvæggen, ved siden af pulpituret (præsteindb. 1755). Gravsten. 1) (Fig. 16) o Jep Torbensen Sparre til Torkelstrup, død 23. dec. 1557, og hustru Elsebe Grubbe, død 15 CH 15. Grå, gotlandsk kalksten, 231 x 101 cm, med reliefversaler. Midt på stenen, under en tvillingbue, står en mand og en kvinde vendt mod hinanden. Manden bærer rustning og støtter venstre hånd på det store slagsværd, bag ham står hjelmen med opslået visir. Kvinden har stramt hovedlin, pibekrave om halsen og lang,

17 1146 FALSTERS NØRRE HERRED plisseret kjole med pufærmer og pibede manchetter. Figurerne er vel proportionerede og ansigterne livfulde. For at udligne højdeforskellen er kvinden anbragt over nogle naturalistiske blomsterklynger. Over figurerne er et smalt felt med de afdødes fire våben, Sparre, Venstermand, Grubbe og Ulfeld. Nederst gravskriften. Stenen, som oprindelig lå i gulvet foran alteret, er nu rejst op ad korets sydvæg 16. 2) Rasmus Nielsen Lise af Sulerop, død 1631 i sin alders 43. år, og hans tre hustruer, Maren Hansdaater, død 1624, 54 år gl., Kiestene Olufsdaater, død 1629, 25 år gl. og Anne Hansdaater, død 16,i sin alders år. Stenen er bekostet 1630 af Rasmus Hansen Lise og hans sidste hustru. Grå gotlandsk kalksten, 200 x 118 cm, med fordybede versaler. I hjørnerne cirkelmedailloner med evangelisterne. Indmuret i tårnets vestvæg. 3) Hans Smidt. Rød gotlandsk kalksten, 57 x 60 cm, med fordybede versaler. På stenen læses kun navnet og årstallet samt et bomærke og i det ene hjørne bogstaverne»ff«. Anvendt som trappesten foran præstedøren. Gravsten. 1) Petrus Lurido (?), død 15. febr. 1581, ikke en time gammel. Latinsk indskrift. I gulvet ud for døren til skriftestolen (præsteindb. 1755). 2) O Maren (Marina), enke efter Hans Bruun, fordum præst og provst i Østofte, og efter borgmester i Slagelse Jacob Jørgensen. Hun døde i Torkilstrup præstebolig 21. juni 1638, 74 år gammel. Sammesteds hviler hendes søn, sognepræst Peder Hansen Bruun, død 1653 (sml. epitafium s. 1145), samt dennes to første hustruer, Karen (Carine) Jørgens datter, Sum(?) Christophers 17 efterleverske, død 13. marts 1631, 31 år gl., og Dorothea Rasmusdatter, død 9. dec. 1644, 28 år gl. I midtgangen (præsteindb. 1755). Gravramme Jens Jensen, sognepræst i Torkilstrup, død 5. april 1580.»Inden for alterfoeden ved dend nordre side«(præsteindb. 1755). Muret begravelse, indrettet 1727 af sognepræsten Christian Ludvigsen Pontoppidan (sml. pulpitur s. 1142). Tøndehvælvet rum under det gamle kor med nedgang fra skibets midtergang. I begravelsen står seks kister: 1) En kiste uden indskrift tilhører muligvis Margarete Catharine Winterberg, som blev begravet her 1727 (sml. epitafium s. 1144). 2) Charlotta Amalia Schovstrup, født 24. dec. 1690, datter af tolder i Faaborg Peder Didrichsen og hustru Elisabeth Nagel; blev fra 1701 opdraget ved dronning Charlotta Amalias hof og sattes 1709 til at opvarte en af de kongelige damer, frøken Rothstein; efter dronningens død var hun i syv år kammerjomfru hos generalinde Scholten, indtil hun 29. nov i Nykiøbing indgik ægteskab med latinskolelærer Niels Holm (ingen børn). Hun døde 14. okt Barokprofileret, egetræsmalet kiste med oval kisteplade af tin med kursivindskrift. 3) Johan August Stævens, søn af Christian Ludvigsen Pontoppidan

18 TORKILSTRUP KIRKE 1147 og Anna Flindt, født palmesøndag 1735, død 26. nov. samme år. Barnekiste med ottekantet tinplade (kursiv). 4) Johanne Marie Harbow, enke efter kaptajn Lars Svane, født i Kiøbenhavn 15. febr. 1726, død i Torchildstrup 28. dec (sml. oblatæske, s. 1138). Barokprofileret kiste med store rosetsøm. Oval, hvælvet kisteplade af tin, smykket med kuglestav og laurbærkrans. (Kursiv). 5) Søren Ingemann, provst og sognepræst for Torkilstrup og Lillebrænde menigheder, født 22. april 1735, død 31. dec. 1799; gift med Birgitte Swane. Kiste svarende til nr. 4. 6) Barnekiste uden kisteplade. En sammenfalden barnekiste er nu fjernet. KILDER OG HENVISNINGER Regnskabsbog (stiftsøvrighedsarkivet, LA); Falsters gamle Rytterdistrikts Kirkeregnskaber , do. m. bilag (RA); Kirkeregnskaber for Falster , , ; Kopier af Kasseregningerne for Hans Majestæts Kirker i Falster m. m (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Syn over Falsters nørre herred , søndre herred samt over Falsters provsti , 1856, (provstearkivet, LA). Dokumenter og Breve for hele Stiftet (stiftsøvrighedsarkivet, LA). - Museumsindberetninger af C. M. Smidt (udat.), Aa. Roussell og O. Norn J.Kornerup: Notesbog II S. 69 (NM). Henry Petersen: Notesbog IV S. 30f. (NM). 1 Præsteindberetning 1706 (Gl. kgl. Saml. 2351, 4, kgl. Bibl.), jfr. J. Bircherods Ms (Ny kgl. Saml. 409, 2, s. 64, kgl. Bibl.). 2 Suhms Saml. II, 2, 24f. 3 Fortegnelser over Danmarks kirker 1666 (RA). 4 Rytterdistrikternes kontor, bilag til kgl. resolutioner nr. 23, 3. maj 1767 (Rentekammerarkivet, RA). 5 H. Hjelholt: Falsters Historie II, Smst. s Fortegnelser over Kirker og disses Ejere 1809 (RA). 8 Danske Sagn III, J. Friis: Laaland Falster II, Smst. s S. F. Hoflund: Om fru Ingemanns malerier i Torkilstrup og Lillebrænde kirker (Aarb. Loll. Falst. 1952, s. 51 ff.). 12 Inv. nr. D En pendant til maleriet ejes af direktør Gunnar Sadolin, Dragør. 14 Pontoppidan døde 1765 som stiftsprovst i Aarhus. 15 Elsebe Grubbe levede til C. A. Jensen: Danske adelige Gravsten I. Kbh S Christopher Jørgensen Svindinge, sognepræst i Torkilstrup Fig. 17. Torkilstrup 1799.

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd.

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. E. S. 1952 ALLINGE KIRKE Kirken, der 1569 kaldes»alende Capell«1, overgik ved reformationen fra ærkebispen til kronen, men er nu selvejende (sml. Rønne s. 36). Kirken

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Jørgen Rasmussen og Lisbeth Christoffersdatter 4 Jørgen Rasmussen og Anna Gregersdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Jørgensen &? Christoffer

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere