Indholdsfortegnelse, bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse, bilag Bilag 1: Politiken onsdag den 8. oktober Bilag 2: Politiken onsdag den 4. oktober Bilag 3: Politiken onsdag den 2. oktober Bilag 4: Ekstra Bladet onsdag den 8. oktober Bilag 5: Ekstra Bladet onsdag den 4. oktober Bilag 6: Ekstra Bladet den 2. oktober 2013, forside... 7 Bilag 7: Ekstra Bladet onsdag den 2. oktober 2013, side Bilag 8: Transskription af Ekstra Bladet interview... 9 Bilag 9: Transskription af Politiken interview Bilag 10: Resume Bilag 11: Abstract

2 Bilag 1: Politiken onsdag den 8. oktober

3 Bilag 2: Politiken onsdag den 4. oktober

4 Bilag 3: Politiken onsdag den 2. oktober

5 Bilag 4: Ekstra Bladet onsdag den 8. oktober

6 Bilag 5: Ekstra Bladet onsdag den 4. oktober

7 Bilag 6: Ekstra Bladet den 2. oktober 2013, forside 7

8 Bilag 7: Ekstra Bladet onsdag den 2. oktober 2013, side 20 8

9 Bilag 8: Transskription af Ekstra Bladet interview Det første, vi gerne vil høre dig om, er, hvilken betydning for dit arbejde, det har, at medierne bliver set som den fjerde statsmagt? Altså, den fjerde statsmagt er jo højtravende noget. Fordi politikere ønsker altid at bruge pressen, når pressen kan være positiv, medløbende og støttende. Når pressen bliver for undersøgende, når pressen bliver for aggressiv, så er vi nyfilende, så går vi efter personer, så går vi ikke efter salget, så er vi råddenskaben selv. Så det afhænger fuldstændig af situationen. Alt det der pjat med, at vi skulle være den fjerde statsmagt, har intet på sig. Prøv at se offentlighedsloven, der blev ændret for lidt tid siden. De prøver at mørklægge mere og mere. Undersøgende journalistik hader magthaverne. Så du mener, at I er styret af regeringen? Næ, det er vi ikke. Vi er styret af vores arbejdsgivere, og vi er styret af os selv. Vores arbejdsbetingelser bliver sværere og sværere, i og med at de mørklægger flere ting. De siger, at vi lever i et demokrati og et åbent samfund. Altså det der med aktindsigter det bliver sværere og sværere. Der er mørklægning af alt, hvad der foregår. For eksempel udvekslinger fra styrelser og departementer vil de helst ikke have, at man skal ind i og rode i. Derfor er der for eksempel er det inden for regeringsapparatet ansat en masse, hvad skal man kalde det, såkaldte spindoktorer, som de kalder det, altså embedsfolk. Systemet inden for det offentlige er, at hvis jeg ringer til et ministerium, skal de skrive ned, at jeg har ringet, og skrive det på en postliste og sørge for, at det går til det rette vedkommende, kontochefer og videre op. Hvis jeg ringer til en embedsmand, hvis man har nummeret på en embedsmand, så vil embedsmanden slå syv kors for sig og sige nej, nej, du skal tale med vores produktionsafsnit. Der er et fast system i alle ministerier, for alle skal kunne vaske hænder. Så derfor gør man det på den måde, at man har lavet større, hvad skal man kalde det, informationsafdelinger, som ikke har en kinamands chance for at vide, hvad der bliver spurgt om og svare på det. Så går der tid og tid og tid. Vi er nogen, som lever på dagbladet. Altså dagbladet har jo selvfølgelig også forandret sig meget de seneste mange år med nettet og så videre. Med nettet er billederne der jo også fra time til time. Noget af det er hurtighed og svar, men hvis du så begynder at grave dig ned i en sag, ja, hehe, det kan tage lang tid de skal svare inden for otte dage, og så skal de igen reagere, og du skal være meget omhyggelig, og du skal også passe på, hvis du spørger for bredt, så tager det tid, og det giver dig meget, meget god tid. Altså de gør alt for at forhindre den fjerde statsmagt i at agere, og så bliver de ændringer, der er sket i medieverdenen, hvor pengene ikke er så store, som de har været så er det begrænset, hvor mange medier, der i det hele taget har gravegrupper. Jeg er eksempelvis på Ekstra Bladet, men det sgu ikke alle, der sætte ressourcer af til det. Der er risiko for, at den fjerede statsmagt kommer til at smuldre. Føler du ikke, at I som journalister har ansvaret for at formidle, hvad der foregår oppe i systemet ud til borgerne? Jo, det vil vi gerne, men de lægger alle mulige hindringer i vejen for os. Altså vi kan jo ikke bare ringe bare ringe til en departementschef, selvom jeg har hans nummer, så knalder han røret på og 9

10 stiller mig om til en presseafdeling. De vil fandeme ikke udtale sig. Og ministeren hvis det er trivielle spørgsmål, så vil de heller ikke. Så gemmer de sig. Så skal man hanke dem op på Christiansborg, og så slår de korstegn for sig. Okay. Så det er meget svært at være journalist og den fjerde statsmagt? Det er blevet sværere. Meget sværere. Altså så længe, du er medløber, så er vi med. Men hvis det er sager, det gælder også oppositionen, jeg ved ikke, om I har fulgt med i 3GI med Lars Løkke og så videre han gør det bestemt heller ikke. Altså vi vil meget gerne fortælle, hvad der sker, men det er ikke alle, der har interesse i, at det, der sker, skal komme ud. Altså hvis I ikke kan fungere som den fjerde statsmagt, hvad ser du så jeres rolle værende som? Man skal passe på med det der udtryk den fjerde statsmagt. Vores rolle er jo, du skal regne med, at hele medieverdenen er jo delt op. Der er statsapparaturet, Danmark Radio, der får de der små 3,7 milliarder om året. De prøver jo at masse sig ind på mange af de områder, som aviserne dækkede og sådan nogle ting. Så er der TV2 altså hvis du abonnerer på noget, så får du også TV2, og det skal man abonnere på, og der er det en tvang at betale licens. Så er der de almindelige aviser. Der er to store bladkoncerner herhjemme: Politikens hus (Ekstra Bladet, Jyllandsposten og Politiken), så er den Berlingske koncern (Berlingske Tidende, BT, Weekend Avisen og forskellige stiftaviser og bla bla bla). Tidligere havde også Jyske Vestkysten, men det er de så røget fra. De er ejet af et selskab, så de er fuldstændig afhænge af, hvad ejerkredsen vil have. Ejerkredsen har forsøgt at sælge dem, men der er ingen, der vil betale det, de i sin tid gav for dem. Det vil sige, at de kommercielle bladhuse, som Ekstra Bladet er en del af, vi skal selvfølgelig tjene penge. Ellers kan jeg ikke få nogen løn, ellers kan min chefer ikke få nogen løn og så videre, så videre. Så vi prøver selvfølgelig at sælge de produkter, som folk gerne vil have, og plus give dem, hvad vi mener, de gerne vil have. Altså skærpe nysgerrigheden for, at nyhederne bliver slået op på nettet. Det er sådan den grove filosofi. Vi har en medieforsker, en, der hedder Stig Hjarvard, som siger, at der er en meget høj grad af identifikation og nærhed i nyheder, som gør, at folk kan relatere til nyhederne, når de læser dem, og det er vel også det, du i grove træk siger, at I stræber efter at gøre nyheder, så folk vil købe dem? Man skal også holde sig for øje, at når medieforskere forklarer, hvordan medierne er sammensat de der medieforskere har aldrig været ansat i medieverdenen. De er teoretikere. De har nogle meget flotte teorier omkring, hvordan medierne fungerer. De aner ikke en skid om, hvordan og hvorledes konjunkturen er. Det er private firmaer. Hvis der ikke er nogle penge, så har vi ikke råd til at have gravegrupper, så har vi ikke råd til at dit og datten. Altså de nedskæringer, der sker forskellige steder altså for eksempel Det Berlingske Hus har nedlagt deres gravegrupper, og nu forsøger de lidt igen med to/tre stykker. Altså det hele bliver udvisket. Det hele TV2 for eksempel startede en gravegruppe, som de så nedlagde. Nu prøver de så igen. Men det er også meget usikkert, fordi gravejournalistik tager tid. Der får du ikke linjer hele tiden, som du skal have på nettet og du skal have i de daglige aviser. De skal man også huske. Det forstår de kloge herrer på uddannelsen, medieforskere osv. ikke. Det har de aldrig sat sig ind. Det er rent teori. 10

11 Men hvilke nyheder mener du så, at folk gerne vil have? Ja, se det er jo et godt spørgsmål. Men det må du jo næsten vide. Vi kan se, at Ekstra Bladet er den mest populære netavis. Så det er jo den, folk mest læser. Det er, fordi de ved, at de får hurtige historier. De får mange hurtige historier; hurtige krimihistorier, hurtige sportshistorier, hurtige nyheder og kendte personer og så videre. Nu har jeg været ansat på Ekstra Bladet i 27 år, og jeg plejer at sige, at de får den gode Ekstra Bladsblanding. Altså noget, der ikke er så meget kød på? Der er kød på. Hvis I undersøger det grundigt, har vi meget mere kød på end de fleste andre aviser. Så der skulle I næsten prøve at lave nogle analyser af historiers indhold. Vi skriver bare i et lavere lichtstal. Altså du kan godt skrive nyheder med mange indskudte sætninger og meget andet, men hvis du kigger på, hvad der står i de sætninger, så er det dét samme. Noget af det nemmeste for en journalist er sådan set at skrive lange sætninger. Det svære er kunne skrive korte og præcise historier, som vækker folks interesse. Og det er det, vi gør. I prøver altså at komme bredt ud til hele befolkningen med jeres historier, eller hvad? Ja, selvfølgelig. Okay, men du snakker om, at de her nyheder, som I skriver, kommer bredt ud til folk. Men har du nogen idé om, at de kan påvirke befolkningens holdning til en given sag, når I skriver nyheder? Ja, det er jeg meget overbevist om. Nu kommer der jo Europaparlamentsvalg. Vi kan som regel flytte eller et bedre eksempel er folketingsvalg. Til folketingsvalg kan vi som regel flytte en tre/fire procent stemmer. Det ved medieforskere også. Så der bliver lagt meget mærke til os og vores overskifter. Det er sådan noget, som tabloidaviser i hele verdenen ved. Bild i Tyskland får hevet nogle stemmer. Et klassisk eksempel er også fra London. Hvor bevidste er I om, når I smider en nyhed på forsiden, at I kan rykke de stemmer? Ikke specielt. Det kommer fuldstændig an på, hvad hele valgkampen har gået på. Altså hvis det var klassisk, ville valgkampen handle om spillet mellem Helle og Lars Løkke. Lars Løkkes væremåde, hans omgang med andre folks penge, 3GI og så videre. Det har han ikke gjort særlig godt. Kommer det så frem på bekostning af noget andet noget mere politisk substans? Så skal jeg igen spørge, hvad politisk substans egentlig er? Det kan eksempelvis være et lovforslag, hvad de indføre og så videre. 11

12 Det har vi sandelig også med. I skal huske en ting: det er mennesker, der sidder og laver de ting. Der intet parti, der har flertal alene. For at man kan sammenarbejde, skal der helst være en kemi imellem folk. Så det betyder noget, hvordan folk har det intern med hinanden. Der er forskel på kommunal politik og Christiansborgpolitik. I kommunalpolitik forsøger man sådan at finde en løsning sammen. På Christiansborg skal de helst vise forskellen: de vil alle sammen til magten. Både rød og blå blok. Der bruger de alt for at komme til magten. De skal også have nogle ting igennem. Så er vi nødt til at lære hinanden at kende; kan du stole på ham og ham? Derfor er det vigtigt at kende kemien imellem folk. Hvis der er kemi imellem, kan de lave nogle forslag sammen, og måske er der for mange til at være med i forslaget. Hvis der ikke er kemi, som der eksempelvis ikke er mellem Enhedslisten og Bjarne Corydon, det har I vel fulgt en del med i? Det er jo dårlig kemi. Alle havde jo ventet med skatteforhandlingerne for to år siden, finansloven sidste år og så videre, at Enhedslisten skulle være med men det faldt jo i sidste øjeblik. Selvom de er meget, meget enige, groft sagt, så kan de ikke stole på hinanden. Så er substansen sgu underordnet. Hvis kemien ikke er i orden, så dur det ikke. Der er det et godt eksempel. Det bruger vi selvfølgelig meget af vores tid på i Ekstra Bladet. Der hænger det igen sammen med, at vi er en mediekoncern, hvor også Politiken og Jyllandsposten er, som har mere tørre nyheder. Selv de har rykket sig en del de seneste år. Se deres dækning af VKO og Dansk Folkepartis større indflydelse. Tænk nogle kvaler SF havde ved at sidde i regering. De kunne have været inde i mange forslag, men så kommer baglandet og svigt a egne idealer og så videre. Det påviser vi gerne. Vi påviser gerne, hvor de har svigtet. Betalingsringen for eksempel. Det var slet ikke regnet igennem, da de fortalte om den under valgkampen. Så regner vi det igennem, og bare det vi fandt frem til var jo håbløst. Men hvis I ikke havde gennemført de artikler om Betalingsringen, tror du så, den kunne være blevet gennemført alligevel? Altså det kan jeg jo ikke svare på. Men nogle skal jo starte, og der startede vi. Hvis der er ingen, der starter, og folk bare ser, at det står i regeringsgrundlaget, så sætter vi os pænt tilbage og sætter ikke spørgsmålstegn ved det. Det er vel et eksempel på, at I har været meget kritiske og været den her vagthund? Ja, vi er forhåbentligt aktive og kigger på det hele. Det er sådan lidt vores mission (den fjerde statsmagts rolle ordret, selvom han siger, det er noget revset noget). I starten prøvede jeg at forklare det her med den fjerde statsmagt. Der er mange, der snakker om den, men alle lukker af for den fjerde statsmagt. Lægger et mørk tæppe over den. Det er ikke enkelt. Der er jo de her nyhedskriterier, og hvad for nogle har det primære fokus, når I skriver artikler? Nu er jeg jo på Christiansborg. Der er jo som regel en dagsorden. Hele nettet har udviklet sig eksplosivt de seneste år. For ti år siden hvis vi havde en artikel på forsiden om dagen den kunne vi remse af i middagsradioavisen, i aftensradioavisen og tv-nyhederne om aftenen. Det er slut i dag. En historie i dag i en avis i en morgenavis... altså et politisk parti har det med at komme med et udspil til de tre gamle morgenaviser, altså Politiken, Jyllandsposten og Berlingske, og det gør de, fordi de mere eller mindre aftaler, at de kan få en forsidehistorie. De har også forsøgt med 12

13 os, men vi siger som regel, at vi ikke kan love nogle af komme på forsiden. De kan vi først finde ud af senere på aftenen. Vi lover aldrig forsiden ud. Derfor giver de aldrig sådan nogle ting til os. Hvis vi opsnapper noget, laver vi nyheder, og så er vi ligeglade med, om de har lovet de samme ting til andre. Det er vi røv ligeglade med. Men hele mediebilledet har jo ændret sig. Altså. Hvis der er en situation i Jyllandsposten. Bum. Så bliver de citeret i radioavisen, den kommer ud på alle netmedier og ud på TV2- og DRs nyheder. Hvis du er heldig, kan din historie holde til 10 tiden. Så skal der ske noget nyt. Hele mediebilledet har ændret sig totalt. Der skal hele tiden ske noget nyt på Ekstra Bladets website. Den skal helst skifte hvert kvarter. Max hver halve time. I gider jo ikke gå ind og kigge på den, hvis der bare står det samme hele tiden? I kører også meget det her breaking news? Det er fuldstændig latterligt, men ja, det gør man. Det er den amerikanske/engelske måde at køre nyheder på. Vi tilhører meget den armdofile(?) måde at lave nyheder på. Så har der sneget sig alle mange engelske ord ind. TV2 NEWS hed i gamle dage TV2 Nyhederne. Der har sneget sig engelske ord ind. Og det fuldstændig som kejserens nye klæder. Det betyder ikke en skid, men det lyder flot. Det skal lyde som om, at det har en vis form for troværdighed. Substans. Ser man i forhold til jeres ideelle rolle, mener du så, at det med den hurtige udskiftning af nyheder er en positiv eller negativ udvikling? Altså. Nu har jeg jo været i den her branche siden 1973, der startede jeg. Medieudviklingen har jo ændret sig utrolig meget, fra jeg startede. Det hele har ændret sig i dag. De fleste har jo iphone ller mobil, der kan tjekke nyheder i dag. Det hele fordrer meget hurtigere nyheder i dag. Spørgsmålet er så, om det er bedre. Det fordrer hele tiden nye vinkler. Så ser man selvfølgelig på medierne på, hvor mange der er derinde i forhold til diverse klip på hvilket tidspunkt. Der kan man se, at i tidsrummet fra 7-9 og fra 11:30-13:30 og igen fra lige omkring kl. 16:00, når folk skal hjem fra arbejde, og så kommer det igen sidst på aftenen ved 9-10 tiden, der stiger det igen meget kraftigt. Der skal helst være noget nyt, der fanger. Det betyder så, at vi hele tiden skal omstille os. Og så mange nyheder er der jo ikke i Danmark. Det skal man bare huske. Hvis man ser Båndsløjfen på TV2 NEWS: hold kæft en lang (kan ikke høre ordet (23:49)). Danmarks Radio og TV2 ændrer jo lidt på det altså. De kører jo så om morgenen med en morgenflade og så en eftermiddagsflade. De prøver så på en lidt anden og med en lidt bredere måde. Der er ikke nyheder til 24 timer. Det kan man også se, når man ser breaking news, hvor man tænker, om det virkelig er en breaking nyhed? Altså der er det store nyhedsbureau, der hedder Ritzaus Nyhedsbureau. I såkaldte gamle dage, for ti-femten år siden, når der kom en nyhed, ringede klokkerne, og nu bimler min telefon, og jeg kigger på den. De er nødt til ligesom os, at gøre nyheder til breaking news. Nogle af de nyheder, de kalder breaking news, er røv og nøgler. Det er, fordi konkurrencen er sådan. Man skal gerne have nyheden klar, ellers kommer der sgu ikke klik. Det er derfor, avisernes opslag falder. Og jeg vil skyde på, at inden for de næste ti år, at hvis der er et dagblad, der udkommer syv dage om ugen, er jeg meget tvivlende på. Fremtiden kommer der måske torsdag, fredag, lørdag og søndag og så resten kører på nettet. Det kan jeg forestille mig. Og aviser er måske lørdag og søndag. Selve den 13

14 trykte avis tror jeg desværre ikke på. Det skyldes jo, at folk har et andet forhold til medier, som de havde tidligere. Medieforskere slår jo korsets tegn for sig, at vi er alt for overfladiske i medieverdenen. Men det er konkurrencen vi får. Vi kan prøve at se på Politiken, Jyllands Posten. De laver sådan nogle abonnementer, så du får avisen fredag, lørdag og søndag. Og de første dage kan du ind på nettet og få adgang, så du ikke har selve avisen. Så du kun har avisen i weekenden, hvor du sådan set skulle have tid til at læse. Fordi den travle dansker har ikke tid til at læse. Og det betyder så at, når man hele tiden skal lave om, så er der mange ting der forsvinder. Hvor du kan tage din avis fra og se hvad fanden der stod på side 5 og sådan nogle ting. Det er politikere, embedsmænd, magthavere godt klar over. Derfor stiller de meget hellere op. Det er meget svært for os at få interviews for eksempel med Helle Thorning Schmidt. Det er jo meget sjovere for dem og stille sig op i Tv2 og snakker, fordi der kan de stort set få lov til at sige hvad fanden de vil. På Danmarks Radio. Hvis I følger Bag Borgen for eksempel, det elsker de jo at være med i, politikerne. Fordi det forestiller sig at skulle være lidt kritisk, men det er jo sådan et hvor de er dus og taler som om at de er gamle venner. Det er jo sådan noget. Den form for overfladiskhed. Det koster ikke særlig mange penge at lave. De er hurtige at lave for Tv2 og Danmarks Radio. De der Go Morgen, Go Middag, Go Aften-programmer, der vil de også gerne ind politikerne og tale, fordi det er forholdsvist ufarligt. De får ikke nogle særligt farlige spørgsmål. Hvis vi så spørger til: Jamen hvad med den konto, hvad med i lovede i jeres program sådan og sådan og sådan? Det gider de sgu ikke! Og der har du så hele sværmen af informationsfolk, altså spindoktorer og rådgivere, til at slå ring om. Nu skal I ikke misforstå det. Fordi tidligere der havde man jo i ministerierne ministersekretærer. De var sgu ligeså gode. Der er kommet mange flere medier til i dag. Selve aviserne falder, og så alle de elektroniske medier er kommet mere og mere til. Og det betyder så, at efterspørgslen bliver større og større, fordi der skal være noget nyt hele tiden. Og det er der ikke stof nok til, efter min overbevisning. Har ledelsen fra Ekstra Bladet nogle krav til jer når i skal skrive artikler? Hvordan de skal være udformet? Næh. Har i nogensinde besøgt en avis eller noget? Altså når man mødes om morgenen, så har man som regel et møde, diverse redaktioner. Hvad har vi? Hvad har vi af ideer? Og hvad kunne vi tænke os at lave? Og hvordan ser redaktøren på det, og hvordan ser journalisterne på det? Så snakker man sådan lidt frem og tilbage om hvordan og hvorledes. Så prøver man at gå i gang ud fra det. Så det ikke. Det der med at vi har en facitliste inden vi går i gang. Jeg har været 27 år på Ekstra Bladet og jeg har ikke rigtig oplevet det endnu. Men du har aldrig for eksempel fået at vide, at den artikel ikke kan sælge nok aviser, så den kan vi ikke bringe. Eller et eller andet? Der er så en forskel. Fordi altså de historier du præsenterer på forsiden. Altså vores forside skal jo helst have noget der appellerer til vores primære løsbladsavis. Så den skal jo helst kunne sælge noget. Når vi bringer den store historie på forsiden med de store overskrifter og billede. Det skal helst være den vi, eller ledelsen, mener er dagens salgbare historie. Men det er sådan noget man sidder og vurderer på fra ledelsens side. Det er sgu ikke noget vi får at vide. Der er mange mærkelige mekanismer i hvordan du sælger. Tidligere solgte for eksempel sport jo meget på Ekstra Bladet og BT. Det sælger ikke en skid i dag! Fordi det hele er kørt af på nettet. Tidligere kunne det jo sælge efter en landskamp. 14

15 Hvad er det så der sælger for jer, når I skriver artikler? Det er sgu meget svært at sige. Ja, det er sgu meget svært at sige. Da jeg startede på Ekstra Bladet havde vi, på selve papiravisen, et oplag på over oplag. Nu ligger vi på omkring på papiravisen. Så har vi så nettet, web-tv og mobilnyheder, som er blevet meget større. Så samlet set er vi i kontakt med langt flere mennesker i dag end dag vi havde et oplag på Kan du komme med et eksempel, måske, på en nyhed for nylig der har solgt rigtig mange aviser? Nej, det kan jeg sgu ikke. Jamen altså salget er rimelig stabilt. Kan I huske Lars Løkkes pressemøde den søndag der? Jeg tror vi solgte ekstra om mandagen. Og efter dagens forhold så er det godt. Det rykker ikke, også fordi mandag, tirsdag og onsdag er dårlige avisdage. Hvorfor? Folk køber bare ikke aviser som de gjorde tidligere. Tidligere der var det tirsdagen der var den dårlige, for om mandagen der var de store sportstillæg. Der kunne du sælge på sport. Det kan du ikke i dag. Det hele er kørt af i TV, på nettet og det hele. Følger i med i sport? Nicki Bille og Bendtner. De kunne sælge tidligere. Jeg var med på Sporten i 1992 til EM-finalen. Der solgte vi lige omkring oplag. Det er det højeste enkelttalssalg. Om lørdagen der på grund af EM-sejren. Der skal man bare huske at på det tidspunkt, i 1992, der var ingen 7-Eleven. De fleste butikker lukkede om lørdagen enten klokken 12 eller klokken 14, også i København. Der var ingen døgnkiosk, så skulle jeg ind på Hovedbanegården og enkelte stationer, for at få en avis. På det tidspunkt, der var folk jo bindegale for at få avisen, så de stod uden foran Ekstra Bladets Hus. Man stod og solgte. Der sluttede man med at trykke aviser klokken 9 om morgenen. Og så turde man ikke mere, for så var salgstiden for kort. Man kunne ikke komme ud med dem. Der kunne vi sælge. Da Peter Schmeichel startede i Manchester United. Der var jeg derovre. Der kan jeg huske at vi havde et ekstrasalg på Det samme med Brian Laudrup da han startede i Glasgow Rangers. Den gav også en I dag er det bare , hvis du er heldig! Det meste bliver sendt ud på nettet, og bliver taget om morgenen netaviser, Tv2 News, Danmarks Radio. Det er derfor jeg siger, at hvis du er heldig så vil din historie holde i mediebilledet til ved 10-tiden, for eksempel, hvis du har den i avisen. Så er der noget nyt der skal på. Så derfor er du nød til at omstille dig hele tiden og finde nogle vinkler. Kan I huske i går, da Kristian Thulesen-Dahl og Dansk Folkeparti meddelte at de inviterede til 1. Maj-møde over i Give. På det tidspunkt, ved Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen-Dahl godt, at partifællerne i Give har kontaktet dem og sagt at de har aflyst det. Men det er der jo ikke andre der ved. Så de sørger for, at tale med Tv2 News. For hold da kæft, nu skal i høre her, og samtidig giver de den til Ritzau. Dansk Folkepartis presseafdeling, It-folk og så videre de er knald dygtige. Så kommer den ud. Og så går vi jo i gang med at tjekke: Hvad fanden er det for noget? Og så er der selvfølgelig nogle der fortæller: Nej nej nej, vi havde jo ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften. Og der meddelte vi at den gik ikke. Vi har aflyst. Og det vidste Dansk Folkeparti godt, men de ville jo gerne have os ud, for at lave rav i den. Fordi ugen forinden, inden påske, der lave Socialdemokraterne den der store kampagne mod Dansk Folkeparti med alle deres løfter der kostede de der 155 milliarder. Jeg tror det var Jyllands Posten de havde givet den til. Og der hopper alle jo på. Og så er det jo et scoop for Dansk Folkeparti, at de kan gå ud og præsentere, efter at Socialdemokraterne meddeler at nu er ved siden af Venstre, så er Dansk Folkeparti også??? (37:42). Er der en partiforening i Midtjylland, i Give, der har inviteret Kristian 15

16 Thulesen-Dahl til 1. Maj. Det skal da udnyttes. Og publikum til Dansk Folkeparti. Men der ser i jo også hvordan både partier og mediefolkene omkring for eksempel Dansk Folkeparti er dygtige til at få organiseret. Fordi det er en nyhed. Tv2 News og Ritzau tjekker jo ikke partifællerne, om hvad fanden er det for noget. Hvorfor gør de ikke det? De er pisse bange for at blive brændt. Så det kommer bare ud. Havde det været for år siden, der var der jo ikke alt det der. Så havde de også jo henvendt sig til partiforeninger, for at få en kommentar inden de havde breaket. De virker bare sådan meget ukritiske? At man bare tager det første og det bedste, bare for at sælge? Jamen det er det jeg prøver at fortælle jer noget om. Det er noget af mediebilledet i dag, skabt af Tv2 News. Der er ikke nyheder på Tv2 News 24 timer i døgnet. Det er der ikke. Så derfor, hvor man tidligere tjekkede historierne, opsøgte, så man ikke kun havde envejskilder. De sprøjter ud i dag, hvad der ikke gjorde tidligere. Det er det i skal se. Mediebilledet har ændret sig totalt. Vi bruger det selvfølgelig også på nettet. Og hvis i lægger mærke til, så står der opdateres, når man starter med en ny historie. Opdateres. Og så ud. Og så opdateres. Det er sådan, nogle af de der gode, smarte tricks der er. Det er bare det første og det bedste, som bare bliver implementeret i nyhederne og så bare ud? Jo jo, men alle ved det jo. Alle er på den. Så er det bare med at komme ud over stepperne. Men det er vel også en afspejling af, at befolkningen de ikke er så kritiske når de sidder og læser en artikel. At de bare tænker: Helt sikkert! Altså forstå mig ret. Jamen altså som jeg sagde. Jeg startede som elev i 73, så jeg synes jo det er en lidt beskæmmende udvikling. Jeg kan også godt se charmen ved det. Det var måske kedeligt og trist tidligere. Men der havde du jo altså ikke sådan nogle envejskilder, enkildes historie. Det har du meget på nettet. Det har du meget på Tv2 News, på Danmarks Radio. Dr2 holder en helt anden morgenflade. Men de skal også sørge for at tingene er der. Og Tv2 News er frygtelige til det. Fordi altså der var slet ingen historie i det med Kristian Thulesen-Dahl., hvis man skærer 100 procent ind til benet, så var der slet ikke en historie i det. Og det blev en kæmpe historie! Så kan vi tage den der med 1. maj, hvor de vil komme ud i Fælledparken og generer Helle Thorning-Schmidt. Det havde vi i avisen en mandags. Der var ikke en kæft der tog anstød af det. Så lige pludselig så vågner de andre så, i løbet af tirsdag og onsdag. Og så begynder det at køre. Så finder vi ud af: Når for helvede! Der er sgu lagt noget. Der kan blive lagt noget der. Og så prøver alle jo, som om at det er fuldstændig deres egen historie. Det samme er, hvis I hører radioavisen, Tv-Avisen. Hvis Politiken, Jyllands Posten har haft en historie, hvor de interviewer nogle bestemte folk. Klokken 7, hvis I hører radioavis klokken 7, der citerer man som regel i avisen. Fra klokken 8 og frem der, så forsøger man at ringe de samme folk op, for at få dem til at gentage, hvad de har sagt til avisen, hvis I har lagt mærke til det. Er det journalistik fra Danmarks Radios side? Det kører efter en, efter min opfattelse, pærevælling. Så kan du sige, hvor meget statsmagt er der over det? 16

17 Ja, præcis. Det er også bare vores mening. Det er sådan det vi tænker over. Det vi sådan flere gange har stillet spørgsmålstegn ved. Om der måske er så meget statsmagt over det mere i forhold til hvad idealet egentlig er og den oprindelige funktion? Jamen altså, jeg mener desværre at, jeg bliver opfattet som gammeldags i den sag. Men jeg mener jo, altså jeg laver jo selv de historier. Men jeg mener, at det er blevet for hurtigt. Folk tænker ikke rigtigt over det, og sådan noget. Og derfor, når I nu skal følge her de næste par uger op til Europaparlamentsvalget, hvordan de står og råber øv!, bøv!, buh! af hinanden. Og som I jo har sat jer ind i Patentdomstolen. Hvor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt jo har fortalt, at det skal i stemme i mod alle sammen. Jeg ved ikke om I så forleden aften, der blev han jo interviewet i TV. Om han så kunne give eksempler. Han hakkede og stampede. Han anede ikke en skid om det, for at sige det lige ud. Det samme med dagpengene og børnepengene til udlevering. Det kommer også op. Men problemet ligger jo ikke i, at de får det. Problemet ligger jo i at mange firmaer entrerer med det. Og giver lavere løn. Og siger: I får så og så meget, for så kan I både få dagpenge, børnepenge og sygepenge og bla bla bla. Det er sådan nogle historier vi tager op flere gange. Andre det gør de jo ikke. Altså vi skal også til at runde af, men vi har også lidt et mere afsluttende spørgsmål. Hvordan du sådan opfatter Ekstra Bladets rolle i demokratiet? Hvis det er noget i gør jer nogle overvejelser omkring? Det gør vi meget. Hvordan? Jamen altså. Vi bliver jo beskyldt for at kun vælge efter personen end bolden. Hvis vi siger vores chefredaktør, Poul Madsen, han stiller jo gerne op til alt. Og de prøver at give ham tæsk uanset hvad han laver. For eksempel gidslerne Søren og Eddy. Da de havde været gemt bort dernede i dage, der var ikke en kæft der havde reageret på det. Så familien henvender sig til os: Hvad kan vi (Ekstrabladet) gøre noget? Så starter man med at sige, at nu skal vi hjælpe. Så sker der som der sker, og lige pludselig så er der mange der er interesseret. Og det skal man bare huske på. Denne verden er ikke så køn. Så der er mange der også gerne ser en mulighed for at tjene lidt penge på det. Så prøver man alle mulige ting. Så det der starter med at støtte. Det bliver så gjort, at Ekstrabladet gjorde det af kommercielle grunde. Det vil sige, jeg har aldrig oplevet Poul Madsen så, groft sagt, rystet, chokeret. Selv fra de folk der henvendte sig, da de fortalte om hvor kommercielle vi havde været. Han stiller jo for eksempel op på Ekstrabladets Web-Tv. Et par på Madsen som han kalder det, hvor forskellige kan komme ind og svine ham til. Folk har jo ligesom de har med Pia Kjærsgaard. En eller anden forestilling om, hvordan Pia Kjærsgaard er og de har en forestilling om hvordan Poul Madsen er. Så nogen gider overhovedet ikke at høre på ham, som de ikke gad at høre på Pia Kjærsgaard. Og når de så møder, enten Pia Kjærsgaard eller Poul Madsen, så får de jo et helt andet indtryk af dem. De har bare dannet sig nogle billeder af dem på forhånd. Hvordan de er og hvordan de reagerer. De er ondskaben selv for nogen, og guder for andre. Så det er meget svært at se på. 17

18 Når du for eksempel snakker om den der gidselsag. Hvordan kan det så være, at der så kommer her senere, den der Jeppe Nybroe-sag. Hvorfor dækker I ikke den før han var fri? Jamen hvis i fulgte med. Hvor lang tid var det han var gidsel? En måned eller sådan noget. Der var familien i gang allerede fra start. Men forskellen er jo, at det var jo med Søren og Eddy, deres fagforeninger de gik jo ikke ind i noget som helst. Deres skibsredder gik jo ikke ind i noget som helst. Og selv deres rederi, rederiforeningen bakkede op om Ekstrabladet. Det var godt at man tog fat i de glemte personer. I Jeppe Nybroe-sagen der har man jo lært af Søren og Eddy. Også dem der skulle forhandle, skaffe penge. De var jo hurtigt på mærkerne. Og Udenrigsministeriet har jo virkelig lært af det her. Fordi de prøvede fuldstændig at vaske hænder og give Ekstrabladet og Tv2 skylden. Men fordi det så foregår dernede i Mellemøsten, hvor du er vant til at have, groft sagt, de kidnapninger. Hvis I lige har set fire franske journalister der er kommet ud af Syrien. Altså det kører på en helt anden måde. Og det ved man. Har meget bedre begreb om. Hvor man nede i Somalia frygter, at der kan sidde nogle pirater. Sådan nogle unge mennesker der er høje på kat og hvad fanden de ellers er på. Du kan slet ikke trænge ind til dem og tale med dem. Der er de andre mere, groft sagt, lettere. De er rene forbrydere. De er rene penge. Man vidste jo at der var en??? med Jeppe Nybroe. Så det tror jeg sgu ikke. Selvom det selvfølgelig var en mediemand, så stod medierne sammen og slog ring om sig. Super! Hvornår skal I aflevere? Vi skal aflever den 2. Juni. Så vi har lige noget tid til at skrive. Men der er så også nogle eksaminer og sådan lidt forskelligt. Der er MASSER at lave! Går I på noget medieuddannelse? Eller hvad går I på? Det er egentlig bare samfundsvidenskab. Og så kan man selv vælge hvad man.. 18

19 Bilag 9: Transskription af Politiken interview Skal vi ikke starte med det første spørgsmål? Det er jo: Hvad har det af betydning for dit arbejde, at medierne bliver set som den 4. statsmagt? Ja, og det er jo sådan set et udmærket spørgsmål, men det er også et spørgsmål, som i kunne have stillet for år siden, så derfor bliver det sådan et relativt kort svar. Øh, jeg har altid tænkt meget over, hvad jeg skriver og prøver at være mig det her ansvar bevidst. Om at vi har et større ansvar, til dels for hvilke sager, der bliver taget op politisk, men også hvordan almindelige mennesker ser på de sager, ikke? Øh, og så prøver jeg altid, at få begge synspunkter med. Ikke altid måske afvejet 50/50, men i hvert fald få begge synspunkter med og at prioritere væsentligheden. Det mener jeg faktisk også gælder for langt de fleste af mine kollegaer, at de i hvert fald er bevidste om ansvaret og sørger for at få begge synspunkter med. Det kan så blive skrevet mere eller mindre, øh, vægtet, og det kommer fuldstændig an på, hvad det er for en type af artikel og hvad det er for en type journalist. Men jeg tænker at det måske også er meget fair og meget centralt, at man har begge synspunkter med? Helt klar, men altså det er jo det, men altså det er jo et led i at være den 4. statsmagt, at skulle have det. Og så i det hele taget, bare et eksempel på, at man tænker over, om er den her historie nu så væsentlig, om den, hvad skal man sige, har en samfundsmæssig betydning, som gør at man kan skrive den. Selvfølgelig er det ikke alle historier, der måske har en kæmpe samfundsmæssig betydning, men så har det nogle andre ting. Dem kan vi komme ind på senere. Yes, det var bare det.. Eller bare det, haha. Øh, så har vi jo vores andet spørgsmål, og det er, i hvilken grad, du tror at medierne er i stand til at påvirke befolkningens holdninger til en given sag og er det noget i tænker over, når I skriver artikler? Altså i skriver også, hvordan kommer det til udtryk i jeres nyheder. Øh, ja altså det gør det jo, fordi vi er jo mennesker også, og Politiken har jo en holdning, det kan vi også komme tilbage til i spørgsmål 6. Politiken har jo et formål, som ikke er så specifikt defineret, men som man godt kan sige er at være, hvad skal vi sige, den lille mands eller den lille mands/kvindes, det lille dyrs, talerør. Altså den svage parts talerør. Så det er det, øh, der tænker vi selvfølgelig over, at vi bliver jo også selv forargede, eller vi hører fra nogle kilder, at de er forargede over det her, og så tager vi det op, og så spørg vi de ansvarlige. Man kan jo se, øh jo altså ja, hvordan kommer det til udtryk, jo altså det gør det vel, hvis jeg nu tager den her frem fra i går, jeg har også avisen med fra i dag. Torsdag d. 24. april. Hovedhistorien er Børn bliver skræmt på nettet, øh, og der tror jeg simpelthen, nu har jeg ikke snakket med Frank eller Kirsten om det her, fordi jeg var der ikke, men de har jo så tænkt, at der er en undersøgelse, og der er mange der har oplevet, at være blevet kontaktet af voksne, som de ikke kender. Der har vi jo så, der er det jo helt klart børn, der er den svage part. Det er faktisk, men kan næsten sige, at det er næsten for klassisk. Fordi den er jo helt oplagt. Det er også sådan meget tydeligt, at I er på deres side og skriver deres historie.. 19

20 Ja, og der kan man sige, at den er jo også nem, fordi at hvis vi tog den anden side, så ville vi nok komme i pressenævnet. Men altså, det er så det, hvad skal vi sige, et klassisk eksempel, et næsten klicheagtigt eksempel, altså at børn bliver bange, fordi at der er voksne, der kontakter dem, og beder dem om at strippe eller sådan noget ikke, og altså der tager vi den, og altså der synes jeg egentlig det er meget godt, at vi går ind og giver dem råd, giver så forældrene råd til, en eksperts råd: Forældrene må tale net adfærd med børn. Hvor vi har det handlingsanvisende, det kommer vi så også tilbage til, at det er faktisk en ting som aviserne er blevet bedre til. Så er der den nedenunder, som også er en lidt klassisk Politiken historie, fordi den tror jeg ikke rigtig kunne have været på forsiden af Berlingske eller Jyllands-Posten eller Børsen, fordi der tager vi simpelthen kapitalismen, der bliver kritiseret helt vildt meget i USA, og bliver, altså sådan nogen bøger om kapitalismekritik og det er jo helt usædvanligt i USA, de er på bestseller listen, de er nummer et på bestsellerlisten og det er en ret sjov tendens, som vi så tager op. Og det er jo også i forhold til en given sag, det er jo faktisk for at sætte spørgsmålstegn ved, han gør det ikke direkte, men et eller andet sted er det for at sætte spørgsmålstegn ved vækstdagsordenen, som kører meget herhjemme. Den er blevet alt om sig gribende, det ved jeg også at Preben Wilhjelm, som jeg ikke ved om i har læst? Han hat stillet sådan nogle spørgsmål, han er en gammel ræv og rotte og tidligere politikker og professor og hvad fanden det er, om hvorfor journalister aldrig sætter spørgsmålstegn ved den her vækstdagsorden. Det mener jeg faktisk, at der er her. Det er igen lidt sådan, at den lille mands synspunkt eller tage det modsatte synspunkt, men er det nu også sådan rigtig godt? Jamen jeg tænker også, i forhold til den anden nyhed, så er det vel også lidt taktisk, fordi I godt ved, at det er sådan noget, som folk de gerne vil læse, i og med I tager deres parti.. Altså den her? Ja men, åh ja, men det kan du sige. Jeg tror det er mere taktisk i forhold til, altså at vi sætter den på forsiden fordi, at det er så markant, at næsten halvdelen.. Så det er meget radikalt, og det er derfor at det står der? Ja, halvdelen af de 2000 børn svarer, at de har oplevet noget, som de ikke bryder sig om. Ved er det der står? Hver syvende har oplevet at blive kontaktet af en voksen. Det er ret høje tal, ikke? Så det er i virkeligheden, altså selvfølgelig er det taktisk i forhold til at man, og der mener jeg, men det kan vi komme tilbage til.. jeg mener faktisk at væsentligheden er blevet et mere væsentligt nyhedskriterium i de sidste år. Nå, det var, var det ikke sådan nogenlunde? Så kommer vi meget let og elegant videre til det næste, ikke? Nyhedskriterierne. Nyhedskriterierne, som vi også har taget et link til og så altså, hvad for nogle af de her kriterier er primært i fokus hos jer, når I skriver artikler? Der mener jeg helt klart, at den her forside den viser, nu er det også en rigtig god forside, altså det er langt fra altid, at vi har det så godt. Men der synes jeg simpelthen, at de er helt vildt væsentlige og begge to er valgt på væsentlighed. Så det er væsentlighed, der er det primære fokus? 20

21 Ja, det er det. Det er det simpelthen. Men nogle gang, så er det da også.. Altså nogle gange, så bliver det aktualitet f.eks. Øh, hvis vi siger i dag skal der være, altså det skal der ikke, men i dag skal der være et møde i Socialdemokratiet om den kommende politik. Og så fordi, at der er ballade. Men hvis vi nu så siger, det er en hypotetisk situation. Hvis vi nu siger, at der ville garanteret ikke blive ændret på den politik, men fordi at der er den ballade, så ville man sætte det på forsiden. Så har du en aktualitets ting. Det kunne også godt ske, især med politiske historier. Men jeg mener simpelthen, at væsentlighed den er meget stærk, og den er blevet stærkere de sidste år. Nu har jeg jo selv kun været journalist i 20 år, men i hvert fald siden jeg startede, har den været det. Og så en ting der ikke står der, det er fascination. Det kan godt være, at den kunne komme til.. Er det ikke lidt det samme som sensation? Nej, nej, nej det er det ikke. Ikke nødvendigvis, fordi at det kan lige så godt være, at til i morgen skriver jeg en historie, om at der er kommet komodovaraner til Vestfyn, sådan en lille bitte zoologisk have eller terrarium som det hedder. De har fået sådan nogle komodovaraner fra Indonesien, fordi at de skal hjælpe med at få dem til at avle og opdrage i fangenskab, ikke? Det er jo fascination. Det er også væsentlighed, fordi de er truede dyr. Kan ikke reddes i naturen, derfor skal de ind i zoologisk have. Men det er dæleme også, altså det er væsentligt mere fascination, end hvis det bare var et lille insekt eller sådan noget. Jeg tænker også, at det også bliver sådan noget med at spille på folks følelser eller ikke spille på dem, men sådan henvende sig til dem? Ja ja altså, men man kan sige, at fascination er jo en meget stor drivkraft for meget af videns stoffet, især på nettet faktisk. Hvor sådan nogle rum ting, rum historier, altså bliver læst helt vildt meget. Det er jo sådan set væsentlighed, men virkelig også meget fascination, ikke. Fordi det er tit sådan noget med at, måske er der vand på Mars, og så er der måske liv og måske tager vi til Mars i 2025 og sådan noget. Det er sådan noget måske. Meget hypotetisk. Ja, men alligevel er det enormt fascinerende, fordi det der med rum og det har sådan noget.. Så jeg mener klart at vi har væsentlighed stærkest, men fascination har vi opprioriteret og det tror jeg i virkeligheden handler meget om konkurrence fra netmedier. Også vores eget netmedie, Politiken.dk, kører meget med fascination. Men det er også det, som vi snakkede med ham der journalisten fra i går om. Han sagde: Folk de har travlt, så de skal have noget som fanger dem. Og der er fascination en god ting. Ja, fordi du kan ikke rigtig putte det ind under nogle af dem her faktisk. Altså nogle gange, så kan det godt være identifikation, ikke? Nogle gange kan det være sensation og nogle gange kan det være væsentlighed. Men fascination er helt klart et nyhedskriterium, det vil jeg mene. Og så 4 eren.. Om jeg har kunnet mærke ændringer i kriterieprioriteringen? Altså lidt.. Øhm.. Som sagt, væsentlighed er blevet væsentligere. 21

22 Fascination er blevet mere væsentlig. Øh ja, konflikt, nærhed.. Jeg synes i virkeligheden, at alle på en eller anden måde, at de alle sammen er blevet, virker det som om, at man måske prioriterer.. Måske er det fordi, at man nu gerne skal have flere af de her opfyldt, end man skulle før. Hvor det måske var nok med en eller to af dem før, så skal man måske have.. Hvor du har en væsentlighed i den her børnehistorie, ikke? Du har også en aktualitet, fordi det er en ny undersøgelse og identifikation, helt klart, fordi at der er jo mange af os, som har børn, ikke? Jeg har selv. Sensation? Ja, det er det vel næsten, at der er så mange, der bliver generet af voksne på nettet. Konflikt? Jah, det kan du sige måske, men nærhed er det i hvert fald, ikke? Jo i høj grad. Det kan man jo så sige, at det er alle kriterier eller? Ja og altså, det er jo i virkeligheden også, det er jo derfor, at det er sådan en god historie. Når den opfylder alle kriterierne, så er det jo næsten sikkert en forside. Men så er det også netop derfor at den er kommet på forsiden, fordi den opfylder alle kriterierne? Ja. Det er i høj grad også derfor, ikke? Ja, den kunne godt måske være kommet på forsiden med kun to eller tre, men så skulle den være meget stærk på dem, ikke? Men den er rigtig svær at slå af. Jeg tror næsten, jeg var der ikke onsdag, men jeg tror at de ikke har været i tvivl og helt enige omkring lederbordet. Normalt så sidder de jo og diskutere meget lederne, om hvad der skal på forsiden, ikke? Men.. Men ved du, altså hvordan foregår de diskussioner? Ja altså, det er meget sådan altså ja.. Så taler de forskellige redaktører, altså det her er indenrigsredaktøren, der har haft den her, ikke? Så har han fortalt, fortæller han om den og så siger han bla, bla, bla og så siger: åh, det er sgu da en god historie, siger Udenlandsredaktøren eller sådan noget eller også så siger han: Arh, jeg har Ukraine og det skal på forsiden igen. Og så er der en eller anden, der så siger: Ej vi har haft Ukraine 4 gange i den her uge på forsiden eller sådan noget. Det er jo også på forsiden i dag jo. Og så snakker de frem og tilbage, om man ikke kunne gøre den bedre ved at gøre sådan og sådan. Det er typisk klokken 1 mødet man har. Og så ender det med, at chefredaktøren, altså den journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane, skal skære igennem og siger: Vi gør sådan her! Men det er ikke altid, at hun behøver at skære igennem, fordi der er tit enighed, ikke? Og så danner man sig garanteret et meget klart billede af hvad der skal på forsiden? Ja, hvis der.. Altså det her, der tror jeg, at der har været en luksus situation her, for den her er så god. Den der kapitalismen kritikere har Kulturredaktøren, det er ham selv, der har skrevet den. Rune Lykkeberg, han har sikkert talt godt for den. Jeg ved ikke rigtig hvad der er ellers med.. Hvad hedder han, ham der har skrevet den? Hvad hedder han? Rune Lykkeberg.. 22

23 Er det ikke ham, der er forfatter? Jo, det er han også. Men altså, der er jo mange af os, der skriver bøger ind i mellem. Jeg ved ikke rigtig, hvad der kunne.. Der er måske egentlig ikke så mange historier, der ellers kunne komme på forsiden. Så det har nok været rimelig klart. Men det kan være, at der er nogle, der er blevet udsat til fredagen, ikke? Det ved jeg ikke, men de sidder bare og diskutere frem og tilbage, og så er det, at det er hende, der har det sidste ord. Tænker i nogle gange over, ikke at have for mange gode historier i samme avis og altså sådan deler det ud? Ja, så de især, når man nærmer sig weekenden, ikke? Hvis man har stået her, så siger vi: Ej de her, de er rigtig gode og de skal ud nu. Så den der, den må vi gemme til mandag eller til lørdag, ikke? Der er jo ikke så mange på arbejde lørdag og søndag. Det vil sige, at fredagen er faktisk en svær dag. Altså fredag, i dag der sidder vi og skal lave tre aviser, ikke? Søndagsavisen har selvfølgelig været, det er jo flagskibet, så den har jo sådan været i gang hele ugen. Så der sidder en søndagsredaktør og arbejder med den, ikke? Men tit, lørdag og mandag, der kan godt mangle ting på forsiden, fordi man skal lave.. Vil det sige, at man bruger en hel uge på at forme forsiden eller nyhederne til søndag? Nej, altså primært P.S. Han sidder primært og har P.S., men så skal han ved hver P.S., så skal han se, er der nogle af mine P.S.-historier, altså det er ligesom magasinet, der har en forside nyheds vinkel? Og det skal han tænke i. Han skal simpelthen komme med et bud på mindst en, ikke? Så derfor er det tit meget svært at komme på forsiden om søndagen. Fordi der er mange, som sådan har skrevet til P.S. i løbet af ugen, og han har siddet og kælet lidt med de historier og fået folk til at gøre lidt mere ud af det. Men der i mod, så kan det tit være, at der trækker så mange tænder ud der i løbet af fredagen, så det er faktisk svært at få folk til at lave forsider lørdag og mandag. Og der er jo ikke nogen, der er jo næsten ikke nogen, på arbejde om søndagen. Hvis man ikke har forberedt, sådan en mandagshistorie, og står man der søndag på vagt, ikke? Så er der en redaktør og en weekendvagt og en praktikant eller to praktikanter. Så det må være lidt svært at samle noget op. I gamle dage, altså bare for år siden, så kunne man sagtens sige: Vi har ikke rigtig noget til forsiden om mandagen. Så hvis man kom til vagt, der om søndagen, så blev man nødt til: Har du ikke et eller andet, vi kan finde frem? Så måtte man bare skrive noget? Nej nej, sådan var det selvfølgelig ikke.. Men der fik man folk ind eller man ringe måske og vidste at ham der, han havde sgu da noget til tirsdag, kan han ikke lige rykke det frem eller sådan noget? Det var slet ikke så planlagt, som det er nu. Det er meget mere professionaliseret. Hvorfor er det gået sådan? Jamen det var fordi at.. Måske er samfundet generelt blevet professionaliseret, ikke? Og så konkurrencen.. Jeg tror også at konkurrencen er stærkere, ikke? Og netmedierne og sådan nogle 23

24 ting der. Så man er blevet mere bevidst om, at man måske ikke bare kan stampe noget op eller der er flere om buddet.. Man er vel også nødt til at præstere næsten hver dag, for at man skal kunne følge med i konkurrencen? Ja. Ja, altså du mener som avis eller som medie? Ja. Jo og det er jo også det der med, at den her, den gik jo direkte i radioavisen, ikke? Og var også til alle Tv-nyhederne. Hørte jeg, jeg var der ikke selv. Jeg var på Fyn i går. Men det er jo også, og så bliver vi jo kun citeret i de første radioaviser, ikke? Og så ryger det af.. Men alligevel så er der noget med, så hører folk det der: Skriver Politiken, og så er tanken: Nå, men så vil de sikkert gerne gå ind på vores net eller betale for en avis. Men så er det vel også en meget stor succes for jer, at I har lavet en nyhed, som går i det elektroniske? Ja, man kan sige, at man vender sig mere eller mindre til det. Men det er et succeskriterium, det er det helt klart. Men det er også et succeskriterium at være the talk of the town, men det er ikke så tit, at vi er det. Altså at det er noget, som almindelige mennesker snakker om. Du ved, måske når de afleverer børn i skolen eller sådan noget, ikke? Altså så du det og sådan noget der.. Altså da jeg afleverede, jeg kørte min dreng i skole i går. Der var der en far der sagde: Hvad, var det jer der havde den historie, som jeg hørte i radioen? De sagde, det skriver Politiken. Det er også virkelig, fordi vi kan godt blive udskældt for at være lidt elitære, og alle sådan nogle system-historier, som vi havde, hvor det handler meget om systemet, som folk ikke rigtig gider, at snakke om. Og det her, det skal jeg love for, det virker som om, at det var virkelig noget, som de skulle forholde sig til. Altså min 10-årige eller 12-årige eller hvad det nu er, ikke? Altså, det var en af de andre fædre. Jeg har en på 9, som også har en på 12, som er fuldstændig samme alder som dem der, ikke? Jeg skal da lige få spurgt, hvad hun nu hed, om hun også har oplevet det og sådan noget, ikke? Altså, det er også et kriterium, at folk simpelthen snakker om det og deler det på nettet. Altså går på Facebook eller kommentere det eller sådan nogle ting der. Så på den måde er kriterierne for succes også blevet meget mere komplicerede. Altså hvor det for 20 år siden eller 15 år siden, der kunne du ikke måle andet end at du måske lige gik ned om hjørnet, og folk snakkede om dem. Og det var bare din egen omgangskreds, ikke? Nu kan du måle meget mere nu. Er det ude på facebook, så har det sit eget liv. Nå, lige mere på det der 4. Der er måske også en anden ændring i de der kriterier. Måske skrives der lidt for ofte Christiansborg-mellemregninger, som vi kalder det. Altså noget med: Vi har en sag, der er vigtig. Mette Frederiksen, hun skal overtage, ikke? Og i går, da den kom, det der Børsen interview, der var det selvfølgelig vigtigt, fordi det var så markant, det hun sagde. Og de næste par dage vil i formentlig se en masse mellemregninger, hvor der faktisk ikke rigtig sker noget, men så er det måske sådan nogle, hvad ved jeg, lokalformænd, der siger at Mette Frederiksen vil være bedre end Helle Thorning, og så er der måske det og det. Men det skrumper ikke rigtig. Men det er bare fordi at vores politisk journalister er politiske dyr og vil bare have de her historier i avisen og Christiansborg bliver sådan en, ja hvad skal vi sige? Et samfund, et mini samfund, hvor at man snakker helt vildt meget om det her, Mette Frederiksen og Helle Thorning. Og så sker der det, at så vil de have, så synes de, at de bliver nødt til at have et eller andet om det. Og så kommer der måske flere af sådan nogle mellemregninger, hvor der ikke reelt er sket noget, men hvor man ligesom holder gryden i kog, ikke? På simreblus. Om at øh, fordi at det er jo rigtig 24