Skoledata 2009 Fredensborg Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoledata 2009 Fredensborg Kommune"

Transkript

1 Skoledata 2009 Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR

2 2

3 Indhold Indledning... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Skolernes IT... 9 Elevfravær... 9 Undervisning og pædagogisk personale Undervisning med linjefagsuddannede lærere Sygefravær Elevernes udbytte af undervisningen Overgang til ungdomsuddannelse Resultat af afgangsprøverne Undervisningseffekten Nationale test Læsetest

4 Indledning Denne rapport er en opsamling af tal og data om skolerne i Fredensborg Kommune for skoleåret Fredensborg Kommune har søgt om og fået dispensation for at udarbejde kvalitetsrapport i 2009 ifølge Udfordringsretten. Denne rapport er derfor ikke en kvalitetsrapport, men en opsamling af hårde data fra skolerne for skoleåret I strukturering af stoffet er benyttet samme opdeling som i kvalitetsrapporten, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger. 4

5 Rammebetingelser Skolestruktur Baggrund: Der er 11 folkeskoler i kommunen, en kommunal specialskole og Ullerødskolen, for børn med gennemgribende kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen når det findes relevant. Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor, Asminderød Skole har 2-3 spor og de øvrige skoler har 1-2 spor. Karlebo Skole ligger i landområdet og har et enkelt spor fra klasse. Fredensborg Bysamfund: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk Bysamfund: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå Bysamfund: Karlebo Skole (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ) Kokkedal Bysamfund: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL) Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver har en specialklasserække. Kommunens læseklasser og modtagehold er samlet på Baunebjergskolen. 7 skoler har Skolefritidsordning (SFO) på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud i hele kommunen. Skolestørrelse og elevtal* UL I alt Klassetrin Antal normalklasser Andre klasser Elever i normalklasser Elever i norm.kl. 07/ Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 Klassekvotient norm.kl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0 Elever i spec. Kl., læsekl. og specialskole Elever i alt Skolens elever i SFO/fritidshjem** *Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts

6 ** Procentdel af skolens elever i klasse, der går i SFO eller fritidshjem. Status Klassekvotienten i normalklasser for hele kommunen ligger ifølge skolernes indberetning pr. 30. marts på gennemsnitlig 21,1, 0,1% højere end i 07/08. Til sammenligning er klassekvotienten for hele landet på 20,3, mens den for sammenligningskommunerne 1 er på 20,8. I region Hovedstaden er klassekvotienten højere, nemlig 21,2 2. Som det fremgår af tabellen ovenfor er der stor variation i elevtal og klassekvotient på skolerne. Skoledistrikterne reguleres årligt for at give en jævn fordeling af kommende børnehaveklasseelever på skolerne. Det frie skolevalg betyder imidlertid, at forældrene frit kan vælge den skole i eller udenfor kommunen de kunne tænke sig til deres børn. En skole kan kun sige nej til at modtage et barn fra et andet skoledistrikt hvis årgangens klasser er fyldt op, det vil i Fredensborg Kommune sige at der går 24 elever i klassen. Det frie skolevalg benyttes i udstrakt grad. Det betyder at skolerne er meget sårbare overfor særlige begivenheder på et klassetrin fx lærerskift eller et evt. dårligt ry. Tendensen er, at nogle skoler i perioder bliver meget populære blandt forældrene, mens andre typisk en skole i hvert bysamfund får sværere ved at tiltrække elever. Befolkningsprognoserne viser et svagt fald for 6-16 årige på 2,32% fra Ser man på prognoserne fordelt på bysamfund, viser de et fald for Fredensborg, Humlebæk og Nivå bysamfund og en lille stigning for Kokkedal bysamfund. Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 20,2 4 %. Det er en stigning på 0,9% i forhold til Til sammenligning er privatskolefrekvensen i Hørsholm 22,5, i Helsingør 8,5 og i sammenligningskommunerne 12,5 i gennemsnit. Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 97% af eleverne i klasse, det er 3% højere end i 07/08. Tendensen er, at der på skoler med mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem. Økonomi og ressourcer Baggrund: Der blev i forbindelse med skoleår i budget 2008 udlagt 210,6 mio. kroner til skolernes decentrale ramme. Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elevtalsbaseret og behovsbestemt ressourcetildelingsmodel således: Post Elever Pr. elev kr. I alt mio. kr. I % Undervisningsmidler, kontorhold, IT og inventar ,2 7% Lønsum ledelse, sekretær, servicemedarbejdere ,0 14% Lønsum normalklasser lærer og pædagog ,2 65% Lønsum socioøkonomi ,4 6% Lønsum specialklasser, modtage og læseklasser ,8 7% I alt pr. læse-, modtage- og specialelev ,7 8% 1 Ved opgørelsen af de såkaldte ECO-nøgletal opdeles kommunerne i grupper af sammenlignelige kommuner. Fredensborg Kommunes sammenligningskommuner er Vallensbæk, Greve, Halsnæs, Tårnby, Gladsaxe, Fredensborg, Hvidovre, Ballerup, Høje-Taastrup, Glostrup, Rødovre og Herlev. 2 ECO-nøgletal for Fredensborg Kommune på 3 Befolkningsprognose , Fredensborg Kommune, Fra 6

7 I alt pr. normal elev ,9 92% I alt inkl. specialområdet ,6 100% Elever Beløb i kr. Gennemsnitlig tildeling normalklasseelev Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt inkl. specialområdet Nettobeløb pr. normalelev i er ca , pr. specialklasseelev ca kr., pr. læseklasseelev ca kr. og pr. modtageklasseelev ca kr. Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,2 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles special-, læse- og modtageklasser. Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som blev udregnet i 2007 og som ligger til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. svage, skolens aktuelle elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er eleverne. Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til borgerne. Økonomi og ressourcer Gn. snit Beløb pr. normalelev* heraf socioøkonomisk tildeling Beløb til uv.- midler pr. elev Beløb til uv-midler 07/ Efterudd. pr. pæd. pers Efterudd. 07/ Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 Lærer/elev-ratio i normalklasser*** 10,3 7,8 10,3 13,4 14,7 8,3 15,0 9,4 12,1 11,6 9,5 11,2 Lærer/elev-ratio i 07/08 11,0 10,0 11,1 13,2 14,9 8,3 14,3 13,5 13,7 10,8 11,1 11,8 Undervisning i % af arbejdstid*** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2 i timer pr. lærerårsværk*** 672,0 707,5 874,0 697,0 654,0 724,8 713,2 854,3 681,1 719,0 677,1 715,8 *Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling ** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks revideres/opdateres hvert 2. år. ***Tallet er beregnet på grundlag af samtlige elever, altså også elever i børnehaveklassen, mens børnehaveklasseledere ikke er taget med. Det betyder at ratioen reelt vil være noget højere. 7

8 Status Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. den behovsbestemte tildeling. Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen. Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 11,2 elever pr. lærer i normalklasserne. Det er en smule lavere end sidste år. Tallet dækker over store variationer mellem skolerne fra 7,8 på Baunebjergskolen til næsten det dobbelte på 14,7 på Fredensborg Skole. Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser. Hvis en skole ikke kan fylde klasserne op, falder lærer/elev-ratioen. Jo færre spor en skole har, jo større risiko er der således for at klasserne kan blive små. Lærer-elevratioen afspejler tillige skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med støttetiltag, tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, familieklasser osv. Det vil sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger (specialundervisning og tiltag i forhold til adfærd/trivsel samt tosprogede elever), er lærer/elev-ratioen typisk lavere. På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der gik til undervisning i skoleåret 07/08 35,3% 5. Den øvrige arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse, der under hensyntagen til lovgivning og overenskomst, lægger linien for hvordan tiden bruges. I Fredensborg Kommune bruges 37,2% af lærernes arbejdstid til undervisning, altså over landsgennemsnittet. Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 34,0% på Fredensborg Skole til 45,4% på Egedalsskolen. Udviklingen i skolernes elevtal og klassestørrelser I alt Klassetrin Antal mulige klasser 30* 20** Antal klasser Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 * Asminderød skole havde plads til 3 spor i de gamle skolebygninger. I pavillonerne er pladsen tilpasset behovet ** Baunebjergskolen var oprindeligt tosporet, men pga. faldende elevtal i Humlebæk Bysamfund er den i realiteten 1-sporet i dag. Det fremgår af tallene, at nogle skoler har svært ved at rekruttere elever, bl.a. fordi børnetallet har været, og fortsat er, faldende i nogle bysamfund, og fordi en del forældre vælger at sætte deres børn i enten privatskole eller andre kommunale skoler i kommunen eller i andre kommuner. Fortsætter udviklingen på den måde, vil der være et par skoler, der indenfor en overskuelig årrække risikerer ikke at kunne starte nye børnehaveklasser. 5 Undervisningsministeriets tal, uvm.dk 8

9 Skolernes IT Skolernes IT UL I alt Elever pr. PC 4,9 2,5 2,8 2,5 5,1 2,0 6,4 1,7 3,4 3,8 2,6 0,9 3,1 Elever pr. PC 07/08 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 3,2 Klasser pr. smartboard 3,7 1,8 2,6 2,4 6,7 11,5 2,9 1,2 1,5 2,0 0,9 2,5 2,0 I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,1 elever pr. computer. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle mellem skolerne, fra Karlebo Skoles 1,7 elever pr. computer til Humlebæk Skoles 6,4. Tendensen er imidlertid, at flere og flere elever får deres egen bærbare computer, som de tager med og bruger i undervisningen, hvorfor flere skoler ikke finder det nødvendigt at udvide skolens bestand af computere. I 2009 har skolerne i fællesskab afsat midler til investering i en udbygning og opgradering af de trådløse netværk og etablering af et nyt fælles udrulnings- og afviklingssystem. Begge investeringer går på mere sikker og stabil IT-drift samt udbygget mulighed for at bruge bærbare computere, såvel skolens som elevernes egne, på skolens netværk. I samme omgang har skolerne prioriteret at indkøbe smartboards til alle klasser. Smartboards eller interaktive whiteboards er et undervisningsmiddel, der har vist sig at være meget motiverende for eleverne og give læreren gode muligheder for at understøtte flere læringsstile. Investeringen i smartboards følges op af uddannelse af flere superbrugere på hver skole samt brugerkurser til alle lærere. Desuden indkøbes netbooks, dvs. små bærbare computere, til lærerne til brug på skolerne, bl.a. til at koble trådløst op på smartboardet i klasserne. Elevfravær Baggrund Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at noget ikke er som det skal være i den klasse eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. Elevfravær UL Samlet fravær 08/09 i % 7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 Fravær 07/08 i % 7,1 3,4 5,7 6,0 4,7 5,2 2,4 7,9 4,1 4,2 6,6 6,0 Fravær 06/07 i % 4,5 5,0 7,2 4,6 5,0 5,2 5,5 7,8 6,1 4,0 4,0 Feriefravær i %* 1,6 1,2 1,4 1,7 1,3 1,8 2,2 3,0 1,2 1,9 0,4 1,5 Ulovligt fravær i %* 1,4 0,7 0,2 0,0 0,2 1,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 Ulovligt fravær 07/08 1,0 0,2 0,0 0,1 0,4 0,7 0,0 0,0 0,3 0,1 2,2 0,0 * udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær 9

10 Status Niverødgårdskolen har det suverænt laveste fraværstal på 2,5%. Det er væsentlig mindre end skolens fraværstal sidste år, så skolens tiltag i forhold til elevernes fremmøde har båret frugt. Også Ullerødskolen har fået nedbragt fraværet med en procent og ligger nu sammen med Langebjergskolen på det næstlaveste niveau. Egedalsskolen og Asminderød skole ligger på niveau med sidste år, mens Karlebo Skole har fået fraværet en halv procent ned, det er dog fortsat relativt højt med 7,2%. For de øvrige skoler er det gået den forkerte vej. Her falder Humlebæk Skole og Baunebjergskolen i øjnene fordi stigningen er relativt stor. Holmegårdsskolen, Karlebo Skole og Asminderød Skole har en fraværsprocent på over 7, hvilket svarer til at alle skolens elever er væk fra skolen i 14 skoledage eller næsten 3 skoleuger om året. Fravær pga. ferie ligger nogenlunde som sidste år mellem 0,4 og 3,0%. 2,5% svarer til at alle skolens elever er væk fra skolen på ferie en uge om året. Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær som forældrene ikke ved noget om. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne. Undervisning og pædagogisk personale Undervisning og pædagogisk personale Samlet Timer iflg. normaltimeplan * Undervisning i % af arbejdstid** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2 Antal lærere (ex sp.klasser) Lærerårsværk i norm.klasser 40 27, ,9 31,1 33,2 31,2 12, ,7 37,6 380,4 Antal lærere uden lærerudd % uddannede lærere (antal) 76,2 90,0 88,1 100,0 87,9 97,2 97,0 84,6 100,0 93,3 95,0 91,4 * Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra kl. ** Tal hentet fra UNI-C, dvs. fra skolernes indberetninger i september Status Undervisningsministeriet opererer med hhv. et vejledende timetal, der er det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at være i stand til at nå de faglige mål (Fælles mål), der er opstillet for eleverne. Minimumstimetallet er det timetal skolerne skal have for at overholde loven. Minimumstimetallet var i skoleåret 2008/2009 på 6900 klokketimer for klasse, mens det vejledende timetal var på 7440 klokketimer for klasse timer i børnehaveklassen. Som det fremgår, er der ingen skoler der ikke lever op til minimumstimetallet, mens tre skoler ligger lige under det vejledende timetal på Nogle skoler ligger over det vejledende timetal, dvs. skolens bestyrelse har valgt at lægge ekstra timer ind i bestemte fag på forskellige årgange. Som noget nyt er skolerne blevet spurgt om hvor mange ikke-uddannede lærere de har på skolen. Som det fremgår ovenfor, ligger det samlet omkring 8% med et spænd fra 0-24%. Tallene her er udregnet på antal lærere, og vil være noget lavere hvis man udregner pr. årsværk, da mange ikke-uddannede fungerer som daglige vikarer på nedsat tid. 10

11 Midler brugt på efteruddannelse UL Sam let Efterudd. pæd. pers Efterudd. pæd. pers. 07/ Der bruges i gennemsnit 8055 kr. på efteruddannelse af det pædagogiske personale pr. lærer/pædagog i 08/09. Dette gennemsnit dækker over et spænd fra 2253 kr. på Holmegårdsskolen til kr. på Langebjergskolen. Beløbene skal ses i lyset af de midler, skolen har til rådighed samt skolens øvrige investeringer og prioriteringer. Der er et par skoler der ligger lavt begge opgjorte år og tilsvarende et par skoler, der ligger højt både 07/08 og 08/09. Det kan skyldes prioritering på skolen, men måske også det økonomiske råderum skolen har. Gennemførte lektioner i en 4 ugers periode Saml et Gennemførte * lektioner 08/09 99,5 98,3 100,0 99,5 99,0 98,2 99,1 99,7 100,0 100,0 98,2 99,3 Gennemførte lektioner 07/08 99,0 98,5 99,9 99,8 99,0 100,0 99,7 100,0 99,1 99,8 99,5 99,5 Gennemført lektioner 06/07 95,0 96,4 97,1 98,5 99,0 99,7 99,0 99,5 99,6 99,0 97,7 Skolerne er blevet bedt om at notere antallet af aflyste timer i en 4-ugers periode i april. Alle skoler ligger meget flot med gennemførte timer i den målte periode, hvilket tyder på, at der ikke er et problem med elever, der sendes hjem og aflyste timer i Fredensborg Kommune. Undervisning med linjefagsuddannede lærere Der er ikke et formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en forsvarlig måde. Det er dog nærliggende at antage, at lærernes faglige indsigt samt didaktiske viden og kompetencer inden for faget, har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise i fagene. Dækningen er 66% for hele kommunen, mens der er 89% hvis man også tager lærere med tilsvarende kvalifikationer med. Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene Fag Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Fysik/kemi Historie Kristendom Tysk Fransk Sam let* * Landet* Geografi

12 Biologi Samfundsfag Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde I alt Dansk som 2. sprog Specialundervisning *** Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni ** Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i undervisningen. Skolen har udover det faglige indhold også fokus på det specialpædagogiske aspekt i undervisningen og udvikling af elevernes sociale kompetencer. ***Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse. Skolerne blev i foråret bedt om at indberette tal for linjefagsdækningen til UNI-C, og det er de samme tal, der bruges her i opgørelsen. Skolerne har svaret på hvor mange linjefagsuddannede lærere, der underviser i faget og hvor mange lærere med tilsvarende kvalifikationer, der underviser i faget. Procenterne er udregnet på baggrund af timetal, altså hvor mange timer på årsbasis, der bliver læst af hhv. linjefagsuddannede lærere og lærere med tilsvarende kvalifikationer. Tilsvarende kvalifikationer defineres af UNI-C som Lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Dækning med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Sam Landet* Fag let* * Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Fysik/kemi Historie Kristendom Tysk Fransk Geografi Biologi Samfundsfag Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde I alt Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni ** Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i undervisningen. 12

13 Status: Samlet set har de 11 folkeskoler en linjefagsdækning på 66% mod 76% sidste år. Den store forskel skyldes formentlig at nogle skoler sidste år har indberettet lærere med tilsvarende kompetencer, som værende linjefagsuddannet, hvor der i år har været en klarere skelnen. Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket inden for Natur/teknik (34% mod 42% i 2008) og i prøvefagene Kristendom (22% mod 33% i 2008), Geografi (46% mod 51% i 2008), Historie (47% mod 55% i 2008) og Samfundsfag (41% mod 64% i 2008). Tager man udgangspunkt i skolernes opgivelser om dækning med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er billedet meget flot med en dækning på 89% samlet, og kun 3 fag natur/teknik, historie og kristendom ligger under 80% UNI-C har på baggrund af deres dataindsamling udarbejdet en rapport om linjefagsdækningen på landets skoler 6. Rapporten viser at linjefagsdækningen generelt er noget højere på store skoler end på små og at linjefagsdækningen er størst i Hovedstadsområdet. De to faktorer hænger muligvis sammen, da Hovedstadsområdet typisk har de største skoler. Det fremgår desuden at skolelederne på store skoler vurderer det er lettere at rekruttere lærere i de forskellige fag end skoleledere på små skoler. Sygefravær Sygefravær blandt skolens medarbejdere UL Rapporten viser også at for alle fag er der mellem 17 og 57% af lærerne, der har linjefag i faget uden at undervise i det. Skolelederne angiver følgende faktorer - i prioriteret rækkefølge - som vigtigst når der laves fagfordeling: 1) Linjefagsdæningen, 2) Kontinuiteten i lærerbesætningen i den enkelte klasse, 3) Teamdannelsen, 4) Lærernes ønsker og 5) Andet. Samlet Sygefravær 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6 Sygefravær ,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det. Den store interesse skyldes på den ene side, at et højt sygefravær er ekstra problematisk i en situation, hvor det er svært at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side, at det kan være udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning påvirkes med øget fokus og forskellige tiltag, fx sygesamtaler, opfølgning, trivselsinitiativer osv. Der er generelt et lavt sygefravær 7 på skolerne sammenlignet med andre erhvervsgrupper, og det er lykkedes skolerne samlet at bringe tallet en smule ned i forhold til sidste år. Langebjergskolen, Humlebæk Skole, Endrupskolen og Egedalsskolen ligger med et meget lavt sygefravær på under 4%. Humlebæk Skole og Ullerødskolen har fået nedbragt sygefraværet med flotte 3,2% og 3,1%. Nivå Centralskoles, Egedalsskolens og Niverødgårdskolens sygefravær er også faldet med hhv. 1,4%, 1,1 og 0,6%, mens det er gået den gale vej for Asminderød Skole, Baunebjergskolen, Fredensborg Skole, Holmegårdsskolen og Karlebo Skole. 6 Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni Jf. kommunal opgørelse over sygefravær. 13

14 Elevernes udbytte af undervisningen Overgang til ungdomsuddannelse Regeringens udspil, Nye mål fra , opstiller et mål om, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Fredensborg Kommune deltager desuden i netværksprojektet Ungdomsuddannelse til alle, som skal understøtte målet om, at 95% af alle unge i Fredensborg Kommune i 2015 er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse Afgangsår Opgjort efterår * Antal afgangselever** klasse 38% 1% 43% 5,4% 0,6% 35% 1,5% 44,2% Gymnasial udd 50% 68% 43% 61,2% 68,4% 50% 67,9% 49,1% Erhvervsudd. 10% 22% 11% 23,2% 17,8% 12% 16% 4,3% Andet 3% 9% 4% 10,2% 13,3% 2% 14,5% 2,4% * De samme unge er registreret årene efter, dvs. efter de har afsluttet en evt. 10. klasse. ** Unge, der er fraflyttet kommunen, fremgår ikke længere af statistikken, hvorfor antal afgangselever fra et år bliver lavere årene efter. For unge, der afsluttede 9. klasse i 2006 er så mange fraflyttet, at tallene er misvisende for I alle årene er mellem 96% og 98% af eleverne, der gik ud af 9. klasse, gået videre i enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Fordelingen har ligget omkring 50% i de gymnasiale uddannelser, bortset fra i 2007, hvor det kun var 43%. I 2006, 2007 og 2008 var der mellem 10 og 12% der startede i erhvervsuddannelserne. I 2009 var dette markant lavere, nemlig på 4,3% Når der er gået et år og eleverne har afsluttet 10. klasse stiger andelen af unge, der enten er i andre uddannelser, i udlandet, i arbejde eller i et vejledningsforløb. I 2007 var det 9% af de unge, der afsluttede 9. klasse året før, i 2009 var det 14,5%. Ellers går hovedparten i gymnasiet (61-68%), mens mellem 16 og 22% går i erhvervsuddannelserne. Lavest i 2009, hvor kun 16% af de unge, der afsluttede 9. klasse året før, gik i en erhvervsuddannelse. For de elever, der gik ud af 9. klasse i 2007 har vi desuden tallene for hvad de beskæftigede sig med i august 2009, altså to år efter de gik ud af 9. klasse. Her er næsten 70% i gang med en gymnasial uddannelse, 18% med en erhvervsuddannelse, mens godt 13% er i gang med noget andet. Overgang til ungdomsuddannelse AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Sam let Sam let i % Antal afgangselever Optaget i 10. klasse i % 44,1 52,4 64, ,3 51,1 55,3 45,7 39,4 37, Optaget i gymnasial uddannelse i % 41,2 42,9 23,5 60,5 64,8 44,7 44,7 42,9 56, Optaget i erhvervsuddannelse i % 14,7 4,8 5,9 5,3 2,1 11,4 1,5 3,1 7 7 Optaget i anden 2, Nye Mål, Regeringsgrundlag på 14

15 uddannelse/- udlandsophold i % I arbejde i % 2,6 2,1 9,4 1 1 I vejledningsforløb i % 5,9 3 Status Det er godt, at over 97% af eleverne, der gik ud af 9. klasse i år, er optaget på en uddannelse. Det er imidlertid nødvendigt at vente i hvert fald et år, til eleverne har afsluttet evt. 10. klasse for at vurdere, hvor mange der er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Holder tendensen fra tidligere år, må man forvente at tallet falder noget. Selvom eleverne skulle droppe ud, vil en del finde deres vej ind i en uddannelse igen i løbet af nogle år, så det ville være interessant at vide, hvor mange af eleverne der gennemfører en ungdomsuddannelse i løbet af en årrække. Det er vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem den skole, eleven kommer fra og den uddannelse, der vælges på det foreliggende grundlag. Udsvingene i valg kan lige så godt have med den enkelte årgangs elevsammensætning at gøre eller lærerens eller vejlederens præferencer, som med skolens undervisning eller elevsammensætning. Resultat af afgangsprøverne Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse at gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). Ved FSA i juni 2009 skulle eleverne til prøve i følgende fag: Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig) Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der gives 2 karakterer) Engelsk, mundtlig Fysik/kemi, mundtlig Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie, samfundsfag), skriftlig onlineprøve Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve Ved afgangsprøverne i juni 2009 var der 374 elever til afgangsprøve i Fredensborg Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,2 efter den nye skala, det er 0,2 højere end sidste år. Afgangsprøvekarakterer i 2009 fordelt på fag 2008 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Samlet Dansk, læsning 5,0 4,7 4,5 7,1 5,9 4,9 5,5 6,2 5,6 5,4 6,3 5,6 Dansk, retstavn. 6,2 6,1 4,3 6,8 7,7 4,8 6,4 6,7 6,2 6,3 5,4 6,2 Dansk, skriftlig fremstilling 7,0 5,9 4,5 6,4 7,1 4,5 6,4 6,3 5,8 6,8 8,0 6,1 Dansk, mundtligt 6,8 6,8 6,2 8,2 9,1 5,8 7,6 8,4 7,7 7,0 8,0 7,4 Matematik, færdighedsregning 8,9 7,4 6,9 8,4 8,7 8,4 8,1 9,1 7,7 8,4 10,3 8,2 Matematik, problemregning 7,8 6,5 5,6 8,8 8,5 7,3 7,2 7,0 7,2 7,5 8,0 7,4 Engelsk 7,4 8,6 5,5 8,6 10,0 7,5 7,9 8,8 7,5 7,3 10,3 7,8 15

16 Fysik/kemi 5,7 7,5 5,2 6,6 7,7 6,5 7,5 6,0 5,9 7,9 12,0 6,8 Hum. Udtræksfag: Tysk 5,3 5,9 7,7 7,0 6,4 10,0 6,6 Hum. Udtræksfag: Fransk 6,8 10,3 7,5 6,0 5,5 7,7 Hum. Udtræksfag: Samfundsfag 7,8 4,0 7,9 Hum. Udtræksfag: Engelsk skr. 6,7 7,1 8,6 7,5 Hum. Udtræksfag: Kristendom 6,7 5,3 9,6 7,8 8,0 7,8 Hum. Udtræksfag: Historie 8,1 6,6 7,2 5,5 7,2 Nat. Udtræksfag: Biologi 7,4 6,4 7,0 8,7 7,5 8,0 6,8 6,5 7,0 7,2 Nat. Udtræksfag: Geografi 8,0 7,7 8,3 7,3 8,4 7,2 7,4 7,6 Projektopgave* 5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 7,7 8,4 Samlet snit 6,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 8,0 7,2 Gennemsnit alle fag ,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 8,0 6,9 * Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet for tilsammen 94,1% af eleverne. Ser man på hvordan resultaterne ligger i de forskellige fag, ligger projektopgaven flot med et karaktergennemsnit på 8,4. Alle skoler ligger på eller over middel, men der er også nogle skoler, der er helt oppe og ringe med imponerende 9,8, 9,5 og 9,0 Matematik er også et stærkt fag med et kommunalt gennemsnit på 8,2, og faktisk ligger både humanistiske og naturvidenskabelige udtræksfag (bortset fra tysk) også rigtig flot fra 7,2 7,7. Med hensyn til dansk, ligger dansk læsning lavest, en tendens der er gennemgående på de fleste skoler. Dansk skriftlig fremstilling og dansk retstavning ligger også ret lavt men her er det tydeligt at de skoler, der har flest tosprogede elever har de dårligste resultater. Til gengæld ligger kommunens skoler flot med 7,4 i mundtlig dansk, og det gælder også de skoler, der har mange tosprogede elever. Fysik/kemi ligger på gennemsnitlige 6,4. Lidt over middel (der ligger på 6,0), men noget lavere end de fleste andre fag bortset fra dansk. Afgangsprøvekarakterer i for udvalgte fag* AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL** Samlet Gn.snit for ,1 5,0 5,9 7,0 6,9 5,5 6,5 6,7 6,0 5,3 8,2 6, ,8 6,6 5,3 7,6 8,1 6,2 7,1 7,5 6,7 7,1 8,3 6, ,0 4,8 7,4 8,3 6,6 6,9 6,8 7,3 6,8 4,9 8,0 6,8 2007*** 5,0 3,8 3,7 5,4 6,0 3,0 5,1 5,3 4,9 4,2-6,4 2006*** 6,2 5,0 6,7 7,0 6,7 6,3 7,2 7,2 5,9 5,4-6,4 * Opgørelse for fagene Dansk (mundtlig, retstavning, læsning, skriftlig fremstilling), matematik (færdighedsregning og problemregning), fysik/kemi og engelsk mundtlig. Projektopgave og udtræksfag er ikke med i undervisningsministeriets opgørelse. Alle tal efter den nye skala, dvs. tallene for 06 og 07 er omregnet. ** Der indgår kun resultater for Ullerødskolen fra 2008 og 2009 ***Karaktergennemsnittene fra 06 og 07 er omregnet fra 13-skalaen til ny skala (7-trinsskalaen). Opgørelsen er fra undervisningsministeriet for 06 og 07 for de samme fag som ovenfor, dog medtages også dansk orden. Tallene fra 06 er meget usikre, da 1) prøverne ikke var obligatoriske, dvs. nogle elever gik ikke til prøve, 2) prøvefagene er nogle lidt andre, bl.a. er der mundtlig matematik og der bliver ikke prøvet i dansk læsning, og 3) tallene er fra sommerprøver og flere skoler har afholdt prøver i fysik og kemi samt skriftlig matematik i januar. 16

17 Undervisningseffekten Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor kompenserer dog i nogen grad for det sidste. Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces. Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige forudsætninger. Tænketanken CEPOS, der har lanceret begrebet undervisningseffekt, har i nogle år offentliggjort karakterer og undervisningseffekt for alle landets skoler 9. Desværre er der ikke udarbejdet tal for undervisningseffekten siden afgangsprøverne i Skolerådet, der er undervisningsministerens vismandsforsamling, har i deres beretning for foreslået, at man fra Undervisningsministeriets side skulle offentliggøre afgangsprøvekarakterer, der er korrigeret for socioøkonomiske faktorer, sådan som man bl.a. har gjort det i Sverige i flere år. Dette har undervisningsministeriet imidlertid ikke gjort. Nationale test De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og trådte i kraft fra skoleåret Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten. Testene blev dog aflyst i og pga. tekniske problemer. I løbet af skoleåret har mange skoler, heriblandt flere af skolerne i Fredensborg Kommune, været involveret i afprøvning af testene. Undervisningsministeriet har netop meldt ud at samtlige 10 test skal gennemføres i indeværende skoleår 09/10. Det er følgende test: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse Læsetest Baggrund Alle skoler har fokus på læsning og i 2008 blev der udarbejdet en fælleskommunal læsehandlingsplan, som skolerne skal arbejde med. Alle skoler læsetester alle elever i 1., 3., 4. og 5. klasse, og resultaterne indsamles og bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer. 9 Cepos offentliggør tallene på hjemmesiderne og 10 Se Skolerådets hjemmeside på og beretningen på 17

18 Status Læseresultaterne for kommunens 1. klasser Læsetesten 0S64 er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed. Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser og C3 er en langsom og usikker læser. Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i (maj) A1 B1 Sikre læsere A1+B1 B2 B3 C1 C2 C3 Usikre læsere B3-C ,52 71,1 84,62 0,93 0,93 8,4 3,03 1,63 14, ,27 68,58 83,85 1,33 0,98 7,52 5,31 1,11 14, ,52 70,40 83,92 1,86 0,47 8,39 3,50 1,86 14,22 Landsgennemsnit 2003* *landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003 I forhold til 2008 er der lidt færre læsere i den bedste kategori i 2009, men lægger man A1 og B1 de sikre læsere sammen, er der sket en forøgelse på 0,77. Der er på samme måde et fald i gruppen af usikre læsere (B3-C3) på 0,88. De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i Sikre læsere (A1+B1) ,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61, Usikre læsere (B3-C3) ,8 36,4 11,7 11,6 2,3 36,8 6,3 16,7 21,2 6,1 38, Læsere i kategori C1 betragtes hverken som værende i gruppen af sikre læsere eller i gruppen af usikre læsere, de er derfor ikke med i tabellen. Som tabellen viser, er der ret store udsving fra år til år på samme skole, hvilket understreger at elevgrundlaget i klasserne veksler, men kan selvfølgelig også bero på lærerkræfter og undervisningsmetoder. En del skoler ligger stabilt flot på over 80% sikre læsere. Læseresultaterne for kommunens 3. klasser Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er: A: sikre og hurtige læsere B: sikre men lidt langsommere læsere 18

19 C, D: læsere der skal følges men forventes indenfor en periode at bevæge sig mod A og B. Resultatet kan være opmærksomhedskrævende, fordi elevens afkodningsfærdigheder ofte er omstændelige og mangelfulde. E: opmærksomhedskrævende læsere; for det meste med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier. F: opmærksomhedskrævende og problematiske læsere Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, A B Læser flydende A+B C D E Mangelfulde afkodningsstrategier F ,63 53,38 86,01 8,86 1,17 2,10 12,13 1, ,87 50,43 86,3 9,57 1,52 1,09 12,18 1, ,13 47,84 84,97 10,25 1,37 1,82 13,44 1,59 Landsgennemsnittet *Landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003 Antallet af elever der læser flydende (kategori A og B) er på 86,01, et lille fald (0,29) i forhold til 2008, men stadig meget flot. Antallet af elever, der har opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er relativt uændret i forhold til Det drejer sig om 12,13 % af eleverne, der har omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier, kategori C, D og E. Antallet af de allermest opmærksomhedskrævende læsere i kategori F er steget en smule (0,34), men er fortsat under 2, hvilket må siges at være flot. Gruppen af C, D, E og F er for stor, hvis vil gerne vil følge regeringens vision om, at 95% af eleverne bør have tilstrækkelige læsefærdigheder til at få en ungdomsuddannelse. Desuden har 14% af eleverne ved udgangen af 3. klasse for dårlige læsefærdigheder til at kunne læse fagtekster i alle fag i skolen. Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL Sikre læsere (A+B) ,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82, Usikre læsere (C, D, E) ,1 12,5 25,6 11, ,1 0 2,4 19,1 9, Læsere med problemer (F) ,1 6,2 4, , ,

20 9 af skolerne ligger flot på omkring de 80% sikre læsere og opefter. Holmegårdsskolen og Egedalsskolen har større udfordringer, deres 2009-årgange i 3. klasse er svagere læsere end de foregående årgange har været. Læseresultaterne for kommunens 4. klasser Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, Læser A B flydende A+B C D E F ,98 61,33 79,31 12,81 3,94 1,97 18,72 1, ,83 54,46 76,29 11,27 4,69 4,69 20,65 3, ,94 61,66 75,6 13,45 4,40 1,22 19,07 5,13 Landsgennemsnit På 4. klassetrin er der knap 80% af eleverne, der opnår kategorierne A og B flydende og sikre læsere - en lille stigning i forhold til ,72% af eleverne har læsefærdigheder, der kan være opmærksomhedskrævende. Det er et fald på 1,93% i forhold 2008, det drejer sig om kategorierne C, D og E. Bl.a. derfor er der ved at ske en opkvalificering af lærernes viden om faglig læsning. Antallet af særdeles opmærksomhedskrævende elever, kategori F, er faldet med 1,08% siden De enkelte skolers resultater for 4. klasser målt med SL 40 i Sikre læsere (A+B) ,8 81, ,6 86, ,5 69, Usikre læsere (C, D, E) ,2 18,7 11,9 10,9 13,9 21,4 13,6 0 26,5 24, Læsere med problemer (F) ,1 2, , Alle skoler har fra omkring 70% sikre læsere og opefter i læsetesten for 4. klasserne og Karlebo Skole har hele 100% i gruppen af sikre læsere. 20

21 Læseresultater for kommunens 5. klasser De læsetest eleverne bliver præsenteret for i 5. klasse er den første faglige læsetest, dvs. den går på indhold og læseforståelse mere end tekniske læsestrategier. Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier: K1/K2 god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed K3 god læseforståelse, men langsom læsehastighed K4/K5/K6 nogenlunde læseforståelse, jævn til langsom læsehastighed K7/K8/K9 usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K Landsgennemsnit Antallet af elever med god læseforståelse i 5. i klasse er noget højere end sidste år. Antallet af elever med usikker læseforståelse er til gengæld konstant. De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar K1/K ,6 48,5 58,7 77, ,7 55, , K ,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3, K4/K5/K ,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16, , K7/K8/K , ,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13, I 5. klasse er der flere sikre læsere (fra 56-64%) og lidt færre meget usikre (fra 14-13), så det går den rigtige vej. Men der skal stadig arbejdes med læsning i alle fag. 21

22 Årgangenes resultater over flere år Når man sammenligner f.eks. 3. klasserne over flere år er der tale om forskellige elever og det kan derfor være svært at bedømme om svingningerne skyldes særlige elevproblematikker eller kvaliteten af undervisningen, eller måske en kombination af disse ting. Derfor er det interessant at følge de samme børn over flere år altså deres resultater i de forskellige test. Det besværliggøres dog af, at testene ikke undersøger helt det samme og ikke inddeler i de samme kategorier, men det kan måske alligevel give en idé om det er lykkedes at løfte eleverne: Elever der gik i 1. klasse i 2007, gik i 3. klasse i 2009: Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i 2007 Sikre A1 B1 læsere A1+B1 B2 B3 C1 C2 C3 Usikre læsere B3-C ,52 70,40 83,92 1,86 0,47 8,39 3,50 1,86 14,22 Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, A B Læser flydende A+B C D E Mangelfulde afkodningsstrategier F ,63 53,38 86,01 8,86 1,17 2,10 12,13 1,86 Med de forbehold der er nævnt ovenfor kunne det se ud til at gruppen af sikre læsere er blevet lidt større i denne elevgruppe. De allersvageste læsere er dog konstant på 1,86. De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i 2007 Sikre læsere (A1+B1) Usikre læsere (B3-C3) Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL Sikre læsere (A+B) ,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9 Usikre læsere (C, D, E) ,1 12,5 25,6 11,1 6 4, 9,1 0 2,4 19,1 9,8 Læsere med problemer (F) ,1 6,2 4, , ,5 For de enkelte skoler falder det i øjnene at Baunebjergskolens elevgruppe er gået fra 46% sikre læsere i 2007 til 87,5% sikre læsere i Også gruppen af sikre læsere på Holmegårdsskolen er blevet betragteligt større, nemlig fra 30% til 40%. Karlebo Skoles elever er 22

23 også blevet noget bedre læsere. Asminderød, Fredensborg, Langebjerg og Niverødgårdsskolen er også rykket i den rigtige retning. Elevgruppen på Egedalsskolen er blevet noget dårligere læsere, mens også Endrupskolen, Humlebæk og Nivå Censtralskole er rykket den gale vej. Status I Fredensborg Kommune har eleverne i kl. lidt bedre læsefærdigheder i 2009 end i de foregående år. Det viser sig på den måde, at gruppen af de hurtige og sikre læsere er steget samtidigt med, at der er blevet færre meget svage læsere. Der er dog fortsat behov for, at læsning er et indsatsområde i Fredensborg Kommune. Det er nødvendigt, at elever med opmærksomhedskrævende læseresultater kan modtage en målrettet læseundervisning, så de kan afkode og forstå aldersvarende tekster. Desuden er det væsentligt at arbejde på, at endnu flere elever får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. kl. Dette indebærer bl.a., at undervisning i læseforståelse bliver inddraget i alle boglige skolefag. Undervisning i læseforståelse bliver hermed et ansvarsområde for både dansklærerne og faglærerne, hvilket også udtrykkes i de nye Fælles Mål. For at opkvalificere kommunens lærere til denne opgave er der i indeværende skoleår udbudt en kursusrække i faglig læsning. 23

24 Kontakt Spørgsmål kan stilles til: Skoleafdelingen Børn og Kultur Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal 24 Tlf

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Skoledata 2012 Fredensborg Kommune

Skoledata 2012 Fredensborg Kommune Skoledata 2012 Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Skoledata 2012 Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Fremtidens skole i Struer Kommune

Fremtidens skole i Struer Kommune Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

UNI C. Indberetningsstruktur

UNI C. Indberetningsstruktur UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere