Kvalitetsrapport Skovboskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen"

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan... 7 Læsetest 1. 4.klasse... 8 Læsetest 6. og 8. klasse Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbejdet Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelser Læsetest 1. 4.klasse Rammebetingelser Klassetrin og elever Nøgletal Planlagte timer (timefordeling) Oplysninger om lærernes uddannelse

3 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport er beliggende i den vestlige del af Køge kommune i Bjæverskov, og har fælles ledelse med Gørslev Skole. Skolen har ca. 570 elever fordelt på årgang inkl. en specialklasserække fra årgang. Herudover har skolen en SFO bestående af SFO 1 og 2 samt klub. Skoleåret 08/09 har været meget præget af den nye ledelse og nye struktur med fælles ledelse mellem og Gørslev Skole. Skolelederen blev ansat den , den pædagogiske leder den og den administrative leder den , hvorefter den firebenede ledelse var på plads. Det er politisk besluttet, at de to skoler fra august 2010 skal have fælles skolebestyrelse og pædagogisk råd. Der er indledt et samarbejde mellem de to skolers bestyrelser omkring harmonisering af principper, og de to personalegrupper har haft fælles møde om strategi og udvikling. Det sidste skoleår har der været arbejdet med Køge Kommunes skoleudviklingsprojekt og egne udviklingsområder. Her kan nævnes skolens arbejde med den fleksible og faseopdelte skole (teamudvikling), hvor der har været et udviklingssamarbejde med PUC i Køge. Fokusområder i skoleåret har været: Udvikling af den fleksible og faseopdelte skole Brobygning fx børnehave/sfo/skole, indslusning af eleverne fra Gørslev Skole Samarbejde mellem skole og SFO-del Udvikling af skolens specialcenter (et mødeforum, hvor skolens ledelse kan rådgives af kompetencepersoner i forbindelse med tilbud til elever med behov for specialpædagogisk indsats) PersonaleIntra, ForældreIntra og ElevIntra som den bærende kommunikationssøjle Udvikling af læseindsatsen Evaluering og dokumentation Skolens læringscenter I løbet af året er der blevet brudt med vante rutiner og fundet nye måder at gøre tingene på. I det kommende år vil der også blive brugt tid på at vende blikket indad og styrke de nye rutiner og tiltag. Der skal være mulighed for indarbejdelse og fordybelse sideløbende med nye kommunale og egne udviklingsområder. Skolen skal være det naturlige og bedste valg for børn/elever og forældre samt tiltrække og fastholde disse fra Klasse i såvel skolens undervisnings- som fritidsdel. 3

4 2. Udvalgte kommunale indsatsområder Intensionen og vejen i projektet har været god, men det vurderes, at der har været gabt over for mange områder på en gang. For skolens vedkommende har den i starten af perioden haft en meget ustabil ledelse, og midt i perioden har den fået fælles ledelse med Gørslev Skole samt nyt ledelsesteam, derfor har skolen ikke fået det fulde udbytte af udviklingsprojektet. I forhold til skoleudviklingsprojektet kan skolen i forbindelse med evalueringstanken, inklusionstanken, samarbejde skole/sfo se spirende afsmitning heraf i praksis, efter at have arbejdet med det teoretisk i forskellige regi under skoleudviklingsprojektet. Skolen ser som udgangspunkt centrale initiativer som positive, men hvis der kører for mange i samme periode, bliver det svært at opfylde ønsket omkring lokale udviklingsprojekter, herunder udvikling af skolens profil. Faglighed og inklusion Ingen inklusion uden faglighed, ingen faglighed uden inklusion I skolens virksomhedsplan er der opstillet mål for at opfyldelse af de centrale tanker omkring faglighed og inklusion via etablering af et kompetencecenter på skolen pr. 1/8-09. Men skolens ledelsesteam er nyt, og har ikke overtaget konkrete målsætninger fra den tidligere ledelse. I kommende skoleår arbejder vi bevidst med en evaluerings- og testplan, der i højere grad fremmer udvikling indenfor området. Men grundet skolens situation er initiativerne først rigtigt blevet implementeret i indeværende skoleår, hvorfor det vil blive en del af den kommende indsats. Særligt omkring AKT-indsatsen: Skolens målsætning på AKT-området er at give lærere og elever redskaber til at løse konflikter, samt en del af skolens foregribende indsats på alle faser. AKT-arbejdet er yderligere en kickstarter til metoder som cooperative learning og at tage ledelse i læringsrummet m.v. for de medarbejdere, som har behov for det. På skolen afsættes der lektioner i indeværende skoleår, og AKT indgår som en del af kompetencecenteret på skolen, hvor relevant fagpersonale koordinerer indsatsen. Kompetencecenterkoordinatorerne mødes efter behov med fasekoordinatorerne, årgangskoordinatorerne og er en fast del af specialcenteret. I kompetencecenteret arbejdes der med skriftliggørelse af status, mål og handling på arbejdet. Ansvarsområderne for de enkelte faser er fordelt mellem medarbejderne, så der indgår en lærer og en pædagog i faserne. SFO en byder således ind med 7 lektioner pr. uge, med medarbejdere, som har sin tilknytning til SFO en. 4

5 I forhold til fagligheden i AKT-indsatsen er skolens målsætning, at opgaven varetages af uddannet lærere og pædagoger, med særlig uddannelse eller kurser indenfor AKT. Skolens vurdering er, at AKT-indsatsen har en synlig effekt, og effekten står mål med tildelte resurser. Det kan f.eks. ses ved større accept af begrebet rummelighed blandt lærerne, og der efterspørges sparring og supervision via AKT. Partnerskab om folkeskolen Skolen har fået nyt ledelsesteam i forløbet, hvilket har vanskeliggjort refleksionerne over- og brugen af statusanalyserne. Analyserne er blevet gennemført, men det er først i indeværende skoleår, der er indført teamstruktur hvor der samtidig arbejdes hen mod en reflekterende og lærende kultur. Derfor har skolen p.t. ikke iværksat tiltag på baggrund af analyserne. Ledelsen vil i det fremtidige strategiarbejde vurdere om resultaterne fra statusanalyserne giver anledning til særlige tiltag. I de gennemførte analyser placerer skolen sig godt i fagene matematik - matematiske færdigheder, Fysik/kemi og projektopgaven. Trivsel og livsglæde Skolens målsætninger for trivsel og livsglæde er: Alle skal medvirke til, at ingen bliver mobbet på. Børn og unge skal have mulighed for at udvikle sig til harmoniske mennesker, der kan være sammen med andre i et ligeværdigt forhold. Elever og lærer indgår i et læringsmiljø, hvor alle faktorer er tilpasset den enkelte samt fællesskabet for at skabe bedst mulig flow. Skolen dokumenterer og evaluere indsatsen via elevsamtaler, skole/hjem-samtaler og Godskole. Den løbende opfølgning på evalueringen foregår via en teamstruktur med mulighed for og krav om sparring den pædagogiske afdelingsleder deltager i teammøder, hvor der bl.a. foregår opfølgning og evaluering. De enkelte team skal i årsplanerne redegøre for evalueringspraksis. I forbindelse med projektet trivsel og livsglæde har skolen benyttet programmet Kørslerne er blevet kørt og resultaterne er blevet drøftet i team og på lærermøder, men skolen har ikke en systematik i brugen af Godskole. Skolen har endnu ikke afgjort den fremadrettede brug af programmet, men punktet vil blive taget op i skolens koordineringsudvalg og i bestyrelsen. I skolens koordineringsudvalg og på temamøder vil der blive arbejdet med skolens systematik og metode i forhold til doku- 5

6 mentation/evaluering af elevtrivsel. Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO SFO ens hovedprincipper for aktiviteter og dokumentation/evaluering heraf er: Skal supplere undervisningsdelen på de relevante årgange. Følge op på de socialpædagogiske tiltag som planlægges i skolens kompetencecenter. Skabe og styrke sociale relationer byggende på anerkendelse, tolerance, og respekt for forskellighed. Vægt på den anerkendende tilgang til børnene. Beskrivelser og dokumentation skal være synlig for både børn og voksne. Evaluering skal foretages ved hjælp af SMTTE-modellen, hvormed mål, handlinger og resultat bliver skriftlige. Der er udarbejdet en køreplan for processen, og sidste år blev der afholdt en fælles pædagogisk dag, hvor SMTTE-modellen blev præsenteret, og mål- og indholdsbeskrivelsernes tre temaer blev diskuteret og defineret. Personalet i SFO1 har i indeværende skoleår beskrevet aktiviteterne ved hjælp af SMTTEmodellen. Ledelsen sammenholder rammerne og værdierne ift. den afholdte pædagogiske dag. Der arbejdes på et dokument, hvor de fem værdier klart defineres, og medarbejderne skal udfylde et skema (forvaltningens) med praksis i de 5 afdelinger på enten et fælles personalemøde eller en fælles pædagogisk aften i oktober. Mål- og indholdsbeskrivelsen fremlægges på skolebestyrelsesmøder på de to skoler. Status på arbejdet er pt.(primo oktober), at der er ved at blive lagt sidste hånd på processen. Opfølgning på handleplan for læsning behandles særskilt i afsnit 3. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Det er forvaltningens vurdering, at skolens arbejde med AKT-området er i en god proces. Forvaltningen anbefaler, at skolen udarbejder klare målsætninger for, hvordan skolen konkret vil arbejde med den dobbelte udfordring, der ligger i faglighed og inklusion, herunder hvordan evaluering og test kan indgå som elementer i den samlede strategi. 6

7 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan Skolens væsentligste indsatsområder er struktureret på følgende måde: Der er en forebyggende undervisning f.eks. den sprogstimulerende indsats i 0 klasse. Den foregribende undervisning f.eks. læseundervisning på små hold i 1. Klasse Den indgribende undervisning f.eks. specialundervisning. Skolens ledelse og læsevejledere mødes om årets resultater, for bl.a. at kunne planlægge indsatsen på kort og lang sigt for det enkelte klassetrin. Skolen har i de sidste par år lavet en målrettet indsats i fase 1, hvor fokus tidligere var på fase 2. I resultaterne fra ligger nuværende 2. årgang godt, og dette ser vi som et resultat af skolens indsats. Set over tid er resultatet flere sikre og færre usikre læsere. Skolen har været inde i en positiv udvikling i forhold til at udvikle teknisk sikre læsere, men vi vil fortsætte udviklingen ved at fokusere på indholdsforståelse og faglig læsning. For at styrke og følge op på den igangværende læseindsats på skolen implementeres og iværksættes der en læsehandlingsplan. Der gives på den korte bane øget tid til læsevejlederne for at kunne iværksætte og implementere læsehandlingsplanen. Læsevejlederne skal konkret indgå i arbejdet med læseundervisningen på alle niveauer, samt supervisere og vejlede lærere. Skolen vægter således ekstra resurser til læsevejledere for yderligere at underbygge den forebyggende og foregribende indsats. Læsevejlederne indgår både som tovholdere på læsehandlingsplanen, og superviserer og vejleder de forskellige lærerteam samt indgår i den konkrete undervisning, så der er højere mulighed for differentiering og ekstra indsats. I forbindelse med skolens vurdering af behov for specialpædagogisk bistand, indgår der en læsevejleder som fast medlem i skolens specialcenter. Generelt ser skolen frem til implementeringen af skolens læsehandlingsplan, og lægger vægt på at bevare og styrke lysten til og interessen for læsning gennem alle faserne. Indsatsen på alle trin skulle gerne bevirke, at eleverne får øget mulighed for at tilegne sig viden i alle fag. 7

8 Læsetest 1. 4.klasse Læsetest 1. klasse 100% 80% 60% 20% Stavetest 1. klasse 100% 80% 60% 20% 0% Køge 0% Køge Læsetest 2. klasse 100% 80% 60% Stavetest 2. klasse 100% 80% 60% c 20% 20% 0% Køge 0% Køge Læsetest 4. klasse 100% 80% 60% 20% Symbolforklaring: Læsetest: Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Stavetest: Sikker Opmærksomhedskrævende Usikker 0% Køge Kilde: PUC, læsetest 8

9 Læsetest 6. og 8. klasse Læsetest i 6. og 8. klasse består af tekstlæsning af 3. typer tekster; en faglig tekst (for 8. klasses vedkommende en avisartikel), en ældre skønlitterær tekst samt punktlæsning med særligt formål (fra en informationspjece). Derudover gennemføres der i 6. klasse en ordlæseprøve, der består af læsning af almindeligt forekommende enkeltstående ord (ordlæs 1), samt læsning af enkeltstående almindelige låne- og fremmedord (ordlæs 2). Tekstlæsning 6. klasse Ordlæseprøve 6. klasse 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn. Ordlæs 1 Ordlæs 2 100% 80% 80% 60% 60% 20% 20% 0% 2008 Køge gns Køge gns Køge gns 0% 2008 Køge gns Køge gns. Tekstlæsning 8. klasse 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn Symbolforklaring: Tekstlæsning Godt læsetempo og sikre resultater 80% Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 60% Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Ordlæsning Højt niveau 20% Middel niveau Lavt niveau 0% 2008 Køge gns Køge gns Køge gns Kilde: PUC, læsetest Forvaltningens vurdering og anbefaling: Forvaltningen anbefaler, at skolen uddanner en læsevejleder mere (jævnfør handleplan for læsning), også fordi læsevejlederne har et stort arbejdsområde (anvendes også på Gørslev skole). 9

10 Forvaltningen anbefaler, at skolen udover den faglige evaluering inddrager evaluering af læselyst med henblik på at opnå de opstillede mål for læselyst og interesse. 10

11 4. Pædagogiske processer Beskrivelse af tilrettelæggelsen af specifikke pædagogiske processer jf. Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. af 22. februar Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Skolen benytter følgende summative evalueringsformer: Fase 1: OS64, OS120, SL60 og IL-basis. Fase 2: SL60, SL40, LÆS5 og TL1. Fase 3: TL1, TL2, TL3 og terminsprøver. Der arbejdes på at indføre yderligere summative test, som et led i den nye ledelses langsigtede plan. Skolen benytter følgende formative evalueringsformer: Fase 1: Elevsamtaler, skole/hjem samtaler, elevplaner og klassemøder. Fase 2: God Skole, månedsopgaver/projekter, elevsamtaler, skole- hjemsamtaler, elevplaner og klassemøder. Fase 3: Elevsamtaler, skole- hjemsamtaler, elevplaner, klassemøder, God Skole og projektopgaven. Elevens inddragelse i opstilling af egne læringsmål sker via elevsamtaler og arbejdet med elevplaner. Hvor lærerens/fagteamets/klassetemets refleksioner over undervisning og udvikling heraf sker via drøftelser i fag, klasse og årgangsteam. For at sikre ledelsens mulighed for justeringer og handlinger i forhold til indsatsområder, deltager den pædagogiske leder i relevante udviklingsmøder, og sætter læsevejledere og andre kompetencepersoner på at kvalificere evalueringen, hvor det er nødvendigt. Der afholdes temamøder. Samarbejdet med SFO sker via temamøder på tværs af SFO/skole. Herudover er pædagoger med i undervisningsdelen i fase 1 og deltager i klassemøder, skole- hjemsamtaler, årgangsteammøder, ad hoc på specialcentermøder og forældremøder. I indeværende skoleår vil temamøder og pædagogiske arrangementer bl.a. omhandle evaluering og skabelsen af en ny og 11

12 fremadrettet evalueringskultur PUC vil blive inddraget i processen. På personalemøderne foregår en løbende evaluering, hvor der dog er behov for øget facilitering og systematisering. SMTTEmodellen bruges som redskab til arbejdet med status, mål og handling. Skole-hjemsamarbejdet Information mellem skole og hjem foregår via ForældreIntra. På skolen planlægges der med afholdelse af 2 årlige skole- hjemsamtaler hvor elevplanen danner udgangspunkt for samtalen. Tre gange om året på 8. og 9. årgang gives standpunktskarakter, og der afholdes to årlige forældremøder/arrangementer. Der er kontaktforældre i samtlige klasser, og der er startet en trivselsambassadørgruppe. I forhold til specialundervisning og AKT/kompetencecenteret har de individuel kontakt til de enkelte forældre, og ledelsen afholder om nødvendigt møder med kontaktforældregrupper. I fase 1 deltager pædagogen i skole- hjemsamtalerne, og der afholdes børnesamtale i SFO for 0-1 klasse inden skole- hjemsamtalen. Tidsmæssigt afsættes der i snit 2 timer pr. elev pr. år, rækkende fra 1 time pr. elev (obligatorisk) til daglig kontakt med pædagoger og/eller lærere omkring enkelte elever. Det vurderes at effekten af den anvendte resurse er tilfredsstillende. Men forventningsafstemningen blandt parterne skal være klar og tydelig, for at møderne kan vurderes til at have en klar effekt i forhold til de anvendte resurser. Skolen har et velfungerende skole- hjemsamarbejde omkring den enkelte elev, men ser en udfordring i, at fokus i højere grad også ligges på det fællesskab, den enkelte elev indgår i. Da skolens specielklasserække modtager elever fra hele kommunen, er der en fysisk og logistisk problemstilling. Elevplanen ligger til grund for skole- hjemsamtalen, og giver en professionalisering af arbejdet: Øget reel kommunikation, bedre og mere systematisk samtale, hvor der er reel mulighed for fastsættelse af mål og evaluering af disse. Herudover er der en indbygget historik. Elevplanen ansvarliggør eleven i forbindelse med elevsamtalen, og åbner for højere grad af evaluering af fastsatte mål og processer i forbindelse med samtalen. Der sker yderligere en tydeliggørelse af fastsatte mål og processer. Fremadrettet vil skolen søge at øge Kvaliteten i skole- hjemsamarbejdet ved, at der i samarbejdets med- og modspil er en anerkendelse af parternes forskellige roller og kompetencer byggende på et passende informationsniveau begge veje. Skolen og dens parter skal samarbejde om et fælles ansvar for hele fællesskabet. 12

13 Skolen har en meget aktiv kontaktforældregruppe, som skolen vil strukturere samarbejdet yderligere med, og i skolebestyrelsens forretningsorden arbejdes der løbende med principper herunder skole- hjemsamarbejdet. På baggrund af et ønske om at udvikle skole- hjemsamarbejdet, har man i bestyrelsen valgt at oprette og arbejde med begrebet trivselsambassadør. Specialpædagogisk bistand Skolens organisering af specialundervisningen er baseret på fagpersonalets samlede vurdering i den konkrete situation, og specialundervisning gives til enkelt elever i klassen, udenfor klassen samt på hold. Herudover gives kursusforløb til enkelt elever og grupper af elever. Specialundervisning funderet i de enkelte fag gives via skolens støttecenter, og specialundervisning funderet på inklusion og rummelighed gives via skolens kompetencecenter (Herunder AKT/Dansk 2). Elever visiteret til specialklasse gives specialundervisningstilbud i specialklasserækker. Skolen har afsat 900 timer til specialpædagogisk bistand i almenundervisningen, hvilket svarer til 3,3 % af de timer som anvendes til almenundervisningen. For i øget grad at kunne dokumentere effekten af den iværksatte specialpædagogiske indsats, arbejder skolen med skriftlige handle- og evalueringsplaner samt brug af standardiseret test. På det faglige niveau, har skolen en forventning til at de lærere som varetager den specialpædagogiske indsats har en relevant faglig uddannelse eller påbegynder samme. Men det er vanskeligt at rekruttere relevant uddannet personale. I indeværende skoleår implementeres kompetencecenteret, hvor personale med forskellige kompetencer skal samarbejde og koordinere deres indsats ud fra tanken om det hele menneske. Skolen har pt. ingen erfaringer i forhold til det udvidede specialcenters rolle i en samlet løsning for elever med behov for specialpædagogisk bistand. Undervisning i dansk som andetsprog Personale med kompetence i dansk som andetsprog (dansk 2) findes i kompetencecenteret, hvor indsatsen koordineres. Der skal foregå rådgivning og vejledning af lærer i at inkludere dansk 2 elever i klassens undervisning. Skolen afsætter 200 timer årligt samt øvrige timer fra kompetencecenteret. Skolen er netop gået fra holdundervisning uden for klassen af dansk 2 elever, til inkluderende undervisning i klassen. Effekten heraf kan først evalueres senere i forløbet. For i højere grad at sikre, at dansk som andet sprog indgår naturligt i alle fag, vil problemstillingen blive taget op som punkt på kommende temamøde. Herudover vil der fra kompetencecenteret foregå rådgivning og vejledning af lærer i at inkludere dansk 2 elever i klassens undervisning. Skolens kompetenceperson samarbejder med kommunens kompetenceperson. 13

14 SFO ens personale opkvalificeres til opgaven omkring dansk som andetsprog via deltagelse på sprogkursus. Herudover deltager skolepædagogerne i undervisningen og møder. SFO en har som målsætning, at alle tosprogede benytter SFO en. Nogle af de særlige udfordringer skolen løber ind i, er manglende kultur- og begrebsforståelse sammenholdt med manglende kundskaber i forhold til faglig læsning. I flere tilfælde kan der kun kommunikeres kvalificeret med forældrene via tolk. Skolen har for nuværende søgt at løse problemstillingen gennem udvidet forældresamarbejde via tolk, hvilket er en dyr løsning for skolen. Skolen har endnu ikke iværksat yderligere tiltag, men vil se på området i den nærmeste fremtid. Vores tosprogslærer er ny lærer, og er ved at afdække området med henblik på udarbejdelse af fremtidig handleplan. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Den løbende evaluering af undervisningen og inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen: Forvaltningen anbefaler, at skolen arbejder med, hvordan anvendelsen af forskellige evalueringsformer, herunder summative test, kan bidrage til at styrke undervisningsdifferentieringen og inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Specialpædagogisk bistand: Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes med at opbygge en tydelig organisering af hele den specialpædagogiske bistand i Specialcenteret. Dansk som andet sprog: Forvaltningen anbefaler, at skolen udarbejder en handleplan for skole/hjemsamarbejdet og den faglige læsning ift. de tosprogede elever. 14

15 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Køge Hele År Kommune landet Dansk mundtlig 7,4 6,4 6,4 6,9 Dansk læsning 5,7 5,1 4,6 6,6 Dansk retskrivning 3,8 4,8 4,6 5,6 Dansk skriftlig fremstilling 4,3 6,1 5,4 6,5 Dansk orden 3,4 5,7 5,6 6,3 Matematiske færdigheder 7,1 8,0 6,9 6,8 Matematisk problemløsning 4,6 6,7 6,2 6,0 Fysik/Kemi 4,9 6,3 4,6 5,6 Engelsk mundtlig 5,8 6,0 6,3 6,8 Projektopgaven i.o 8,7 7,0 i.o Skolens kommentarer til resultaterne: Prøveresultaterne vurderes som tilfredsstillende i forhold til gennemsnittet for Køge Kommune, og der kan ses fremgang på flere fagområder. I de kommende år forventes det, at der ville kunne ses resultater af skolens arbejde med læsehandlingsplanen. Skolen vægter arbejdet omkring det hele menneske herunder en god faglig ballast som kvalificerer til et videre uddannelsesforløb. Overgang til ungdomsuddannelser 9. klasse klasse klasse Udd. Ønske Antal Pct Antal Pct Antal Pct 10. klasse 14 34% 12 44% 16 48% Erhvervsuddannelser 7 17% 8 30% 6 18% Gymnasiale uddannelser 19 46% 4 15% 10 30% Andet * 1 2% 3 11% 1 3% Total % % % * individuelle uddannelser, produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse Kilde: UUV Køge Bugt, Tal på vejen Læsetest 1. 4.klasse Resultaterne fra læse- og stavetest fremgår af afsnit 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan. 15

16 6. Rammebetingelser Oplysningerne under dette afsnit tager udgangspunkt i kravene i 7 i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. Klassetrin og elever tilbyder klassetrin. Der er 2 spor på hvert klassetrin, dog 3 på 0., 1. og 7. årgang. Der er desuden placeret en specialklasserække på med i alt 24 elever. Skolen havde pr. 5. september elever. Klassekvotient september 2008 Andel elever i SFO % 95% 95% 100% 91% 90% 91% % 60% 51% % 0 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 0% 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl Nøgletal 2007/ /09 Antal elever Heraf tosprogede Heraf elever i specialklasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 0 1 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 21,4 22,5 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh-klasse) 11,4 13,1 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 35,9 37,8 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år m. netadgang) 2,2 3,0 Afholdte udgifter regnskab 2008 i mio. kr. 26,8 26,2 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i % 8,7% 6,2% - Heraf sygdom 4,0% 3,2% - Heraf ekstraordinær frihed 2,0% 1,3% - Heraf ulovligt fravær 2,7% 1,8% Andel af planlagte timer, der bliver gennemført 97% 98% Gns. timer pr. lærer anvendt til udd. og kompetenceudvikling Ca

17 Skolens kommentarer til antallet af aflyste timer: Skolen vikardækker som udgangspunkt alle timer, men i enkelte tilfælde vil der kunne forekomme aflysninger i fase 3. Elever kan gives fri indenfor en hvis grænse. Skolen skal dels overholde et minimumstimetal indenfor fag og fagblokke altså timer set over tid. Timerne ses fra planlægningstidspunktet altså for et skoleår. Flere fag og flere skoler arbejder ud fra et vejledende timetal, som er højere end minimumstimetallet her er således lidt at give af. Trinmål og Slutmål er tilpasset ovennævnte tildeling af timer, så i praksis vil der ofte ske det, at aflyste timer samles op af kvalificeret underviser på et senere tidspunkt Planlagte timer (timefordeling) Timefordelingsplan Klassetrin: Årsnormer - klokketimer Humanistiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Dansk Engelsk Faktiske timetal Tysk/Fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Faktisk på skolen Matematik Natur/Teknik Faktiske timetal Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Idræt Musik Billedkunst Faktiske timetal Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Faktisk på skolen Faktisk timetal Klassens tid Samlet minimumstimetal Faktisk samlet timetal på skolen Minimum basistimetal pr. årgang Faktisk basistimetal på skolen Minimumstimetal dansk (1.-3. kl.) 900 Faktisk timetal dansk ( kl.) på skolen 870 Minimumstimetal matematik (1.-3. kl.) 450 Faktisk timetal matematik ( kl.) på skolen 450 Opgørelsen af undervisningstimetallet følger Undervisningsministeriets model for opgørelse af minimumstimetal inden for de enkelte faggrupper. Der regnes i klokketimer, hvor én lektion i 40 uger giver 30 timer. Minimumstimetallet inden for de humanistiske fag (den blå gruppe) i 17

18 Indskolingen (1. 3. klasse) er således klokketimer. Skolen planlægger med timer (se bemærkning herom nedenfor). Minimumstimetallene opgøres ikke for de enkelte fag med undtagelse af dansk og matematik i Indskolingen. Her er minimumstimetallene henholdsvis 900 og 450 timer i alt. Der er i Køge Kommune fastsat særlige basistimetal i Indskolingen. Her skal der planlægges med mindst 750 timer. Samlet set fra 1. til og med 9. klasse planlægger med timers undervisning. Det lovpligtige minimumstimetal er timer, og Undervisningsministeriets vejledende timetal er timer. Skolen overholder ikke minimumstimetallet i den humanistiske fagblok i indskolingen, og ej heller for faget dansk i indskolingen. Manglende danskundervisning er delvis afhjulpet ved gennemførelse af særligt temaforløb med fokus på dansk, men skolen vil fremadrettet tilføre flere timer i dansk i indskolingen. Oplysninger om lærernes uddannelse Antal lærere der underviser i specialpædagogik i.o. 3 - heraf med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence - 67% Antal lærere der underviser i dansk som andetsprog i.o. 1 - heraf med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsv. kompetence - 100% Antal AKT vejledere Antal læsevejledere Antal praktiklærere Oplysninger om linjefagsdækningen i udvalgte fag fremgår af hovedrapporten for Skolevæsenet i Køge Kommune. 18

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen Indhold: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Rammebetingelser... 6 4. Pædagogiske processer... 8 4.1. Den løbende evaluering

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune Skoledata 2009 Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR 2 Indhold Indledning... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Skolernes IT... 9 Elevfravær... 9 Undervisning og pædagogisk personale... 10 Undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. = Skolerapporter 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2011 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov......................................... 11 Egeskov...

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Aalykkeskolen ved Skoleinspektør Jan Poulsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Aalykkeskolen ønsker

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere