Analyse af PISA data fra 2006.
|
|
- Mia Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af PISA data fra Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn til elevers præstationer på tre områder (læsning, matematik og science) ved hjælp af pædagogiske test. Til dette formål anvender de en speciel statistisk model, der omtales som en Rasch model. Modellen, der har en vis interesse i Danmark, fordi den er udviklet af den danske statistiker Georg Rasch, er specielt interessant, fordi man kan argumentere for at pædagogiske test, der passer til Rasch modellen, har alle de egenskaber, som man mener pædagogiske test skal have. Det er derfor ikke unaturligt at ACER (Australian Counsil for Educational Research), der står for analysen af de data, som indsamles i forbindelse med PISA, har valgt at basere analyserne på denne model. Problemet er, at de pædagogiske test kun har de mange ideelle egenskaber, hvis svarene på spørgsmålene i PISAs 1 test rent faktisk opfører sig, som om de kom fra en Rasch model. Når det overordnede formål er at sammenligne testresultater fra forskellige lande er det vigtigste af de mange krav, som Rasch modellen stiller til data, at opgavernes rækkefølge, hvis de sorteres efter sværhed (de relative sværhedsgrader) er de samme i alle lande. De letteste opgaver i ét land skal også være de letteste i alle andre lande og tilsvarende for de sværeste opgaver. Dette krav, omtaler psykometrikerne (eksperter i statistik på testområdet) som at der ikke må være DIF (differentiel itemfunktion). Princippet er at lige dygtige elever skal lige stor chance for at svare rigtigt uanset om de er drenge eller piger, jyder eller bornholmere, danske eller engelske. Kravet om at der ikke må være DIF er vigtigt, fordi der ellers er en risiko for, at resultatet af sammenligningerne mellem de forskellige lande bliver afhængigt af om de opgaver der tilfældigvis er brugt, favoriserer den ene eller anden gruppe.. Kravet om, at der ikke er DIF, er generelt accepteret som et centralt krav til pædagogiske test, og der er udviklet mange forskellige metoder til at kontrollere, om det er opfyldt. PISA har i deres 1 Det er ikke altid tydeligt hvem der drager konklusionerne, herunder skriver PISA-rapporterne om det er ACER, OECD eller andre. Jeg vælger for nemheds skyld at kalde afsenderen PISA. 1
2 rapporter givet udtryk for det samme synspunkt, og har i deres tekniske rapporter beskrevet, hvordan de kontrollerer at deres data passer til Rasch modellen og hvorledes de har undersøgt at der ikke er differentiel item funktion. De har også oplyst, at visse opgaver, som de omtaler som dodgy (dvs. tvivlsomme) er blevet elimineret blandt andet pga. DIF, men de har aldrig publiceret resultater, der viser at Rasch modellen rent faktisk kan bruges til de tilbageværende opgaver og specielt at alle opgaverne fungerer på samme måde i alle lande. Mangelen på dokumentation har selvfølgelig givet forskere indenfor feltet anledning til bekymring. Da gentagne opfordringer til at de dokumenterede at det statistiske grundlag for deres analyser var i orden ikke førte til noget, besluttede jeg mig for selv at se på det. Da PISAs data er offentligt tilgængelige og relativt godt organiserede var det en overkommelig opgave. Jeg har, med udgangspunkt i det som kom ud af dette arbejde, skrevet en artikel med titlen Is the foundation under PISA solid? A critical look at the scaling model underlying international comparisons of student attainment. Den er målrettet forskere og eksperter på det statistisk område og vil blive sendt til Journal of the Royal Statistical Society: Series A (Statistics in Society). Hvad er det så jeg har gjort? Der er mange ting man kan gøre, for at kontrollere Rasch modellen. Jeg har ikke gjort det hele i denne sammenhæng, men jeg har gjort præcis det, som PISA selv siger, at de har gjort. Det har jeg gjort for at tjekke, om jeg kunne reproducere en acceptabel tilpasning til den statistiske model på PISAs egne vilkår. Havde det lykkedes ville jeg have gået videre til lidt mere følsomme metoder, men det viste sig desværre, at var der ikke brug for. PISAs egne metoder afviste fuldstændigt, at deres data, kunne minde om noget, der kom fra en Rasch model. Og hvad der var værst. Kravet om at der ikke måtte være nogen form for differentiel item funktion blev totalt afvist. Konsekvensen af at der er DIF er, at forskellige sammensætninger af de pædagogiske test kan (men ikke nødvendigvis behøver at) give meget forskellige resultater når landene sammenlignes. For at afprøve, om den DIF, der er i PISAs tests, har denne konsekvens, har jeg forsøgt at se på, om jeg ved at vælge opgaver på den rigtige måde, kan flytte rundt med landenes placering efter forgodtbefindende. Det viser sig i allerhøjeste grad at være muligt. Ved at vælge opgaver på den rigtige måde kan jeg f.eks. enten få Danmark op som nr. 3 eller ned som nr. 42 ud af 56 lande. Forskydningerne (der også findes for de fleste andre lande) er så dramatiske, at der kun kan drages 2
3 én konklusion: Den manglende tilpasning mellem PISAs data og PISAs statistiske model er så massiv, at en rangordning af landene mister enhver mening. Konsekvensen er, at vi på det foreliggende grundlag overhovedet ikke kan udtale os om hvor Danmark ligger i forhold til de lande vi gerne vil sammenligne os med. Danmark kan være nr. 5, 10, 15, 25 eller værre. Vi ved det ikke. Frem til dette punkt har min artikel fokuseret på at afdække problemer. I den sidste del af artiklen har jeg forsøgt at være konstruktiv ved at illustrere hvad man (dvs. PISA) kunne have gjort for at redde noget af PISA undersøgelserne. Jeg gør det ved at undersøge, om det var muligt at finde en alternativ statistiske model for et udvalg af opgaver, der i det mindste kunne danne grundlag for en sammenligning af læsefærdigheden i Danmark og England. Jeg valgte de to lande fordi de sprogligt og kulturelt ligger relativt tæt på hinanden og fordi de bruger (næsten) samme alfabet. Forsøget var vellykket fordi det lykkedes for mig at finde otte opgaver, der faktisk passede til Rasch modellen i de to lande, og fandt statistiske modeller, der kunne kompensere for nogle af fejlene for de øvrige opgaver. Konsekvensen af dette er naturligvis ikke kun, at der findes muligheder for at sammenligne Danmark og England, men først og fremmest at det giver håb om, at noget tilsvarende kunne være muligt for andre lignende lande. At det hele ikke behøvede at være tabt, at der er en mulighed for at etablere sammenlignelige læseresultater for nogle (næppe alle) lande, men at det kræver en ordentlig statistisk analyse af data. Hvad er det så, der er problemet med PISA sammenligninger af landene? Der er faktisk flere problemer, fordi PISAs statistiske model stiller flere forskellige krav til data, der alle er overtrådt, men det problem, der overskygger dem alle er problemet med den differentiel item funktion. Kravet om at der ikke må være DIF er et krav om at opgavernes relative sværhedsgrader er de samme for alle elever uanset, om der er tale om drenge eller piger, elever fra store eller små klasser eller elever fra forskellige lande. Hvis to læsere en fra Danmark og en fra England er præcis lige dygtige til at læse, så skal de have præcis den samme chance for at svare rigtigt på hvert eneste spørgsmål i læseprøven. Chancerne skal selvfølgelig være mindre, hvis der er tale svære opgaver eller dårlige læsere, og større, hvis der er tale om dygtige læsere og/eller lette opgaver, men 3
4 chancerne skal være de samme, hvis eleverne er lige dygtige. Det er faktisk det, der ifølge PISA og modellen er definitionen på at to læsere er lige dygtige. Antag nu, at vi ønsker at sammenligne danske og engelske læsere, men at der i realiteten er tre forskellige typer opgaver: Type I er en type opgaver, der af forskellige årsager alt andet lige (dvs. inklusiv den faktiske læsefærdighed) er lettere for danske elever end engelske. Type II er neutrale opgaver, der er lige lette for danske og engelske elever. Type III er en type opgaver, der er lettere for engelske end for danske elever. Antag derefter at man beder to forskellige testorganisationer om at konstruere en læsetest, som skal bruges til at sammenligne danske og engelske elever, og at ingen af organisationerne er klar over at der er tre typer opgaver. Den første organisation konstruerer en test, med 50 % type I, 40 % type II og 10 % type III. Den anden organisation konstruerer en test med 20 % type I, 20 % type II og 60 % type III Under disse omstændigheder ville de to testorganisationer komme frem til forskellige og forkerte konklusioner, hvis der ikke er forskel danske og engelske læsere. Den første ville konkludere, at danske elever læser bedst og den anden ville konkludere, at engelske elever læser bedst. Når vi udvikler pædagogiske test, plejer vi altid at kontrollere at opgaverne fungerer på samme måde for drenge og piger. I USA tester de altid om opgaverne fungerer end for sorte og hvide (det var faktisk det problem, som gjorde at psykometrikerne begyndte at interessere sig for DIFproblemet for mange år siden) I forbindelse med de nationale test i Danmark har man også lagt vægt på om opgaverne fungere ens i store og små byer og øst og vest for Storebælt. Generelt opdager man i sådanne situationer ganske få opgaver af type I og III, men man fjerner dem alligevel for en sikkerheds skyld. I PISA er der for hvert land mange opgaver af type I og type 4
5 III. Så mange, at det i virkeligheden er uklart, hvordan læsetesten som helhed er skruet sammen. Det jeg har gjort er at se på, hvordan landene bliver rangordnet, hvis man kun bruger type I opgaver og kun bruger type III items. For Danmark betyder det, at man enten bliver placeret som nummer 41 eller som nummer 3. deler man op i typer defineret af de andre lande bliver resultatet et andet for Danmark, men i de fleste andre lande varierer rangordenen lige så dramatisk som for Danmark 2 og det er faktisk muligt at få ikke mindre end 19 lande op som nr. 1-5 ved at massere PISAs tal på den rigtige måde. Nu er sammensætningen af opgaverne i PISAs læsetest naturligvis ikke så ekstrem som antaget i disse beregninger, men situationen er så uklar, at det er umuligt at klargøre, hvordan testen er mikset, således at det eneste vi egentlig kan sige er, at Danmark ligger et eller andet sted mellem nummer 41 og nummer 3. Præcis hvor er helt uklart. Som dansker ville jeg naturligvis gerne kunne sige, at Danmark i virkeligheden hører til blandt de bedste, men det er lige så umuligt at udtale sig om det på grundlag af PISAs testresultater, som det er at sige at Danmark hører til i den tunge ende af de lande, som det er relevant at sammenligne Danmark med. Afslutning Der er rigtig mange andre ting (både fagligt og i relation til videnskabelig redelighed), som fortjener at blive diskuteret og mange spørgsmål, som man kunne have lyst til at stille (først og fremmest hvordan de kunne ignorere den manglende tilpasning mellem deres data og deres model og de helt åbenlyse tegn på DIF i deres data). Det har jeg undladt at gøre noget ud af, ligesom jeg har undladt overvejelser om motiverne til den valgte handlemåde. Jeg har med andre ord valgt at holde mig til det jeg ved med sikkerhed i stedet for at kaste mig ud i gætterier. Den efterfølgende tabel, som jeg forestiller mig skal med i den endelige udgave af min artikel viser rangordenen af landene, hvis man sorterer landede efter opgaver, der er påfaldende vanskelige i landene og opgaver, der er påfaldende lette 3. Læg mærke til, at Finland og Korea er de eneste lande, der ligger højt, uanset hvordan læsetesten skrues sammen og at Kyrgyzstan og Quatar er de to eneste som altid ender i den absolutte bagtrop. 2 For blot at tage nogle få eksempler: Taipei fra nr 40 som det værste til nr. 2 som det bedste. Estland fra nr. 30 til nr. 1! Japan fra nr. 39 til nr. 4. Frankrig fra nr. 40 til nr. 2. Tyskland fra nr. 36. til nr. 6. Tyrkiet fra nr. 45 til nr Den endelige version af tabellen vil indeholde oplysninger om hvilke opgaver, der trækker landene op, og hvilke opgaver, der trækker dem ned. Det er meget forskelligt fra land til land. 5
6 6
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mere5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne
Lektion 4: Om forstyrrelser og ro i klassen 5 min Evaluering fra sidste lektion: Hvad virkede godt? 5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne 5 min Tanker på
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?
Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mere============================================================================
Nå hvar det så det? Skrevet af MoparMalthe - 2006/09/24 09:32 Nå hvar det så det vi har gået og ventet på så længe, og fået tudet ørerne fulde med at det skulle nok blive åhhh så fantastisk. Helt ærligt
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mere10 tips til panorering og motiver i bevægelse
10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereAfgørelse fra Ankenævn for biler
Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 14296 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 27223397 Andersen Trading ApS Malmparken 6 2750 Ballerup Klagen vedrører: Køb af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereComputerens anatomi. Flashklip for børn
Computerens anatomi Flashklip for børn Rapport der beskriver vores arbejde med at fremstille produkter, der kan formidle information om computerens opbygning til børn. Anders og Asger 11-05-2011 Indhold
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereGæt og kast 1 MATERIALER. Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele værkstedet før I begynder.
Gæt og kast 1 Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele Kast 10 terninger, og læg øjnene sammen. 10 terninger Hvad er det mindste resultat, I kan få? Hvad er det
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereEgenskaber ved Krydsproduktet
Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereUndervisningsMiljøVurdering
K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering
Læs mereStatistik 2011. Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen
Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereIchthyosis Support Group 2009 Connference
Ichthyosis Support Group 2009 Connference in Birmingham 15 18. maj 2009 Stort og flot Det har været en kæmpe inspiration og oplevelse at deltage i den engelske iktyosis forenings årsmøde. Ca. 75 medlemmer,
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereKia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev
Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDen sikre vej til job. Ph.d.:
Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereManual til Vandværksløsninger
Topmenu, hovedmenu og venstremenu 1 Manual til Vandværksløsninger 6. Topmenu, hovedmenu og venstremenu Topmenu, hovedmenu og venstremenu 2 Hjemmesidens tre menuer Hjemmesiden har tre menuer, en topmenu,
Læs mereÆgtefællesammenføringsspillet version 1.0 Udarbejdet af Leoparddrengen, 2010
Ægtefællesammenføringsspillet version 1.0 Udarbejdet af Leoparddrengen, 010 Der skal bruges: En udprintet spilleplade Sagsmarkører kan være hvad som helst, bare unik for hver spiller En blok og kuglepen
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereIda Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014
Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst
Læs mereRasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereJeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.
Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg
Læs mere