KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Tilst Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Tilst Skole 852 Elever 72,2% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 37,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Tilst Skole Tåstumvænget Tilst Tlf.: Skoleleder: Lars Tybjerg Mølgaard latmo@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Vi er som skole konstant optaget af at udvikle os i retning af at være det rette tilbud for netop vores børn. En børnegruppe som er præget af store variationer, når man ser på deres sociale baggrunde, faglige og sociale forudsætninger og etniske oprindelser. For at leve op til den målsætning er det nødvendigt hele tiden at søge nye veje i vores pædagogiske arbejde. Vi skal være i stand til at indstille vores indsats efter forandringer af børnenes forudsætninger, forældrenes forventninger, samfundets krav og de ressourcer, skolen får tildelt. I arbejdet med at finde disse løsninger skal vi være klar til at skifte retning, når det vurderes nødvendigt og acceptere, at vi også vil begå fejl og erkende dem, når det sker. Tilst Skole er inde i en god udvikling med mange pædagogiske og didaktiske tiltag. Dette gør vi samtidig med, at skolens økonomi er i klar bedring og vi derigennem indenfor en overskuelig tidshorisont vil få genskabt økonomisk handlemuligheder. Oversigt over indsatsområderne Spiren en inklusionsindsats i indskolingen - Læse-/sundhedsbånd i indskolingen og på mellemtrinet - Udvidet holddeling i udskolingsafdelingen - Fokus på øget samarbejde mellem undervisning og SFO - Overgang mellem daginstitutionerne og skolen - Folkeskolens fællesskaber et kommunalt inklusionsprojekt - Tilst Skoles 3 værdier - Læs og lær kompetenceudviklingsprojekt i forhold til læsning i udskolingen - Kompetenceløft i støttefelterne - 95% indsats for nuværende 8. årgang Ledelsesstruktur Oversigten er ikke et udtryk for en udtømmende gennemgang af skolens indsatsområder, men et udtryk for de, der ud fra et samlet syn på skolens kerneopgaver, er de væsentligste. Hvis der ønskes en uddybning af disse tiltag henviser vi til Tilst Skoles Lokale UdvilingsPlan på skolens hjemmeside. Den røde tråd i skolens indsatser er, at vi ønsker at skabe en rummelig skole, som skaber rammer for en god, tryg og lærerig skoledag for alle elever. vil skabe tryghed og læring for alle elever uanset baggrund og forudsætninger dermed også sagt, at vi holder fokus på de elever, som har en stærk ressource baggrund og gode faglige forudsætninger. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Trivsel/arbejdsmiljø/kompetenceudvikling 2. Elevfravær 3. Resurser 4. Forældre tilfredshed contra medarbejder vurdering af samme område OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Iværksat projekt Fælles Vi med fokus på medarbejder trivsel og arbejdsmiljø. 2. Fastholde vores nuværende indsats med skoledistriksmedarbejder og indføre sms-modul til øjeblikkelig reaktion på frravær. 3. Stærk økonomistyring med erklæret målsætning om at nedbringe underskuddet til at udgøre mindre end 5% af budgettet ved udgangen af Fokus på kerneopgaven samt på kommunikation til forældrene. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Medarbejdertrivselsundersøgelsen viste en generel positiv medarbejder trivsel. Særligt har lærerne haft en markant fremgang på stort set alle områder, og med resultater der generelt ligger højere end Børn og Unges resultater iøvrigt. 2. Antallet af fraværsdage for eleverne er faldet fra 12,9 til 11,9 dage pr. elev i gennemsnit fra skoleåret /10 til 2010/11. Nogle af vores tiltag herunder sms-modul, vil først fremgå af tallene for /12 - vi vil fortsat følge udviklingen tæt. 3. s regnskab for såvel 2010 og endte med overskud, der har medført at 5% målsætningen allerede er opnået med udgangen af. 4. har i en periode haft en kommunikationsmedarbejder tilknyttet, med fokus på at revidere skolens hjemmeside og udvikle et nyhedsbrev til forældrene. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At skolen opleves som imødekommende og lyttende i mødet med forældrene. Samt at skolen opleves som en samlet enhed forstået som, at man som forældre ikke skal opleve, at skulle samarbejde med SFO og unervisning som to adskilte samarbejdspartnere. Desuden har vi fokus på, at være klare i hvilke forventninger forældrene kan have til os, og hvilke forventninger vi har til forældrene - til det formål har skolen udarbejdet forventningsfoldere til nye forældre på skolen. Som resultat ser vi, at... I forhold til forældre til elever i indskolingen har vi indført fælles skole-/hjemsamtaler med deltagelse af lærerne fra undervisningen og klassepædagogen fra SFO. Dette med henblik på at fremstå som en samlet enhed for forældrene og sikre den direkte dialog og kommunikation med forældrene. Nye forældre får udleveret skolens forventningsfolder. I skoleåret 2012/13 vil skolen have fokus på netop at styrke forældresamarbejdet yderligere. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 76,0% 74,7% 75,6% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 62,6% 61,8% 59,5% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,0% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,1% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,9% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 47,4% 46,2% 45,9% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 68,0% 80,1% 75,0% 79,5%...SFO samlet set 71,0% 77,6% 78,3% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Grundlæggende arbejder skolens lærere og pædagoger på at møde børnene med af en bred palet af pædagogiske og didaktiske virkemidler. Foruden den daglige undervisningen har vi fokus på at lave strukturelle ændringer, der tilgodeser vores muligheder for at møde eleven på elevens præmisser. Desuden fastholder vi at arbejde med temauger, hvor vi har større muligheder for at tilrettelægge undervisningen på utraditionelle måder - måder som efterfølgende har afsmittende virkning på den daglige undervisning. Som resultat ser vi, at... Undervisningen i de enkelte teams er præget af en lang række af forskellige pædagogiske og didaktiske tiltag, herunder Cooperative learning, læringsstile, IT-baseret undervisning og meget mere. Af strukturelle tiltag har vi indført 20 min. bånd med fokus på læsning og sundhed, samt udvidet holddeling i udskolingen med deraf forbedrede mulighder for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes forudsætninger og behov. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 4,9 5,0 5,8 5,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 4,7 5,9 6,6 6,6 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,3 4,6 4,8 5,3 6,6 Dansk skriftlig orden 5,5 4,1 4,6 4,3 6,0 Dansk mundtlig 5,4 7,1 7,2 6,4 7,6 Matematik færdigheder 5,1 7,7 7,3 6,8 7,0 Matematik problemløsning 4,3 7,9 6,0 6,3 6,3 Engelsk mundtlig 5,2 6,5 6,6 6,5 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,3 5,5 6,3 4,5 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig ,0 Tysk mundtlig - 6,7. - 6,6 Fransk mundtlig - 7, ,2 Historie mundtlig 5,5 6,1 7,0 6,3 7,2 Samfundsfag mundtlig 6,7 4,5. 7,8 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 5,6 7,6 7,1. 7,4 Biologi skriftlig 4,4 6,0 8,5 6,9 7,6 Geografi skriftlig 6,3 7,2 7,6 6,5 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 5,1 6,1 6,4 6,0 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,7 4,4 5,4 4,7 4,9 1,9 2,5 1,8 2,6 10,9 10,8 10,5 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 52,7% 52,2% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 94,2% 95,1% 83,1% 92,1% 1. klassetrin 96,8% 90,7% 92,0% 92,4% 2. klassetrin 93,6% 93,1% 95,1% 94,4% 3. klassetrin 93,2% 86,5% 94,9% 94,3% 4. klassetrin 96,6% 91,9% 92,9% 92,5% 5. klassetrin 95,5% 96,3% 87,3% 89,7% 6. klassetrin 90,5% 82,8% 90,5% 90,7% 7. klassetrin 95,8% 87,2% 88,9% 87,2% 8. klassetrin 89,7% 79,1% 79,2% 86,4% 9. klassetrin 78,2% 90,9% 90,5% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 55,2% 54,0% 53,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 40,3% 41,3% 40,9% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 85,7% 95,5% 93,2% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 59,6% 54,7% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At give eleverne oplever en hverdag som er præget af tryghed og positive oplevelser, som bidrager til et godt børneliv, som igen medvirker til et sundt selvværd. Desuden har vi som skole fokus på sunde kost- og motionsvaner. Som resultat ser vi, at... At personalet arbejde med at møde børnene med en anerkendende tilgang, og reagere tydeligt og forudsigeligt i de tilfælde hvor elevernes trivsel er truet. s SFO er en idræts-sfo med deraf fokus på bevægelse og sundhed. har indført daglige læse- /sundhedsbånd med 20 min. hver dag. I disse bånd er 2-3 ugentlige dage - alt efter årgang - afsat til et øget fokus på netop sundhed. er ligeledes en del af projekt www. sundskolenet.dk hvor alle elevernes sundhedsprofil følges. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,9% 83,8% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 96,5% 91,2% 94,4% 98,4% 1. klassetrin 98,4% 95,3% 98,0% 96,9% 2. klassetrin 98,9% 98,3% 97,6% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,9% 94,9% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 98,9% 97,3% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 96,3% 98,7% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 98,9% 98,8% 99,0% 7. klassetrin 97,2% 100,0% 97,8% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 98,5% 96,1% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 93,1% 94,6% 97,6% 95,1% 5. klassetrin 97,8% 96,3% 94,9% 93,2% 6. klassetrin 92,9% 96,6% 92,9% 92,8% 7. klassetrin 97,2% 93,0% 90,1% 91,0% 8. klassetrin 95,6% 94,0% 88,3% 90,5% 9. klassetrin 94,5% 94,5% 90,6% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 88,5% 87,8% 96,4% 93,6% 5. klassetrin 89,9% 91,5% 94,9% 94,7% 6. klassetrin 96,4% 89,8% 95,2% 94,8% 7. klassetrin 95,8% 95,3% 90,0% 92,4% 8. klassetrin 97,1% 87,9% 94,8% 93,7% 9. klassetrin 90,9% 96,4% 90,6% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,5 2,9 3,1 2,4 2,5 2,0 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,4 6,9 7,0 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,0 12,9 11,9 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 17,5% 20,5% 18,2% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 33,8 35,9 30,3 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 7,0% 7,2% 7,4% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 77,0% 68,6% 69,0% 70,6% 1. klassetrin 83,9% 82,4% 70,0% 76,2% 2. klassetrin 86,2% 81,0% 87,8% 80,1% 3. klassetrin 86,3% 84,3% 88,1% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 84,9% 87,7% 94,0% 94,0% 5. klassetrin 94,4% 92,7% 94,9% 94,6% 6. klassetrin 94,0% 95,5% 92,9% 95,6% 7. klassetrin 97,1% 96,5% 94,3% 95,2% 8. klassetrin 88,2% 92,5% 86,8% 92,9% 9. klassetrin 92,7% 90,9% 90,6% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 9,1% 19,4% 11,1% 6. klassetrin - 16,7% 21,6% 16,8% 9. klassetrin -. 23,6% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 1,2% 2,3% 1,0% 8. klassetrin 3,0% 3,0% 3,9% 2,2% 9. klassetrin 12,7% 1,8% 4,7% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 1,2% 2,3% 0,6% 8. klassetrin 2,9% 6,0% 3,9% 3,3% 9. klassetrin 10,9% 7,3% 4,7% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 55,2% 61,4% 46,4% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 13,4% 2,9% 14,4% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi tror grundlæggende på, at for langt de fleste børn er det at gå i skole med de børn man iøvrigt bor sammen med lokalt, er den bedste skoleplacering. Vi arbejder derfor på at vi er et godt skoletilbud for alle de børn som bor i vores skoledistrikt. Når det er sagt vil der fortsat være børn, som profitere bedst af et specialiseret skoletilbud. Udgangspunktet for vores rummelighedstanke er, at rummeligheden starter og tager sit udgangspunkt i de øvrige elever. Den største og første forudsætning for inklusison er, at de øvrige elever oplever den udsatte elev som en succes - dette er vejen til vellykket inklussion til glæde for alle eleverne. Denne grundtanke er blandt andet udgangspuktet for arbejdet i Spiren. s syn på rummelighed dækker netop alle elever - de elever som er udfordret af forskellige årsager, de elever som har særligt gode boglige evner og alle eleverne der imellem. Som resultat ser vi, at... s anerkendende tilgang til alle elever er grundlæggende det, som bidrager mest rummeligheden for alle eleverne. Som resultat heraf oplever en høj andel af skolens elever at få ros af lærerne. Strukturelt bidrager Spiren, skolens støttfelter, læse-/sundhedsbånd og holddeling i udskolingen til rummeligheden. Konkret har skolen de senere år oplevet en stigende antal elever, der bliver henvist til specialklasser. Denne udvikling er nu stagneret og vi forventer en faldende tendens de kommende år. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 95,4% 98,0% 98,6% 97,8% 1. klassetrin 98,4% 100,0% 96,0% 97,8% 2. klassetrin 98,9% 98,3% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 94,9% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 97,3% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 98,7% 6. klassetrin 98,8% 98,9% 98,8% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 95,6% 98,9% 8. klassetrin 98,5% 100,0% 96,1% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 98,2% 98,4% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,1% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,7% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,6% 75,3% 5. klassetrin ,2% 71,5% 6. klassetrin ,6% 75,1% 7. klassetrin ,8% 73,5% 8. klassetrin ,2% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 96,6% 94,1% 94,4% 95,6% 1. klassetrin 96,8% 97,7% 96,0% 96,2% 2. klassetrin 97,9% 96,6% 98,8% 96,4% 3. klassetrin 97,3% 94,4% 98,3% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 8,0% 9,5% 1,2% 6,2% 5. klassetrin 2,2% 4,9% 1,3% 4,5% 6. klassetrin 3,6% 2,3% 3,6% 3,3% 7. klassetrin 5,6% 3,5% 3,3% 2,7% 8. klassetrin 1,5% 6,0% 5,3% 2,6% 9. klassetrin 3,6% 0,0% 4,7% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 75,0% 61,4% 59,9% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,3% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har med glæde læst årets kvalitetsrapport og kommunens vurdering af skolen. Det er dejligt at læse at skolen både af dem, der er tæt på og længere væk generelt bliver vurderet som en god og velfungerende skole. Det oplever vi også som bestyrelse, at den er. Der er særligt tilfredshed: Andelen af skolens 9. klasse elever der i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutning af 9. klasse. Faldet i sygefraværet hos skolens ansatte. Faldet i fraværet hos skolens elever. Forbedringen af 3 klassernes tal- og læsefærdigheder. Følgende forhold vækker vores bekymring: Andelen af forældre der er tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn. At den forældreoplevede opfattelse af skolen som et sted der mobbes forsat ligger meget højt. At skolen forsat kører på minimumstimetallet. Følgende tre forhold mener vi bør være i fokus for skolens ledelse og bestyrelsens arbejde det næste år: Forsat genoprettelse af skolens økonomi så der skabes råderum til at hæve timetallet for eleverne. På bestyrelsens vegne Formand Bjarne Wissing