Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Transkript

1 Termin August 2012-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 1f-3f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel I Titel II Titel III Titel IV Titel V Titel VI Titel VII Titel VIII Titel IX Titel X Folkedrab Danmark for danskere National identitet i Danmark fra 1776 til nutiden Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme Samfundenes tilblivelse Nye verdensbilleder Revolutioner. Ideerne og deres udførelse Samfundssystemer og ideologier Den kolde krig og murens fald Fra fattighjælp til velfærdsstat velfærdsstaten i dansk perspektiv Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen I begyndelsen af studieretningsforløbet i 1g læstes dansk- historie-oversigtsforløbet som et tværfagligt forløb med danskfaget. I slutningen af 3g læstes kronologiforløbet, hvor stoffet fra det 3-årige forløb indplaceredes i en kronologisk sammenhæng. Historiefaget er indgået i følgende forløb i almen studieforberedelse: Kroppen. Innovation. Tillid. Kampen for det gode liv (årsprøve i 2g). Musikalsk udtryk. Krig, medier og teknologi Side 1 af 27

2 Undervisningsbeskrivelse Termin August-december 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 1f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Folkedrab. Uge = 14,5 blokke à 95 min. Titel 2 Titel 3 Titel 4 Side 2 af 27

3 Titel 1 Uge Indhold Folkedrab Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) Folkedrabsavisen : Den lige vej til Auschwitz, s 4. Had gav ikke stemmer, s 4, Fra lærebogen, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gersteinrapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof) FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen. Case: Armenioen Cambodja Rwanda 1994: Artiklerne: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. Filmen Hotel Rwanda. (Instr. Terry Jones, 2004), 116 min. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter (Kernestof) Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. Folkedrabet i Bosnien (fakta) Kluge: Et kort ophold. Danske tropper i Bosnien 5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? Undersøgelse af elevernes egen etniske baggrund og historie. Uddrag af Orla Borg: Multi-Danmark (JP ) Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur den fælles historie: Traditionelle mindesmærker: Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog ( historieafsnittet s Desuden analyse af Frihedsstøtten og Landssoldaten Modmindesmærket: Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin. Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Mahnmal i Berlin: ) Evaluering af forløbet. Omfang Særlige fokuspunkter 14,5 blokke á 95 min Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Side 3 af 27

4 Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Kernestof: Menneskerettigheder Introduktion til forskellige : Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 4 af 27

5 Undervisningsbeskrivelse Termin Januar-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 1f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Oversigtsforløb dansk-historie: Uge 3-5 = 6 lektioner à 95 min. Danmark for danskere - National identitet i Danmark fra 1776 til nutiden. Uge 8-15, ca. 8 lektioner á 95 min. Danmark i krig. Uge lektioner à 95 min. Titel 4 Titel 5 *** Side 5 af 27

6 Titel 1. Uge 3-5 Indhold Oversigtsforløb dansk-historie 1. Blok Hvordan inddeles historien: Periodisering: Verdenshistorie danmarkshistorie Materiale: Verdenshistorie som tegneserie. Tidslinjer 2-6 blok: Fire historiske perioder: Dansk arbejder med de samme perioder. 2. Blok: Middelalderen: Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side 16-25) 2) Kildemateriale: Alt materialet er fra: Carstensen, Mogens & Olsen, Jørgen (1987): Middelalderliv, Gyldendal. Stormænd og fæstebønder: Glimmingehus (side 96-97). Billede af hjulplov (side 51) Kongemagt og retshåndhævelse: Tekst 36: Kong Knuds forordning om manddrab. Tekst 37: Fortalen til Jyske lov Kirke og kristendom: Kristusfigurer (side 10). Lykkens hjul (side 24) eller fil med kalkmaleri fra Udby Kirke 3. Blok: Enevælde og oplysningstid: Historie-fokus: Enevælden og den oplyste enevælde (landboreformerne). Borgerskabets vækst (købstæder og handel). Kritikken af enevælden. Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side 45n 52 2) Sagen om DR. Dampe: Bek,J: (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side 39-40: Dommen over Dr. Dampe. Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen, Pantheon. Side21-22: Samfundets Fjende nr. 1 Den tragiske historie om Dr. Dampe. 4-5 Blok: Danmark som en nation: Historie-fokus: Krig og demokrati: Grundloven årskrigen og tabet af Sønderjylland Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side ) Krig: Hvem var landsoldaten? Materiale: Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen. Pantheon: Side 124 og 126; To danske soldaters skildring af og holdning til Treårskrigen. Side 125: Relief af N.V. Bissen. Buk-Swienty, Tom (2008): Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal: Side 99(fotogtafi af danske soldater) og side øv i uddrag: Soldaten Niels Chr. Larsen. Buk-Swienty, Tom (2010): Dommedag Als, Gyldendal. Side (fotografi af danske soldater) Side 6 af 27

7 3) Demokrati: Bek, J (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side (Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849) 6. Blok: Historie-fokus: Urbanisering og industrialisering; Andelsbevægelse og systemskifte Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side ) Skejbyulykken 1898 landarbejdernes forhold Materiale: Demokraten Aarhus Stiftstidende Fotos af de døde børn, forældrene og familiegravstedet. Kernestof: Dansk middelalder, oplysningstid, dansk demokrati, national identitet, industrialisering. Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner á 95 min. Fokus på oversigts og sammenhængsforståelse og anskuelse af forskellige metoder i dansk og historie Faglige Mål: Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie. Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 7 af 27

8 Titel 2. Uge 8-15 Indhold Danmark for danskere - National identitet i Danmark fra 1776 til nutiden. I. Enevælden og national identitet. (lektion 1-3) 1. Indfødsretten 1776: Loven om indfødsretten 1776 Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side 53-54: Indfødsretten Katastrofeårene : Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side 54-56: Udenrigspolitik Slaget på Reden (fokus på heltebegrebet) 3.National opdragelse (skole og national identitet): Tanker om nationalopdragelsen Horstbøll, Henrik m.fl (1989): Danmarks historie 2. Fra 1750 til 1945, Gjellerup & Gad. Side II. Nationalisme og nationalstat 1800-tallets nationalfølelse. (lektion 4-5) Brug af Skelettet fra blok 4-5: Danmark som en nation (dansk-historieforløbet) Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen, Pantheon: Side 70: Nationalismens gennembrud. Elevoplæg om nationalfølelsens udtryk på forskellige områder III. Danmark for folket og tysk påvirkning (lektion 6-8) Bitsch, Aase Haubroe (2001): Et yndigt land? Gads Forlag: side Kûhle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal. Side Gruppeoplæg om modstandsbevægelsen. Film: Drengene fra Sankt Petri ( min.) Instruktør: Søren Kragh Jakobsen IV. Nutiden (lektion 8) 1. Hvordan erhverves dansk indfødsret: Læs denne artikel: 2. Hvad er familiesammenføring/hvordan er reglerne herfor: Læs denne artikel: Kernestof: National identitet. Ideologiernes kamp. Velfærdstat. Side 8 af 27

9 Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 8 lektioner á 95 min. Faglige Mål: Fokus på tekstlæsning og metodisk-kritisk behandling af forskellige kildetyper Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Elevoplæg Side 9 af 27

10 Titel 3: Danmark i krig. Uge Indhold Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme I. Nationale konflikter: Treårskrigen og krigen i ) Repetition af grundbogsstof: Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt. Systime side 59-60: Tabet af Sønderjylland. 2) Kilder: - Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen. Pantheon side 74: Danmark til Ejderen (Orla Lehmann 1842) - Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 6: Rømningen af Dannevirke. (Fædrelandet 6. og 9. januar 1864) II. Besættelsestiden ) Repetition af grundbogsstof: Kühle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal side : Den tyske besættelse. 2) Kilder: - Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 18: Statsminister Buhl om den danske sabotage. III. Aktiv internationalisme efter ) Grundbogsstof: Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime side ) Kilder: - Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus side 15-16: Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet. - Andersen, Lars m.fl. (2007): Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie side : Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003) - Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime: Omslagsfoto og foto side 6: Danske soldater i Afghanistan. Kernestof: Danmarks internationale placering. National identitet. Omfang 4 lektioner à 05 min. Særlige fokuspunkter Emnet danner udgangspunkt for 1g-opgaven i uge 19. Introduktion til de taksonomiske niveauer, især redegørelse og analyse. Fokus på metodisk-kritisk behandling af forskellige historiske kildetyper. Klasseundervisning. Gruppe og pararbejde. Side 10 af 27

11 Undervisningsbeskrivelse Termin August - december 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Samfundenes tilblivelse. Uge = 6 lektioner à 95 min. Nye verdensbilleder. Uge 41, = 6 lektioner à 95 min. Revolutioner. Ideerne og deres udførelse. Uge I alt ca. 12 lektioner à 95 min. (Forløbet fortsættes i januar 2014) Titel 4 *** Titel 5 *** Side 11 af 27

12 Titel 1. Uge Samfundenes tilblivelse. (Kernestof indtil 1453) Indhold Fagets kernestof i perioden indtil 1453 gennemgås med vægt på antikkens samfund. Materiale: -Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side Thiedecke, Arendse og Johnny (1993): Ansigt til Ansigt med Romerne. Pantheon. Side : Med romerne i bad. -Sørensen Harding, Carl og Esben (1979): Danmark i Vikingetiden. Gyldendal. Side 61-63: Ibn Fadlan. Kernestof: Antikkens samfund, Danmarks tilblivelse, europæisk middelalder, verden uden for Europa. Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner à 95 min. Faglige mål: - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Danmarks, Europas og verdens historie. - Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Klasseundervisning, gruppe og pararbejde. Side 12 af 27

13 Titel 2. Uge 41, Indhold Nye verdensbilleder. (Kernestof ) Med udgangspunkt i europæernes menneskesyn og opfattelse af verden skildres Europas ekspansion med vægt på de store opdagelser og koloniseringen. Materiale: -Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side Stemann Knudsen, Sanne og Beck Danielsen, Kim (2005): Renæssancen da mennesket kom i centrum. Systime: Tekst nr.1: Mirandola om menneskets værdighed. -Lindhardt, Svend (2005): Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA. Gyldendal: Kapitel 5: Tekst nr. 8 og 9 Verden møder Europa: 4 gruppeprojekter 1.Sydamerika. Essinger, Bent m.fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 14: Hernan Cortez brev til kejser Karl V af Spanien Nordamerika. Essinger, Bent m.fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 12: Christopher Columbus brev af 15. februar Kina. Essinger, Bent m.fl (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side 86. Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 10: Ku Yin-Hsiang om portugisernes ankomst til Kina. 4.Indien. 86. Essinger, Bent m.fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 7: Roteiro Kernestof: Renæssancen, reformationen, oplysningstiden, kolonisering Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner à 95 min. Faglige Mål: - Formulere historiske problemstillinger - Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund Side 13 af 27

14 - Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - Bearbejde forskelligartet historik materiale - Formidle historisk indsigt Klasseundervisning. Gruppearbejde. Gruppeprojekter Side 14 af 27

15 Titel 3. Uge Indhold Revolutioner. Ideerne og deres udførelse Med udgangspunkt i oplysningstidens tænkere skildres de borgerlige og socialistiske revolutioner i perioden I.Oplysningstiden. Udgangspunkt: Kant: Sapere Aude - Oplysningstidens tænkere fokus på Locke og Adam Smith (politisk og økonomisk liberalisme) Materiale: Adriansen, Inge m.fl. (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus kernestof i historie 2. Side 34-47: Oplysningstiden II. De borgerlige revolutioner. Fokus på Frankrig: Enevælden, revolutionen og dens betydning. Materiale: Adriansen m.fl. (2007) side 59-75: Revolutioner. Kilder: Menneskerettighedserklæringen 1789 Bønderne takker Frederik 6. for stavnsbåndets løsning (Eckersberg, 1839) Supplerende: Elevoplæg om delemner om den franske revolution: Bastillen. Louis 16 og Marie Antoinette. Marseillaisen. Guillotinen.. III. Industrialiseringen - og socialismen. 1) Industrialiseringen: Historiens Kernestof side : Kapitalismen og den store industri. Jensen, Erik og Kledal, Birger (1980): Den industrielle revolution. England , side ) Socialismen: Udgangspunkt i Marxismens analyse af kapitalismen og målet: det socialistiske samfund. Ideernes udførelse: 1) Reformismen det danske socialdemokrati: Historiens Kernestof side juni-1876/ : Gimleprogrammet juni ) Leninismen i Rusland - den revolutionære vej: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime: Side om revolutionens baggrund og forløb indtil NEP/1921. Elevoplæg om den russiske revolution IV. Imperialismen Adriansen, Inge (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus. Kernestof i Hi- Side 15 af 27

16 storie: Side : Imperialismen. Nielsen, Henrik Skovgaard (1981): Imperialismen : Spalte 7-8, 49-51, Kernestof: Oplysningstiden, revolutioner og menneskerettigheder, dansk demokrati, national identitet, industrialisering. Omfang Ca. 12 lektioner à 95 min. (Forløbet fortsætter i januar 2013) Særlige fokuspunkter Faglige mål: 1, 2, 3, 4, 7, 9. Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppeoplæg. Elevoplæg Side 16 af 27

17 Undervisningsbeskrivelse Termin Januar-juni 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Revolutioner. Ideerne og deres udførelse. Uge Forløbet fortsættes fra efteråret 2013 Titel 2 Samfundssystemer og ideologier Uge Ca. 5-6 lektioner á 95 min. Titel 3 *** Titel 4 *** Titel 5 *** Side 17 af 27

18 Titel 1 Uge 1-11 Revolutioner. Ideerne og deres udførelse Indhold Se UVB for efteråret 2013 Omfang I alt ca. 12 lektioner á 95 min Særlige fokuspunkter Se UVB efteråret 2013 Se UVB efteråret 2013 Side 18 af 27

19 Titel 2 Uge Indhold Samfundssystemer og ideologier. ( ) Første verdenskrig: Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof, Columbus. Side Stalinismen i Sovjetunionen: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime. Side (kapitel 3) Video om stalinismen (fra Dr2 tema om stalinismen): Når mørket sænker sig (40 min.) Krisen i 1930 erne. Fascismen, nazismen og demokratiet: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime. Side 81-85, (kapitel 4). Priisholm, Else (1998): Verden i krig og krise, Munksgaard. Side : Tysk nazistisk plakat fra 1930 erne Dokumentarfilm (1997) 44 min.: Jøden og arieren. Filmstriben. Videoklip fra taler: Stalin: Hitler: Roosevelt: Kernestof: Imperialisme, ideologiernes kamp, revolutioner og menneskerettigheder. Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 5-6 lektioner á 95 min. Der lægges vægt på disse faglige mål: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Dan-marks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. - - Dokumentere viden om forskellige samfundsformer. - Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 19 af 27

20 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 3f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Den kolde krig og murens fald Uge 33-41, 43-45, = 10 lektioner à 95 min. Titel 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat - velfærdsstaten i dansk perspektiv. Uge I alt ca. 10 lektioner à 95 min. Forløbet fortsætter i januar *** *** *** *** Side 20 af 27

21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Uge 33-41, Indhold Den kolde krig og murens fald Grundbogsstof: Helles m.fl. Store linjer i Verdenshistorien. Gyldendal Undervisning Side Således: 1.Side : Fælleslæsning og gennemgang. Suppleret med -Bender og Gade. Stormagtspolitikken Munksgaard 1983: Kilde nr. ét Trumandoktrinen. 2. Side : Læst (ikke gennemgået). Fordelt på følgende gruppeprojekter: Vietnamkrigen. Apartheid i Sydafrika. Cubakrisen Afkoloniseringen i Kenya. 3. Side : Fælleslæsning og gennemgang. 4. Danmark og den kolde krig: Horstbøll m.fl. Danmarks Historie 3. Fra 1945 til Gjellerup & Gad Side 9-18 C. Friisberg. Kilder til det ny Danmark Munksgaard 1990: kilde nr. 36. Film om Grønland og den kolde krig (Flytningen af fangersamfundet i Thule): Hingitaq de fordrevne (Dansk dokumentar, 2004, 59 min): Instruktør: Ulrik Holmstrup: Kernestof. Ideologiernes kamp. Afkolonisering. Murens fald Omfang Særlige fokuspunkter 10 lektioner à 95 min. Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på følgende: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale europæiske og globale udvikling. - Dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer. - Formulere historiske problemstillinger og relatere til vores egen tid. - Forklare måder at styre et samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår. - Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. - Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde Retur til forside Side 21 af 27

22 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Uge Fra fattighjælp til velfærdsstat velfærdsstaten i dansk perspektiv. Forløbet fortsætter i januar 2015 Indhold 1. Velfærdstatens rødder ( ). Mellemkrigstiden et socialpolitisk nybrud. Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie udgave 2.oplag. Gyldendalske Boghandel: Side Friisberg, Claus. Kilder til det ny Danmark Munksgaard: Kilde nr Den økonomiske vækst i det kapitalistiske Vesten efter 2. verdenskrig med henblik på at forklare udbygningen af velfærdsstaten. Materiale: Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 i dansk perspektiv Systime: Kap. 8 (side ): Det kapitalistiske Vesten. 3. Udbygningen af den danske velfærdstat efter Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie udgave, 2. oplag. Gyldendalske Boghandel: side Rasmussen, Hanne og Rüdiger, Mogens. Fremskridtets boulevard. Danmarks historie Columbus: Side 24-28: Velfærdsstat eller velfærdssamfund og side : Indvandrerdebatten : Statistik om overførselsindkomster. Afsluttende diskussion om, hvor velfærdsstaten er på vej hen. Kernestof: Velfærdstaten Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 10 blokke à 95 min. Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på disse: - Viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks historie. - Formulere historiske problemstillinger og relatere til egen tid. - Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum. - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde. Undervisningsbeskrivelse Side 22 af 27

23 Termin Januar-juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 3f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Fra fattighjælp til velfærdsstat (forløbet fortsætter fra efteråret 2014): Uge 3-4. Titel 2 Titel 3 Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. Uge 5-15 = ca. 10 lektioner à 95 min. Kronologiforløb. Uge lektioner á 95 min. Titel 4 *** Titel 5 *** Side 23 af 27

24 Titel 1 Uge 3-4 Fra fattighjælp til velfærdsstat. Forløbet fortsætter fra efteråret 2014 Indhold Se UVB efteråret 2014 Omfang I alt ca. 10 lektioner à 95 min. Særlige fokuspunkter Se UVB efteråret 2014 Se UVB efterår Side 24 af 27

25 Titel 2 Uge 5-15 Indhold Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. 1. Oversigt over den internationale og globale udvikling fra 1989 til i dag: T.P. Andersen. Historiens Kernestof. Columbus 2006 side : Grundbogsstof og teorier om den globale udvikling 2.Kina fra 1949 til 2005 Bryld, Carl- Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime: Side Fage Madsen, Jens-Peter, (2010): Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon: Tekst nr. 43: Til the hos politiet og nr. 44: Ytringsfrihed i Kina. 3. Tre geografiske steder i verden undersøgt i globaliseringens lys: G. A. Nielsen. I globaliseringens lys. Systime udgave, side : Seattle for enden af sporet. Bangalore en by i Indien. I et hjørne af Uganda: Kernestof: Danmarks internationale placering, europæisk integration, Globalisering Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 10 lektioner à 95 min. Der lægges vægt på disse faglige mål: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid. Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 25 af 27

26 Titel 3: uge Kronologiforløb Indhold Repetitionsforløb: Emnerne i det 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling. Omfang Særlige fokuspunkter 4-5 lektioner á 95 min. Repetitionsforløb Klasseundervisning/læreroplæg, pararbejde. Side 26 af 27

27 Side 27 af 27