Studieordning. Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gældende fra august 2008 Revideret august 2014

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. UDDANNELSENS PLACERING, FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Kompetencer... 4 KAPITEL 2. UDDANNELSENS INDHOLD Indledning Indhold Første uddannelsesår Andet uddannelsesår Tredje uddannelsesår Fjerde uddannelsesår Førsteårsprøven Uddannelsesmodel samlet Overgangsregler KAPITEL 3. ADGANG TIL VIDERE UDDANNELSE PÅ KANDIDATNIVEAU

3 Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil 1.1. Indledning I medfør af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør fastsættes nedenstående studieordning for skov- og landskabsingeniøruddannelsen med virkning fra Studieordningen er revideret august Ved væsentlige ændringer i denne studieordning skal censorformandskabet (fra 2015 Uddannelsesudvalget) høres inden fastsættelse af en revideret studieordning. Væsentlige ændringer træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør) og den engelske betegnelse Bachelor of Forest and Landscape Engineering. Studieordningens lovgrundlag fremgår af kapitel 12 i den fælles del for professionsbacheloruddannelserne på SCIENCE Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør er, jf. uddannelsens bekendtgørelse 1, at kvalificere den uddannede til at tilrettelægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede planlægnings-, tilsyns-, drifts- og plejeopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning samt at kunne udvikle, formidle og markedsføre områderelaterede projekter, produkter og serviceydelser. Arbejdsområderne er skove, det åbne land og bynære grønne områder både i offentligt og i privat eje. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt aftagernes behov kvalificere de studerende til handlingsorienteret at udøve professionen nationalt og internationalt. 1.3 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens overordnede profil er baseret på områderne økologi, økonomi, ledelse, kommunikation, teknik og jura, som giver et teoretisk grundlag for de professionsrettede kurser i drift og forvaltning af skov, natur og grønne områder. Som overordnet ledetråd indgår disse områder i kurser på forskellige niveauer og med forskelligt fagindhold både før og efter virksomhedspraktikken, hvor omsætning af de grundfaglige kompetencer udfordres af konkret samspil med praktikvirksomhedens opgaver og problemstillinger. I uddannelsesforløbet søges den studerendes ansvarlighed og professionelle bevidsthed styrket gennem studievejledning, evaluering og samarbejdstræning gennem gruppeøvelser og projektarbejder. 1.4 Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens erhvervssigte retter sig mod et professionsrettet virke som leder, specialist, rådgiver eller selvstændig inden for såvel privat som offentlig virksomhed med udgangspunkt i skovbrug, natur, grønne områder eller det åbne land. Endvidere opnås faglige, pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, som mere bredt giver erhvervsmulighed inden for bl.a. undervisnings- og formidlingsområdet. 3

4 Uddannelsen giver også et grundlag for internationale jobmuligheder, særligt inden for udviklingslandenes udnyttelse og forvaltning af naturressourcer. Endelig giver uddannelsen grundlag for videre uddannelse på kandidatniveau inden for det grønne område og med sigte på mere administrative jobområder inden for private og offentlige virksomheder. 1.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Skov- og landskabsingeniøren har viden om: 1) anvendt praksis inden for skovbrugets produktioner samt landskabs- og naturforvaltningsopgaver omfattende beskrivelse, registrering og kortlægning samt planlægning og gennemførelse af retablerings-, anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) anvendt teori vedrørende planters, træers og træagtige væksters samspil såvel indbyrdes som med forskellige vækstlokaliteters vilkår, herunder menneskeskabte og naturlige påvirkninger, 3) anvendt teori og praksis inden for driftsøkonomi, regnskab, bogføring og priskalkulation, anvendt teori og praksis inden for ledelse, samarbejde, organisation og projektstyring, anvendt teori og praksis inden for kommunikation og rådgivning i og mellem virksomheder samt markedsføring og innovation, og 4) relevant lovgivning og retspraksis inden for erhvervs- og naturforvaltningsjura, og skov- og naturforvaltningsområdets vilkår, interessenter og virksomhedstyper nationalt og internationalt Færdigheder Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) vælge og anvende de bedst egnede eller bedst tilpassede naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske metoder og handlinger til løsning af skov- og landskabsområdets produktionsmæssige eller naturrettede anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) udøve kontekstafhængig problemløsning, herunder udvikle løsningsforslag samt vurdere og perspektivere løsningsforslags implementering på et bæredygtigt grundlag, 3) varetage ledelse og ressourcestyring af opgaver inden for skov- og landskabsområdet, herunder planlægge, budgettere, implementere og evaluere opgaverne ved inddragelse af tidssvarende itbaserede værktøjer, 4) indsamle og bearbejde geografiske, fysiske og biologiske data som grundlag for arealforvaltning, 5) beskrive og formidle praksisnære faglige problemstillinger, projekter og handlemuligheder til brugere og beslutningstagere samt samarbejdspartnere på forskellige organisatoriske niveauer og 6) selvstændigt varetage drifts-, kommunikations- og forvaltningsopgaver i skov- og landskabsområdets private og offentlige virksomheder og institutioner, internt og eksternt i forhold til samarbejdspartnere, beslutningstagere og brugere Kompetencer Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver, projekter og situationer inden for skov- og landskabsområdets praksis, herunder dokumentere, formidle og markedsføre opgaver og projekter, 2) omsætte praksiserfaring, viden og relevante forskningsresultater til løsninger og resultater, 3) indgå i ledelsesmæssige, rådgivningsmæssige, faglige og tværfaglige funktioner og samarbejdsrelationer, der er relevante for professionsområdet samt 4) identificere egne læringsbehov samt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for professionsområdet 4

5 Kapitel 2. Uddannelsens indhold 2.1 Indledning På første semester af uddannelsen understøttes professionsprofilen dels af et indledende kursus (Profession og praksis) omfattende erhvervsvilkår og opgaveområde, professionsudøvelse og jobmuligheder samt udvikling af egen identitet og kompetence, dels af et grundlæggende kursus i skovforståelse. Samlet sætter disse kurser fokus på professionsorientering og begrebsdannelse som grundlag for den videre læringsproces. På uddannelsens sidste år udbygges de teoretiske og erhvervsrettede kompetencer yderligere, dels gennem kurserne Projektstyring, Innovation og markedsføring, International naturforvaltning samt Rådgivning og kommunikation, dels gennem valgkurser inden for professionens hovedområder: Skov, åbent land og bynære grønne områder. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der udarbejdes på grundlag af praksisnære problemstillinger inden for det grønne erhvervsområde, evt. relateret til en konkret virksomhed. 2.2 Indhold Skov- og landskabsingeniøruddannelsen er normeret til 4 år inklusive virksomhedspraktik og samlet svarende til 240 ECTS-point (European Credit Transfer System). Som andre uddannelser på KU-SCIENCE er uddannelsen organiseret i en blokstruktur og for denne uddannelse bestående af 16 blokke, hver af 9 ugers varighed. Mellem blokkene er skemafrie uger, som især bruges til reeksamen. Beskrivelse af de enkelte kursers mål og pointmæssige vægtning fremgår af kursusbeskrivelserne på Alle kurser undervises med dansk som hovedsprog. Uddannelsen er opbygget af en række obligatoriske studieaktiviteter, som fremgår af de følgende afsnit. På 3. år og 4. år skal den studerende selv vælge studieaktiviteter svarende til 22,5 ECTS-point. Disse 22,5 valgfrie ECTS-point kan være valgkurser udbudt på skov- og landskabsingeniøruddannelsen eller kurser udbudt ved det øvrige SCIENCE, KU eller ved en anden videregående dansk eller international uddannelsesinstitution efter konkret meritansøgning jf. kap 6.5. Alternativt kan den studerende vælge at skrive et virksomhedsprojekt på 15 ECTS-point eller udskifte ét valgkursus á 7,5 ECTS-point med en pointopgave. På fjerde år blok 1 skal den studerende vælge mellem kurserne Skovdrift og samfund og Naturforvaltning og samfund. På fjerde år blok 2og 3 skal den studerende vælge mindst 2 ud af de 3 kurser Projektstyring, Innovation og markedsføring og Rådgivning og kommunikation. 5

6 Første uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Profession og praksis Økologi Skovforståelse Kort og GIS Ledelse og organisation Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensform LSLS10035U Profession og Ja Skriftlig, praksis LSLS10081U Skovforståelse Ja Skriftlig, LSLS10037U Kort og GIS Ja Skriftlig portfolio, LSLS10038U Økologi Ja Mundtlig, LSLS10039U Ledelse og Ja Skriftlig og organisation mundtlig, og gruppe Karakter Censur Prøver ECTS -point Bestået Intern 1 15,0 Bestået Intern 1 7,5 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 I alt 5 60, Andet uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Jura Byens grønne områder Skovdyrkning Driftsøkonomi Natur- og landskabspleje 6

7 Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensf orm LSLS10040U Driftsøkonomi Ja Mundtlig portfolio, LSLS10041U Jura Ja Skriftlig, LSLS10045U Byens Ja Mundtlig, grønne områder LSLS10046U Skovdyrknin Ja Mundtlig, g LSLS10047U Natur- og landskabsplej e Ja Mundtlig, Karakter Censur Prøver ECTS -point 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 I alt 5 60, Tredje uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Valgblok A Klimatilp. og planlæg. Formidling Græsdrift Planteanvendelse 15 ECTS Valgkurser på Skovskolen, SCIENCE eller andet universitet Virksomhedspraktik Kursusnummer LSLS10053U Kursustitel Virksomhed spraktik Obligatorisk Ja Eksamens -form Skriftlig, Karakter Censur Prøver ECTSpoint Bestået Intern 1 45, Valgfag udbudt på Skovskolen Kursusnummer Kursustitel Obliga torisk Eksamensform Karakter Censur Prøver ECTSpoint LSLS10048U LSLS10084U Virksomhedsprojekt (SLing) Juletræer og pyntegrønt Nej Nej *) Skriftlig og mundtlig, Skriftlig, 7-skala Ekstern (1) (15,0) 7-skala Intern (1) (7,5) 7

8 LSLS10051U Formidling Nej **) Mundtlig, LSLS10093U 3 i praksis- Naturbeskyttelsesl Nej *) Skriftlig, portfolio, oven LSLS10087U Planteanvendelse Nej **) Mundtlig og skriftlig, LSLS10085U Græsdrift Nej **) Mundtlig, LSLS10078U Klimatilpasning og Nej **) Mundtlig, planlægning LSLS10094U Studietur (SLing) Nej Kursusdelta else LSLS10088U Træproduktion Nej *) Skriftlig, LSLS10092U Grønne Tage Nej *) Skiftlig, LSLS10090U Studietur HOPI Nej Kursusdelta gelse Bestået Intern (1) (7,5) 7-skala Intern (1) (5) 7-skala Ekstern 1 (7,5) 7-skala Ekstern 1 (7,5) 7-skala Ekstern 1 (7,5) Bestået Intern (1) (2) 7-skala Ekstern (1) (5) 7-skala Intern (1) (7,5) Bestået Intern (1) (2) LSLS10091U Wildlife Management in densely populated areas (Nordnatur) Nej***) Skriftlig portfolio, Bestået Intern 1 (5) LSLS10054U Vildtpleje og vildtforvaltning Nej *) Skriftlig, Bestået Intern 1 (7,5) LFKB10267U Intensive GIS course (Nordnatur) Nej***) Skriftlig portfolio, Bestået Intern 1 (7,5) LSLS10082U GIS (sommerkursus) Nej *) Skriftlig, portfolio, Bestået Intern (1) (7,5) NIGB13520U Pointopgave Nej Skriftlig, eller gruppe NIGB13518 Pointopgave Nej Skriftlig, eller gruppe Bestået Intern (1) (7,5) Bestået Intern (1) (2,5) *) Udbydes som sommerkursus, blok 5 **) Udbydes I Blok 1 ***) Udbydes i 2. semester, forår/sommer 8

9 Fjerde uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Valgblok B Skovdrift og samfund Valgblok C Projektstyring International naturforvaltning Naturforvaltning og samfund Innovation og markedsføring Valgblok C Rådgivning og kommunikation Bachelorprojekt Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamen s-form LSLS10056 Skovdrift og Nej Mundtlig, samfund (note 1) LSLS10057 Naturforvaltning Nej Mundtlig, og samfund (note 1) LSLS10059 Projektstyring Nej Skriftlig, (note 2) LSLS10060 Innovation og Nej Mundtlig, markedsføring (note 2) gruppe LSLS10061 International Ja Mundtlig, naturforvaltning LSLS10062 Rådgivning og Nej Skriftlig kommunikation (note 2) portfolio, LSLS10063 Bachelorprojekt Ja Skriftlig og Mundtlig, Note 1) Note 2) Karakter Censur Prøver ECTSpoint 7-skala Ekstern (1) (15,0) 7-skala Ekstern (1) (15,0) 7-skala Ekstern 1 15,0 Ialt 6 60,0 I blok 1 skal der vælges mellem Skovdrift og samfund eller Naturforvaltning og samfund Der skal vælges mindst 2 ud af de 3 kurser Projektstyring, Innovation og markedsføring og Rådgivning og kommunikation. 2.3 Førsteårsprøven For studerende optaget 2010 og fremefter består førsteårsprøven af kurserne Skov- og landskabsforståelse (LSLS10036) (fra sep i stedet Skovforståelse (LSLS10081U), Kort & GIS (LSLS10037U), Økologi (LSLS10038U) og Ledelse og organisation (LSLS10039U) - i alt 45 ECTS. For studerende optaget 2008 og 2009 består førsteårsprøven af kurserne Profession og praksis (LSLS10035U) og Skov- og landskabsforståelse (LSLS10036) i alt 22,5 ECTS. 9

10 Reglerne for beståelse af førsteårsprøven fremgår af kap 5.2. I henhold til eksamensbekendtgørelsen skal den studerende indstille sig til og deltage ved de prøver, som efter studieordningen er en del af førsteårsprøven inden udgangen af 2. semester (blok 4, 1. år). Disse kurser skal bestås inden udgangen af 4. semester (blok 4, 2. år). 10

11 2.4 Uddannelsesmodel samlet 11

12 2.5 Overgangsregler Såfremt en studerende på gammel uddannelsesmodel ikke har bestået et eller flere af uddannelsens kurser eller har / opnår ret til omprøve efter reglerne i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse indstilles denne bedst muligt til prøve i den aktuelle uddannelsesmodels kursusudbud. Studerende, som har påbegyndt uddannelsen senest i 2007, som har eller får meddelt orlov, og som ikke kan genoptage studiet efter gammel uddannelsesmodel, indpasses, når uddannelsen genoptages, bedst muligt i den aktuelle uddannelsesmodel og således, at den studerende opnår i alt minimum 4 års studium, heraf højst 1 års praktik. Der vil i de fleste tilfælde blive udarbejdet en uddannelsesplan i samarbejde med kursus- og uddannelsessekretariatet. 12

13 Kapitel 3. Adgang til videre uddannelse på kandidatniveau Skov- og landskabsingeniøren har mulighed for at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse, en masteruddannelse eller tilsvarende. På KU-SCIENCE er der adgang til følgende uddannelser: MSc Programme in Forest and Nature Management (direkte adgang) MSc Programme in Agricultural Development (direkte adgang) MSc Programme in Nature Management (direkte adgang) MSc Programme in Landscape Architecture (direkte adgang) Yderligere oplysninger om KU-SCIENCEs kandidatuddannelser kan fås hos Studie- og karrierevejledningen. Telefon: Mail: Læs mere om åbningstider mm. på Endvidere kan der søges om optagelse på andre overbygningsuddannelser. Endvidere kan der søges om optagelse på andre overbygningsuddannelser 13