Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Transkript

1 JEHØ Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven fra 2005 (L21) som et led i lovovervågning, hvorfor Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg skal have en redegørelse om lovens effekt, medio juni Rapporten viser bl.a. to væsentlige forhold, som FTF finder interessante. For det første er sygemeldte de mest aktive af alle aktører i kontakten til arbejdsgiver og i forhold til hurtigt at genvinde arbejdsevnen, hvorimod kommunernes initiativ her er meget beskedent. For det andet ses, at Kommunernes pligt til at koordinere og samarbejde med virksomheder, læger og faglige organisationer ikke er udmøntet som loven foreskriver. I juli 2005 blev der indført nye regler om bl.a. visitation og opfølgning i sygedagpengeloven. Formålet med kommunernes sagsbehandling på sygedagpengeområdet er ifølge loven, bl.a. at fremme fastholdelse og forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet samt at sygedagpengeperioden bliver så kort som muligt. SFI har offentliggjort en evalueringsrapport om lovændringernes effekter i bred forstand. SFI - evalueringen bygger på to sammenlignelige datasæt fra hhv og Rapporten forholder sig specielt til lovens tre væsentlige prioriteringer for ændringer i forhold til kommunernes indsats i sygedagpengesager: 1. Fokus på komplicerede sager, hvor sygedagpengemodtagere har risiko for at miste arbejdsevnen og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet. 2. Større fokus på at sygedagpengemodtagere har kontakt til arbejdsgiveren under sygdom 3. Kommunerne blev pålagt at koordinere indsatsen mellem arbejdsgiver, læger, faglige organisationer og det øvrige sundhedssystem Evalueringen af loven viser bl.a.: Kommunernes koordinering og samarbejde med andre aktører i indsatsen. Andelen af sygedagpengesager, hvor kommunen har haft kontakt til sygemeldtes arbejdsgiver ligger på 10 pct., som i I perioden har der således ikke været nogen udvikling i kommunernes kontakt til sygemeldtes arbejdsgivere for at sikre genoptagelse af ar- Notat Side 1

2 bejde efter sygdom. 76 pct. af de adspurgte forvaltninger oplyser, at loven ikke har givet anledning til ændringer i deres samarbejde med virksomhederne. Der er ligefrem sket et fald i antallet af kommuner, der har indgået partnerskabsaftaler med en eller flere virksomheder, fra tidligere 78 pct. til kun 55 pct. i Og der er sket et fald i, hvorvidt virksomhedskonsulenter rådgiver virksomheder om ordninger, der kan medvirke til at fastholde sygemeldte i arbejde. Evalueringen viser desuden tendens til, at en del flere kommuner ikke har afholdt temamøde for virksomhederne i 2006 i forhold til Loven har heller ikke haft en større effekt på samarbejdet mellem forvaltningen og de praktiserende læger. Hele 45 pct. af kommunerne har slet ikke ændret praksis og 39 pct. i mindre grad i forhold til, hvordan samarbejdet med praktiserende læger foregår. Og der er ikke sket nogen udvikling i andelen af sygedagpengesager med kontakt til fagforening eller a-kasse. Det kan konstateres, at kommunernes pligt til at koordinere indsatsen og samarbejde med virksomheder, læger og faglige organisationer ikke er udmøntet, som loven foreskriver. Visitationsreglerne Til brug for visitationen udsender kommunerne et oplysningsskema til sygemeldte, som skal returnere dette til kommunen inden 8 dage for fortsat at være berettiget til sygedagpenge. I 2006 er de kommunale ledere blevet bedt om at vurdere oplysningsskemaet og den hårde sanktion overfor de syge, hvis det ikke bliver afleveret rettidigt. Vurderingen viser, at kravet om at der skal anvendes et oplysningsskema i alle sager har forbedret kommunens grundlag for at foretage en kvalificeret opfølgning. Hele 56 pct. af lederne vurderer imidlertid, at tidsfristen på 8 dage er for ufleksibelt over for de sygemeldte. Over halvdelen af de adspurgte kommunale ledere er enige eller delvist enige i, at bestemmelsen om, at kommunen skal stoppe udbetaling af sygedagpenge hvis oplysningsskemaet ikke er modtaget senest efter 8 dage, er ufleksibelt over for de sygemeldte. Sygedagpengesager skal, efter lovændringen, visiteres i tre kategorier, afhængig af forventet varighed, kompleksitet og risiko for at miste arbejdsevnen. Kategori 1 er de glatte sager med opfølgning hver 8. uge, kategori 2 er risikosager, hvor der skal følges op hver 4.uge og kategori 3 er langvarige sager med opfølgning hver 8. uge. Ud over den hyppigere opfølgning i kategori 2 sager skal der her afholdes personlige møder med sygedagpengemodtagere i stedet for blot en telefonisk kontakt. Notat Side 2

3 Evalueringen viser, at kun 85 pct. af alle sager mellem en varighed på mellem 8 og 53 uger visiteres til en kategori. Ud af de 15 pct., som ikke visiteres til en kategori, har 68 pct. heraf en relativ kort sygemelding på mellem 9 13 uger. Sygedagpengemodtagere kan omplaceres til en anden kategori i sygemeldingsperioden, hvis deres situation har ændret sig. Evalueringen viser, at ud af de sager, der er revisiteret til en anden kategori, er der flest sygedagpengemodtagere, der først er placeret i kategori 2, der senere bliver omplaceret til en anden kategori. Det fremføres i evalueringen, at den manglende kategorisering af de relativt korte sygedagpengeforløb kan skyldes, at den sygemeldte er raskmeldt, inden sagsbehandleren har foretaget kategoriseringen. Evalueringen viser, at ud af det samlede antal sygedagpengemodtagere, som revisiteres til en anden kategori i sygefraværsperioden er der flest fra kategori 2, der omplaceres. Det er FTF's opfattelse, at dette, udover en ændret helbredsmæssig situation, også kan skyldes ressourcemangel i kommunerne i forhold til, at der skal følges op på kategori 2 sager hver 4. uge ved personlig samtale. Ved at flytte disse sager til en anden kategori, skal kommunerne anvende færre personalemæssige ressourcer. da der ikke stilles de samme høje krav til opfølgningen i kategori 1 og 3. Kommunernes opfølgning Lovens krav er, at der skal gennemføres opfølgningssamtaler i alle sager inden udgangen af 8. uge efter første fraværsdag. Herefter hver 8. uge for kategori 1 og 3 sager og hver 4. uge for kategori 2 sager. For kategori 1 og 3 sager er det op til kommunen at afgøre, om samtalerne skal gennemføres ved personlig fremmøde eller ved en telefonisk samtale. For kategori 2 sager gælder, at første opfølgningssamtale og hver anden efterfølgende samtale, skal være ved personlig fremmøde. Ifølge loven er kommunerne forpligtet til at tage stilling til, om der skal udarbejdes en opfølgningsplan. Med lovændringen i 2005 bortfaldt kravet om, at der skal indhentes lægeoplysninger i alle sager efter 8 uger. Evalueringen viser en udbredt brug af telefoniske samtaler i alle sager, men med overvægt i de korteste sager. I næsten halvdelen af alle sager, gennemføres første opfølgningssamtale i 2006 ikke inden 8 uger. Og i ca. 20 pct. af sagerne har der slet ikke været en opfølgningssamtale. I 58 pct. af sagerne er der udarbejdet en opfølgningsplan. Der er sket et markant fald i sager, hvor kommunen har indhentet en almindelig lægeattest hos sygedagpengemodtagerens egen læge til brug for opfølgningen. I perioden fra 2002 til 2006 er der sket et fald i indhentning af denne type lægeoplysninger fra 78 pct. til 27 pct. i Samtidig er der sket et fald i andelen af sager, hvor kommunen har haft kontakt til egen læge, fra 16 pct. af sagerne i 2002 til 9 pct. i Notat Side 3

4 Ved anvendelse af anden lovgivning end sygedagpengeloven, er der mulighed for at kommunen kan tilbyde sygedagpengemodtagere hjælp til fx hjælpemidler, arbejdsredskaber og genoptræning. Evalueringen viser, at disse muligheder kun anvendes i ganske få sager, ligesom genoptræning ikke er i fokus i den kommunale sygedagpengeopfølgning. Beskæftigelseseffekter af opfølgningssamtaler Formålet med ændringer af sygedagpengeloven i 2005 var primært at nedbringe sygefraværet ved en forbedret opfølgning i sygedagpengesager. Alene på grund af lovens skærpede bestemmelser om tidsfastsatte opfølgningsintervaller, er der nu et større antal af opfølgningssamtaler med de sygemeldte. Men det afgørende for disse mange opfølgningssamtaler er, i hvor høj grad samtalerne reelt har en øget beskæftigelseseffekt. Ifølge rapporten tyder det på, at ændringerne i kommunernes opfølgningsindsats har haft en positiv beskæftigelseseffekt, men at effekten i 2006 er tidsbegrænset. Sygemeldtes kontakt til sundhedsvæsen og arbejdsgiver Loven understreger betydningen af den sygemeldtes aktive medvirken i sygedagpengeopfølgningen og kommunen skal sikre, at sygemeldte har kontakt til arbejdsgiver under sygeperioden. Endvidere er ventetid på udredning og behandling en væsentlig faktor i forhold til, at sygemeldte hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet. De sygemeldte er aktive og tager initiativ til sygefraværssamtaler med arbejdsgiverne. 80 pct. af de sygemeldte har været i kontakt med arbejdsgiveren (udover den første kontakt ved sygemeldingen), og 42 pct. har været i kontakt med arbejdsgiveren mindst fem gange i sygeforløbet. I 43 pct. af sagerne har der været afholdt møder mellem sygemeldte og arbejdsgiver. Det ses endvidere, at det først og fremmest er den sygemeldte, der tager initiativ til denne kontakt og dernæst arbejdsgiveren. Kommunen derimod er nærmest helt passiv i denne sammenhæng. Det er også de sygemeldte selv, der først og fremmest tager initiativ til at påbegynde forskellige former for behandling som fx til psykolog, kiropraktor, motion og muskeltræning m.m. Et meget positivt resultat af evalueringen er således, at sygemeldte er de mest aktive af alle aktører i forhold til at fastholde kontakten til arbejdsgiver og hurtigst muligt vende tilbage samt at genvinde arbejdsevnen. Notat Side 4

5 Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at i hele 74 pct. af disse kontaktforløb fortalte den sygemeldte sin arbejdsgiver om sine helbredsproblemer og i 68 pct. fortalte sygemeldte også om den medicinske/lægelige behandling. Et mere nedslående resultat er, at det fortsat er almindeligt at ventetiden på behandling eller undersøgelse ved speciallæge eller sygehus er op til en måned. Det fremgår af evalueringen, at for de korte sager udgør ventetiden op mod en tredjedel af den samlede sygemeldings varighed. De sygemeldtes vurdering af sygemeldingens forløb De sygemeldte i 2006 er mindre enige i, at kommunen virkelig har hjulpet dem til at komme videre end det er tilfældet i I 2006 vurderede kun 27 pct., at de var helt enige i denne påstand og 23 pct. at de var delvist enige. De sygemeldte er efter lovændringen blevet lidt mere negative i deres vurderinger af kommunernes indsats. Det fremføres i rapporten, at årsagen kan være, at de sygemeldte oplever kommunerne som mere mekaniske og konsekvente i deres behandling af sagerne. Notat Side 5