Pengestrømsopgørelsen i Danmark og Frankrig

Transkript

1 Fransk Institut Speciale (prøve P) Cand.ling.merc. Forfatter: Line Sophie Munk Olsen Vejleder: Grete Duvå Pengestrømsopgørelsen i Danmark og Frankrig En analyse af begrebet pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie herunder en undersøgelse af danske og franske virksomheders anvendelse af dette begreb samt tilhørende miniordbog inden for området. Handelshøjskolen i Århus Maj 2005

2 1 INDLEDNING FORMÅL OG PROBLEMFORMULERING METODE MÅLGRUPPE EMNEAFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING TEGN OG ANDRE KONVENTIONER DOKUMENTATIONSMATERIALE LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG I DANMARK OG FRANKRIG DANSK LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG ÅRSREGNSKABSLOVEN REGNSKABSVEJLEDNINGER FRANSK LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG LA LOI COMPTABLE LE CODE DE COMMERCE LE PLAN COMPTABLE GÉNÉRAL LE CONSEIL NATIONAL DE LA COMPTABILITE L ORDRE DES EXPERTS-COMPTABLES CENTRALE DE BILANS DE LA BANQUE DE FRANCE LA COMMISSION DES OPERATIONS DE BOURSE DELKONKLUSION INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER, DER ANVENDES I DANMARK OG FRANKRIG IAS 7 CASH FLOW STATEMENTS PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET/FLUX DE TRÉSORERIE LIÉ À L ACTIVITÉ PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET/FLUX DE TRESORERIE LIE AUX OPERATIONS D INVESTISSEMENT PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET/FLUX DE TRESORERIE LIE AUX OPERATIONS DE FINANCEMENT LIKVIDER/LIQUIDITÉS DELKONKLUSION ANALYSE AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN/TABLEAU DES FLUX DE TRÉSORERIE I DANMARK OG FRANKRIG HVAD ER EN PENGESTRØMSOPGØRELSE/TABLEAU DES FLUX DE TRÉSORERIE? FORMÅL MED ÅRSRAPPORTEN/RAPPORT ANNUEL PENGESTRØMSOPGØRELSEN/TABLEAU DES FLUX DE TRESORERIE FORMÅL MED PENGESTRØMSOPGØRELSER/TABLEAUX DES FLUX DE TRÉSORERIE 39 2

3 4.4 PENGESTRØMSOPGØRELSENS RELEVANS KREDITGIVERE INVESTORER OG AKTIONÆRER PENGESTRØMSOPGØRELSENS HISTORISKE UDVIKLING UDVIKLING I DANMARK UDVIKLING I FRANKRIG DELKONKLUSION UNDERSØGELSE AF UDVALGTE DANSKE OG FRANSKE VIRKSOMHEDERS PENGESTRØMSOPGØRELSER/TABLEAUX DES FLUX DE TRÉSORERIE PUNKTER BEHANDLET I UNDERSØGELSEN GENERELT ÅRSBERETNINGEN REGNSKABSPRAKSIS PRÆSENTATION DRIFTSAKTIVITET/ACTIVITÉS D EXPLOITATION NOTER SPECIFIKT FOR FRANSKE PENGESTRØMSOPGØRELSER DELKONKLUSION FAGORDBOG FAGORDBOGENS KONCEPT FAGORDBOGENS MÅLGRUPPE FAGORDBOGENS FORMÅL LEMMASELEKTION ÆKVIVALENTSELEKTION FAGLIGE OPLYSNINGER GRAMMATISKE OPLYSNINGER MAKROSTRUKTUR MIKROSTRUKTUR BRUGERVEJLEDNING LEMMA ÆKVIVALENT GRAMMATISKE OPLYSNINGER FAGLIG FORKLARING HENVISNINGER ANVENDTE FORKORTELSER ANVENDTE TEGN OG SYMBOLER BEMÆRKNINGER EKSEMPEL PÅ ORDBOGSARTIKEL DANSK-FRANSK MINIORDBOG INDEN FOR BEGREBET PENGESTRØMS- OPGØRELSER/TABLEAU DES FLUX DE TRÉSORERIE FRANSK-DANSK MINIORDBOG INDEN FOR BEGREBET TABLEAU DES FLUX DE TRÉSORERIE/PENGESTRØMSOPGØRELSER REGISTER OVER DANSKE LEMMATA REGISTER OVER FRANSKE LEMMATA

4 7 KONKLUSION RÉSUMÉ EN FRANÇAIS STIKORDSREGISTER BIBLIOGRAFI BILAGSOVERSIGT BILAG 4

5 1 INDLEDNING Med den internationale konkurrence er behovet for informationer omkring økonomiske forhold i udenlandske selskaber væsentligt øget. En vigtig kilde til denne information er bl.a. virksomhedernes årsrapporter, der har til formål at vise resultatet af virksomhedens drift over en given periode samt den økonomiske stilling ved periodens afslutning. Udover de mere kendte elementer i årsrapporten som f.eks. balancen og resultatopgørelsen indeholder årsrapporten ligeledes en pengestrømsopgørelse. Denne er en opgørelse, der viser virksomhedens pengestrømme for et regnskabsår samt størrelsen af virksomhedens likvider. Pengestrømsopgørelsen er interessant at se nærmere på, idet den de senere år har været genstand for stor diskussion. Der har været meget uenighed om analysens formål, indhold og form, hvilket har gjort det svært for brugerne at sammenligne forskellige virksomheders pengestrømsopgørelser. Virksomhedernes årsrapporter bliver i stigende grad vurderet med udenlandske øjne, hvorfor sammenlignelighed af informationer i internationale sammenhænge i årsrapporten er væsentlig for udenlandske interessenters vurdering af selskaberne. På trods af de senere års forsøg på harmonisering af regnskabsområdet er det stadig landenes kulturelle værdier, der præger de enkelte landes lovgivning, hvilket betyder, at der kan være store eller små forskelle i lovgivningen. Disse forskelle medfører, at der ofte ikke findes fuldstændig identiske begreber og dermed ikke fuldt ækvivalente termer på de to sprogområder. Dette betyder, at oversættelsens kvalitet er afhængig af oversætterens kendskab til emnet, og de overvejelser vedkommende har gjort sig mht. termernes ækvivalens. På baggrund af den stigende internationalisering er behovet for bilingvale ordbøger inden for regnskab og revision også øget. I forbindelse med oversættelse af en fagsproglig tekst har man som oversætter ofte brug for oplysninger, der både kan bidrage til en sproglig og en faglig indsigt i det pågældende fagområde. Inden for fransk økonomisk sprog er udvalget af fagordbøger dog ikke særlig stort. Der er kun én trykt fagordbog, der behandler regnskabsudtryk på fransk og dansk, og det er Ejnar Fryds fra , der må betragtes som værende helt forældet. Derfor kan det være nødvendigt at søge oplysninger i fransk- og dansksproget faglitteratur, som behandler de 1 Fryd, Ejnar (1977) Fransk-dansk, dansk-fransk specialordbog inden for revision, regnskabsvæsen m.v. København: 5

6 økonomiske forhold i de to lande, hvilket kan være en meget tidskrævende proces for oversætteren. Med hensyn til reception og produktion af tekster inden for begrebet pengestrømsopgørelser kan det desuden være vanskeligt at finde frem til forskellen mellem de betegnelser, der er blevet anvendt gennem årene. Tidligere blev der anvendt mange betegnelser for at vise en virksomheds likviditet samt pengestrømme f.eks. pengestrømsanalysen, finansieringsanalysen, cash flow-analysen, cash flow-opgørelsen og endelig pengestrømsopgørelsen. Alle disse modeller er ikke ens og udover mangfoldighed i modelvalg ses det ofte, at model og navn ikke bliver anvendt med konsekvens. Dette har været med til at skabe stor forvirring for f.eks. oversættere. Denne begrebsforvirring bunder i, at man er gået fra at anvende, det der hedder finansieringsanalyser og over til pengestrømsopgørelser. I Frankrig har man ikke helt den samme problematik, hvilket skyldes, at de fleste virksomheder indtil for få år siden udelukkende har udarbejdet finansieringsanalyser og først for nyligt er gået over til at anvende pengestrømsopgørelser. I dette speciale anvendes den danske betegnelse pengestrømsopgørelse, som også anvendes i Regnskabsvejledning 11 udsendt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), og som i dag er den mest udbredte betegnelse blandt de ovenfor anførte. På fransk anvendes betegnelsen tableau des flux de trésorerie, som benyttes i den franske regnskabsvejledning Avis P.C. n 30 de l Ordre des Experts-Comptables. Både termen pengestrømsopgørelse samt tableau des flux de trésorerie anvendes desuden i henholdsvis den danske og den franske udgave af IAS 7 omhandlende netop dette emne. 1.1 FORMÅL OG PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovennævnte betragtninger er det overordnede formål med specialet at: 1. Undersøge begrebet pengestrømsopgørelse i Danmark og Frankrig med det formål at finde frem til ligheder og forskelle i udformningen af denne i de to lande med henblik på benævnelse og begreber, der optræder i opgørelsen. 2. Udarbejde et brugervenligt hjælpemiddel til sprogmedarbejdere m.fl. (Se pkt. 1.3) i form af en miniordbog til brug ved sprogreception og -produktion af tekster inden for området pengestrømsopgørelser. 6

7 Følgende delspørgsmål søges afklaret med henblik på at opnå specialets formål: 1. Hvad er en pengestrømsopgørelse, og hvad bruges den til? Er pengestrømsopgørelsen obligatorisk at udarbejde for danske og franske virksomheder? Er danske og franske regnskabsstandarder inspireret af international lovgivning på området? Hvordan ser pengestrømsopgørelsen ud i praksis i danske og franske virksomheders årsrapporter? 2. Hvilke leksikografiske elementer er relevante for konciperingen af miniordbogen, og hvilke konsekvenser får de for ordbogen og dermed udvælgelsen af lemmata? 1.2 METODE Formålet med specialet søges opnået ved hjælp af: en analyse af begrebet pengestrømsopgørelse i Danmark og Frankrig redegørelse for de danske og franske retsregler der anvendes indenfor området sammenligning af de danske og franske regnskabsstandarder med internationale standarder en undersøgelse af, hvordan pengestrømsopgørelser udformes i praksis i Danmark og Frankrig ved hjælp af 20 udvalgte årsrapporter fra Der er udvalgt 10 danske samt 10 franske årsrapporter. en teoretisk diskussion om elementer, der bør indgå i en fagordbog, og på basis af ovenstående analyse at udarbejde en fagordbog om pengestrømsopgørelser. Analysen består af en undersøgelse af begrebet pengestrømsopgørelse i Danmark og Frankrig med henblik på at konstatere forskelle og ligheder med hensyn til bl.a. lovgivning på området, struktur, medtagne informationer og terminologi. Herefter følger en undersøgelse af om virksomhederne i de to lande anvender denne opgørelse og i givet fald på hvilken måde. Her tages der udgangspunkt i danske og franske årsrapporter fra

8 Endelig sluttes der af med leksikografiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af en miniordbog og til sidst selve miniordbogen, som indeholder lemmata, der udgør de centrale begreber fundet i specialets foregående dele. Til trods for at specialets hoveddele hænger tæt sammen, er det alligevel muligt at læse dem uafhængigt af hinanden. Hvis man har behov for hurtigt at finde oversættelsen af et bestemt termudtryk, kan man nøjes med opslag i ordbogsdelen. På samme måde kan man anvende den faglige indledning til at løse forståelsesmæssige problemer uden nødvendigvis at læse resten af specialet. Dog anbefales det naturligvis, at hele specialet læses i sammenhæng for at få det størst mulige udbytte. 1.3 MÅLGRUPPE Specialets målgruppe kan opdeles i en primær og en sekundær målgruppe. Den primære målgruppe, der består af sprogfolk, det vil sige professionelle oversættere, sprogmedarbejdere generelt og sprogstuderende, der står overfor en oversættelsesopgave, dansk-fransk eller fransk-dansk indenfor regnskabsområdet, kan anvende specialet som et oversættelsesværktøj. Den sekundære målgruppe består af revisorer, regnskabsmedarbejdere og i øvrigt alle med interesse og behov for at tilegne sig mere viden om pengestrømsopgørelser og regnskab. Denne målgruppe kan anvende specialet til at få et hurtigt overblik over de regler, der gør sig gældende i Frankrig og Danmark mht. pengestrømsopgørelser, og hvordan disse benyttes i praksis. 1.4 EMNEAFGRÆNSNING I undersøgelsen af begrebet pengestrømsopgørelse vil den lovgivning og de regnskabsstandarder i de to lande, der er relevante blive gennemgået og sammenlignet. Der gives samtidig en indføring i den historiske udvikling på området. Endvidere vil indhold og præsentation af pengestrømsopgørelser udarbejdet i overensstemmelse med den danske, den franske og den internationale standard blive gennemgået og sammenlignet. Sammenligningen vil fokusere på forskellene. Der er gennem årene præsenteret mange modeller samt mange variationer til at belyse virksomhedens likviditet, finansielle fleksibilitet og levedygtighed. Disse modeller kan inddeles i to 8

9 hovedgrupper. Den ene gruppe fokuserer på pengestrømmen eller likviditetseffekten af virksomhedens aktiviteter, grupperet på de sammenhænge de indgår i. Denne model kaldes en *pengestrømsmodel. Den anden gruppe fokuserer mere på virksomhedens balanceside, og viser hvordan virksomhedens aktiviteter har påvirket finansieringsstrukturen i perioden. Denne modeltype kaldes *finansieringsanalyser. I dette speciale behandles udelukkende pengestrømsmodeller. Pengestrømsopgørelser for pengeinstitutter og lignende vil ikke blive behandlet i specialet, da der grundet selskabernes primære aktivitet gælder særlige regler. Der vil heller ikke blive skelnet mellem pengestrømsopgørelser for koncerner og andre pengestrømsopgørelser, idet forskellen på disse ikke er af afgørende betydning. Der vil i specialet ikke kommes nærmere ind på det arbejde, der foregår i EU-regi med henblik på at harmonisere regnskabspraksis i medlemslandene, idet EU har valgt at videregive arbejdet i forbindelse med pengestrømsopgørelsen til udstederen af de internationale regnskabsstandarder IASC SPECIALETS OPBYGNING Specialets overordnede opbygning består i syv kapitler: Kapitel 1 - en indledning, der nærmere indkredser specialets emne. Kapitel 2 - en redegørelse for de retsregler, der i hhv. Frankrig og Danmark regulerer pengestrømsopgørelsen, dens indhold og form. Kapitel 3 - de internationale retsregler, der anvendes i de to lande samt en sammenligning med de gældende danske og franske regnskabsstandarder. Kapitel 4 - en analyse af pengestrømsopgørelser i Danmark og Frankrig, deres formål, historiske udvikling og indhold. (pengestrømsopgørelsens placering i forhold til årsrapportens øvrige dele. 2 Damgaard (1997) i Revision og Regnskabsvæsen, p.45 9

10 Kapitel 5 - en undersøgelse af om pengestrømsopgørelsen benyttes af danske og franske virksomheder og i givet fald, hvordan den anvendes. Undersøgelsen er baseret på i alt 20 udvalgte årsrapporter 10 franske og 10 danske. Undersøgelsen omfatter bl.a. placering, struktur og indhold samt anvendte termer. Kapitel 6 - de teoretiske overvejelser, der går forud for udformningen af ordbogen. Sidste del af dette kapitel er selve ordbogen udarbejdet på baggrund af de forudgående kapitler. Ordbogen præsenteres i form af en dansk/fransk og en fransk/dansk miniordbog. Der er ingen faglig indledning til ordbogen, da ordbogen anses som værende en del af specialet. Kapitel 7 - en samlet konklusion for hele specialet. Efter konklusionen følger et resumé på fransk, et stikordsregister, bibliografien, en bilagsoversigt og endelig bilagene. 1.6 TEGN OG ANDRE KONVENTIONER I dette speciale angives franske begreber med kursiv, hvilket vil gøre det lettere for læseren at skelne mellem danske og franske begreber. I det franske resumé står den franske tekst dog med almindelig skrift og de danske termer med kursiv. Begreberne vil ikke være kursiverede, når de indgår i overskrifter, punktformer eller definitioner. Af hensyn til den sekundære målgruppe er de franske termer og tekstudsnit desuden for størstedelens vedkommende oversat til dansk. Dette gælder første gang den franske term og/eller tekst introduceres. Det danske oversættelsesforslag følger umiddelbart efter den franske term som i dette tilfælde: bilan/balance. Oversættelsesforslagene er udvalgt efter opslag i danske og franske regnskabsvejledninger fra IAS. De danske og franske termer, der er medtaget i miniordbogen, er markeret med * foran termen første gang, de nævnes i hvert kapitel (overskrifter undtaget) (f.eks. *beholdningsforskydningsmodel). Sidst i kapitel 6 findes dog også et register over henholdsvis danske og franske lemmata. 10

11 I specialet er der anvendt forkortelser for begreber, organisationer osv. Her følger en liste over de mest anvendte: CNC CRC FSR IAS IASC OEC OECCA PCG RV ÅRL ÅR.bek. Conseil National de comptabilité Comité de Réglementation Comptable Foreningen af Statsautoriserede Revisorer International Accounting Standard International Accounting Standards Committee Ordre des Experts Comptables Ordre Supérieur de l Ordre des experts-comptables et des comptables agréés Plan Comptable Général Regnskabsvejledning Årsregnskabsloven Årsregnskabsbekendtgørelsen 1.7 DOKUMENTATIONSMATERIALE I forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale er der brugt relativt mange forskellige danske og franske kilder, hvilket også fremgår af bibliografien. Skriftlige kilder udgør den største del af kildematerialet, men mundtlige kilder har ligeledes været meget nyttige dels til at bekræfte de skriftlige kilder og dels til at supplere dem. Yderligere er mundtlige kilder blevet brugt til at godkende oversættelsesforslag. Der er indsamlet årsrapporter for 2002 fra udvalgte danske og franske virksomheder. Disse udgør baggrundsmaterialet for undersøgelsen af pengestrømsopgørelserne, som de ser ud i praksis. Årsrapporterne er tilfældigt udvalgt, dog med et ønske om at præsentere forskellige eksempler på regnskabspraksis i de to lande. Manual i fagleksikografi 3 har været hovedkilden til de teoretiske overvejelser i ordbogsdelen, idet den beskriver de grundlæggende problemstillinger inden for feltet. Definitionsordbøger udgør 3 Bergenholtz og Tarp (1994) 11

12 ligeledes en væsentlig del af det skriftlige kildemateriale specielt ved udarbejdelsen af definitionerne i det leksikografiske kapitel. Til dokumentation af de danske forhold er der hovedsageligt brugt lovtekster, såsom Årsregnskabsloven og Årsregnskabsbekendtgørelsen samt lærebøger og fagbøger, der behandler lovteksterne og pengestrømsopgørelser. Bl.a. har Regnskabsvejledning 11 Pengestrømsopgørelsen været meget anvendelig. Der er ligeledes anvendt artikler fra fagtidsskrifter bl.a. Revision og Regnskabsvæsen for at få uddybende kommentarer til emnet. Langt det meste af materialet er helt nyt eller af nyere dato, da kilder af ældre dato ikke omhandler de sidste nye regnskabsstandarder. Til dokumentation af de franske forhold er der ligeledes anvendt lovtekster og regnskabsvejledninger. Især har regnskabsvejledningen fra OEC "Avis n 30, Le Tableau des Flux de Trésorerie", været meget anvendelig. For den seneste udvikling på området har der været stor hjælp at hente i to franske specialer 4, der begge er af nyere dato. En oversætter har ofte brug for både faglig og sproglig viden på en gang. En oplagt kilde til denne type information er originale fagtekster, som omhandler det relevante emne på begge sprog. IAS 7 pengestrømsopgørelsen/le tableau des flux de trésorerie, har som parallel tekst været en uvurderlig kilde til både fagterminologi og idiomatiske udtryk og ikke mindst til at give indblik i emnet. Der er i specialet ikke taget højde for materiale fremkommet efter november Pellissier de Feligonde (2002) & Achard (2001) 12

13 2 LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG I DANMARK OG FRANKRIG I det følgende vil vi se nærmere på den lovgivning, der er gældende for *pengestrømsopgørelser/*tableaux des flux de trésorerie i henholdsvis Danmark og Frankrig. 2.1 DANSK LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG Herunder gennemgås lovgivning og regelgrundlag, der danner basis for udformningen af pengestrømsopgørelser/tableaux des flux de trésorerie i Danmark. Det drejer sig først og fremmest om Årsregnskabsloven 2001 samt diverse regnskabsvejledninger - specielt regnskabsvejledning 11, der udelukkende omhandler pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie Årsregnskabsloven Den 22. maj 2001 vedtog Folketinget en ny årsregnskabslov med ikrafttrædelse den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere. Den nye lov stiller store krav til virksomhederne, idet der lægges op til mere fremadrettede årsrapporter, der kvalitetsmæssigt er på højde med og efter samme standarder som udenlandske virksomheder. Årsregnskabsloven er i vidt omfang at betragte som en rammelov, hvilket betyder, at det er god regnskabsskik, der giver generalklausulen om et retvisende billede et reelt og tidssvarende indhold. Indtil udsendelsen af den nye årsregnskabslov i 2001 var der kun krav om, at statslige aktieselskaber skulle udarbejde en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie, og denne bestemmelse var udelukkende indført i loven i forbindelse med den danske stats privatisering af disse virksomheder. Med indførelsen af denne bestemmelse ønskede man at ligestille disse virksomheder med virksomheder noteret på den danske børs. Dette blev der dog lavet om på med ikrafttrædelsen af årsregnskabsloven af 22. maj 2001, hvor det også blev obligatorisk for mellemstore og store virksomheder at udarbejde en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie Regnskabsvejledninger 6 Danske regnskabsvejledninger udarbejdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) som et supplement til årsregnskabsloven med henblik på at gøre virksomhedernes årsrapporter mere forståelige for alle regnskabsbrugere. Vejledningerne skal uddybe de enkelte bestemmelser i 5 Andersen (2001)

14 årsregnskabsloven, hjælpe med til at begrænse antallet af valgmuligheder og på denne måde bidrage til en mere ensartet regnskabspraksis. Regnskabsvejledningerne har ingen lovmæssig bemyndigelse og forpligter egentlig kun FSR s medlemmer, men alligevel har de opnået stor anerkendelse, og der er blandt virksomhederne enighed om, at vejledningerne skal følges. De er med tiden blevet anset som værende en nødvendig del af almindeligt anerkendte danske regnskabsprincipper. Ifølge forordet til vejledningerne tager disse sigte på årsrapporter for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Regnskabsvejledning 1 I 1988 udsendte FSR Regnskabsvejledning 1 (RV 1) Årsregnskabet, dets formål og indhold. Denne vejledning anbefaler, at årsrapporten for større virksomheder indeholder en *finansieringsanalyse/*tableau de financement, der suppleres med en forklaring på væsentlige forhold, der har betydning for den finansielle udvikling og likvide situation. Moderselskaber, der udarbejder et koncernregnskab, kan nøjes med at udarbejde en finansieringsanalyse/tableau de financement for hele koncernen. Regnskabsvejledningen indeholder ikke nogen retningslinier vedrørende finansieringsanalysens opbygning, indhold og præsentation, hvorfor den anses for utilstrækkelig vejledning for udarbejdelse af finansieringsanalysen/tableau de financement i praksis Regnskabsvejledning 11 Pengestrømsopgørelsen 7 FSR udsendte i maj 1996 regnskabsvejledning 11 (RV 11) med ikrafttræden for årsrapporter påbegyndt 1. juli 1996 eller senere. Denne er den første detaljerede vejledning om udarbejdelse af pengestrømsopgørelser/tableaux des flux de trésorerie i Danmark, og den første til at anvende termen pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie. Den internationale regnskabsstandard (IAS 7) Cash Flow Statements, som gennemgås under pkt fra 1992 har haft direkte indflydelse på FSR s udarbejdelse af RV 11. Målet med RV 11 er - ligesom med de andre danske regnskabsvejledninger - at give vejledning og skabe mere sammenlignelighed på et af de områder, der har været meget omdiskuteret, og hvor der har været anvendt mange forskellige modeller. Et eksempel på en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie udarbejdet i overensstemmelse med RV 11 kan ses under pkt *Indirekte metode/*méthode indirecte samt under pkt *Direkte metode/*méthode directe. 6 Regnskabsvejledninger 1-19 (2002), p.12 7 Regnskabsvejledning 11 (2002), p

15 Indledning og definitioner Regnskabsvejledning 11 omfatter virksomheder, der aflægger regnskab i overensstemmelse med de danske regnskabsvejledninger Formål og anvendelse Ifølge vejledningens afsnit 12 skal pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie indgå som en integreret del af årsrapporten. Dvs. at denne vejledning allerede adskiller sig på dette punkt fra RV 1, der fastslår, at det kun er de større virksomheder, der skal udarbejde en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie. Formålet med denne nye model er at give information om virksomhedens pengestrømme for et regnskabsår samt vise størrelsen af virksomhedens likvider 8. Dvs. at pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie har to overordnede formål nemlig at vise *pengestrømmene opdelt på aktiviteterne samt virksomhedens likvider/liquidités. Hvis der udarbejdes et koncernregnskab, er det tilstrækkeligt at udarbejde pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie på koncernbasis Årsberetning Som led i den pålidelige redegørelse for udviklingen i virksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold, skal pengestrømmene ifølge RV 11 omtales i årsberetningen. Herved henledes opmærksomheden på pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie, så denne adskiller sig fra de andre talmæssige opgørelser Regnskabspraksis Da der findes forskellige muligheder for opstilling af pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie mht. posternes klassificering under de enkelte aktiviteter, skal der under afsnittet anvendt regnskabspraksis oplyses, hvad der indgår under de enkelte hovedgrupper Præsentation I modsætning til RV 1 opstiller RV 11 nogle krav til pengestrømsopgørelsens præsentation. I afsnit 15 er det bl.a. oplyst, at opgørelsen skal vise virksomhedens pengestrømme for regnskabsåret opdelt i tre hovedgrupper nemlig *drifts-, *investerings- og *finansieringsaktivitet, hvilket er i overensstemmelse med IAS 7, som vil blive nærmere belyst under pkt Pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie skal desuden opstilles på en overskuelig 8 Regnskabsvejledning 11 (2002), p

16 måde, bl.a. skal opgørelsen indeholde sammenligningstal for det foregående regnskabsår, idet pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie over en årrække i højere grad giver et billede af virksomhedens økonomiske situation. Der skal endvidere være kontinuitet i den måde, hvorpå pengeopgørelsen opstilles, og posterne klassificeres fra det ene regnskabsår til det andet. Eventuelt kan der medtages en beskrivelse af dette under afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Hvis der forekommer ændringer i opgørelsens opstilling eller posternes klassificering, skal dette ligeledes omtales i anvendt regnskabspraksis Driftsaktivitet Driftsaktivitet/activités d exploitation defineres i RV 11 som virksomhedens hovedaktivitet og andre aktiviteter, der ikke er henført til investerings- eller finansieringsaktiviteten. 10 Eksempler på pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation er indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser, udbetalinger til leverandører samt udbetalinger vedrørende personale. Ifølge RV 11 skal pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation vises ved enten den indirekte/indirecte eller den direkte metode/méthode directe. Der er valgfrihed mellem de to præsentationsformer. RV 11 sidestiller de to former, således at virksomhederne selv kan vælge den bedst egnede, men i praksis anvender langt den overvejende del af de danske virksomheder den indirekte præsentation. 11 (Se ligeledes pkt. 5.6 angående brug af direkte/indirekte metode/méthode directe/indirecte i danske og franske årsrapporter) Begge præsentationsformer vil i sidste ende give den samme information og dermed samme likviditet, blot gøres dette på to forskellige måder Indirekte metode/méthode indirecte Ved udarbejdelse af den indirekte metode/méthode indirecte af pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation kan der tages udgangspunkt i én af tre muligheder: 1 Årets resultat 2 Resultatopgørelsens nettoomsætning 3 En af resultatopgørelsens mellemtotaler Der er forskellige fordele ved at anvende en af de tre præsentationsformer. Hvis udgangspunktet er *årets resultat eller et af resultatopgørelsens mellemtotaler, opnår man en umiddelbar 9 RV 11, afsnit RV 11, afsnit 8 16

17 afstemmelighed til resultatopgørelsen/le compte de résultat. 12 Tages der i stedet udgangspunkt i nettoomsætningen, vil man se sammenhængen mellem nettoomsætningen og regnskabsårets forskydning i *driftskapitalen, hvilket er vigtigt til forklaring af, hvorledes pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation fremkommer. Ved anvendelsen af den indirekte metode/méthode indirecte korrigerer man for resultatførte beløb, der ikke har medført ind- og udbetalinger dvs. ikke-kontante driftsposter som f.eks. afskrivninger, nedskrivninger og andel i associeret virksomheds resultat før skat. Endvidere korrigeres der for ændring i driftskapital dvs. ændring i tilgodehavender, varebeholdninger og leverandørgæld. 13 Det anbefales ofte at anvende den direkte metode/méthode directe, men som tidligere nævnt er det den indirekte, der benyttes mest, idet denne metode er mere enkel at udarbejde. (Se også pkt. 5.6 om virksomheders brug af den direkte eller indirekte metode/méthode directe ou indirecte). Indirekte metode/méthode indirecte med udgangspunkt i årets resultat 14 : Pengestrømsopgørelse 19X2 Note tkr. 19X2 Årets resultat Reguleringer Ændring i driftskapital Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger -805 Pengestrømme fra ordinær drift Betalt vedrørende ekstraordinær post Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af dattervirksomheder ABC A/S Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar 900 Modtaget udbytte fra associeret virksomhed 350 Køb af værdipapirer Pengestrømme fra investeringsaktivitet KPMG Jespersen (1995), p Damgaard (1998), p RV 11, afsnit RV 11, appendix 2, p

18 Afdrag på langfristet gæld Provenu ved langfristet låneoptagelse Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider 1. januar 19X Likvider 31.december 19X Direkte metode/méthode directe Den direkte metode/méthode directe af pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation viser bruttoind- og udbetalingerne fra driften f.eks. indbetalinger fra kunder og udbetalinger til leverandører. Virksomheden kan enten opgøre ind- og udbetalinger direkte eller vælge at regulere nettoomsætningen og driftsudgifter for regnskabsårets forskydning i henholdsvis tilgodehavender, varebeholdninger og leverandørgæld. Ved at anvende sidstnævnte mulighed får man et udtryk for årets faktiske ind- og udbetalinger fra driftsaktivitet/activités d exploitation. 15 Direkte metode/méthode directe 16 : Pengestrømsopgørelse 19X2 Note tkr. 19X2 5 Indbetalt fra kunder Udbetalt til personale, leverandører mv Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger -805 Pengestrømme fra ordinær drift Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af dattervirksomheder ABC A/S Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar 900 Modtaget udbytte fra associeret virksomhed 350 Køb af værdipapirer Pengestrømme fra investeringsaktivitet Afdrag fra langfristet gæld Provenu ved langfristet låneoptagelse Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider 1. januar 19X RV 11, afsnit RV, appendiks 2 18

19 3 Likvider 31.december 19X Investeringsaktivitet/activités d investissement Til pengestrømme fra investeringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations d investissement henføres ifølge RV 11 ind- og udbetalinger af likvider/liquidités i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvider/liquidités. Eksempler på pengestrømme fra investeringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations d investissement er indog udbetalinger i forbindelse med køb/salg af materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver som f.eks. dattervirksomheder og associerede virksomheder mv. samt ind- og udbetalinger til salg og køb af værdipapirer, der ikke er henført til *likvider. 17 Der ses således en væsentlig skelnen mellem værdipapirer, der henføres til investeringsaktivitet/activités d investissement og værdipapirer, der henføres til likvider/liquidités, hvilket vi vil se nærmere på under pkt likvider. Pengestrømme fra det samlede køb eller samlede salg af virksomheder (kapitalandele og aktiviteter) skal vises særskilt under pengestrømme fra investeringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations d investissement. Der skal oplyses følgende: Anskaffelses- eller afhændelsessum 2. Anskaffelses- eller afhændelsessum betalt i form af likvider 3. Likvider i de købte eller solgte virksomheder 4. Andre aktiver og passiver i de købte eller solgte virksomheder, specificeret i hovedgrupper Ovenstående oplysninger kan dog udelades, hvis der kun er købt eller solgt én virksomhed, og oplysningerne ikke er væsentlige for forståelsen af årsrapporten. Ifølge RV 11 bør udeladelse dog skyldes et særlig nødvendigt hensyn til virksomhedens aftalepartnere, og det skal desuden oplyses i noterne, hvis undtagelsesbestemmelsen benyttes RV 11, afsnit RV 11, afsnit RV 11, afsnit

20 Pengestrømme fra investeringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations d investissement skal vises brutto, hvilket betyder, at der ikke må ske modregning mellem indbetalinger fra salg og udbetalinger fra køb Finansieringsaktivitet/activités de financement Pengestrømme fra finansieringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations de financement defineres ifølge RV 11 som ind- og udbetalinger af likvider afledt af ændringer i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens egenkapital og lån. 20 Indbetalinger ved optagelse af langfristede lån eller udstedelse af obligationer, udbetalinger i forbindelse med afdrag på langfristet gæld og betalt udbytte samt indbetaling ved udstedelse af aktier er alle eksempler på pengestrømme fra finansieringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations de financement. 21 Hvis der er pengestrømme fra finansieringsaktiviteten/flux de trésorerie lié aux opérations de financement, der har haft en væsentlig indvirkning på de samlede pengestrømme fra denne aktivitet, skal disse opføres som særskilte poster i pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie. Virksomheden skal ikke nødvendigvis opdele sin gæld i kort- og langfristet gæld, men muligheden er til stede, hvis det betragtes som væsentligt Likvider/liquidités Summen af de ovennævnte pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation, investeringsaktivitet/activités d investissement og finansieringsaktivitet/activités de financement giver årets nettoforskydning i likvider. Likvider er i RV 11 defineret som kontanter, indestående i pengeinstitut til fri disposition samt kortfristede værdipapirer, hvor der kun er en lille risiko for værdiforringelse og som uden hindring kan omsættes til kontanter. 22 En post skal for at kunne indgå i likvider udgøre en del af virksomhedens løbende likviditetsstyring, hvilket ofte er tilfældet med visse kortfristede værdipapirer. Værdipapirer kan i øvrigt være en del af alle 3 aktiviteter. Hvilken af aktiviteterne de tilhører, afhænger af formålet med dem. For virksomheder, hvor 20 Damgaard (1998), p RV 11, afsnit

21 hovedaktiviteten er handel med værdipapirer, må disse nødvendigvis rubriceres under driftsaktivitet/activités d exploitation. Værdipapirer kan også høre under investeringsaktivitet/activités d investissement, hvis der spekuleres i deres afkast og endelig kan de klassificeres under finansieringsaktivitet/activités de financement, da de ved salg kan indbringe likviditet, som kan finansiere virksomhedens aktiviteter. At nogle værdipapirer kan medregnes til likvider, hvis blot de uden hindring kan omsættes til kontanter og har en lille risiko for værdiændringer, kan være problematisk i forhold til børsnoterede obligationer og andre værdipapirer. Det første krav om umiddelbar omsættelighed er som regel opfyldt, men det er langt mere usikkert, hvorvidt betingelserne om en ubetydelig risiko for værdiændringer er opfyldt. I RV 11 fastslås det, at en ubetydelig risiko for værdiændringer er til stede, når restløbetiden på købstidspunktet for de pågældende værdipapirer er kort som regel 3 måneder eller mindre. En undtagelse fra vejledningens generelle bestemmelser medfører imidlertid, at børsnoterede obligationer og andre let realisable værdipapirer med en længere restløbetid end 3 måneder på købstidspunktet godt kan klassificeres som likvider, selvom risikoen for værdiændringer er betydelig større, men hvis de indgår som likvider, skal de pågældende værdipapirer beløbsangives særskilt i en note. 23 Dette gør det muligt for interessenterne at korrigere for posten, hvorefter sammenligning med andre virksomheder er mulig Den danske Finansanalytikerforening 24 Den danske Finansanalytikerforening, der bl.a. har til formål at sikre en høj kvalitet og standard i de aktieanalyser, der skal tjene som beslutningsgrundlag for aktionærer, har udgivet en anbefaling 25, der indeholder redskaber til brug for vurdering af aktieselskaber. Denne publikation er ikke en form for regnskabsvejledning men primært en vejledning til finansanalytikere, der fungerer som investeringsrådgivere. Anbefalingen, der skal følges af børsnoterede virksomheder, indeholder 22 RV 11, afsnit 6 23 RV 11, afsnit 37 og Den danske Finansanalytikerforening (1997) 21

22 eksempler på, hvordan en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie bør udarbejdes, så den bedst muligt hjælper investorerne. Anbefalingen ligner på de fleste punkter RV 11, den ønsker f.eks. også pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie opgjort efter den indirekte metode/méthode indirecte, fordi denne menes at give det bedste billede af sammenhængen mellem udviklingen i aktiviteten og de dertil hørende pengestrømme fra driftsafledt pengebinding og finansiering. 2.2 FRANSK LOVGIVNING OG REGELGRUNDLAG Regnskabsaflæggelsen i Frankrig reguleres hovedsageligt af Loi Comptable, Décret Comptable og Plan Comptable Général (PCG), hvilket vi vil se nærmere på i det følgende La Loi Comptable 26 Loi Comptable er udarbejdet i overensstemmelse med det 4. europæiske selskabsdirektiv og denne lov indeholder generelle regler for regnskabsaflæggelse som blandt andet offentliggørelse og udformning af årsrapporten. Årsrapporter skal ligesom det er tilfældet i Danmark give et image fidèle et troværdigt billede af virksomhedens formue, økonomiske situation og resultat Le Code de Commerce I følge paragraf 8 i Code de Commerce skal årsrapporten indeholde en balance/bilan, resultatopgørelse/compte de résultat samt l annexe. Hverken pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie eller finansieringsanalysen/tableau de financement er dermed et obligatorisk element Le Plan Comptable Général 27 Le Plan Comptable Général udarbejdes af Conseil National de Comptabilité (CNC), som er en instans, der hører under Ministère des Finances (det franske finansministerium). Ligesom Loi Comptable indeholder PCG også regler for udformning af den franske årsrapport samt en oversigt over regnskabskontierne. 26 Loi no Plan Comptable Général 22

23 Der findes i Frankrig forskellige kategorier, der bruges til at oplyse om virksomhedens regnskabsmæssige informationer. Kategorierne er inddelt i tre forskellige regnskabssystemer (systèmes comptables) mere eller mindre detaljerede alt efter virksomhedernes størrelse: le système simplifié/"det forenklede system", der kan benyttes af de små virksomheder; le système de base/"basissystemet", der er mindstekrav for de store og mellemstore virksomheder samt le système développé/"det udbyggede system", hvis anvendelse pr. 1 marts 1984 er blevet obligatorisk for virksomheder med flere end 300 ansatte eller med en omsætning højere end 18 millioner euros. I denne sidstnævnte kategori, der er den mest detaljerede, skal der udarbejdes en finansieringsanalyse/pengestrømsopgørelse, der analyserer virksomhedens indtægter og udgifter. Da det er frivilligt at anvende dette regnskabssystem, betyder det, at kravet om en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie er nærmest ikke-eksisterende i le Plan Comptable Général Le Conseil National de la Comptabilité 28 I Frankrig er det le Conseil National de la Comptabilité, der udsteder en indstilling eller en anbefaling, som efter en nærmere undersøgelse af Comité de Réglementation Comptable (CRC) bliver til lov. På denne måde er det muligt at fremskynde udviklingen af lovgivningen på regnskabsområdet. I 1998 udgav CNC et regelsæt vedrørende konsoliderede regnskaber, der blev godkendt af CRC i Dette regelsæt gjorde det fra 1. januar 2000 obligatorisk for virksomheder at medtage en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie i det konsoliderede regnskab. Reglerne fra CRC er i det store og hele i overensstemmelse med IAS L Ordre des Experts-Comptables 29 Ordre des Experts Comptables er en forening af regnskabseksperter, der udsteder anbefalinger gældende for deres medlemmer. I 1988 udgav foreningen OEC Avis n 1.22 Le Tableau de Financement, hvorved pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie, som vi kender den i dag, dukker op i Frankrig. 30 Den beskrives og præsenteres som et ønskeligt alternativ til den klassiske finansieringsanalyse/tableau de financement, som franske virksomheder benyttede og i et vist omfang stadig benytter. I 1997 blev denne vejledning erstattet af Avis PC n 30 de l OEC, der er en vejledning, omhandlende pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie. Efter at have 28 CNC (1998) 29 OEC (1997) 30 OEC (1988) 23

24 præsenteret fordelene ved en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie, anføres det i vejledningen, at en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie devrait constituer un document de synthèse obligatoire des comptes annuels et des comptes consolidés. I regnskabsvejledningen anbefales det dermed, at pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie gøres til et obligatorisk element i årsrapporten OEC n 30 er på samme måde som RV 11 ikke lovfæstet men udelukkende en anbefaling. Ligesom det er tilfældet med RV 11, er også OEC n 30 inspireret af IAS 7, som der ses nærmere på i kapitel Indledning og definition OEC n 30 er rettet mod alle virksomheder, der udarbejder årsrapporter hvad enten det er på koncernbasis eller for et enkelt datterselskab. Vejledningen gælder også for banker og forsikringsselskaber, dog er der specielle krav for disse Formål og anvendelse Formålet med opgørelsen er ifølge indledningen til "d'analyser la variation de trésorerie au cours de la période définie pour le compte de résultat." Pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie skal udarbejdes med henblik på at lette sammenligneligheden virksomheder imellem samt at give et billede af virksomhedens evne til skabe likviditet fra drift, finansiering og investering Driftsaktivitet/activités d exploitation Driftsaktivitet/activités d exploitation er i følge OEC n 30 defineret som alle aktiviteter, der ikke henhører under investerings- eller finansieringsaktivitet. Eksempler på driftsaktivitet/activités d exploitation er indbetalinger fra varer, udbetalinger til leverandører og personale. OEC n 30 anbefaler virksomhederne at vise pengestrømme fra driftsaktivitet/activités d exploitation ved at anvende den indirekte metode/méthode indirecte med udgangspunkt i årets resultat. På dette punkt adskiller OEC n 30 sig fra RV 11, der giver mulighed for at vælge mellem brug af den indirekte og den direkte metode/méthode indirecte et directe. 31 OEC (1997) 32 "Formålet er at analysere ændringer i likviditet gennem en periode defineret for resultatopgørelsen" 24

25 Finansieringsaktivitet/activités de financement Finansieringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations de financement defineres i OEC n 30 som ind- og udbetalinger af likvider afledt af ændringer i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens egenkapital og lån. Eksempler på pengestrømme fra finansieringsaktivitet/flux de trésorerie lié aux opérations de financement er indbetalinger ved optagelse af langfristede lån eller udstedelse af obligationer, betalt udbytte samt indbetaling ved udstedelse af aktier Investeringsaktivitet/activité d investissement Investeringsaktivitet/activité d investissement er i OEC n 30 ligesom i RV 11 defineret som ind- og udbetalinger af likvider i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvider. Eksempler på investeringaktiviteter er ind- og udbetalinger i forbindelse med køb/salg af materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver som f.eks. datterselskaber og associerede virksomheder samt ind- og udbetalinger til køb og salg af værdipapirer, der ikke er henført til likvider Likvider/liquidités Likvider defineres som kontanter, indestående i pengeinstitutter til fri disposition samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til kontanter Pengestrømsopgørelse udarbejdet efter Avis PC n 30 de l OEC Således ser en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie ud, når den er udarbejdet i overensstemmelse med Avis PC n 30 de l'oec: TABLEAU DES FLUX DE TRESORERIE A PARTIR DU RESULTAT NET 33 Flux de trésorerie liés à l activité Résultat net Élimination des charges et produits sans incidence sur la trésorerie ou non liés à l exploitation: Amortissements et provisions (1) Plus-values de cession Quote-part des subventions d investissement virées au résultat = Marge brute d autofinancement 33 Avis PC N 30 de l OEC, (1997) 25

26 Moins : variation du besoin en fonds de roulement lié à l activité Stocks Créances d exploitation Dettes d exploitation Autres créances liées à l activité Autres dettes liées à l activité = Flux nets de trésorerie générés par l activité Flux de trésorerie liés aux opérations d investissement Acquisations d immobilisations Cessions d immobilisations Réduction d immobilisations financières Incidence des décalages de paiement sur opérations d investissement = Flux nets de trésorerie liés aux opérations d investissement Flux de trésorerie liés aux opérations de financement Dividendes versées Augmentation de capital en numéraire Emission d emprunts Remboursement d emprunts Subventions d investissement reçues Incidence des décalages de paiement sur opérations de financement = Flux nets de trésorerie liés aux opérations de financement Variation de trésorerie Trésorerie d ouverture Trésorerie de clôture (1) A l exclusion des provisions sur actif circulant Centrale de bilans de la Banque de France La Centrale de bilans de la Banque de France er en organisation, der, siden den blev oprettet i 1968, har haft til formål at udarbejde og udsende nye metoder til brug for regnskabsanalyse og samtidig at stille nogle ledelsesværktøjer til rådighed for deres medlemmer. I 1999 udgav la Centrale de bilans en ny publikation, Méthode d analyse financière de la Centrale de Bilan Edition 2000, hvori bl.a. pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie behandles. Der henvises først til de internationale regnskabsstandarder, publikationen er da også helt i overensstemmelse med IAS 7. F.eks. anbefaler Centrale de bilans de la Banque de France i 26

27 modsætning til OEC n 30 anvendelsen af den direkte metode/méthode directe, idet der er flere fordele ved anvendelsen af denne - først og fremmest, at den er i overensstemmelse med den internationale regnskabsvejledning IAS Pengestrømsopgørelse udarbejdet efter la Centrale de Bilans de la Banque de France Tableau des flux de trésorerie 34 (Flux corrigés des apports et virements de poste à poste) ACTIVITE CAHT et autres produits d exploitation - Var. Clients et autres créances d exploitation = ENCAISSEMENTS SUR PRODUITS D EXPLOITATION (a) Achats et autres charges d exploitation - Var. Fournisseurs et autres dettes d exploitation = DECAISSEMENTS SUR CHARGES D EXPLOITATION (b) FLUX DE TRESORERIE D EXPLOITATION (a) (b) + Flux liés aux opérations hors exploitation - Charges d intérêts - Impôt sur les bénéfices décaissés - Flux affecté à la paricipation des salariés - Distribution mise en paiement = FLUX DE TRESORERIE INTERNE A INVESTISSEMENT Investissement d exploit. hors production immobilisée + Acquisations de participations et titres immobilisés + Var. des autres actifs immobilisés hors charges à répartir - Subventions d investissement reçues - Var. des dettes sur immobilisations - Encaissements sur cessions d immobilisations = FLUX LIE A L INVESTISSEMENT I FINANCEMENT Augmentation ou réduction de capital - Var. des créances sur capital appelé non versé = FLUX LIE AU CAPITAL (c) NOUVEAUX EMPRUNTS 34 Centrale de Bilans de la Banque de France, (2000) 27

28 .dt nouveaux engagements de location financement - REMBOURSEMENTS D EMPRUNTS = VARIATION DES EMPRUNTS (d) Var. Crédits Bancaires Courants + Var. Créances cédées non échues + Var. Avances de trésorerie reçues des Groupe et Associés + Var. Titres de créances négociables hors groupe = VARIATION DE LA TRESORERIE PASSIF (e) FLUX LIE AU FINANCEMENT (c) + (d) + (e) = F VARIATION DE LA TRESORERIE ACTIF Var. disponibilités + Var. valeurs mobilières de placement + Var. avances de trésorerie aux groupe et associés = VARIATIONS DE LA TRESORERIE ACTIF A I - F La Commission des Opérations de Bourse 35 La Commission des Opérations de Bourse (COB) er en uafhængig myndighed med det formål at overvåge finansmarkederne. COB, der er den myndighed, der kan kaldes det franske børstilsyn, har siden 1994 anbefalet, at der udarbejdes en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie i overensstemmelse med reglerne i IAS 7 Pengestrømsopgørelsen/Tableau des flux de trésorerie. 2.3 DELKONKLUSION Med den nye regnskabslov blev det i Danmark pr. 1. januar 2002 obligatorisk for mellemstore og store virksomheder at udarbejde en pengestrømsopgørelse/tableau des flux de trésorerie. Regnskabsvejledninger har siden 1996 anbefalet virksomhederne at udarbejde pengestrømsopgørelser/tableaux des flux de trésorerie. I Frankrig er det ligeledes regnskabsvejledningerne, der har banet vejen for pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie, især OEC n 30 fra Hverken PCG eller le Code de Commerce gør pengestrømsopgørelsen/tableau des flux de trésorerie obligatorisk. Vi skal helt hen til 2000 før det blev obligatorisk for virksomheder at udarbejde opgørelsen. 28