Bilag A: Beregning af lodret last

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A: Beregning af lodret last"

Transkript

1 Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende vægges egenvægt, nyttelast på etagedækkerne samt sne- og vindlast på taget over 4. sal. Der vil blive gennemgået et beregningseksempel for kælderen, hvor egenlast og nyttelast bestemmes, og et for snelasten på taget samt et for vindlasten virkende på væg 1, se Figur. for væggenes placering, hvorefter de resterende laster vil blive opstillet i tabeller..1 nvendte materialer Der anvendes Spæncom PX 18 etageplader som etagedæk og Spæncom sandwich-elementer med bærende bagplade som ydervægge, hvor isoleringen forudsættes båret af forpladen, der regnes som selvbærende [www.spaencom.dk/main.html, ]. Der anvendes enten Spæncom vægge af massive pladeelementer eller in situ støbte vægge som indvendige bærende eller ikke bærende vægge. Ydervægge over terræn Tabel.1 ses rumvægten af de enkelte dele, der anvendes til ydervæggene, se Tegning # for ydervæggenes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m Forplade solering, betonelementbatts Bagplade, bærende Tabel.1: Rumvægt af de enkelte dele af ydervægge over terræn. ndvendige bærende vægge Tabel. ses rumvægten af de indvendige vægge for henholdsvis præfabrikerede og in situ støbte vægge. Tykkelsen afhænger af placeringen af væggene. Materiale Rumvægt /m Spæncom vægge 5 n situ støbte vægge 5 Tabel.: Rumvægt af de indvendige bærende vægge. 1

2 ndvendige ikke bærende vægge Tabel. ses rumvægten af de indvendige ikke bærende vægge. Tykkelsen afhænger af placeringen af væggene. Materiale Rumvægt /m Letbetonelement 1 Tabel.: Rumvægt af indvendige ikke bærende vægge. Dækelementer i ikke-udhæng Der anvendes som gulvbelægning in situ støbt belægning med nedlagte varmerør. Tabel.4 ses tykkelsen samt rumvægten for dækelementerne, der ikke er i udhænget. Se Tegning # for dækelementernes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m n situ støbt betonbelægning m. varmerør 50 solering 10 1 Dækelement Tabel.4: Tykkelse og egenvægt af dækelementer i ikke -udhæng. Dækelementer i udhæng Tabel.5 ses tykkelsen og rumvægten af dækelementerne, der anvendes i udhænget. Se Tegning # for dækelementernes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m Dækelement solering Forskallingsbrædder pr. 40 mm (16x100) 16 5 Dampspærre 0, 0 Gipsplade 6 9 Tabel.5: Tykkelse og egenvægt af dækelementer i udhæng.

3 Egenvægt af vinduer på de enkelte etager Hvor vinduespartier er indbygget i de ikke bærende vægge, regnes med e n gennemsnitlig vinduestykkelse på 70 mm. Rumvægten regnes som betonelement. udhænget regnes med vinduestykkelse på 0 mm, og en rumvægt på 6 /m.. Bestemmelse af lodret last hidrørende fra dækelementerne De bærende vægge i konstruktionen er nummereret som vist på Figur., Figur. og Figur.4. Her er ligeledes angivet, hvor de enkelte dækelementer lægger af på de respektive bærende vægg e. Egenvægten af dækelementerne er bestemt udfra rumvægten givet i Tabel.1 - Tabel.5. Nyttelasten er sat til /m [DS410, 1998,.1.1.()P]. Kælderen det følgende vil der blive gennemgået et beregningse ksempel for væg nr., se Figur.. De enkelte dækelementer nr. 1, og har hver et areal på 6,84 m, dækelement nr. 1 har et areal på 6 m, dækelement nr. 1 har et areal på 5,5 m, og dækelement nr. 14 har et areal på 4,98 m. Både egenvægten og nyttelasten kan opfattes som fladelaster, og der vil blive afleveret lige store lodrette laster på de understøttende vægge. Det statiske system ses på Figur.1. egenlast + nyttelast Figur.1: Det statiske system for dækelementerne.

4 y x Figur.: Placering af dækelementer og de bærende vægge i kælderen. Væg nr., 5 og 8 henfører til den bjælke, der skal overføre de lodrette laster til de bær ende vægge. lle mål er i mm. Egenvægten for ét dækelement bestemmes som: hvor Gd = t γ (0.1) G d er egenvægten [] t er tykkelsen af dækelementet [m] er arealet af dækelementet [m ] γ er rumvægten [/m ] Gd,1 = 0,18m 6,84m 5 / m = 0,78 (0.) G = m m m = (0.) d,1 0,18 6,00 5 / 7,00 G = m m m = (0.4) d,1 0,18 5,5 5 /,6 G = m m m = (0.5) d,14 0,18 4,98 5 /,41 4

5 Egenlasten for væg er: G = v, 0,40m 5,55m,8m 5 / m = 155,4 (0.6) hvor bredden af væggen er 0,40 m, længden er 5,55 m og højden er,80 m, jf Tegning #. Den samlede lodrette last fra egenvægten på væg beregnes til: G G d d 0,78 + 7,0 +,6 +,41 = + 155,4 = 8,1 (0.7) Nyttelasten for ét dækelement er bestemt til: N = / m (0.8) Nd,1 = 6,84m / m = 1,68 (0.9) N = m m = (0.10) d,1 6,00 / 1,00 N = m m = (0.11) d,1 5,5 / 10,50 N = m m = (0.1) d,14 4,98 / 9,96 Den samlede nyttelast på væg er beregnet til: 1,68 + 1,0 + 10,5 + 9,96 N = = 6,75 (0.1) De lodrette laster giver ved flytning af disse til tyngdepunktet af væg et moment om kring henholdsvis x - og y -akserne, der er de lokale x- og y-akser for væg nr.. Disse er parallelle med de globale x- og y-akser. Se Figur. for de globale x- og y-aksers orientering. For x -aksens retningen beregnes følgende mom ent for egenvægten: 0,78 = m m + m m + m m 7,0,6 + (,0m,4m) + (,0m 0,0m),41 + (,0m 1,6m) M = 9, x ((,0 0, ) (,0,0 ) (,0,8 )) (0.14) 5

6 For y -aksens retning beregnes følgende mome nt: 0,78 M y = ( 9,4m 9,55m) 7,0,6 + +,41 + ( 9,40m 9,0 m) M =,6 y ( 9,40m 9,0m) ( 9,40m 9,0m) (0.15) Tabel.6 er de lodrette laster og momenter, givet for kælderen, vist. Væg Egenlast Nyttelast i Lodret last Moment x i Moment y i Lodret last Moment x i Moment y i 90,1,45-0,91,8 1,5-4,94 8,1 9, -,6 6,8 6,71 1, ,9 8,1 0 0,5 6, ,7-8, 0 6,5 -, , ,5 0 0 Tabel.6: Last fra egen- og nyttelast samt moment omkring de lokale x- og y-akser for de enkelte bærende vægge i kælderen. Se Figur. for væggenes og dækkenes placering. For de øvrige etager fordeles lasten på samme vis. Elementinddelingen og de bærende vægge i stuen og på 1-4 sal kan ses på Figur. og Figur.4. 6

7 y x Figur.: Placering af dækelementer og bærende vægge for stueetagen. Væg nr. refererer til den bjælke, der er overfører de lodrette laster til den bærende væg. lle mål er i mm x Figur.4: De bærende vægges placering samt nummerering af de enkelte etagedækelementer for 1. sal.. Derudover kommer lasten fra tagetagen og trappe- og elevatortårnet. Tårnet har en højde på,0 m, rækværket er 1,0 m højt. Dette tårn består af præfabrikerede sandwic h-elementer, der skal monteres ovenpå de bærende vægge nr. og. Derved har de kun tykkelsen 150 mm. 7

8 Tabel.7 ses lasten herfra. Del Tykkelse mm real m Rumvægt /m Egenlast KN/m Rækværk 150 0,15 5,0,75 Trappe- og elevatortårn 150 0,45 5,0 11,5 Dæk over elevator 40 11,40,4 61, Tabel.7: Egenvægt af rækværk og tårn samt de dæk, der ligger ovenpå. Lasten fra dæk over elevator optages ligeligt af de to vægge nr. og. Disse lodrette laster skal optages af de bærende vægge. Størrelserne af disse laster er opstillet i Tabel.8. Lasten fra tårnet inkluderer lasten fra væggene samt dækelementerne. Væg i Længde af rækværk Længde af tårn Last fra rækværk Last fra tårn Lodret last i alt m m 1 9,76-6,60-6,60-5,80-65,5 80,87-5,80-65,5 80,87 4 9,7-6,49-6,49 5 -,40-7,00 7, ,4-54,11-54,11 Tabel.8: Lodret virkende last på de enkelte bærende vægge. Den samlede last på de enkelte vægge kan ses i Tabel.9. Væg Egenlast Nyttelast i Lodret last Moment x i Moment y i Lodret last Moment x i Moment y i KNm ,8-1,0 04,0 79,4 0, ,0,8 09,0-898,0 10, ,0 -,8 74,0-1757,0 0, , 0,0 17, 94,0 0, , 0,0 6,5 -,6 0,0 6 77,0 0,0 7,8 1,0 0, ,0 0,0 47,8 7, 0, ,0 0,0 6,5 0,0 0,0 Tabel.9: De totale egen- og nyttelaster på de bærende vægge. 8

9 . Snelast på taget det følgende bestemmes den karakteristiske snelast på taget. Snelasten regnes som en bunden variabel last, der dog ikke må virke stabiliserende ved udkragede tage, terrasser og lignende [DS410, 7()]. Snelasten udregnes på baggrund af sneens terrænværdi s k, der angiver, hvor stor vægten af sne er pr. m terrænareal. Sandsynligheden for at denne værdi overskrides i løbet af et år, er p=0,0 [DS ()]. Sneens karakteristiske terrænværdi s k afhænger desuden af årsfaktoren, som her sættes til 1 [DS410, 7.1()]. Således bliver sneens karakteristiske terrænværdi [DS410, 7.1(4)]: hvor sk = cårs sk,0 (0.16) c års en årstidsfaktoren for sneens terrænværdi, her sættes c års til 1. s k,0 er grundværdien for sne ens terrænværdi, s k,0 = 0,9 /m [DS410, 7.1(4)]. s m m k = 10,9 / = 0,9 / (0.17) Den karakteristiske snelast på taget afhænger, foruden terrænværdien, af to formfaktorer, der afhænger af taghældningen. Desuden tager disse formfaktorer hensyn til forskellige lastarrangementer. Snelasten på taget bliver herved [DS410, 7..1(1)]: hvor s = ci Ce Ct sk (0.18) c i er formfaktor for de respektive områder, se afsnit..1. C e er beliggenhedsfaktoren, på den sikre side kan C e sættes til 1 [DS410, 7..1(1)]. C t er en termisk faktor, på den sikre side kan C t sættes til 1 [DS410, 7..1(1)]...1 Formfaktorer Tagets opbygning, se Figur.5, medfører, at sneen vil ophobe sig ved en kombination af to aflejringer. Primært aflejres sneen som ved tagflader, her er taghældningen, α, 0 grader, derudover aflejres sneen ved ophobning hidrørende fra lægivere i form af rækværket samt trappe - og elevatortårnet, se Figur.5. 9

10 Figur.5:Taget på ungdomsboligerne, hvor rækværket og trappetårnet ses. Disse optræder begge som lægivere og bidrager herved til sneophobning på taget. Der er dog lavet den ændring i tagets udseende, at elevatortårnet ikke er højere end trappetårnet. Sneophobning hidrørende fra rækværket Formfaktoren c for rækværket bestemmes som sneophobning fra lægiver [DS410, 7..()]: hvor c = c1 + cs (0.19) c 1 er formfaktor for snelast svarende til taget uden lægiver, her 0,8 [DS410, V 7..1] c s er formfaktor for sneophobning ved lægiver. hvor c s γ h = ; cs 1, (0.0) s k γ er sneens specifikke tyngde, der her sættes til /m [DS410, 7..()]. h er lægiverens højde, rækværket er konstant 1 m høj. c s / m 1m = =, 1, c 1, s = (0.1) 0,9 / m Herved bliver formfaktoren c for sneophobningen hidrørende fra rækværket, jf. formel (0.19): c = 0,8+ 1,=,0 (0.) 10

11 Den karakteristiske snelast på taget i områder med sneophobning fra rækværk et, jf. formel (0.18): s m s m =,0 110,9 / = 1,8 / (0.) Sneophobning hidrørende fra trappe- og elevatortårn Formfaktoren for tårnet bestemmes som sneophobning ved spring i taghøjden [DS410, 7..4()]. hvor c = c1 + cs + cn; cs + cn, (0.4) c 1 er formfaktor for snelast svarende til taget på trappe - og elevatortårnet, her 0,8 [DS410, V 7..1]. c s er formfaktor for snelast forårsaget af sneophobning ved lægiver. c n er formfaktor for snelast forårsaget af nedskridning, her 0 [DS410, 7..4()]. Formfaktoren c for sneophobning ved trappe- og elevatortårnet bestemmes ifl. formel (0.0). Her er lægiverens højde h lig højden af trappe - og elevatortårnet, h =,40 m. c s γ h / m,4 m = = = 5, 1, c 1, s = (0.5) s 0,9 / m k Hermed bestemmes formfaktoren for sneophobning hidrørende fra trappe - og elevatortårnet, jf. formel (0.19): c = 0,8+ 1,+ 0=,0 (0.6) Den karakteristiske snelast på taget i omr åder med sneophobning fra trappe - og elevatortårnet, jf. formel (0.18): s m m =,0 110,9 / = 1,8 / (0.7) 11

12 .. Karakteristisk snelast på taget 6,80 m,5 m Område 7 5,10 m Område 4,75 m Område 4,80 m Område,7 m 4,80 m Område 5 4,80 m 4,7 m,6 m Område 1 5,60 m,0 m Område 6 0,95 m 1,85 m Område 8 Figur.6: Taget af ungdomsboligerne inddelt i otte forskellige områder med henblik på bestemmelse af den karakteristiske snelast forløb indenfor disse respektive områder. Den karakteristiske snelast på taget bestemmes på baggrund af formfaktorerne, se afsnit..1. Disse formfaktorer aftager retliniet med afstanden fra lægiveren eller springet i taghøjden [DS410, 7..(4)][DS410, 7..4(5)]. Herved vil sneophobningen hidrørende fra springet i taghøjden og sneophobningen fra rækværket overlappe hinanden, se Figur.5 og Figur.6. Den karakteristiske snelast bestemmes da som den største værdi af formfaktorerne for henholdsvis trappe- og elevatortårnet og rækværket. Dette gøres ved at inddele taget i en række områder, ét til otte, og bestemme formfaktorernes forløb inden for disse, se Figur.6. Område 1 Sneophobningen hidrører i dette område fra tårnet og rækværket. Formfaktoren c s og dermed den karakteristiske snelasts forløb ses af Figur.7. 1

13 Elevatortårn 1,80 /m 1,80 /m 0,45 /m Rækværk,6 m Figur.7: Snelastens forløb i område 1. Det knæk på den karakteristiske snelasts forløb, der optræder nær rækværket, se Figur.7, ændres således, at forl øbet er retliniet over de,6 m, jf. Figur.8, hvilket er på den sikre side. Elevatortårn 1,8 /m 1,8 /m Rækværk,6 m Figur.8: Den ændrede karakteristiske snelasts forløb for område 1. Område, 5 og 6 Sneophobningen i disse områder antages at ville finde sted som for område 1, hvorfor disse områder dimensioneres for en snelast på 1,8 /m. Område 7 Område 7 er defineret som taget af glasudhænget, se Figur.5, dette resulterer i en sneophobning hidrørende fra lægiveren på glasudhænget. Forløbet af formfaktoren c s og dermed den karakteristiske snelast, ses af Figur.9. 1

14 Rækværk 1,8 /m 0,7 /m Gård,5 m Figur.9: Forløbet af den karakteristiske snelast s k s forløb i omrode 7. For at gøre beregningsgangen nemmere antages det, at snelasten forløber helt ud til udhængets kant mod gården. Dette er på den sikre side. Den ændrede karakteristiske snelasts fo rløb ses på Figur.10. Rækværk 1,8 /m 0,7 /m Gård,5 m Figur.10: Den ændrede karakteristiske snelast for udhænget. Område og 4 Sneophobningen i område og 4 hidrører fra rækværket, der fungerer som lægiver. det forløbet af den karakteristiske snelast s k er komplekst i hjørnerne, se Figur.6, regnes den karakteristiske snelast s k konstant lig 1,8 /m. Dette er på den sikre side. Område 8 Der finder ingen sneophobning sted i område 8, hvorfor dette område skal dimensioneres for en snelast på: s m m k = 0,8 0,9 / = 0,7 / (0.8) Samlede laster på de enkelte områder Tabel.10 er snelasten på de enkelte områder omregnet til punktlaster. Disse laster skal optages af de enkelte bærende vægge. Størrelsen af de laster, der skal optages af de bærende vægge, er opstillet i Tabel

15 Område real m 0,1 1,4 18,0 19,1 6,9,4 17,0 4,6 Snelast KN 6, 4,,4 4,4 48,4 4, 7,9 17,7 Tabel.10: Snelast på de enkelte områder omregnet til punktlaster. De enkelte vægge får således følgende lodrette last fra snelasten, se Tabel.11, da lasten fordeles ligeligt ud på de to understøtninger. Væg nr Snelast 41,4 67,6 57,1 0, 17, 1,1 Tabel.11: Snelasten fordelt på de enkelte vægge. Trekantslasten virkende på område 7 vil medføre et moment omkring x -aksen, da punktlasten antages at virke i områdets tyngdepunkt, se Figur.11 for lastens placering på område 7. Figur.11: Omregning af snelasten som fladelast til linielast. Linielasterne skal opregnes til to punktlaster, der ligeligt optages af de to understøtninger. Momentet beregnes til: 1 1 = 7,9,5m,5m = 11,6 (0.9) Dette optages ligeligt af de udkragede stålbjælker, der er indspændt i væggene nr. og, der hver skal dimensioneres for følgende moment: 15

16 ,, = 5,81 16

17 Bilag B: Beregning af vandret last B.1 Vindlast Til bestemmelse af vindlasten fastlægges det karakteristiske maksimale hastighedstryk, som varierer efter terrænet. De respektive formfaktorer for taget fastlægges. Det forudsættes i beregningerne, at taget udformes som et fladt tag. Konstruktionen, hvis bredde er ca. 14 m, er udført i beton og yder kun kvasistatisk respons på vindtrykket [DS410, V.6.b]. B.1.1 Beregning af basishastighedstrykket Basishastighedstrykket, q b, er defineret som vindens hastighedstryk ved basisvindhastigheden, v b, svarende til 10 minutters middelhastighed i en højde på 10 m over homogent terr æn [DS410, 6.1.1()]: hvor 1 qb = ρ v b (0.0) ρ er luftens densitet, ρ = 1,5 kg/m. v b er basisvindhastigheden [m/s]. Basisvindhastigheden findes ved [DS410, 6.1.1()]: hvor v b = c c v (0.1) dir års b,0 c års er en årstidsfaktor for vindhastigheden, c års = 1 for helårskonstruktioner [DS410 Tabel V6.1.1b]. v b,0 er grundværdien for basisvindhastigheden, v b,0 = 4 m/s [DS (5)]. c dir er en retningsfaktor, c dir =1 for vindretningen [DS410, 6.1.1()]. 1 qb 1,5 kg / m (4 m / s ) 60 N / m = = (0.) B.1. Fastlæggelse af terrænkategori Det danske landskab er opdelt i fire forskellige terrænkategorier,,, og V, som har indflydelse på en række para metre, der bruges i udregninger af vindtryk [DS410, ()]. Ungdomsboligerne er beliggende i terrænkategori V [DS410, V6.1..1d]. 17

18 B.1. Bestemmelse af ruhedsfaktor Omgivelsernes påvirkning på vinden bestemmes af terrænets ruhed. Ruhedsfaktoren, c r, aftager, jo tættere bebygget et område er, hvilket bevirker et lavere 10 minutters middelhastighedstryk. c r bestemmes af [DS410, (1)]: hvor z c = r kt ln for z min < z < 00 m (0.) z 0 k t er en terrænfaktor på 0, 4 [DS410, Tabel ]. z 0 er ruhedslængden på 1,0 m [DS410, Tabel ]. z er konstruktionens totale højde på 0 m. z min er konstruktionens minimale højde. z min = 16,0 m for terrænkategori V [DS410, Tabel ]. c r 0,0m = 0,4 ln = 0,7 1m (0.4) B minutters middelhastighedstrykket 10 minutters middelhastighedstrykket, q m, er basishastighedstrykket korrigeret for omgivelsernes påvirkning på vinden. q m er givet ved udtrykket [DS410, 6.1.()]: hvor q = c c q (0.5) m r t b c t = 1 [DS 410, 6.1..]. q m bliver jf. formel (0.4) og (0.5): q N m N m m = 0, / = 186 / (0.6) B.1.5 Bestemmelse af turbulensintensiteten Turbulensintensiteten, v, korrigerer for turbulensen, der opstår ved terrænets påvirkninger på vinden. det c t = 1, fås v [DS ()]: 18

19 hvor v = ln 1 for z > z min (0.7) z z0 z er konstruktionens højde på 0,0 m. z 0 er ruhedslængden på 1 m [DS410, Tabel ]. z min er konstruktionens minimale højde, 16 m for terrænkategori V [DS410, Tabel ]. v 1 = = 0, 0,0 m ln 1 m (0.8) B.1.6 Bestemmelse af det karakteristiske maksimale hastighedstryk Det karakteristiske maksimale hastighedstryk, q max, er middelhastighedstrykket q m korrigeret for stærke vindstød og turbulens forårsaget af terrænet. q max bestemmes som [DS410, 6.1.()]: hvor ( ) qmax = 1+ k p v q m (0.9) k p er peak-faktoren, k p =,5 [DS410, 6.1.(4)]. q max bestemmes, jf. (0.8) og (0.6): ( ) qmax = 1+,5 0, 186 N/ m = 61 N/ m (0.40) B.1.7 Formfaktorer for de enkelte delområder Formfaktoren, c, for vindtryk og sug på væggene ses af Figur B.1 og Figur B. [DS 410, 6..1.]. Retningspilene samt formfaktorer på Figur B.1 og Figur B. gælder kun for henholdsvis 0 og 90. Figurer for 180 og 70 er undladt, da de er analoge til Figur B.1 og Figur B.. Formfaktorerne for taget fremgår af Tabel B.1. De respektive zoner på taget kan ses på Figur B. til Figur B.6. 19

20 0, 180 grader 0,9 0,9 0,7 Nord 0 grader Figur B.1: Formfaktorer for vind fra 0 /180 på ydervæggene.,1m 1, m 0,5 0,9 70 grader 0, 0,7 90 grader Nord Figur B.: Formfaktorer for vind fra 90 /70 på ydervæggene. 0

21 5, H 5,6 1,4 F G F,5 6,8,5 Nord Figur B.: Zoneinddeling for tag ved vind fra 0.Mål i m. 0,9 9,5 4 H G F F 4,7,5,5 Nord Figur B.4: Zoneinddeling for tag ved vind fra 90. Mål i m.,5 7,5,4 F G F,9,4 H 5,6,7 Nord Figur B.5: Zoneinddeling for tag ved vind fra 180. Mål i m. 1

22 ,5 0,9 4 9,5,5 4,7 F H G F Nord Figur B.6: Zoneinddeling for tag ved vind fra 70. Mål i m. Zone Vind fra 0 Vind fra 90 Vind fra 70 F 0/-1,8 0/-1,8 0/-1,8 G 0/-1, 0/-1, 0/-1, H 0/-0,7 0/ -0,7 0/ -0,7 0, /-0,5 0,/ -0,5 0,/ -0,5 Tabel B.1: Største og mindste formfaktorer for vindzoner på taget, negative værdier angiver sug. [DS 410, Tabel V 6..1(5)]. B.1.8 Udvendig vindlast Vindlasten virkende vinkelret på de enkelte delområder, F w beregnes af [DS410, 6.(6)]: hvor F = q c c (0.41) w max d f q max er det karakteristiske maksimale hastighedstryk, jf. (0.40). c d er en konstruktionsfaktor, der på den sikre side kan sættes til 1.[DS410, 6.(6)]. c f er de respektive formfaktorer, se afsnit B.1.7. er arealet af delområderne. B.1.9 Vindlastens størrelse samt angrebspunkt på facader det følgende udregnes vindlastens størrelse samt angrebspunkt ved vind fra 0, 90, 180, 70 jf. Figur B.1 og Figur B.. For facadernes geometri henvises til Tegning ##. ngrebspunkterne

23 samt størrelse på kraften ses på Figur B.7 til Figur B.0. Beregningsmetoden ses af regneeksemplet illustreret ved Figur B.8 og Figur B.9. Vind på facaden mod Holbergsgade (Vind fra nul grader) Facade mod Holbergsgade/gård: Facade mod Holbergsgade Facade mod gård ,1 8,1 6,8 6,4 Figur B.7: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaderne mod Holbergsgade og gård for vind ved 0. Mål i m. Gavl mod nord. Delkræfternes størrelse udregnes ved formel (0.41), og placeres i delarealets tyngdepunkt. Gavl: Pg 10m 19m 0,61 / m 0,9 106 = = (0.4) Udhæng: Pg,5m m 1,5m 5,5 m)0,61 / m 0,9 0 = (7 + + = (0.4) Det globale angrebspunkt findes ved ligevægtsbetragtninger jf. Figur B.8: Moment om modullinie :,7m (,7m+ 6, m)0 = ( ) x x = 4,7m (0.44) Moment om modullinie :

24 (9,5m + 1,4 m)106 + (9,5m + 1,4m + 1,5 m)0 = 16 y y = 11,4m (0.45) 10, ,5 7 1,4 1, ,4,7 6, 4,7. Figur B.8: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind fra 0. Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,8 Figur B.9: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind fra 0. 4

25 Vind på den sydlige gavl (Vind ved 90 grader) Facade mod Holbergsgade: ,1 8,1 6,9 7 0,5 Figur B.10: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod Holbergsgade for vind fra 90. Mål i m. Facade mod gård: ,1 8,1 19 7, 7 0,4 Figur B.11: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod gården for vind fra 90. Mål i m. 5

26 Gavl mod nord: ,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.1: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind fra 90. Mål i m. Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.1: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind fra 90. Mål i m. 6

27 Vind på facaden mod gården (vind ved 180 grader) Facade mod Holbergsgade/gård: Facade mod Holbergsgade Facade mod gård ,1 8,1 6,8 6,4 Figur B.14: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaderne mod Holbergsgade og gård for vind ved Mål i m. Gavl mod nord: ,6 1,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.15: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind ved 180. Mål i m. 7

28 Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.16: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind ved 180. Mål i m. Vind på den nordlige facade (vind ved 70 grader) Facade mod Holbergsgade: ,1 8,1 6,1 6,9 6,6 Figur B.17: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod Holbergsgade for vind ved 70. Mål i m. Facade mod gård: 8

29 ,1 8,1 7, 6,8 0, Figur B.18: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod gården for vind ved 70. Mål i m. Gavl mod nord: ,9 1,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.19: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind ved 70. Mål i m. 9

30 Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.0: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind ved 70. Mål i m. B. Vindlast på taget Vindlasten på taget kan både virke som tryk og sug. fhængig af sug og t ræk skifter formfaktorerne. det følgende vil der blive gennemgået beregningen af vindlasten på væg 1 i tilfældet med vindtryk fra 0. Vindtrykket virker kun på de østligste 5, meter af huset med partialkoefficienten 0, jvf. afsnit B.1.7 og Figur B.. 0

31 4,1 m 10 1,8 m 0,5 m 11 4,05 m Figur B.1: Vindlastens angrebszone ved vindtryk og for vind fra 0 Det medfører, at hele element 10 og de østligste 0,5 m af el ement 11 bliver påvirket af lasten. Lasten på element 10 og 11 bliver dermed: F = q c i max f F10 = 0,61 / m 0, 4,1m 1,8m = 0,9 F11 = 0,61 / m 0, 4,05m 0,5 m= 0,5 (0.46) Da elementerne er simpelt understøttede afleveres kun halvdelen af lasten til væg 1: 0,9 + 0,5 F = = 0,58 (0.47) Element 10 s tyngdepunkt er beliggende med en y-koordinat på 7,4 m, mens tyngdepunktet for lasten på element 11 har en y -koordinat på 6, m. Tyngdepunktet for væg 1 er beliggende med en y-værdi på 4 m. Der medføre r følgende moment i væg 1: M = 0,46 (4,0m 7,4 m) + 0,15 (4,0m 6, m) M x x = 1,8 (0.48) 1

32 På lignende måde fordeles vindlaste n til de andre vægge for både tryk og sug og for samtlige vindretninger. Vind fra 0 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1 0,58-1,8 0-11,4-16, 0 Væg 1,89-1,6 0-18,51,97-1,1 Væg 1,89-1, ,6,84 1,0 Væg 4 0,8-1, 0-8,6 1,0 0 Væg 5 0,58-0,9 0 -,7-0,1 0 Væg 6 0,8 -, 0-1,78-0,5 0 Tabel B.: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 0 Vind fra 90 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1,55 0,99 0-6,9 -,47 0 Væg,85-7,59 0,5-15,84 5,6-0,6 Væg 1,65-7, ,76 6,09 0,7 Væg ,55 -,85 0 Væg 5 0,91 -,55 0 -,8-0,5 0 Væg ,8-0, 0 Tabel B.: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 90.

33 Vind fra 180 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1 1,6 5, ,65 7,64 0 Væg 0,81 -, 0,1-1,4 87,48-0,74 Væg 0,6 0,77-0,09-4,7 8,09 0,57 Væg 4 0,6 1,90 0-7,5 5,5 0 Væg ,71 -,14 0 Væg ,70 0,91 0 Tabel B.4: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 180 Vind fra 70 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg ,19-16,05 0 Væg,98-14,0 0-0,8,66-1,89 Væg,99-4,0-0,14-10,64 61,79 0,8 Væg 4 1,87 0,71 0-4,67-1,77 0 Væg ,5-1,78 0 Væg 6 0,59 0,09 0-1,48-0, 0 Tabel B.5: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 70.

34 Bilag C: Optagelse af horisontale kræfter For at opnå en simplere fundering af konstruktionen, vælges det at arbejde med et mindre antal vægge end i skitseprojekteringen til optagelse de hor isontale kræfter. Dette betyder, at det kun er de vægge, der her omtales, som skal funderes for vandrette kræfter, mens de resterende gennemgående vægge kun skal funderes for lodrette kræfter. De valgte vægge til optagelse af de horisontale kræfter ses på Figur C ,675 (-0,;,87) (5,0;1,9) (9,4;1,9) Y' (0,0) Figur C.1: De gennemgående vægge i hvilke de horisontale laster regnes optaget. Skæringen mellem modullinie og modullinie defineres som origo for koordinatsystemet x, y. Tyngdepunktet for de respektive vægge er ligeledes angivet. Den stiplede del af væg 4 på Figur C.1 referer til, at kun en del af væggen regnes virkende ved vind i x -retningen. Dette sker, da kun 8 gange flangetykkelsen må medregnes som flangelængde, hvis væggen regnes med en forskydningsoverførende samling, således at forudsætningen om at plane tværsnit forbliver plane opfyldes [DS 411, 1999, 6.1. (4)]. For kræfter i y-retningen ses bort fra kroppens virkning og hele flangen regnes virkende. På Figur C. ses dimensionerne af den virksomme del af væg 4 for kræfter i x -aksens retning. 4

35 0,15 y,675 1, 0,,6 x Figur C.: T-profilets dimensioner. lle mål i m. For at bestemme inertimomentet af T-profilet bestemmes først tyngdepunktet. Da profilet er symmetrisk om x -aksen er er y -koordinaten givet. X -koordinaten bestemmes ved følgende udtryk: S wy, x' = (0,m,675m,675m ) + (0,15m,6 m(,675m + 0,15m ) x' = (1.1) 0,m,675m + 0,15m,675 m x' = 1,9m nertimomentet om y -aksen for væg 4 er: 1 1 m m m m 1 1 (0,15m,6 m)(,675m 0,075m 1,9 m) Y ' = 0, (,675 ) +,6 (0,15 ) + + +,675m (0,m,675)( 1,9 m) = 0,77m 4 (1.) nertimomentet om x -aksen for væg 4, hvor kun flangen i hele sin længde medtages, er: 1 0,15 (9,8 ) 10, 1 4 x' = m m = m (1.) På grund af glaspartierne i etagedækkene, se Figur C., kan dækkene ikke regnes uendelige stive, og det er derfor nødvendigt at opdele dækket i tre dele. Opdelingen kan ses på Figur C.. 5

36 1 Del Del Del Figur C.: Opdeling af dækket i tre dele. Beregningsmetoden for bestemmelse af forskydningscentrenes placering på de enkelte dele er vist i kap #.# og resultaterne vil derfor kun blive vist i nedenstående skemaer, se Tabel C.1. x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 1 9,8 0,15-0,,87 1,58,56 Væg 5,10 0,0 5,0 1,9 x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 5,10 0,0 5,0 1,9 7,0 1,9 Væg 5,10 0,0 9,4 1,9 x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 5,10 0,0 9,4 1,9 1,01 4,7 Væg 4 10, 0,77 1, 4,7 Tabel C.1: De enkelte vægges tyngdepunkter, deres inertimomenter om henholdsvis x - og y -aksen og placering af forskydningscenteret på de enkelte pladedele. 6

37 C.1.1 Opdeling af vindlast Med den i Figur C. viste opdeling af etagedækket er det nødvendigt at opdele facadevæggene i flere dele og bestemme vindkraftens resultant på de enkelte dele. Denne beregning er den samme som i afsnit B.1.9 og derfor er kun resultaterne medtaget. Facade mod gård Facade mod Holbergsgade Vind fra 0 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8,1 17, ,67 7,17 11,87,5 10,4 8,1 Vind fra 180 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8, ,5 8 6, 1,67 7,17 11,87,5 10,4,7 8,1 Vind fra 90 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8,1 4,4 6,7 6 68,17 7,17 11,87,88 10,8 68 8,1 Vind fra 70 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8, ,6 61 1,67 7,17 11,6,5 10,15 8,1 Figur C.4: Vindlastens størrelse og angrebspunkt på facaderne mod gården og mod Holbergsgade. 7

38 C.1. Fordeling af vindlast de tilfælde, hvor dette er muligt, vil vindlasten ind på de i Figur C. viste dele blive forsøgt fordelt på væggene i den pågældende del. Hvor det ikke er muligt, vil den blive videreført til en væg i en anden del. Ved beregninger er der anvendt følgende definition af positive retninger. Figur C.5: Positive retninger af kræfter og moment F F4 F5 F1 F F6 F7 Figur C.6: Placering og nummerering af de enkelte vindkraftsresultanter Da beregningsgangen er ens for de enkelte vægge og for vind fra forskellige retninger, vil der her kun blive vist udregningen af kraften i væg 1 i tilfældet med vind 0. 8

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Entreprise 8. Lastanalyse

Entreprise 8. Lastanalyse Entreprise Lastanalyse Denne del dækker over analysen af de lodrette og vandrette laster på tårnet. Herunder egenlast, nyttelast, snelast, vindlast og vandret asselast. Dette danner grundlag for diensioneringen

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Bilags og Appendiksrapport

Bilags og Appendiksrapport Bilags og Appendiksrapport B-sektor 5. semester Gruppe C-104 Afleveringsdato: 22. december 2003 Indhold BILAG I Konstruktion K.A Lastanalyse 1 K.A.1 Egenlast....................................... 2 K.A.2

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen Statik rapport Erhvervsakademiet, Aarhus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Klasse: 13BK1B Gruppe nr.: 11 Thomas Hagelquist, Jonas Madsen, Mikkel Busk, Martin Skrydstrup

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Implementering af det digitale byggeri

Implementering af det digitale byggeri Implementering af det digitale byggeri Proces THT Revit Plug-in KS KS Pro Stabilitet Rumgitter Robot Komponenter KS Sigma Prisberegning Solibri MS Project Tidsplan ArchiCad Database Rapport MagiCad BMF

Læs mere

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet 07-01-2015 Etagebyggeri i porebeton - stabilitet Danmarksgade 28, 6700 Esbjerg Appendix- og bilagsmappe Dennis Friis Baun AALBORG UNIVERSITET ESBJERG OLAV KRISTENSEN APS DIPLOMPROJEKT 1 af 62 Etagebyggeri

Læs mere

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bilag Bilag 1 Titelblad Side 1 af 126 Bilag 2 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad... 1 2 Indholdsfortegnelse... 2 3 Forord... 4 4 Indledning... 4 5 Problemformulering... 10 6 Områdebeskrivelse... 10 7 Tegninger...

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Danske normregler for snelast 1916-2010

Danske normregler for snelast 1916-2010 ISBN 978-87-90856-28-1 9 788790 856281 Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklinge en af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt ApS s nye lager- og kontorbygning afgangsprojekt 06-01-2014 Allan Vind Dato: 06/01-2014 1 Allan Vind Aalborg Universitet Esbjerg Byggeri & Anlægskonstruktion Projekttitel: s ApS s nye lager- og kontorbygning

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood

Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Hovedrapport Afgangsprojekt E11 Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Rasmus Pedersen (s083437) Ingeniørstuderende på DiplomByg DTU Afgangsprojekt Efterår 2011 - Boligbyggeri i massivt

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A - Hovedkonstruktionen... 3 A.1 Laster... 5 A. Betonetagedæk i skitseopbygning... 31 A.3 Lastfordeling og spændinger... 33 A.4 Ændring af opbygning... 51 A.5 Detailstabilitet

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bygningen og dens omgivelser Jens Hagelskjær Ebbe Kildsgaard Sven Krabbenhøft Jan Kirchner Projektperiode:

Læs mere

DIN-Forsyning. A1. Projektgrundlag

DIN-Forsyning. A1. Projektgrundlag DIN-Forsyning A1. Projektgrundlag B7d Aalborg Universitet Esbjerg Mette Holm Qvistgaard 18-04-2016 A1. Projektgrundlag Side 2 af 31 A1. Projektgrundlag Side 3 af 31 Titelblad Tema: Titel: Projektering

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

appendiks a konstruktion

appendiks a konstruktion appendiks a konstruktion Disposition I dette appendiks behandles det konstruktive system dvs. opstilling af strukturelle systemer samt dimensionering. Appendikset disponeres som følgende. NB! Beregningen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type

Læs mere

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation Status: Hovedprojekt Projektnavn: Enghavecentret Adresse: Enghavevej 31 og Mathæusgade 50 Matr. nr. 1524 Udenbys Vestre Kvarter Bygherre: EF Enghavecentret v/ A98 Consulting

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring 0-0-03 := Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Proj. nr.: 80004 Dato: 5--0 Init.: CNIE / cnie@orbicon.dk Kontrol: LDAM Rev. dato: 5--0 Rev. init.: CNIE / LDAM Rev.:.0 Statisk

Læs mere

Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse

Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse Jørgen Munch-Andersen Skader på bygninger med store spænd Årsager Sneophobning under snefygning hvor og hvornår Konstruktive mangler ift. normregler ved

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN 2015 AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN Titelblad Projekttitel: Adresse: Bygherre: AC Bygning Endrup Brorsensvej 2 6740 Bramming Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Projektperiode:

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14 By og Byg Dokumentation 4 Merværdi af dansk træ Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K4 Merværdi af dansk træ Redaktion: Erik Brandt By og Byg Dokumentation 4 Statens Byggeforskningsinstitut 3

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner ILLUVIK/det gode hus til familie og venner 2 x modul med 2 2 værelseslejlighed = 4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2 værelseslejlighed 2 x modul med 3 værelseslejlighed =4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Statiske beregninger MinAltan A/S Sag: Worsaaesvej 12 Sags nr: 2014.170 Adresse: Worsaaesvej 12, 1972 Frb. C Vedr: Etablering af altaner Dato: 20 marts 2015 Sagsnr kommune: 2014.2227 Underskrift Beregninger

Læs mere