Bilag A: Beregning af lodret last

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A: Beregning af lodret last"

Transkript

1 Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende vægges egenvægt, nyttelast på etagedækkerne samt sne- og vindlast på taget over 4. sal. Der vil blive gennemgået et beregningseksempel for kælderen, hvor egenlast og nyttelast bestemmes, og et for snelasten på taget samt et for vindlasten virkende på væg 1, se Figur. for væggenes placering, hvorefter de resterende laster vil blive opstillet i tabeller..1 nvendte materialer Der anvendes Spæncom PX 18 etageplader som etagedæk og Spæncom sandwich-elementer med bærende bagplade som ydervægge, hvor isoleringen forudsættes båret af forpladen, der regnes som selvbærende [www.spaencom.dk/main.html, ]. Der anvendes enten Spæncom vægge af massive pladeelementer eller in situ støbte vægge som indvendige bærende eller ikke bærende vægge. Ydervægge over terræn Tabel.1 ses rumvægten af de enkelte dele, der anvendes til ydervæggene, se Tegning # for ydervæggenes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m Forplade solering, betonelementbatts Bagplade, bærende Tabel.1: Rumvægt af de enkelte dele af ydervægge over terræn. ndvendige bærende vægge Tabel. ses rumvægten af de indvendige vægge for henholdsvis præfabrikerede og in situ støbte vægge. Tykkelsen afhænger af placeringen af væggene. Materiale Rumvægt /m Spæncom vægge 5 n situ støbte vægge 5 Tabel.: Rumvægt af de indvendige bærende vægge. 1

2 ndvendige ikke bærende vægge Tabel. ses rumvægten af de indvendige ikke bærende vægge. Tykkelsen afhænger af placeringen af væggene. Materiale Rumvægt /m Letbetonelement 1 Tabel.: Rumvægt af indvendige ikke bærende vægge. Dækelementer i ikke-udhæng Der anvendes som gulvbelægning in situ støbt belægning med nedlagte varmerør. Tabel.4 ses tykkelsen samt rumvægten for dækelementerne, der ikke er i udhænget. Se Tegning # for dækelementernes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m n situ støbt betonbelægning m. varmerør 50 solering 10 1 Dækelement Tabel.4: Tykkelse og egenvægt af dækelementer i ikke -udhæng. Dækelementer i udhæng Tabel.5 ses tykkelsen og rumvægten af dækelementerne, der anvendes i udhænget. Se Tegning # for dækelementernes opbygning. Materiale Tykkelse mm Rumvægt /m Dækelement solering Forskallingsbrædder pr. 40 mm (16x100) 16 5 Dampspærre 0, 0 Gipsplade 6 9 Tabel.5: Tykkelse og egenvægt af dækelementer i udhæng.

3 Egenvægt af vinduer på de enkelte etager Hvor vinduespartier er indbygget i de ikke bærende vægge, regnes med e n gennemsnitlig vinduestykkelse på 70 mm. Rumvægten regnes som betonelement. udhænget regnes med vinduestykkelse på 0 mm, og en rumvægt på 6 /m.. Bestemmelse af lodret last hidrørende fra dækelementerne De bærende vægge i konstruktionen er nummereret som vist på Figur., Figur. og Figur.4. Her er ligeledes angivet, hvor de enkelte dækelementer lægger af på de respektive bærende vægg e. Egenvægten af dækelementerne er bestemt udfra rumvægten givet i Tabel.1 - Tabel.5. Nyttelasten er sat til /m [DS410, 1998,.1.1.()P]. Kælderen det følgende vil der blive gennemgået et beregningse ksempel for væg nr., se Figur.. De enkelte dækelementer nr. 1, og har hver et areal på 6,84 m, dækelement nr. 1 har et areal på 6 m, dækelement nr. 1 har et areal på 5,5 m, og dækelement nr. 14 har et areal på 4,98 m. Både egenvægten og nyttelasten kan opfattes som fladelaster, og der vil blive afleveret lige store lodrette laster på de understøttende vægge. Det statiske system ses på Figur.1. egenlast + nyttelast Figur.1: Det statiske system for dækelementerne.

4 y x Figur.: Placering af dækelementer og de bærende vægge i kælderen. Væg nr., 5 og 8 henfører til den bjælke, der skal overføre de lodrette laster til de bær ende vægge. lle mål er i mm. Egenvægten for ét dækelement bestemmes som: hvor Gd = t γ (0.1) G d er egenvægten [] t er tykkelsen af dækelementet [m] er arealet af dækelementet [m ] γ er rumvægten [/m ] Gd,1 = 0,18m 6,84m 5 / m = 0,78 (0.) G = m m m = (0.) d,1 0,18 6,00 5 / 7,00 G = m m m = (0.4) d,1 0,18 5,5 5 /,6 G = m m m = (0.5) d,14 0,18 4,98 5 /,41 4

5 Egenlasten for væg er: G = v, 0,40m 5,55m,8m 5 / m = 155,4 (0.6) hvor bredden af væggen er 0,40 m, længden er 5,55 m og højden er,80 m, jf Tegning #. Den samlede lodrette last fra egenvægten på væg beregnes til: G G d d 0,78 + 7,0 +,6 +,41 = + 155,4 = 8,1 (0.7) Nyttelasten for ét dækelement er bestemt til: N = / m (0.8) Nd,1 = 6,84m / m = 1,68 (0.9) N = m m = (0.10) d,1 6,00 / 1,00 N = m m = (0.11) d,1 5,5 / 10,50 N = m m = (0.1) d,14 4,98 / 9,96 Den samlede nyttelast på væg er beregnet til: 1,68 + 1,0 + 10,5 + 9,96 N = = 6,75 (0.1) De lodrette laster giver ved flytning af disse til tyngdepunktet af væg et moment om kring henholdsvis x - og y -akserne, der er de lokale x- og y-akser for væg nr.. Disse er parallelle med de globale x- og y-akser. Se Figur. for de globale x- og y-aksers orientering. For x -aksens retningen beregnes følgende mom ent for egenvægten: 0,78 = m m + m m + m m 7,0,6 + (,0m,4m) + (,0m 0,0m),41 + (,0m 1,6m) M = 9, x ((,0 0, ) (,0,0 ) (,0,8 )) (0.14) 5

6 For y -aksens retning beregnes følgende mome nt: 0,78 M y = ( 9,4m 9,55m) 7,0,6 + +,41 + ( 9,40m 9,0 m) M =,6 y ( 9,40m 9,0m) ( 9,40m 9,0m) (0.15) Tabel.6 er de lodrette laster og momenter, givet for kælderen, vist. Væg Egenlast Nyttelast i Lodret last Moment x i Moment y i Lodret last Moment x i Moment y i 90,1,45-0,91,8 1,5-4,94 8,1 9, -,6 6,8 6,71 1, ,9 8,1 0 0,5 6, ,7-8, 0 6,5 -, , ,5 0 0 Tabel.6: Last fra egen- og nyttelast samt moment omkring de lokale x- og y-akser for de enkelte bærende vægge i kælderen. Se Figur. for væggenes og dækkenes placering. For de øvrige etager fordeles lasten på samme vis. Elementinddelingen og de bærende vægge i stuen og på 1-4 sal kan ses på Figur. og Figur.4. 6

7 y x Figur.: Placering af dækelementer og bærende vægge for stueetagen. Væg nr. refererer til den bjælke, der er overfører de lodrette laster til den bærende væg. lle mål er i mm x Figur.4: De bærende vægges placering samt nummerering af de enkelte etagedækelementer for 1. sal.. Derudover kommer lasten fra tagetagen og trappe- og elevatortårnet. Tårnet har en højde på,0 m, rækværket er 1,0 m højt. Dette tårn består af præfabrikerede sandwic h-elementer, der skal monteres ovenpå de bærende vægge nr. og. Derved har de kun tykkelsen 150 mm. 7

8 Tabel.7 ses lasten herfra. Del Tykkelse mm real m Rumvægt /m Egenlast KN/m Rækværk 150 0,15 5,0,75 Trappe- og elevatortårn 150 0,45 5,0 11,5 Dæk over elevator 40 11,40,4 61, Tabel.7: Egenvægt af rækværk og tårn samt de dæk, der ligger ovenpå. Lasten fra dæk over elevator optages ligeligt af de to vægge nr. og. Disse lodrette laster skal optages af de bærende vægge. Størrelserne af disse laster er opstillet i Tabel.8. Lasten fra tårnet inkluderer lasten fra væggene samt dækelementerne. Væg i Længde af rækværk Længde af tårn Last fra rækværk Last fra tårn Lodret last i alt m m 1 9,76-6,60-6,60-5,80-65,5 80,87-5,80-65,5 80,87 4 9,7-6,49-6,49 5 -,40-7,00 7, ,4-54,11-54,11 Tabel.8: Lodret virkende last på de enkelte bærende vægge. Den samlede last på de enkelte vægge kan ses i Tabel.9. Væg Egenlast Nyttelast i Lodret last Moment x i Moment y i Lodret last Moment x i Moment y i KNm ,8-1,0 04,0 79,4 0, ,0,8 09,0-898,0 10, ,0 -,8 74,0-1757,0 0, , 0,0 17, 94,0 0, , 0,0 6,5 -,6 0,0 6 77,0 0,0 7,8 1,0 0, ,0 0,0 47,8 7, 0, ,0 0,0 6,5 0,0 0,0 Tabel.9: De totale egen- og nyttelaster på de bærende vægge. 8

9 . Snelast på taget det følgende bestemmes den karakteristiske snelast på taget. Snelasten regnes som en bunden variabel last, der dog ikke må virke stabiliserende ved udkragede tage, terrasser og lignende [DS410, 7()]. Snelasten udregnes på baggrund af sneens terrænværdi s k, der angiver, hvor stor vægten af sne er pr. m terrænareal. Sandsynligheden for at denne værdi overskrides i løbet af et år, er p=0,0 [DS ()]. Sneens karakteristiske terrænværdi s k afhænger desuden af årsfaktoren, som her sættes til 1 [DS410, 7.1()]. Således bliver sneens karakteristiske terrænværdi [DS410, 7.1(4)]: hvor sk = cårs sk,0 (0.16) c års en årstidsfaktoren for sneens terrænværdi, her sættes c års til 1. s k,0 er grundværdien for sne ens terrænværdi, s k,0 = 0,9 /m [DS410, 7.1(4)]. s m m k = 10,9 / = 0,9 / (0.17) Den karakteristiske snelast på taget afhænger, foruden terrænværdien, af to formfaktorer, der afhænger af taghældningen. Desuden tager disse formfaktorer hensyn til forskellige lastarrangementer. Snelasten på taget bliver herved [DS410, 7..1(1)]: hvor s = ci Ce Ct sk (0.18) c i er formfaktor for de respektive områder, se afsnit..1. C e er beliggenhedsfaktoren, på den sikre side kan C e sættes til 1 [DS410, 7..1(1)]. C t er en termisk faktor, på den sikre side kan C t sættes til 1 [DS410, 7..1(1)]...1 Formfaktorer Tagets opbygning, se Figur.5, medfører, at sneen vil ophobe sig ved en kombination af to aflejringer. Primært aflejres sneen som ved tagflader, her er taghældningen, α, 0 grader, derudover aflejres sneen ved ophobning hidrørende fra lægivere i form af rækværket samt trappe - og elevatortårnet, se Figur.5. 9

10 Figur.5:Taget på ungdomsboligerne, hvor rækværket og trappetårnet ses. Disse optræder begge som lægivere og bidrager herved til sneophobning på taget. Der er dog lavet den ændring i tagets udseende, at elevatortårnet ikke er højere end trappetårnet. Sneophobning hidrørende fra rækværket Formfaktoren c for rækværket bestemmes som sneophobning fra lægiver [DS410, 7..()]: hvor c = c1 + cs (0.19) c 1 er formfaktor for snelast svarende til taget uden lægiver, her 0,8 [DS410, V 7..1] c s er formfaktor for sneophobning ved lægiver. hvor c s γ h = ; cs 1, (0.0) s k γ er sneens specifikke tyngde, der her sættes til /m [DS410, 7..()]. h er lægiverens højde, rækværket er konstant 1 m høj. c s / m 1m = =, 1, c 1, s = (0.1) 0,9 / m Herved bliver formfaktoren c for sneophobningen hidrørende fra rækværket, jf. formel (0.19): c = 0,8+ 1,=,0 (0.) 10

11 Den karakteristiske snelast på taget i områder med sneophobning fra rækværk et, jf. formel (0.18): s m s m =,0 110,9 / = 1,8 / (0.) Sneophobning hidrørende fra trappe- og elevatortårn Formfaktoren for tårnet bestemmes som sneophobning ved spring i taghøjden [DS410, 7..4()]. hvor c = c1 + cs + cn; cs + cn, (0.4) c 1 er formfaktor for snelast svarende til taget på trappe - og elevatortårnet, her 0,8 [DS410, V 7..1]. c s er formfaktor for snelast forårsaget af sneophobning ved lægiver. c n er formfaktor for snelast forårsaget af nedskridning, her 0 [DS410, 7..4()]. Formfaktoren c for sneophobning ved trappe- og elevatortårnet bestemmes ifl. formel (0.0). Her er lægiverens højde h lig højden af trappe - og elevatortårnet, h =,40 m. c s γ h / m,4 m = = = 5, 1, c 1, s = (0.5) s 0,9 / m k Hermed bestemmes formfaktoren for sneophobning hidrørende fra trappe - og elevatortårnet, jf. formel (0.19): c = 0,8+ 1,+ 0=,0 (0.6) Den karakteristiske snelast på taget i omr åder med sneophobning fra trappe - og elevatortårnet, jf. formel (0.18): s m m =,0 110,9 / = 1,8 / (0.7) 11

12 .. Karakteristisk snelast på taget 6,80 m,5 m Område 7 5,10 m Område 4,75 m Område 4,80 m Område,7 m 4,80 m Område 5 4,80 m 4,7 m,6 m Område 1 5,60 m,0 m Område 6 0,95 m 1,85 m Område 8 Figur.6: Taget af ungdomsboligerne inddelt i otte forskellige områder med henblik på bestemmelse af den karakteristiske snelast forløb indenfor disse respektive områder. Den karakteristiske snelast på taget bestemmes på baggrund af formfaktorerne, se afsnit..1. Disse formfaktorer aftager retliniet med afstanden fra lægiveren eller springet i taghøjden [DS410, 7..(4)][DS410, 7..4(5)]. Herved vil sneophobningen hidrørende fra springet i taghøjden og sneophobningen fra rækværket overlappe hinanden, se Figur.5 og Figur.6. Den karakteristiske snelast bestemmes da som den største værdi af formfaktorerne for henholdsvis trappe- og elevatortårnet og rækværket. Dette gøres ved at inddele taget i en række områder, ét til otte, og bestemme formfaktorernes forløb inden for disse, se Figur.6. Område 1 Sneophobningen hidrører i dette område fra tårnet og rækværket. Formfaktoren c s og dermed den karakteristiske snelasts forløb ses af Figur.7. 1

13 Elevatortårn 1,80 /m 1,80 /m 0,45 /m Rækværk,6 m Figur.7: Snelastens forløb i område 1. Det knæk på den karakteristiske snelasts forløb, der optræder nær rækværket, se Figur.7, ændres således, at forl øbet er retliniet over de,6 m, jf. Figur.8, hvilket er på den sikre side. Elevatortårn 1,8 /m 1,8 /m Rækværk,6 m Figur.8: Den ændrede karakteristiske snelasts forløb for område 1. Område, 5 og 6 Sneophobningen i disse områder antages at ville finde sted som for område 1, hvorfor disse områder dimensioneres for en snelast på 1,8 /m. Område 7 Område 7 er defineret som taget af glasudhænget, se Figur.5, dette resulterer i en sneophobning hidrørende fra lægiveren på glasudhænget. Forløbet af formfaktoren c s og dermed den karakteristiske snelast, ses af Figur.9. 1

14 Rækværk 1,8 /m 0,7 /m Gård,5 m Figur.9: Forløbet af den karakteristiske snelast s k s forløb i omrode 7. For at gøre beregningsgangen nemmere antages det, at snelasten forløber helt ud til udhængets kant mod gården. Dette er på den sikre side. Den ændrede karakteristiske snelasts fo rløb ses på Figur.10. Rækværk 1,8 /m 0,7 /m Gård,5 m Figur.10: Den ændrede karakteristiske snelast for udhænget. Område og 4 Sneophobningen i område og 4 hidrører fra rækværket, der fungerer som lægiver. det forløbet af den karakteristiske snelast s k er komplekst i hjørnerne, se Figur.6, regnes den karakteristiske snelast s k konstant lig 1,8 /m. Dette er på den sikre side. Område 8 Der finder ingen sneophobning sted i område 8, hvorfor dette område skal dimensioneres for en snelast på: s m m k = 0,8 0,9 / = 0,7 / (0.8) Samlede laster på de enkelte områder Tabel.10 er snelasten på de enkelte områder omregnet til punktlaster. Disse laster skal optages af de enkelte bærende vægge. Størrelsen af de laster, der skal optages af de bærende vægge, er opstillet i Tabel

15 Område real m 0,1 1,4 18,0 19,1 6,9,4 17,0 4,6 Snelast KN 6, 4,,4 4,4 48,4 4, 7,9 17,7 Tabel.10: Snelast på de enkelte områder omregnet til punktlaster. De enkelte vægge får således følgende lodrette last fra snelasten, se Tabel.11, da lasten fordeles ligeligt ud på de to understøtninger. Væg nr Snelast 41,4 67,6 57,1 0, 17, 1,1 Tabel.11: Snelasten fordelt på de enkelte vægge. Trekantslasten virkende på område 7 vil medføre et moment omkring x -aksen, da punktlasten antages at virke i områdets tyngdepunkt, se Figur.11 for lastens placering på område 7. Figur.11: Omregning af snelasten som fladelast til linielast. Linielasterne skal opregnes til to punktlaster, der ligeligt optages af de to understøtninger. Momentet beregnes til: 1 1 = 7,9,5m,5m = 11,6 (0.9) Dette optages ligeligt af de udkragede stålbjælker, der er indspændt i væggene nr. og, der hver skal dimensioneres for følgende moment: 15

16 ,, = 5,81 16

17 Bilag B: Beregning af vandret last B.1 Vindlast Til bestemmelse af vindlasten fastlægges det karakteristiske maksimale hastighedstryk, som varierer efter terrænet. De respektive formfaktorer for taget fastlægges. Det forudsættes i beregningerne, at taget udformes som et fladt tag. Konstruktionen, hvis bredde er ca. 14 m, er udført i beton og yder kun kvasistatisk respons på vindtrykket [DS410, V.6.b]. B.1.1 Beregning af basishastighedstrykket Basishastighedstrykket, q b, er defineret som vindens hastighedstryk ved basisvindhastigheden, v b, svarende til 10 minutters middelhastighed i en højde på 10 m over homogent terr æn [DS410, 6.1.1()]: hvor 1 qb = ρ v b (0.0) ρ er luftens densitet, ρ = 1,5 kg/m. v b er basisvindhastigheden [m/s]. Basisvindhastigheden findes ved [DS410, 6.1.1()]: hvor v b = c c v (0.1) dir års b,0 c års er en årstidsfaktor for vindhastigheden, c års = 1 for helårskonstruktioner [DS410 Tabel V6.1.1b]. v b,0 er grundværdien for basisvindhastigheden, v b,0 = 4 m/s [DS (5)]. c dir er en retningsfaktor, c dir =1 for vindretningen [DS410, 6.1.1()]. 1 qb 1,5 kg / m (4 m / s ) 60 N / m = = (0.) B.1. Fastlæggelse af terrænkategori Det danske landskab er opdelt i fire forskellige terrænkategorier,,, og V, som har indflydelse på en række para metre, der bruges i udregninger af vindtryk [DS410, ()]. Ungdomsboligerne er beliggende i terrænkategori V [DS410, V6.1..1d]. 17

18 B.1. Bestemmelse af ruhedsfaktor Omgivelsernes påvirkning på vinden bestemmes af terrænets ruhed. Ruhedsfaktoren, c r, aftager, jo tættere bebygget et område er, hvilket bevirker et lavere 10 minutters middelhastighedstryk. c r bestemmes af [DS410, (1)]: hvor z c = r kt ln for z min < z < 00 m (0.) z 0 k t er en terrænfaktor på 0, 4 [DS410, Tabel ]. z 0 er ruhedslængden på 1,0 m [DS410, Tabel ]. z er konstruktionens totale højde på 0 m. z min er konstruktionens minimale højde. z min = 16,0 m for terrænkategori V [DS410, Tabel ]. c r 0,0m = 0,4 ln = 0,7 1m (0.4) B minutters middelhastighedstrykket 10 minutters middelhastighedstrykket, q m, er basishastighedstrykket korrigeret for omgivelsernes påvirkning på vinden. q m er givet ved udtrykket [DS410, 6.1.()]: hvor q = c c q (0.5) m r t b c t = 1 [DS 410, 6.1..]. q m bliver jf. formel (0.4) og (0.5): q N m N m m = 0, / = 186 / (0.6) B.1.5 Bestemmelse af turbulensintensiteten Turbulensintensiteten, v, korrigerer for turbulensen, der opstår ved terrænets påvirkninger på vinden. det c t = 1, fås v [DS ()]: 18

19 hvor v = ln 1 for z > z min (0.7) z z0 z er konstruktionens højde på 0,0 m. z 0 er ruhedslængden på 1 m [DS410, Tabel ]. z min er konstruktionens minimale højde, 16 m for terrænkategori V [DS410, Tabel ]. v 1 = = 0, 0,0 m ln 1 m (0.8) B.1.6 Bestemmelse af det karakteristiske maksimale hastighedstryk Det karakteristiske maksimale hastighedstryk, q max, er middelhastighedstrykket q m korrigeret for stærke vindstød og turbulens forårsaget af terrænet. q max bestemmes som [DS410, 6.1.()]: hvor ( ) qmax = 1+ k p v q m (0.9) k p er peak-faktoren, k p =,5 [DS410, 6.1.(4)]. q max bestemmes, jf. (0.8) og (0.6): ( ) qmax = 1+,5 0, 186 N/ m = 61 N/ m (0.40) B.1.7 Formfaktorer for de enkelte delområder Formfaktoren, c, for vindtryk og sug på væggene ses af Figur B.1 og Figur B. [DS 410, 6..1.]. Retningspilene samt formfaktorer på Figur B.1 og Figur B. gælder kun for henholdsvis 0 og 90. Figurer for 180 og 70 er undladt, da de er analoge til Figur B.1 og Figur B.. Formfaktorerne for taget fremgår af Tabel B.1. De respektive zoner på taget kan ses på Figur B. til Figur B.6. 19

20 0, 180 grader 0,9 0,9 0,7 Nord 0 grader Figur B.1: Formfaktorer for vind fra 0 /180 på ydervæggene.,1m 1, m 0,5 0,9 70 grader 0, 0,7 90 grader Nord Figur B.: Formfaktorer for vind fra 90 /70 på ydervæggene. 0

21 5, H 5,6 1,4 F G F,5 6,8,5 Nord Figur B.: Zoneinddeling for tag ved vind fra 0.Mål i m. 0,9 9,5 4 H G F F 4,7,5,5 Nord Figur B.4: Zoneinddeling for tag ved vind fra 90. Mål i m.,5 7,5,4 F G F,9,4 H 5,6,7 Nord Figur B.5: Zoneinddeling for tag ved vind fra 180. Mål i m. 1

22 ,5 0,9 4 9,5,5 4,7 F H G F Nord Figur B.6: Zoneinddeling for tag ved vind fra 70. Mål i m. Zone Vind fra 0 Vind fra 90 Vind fra 70 F 0/-1,8 0/-1,8 0/-1,8 G 0/-1, 0/-1, 0/-1, H 0/-0,7 0/ -0,7 0/ -0,7 0, /-0,5 0,/ -0,5 0,/ -0,5 Tabel B.1: Største og mindste formfaktorer for vindzoner på taget, negative værdier angiver sug. [DS 410, Tabel V 6..1(5)]. B.1.8 Udvendig vindlast Vindlasten virkende vinkelret på de enkelte delområder, F w beregnes af [DS410, 6.(6)]: hvor F = q c c (0.41) w max d f q max er det karakteristiske maksimale hastighedstryk, jf. (0.40). c d er en konstruktionsfaktor, der på den sikre side kan sættes til 1.[DS410, 6.(6)]. c f er de respektive formfaktorer, se afsnit B.1.7. er arealet af delområderne. B.1.9 Vindlastens størrelse samt angrebspunkt på facader det følgende udregnes vindlastens størrelse samt angrebspunkt ved vind fra 0, 90, 180, 70 jf. Figur B.1 og Figur B.. For facadernes geometri henvises til Tegning ##. ngrebspunkterne

23 samt størrelse på kraften ses på Figur B.7 til Figur B.0. Beregningsmetoden ses af regneeksemplet illustreret ved Figur B.8 og Figur B.9. Vind på facaden mod Holbergsgade (Vind fra nul grader) Facade mod Holbergsgade/gård: Facade mod Holbergsgade Facade mod gård ,1 8,1 6,8 6,4 Figur B.7: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaderne mod Holbergsgade og gård for vind ved 0. Mål i m. Gavl mod nord. Delkræfternes størrelse udregnes ved formel (0.41), og placeres i delarealets tyngdepunkt. Gavl: Pg 10m 19m 0,61 / m 0,9 106 = = (0.4) Udhæng: Pg,5m m 1,5m 5,5 m)0,61 / m 0,9 0 = (7 + + = (0.4) Det globale angrebspunkt findes ved ligevægtsbetragtninger jf. Figur B.8: Moment om modullinie :,7m (,7m+ 6, m)0 = ( ) x x = 4,7m (0.44) Moment om modullinie :

24 (9,5m + 1,4 m)106 + (9,5m + 1,4m + 1,5 m)0 = 16 y y = 11,4m (0.45) 10, ,5 7 1,4 1, ,4,7 6, 4,7. Figur B.8: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind fra 0. Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,8 Figur B.9: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind fra 0. 4

25 Vind på den sydlige gavl (Vind ved 90 grader) Facade mod Holbergsgade: ,1 8,1 6,9 7 0,5 Figur B.10: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod Holbergsgade for vind fra 90. Mål i m. Facade mod gård: ,1 8,1 19 7, 7 0,4 Figur B.11: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod gården for vind fra 90. Mål i m. 5

26 Gavl mod nord: ,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.1: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind fra 90. Mål i m. Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.1: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind fra 90. Mål i m. 6

27 Vind på facaden mod gården (vind ved 180 grader) Facade mod Holbergsgade/gård: Facade mod Holbergsgade Facade mod gård ,1 8,1 6,8 6,4 Figur B.14: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaderne mod Holbergsgade og gård for vind ved Mål i m. Gavl mod nord: ,6 1,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.15: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind ved 180. Mål i m. 7

28 Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.16: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind ved 180. Mål i m. Vind på den nordlige facade (vind ved 70 grader) Facade mod Holbergsgade: ,1 8,1 6,1 6,9 6,6 Figur B.17: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod Holbergsgade for vind ved 70. Mål i m. Facade mod gård: 8

29 ,1 8,1 7, 6,8 0, Figur B.18: Vindresultants størrelse, placering samt retning for facaden mod gården for vind ved 70. Mål i m. Gavl mod nord: ,9 1,4 11,4,7 6, 4,7 Figur B.19: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den nordlige gavl for vind ved 70. Mål i m. 9

30 Gavl mod syd: ,4 10,9 11,4 6,,7 4,7 Figur B.0: Vindresultants størrelse, placering samt retning for den sydlige gavl for vind ved 70. Mål i m. B. Vindlast på taget Vindlasten på taget kan både virke som tryk og sug. fhængig af sug og t ræk skifter formfaktorerne. det følgende vil der blive gennemgået beregningen af vindlasten på væg 1 i tilfældet med vindtryk fra 0. Vindtrykket virker kun på de østligste 5, meter af huset med partialkoefficienten 0, jvf. afsnit B.1.7 og Figur B.. 0

31 4,1 m 10 1,8 m 0,5 m 11 4,05 m Figur B.1: Vindlastens angrebszone ved vindtryk og for vind fra 0 Det medfører, at hele element 10 og de østligste 0,5 m af el ement 11 bliver påvirket af lasten. Lasten på element 10 og 11 bliver dermed: F = q c i max f F10 = 0,61 / m 0, 4,1m 1,8m = 0,9 F11 = 0,61 / m 0, 4,05m 0,5 m= 0,5 (0.46) Da elementerne er simpelt understøttede afleveres kun halvdelen af lasten til væg 1: 0,9 + 0,5 F = = 0,58 (0.47) Element 10 s tyngdepunkt er beliggende med en y-koordinat på 7,4 m, mens tyngdepunktet for lasten på element 11 har en y -koordinat på 6, m. Tyngdepunktet for væg 1 er beliggende med en y-værdi på 4 m. Der medføre r følgende moment i væg 1: M = 0,46 (4,0m 7,4 m) + 0,15 (4,0m 6, m) M x x = 1,8 (0.48) 1

32 På lignende måde fordeles vindlaste n til de andre vægge for både tryk og sug og for samtlige vindretninger. Vind fra 0 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1 0,58-1,8 0-11,4-16, 0 Væg 1,89-1,6 0-18,51,97-1,1 Væg 1,89-1, ,6,84 1,0 Væg 4 0,8-1, 0-8,6 1,0 0 Væg 5 0,58-0,9 0 -,7-0,1 0 Væg 6 0,8 -, 0-1,78-0,5 0 Tabel B.: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 0 Vind fra 90 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1,55 0,99 0-6,9 -,47 0 Væg,85-7,59 0,5-15,84 5,6-0,6 Væg 1,65-7, ,76 6,09 0,7 Væg ,55 -,85 0 Væg 5 0,91 -,55 0 -,8-0,5 0 Væg ,8-0, 0 Tabel B.: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 90.

33 Vind fra 180 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg 1 1,6 5, ,65 7,64 0 Væg 0,81 -, 0,1-1,4 87,48-0,74 Væg 0,6 0,77-0,09-4,7 8,09 0,57 Væg 4 0,6 1,90 0-7,5 5,5 0 Væg ,71 -,14 0 Væg ,70 0,91 0 Tabel B.4: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 180 Vind fra 70 Kraft Tryk Moment x i Moment y i Kraft Sug Moment x i Moment y i Væg ,19-16,05 0 Væg,98-14,0 0-0,8,66-1,89 Væg,99-4,0-0,14-10,64 61,79 0,8 Væg 4 1,87 0,71 0-4,67-1,77 0 Væg ,5-1,78 0 Væg 6 0,59 0,09 0-1,48-0, 0 Tabel B.5: Vindlasten på taget ved tryk og sug for vind fra 70.

34 Bilag C: Optagelse af horisontale kræfter For at opnå en simplere fundering af konstruktionen, vælges det at arbejde med et mindre antal vægge end i skitseprojekteringen til optagelse de hor isontale kræfter. Dette betyder, at det kun er de vægge, der her omtales, som skal funderes for vandrette kræfter, mens de resterende gennemgående vægge kun skal funderes for lodrette kræfter. De valgte vægge til optagelse af de horisontale kræfter ses på Figur C ,675 (-0,;,87) (5,0;1,9) (9,4;1,9) Y' (0,0) Figur C.1: De gennemgående vægge i hvilke de horisontale laster regnes optaget. Skæringen mellem modullinie og modullinie defineres som origo for koordinatsystemet x, y. Tyngdepunktet for de respektive vægge er ligeledes angivet. Den stiplede del af væg 4 på Figur C.1 referer til, at kun en del af væggen regnes virkende ved vind i x -retningen. Dette sker, da kun 8 gange flangetykkelsen må medregnes som flangelængde, hvis væggen regnes med en forskydningsoverførende samling, således at forudsætningen om at plane tværsnit forbliver plane opfyldes [DS 411, 1999, 6.1. (4)]. For kræfter i y-retningen ses bort fra kroppens virkning og hele flangen regnes virkende. På Figur C. ses dimensionerne af den virksomme del af væg 4 for kræfter i x -aksens retning. 4

35 0,15 y,675 1, 0,,6 x Figur C.: T-profilets dimensioner. lle mål i m. For at bestemme inertimomentet af T-profilet bestemmes først tyngdepunktet. Da profilet er symmetrisk om x -aksen er er y -koordinaten givet. X -koordinaten bestemmes ved følgende udtryk: S wy, x' = (0,m,675m,675m ) + (0,15m,6 m(,675m + 0,15m ) x' = (1.1) 0,m,675m + 0,15m,675 m x' = 1,9m nertimomentet om y -aksen for væg 4 er: 1 1 m m m m 1 1 (0,15m,6 m)(,675m 0,075m 1,9 m) Y ' = 0, (,675 ) +,6 (0,15 ) + + +,675m (0,m,675)( 1,9 m) = 0,77m 4 (1.) nertimomentet om x -aksen for væg 4, hvor kun flangen i hele sin længde medtages, er: 1 0,15 (9,8 ) 10, 1 4 x' = m m = m (1.) På grund af glaspartierne i etagedækkene, se Figur C., kan dækkene ikke regnes uendelige stive, og det er derfor nødvendigt at opdele dækket i tre dele. Opdelingen kan ses på Figur C.. 5

36 1 Del Del Del Figur C.: Opdeling af dækket i tre dele. Beregningsmetoden for bestemmelse af forskydningscentrenes placering på de enkelte dele er vist i kap #.# og resultaterne vil derfor kun blive vist i nedenstående skemaer, se Tabel C.1. x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 1 9,8 0,15-0,,87 1,58,56 Væg 5,10 0,0 5,0 1,9 x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 5,10 0,0 5,0 1,9 7,0 1,9 Væg 5,10 0,0 9,4 1,9 x y x y x f y Del f [m 4 ] [m 4 ] [m] [m] [m] [m] Væg 5,10 0,0 9,4 1,9 1,01 4,7 Væg 4 10, 0,77 1, 4,7 Tabel C.1: De enkelte vægges tyngdepunkter, deres inertimomenter om henholdsvis x - og y -aksen og placering af forskydningscenteret på de enkelte pladedele. 6

37 C.1.1 Opdeling af vindlast Med den i Figur C. viste opdeling af etagedækket er det nødvendigt at opdele facadevæggene i flere dele og bestemme vindkraftens resultant på de enkelte dele. Denne beregning er den samme som i afsnit B.1.9 og derfor er kun resultaterne medtaget. Facade mod gård Facade mod Holbergsgade Vind fra 0 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8,1 17, ,67 7,17 11,87,5 10,4 8,1 Vind fra 180 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8, ,5 8 6, 1,67 7,17 11,87,5 10,4,7 8,1 Vind fra 90 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8,1 4,4 6,7 6 68,17 7,17 11,87,88 10,8 68 8,1 Vind fra 70 5,0 6,0,4 7,4 6,4 8, ,6 61 1,67 7,17 11,6,5 10,15 8,1 Figur C.4: Vindlastens størrelse og angrebspunkt på facaderne mod gården og mod Holbergsgade. 7

38 C.1. Fordeling af vindlast de tilfælde, hvor dette er muligt, vil vindlasten ind på de i Figur C. viste dele blive forsøgt fordelt på væggene i den pågældende del. Hvor det ikke er muligt, vil den blive videreført til en væg i en anden del. Ved beregninger er der anvendt følgende definition af positive retninger. Figur C.5: Positive retninger af kræfter og moment F F4 F5 F1 F F6 F7 Figur C.6: Placering og nummerering af de enkelte vindkraftsresultanter Da beregningsgangen er ens for de enkelte vægge og for vind fra forskellige retninger, vil der her kun blive vist udregningen af kraften i væg 1 i tilfældet med vind 0. 8

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Danske normregler for snelast 1916-2010

Danske normregler for snelast 1916-2010 ISBN 978-87-90856-28-1 9 788790 856281 Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklinge en af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014 1.1 FORORD Denne rapport omhandler dimensionering af bjælker og søjler i stål, hvor metoderne bliver gennemgået, derudover bliver der også regnet på en case. På konstruktøruddannelsen bliver studerende

Læs mere

Betonplader. august 2011

Betonplader. august 2011 Betonplader august 2011 Indhold 1... 4 Indledning 2... 4 Beregningsgrundlag 2.1 Beregning... 4 - beton 2.1.1 Beregning... af isotroppe plader 4 2.1.2 Beregning... af anisotroppe plader 6 2.1.3 Beregning...

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Titel: Musikkens Hus: Cone en. Tema: Projektering og fundering af en kompliceret stålkonstruktion. Synopsis:

Titel: Musikkens Hus: Cone en. Tema: Projektering og fundering af en kompliceret stålkonstruktion. Synopsis: Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Byggeri & Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Telefon 99 40 85 30 Fax 98 14 25 55 http://www.civil.aau.dk Titel: Musikkens Hus: Cone en Tema: Projektering

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.050 A1 - Projektgrundlag Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører: RÅDGIVENDE

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning.

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 8 på 7. semester ved Ingeniørhøjskolen i København. Det overordnede tema for afslutningsprojektet er projektering af byggekonstruktioner, hvor det er valgt

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

VINDUES MONTAGE KATALOG

VINDUES MONTAGE KATALOG VINDUES MONTAGE KATALOG www.strongtie.dk WC-DK-02-2012 Indholdsfortegnelse og forord, trykbeslag og skråbeslag: Side 1-41 Se principper for anvendelsen af Simpson Strong-Tie's nye patenteret beslag til

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation Side : 1 af 27 MBJ A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER A. Konstruktionsdokumentation A 1. Projektgrundlag Status: Projektnavn: Adresse Projekt nr.: Udgivet GULDLYST, FREDERICIA HAVN - GULDREGNEN A University College

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

Forebyg sneskader på haller og store tage

Forebyg sneskader på haller og store tage Forebyg sneskader på haller og store tage 1 Indhold Pjecen er udarbejdet af Træinformation for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udgiver Erhvervs- & Byggestyrelsen 2011 Design Bysted A/S Indledning 5 Sådan

Læs mere

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning.

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 8 på 7. semester ved Ingeniørhøjskolen i København. Det overordnede tema for afslutningsprojektet er projektering af byggekonstruktioner, hvor det er valgt

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Udarbejdet af Nicolai Green Hansen og Hans Emborg august 2007. 1 Byggeskader Årsagerne til de store skader skyldes mange forskellige forhold som f. eks.: 1. Byggesjusk,

Læs mere

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning Træinformation LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning PC-program til dimensionering af taglægter og deres fastgørelser Senest revideret 2008-04-25 Indhold Start 2 Inddata 2 Indtastning af tal... 2 Boksen

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Isokorb referencer WE KNOWHOW

Isokorb referencer WE KNOWHOW Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

Betonelementbyggeriers statik

Betonelementbyggeriers statik Betonelementbyggeriers statik Beton element byggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen Betonelementbyggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen 1 udgave, 1 oplag 010 Copyright 010, Polyteknisk

Læs mere

Skabelon til funktionsundersøgelser

Skabelon til funktionsundersøgelser Skabelon til funktionsundersøgelser Nedenfor en angivelse af fremgangsmåder ved funktionsundersøgelser. Ofte vil der kun blive spurgt om et udvalg af nævnte spørgsmål. Syntaksen i løsningerne vil være

Læs mere

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Gunnar Friborg, bips bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand Agenda for gennemgangen arkitekt og konstruktion Hvorfor CCS klassifikation

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Møller & Rådgivende Ingeniører

Møller & Rådgivende Ingeniører Side 1 Statiske beregninger Tilbygning til 2 plans villa Byggeri: Tilbygning til 2 plans villa Engdalsvej 34 8220 Brabrand Arkitekt: Nørkær + Poulsen Arkitekter maa ApS Danmarksgade 33 9000 Aalborg Rekvirent:

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype Tegningsnr. Titel Tegner ato fbildningstype Tegningsliste urrent Revision urrent Revision ate urrent Revision escription H_N0 eliggenhedsplan 6/0/ H - Planer H_N0 Stueplan 6/0/ H - Planer H_N0 Kloakplan

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Mette Hertz Tilbud nr. 969-2014 Henrik Ibsensvej 26, 3.tv. 1813 Frederiksberg Frederiksberg den 4. februar 2014

Mette Hertz Tilbud nr. 969-2014 Henrik Ibsensvej 26, 3.tv. 1813 Frederiksberg Frederiksberg den 4. februar 2014 Mette Hertz Tilbud nr. 969-2014 Henrik Ibsensvej 26, 3.tv. 1813 Frederiksberg Frederiksberg den 4. februar 2014 Mail: mettehertz@gmail.com Tlf: +45 2988 4816 TILBUD. Altanprojekt på Henrik Ibsensvej 26.

Læs mere

Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus. Multihal Aarhus. 3 semester opgave E2014 1

Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus. Multihal Aarhus. 3 semester opgave E2014 1 Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus Multihal Aarhus 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. GRUPPENS ROLLE..3 1.a PROJEKTGRUPPENS FOKUSOMRÅDE... 3 1.b AFTALE OM TEKNISK

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere