Læringscenteret Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringscenteret Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital"

Transkript

1 Læringscenteret Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Delrapport Muligheder og begrænsninger for uddannelse af Stråleterapisygeplejersker og -radiografer i et Læringscenter 3D acceleratoren, Læringscenteret, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Annette Bøjen, projektleder 2007

2 Forord Marts 2007 åbnede et nyt læringscenter som en del af Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. I forbindelse med etableringen er der ansat en projektleder, som i en toårig periode er ansvarlig for et projekt, der har to formål: 1. Etablering og udvikling af et læringscenter for alle faggrupper ved Onkologisk Afdeling 2. Pilotprojekt med uddannelse af 10 stråleterapisygeplejersker og -radiografer, ansat til at udføre strålebehandling, hvor hovedparten af den kliniske træning vil foregå i læringscenteret. Pilotprojektet med uddannelse af stråleterapisygeplejersker og radiografer er godkendt af Det Landsdækkende Uddannelsesråd 1. I den forbindelse bad rådet om en delrapport med henblik på en tidlig integrering af eventuelle positive resultater i stråleterapiuddannelserne, der starter foråret 2008 både i Øst- og Vestdanmark. Den lokale styregruppe for Læringscenteret, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, har ligeledes bedt om en delrapport med henblik på optagelse af et ekstra uddannelseshold i foråret Denne delrapport tager derfor udelukkende udgangspunkt i de opnåede erfaringer og resultater i forbindelse med punkt 2 i formålet: pilotprojektet med uddannelse af ti stråleterapisygeplejersker og radiografer. Ved projektperiodens afslutning vil der blive udfærdiget en rapport over det samlede projekt. Rapporten er opbygget således, at resultaterne kan læses i punktform under resumeet på side fire. Selve projektet og en sammenfletning af de hidtidige resultater kan læses fra side fem til ti og det er muligt at fordybe sig i pilotundersøgelserne i bilag 1 og 2. December 2007 Annette Bøjen Projektleder Uddannelsesleder for Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark 1 Referat fra ordinært møde i Det Landsdækkende råd for stråleterapi i Århus den 8.februar 2007

3 Indholdsfortegnelse Resume... 4 Baggrund... 5 Rammer... 5 Mål... 5 Vilkår for start... 5 Pilotprojekt... 5 Timefordeling... 6 Pædagogik... 6 Resultater... 7 Teoretiske prøver... 7 Evalueringsundersøgelser... 7 Formål... 8 Konklusion på interviewene... 8 Muligheder og begrænsninger af uddannelse af stråleterapisygeplejersker i læringscenteret... 9 Perspektivering - tidlig integrering i kommende uddannelseshold Bilag Bilag

4 Resume Læringscenteret ved Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital blev etableret marts Et pilotprojekt med uddannelse af syv stråleterapisygeplejersker startede samtidig deres etårige uddannelsesforløb. Formålet med projektet er at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge muligheder og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser. Med henblik på optagelse af et ekstra uddannelseshold til stråleterapisygeplejerske og radiografer i Århus foråret 2008 og integrering af tidlige positive erfaringer i Den Vestdanske Stråleterapiuddannelse er der lavet to interviewundersøgelser med henholdsvis kursusdeltagerne og tutorerne. En sammenfatning af resultaterne i pilotundersøgelserne viser: Det er muligt at opøve rutine i anvendelse af håndstationen og det at opholde sig i et acceleratorrum. IT-lab har givet et kendskab til ARIAs systemer. Træning i targetindtegning har givet forståelse for anatomien og anvendelse af CT- billeder. 3D acceleratoren har medvirket til at give en god rummelig forståelse og et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosisvolumener, bl.a. hvordan IMRT former felterne og forflytninger. Kursusdeltagerne er gode til at tænke tredimensionelt, gennemskue en dosisplan og har stor viden om den kliniske fysik. Kursisterne mangler erfaring i, hvordan en dosisplan anvendes i praksis og det er svært at relatere det lærte stof til praksis. Målrettede opgaver i forbindelse med klinisk træning, kan være et godt arbejdsredskab. En udvikling af softwaren, så den svarer til klinikken fx hele betjeningskonsollen og OBI match er nødvendig, hvis der skal opøves rutine svarende til de daglige behandlinger. Undervisningen i IT-lab bør være arbejdsgangsrelateret, med kortere oplæg og flere øvelser. 3D acceleratoren kræver en tilvænning og der bør tages hensyn til det i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er en fordel, at der er undervist i al teorien inden starten af den kliniske træning, men repetition er nødvendig. Der er mange afbrud i den kliniske træning og der er tvivl om deltagerne, på grund af den ændrede organisering af afdelingen, får rutine nok om de gængse behandlingstyper. Foreløbige resultater af projektet: Resultaterne af de teoretiske prøver viser, at kursusdeltagerne har et vidensniveau svarende til tidligere hold. Pilotundersøgelsernes resultater, der tyder på et højt niveau i forståelse af dosisplanlægning i praksis må bekræftes af yderligere undersøgelser. Det vurderes, at Læringscenteret med det tilhørende virtuelle læringsmiljø fortsat er et anvendeligt supplement til den teoretiske og kliniske uddannelse således, at det er muligt af fordoble uddannelseskapaciteten. Implementering De opnåede positive erfaringer er allerede implementeret i uddannelsesholdet, der startede Stråleterapiuddannelsen september Det gælder både den Vestdanske Stråleterapiuddannelse og den kliniske træning for uddannelsesholdet fra Århus.

5 Baggrund Rammer Læringscenteret består af tre rum: 1. Klasselokale, hvor der på nuværende tidspunkt er plads til ti personer. Et rum med plads til 24 personer vil blive taget i brug ca.1.marts Et håndbogsbibliotek er under opbygning. 2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acceleratorfirmaet Varians styresystem ARIA. Der er otte arbejdsstationer med plads til 16 kursusdeltagere og en lærerarbejdsplads. Computerne er tilsluttet et Smart-board. 3. En 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). 3D acceleratoren er udviklet på Universitet i Hull, UK. Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital har en toårig udviklingsaftale med Universitet i Hull. Mål For såvel IT-lab som 3D acceleratoren gælder det, at anonymiserede patientdata kan overføres fra stråleterapiklinikken, således at undervisningsmaterialerne er aktuelle kliniske patientdata eller kursusdeltagerne kan lave egne dosisplaner i IT-lab og overføre disse til 3D acceleratoren. Læringscenteret er etableret for at give mulighed for en anden pædagogisk tilgang til at forstå rationalet bag strålebehandling og for at have et læringssted, hvor tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling kan trænes med anonymiserede kliniske patientdata og uden at optage tid fra patientbehandlinger. I disse år er klinikken flaskehalsen for antallet af uddannelsespladser. Da en del af den kliniske uddannelse formodes at kunne udføres i læringscenteret forventes det, at antallet af uddannelsespladser til stråleterapisygeplejersker og radiografer, vil kunne øges. Vilkår for start Marts 2007 startede et projekthold med uddannelse af stråleterapisygeplejersker og radiografer, alle ansat ved Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Læringscenteret og installationerne var først klar marts 2007, hvilket betød, at det ikke var muligt at forberede, teste og tilrettelægge undervisning med de nye IT redskaber på forhånd. Da læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er blevet installeret, var det heller ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder. Samtidig med ibrugtagning af læringscenteret blev der ansat en IT-konsulent, som medvirker ved udviklingen af softwaren både i IT-lab og 3D accelerator, overfører patientdata, og på sigt skal varetage selvstændige undervisningsopgaver i IT-lab. Pilotprojekt Formålet med projektet er, at udvikle læringscenteret, undersøge muligheder og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse 2, 3. 2 Vejledning nr. 139 af 25.juli Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske stråleterapiradiograf) 3 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar Ej publiceret.. 5

6 Projektet var planlagt til at kunne modtage ti sygeplejersker og/eller radiografer. De otte stillinger blev besat, heraf blev en langtidssygemeldt inden start. Projektgruppen består derfor af syv personer, alle med en sygeplejefaglig baggrund. I lighed med tidligere uddannelseshold var der udarbejdet en studieplan til kursisterne. De første syv måneder(marts oktober) har været planlagt med en vekselvirkning mellem teori, træning og læring i læringscenteret, studietid og studiepraktik i klinikken. Punktpraktikken i denne periode har været lavet ud fra et logistisk hensyn, da disse er blevet koordineret med andre kursisters fravær og i forbindelse med sommerferien blev tre uger planlagt som hjælper/arbejdskraft i afdelingen. Timefordeling En samlet opgørelse af timefordeling fra uge 9 til uge 50, 2007 viser nedenstående fordeling: Klasse- Undervis ning IT-lab 3D acc Undervis/infor fra kli i LC Klinisk træning IGRT e- learning Onko møder m.m. Sgh. intro Onko. Basis uv Studietid Helligdag ferie Samlet timer ,5 26, , , Klasseundervisning på 260 timer er timer, der er givet samlet, og som svarer til de ti ugers teori i henhold til uddannelsesvejledningen. Tiden der er anvendt i de to nye læringsrum, IT-lab og 3D acc er på henholdsvis 49,5 og 26,5 timer. Til undervisning /informationer fra klinikken er der brugt 74 timer. I disse timer indgår undervisning, der tidligere er givet fra den enkelte tutor til kursisten, fx kvalmebehandling og dokumentation, men nu gives samlet til holdet. Sammen med den kliniske træning har der siden oktober været indlagt en ugentlig dag i læringscenteret. Denne dag er brugt til at arbejde med indsamling og fremlæggelse af kliniske patientdata, studiebesøg ved fx PET-CT scanneren, studiebesøg i en anden stråleterapiklinik og informationer/orientering jævnt fordelt under hele uddannelsen. Studietiden på 145 timer inkluderer regneøvelser i klinisk fysik, forberedelse til 1.prøve og udarbejdelse af en skriftlig opgave til 2.prøve, læsegrupper og selvstudie. Pædagogik Undervisningen i såvel IT-lab som 3D acc bærer præg af at såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk udviklingsarbejde er i gang for at få udviklet et optimalt læringsmiljø. En større opgradering af Varians styresystem ARIA foregik i maj måned. Det medførte at alle programmer, farvekodninger osv. skulle implementeres i systemet igen. Derfor var der heller ikke mange øvepatienter overført fra start. Diverse programmer, timeplanner, RT-chart osv. blev gennemgået og kursisterne fik efterfølgende nogle opgaver, som de selv skulle arbejde med. For at få en anden tilgang til at lære at Øvelser og træning i IT-lab gennemskue en dosisplan og for at blive bedre til se på struktur på CT-billeder, har kursusdeltagerne haft ti timers undervisning, hvor de har øvet indtegning af en dosisplan ved en simpel behandlingsteknik. Efterfølgende er planen gennemgået i 3D acceleratoren. 6

7 I 3D acceleratoren er en del af udviklingsprojektet at teste anvendelsen i forhold til klinikken. Fx drejede lejet til den forkerte side i forhold til klinikken og parametrene matchede ikke parametrene i Århus. Kursisterne har trænet anvendelsen af håndstationen, er undervist i isocenterteknik og forskellige behandlingsteknikker er gennemgået. Målet har været at deltagerne skulle opnå nogle praktiske færdigheder og samtidig blive i stand til at forstå baggrunden for tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling. Undervisninger Dose Color Wash er foregået som gruppe- eller holdundervisning. Underviserne, der kommer fra hele landet, er nødsaget til først at få en præsentation af 3D acceleratoren, for at tænke den ind, som et naturligt pædagogisk element, fx i forbindelse med gennemgang af en dosisplan til en bestemt sygdomsgruppe. Kursusdeltagerne har været tilknyttet en bestemt accelerator under punktpraktikkerne. Der er blevet udarbejdet målrettede arbejdsopgaver til disse dage fx find ud af hvordan kiler anvendes i de daglige behandlinger, for at få undervisningen i læringscenteret og klinikken integreret. Ud fra opgavens indhold og arbejdssituationen ved acceleratoren har en erfaren sygeplejerske været ansvarlig for dagen. Den kliniske træning forsætter ved samme accelerator resten af uddannelsesperioden, og siden oktober har der været tilknyttet en tutor. Resultater Teoretiske prøver Første teoretiske prøve, som er en multiple choice test med 50 spørgsmål blev afviklet efter 3 måneders ansættelse. Med undtagelse af to spørgsmål fik deltagerne samme prøve som uddannelsesholdet, der blev uddannet i perioden september Projektholdet havde en gennemsnitlig rigtig svarprocent på 79,6 % (syv deltagere) og september 2006 havde 78,5% rigtige ( 25 deltagere). Da der er færre deltagere i projektholdet end i september 2006, kan den lille forskel tillægges statistisk usikkerhed, og niveauet må vurderes til at være rimelig ens. Dog kan det fremhæves, at projektholdet med den lidt højere beståelsesprocent afviklede prøven to måneder tidligere end holdet fra september 2006 Anden prøve blev afviklet efter 7 måneders ansættelse, hvor den normalt bliver afviklet efter 9 måneders ansættelse. I lighed med tidligere uddannelseshold havde deltagerne udarbejdet en større skriftlig opgave, der blev forsvaret mundtligt ved en individuel prøve. Kriterierne var bestået/ikke bestået. De mundtlige subjektive kommentarer fra censorerne var at holdet overvejende bestod på et højt niveau. Evalueringsundersøgelser For at få udviklet læringscenteret så det fungerer bedst muligt og for at finde frem til mulighederne og begrænsningerne i forbindelse med uddannelse af stråleterapisygeplejersker, er der lavet to pilotundersøgelser. Undersøgelserne er lavet som kvalitative interview Metoder og resultater fremgår af bilag 1 og 2. 7

8 Formål Formålet med første undersøgelse Stråleterapiuddannelse muligheder og begrænsninger i et læringscenter var at finde frem til en vurdering af, hvordan læringssituationen i IT-lab og 3D acc har været, og deltagernes ideer til den fortsatte udvikling af det teknologiske og pædagogiske læringsmiljø med henblik på, at kommende uddannelseshold kan modtage en del af den kliniske træning i et virtuelt læringsmiljø. Anden undersøgelse Stråleterapiuddannelse klinisk træning kombineret med uddannelse i et læringscenter havde som mål at undersøge, tutorernes vurdering af kursusdeltagernes færdigheds- og vidensniveau efter 8-9 måneders deltagelse i stråleterapiuddannelsen. Konklusion på interviewene En sammenfatning af konklusionerne i de to pilotundersøgelser viser at: Deltagerne vurderer, at de i læringscenteret har lært at anvende håndstationen og se konsekvenserne af forkert lejring. Tutorerne vurderer ligeledes, at kursusdeltagerne efter ophold i læringscenteret har opnået en vis rutine i forhold til anvendelse af håndstationen, og at deltagerne havde rutinen med at stå ved siden af apparatet, men at der er individuelle forskelle i kursusdeltagernes færdigheder. Tutorerne skal ikke bruge så meget tid på at instruere kursusdeltagerne. Deltagerne vurderer, ved at træne i targetindtegning har de fået forståelse for anatomien og anvendelse af CT- billeder. De vurderer, at 3D acceleratoren har medvirket til at give en god rummelig forståelse og et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosisvolumener, bl.a. hvordan IMRT former felterne og forflytninger. Tutorerne bekræfter dette ved også at vurdere, at kursusdeltagerne er gode til at tænke tredimensionelt og gennemskue en dosisplan, og de mener endvidere at kursusdeltagerne har stor viden om den kliniske fysik. Deltagerne vurderer, at undervisningen i IT-lab, har givet et godt kendskab til ARIAs systemer og en god forståelse for tilrettelæggelsen og udførelsen af strålebehandling. Tutorerne vurderer, at selv om kursusdeltagerne er gode til at gennemskue en dosisplan, mangler de erfaring i, hvordan den anvendes i praksis, og hvad der skal kontrolleres i forhold til de daglige behandlinger. Kursisterne vurderer, at de ikke har opnået rutine i udførelsen af strålebehandling, hverken i IT-lab eller 3D acc. Kursisterne mangler en overordnet introduktion til ARIA, som giver en logisk introduktion til systemerne og det er svært for deltagerne at relatere det lærte stof til praksis. Tutorerne vurderer, at de målrettede opgaver i forbindelse med punktpraktikken er et godt arbejdsredskab, så det kan måske være en model der kan udbygges for at relatere teori og praksis. Specielt kursisterne efterlyser en udvikling af softwaren, så den svarer til klinikken fx hele betjeningskonsollen og OBI match. De foreslår, at undervisningen bør tilrettelægges med kortere oplæg og flere øvelser, som bør være arbejdsgangsrelateret. 3D acceleratoren kræver en tilvænning og der bør tages hensyn til det i tilrettelæggelsen af undervisningen. 8

9 Det er en fordel, at der er undervist i al teorien inden starten af den kliniske træning, men repetition er nødvendig, da tutorerne vurderer at specielt onkologien, er langt væk i kursusdeltagernes bevidsthed. En af tutorernes opgaver er at hjælpe med at prioritere rækkefølgen af opgaver. Tutorerne oplever mange afbrud i den kliniske træning, hvor kursusdeltagerne skal til undervisning eller følge andre funktioner fx en CT-scanning. Tutorerne udtrykker bekymring for om kursusdeltagerne, i forbindelse med den ændrede organisering af afdelingen, får erfaring nok om de gængse behandlingstyper. De vurderer dog også, at det virker, som om der er kommet mere ro på oplæringen Muligheder og begrænsninger af uddannelse af stråleterapisygeplejersker i læringscenteret Ud fra de første to pilotundersøgelser kan det skønnes at undervisningen i læringscenteret medvirker til at give kursusdeltagerne en anden og bedre forståelsen af tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling, og dermed en bedre kvalitet i uddannelsen. Anvendelse af alle tre faciliteter med et klasselokale, et IT-laboratorium og en 3D acc er medvirkende, og alle funktioner må vurderes at være nødvendige. Der er stadig en del muligheder, både teknologiske og pædagogiske, der ikke er afprøvet. Det skønnes også at læringscenteret og den tilknyttede undervisning kan medvirke til at fordoble uddannelsen af stråleterapisygeplejersker ansat ved Onkologisk Afdeling i Århus(tyve mod tidligere ti). Projektholdet har opnået at få en forståelse for og delvis rutine i anvendelsen af håndstationen, acceleratoren og ARIA. De to første prøver viser, at deltagerne klarer sig på samme niveau som tidligere hold. Det endelige resultat kan selvfølgelig først gøres op efter afslutning af uddannelsen, hvor også de praktiske færdigheder bliver vurderet. Yderligere undersøgelser må til for at afdække kursusdeltagernes vidensniveau i rummelighed og dosisplanlægning. Hvad er det de er specielt gode til i horhold til tidligere kursusdeltagere? Læringscenteret er et nyt pædagogisk element midt mellem teori og praksis og vil derfor aldrig kunne erstatte klinikken fuldt ud. På 3D acceleratoren kan man ikke røre ved, tale med eller se hvordan patienten har det. Men der må arbejdes mod en målrettet indsats for at få større sammenhæng med klinikken fx hvordan anvendes en dosisplan i praksis og hvad skal der kontrolleres i forhold til billedverifikation. Begrænsningerne vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være af kvalitetsmæssig, men mere af teknologisk og pædagogisk karakter og behovet for ekspertviden. Disse begrænsninger må nærmere betragtes som udfordringer, der skal arbejdes videre med i den kommende tid, og vil på sigt kunne løses. Teknologien i IT-lab skal fortsat udvikles så den matcher klinikken, og der kan laves øvelser og patientcases svarende til de daglige behandlinger. For at have den tætte relation til klinikken er det nødvendigt i perioder at anvende personale med stor klinisk ekspertise, fx i forhold til Varians styresystem. Klinikken er hårdt belastet og der foregår hele tiden en prioritering af opgaver i forhold til patientbehandlinger og uddannelse af personale. Derfor er muligheden for at få undervisning af kliniske personaleeksperter begrænset, til gengæld er det en fordel, at når disse tilkaldes modtager alle syv den samme undervisning på en gang, hvor det før ofte blev givet som sidemandsoplæring. 9

10 Perspektivering - tidlig integrering i kommende uddannelseshold. Delrapporten er udarbejdet med henblik på en tidlig integrering af positive erfaringen i uddannelsesholdet, der starter på Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark marts Nogle elementer i forhold til læringen og forståelsen af rummelighed, anvendelse af CT-billeder og tredimensionel dosisplanlægning er dog allerede indarbejdet i det samlede uddannelseshold, der startede på Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark september De positive tilbagemeldinger fra kursusdeltagere og tutorer på projektholdet har gjort at dette er blevet integreret hurtige end plamlagt. Holdet har 33 deltagere, hvilket gør, at det er svært at udnytte læringscenteret optimalt. Deltagerne har dog på teori to, der lige er afviklet haft nogle undervisningstimer i IT-laboratoriet i targetindtegning. I 3D acceleratoren er der undervist i isocenterteknik og lavet en kort gennemgang af en dosisplan mhp. på volumener. På teori tre vil der blive arbejdet med øvelser i dosisplanlægning i IT-lab. Enkelte undervisningssessioner med udgangspunkt i en bestemt sygdomsgruppe forventes planlagt således at holdet deles i to og undervisning gentages to gange. Den vil starte i klasselokalet med gennemgang af baggrunden for dosisplanen, derefter vil undervisningen fortsætte i IT-lab, hvor der vil være eksempler på en dosisplan fra klinikken og til sidst vil samme dosisplan blive gennemgået i 3D acceleratoren. På teori 4(hvor der til den tid er et større klasselokale) planlægges med en workshop med udgangspunkt i en patientcase og inddragelse af alle lokaler og flere undervisere den samme dag. Kursusdeltagere, der er ansat i Århus september 2007, får en del af den kliniske træning i læringscenteret. Her er planlagt med yderligere træning i forhold til kliniske færdigheder, fx håndstationen. Der laves øvelser og opgaver, med udgangspunkt i patientcases, hvor alle elementer i forhold til sygdomslære, dosisplanlægning og sygepleje indgår og der vil blive arbejdet med nyopsætninger. Der vil fortsat blive arbejdet med en systematisk udvikling af konkrete arbejdsspørgsmål til den kliniske træning, så den bliver mere målrettet og der derved skabes en større sammenhæng mellem teori, læring i et virtuelt læringsmiljø og træning i klinikken. Holdet der starter på Stråleterapiuddannelsen til marts 2007 forventes at få cirka tyve deltagere. Det betyder at alt den teoretiske undervisning vil kunne tilrettelægges i læringscenteret og der bliver en betydelig større mulighed for at inddrage de nye pædagogiske elementer i de enkelte undervisningssessioner. Ti personer på dette hold, forventes at være sygeplejersker, der er ansat ved stråleterapien i Århus, hvorfor den kliniske træning og læring i læringscenteret også fortsat vil blive udviklet. 10

11 Bilag 1 Stråleterapiuddannelse muligheder og begrænsninger i et læringscenter. En spørgeskemabaseret pilotundersøgelse fulgt op med interview af gruppen af respondenter. Annette Bøjen, Projektleder og uddannelsesleder for stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Baggrund: Marts 2007 startede et projekthold på syv personer, på den etårige uddannelse til stråleterapisygeplejerske. Alle er ansat i Stråleterapiafdelingen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Formålet med uddannelsesholdet er, at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge muligheder og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse 4, 5. Læringscenteret består af tre rum: 1. klasselokale, 2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acceleratorfirmaet Varians styresystem ARIA og 3. en 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). Såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk udviklingsarbejde er i gang i IT-lab og 3D acc for at få et optimalt læringsmiljø. Læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er blevet installeret, og det er derfor ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder. Evalueringsundersøgelse For at evaluere udviklingen og anvendelsen af henholdsvis IT-lab og 3D acc laves en spørgeskemabaseret pilotundersøgelse fulgt op med et interview af respondenterne. Undersøgelsen vil være begrænset til læringen i de to rum, velvidende at hele stråleterapiuddannelsen skal ses som et samlet forløb med alle typer af teoretisk, klinisk og virtuel læring. Ved interviewets optagelse har deltagerne været ansat i syv måneder. De har gennemgået ti ugers teori svarende til uddannelsesvejledningen, e-learningskurset i IGRT, fået træning i IT-lab og 3D acceleratoren og bestået de to teoretiske prøver. Som andre nyansatte har de fulgt Århus Sygehus introduktion og Onkologisk Afdelings introduktion og Onkologisk Afdelings basiskursus i sygepleje. Klinisk træning har fundet sted i forbindelse med introduktionen og ophold som punktpraktik, hvor tilrettelæggelsen har været lavet ud fra en logistisk vinkel, da antallet af kliniske uddannelsespladser er begrænset og skal harmonere med andre uddannelsessøgende. Formål: Formålet med undersøgelsen er at finde frem til en vurdering af, hvordan læringssituationen i IT-lab og 3D acc har været, og deltagernes ideer til den fortsatte udvikling af det teknologiske og pædagogiske læringsmiljø med henblik på at kommende uddannelseshold kan modtage en del af den kliniske træning i et virtuelt læringsmiljø. Metode: Deltagerne fik udleveret et skema med halve sætninger, som blev bearbejdet individuelt. Spørgsmålene der skulle arbejdes med lød: 1) Det bedste ved at blive undervist i IT-lab har været 2) Ved undervisningen i IT-lab har jeg savnet..3) I IT-lab har jeg specielt lært 4) Hvis der skal opnås rutine i funktionerne i IT-lab svarende til funktionerne i kontrolrummet gøres det bedst ved 5) Det bedste ved at blive undervist i 3D acceleratoren har været.6) Ved undervisningen i 3D acceleratoren har jeg savnet.7) I 3D acceleratoren har jeg specielt lært.8) Hvis der skal opnås rutine i at betjene 3D acceleratoren svarende til betjeningen af en accelerator i klinikken gøres det bedst ved.. 4 Vejledning nr. 139 af 25.juli Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske stråleterapiradiograf) 5 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar Ej publiceret. 11

12 Skemaerne var til eget brug og er ikke indsamlet. De enkeltes svar blev mundtligt fremlagt i gruppen. Alle kunne høre hinandens svar og lade sig inspirere deraf. De mundtlige fremlæggelser blev optaget på bånd, transskriberet og danner baggrund for den efterfølgende analyse. Hvor der er analoge udsagn, er der kun valgt et ud til at præsentere området. I analysen af resultaterne er der lagt vægt på at identificere temaer, som deltagerne selv vurderer at have lært, hvad de mener at mangle, hvad der fortsat skal udvikles teknologisk og pædagogisk som forudsætning for bedst mulig udnyttelse af IT-lab og 3D accelerator. Resultat: IT-lab Det bedste ved at blive undervist i IT-lab har været at: have arbejdet med og gennemgået hele Variansystemet at lave en agenda og nogle af symbolerne at kende tjekke ind på patienterne med mødetider og tjekke ind på Date Range lært at finde de ting jeg skal bruge i klinikken se på CT-scanningsbilleder der er god hjælp at hente i RT-chart med hensyn til 3D billeder på patienten forståelse for anatomi og anvendelse af CT-billeder selv at øve indtegning af organer, volumener og dermed target have haft tid til selv at lege med både timeplanner og Eclipse at jeg godt tør gå ind og rode i de forskellige funktioner og se hvad der er i dem det kan ikke gå så vældig galt har jeg fundet ud af man har mulighed for at øve sig igen og igen og igen undervisningen hang godt sammen med den efterfølgende undervisning i 3D acceleratoren arbejde med cases fra noget der ligner praksis man har mulighed for at sidde enkeltvis eller to og to sammen afhængig af opgaven godt med den nye IT-tavle, der har funktionalitet som letter undervisningen. Ved undervisningen har jeg savnet en eller anden form for afgrænsning fordi der er uanede muligheder for i Aria, for anvendelsen af det, man kan jo virkelig gå langt ud i nogle tangenter mangler at kunne se billeder på 3D konsollen og få øvelser i dem oplæg som fortæller om logikken og sammenhængen i systemerne, en større sammenhæng med den praksis jeg skal færdes i fremover svært at relatere til et system som man for det første ikke kender og som man i øvrigt ikke rigtig ved hvad man skal bruge til få en beskrivelse af hvad er det bruges til i praksis mere praksiserfaring så jeg havde noget at hænge det op på inden vi havde de der Aria systemer eller Timeplanner og patientmanager en tidsmæssig sammenhæng mellem undervisningen her og praktikken ovre ved acceleratoren fulde programmer, der er ikke ret meget ved at åbne en timeplanner, hvor der står tre øvepatienter flere praktiske øvelser i Aria, så man på den måde kommer omkring funktionerne i Aria måske nogle løbende undervisningssessioner i det samme og så på den måde få det udvidet undervisningen den har simpelthen været alt for tidligt placeret i forhold til det at vi nu skal til at over i praksis lidt kortere oplæg, mere hyppige skift mellem hands-on og oplæg, måske mere arbejdsgangsrelateret vi har været på øvelsesniveau og ikke andet der var nogle opgaver vi fik udleveret lige til sidst og det er dem jeg synes har været bedst lidt mere plads rundt om tavlen, når underviseren laver oplæg. vi sidder elendigt i forhold til tavlen I IT-lab har jeg specielt lært. brug af Eclipse i forhold til farvekoder når vi ser på billeder ovre i behandlingsrummet at lave en agenda og lært nogle af symbolerne at kende, tjekke ind på patienterne med mødetider og tjekke ind på daterange 12

13 targetindtegning, forståelse for anatomi og anvendelse af CT-billeder, det har været stor, stor for mig indtegning af volumener altså organer kendskab til Aria opbygning og funktion Hvordan timeplanner virker, at se på CT-scanningsbilleder. at der er god hjælp at hente i RT-chart med hensyn til 3D billeder på patienten. at finde de ting jeg skal bruge i klinikken at jeg godt tør gå ind og rode i de forskellige funktioner og se hvad der er i dem. Det kan ikke gå så vældig galt har jeg fundet ud af at jeg ved det findes derinde et eller andet sted en af de der timeplanner places, mannage,rtchart og Eclipse Hvis der skal opnås rutine i funktionerne i IT-lab svarende til funktionerne i kontrolrummet gøres det bedst ved. hvis undervisningen blev delt mere op at jeg måske kun havde haft en to tre timer hver gang så skal der være noget der ligner de systemer vi har derovre. Og vi har jo noget af det timeplanner, manager, RT-chart og de der ting..hvis jeg skal opnå rutine i de apparater herovre der svarer til de apparater derover så bliver jeg nødsaget til at have dem jo betjeningskonsollen og OBI-match og al det få et svar tilbage på hvad det er du gør forkert når jeg laver en fejl, jeg er nødt til at lære når jeg har lavet en fejl og at systemerne fortæller mig når jeg har lavet en fejl at jeg bagefter får at vide her har du overset noget rent faktisk masser af case story som vi arbejder igennem gennemgå og modtagelse af en patient. Hvad gør man der, hvordan bruger man systemet der så man kan det fra en ende af.gå det hele igennem.., og gentage det..for at få rutine og sikkerhed. man får en konkret situation og så prøve at relatere det til virkeligheden og bruge en patient, og så forestille sig alt muligt man kunne blive spurgt eller skulle tage stilling til eller få ordnet eller sådan noget man må opbygge noget der ligner kontrolpanelskærme i IT-lab, svarende til ovre i klinikken hvis man skulle opnå rutine, det vil sige behandlingskonsollen skal med. små overskuelige vejledninger i de enkelte arbejdsgange, så vi ligesom tager delfragmenter af de arbejdsgange prøve at kigge en fysiker over skulderen mens han eller hun laver en behandlingsplan.måske så også at der var lagt op til at det godt måtte tage lidt længere tid, så man egentlig kunne have den der dialog og stille spørgsmålene. det kan godt være at når jeg kommer over og kommer i gang at jeg så har meget mere lageret derinde på hylderne end jeg tror lige nu ugen efter så havde jeg tre timer efter i IT-lab eller to timer hvor jeg så kunne samle det op som jeg syntes havde været svært og leg videre, så jeg hele tiden kunne vekslevirke 3D acceleratoren Det bedste ved at blive undervist i 3Dacceleratoren har været.. at se tingene rummeligt at kunne snakke dosisfordeling og diskutere feltindgange at få et visuelt indblik i hvordan acceleratoren virker, hvad der sker inde i patienten, hvordan patienten ser ud inden i, hvad det er man stråler på og hvad det er man forsøger at undgå at stråle på. jeg har fået en god forståelse inden man skal i klinikken det synes jeg har været rigtig, rigtig fedt, at stå derovre at kunne se det indvendige af en patient. Det kan vi jo ikke derovre, så det er noget af en mulighed fantastisk! Det har været godt at få hold på tumor og risikoorganer, anatomi og strålegange.og så også at kunne se konsekvenserne af forkert lejring har været meget en øjenåbner det har været godt og lærerigt at kunne se de indre organer og strålefeltet og risikoorganer og dose colour wash at arbejde med håndstationen i de forskellige øvelser der med at kunne øve sig uden at ødelægge noget..jeg kan huske den allerførste dag vi stod derinde og vi lavede kollisioner dagen lang og vi opdagede det aldrig, fordi du ikke havde sat det på og det syntes jeg var fedt fordi så kunne jeg, altså jeg har lært at bruge håndstationen derovre, jeg ved hvordan håndstationen virker det har jeg lært derovre. 13

14 håndstationen isoleret set.det giver en fornemmelse af hvordan acceleratoren arbejder og hvordan man arbejder med acceleratoren og lejet, hvad der sker når man står med håndstationen. Afvekslingen at man både får undervisning derovre det synes jeg er dejligt at inde ved 3D acc har jeg fået mere og mere ud af det jo længere hen i forløbet jo mere forståelse jeg har for det hele med dosis og rummelig lige pludselig så syntes jeg det var spændende derover, hvor i starten så syntes jeg ah. får jeg nu så meget ud af det. Ved undervisningen i 3D acceleratoren har jeg savnet. mere træning med lejet at patienten på lejet ikke opfører sig helt så perfekt og jeg har mulig for at lave fejl at arbejde med konkrete behandlingsplaner, simpelthen udføre hele behandlingen fra ende til anden, og gentage det igen højere grad koordinering i forhold til den øvrige undervisning og så også det at blive delt op det var rigtig godt den gang vi gjorde det. Det ville jeg gerne have gjort noget mere mere struktureret gennemgang af de forskellige diagnoser, eksempelvis at vi skulle gennemgå en mammae patient, prostatapatient og lejringsteknikken den kunne jeg også rigtig godt tænke mig at bruge derovre så man fik forståelsen for den, og eventuelt have en fysiker med til det, til at fortælle om hvorfor det skal gøres sådan og sådan. Det har været rigtig godt de der dage hvor vi har Harald eller Akmal med til at forklare omkring de der ting det har været super godt, så vil der selvfølgelig være en forskel imellem Siemens og Varian man kunne have lidt flere CT-billeder på og taget lidt mere knoglekending ind vi ser jo billederne derovre og hvad er det lige vi ser med en relativ beskeden indsats godt kunne få lært rigtig mange at blive rigtig meget bedre til at se på de billeder det har været mere integreret i den almindelige undervisning.det ville være oplagt at demonstrere fx de enkelte patientgrupper i sygdomslæren i 3D med tilhørende eksempel på behandlingsplan, dosisfordeling osv.og så simpel hen gøre det i forbindelse med at undervisningen afvikles. man lejre og man tror at så nu er alting bare fuldstændig som det skal være når man så går ud så opdager man der er en ellen anden parameter, der bare ikke passer og så er man nødt til at starte forfra, og det kunne være meget godt at lære mere tid i rummet, dvs hyppigere seancer i relation til dagens teori. når man beder om felterne så stiller felterne sig perfekt og det skal patienten jo ikke, når nu vi snakker om at lave fejl i starten vil der jo ikke være spor i vejen for at man havde en halv time derovre hver dag egentlig at man sådan lige var inde og pille lidt ved hver dag og vænnede sig til at være der og måske bare gik derind to og to og legede med håndstationen og så gik ud igen for det kunne også være en måde til at starte med kunne jeg tage kortere tid derovre, af gangen i 3D acceleratoren efterhånden kan jeg tage længere tid derovre uden at det generer mig. Jeg tror man skal være opmærksom på det når man opbygger sine seancer det trætter simpelthen hjernen I 3D acceleratoren har jeg specielt lært. at iagttage hvor de forskellige indre organer er, risikoorganer, hvordan de er placeret i forhold til hinanden, betjene håndstationen og strålefelterne, gantry, vinkler og dosis til organerne at kunne se stråleindgange og lejring og konsekvenser og forkert lejring og.. dose colour wash på risikoorganerne kunne se dosisfordeling også at kunne se at det er ikke kun hvor man så stråler, det er jo ikke kun i strålefeltet der kommer noget, det komme jo indirekte spredt stråling over det hele. Det synes jeg også har været rigtig fascinerende at se og har givet indblik hvad sker der, når jeg gør det og det med håndstationen, og hvad er konsekvensen af behandlingen og hvorfor er konsekvenserne som de er at tænke tredimensionelt det synes jeg jo godt jeg kunne i forvejen men jeg kan det i hvert fald meget mere nu(udtalt af en erfaren CT - sygeplejerske!) det er også det med betjening af gantry og leje og så også med at relatere CT-scanning til anatomien i patienten. Det har været rigtig godt. Og så det med at kunne se ind i patienten så håber jeg lidt jeg kan overføre det på rigtige patienter derovre. Det ved jeg ikke om jeg kan men det håber jeg lidt at jeg kan At betjene den det synes jeg, jeg har lært derovre 14

15 hvordan IMRT former felterne når man har mange forskellige felter af de der feltindgange. Det har jeg været dybt fascineret af og kunne sidde og se det inde i patienten. Det er noget af det jeg virkelig har fået forståelse for. Det tror jeg ikke jeg havde fået uden den Hvis der skal opnås rutine i at betjene 3D acceleratoren svarende til betjeningen af en accelerator i klinikken gøres det bedst ved.. øvelser i lejehåndtering og så at skal kunne sammenholdes med 3D consol, træning og opsætning på skærm det der med at få lagt en bestemt patient ind at det ikke bare er nogle grader vi kører ud men at det er efter en bestemt patient en hoved-hals et eller andet fordel ved at lave betjeningen som sådan inde i IT-lab så kan du lave øvelser som kun drejer sig om betjeningskonsollen uden at skal inddrage 3D acc. at det er patient relateret at øve opsætninger At der er skrevet billeder ind og der skal tages kontrolfoto og kan ligesom tage den fra fuldstændig som når du modtager en patient og tjekker at tingene er i orden og så udfører du den første behandling det vil jo være genialt også det der med at man kan lære at lejre en patient uden at skulle forholde sig til personen få øvelser og indtegne på papir hvordan de ender, lejet ender og lov til at køre med tid og se på at de andre betjener håndstationen for det synes jeg faktisk også jeg får meget ud af og samtale imens og så at den sidste del af behandlingen kommer med. Der mangler simpelthen noget med fysisk lejring af patient på lejet udføre nogle flere behandlinger og så gentage dem mange gange at give os nogle træningsøvelser herovre der ligger så tæt op af virkeligheden som overhovedet muligt få genskabt virkeligheden netop med at have computere inde i IT-lab som er sat op, så det minder om behandlingskonsollen at man reelt kan behandle at installere en betjeningskonsol så vi kan få IT-delen med herovre også, hvis intentionerne med det her er at man gerne vil have os trænet så meget som man overhovedet kan komme til i noget praksistræning så man undgår at bruge kliniktræning vi har så godt nok tallene ovre på sideskærmen men det er ikke den måde Konklusion: Ud fra ovenstående udsagn kan jeg konkludere at deltagerne, i forbindelse med undervisningen i IT-lab, selv mener at have fået kendskab til ARIAs systemer. Ved at træne targetindtegning har de fået forståelse for anatomien og anvendelse af CTbilleder. De har haft tid til at øve og træne, så de nu tør bruge programmerne uden at være bange for at lave fejl. Der mangler en overordnet introduktion til ARIA som giver en logisk introduktion til systemerne og det er svært for deltagerne at relatere det lærte stof til praksis. Softwaren skal udvikles, så den svarer til klinikken fx hele betjeningskonsollen og OBI match. Undervisningen bør tilrettelægges med kortere oplæg, flere øvelser og bør være arbejdsgangsrelateret. I 3D acceleratoren har deltagerne fået en god rummelig forståelse. De har fået et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosisvolumener, bl.a. hvordan IMRT former felterne. De har lært at anvende håndstationen og se konsekvenserne af forkert lejring. Det kræver en tilvænning at være i 3D acc og det bør der tages hensyn til i tilrettelæggelsen af undervisningen. Deltagerne har fået kendskab til funktionerne i ARIA og en god forståelse for tilrettelæggelsen og udførelsen af strålebehandling, men har ikke opnået rutine i udførelsen hverken i IT-lab eller 3D acc. Ændringer og justeringer fremover: 15

16 Hvad skal der arbejdes med i den næste tid for at få læringscenteret til at ligne klinikken mest mulig og samtidig forbedre uddannelsen? I IT-lab kræver det en forsat tilpasning og udbygning af softwaren, så den kommer til at matche klinikken fuldt ud med alle funktioner. Endvidere vil det kræve vedvarende vedligeholdelse, så farvekodning med mere hele tiden er tilpasset. Dette kræver at terapien fortæller når der sker ændringer og at disse udføres manuelt i læringscenteret. Endvidere kræver det et fortsat samarbejde med Varian, da OBI funktionen endnu ikke er installeret og der ikke er licens til at alle computere kan beregne dosisplaner. I tilrettelæggelsen skal det sikres, at der er rigelig med øvepatienter overført til systemet, og at disse svarer til et dagsprogram. Undervisningen skal deles mere op i kortere seancer, så den ikke virker så kompakt. Der skal arbejdes på at få lavet en overskuelig introduktion til styresystemerne og en relation til klinikken. Flere deltagere efterlyser at have været noget mere i klinikken inden undervisningen. Hvis intensionen, med at mest mulig af undervisningen skal gives virtuelt og inden ophold i klinikken, skal fastholdes, skal der i stedet udvikles en læringsmodel, så undervisningen giver forståelse for, hvad der sker i klinikken. En skematisk oversigt til IT-lab med enkelte symboler og forklaringer kan måske være starten. Der skal overføres patienter svarende til et dagsprogram, og inden undervisningen må datoer manuelt justeres, så de svarer til de aktuelle datoer. Der skal arbejdes med at dele undervisningen op i andre enheder, så der bliver mindre lektioner over flere dage og i et langt perspektiv. Øvelser skal suppleres med arbejdsrelaterede spørgsmål fx hvornår har patienten behandlingstid førstkommende fredag? og erfaringer fra punktpraktikophold i klinikken skal drøftes og viderebearbejdes i læringscenteret. I 3D acc kan der godt lægges mere tid til at kursusdeltagerne opnår rutine i anvendelsen af håndstationen. Også her skal der udarbejdes materiale, der svarer til en arbejdsgang i klinikken. Såfremt deltagerne(syv stk.) skal behandle fire til fem patienter pr.dag for at få rutine svarer det til behandling af patienter, hvilket betyder at der på disse træningsdage ikke vil være mulighed for at lave fælles undervisning for alle deltagere. Tilsyneladende har deltagerne fået en god forståelse for rummelighed, dosisvolumener og dybder. I den kommende tid vil det vise sig, om de er i stand til at overføre denne viden til klinikken. Der skal endvidere arbejdes med fortsat at udbygge softwaren, så det bliver muligt at arbejde med lejeindstillinger, at behandlingsparametrene kan fastholdes som fejlkiler og at optagelse af EPID og kv billeder kan simuleres. For funktionerne i begge rum gælder det, at hvis der skal opnås rutine svarende til funktionerne i terapien skal der udbygges en fuld konsol som et bindeled mellem IT-lab og 3D acc. Perspektivering: Et af målene med projektholdet er, at undersøge muligheder og begrænsninger i læringscenteret i forbindelse med uddannelse af stråleterapisygeplejersker. Denne første pilotundersøgelse viser, at det vil være muligt at fortsætte udviklingen med tilrettelæggelse af en del af uddannelsen i det virtuelle læringscenter. Resultaterne kan betragtes som en del af den fortsatte køreplan, hvor der skal arbejdes med udviklingen af såvel den teknologisk som den pædagogiske tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af uddannelse i IT-lab i kombination med 3D acceleratoren giver mulighed for, at deltagerne får en ny måde at få forståelse for strålebehandlingens tilrettelæggelse og udførelse. Der må foretages yderligere undersøgelser af deltagernes vidensniveau og evne til at håndtere denne i klinikken, og det endelige niveau kan først vurderes ved uddannelsens afslutning. 16

17 Bilag 2 Stråleterapiuddannelse klinisk træning kombineret med uddannelse i et læringscenter. En pilotundersøgelse med et fokusgruppeinterview af tutorer. Annette Bøjen, Projektleder og uddannelsesleder for stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Baggrund: Marts 2007 startede et projekthold på syv personer, på den etårige uddannelse til stråleterapisygeplejerske. Alle er ansat i Stråleterapiafdelingen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Formålet med uddannelsesholdet er, at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge muligheder og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse 6, 7. Læringscenteret består af tre rum: 1. klasselokale, 2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acceleratorfirmaet Varians styresystem ARIA og 3. en 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). Såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk udviklingsarbejde er i gang i IT-lab og 3D acc for at få et optimalt læringsmiljø. Læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er blevet installeret, og det er derfor ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder. Evalueringsundersøgelse Det er nyt for personalet i klinikken, at skulle uddanne stråleterapisygeplejersker, der har modtaget undervisning i såvel IT-lab som 3D acc. Ingen i klinikken kender på forhånd kursusdeltagernes vidensniveau og færdigheder, hverken under punktpraktikophold eller ved den kliniske læringsperiode i forbindelse med uddannelsen. Tilfældige kommentarer som fx vi kan godt mærke, at de har lært noget er blevet hørt i klinikken. Hvad er det kursusdeltagerne har lært? For at undersøge dette og finde frem til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse er der foretaget en evaluering ved hjælp af et fokusgruppeinterview med kursusdeltagernes tutorer fra klinikken. Ved fokusgruppeinterviewets gennemførelse har kursusdeltagerne været ansat i næsten ni måneder, de sidste halvanden måned har været klinisk træning. De har gennemgået ti ugers teori svarende til uddannelsesvejledningen, e-learningskurset i IGRT, fået træning i IT-lab og 3D acceleratoren og bestået de to teoretiske prøver. Som andre nyansatte har de fulgt Århus Sygehus introduktion og Onkologisk Afdelings introduktion og Onkologisk Afdelings basiskursus i sygepleje. De første syv måneder har klinisk træning fundet sted i forbindelse med introduktionen og i punktpraktikker i klinikken. Formål: Formålet med undersøgelsen er at undersøge, tutorernes vurdering af kursusdeltagernes færdighedsog vidensniveau efter 8-9 måneders deltagelse i stråleterapiuddannelsen baseret på en sammenligning med tidligere uddannede efter den traditionelle uddannelse. Metode: Muligheden for at samle alle tutorer på en gang (syv i alt) blev undersøgt. På grund af kapacitetsproblemer i afdelingen blev det aftalt, at der skulle medvirke fem tutorer (en fra hver accelerator). Udvælgelsen af de fem skulle ske ud fra følgende kriterier: 1. at deltageren havde været tutor tidligere og hvis dette ikke var muligt 2. at deltageren selv havde gennemført stråleterapiuddannelsen 6. Ud fra disse to kriterier lykkedes det at finde fire deltagere. På grund af sygdom blandt deltagerne deltog kun tre personer, heraf en der tidligere havde været tutor og alle tre havde selv gennemført stråleterapiuddannelsen. Der var afsat fem kvarter til fokusgruppeinterviewet. På grund af stort fravær i afdelingen blev tiden reduceret til tre kvarter. 6 Vejledning nr. 139 af 25.juli Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske stråleterapiradiograf) 7 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar Ej publiceret. 17

18 Intervieweren havde på forhånd forberedt fire spørgsmål. Deltagerne fik et spørgsmål af gangen. Når det var færdigdebatteret, fik de det næste. Intervieweren greb kun ind såfremt, der var noget, hun ville have uddybet eller deltageren henvendte sig direkte til intervieweren. Fokusgruppeinterviewet blev optaget på bånd, transskriberet og efterfølgende analyseret. I analysen er der lagt vægt på at identificere temaer, som tutorerne giver udtryk for er læring, der er erhvervet i læringscenteret og derfor er medbragt til klinikken, og temaer der belyser mangler eller problemer i forhold til klinisk træning af deltagerne. Hvor der er analoge udsagn, er der kun valgt et, som repræsentativt for området. Resultat: Første spørgsmål: Diskuter deltagernes sikkerhed i forhold til brug af håndstationen Det var egentlig fantastisk så meget, de kunne når de kom ind i rummet, altså de virkede ikke så tøvende som vi ellers har oplevet kursisterne er i starten. Da kunne man godt mærke, at de havde rutinen med at stå ved siden af apparatet og betjene den der håndstation Under diskussionen giver tutorerne udtryk for at opleve forskelle hos deltagerne, nogle virker meget sikre, mens andre er mere famlende og stiller en del spørgsmål. Alligevel må ovenstående kommentar, som tutorerne har diskuteret sig frem til, være udtryk for, at kursisterne har opnået en vis erfaring i anvendelsen af håndstationen og som en naturlig ting ved, hvad de kan tage sig til i behandlingsrummet. Det må formodes at være en lettelse for personalet. der er en forskel på, når de starter i praktik normalt, at da skal man bruge meget mere tid på at instruere dem i de der praktiske ting omkring en håndstation At deltagerne på forhånd har lært noget må betyde en tidsbesparelse i klinikken, da tutorerne nu ikke skal bruge så meget tid på de praktiske ting omkring en håndstation. Omfanget af tidsbesparelsen er dog ikke undersøgt, og denne kan derfor ikke tydeliggøres yderligere. Andet spørgsmål: Vi kan godt mærke at de har lært noget - hvad dækker dette udsagn over? Tutorerne starter med at diskutere kursusdeltagernes vidensniveau inden for den kliniske fysik. Når jeg sådan tænker på mig selv..da syntes jeg det der med fysikken, det fyldte godt nok meget, og det var svært at forstå og jeg havde svært ved sådan nogen gange overhovedet og fatte, hvad det egentlig var der foregik og det var, der blev snakket om, Så er noget af det, jeg har tænkt på, at lige præcis omkring det teoretiske fysik, da synes jeg næsten ikke de stiller nogle spørgsmål, og når jeg så spørger ind til dem, så har de bare helt styr på det. Så på det punkt da synes jeg bestemt også, at der har de, da er de rigtig godt med, for de skal ikke først til og have noget mere fysik nu, her i forhold til den sidste eksamen, sådan, det synes jeg egentlig, der virker de rigtig godt rustet de stiller heller ikke alle de der spørgsmål, som jeg kan huske jeg selv gjorde Ovenstående bekræftes af en af de andre deltagere: De ved noget, når de kommer ud og kan spørge lidt ind til nogle ting på en anden måde, virker det til, og er selv også meget engageret i deres egen uddannelse..men det virker som om de ved meget på forhånd. Det vil jeg også give dig ret i Og diskussionen fortsætter om punktpraktikken: de kommer over med nogle arbejdsspørgsmål.når de er ude i punktpraktik, og jeg må sige, at det kobler de der ting enormt godt sammen, og de stiller godt nok nogle gode spørgsmål, kigger på hvad er det, der foregår og kigger på skærmene, og stiller spørgsmål i forhold til skærmene og spørger om det er med kile de ved godt hvad det er Tutorerne udtrykker enighed om, at inden for den kliniske fysik har kursusdeltagerne et højt vidensniveau. Punktpraktikken har været kombineret med nogle målrettede opgaver, som tog udgangspunkt i emner, der var arbejdet med i læringscenteret. Tutorerne beskriver det som et godt redskab til at koble teori og praksis sammen. Umiddelbart kan det tolkes, som om tutorerne oplever at niveauet er højere end hos dem selv i starten af den kliniske læringsperiode. 18

19 Efterfølgende diskuterer tutorerne anvendelsen af den samlede mængde teori, der er arbejdet med i læringscenteret de første syv måneder i forhold til den fem måneders kliniske træningsperiode, som foregår på nuværende tidspunkt. At få koblet det til praksis, kan nogen gange være lidt svært hun lægger ikke mærke til om der skal tages billeder eller der skal måles dioder eller det er en IMRT behandling, hvor der er noget dosimetri inden og de der ting, da kan det være svært sådan at koble tingene til den enkelte patient jeg synes måske nogle gange at den teori, de har fået den ligger måske lidt langt tilbage det er specielt i forhold til sygdomslæren, jeg synes ikke det er i forhold til fysik eller geometri eller hvad de nu hedder alle de andre emner det er muligt det egentlig er sygdomslæren jeg har tænkt mest på der er også gået længere tid, måske inden de så kommer ud og skal bruge den. Så der synes jeg, der har nogen gange været behov for, måske, at kursisten går tilbage og får læst lidt op på nogle ting for simpelthen at kan bruge det Diskussionen om teorien der ligger langt væk fylder forholdsvis meget, og deltagerne vender flere gange tilbage til at det er onkologien, der er behov for at repetere. Deltagerne slutter dog af med at blive enige om, at de ikke ved om der er gået noget tabt, hverken i forhold til deres egen uddannelse eller den uddannelse, som dette hold gennemgår. Tutorerne siger, at de har gjort sig en ny erfaring med, at der er behov for repetition. men det er jo ikke sikkert, at det er farligt, at man skal hjem og læse det op igen, jeg ved ikke? Går der så noget tabt, det kan vi vel ikke vide, altså, og hvad er der gået tabt hos os selv da tror jeg måske, jeg sammenligner lidt med mig selv, da tror jeg måske, at da man fik den teoretiske undervisning, så havde man meget mere et klart billede af, at det skal jeg altså snart ud og bruge den her viden og så er man noget mere skærpet når man sidder og får den der undervisning Afslutningsvis finder de ud af, at det kan være en fordel, at deltagerne har været omkring al teorien, og at det også gør det lidt nemmere for tutorerne: Man skal ikke hele tiden spørge, har du fået noget teoretisk viden på det område og så videre. Man har en eller anden fornemmelse af, at de har været omkring det hele, på den måde er det også lidt nemmere at være tutor, fordi man ved, der er lige som et bundlag at bygge på I forbindelse med den daglige tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling, oplever tutorerne at der er brug for hjælp til en prioritering af rækkefølgen af opgaverne: Vi har en stor opgave i at få det struktureret for dem, også at de ikke vil brede sig og have alle patientkategorier på en gang - og det skal være med nogle klare aftaler om hvordan fordelingen er: det her det er det administrative, det skal vi nok hjælpes ad om, det her det er det sygdomsmæssige, det skal du hjem og læse på osv. De oplever mange afbræk i den kliniske træningsperiode, da den enkelte deltager er væk til andre opgaver. Specielt hvor der er to kursusdeltagere ved et behandlingsapparat kan der også være problemer med tilrettelæggelsen. Det hindrer dog ikke deltagerne i at fordybe sig i patientforløb og følge disse under et behandlingsforløb: Min kursist har det rigtig svært ved, hvis de så bliver hevet ud til nogle andre ting. De har stadigvæk haft nogle ting de skulle gå til. Noget undervisning osv. Det ved jeg, min synes er rigtig hårdt, fordi hun simpelthen higer så meget efter bare at få lov til at være ved apparatet og bare få lov at fungere der Det er generende med de der afbræk alligevel kan de da godt nå at have et forløb nu her, altså med nogle patient så får man rutinen og finder ud af, hvad er det for nogle gener, der er i forhold til den gruppe og hvordan sætter man op og hvad der er af ting, man skal holde øje med og sådan noget. Jeg synes da godt, at man kan fordybe sig i noget, og det må vel være det, der er meningen med en praktik, altså, at man når at fordybe sig i noget 19

20 svært når vi har to kursister fordi de skal heller ikke brede sig over de samme emner Da kursusdeltagerne startede i klinikken efter syv måneder havde de ikke haft deres daglige gang der. Det betød, at selv om de ikke længere var nye i uddannelsesforholdet, så skulle der bruges kræfter på at lære afdelingen at kende: pludselig gik op for mig, at det her med bare at finde rundt i afdelingen og finde ud af arbejdsgange, det fyldte bare så meget, at det blokerede fuldstændig for onkologien og den teoretiske viden, de havde, så det var sådan med at gå lidt mere stille frem, kunne jeg godt mærke, jeg skulle. Jeg skulle ikke forvente helt så meget, som jeg gjorde lige til en start Tredje spørgsmål: Hvad er deltagernes forudsætninger for at forstå en dosisplan? Med reference til de tidligere synspunkter om den kliniske fysik bliver tutorerne hurtigt enige om at kursusdeltagerne er gode til at gennemskue strålingens gang i en dosisplan. Det de mangler på nuværende tidspunkt er viden om, hvordan planen anvendes i praksis og hvad der er vigtigt at kontrollere sammen med behandlingskortet. de har en god viden også med at tænke tredimensionelt og med at tænke, hvor strålerne går, hvor de går ind og rammer,og de kan se på de der udtræk vi har, men samtidig er der så et behov for at vide, hvad er det så vi kontrollerer, hvad er det vi læser i kortet for eksempel inden en opsætning. De har brug for at vide hvordan vi egentlig som erfarne bruger de der planer ja, hvordan vi håndterer det i praksis og også selvfølgelig hvad der er for nogle ting vi kontrollerer og sådan noget" Fjerde spørgsmål: Diskuter deltagernes kliniske forudsætninger i forhold til tidligere hold efter otte måneders ansættelse Tidligere kursusdeltagere er blevet oplært ved to forskellige typer behandlingsapparater. Dette er nu ændret til kun at omfatte et behandlingsapparat. Diskussionen tager udgangspunkt i dette og en ændret patienttilsætningerne i klinikken, således at bestemte sygdomsgrupper behandles ved bestemte apparater og der behandles patienter om aftenen. der vil være nogle sygdomskategorier, man ikke rigtig kommer ind i, sådan som vi jo egentlig gjorde før i tiden, da vi skiftede apparat som det er i øjeblikket, da kører næsten alle mammaepatienter om aftenen for eksempel også, og det kunne være rigtig, rigtig svært at komme til at modtage en mammaepatient, Det gør jo også, at de nu er mere selvstændige hvis vi sammenligner med før, hvor de lige har skiftet til et nyt apparat, da er de jo ligesom stillet på nogle måder på nul igen, her bygger de så hele tiden videre, på det de har opnået i praktikken Nu har de mulighed for at fordybe sig mere i nogle færre ting end vi kunne før fordi vi havde det der skift midt i det hele, på et egentlig ret forstyrrende tidspunkt synes jeg, i forbindelse med at der også skulle laves opgave Så der er mere ro på oplæringen, som jeg ser det nu, både på opgaveskrivningen og selve det at kunne gå ud og fordybe sig i nogle forløb, selv om jeg så trods alt stadig synes, at der er for mange afbræk her i praktikken, men der er trods alt kommet mere ro på, hvis jeg sådan skal sammenligne det Tutorerne giver udtryk for bekymring om kursusdeltagerne får viden/erfaring nok i deres uddannelse i forhold til de gængse store behandlingsgrupper i klinikken. Hvilke patientgrupper de møder vil afhænge af, hvilket behandlingsapparat de er under oplæring ved. De har til gengæld mulighed for at fordybe sig i disse grupper og få stort kendskab til dem, og det virker som om der trods alt er kommet mere ro på oplæringen. Konklusion: Efter træning i læringscenteret har kursusdeltagerne opnået en vis rutine i forhold til anvendelse af håndstationen og de havde rutinen med at stå ved siden af apparatet Tutorerne skal ikke bruge så meget tid på at instruere kursusdeltagerne. Der er individuelle forskelle i kursusdeltagernes færdigheder i forhold til håndstationen. 20

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus

Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus Uddannelsessted: Stråleterapien Sygehus Lillebælt Præsentation af Stråleterapien, Vejle Sygehus Stråleterapien og Medicinsk Fysik gennemfører årligt 23.000

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du: Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Dårligt (0%) Mindre godt (23%) Særdeles godt (23%) Godt (54%) Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Fredensborg gæstelokale

Fredensborg gæstelokale Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Evaluering af sproggrupperne

Evaluering af sproggrupperne Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Interview med paramediciner Dino Pedersen

Interview med paramediciner Dino Pedersen Interview med paramediciner Dino Pedersen Dato: 1. november 2011 Interview: Så kan vi lige starte med dit navn, så? Paramediciner: Mit navn det er Dino Pedersen. Interviewer: Pedersen? Paramediciner: Dino

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Læringscenter Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Læringscenter Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. Læringscenter Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. Projektbeskrivelse Annette Bøjen Cai Grau Forord Denne projektbeskrivelse er et arbejdsredskab for de personer, som skal indgå i arbejdet med det nye læringscenter,

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere